3 Udviklingen i Danmark i årene
|
|
- Frida Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 Udviklingen i Danmark i årene Som baggrund for kommissionens overvejelser og anbefalinger redegøres i dette kapitel for udviklingen i speciallægeuddannelsen og specialestrukturen i Danmark siden 1973, hvor den forrige speciallægekommission blev nedsat. 3.1 Speciallægekommissionen af 1973 Sundhedsstyrelsen nedsatte den 14. december 1973 en speciallægekommission med repræsentation fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens Specialistnævn, Den Almindelige Danske Lægeforening, Foreningen af Yngre Læger, Undervisningsministeriet og Dansk Medicinsk Selskab og med observatører fra Indenrigsministeriet. Formand for kommissionen var overlæge, dr. med. Ernst Goldschmidt. Kommissionen afgav sin betænkning om videreuddannelsen til speciallæge i Hovedformålet med speciallægekommissionens arbejde var at skabe en bedre og mere tidssvarende uddannelse af speciallæger til det danske sundhedsvæsen. De væsentligste elementer i kommissionens forslag var følgende: Kommissionen foreslog dels at reducere antallet af formaliserede uddannelsesforløb fra 32 til 21 grundspecialer, og dels at der i tilslutning til nogle af grundspecialerne skulle etableres en række grenspecialer, hvis normale uddannelsesforløb skulle være en fortsættelse af uddannelsen i grundspecialet. Kommissionen fandt, at man herved kunne skabe et fleksibelt uddannelsessystem med den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende ressourcer og et sent endeligt erhvervsvalg, samt at uddannelsesstrukturen ville gøre det let at indpasse nye fagområder i uddannelsessystemet. Man anbefalede, at uddannelsen inden for alle specialer i princippet skulle være ens. Første fase skulle udgøres af en almenuddannelse af 1 1/2 års varighed (turnusuddannelsen). Derefter skulle følge en hoveduddannelse i grundspecialet på 4 1/2-34
2 5 1/2 års varighed, bestående af en introduktion til faget af ca. 1 års varighed, et ophold på et landsdelssygehus inden for faget, en eventuelt supplerende uddannelse inden for relevante tilgrænsende fagområder og endelig en 1. reservelægetid på 18 måneders varighed. Kommissionen fandt ikke anledning til at forkorte uddannelsens samlede varighed bl.a. på baggrund af udsigten til, at der skulle indføres en 40-timers arbejdsuge for læger. Kommissionen fandt, at uddannelsen i et grenspeciale sædvanligvis skulle bygge på en anerkendelse i grundspecialet, og at den normalt skulle omfatte 2-3 års uddannelse ækvivalerende med de vejledende 14 krav i grenspecialet (krav for at blive bedømt egnet til ansættelse i stilling som ledende læge). Kommissionen ønskede desuden, at der indførtes nogenlunde ensartede kriterier for 14-niveauet, som skulle omfatte 2-3 års 1. reservelægetid. Vedrørende den teoretiske uddannelse blev der foreslået ændringer af noget varierende omfang for de enkelte specialer, men gennemgående med den konsekvens, at uddannelsen blev af større omfang end det da kendte (fra gennemsnitligt 120 timers teoretisk uddannelse til timer). Den teoretiske uddannelse skulle falde i hele hoveduddannelsen med de mindst specialiserede kurser i introduktionsfasen, hovedparten af kurserne under ansættelse på universitetssygehus og de specialiserede kurser i 1. reservelægetiden. Der blev foreslået en bedre koordination af den teoretiske uddannelse. Hensigten var en bedre udnyttelse af kursusøkonomien, en mere rationel udnyttelse af lærerkræfterne, øget tværfaglig kontakt, større differentiering i uddannelsen samt mulighed for stofoverførsel fra grunduddannelsen til videreuddannelsen. Kommissionen fandt det af væsentlig betydning, at så mange uddannelser som muligt kunne gennemgås regionalt, d.v.s. inden for et landsdelssygehus naturlige geografiske område for mest muligt at begrænse stillingsskift og flytning for de uddannelsessøgende. Kommissionen foreslog, at der blev etableret blokansættelser omfattende større eller mindre dele af uddannelsesforløbene for at sikre den bedste udnyttelse af de forhåndenværende uddannelsesstillinger. Spørgsmålet om forholdet mellem antallet af speciallæger og antallet af læger un- 35
