Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid
|
|
- Grethe Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016
2 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt ønske om at legitimere offentlig styring gennem videnskabeliggørelse 2. Oplevelse af at det offentlige bureaukrati var degenereret til et tonedøvt og ineffektivt professionsvælde 3. Øget fokus på styring gennem reguleret selvregulering
3 Principal-Agent teorien Principal (= skoledirektør) og en Agent (= skoleleder) har brug for hinanden til at løse en opgave Principalen mangler information om Agentens ressourceforbrug, kompetence, og ihærdighed, som kun sidstnævnte besidder Agenten er rationel og vil udnytte informationsasymmetrien til at handle egennyttemaksimerende (skulke) Principalens modtræk er lave klare mål og intens kontrol gennem dokumentations krav og sanktioner P A
4 Hvad er resultatmåling? Definition af resultatmåling: Aktiviteter, der udføres med henblik på at kvantificere resultatet og derved skabe resultatinformation Fem faser i resultatmåling: 1. Afgrænse genstanden for måling 2. Udvælge indikatorer (CREAM) 3. Indsamle data 4. Analysere data 5. Afrapportere data Clear Relevant Economic Adequate Monitorable
5 Hvad måles i resultatmåling? Der måles primært på indikatorer for: Input Output Outcome Input Output Outcome Der udregnes forskellige ratioer: Efficiency (input/output): pris pr. fængselsdøgn Productivity (output/input): sager pr. medarb. Effectiveness (outcomes ift. målsætning) Cost effectiveness (input/outcome)
6 Hvad er resultatstyring? Definition af resultatstyring: En type af styring, der inkorporerer og anvender resultatinformation i beslutningstagning Anvendelse af resultatinformation: Allokering: hvordan fordeler vi ressourcerne? Læring: hvor kan vi gøre det bedre? Kontrol: hvor er problemerne? Legitimitet: vi har styr på det!
7 Argumenter for resultatstyring Hvorfor resultatstyring? 1. Politikerne skal kunne styre indsatsen 2. Lederne skal kunne prioritere opgaverne 3. Embedsmændene skal kunne holde øje med fagprofessionelle 4. Fagprofessionelle skal vide,hvad der virker,og gøre det, der virker 5. Borgerne har krav på gennemsigtighed
8 Hvilke problemer skaber måling? 1. Vi måler det vi kan fremfor det vi vil, hvilket fører til målforskydninger, fordi vi gør det, der måles 2. Resultatmåling fører til måling af proces og metode, hvilket undergraver fagligheden og hindrer innovation 3. Overdreven måling fører til dekobling og fravær af resultatstyring 4. Målinger, der opleves som kontrollerende, mindsker medarbejdernes Public Service Motivation 5. Resultatmåling er ressourcekrævende 6. De der måles lærer hurtigt at game systemet 7. Måling gør målesystemerne mere sofistikerede, men fører sjældent til korrektioner
9 Udvikling af nye målesystemer Kun måle nogle få tydelige resultatmål og begrænse måling af proces og metode Så vidt muligt indsamle data uden indberetning og bureaukrati og nøjes med at afrapportere afvigelser Sørge for at målinger er meningsfulde, påvirkelige og understøttende Inddrage frontlinjen i designet af målesystemer Bruge evalueringsmetoder, der fremmer læring MEN: Det er ikke nok at reformere målesystemerne også behov for tillidsbaseret styring og ledelse
10 Tillid defineres som: Hvad er tillid? Accept af sårbarhed og risiko, der bunder i en positiv forventning om, at andre ikke vil udnytte en given anledning til at skabe sig en egen fordel Den positive forventning kan enten bunde i en kalkulation ud fra observeret adfærd eller i en subjektiv oplevelse af kvaliteten af relationen Smart trust er, at have tillid til dem, som man kan regne med eller tror på Modsætningen til smart trust er blind tillid, hvor man populært sagt sætter ræven til at vogte gæs
11 Hvad er tillidsbaseret styring? Medarbejdernes motivation Forhold mellem institution og forvaltning Agency teori Drevet af egeninteresse, der kolliderer med udefrakommende krav Interessekonflikt Stewardship teori (Schillerman) Drevet af Public Service Motivation og faglig motivation Interessesammenfald Magtdistance Høj for at udøve kontrol Lav for at koordinere Magtudøvelsens formål Magtudøvelsens form Begrænse egennyttemaksimering Institutionaliserede kontrol- og sanktionsmekanismer Fremme reguleret selvregulering Personligt og fagligt lederskab baseret på dialog Magtmiddel Pisk og gulerod Anerkendelse og tillid
12 Hvad er tillidsbaseret ledelse? Empowerment: vise tiltro til medarbejdernes villen og kunnen Lav struktureringsgrad: minimere antallet af regler og kontrolmålinger Øget decentralt handlerum: tilskynde selvregulering inden for givne rammer Medledelse: invitere medarbejderne ind i ledelsesrummet Gensidig feedback: medarbejdere evaluerer deres ledere Bekæmpe nulfejlskulturen: se fejl som resultat af et fejlskøn snarere end uvilje og manglende evner, samt som et udgangspunkt for læring
13 Gevinster ved tillidsbaseret ledelse Bedre trivsel på grund af mindre extrinsisk styring (pisk og gulerod) Større effektivitet på grund af sænkede kontrolomkostningerne og forbedret kommunikation Bedre kvalitet og resultater på grund af mindre fortrængning af intrinsisk faglig og Public Service motivation Større innovationskraft på grund øget fleksibilitet og større rum for lokale initiativer og tværgående samarbejde
14 De fagprofessionelles identitet Tillid opbygges gennem en positiv spiral over lang tid, men kan ødelægges på et øjeblik Bevarelsen af gode tillidsrelationer kræver håndtering af tillidsbrud Igangsættelse af nye positive tillidsspiraler forudsætter, at nogen byder op til dans, og viser sig tillidsværdige Medarbejderne kan bidrage til skabe tillid ved at udvikle deres fagprofessionelle identitet Fx gennem et kodeks for god fagprofessionalisme
15 Er vi egentlig klar til tillid? Medarbejdere vil gerne vises tillid, men skal huske at tillid er ansvarspådragende Spørgsmålet er: Er klar til at påtage sig det ansvar, eller de bliver i buret, når lågen åbnes? Udnyttelsen af det rum, som tillidsbaseret ledelse skaber, afhænger af medarbejdernes tillid til deres leder De tør godt flyve ud af buret, hvis de har tillid til, at nærmeste leder støtter og anerkender dem fagligt og ikke straffer fejl
16 Tillidsreformen De syv principper er næret af erkendelsen af at kontrollen er ude af kontrol Rummer dog samtidig er anderkendelse af både det legitime krav om styring og gevinsterne ved tillidsbaseret styring og ledelse Tillidsreformen indeholder således ikke principper, men dilemmaer, der skal håndteres Spørgsmålet er ikke, hvorvidt vi skal bygge på kontrol eller tillid, men hvilke former for kontrol, der er forenelige med, og måske endda, understøtter, tillid
Styring og Ledelse på Helseområdet mellem Kontrol og Tillid
Styring og Ledelse på Helseområdet mellem Kontrol og Tillid Jacob Torfing Roskilde Universitet og Nord Universitet Bodø, 21. Marts, 2017 Kontrollen er ude af kontrol Vi måler mere og mere og ofte på en
Læs mereKvalitet og Måling M Sundhedssystemet
Kvalitet og Måling M i Sundhedssystemet Jacob Torfing Kvalitetsdag Region Syddanmark 5. November, 2013 Indtryk fra dagen Underliggende præmis: at måling m er et MUST og et middel til at øge kvaliteten
Læs mereStyring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?
Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan
Læs mereNye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013
Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,
Læs mereSelvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing
Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018 Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding
Læs mereEn Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing
En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing Danske Bioanalytikeres Lederdage Vingsted, 13. Marts, 2013 Vores debatoplæg Ny regering skabte mulighed for forvaltningspolitisk
Læs mereStyring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereEn Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing
En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing Guldborgsund Kommunes Politikerseminar 27. Februar, 2013 Vores debatoplæg Henvendelse til Helle Thorning gav positiv respons
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereEfter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing
Efter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Nordsjælland, 3. April, 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige sektor ekspanderede i 60
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereAFBUREAUKRATISERING. Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE
AFBUREAUKRATISERING Workshop, Kommunaldirektørforeningen 21. juni 2018 Tina Øllgaard Bentzen, Post Doc Roskilde Universitet, ISE År Regering Reformer Fokus på afbureaukratisering 1983 V, K,CD, KD Regeringens
Læs mereSamskabt Politik i den Almene Boligsektor
Samskabt Politik i den Almene Boligsektor Jacob Torfing Nyborg, 23. august, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på styrkelsen af det politiske lederskab Vores samfund står over for
Læs mereTillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne
Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne Strategidagen den 19 januari 2016, Dagens Medicin Søren Hartz, HR-Direktør I Center for HR, Region Hovedstaden, Danmark
Læs mereOplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:
Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Relationsarbejde hvad er det? To overordnede betydninger:
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereResultatbaseret ledelse
Resultatbaseret ledelse Lederskab og sammenhængskraft 21.06.2018 Mads Bøge Kristiansen Lektor i Statskundskab, Syddansk Universitet Studieleder Master i offentlig ledelse (FMOL) INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereResultatmålinger og Resultatbaseret Styring og Ledelse
Resultatmålinger og Resultatbaseret Styring og Ledelse Poul Aaes Nielsen Adjunkt, Statskundskab Syddansk Universitet 1. marts, 2016 1 Introduktion Mål, resultater og resultatmåling i den offentlige sektor:
Læs mereLedelse af offentlig innovation
Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig
Læs mereMasterforelæsning marts 2013
Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereMedarbejderinddragelse og distribueret ledelse
Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse Kommunaldirektørforeningen og FORUM den 21. juni 2018 Konference: Lederskab og sammenhængskraft Anne Mette Kjeldsen, lektor, ph.d. (annemette@ps.au.dk) SLIDE
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelsesgrundlaget i Region Nordjylland
Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget 1 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland God ledelse hvad er det? 4-5 Ledelsesgrundlaget 6-7 Ledelse op 8-9 Ledelse ned 10-13 Ledelse på tværs
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereKunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen
Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen Tine Rostgaard Institut for Statskundskab Aalborg Universitet DGS national konference 2015 Ny fokus på tillidsbaseret styring og samarbejdsdrevet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereKreds Midt Træf. Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger
Kreds Midt Træf Hvis målet er indflydelse, hvordan forholder vi os som sygeplejersker til Ledelseskommissionens anbefalinger MÅL MIDDEL SAMMEN OM Den største indflydelse får vi med TRIO samarbejdet -Handlinger
Læs mereHvem leder hvad, hvem og hvordan?
Hvem leder hvad, hvem og hvordan? Vibeke Normann Andersen Ph.d., Analyse- og Forskningschef, VIVE vian@kora.dk Begrebet offentlige ledere kan ikke skæres over én kam. Politiske målsætninger skal justeres
Læs mereMellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering
UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereFra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing
Fra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Storkøbenhavn, 2. Oktober, 2017 Det klassiske bureaukrati Da den offentlige sektor voksede i 60 erne var
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereAktører. Interaktion Samarbejde Innovation
Ledelse af samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 30. Maj, 2012 Hvorfor samarbejdsdrevet innovation? Innovationskraften optimeres, når forskellige offentlige og private
Læs mereEffektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper
Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper Økonomidirektørforeningen 7. maj 2015 Sørup Herregård, Per Lange Faglig Chef FOA Bæredygtig velfærd handler grundlæggende om: Lige adgang til sundhed
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereVejen til en ny forvaltningspolitik. Et sammendrag - oktober 2013
Vejen til en ny forvaltningspolitik Et sammendrag - oktober 2013 Kommunaldirektørforeningen i Danmark www.komdir.dk Grafik: Rødovre Kommune Rødovre Kommune, oktober 2013 Et kritisk blik på kommunernes
Læs mere7 dogmer for offentlig styring. Henrik Hjortdal 12. september 2008 DES Årsmøde - Kolding
7 dogmer for offentlig styring Henrik Hjortdal 12. september 2008 DES Årsmøde - Kolding Hvorfor syv dogmer om styring? NPM er gået for vidt men ikke alt skal smides ud med badevandet Holdbare løsninger
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereTILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR
TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK
Læs mereStyring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser
1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereSocial Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse
Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereLedelse er noget vi skaber sammen
Ledelse er noget vi skaber sammen Eva Sørensen & Jacob Torfing Professorer, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet eva@ruc.dk & jtor@ruc.dk Ledelseskommissionen har forfattet 13
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs mereProduktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereDEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN
Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereEffektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder
Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mere4. Forundersøgelse. A. Kilder *l data: B. Eksisterende *lstand: C. Målgruppe for kampagnen: 4. Forundersøgelse
2-3. Kampagnetema A. Drø: hvad er et miljøproblem? B. Brainstorm: hvilke miljøproblemer er I stødt på i kommunen? C. Saml idéerne D. Find fællesnævnerne E. Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Afgræns og definer
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereMission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste
Læs mereKONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER
KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen
Læs mereDEBATMØDE 1: UNDERSTØT UDVIKLINGEN PÅ SOCIALOMRÅDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 1. Understøt udviklingen på socialområdet
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 1: UNDERSTØT UDVIKLINGEN PÅ SOCIALOMRÅDET DEBATMØDE 1 Understøt udviklingen på socialområdet KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 1: UNDERSTØT UDVIKLINGEN PÅ SOCIALOMRÅDET
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereKodeks for god ledelse i kommuner og regioner
Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs merePolitisk effektstyring i Odense
Politisk effektstyring i Odense Disposition 1. Kort overblik over styringshistorikken i Odense 2. Hvorfor er effektstyring nødvendig? 3. Indførelse af politisk effektstyring 4. Perspektiver for fremtiden
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereOFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse
OFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse Oplæg på Produktivitetsseminar 2018 Det Økonomiske Råds Sekretariat Torsdag den 18. januar 2018 Lene Holm Pedersen, ph.d. Professor, Institut for Statskundskab
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereForskerkredsens forvaltningspolitiske oplæg - et år efter
Forskerkredsens forvaltningspolitiske oplæg - et år efter Lotte Bøgh Andersen, Kurt Klaudi og Jacob Torfing Indledning Organiseringen og styringen af den offentlige sektor er vigtig for borgerne, medarbejderne,
Læs mereVidensledelse perspektiver, problemer og praksis. Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING
Peter Holdt Christensen (2005): VIDENSDELING den 15-07-2017 kl. 9:34 Søren Moldrup side 1 af 6 sider 1. Hvorfor nu vidensdeling? Vidensdeling er noget, vi altid har gjort. Men vidensdeling er nogle gange
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereTillidsreform. i Socialforvaltningen
Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores
Læs mere