3 der uddannelse ved sygehusene blev drøftet i betænkningen. Man konstaterede, at en del af 1. reservelægestillingerne, især ved sygehusvæsenets mindre enheder, ofte ikke kunne besættes med kvalificerede folk og ikke var nødvendige for uddannelsessystemet. Kommissionen foreslog derfor, at en del af disse 1. reservelægestillinger blev omdannet til 14-vurderede faste speciallægestillinger. Hermed kunne der ske en forbedring af forsyningen med speciallæger, som var meget uens fordelt over landet. Kommissionen foreslog, at der blev etableret speciallægeuddannelser inden for 2 nye områder: 1) almen medicin 1) samfundsmedicin med grenspecialet arbejdsmedicin. Med henblik på en bedre organisation og styring af speciallægeuddannelserne blev der foreslået en ændret struktur af Specialistnævnet med væsentlig udvidelse med repræsentanter for Indenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og sygehuskommunerne. 3.2 Udviklingen i specialestrukturen 1982-reformen og årene herefter Da speciallægekommissionen i 1973 påbegyndte sit arbejde, omfattede specialestrukturen 32 selvstændige specialer. I 10-året skete der ingen ændringer af specialestrukturen og først i forbindelse med uddannelsesreformen i 1982 påbegyndtes implementeringen af Speciallægekommissionens forslag om ændringer af strukturen. Man gennemførte kommissionens forslag om at reducere antallet af grundspecialer og oprettede i stedet en række grenspecialer, idet 4 kirurgiske og 6 medicinske grundspecialer konverteredes til grenspecialer og en række nye grenspecialer blev etableret, hvorved man nåede op på i alt 5 kirurgiske og 12 intern medicinske grenspecialer. Der blev etableret et speciale inden for det samfundsmedicinske område (linjerne administrativ medicin og arbejdsmedicin, i 1987 suppleret med socialmedicin). Der gennemførtes en integration af det neurologiske fagområde, således at der 36
4 oven på grundspecialet neurologi blev etableret to grenspecialer: neurokirurgi og klinisk neurofysiologi. I 1990 udskiltes neurokirurgi som et selvstændigt grundspeciale, idet man dog bevarede det fælles teoriprogram for de neurologiske fag. I 1982 besluttede man ligeledes at forøge varigheden af uddannelsen til almen medicin til 5 år inklusive turnusuddannelse, hvorimod kommissionens forslag om at anerkende almen medicin som et speciale først blev gennemført i Speciallægekommissionen havde overvejet at samle laboratoriefagene uddannelsesmæssigt, men man kunne ikke nå frem til en enig indstilling herom, og i 1987 opgav man at videreføre en fælles undervisningsstilling inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin og klinisk kemi. Specialistnævnet foranledigede, at uddannelsen inden for grundspecialet terapeutisk radiologi blev omstruktureret og fik en bredere funktion, hvilket i 1987 kom til udtryk i skift i betegnelse af specialet til onkologi. Hermed ønskede man at sikre en samling af behandlingen af kræftsygdomme i et speciale, selv om mange havde ønsket at etablere et grenspeciale i medicinsk onkologi. I 1987 blev specialet tropemedicin lagt ind under infektionsmedicin og i 1990 ændredes betegnelsen for grenspecialet langtidsmedicin til geriatri. I 1994 blev de samfundsmedicinske fag omstruktureret. I stedet for et speciale med 3 uddannelseslinjer etableredes to specialer: samfundsmedicin og arbejdsmedicin. Endvidere blev børnepsykiatri udvidet til at omfatte ungdomspsykiatri. I 1996 etableredes på basis af to uformelle ekspertomåder grundspecialerne: klinisk farmakologi og klinisk genetik. Status for specialestrukturen i 1999 Den i dag gældende specialestruktur er fastsat i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 27. juni Der er heri fastsat 25 grundspecialer og 17 grenspecialer. Grenspecialerne er knyttet til grundspecialerne intern medicin, kirurgi og neurologi. 37
5 3.3 Ændringer i speciallægeuddannelsen Turnusuddannelsen Allerede inden Speciallægekommissionen i 1977 havde afgivet sin endelige betænkning, etableredes den af kommissionen foreslåede turnusuddannelse. Indholdet i turnusuddannelsen blev fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 25. november 1976 om uddannelse til selvstændigt virke som læge. Uddannelsen omfattede 6 måneders ansættelse på intern medicinsk afdeling, 6 måneders ansættelse på en kirurgisk afdeling og 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge, eller i det omfang det ikke var muligt, yderligere 6 måneders ansættelse på en klinisk sygehusafdeling. I praksis blev det først muligt at få ansættelse som praksisreservelæge i 1983, hvor der imidlertid opstod en betydelig ophobning af ansøgere omkring universitetsbyerne. Ordningen blev derfor ændret i 1984, således at de uddannelsessøgende læger blev fordelt til sygehuskommunerne efter et kombineret lodtræknings- og selvvalgssystem, og fra 1991 kunne alle læger tilbydes ansættelse som praksisreservelæge som led i turnusuddannelsen. Formålet med uddannelsen var at give de nyuddannede læger en basal indføring i det kliniske arbejde i kirurgi, medicin og almen praksis. Uddannelsen skulle desuden tjene til at give den uddannelsessøgende et grundlag for valg af videreuddannelse til speciallæge eller almen praksis. Turnusordningen er med enkelte justeringer videreført frem til i dag, hvor turnusuddannelsen består af en blokansættelse omfattende 6 måneders ansættelse ved en kirurgisk eller ortopædkirurgisk afdeling, 6 måneders ansættelse ved en medicinsk afdeling og 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge Videreuddannelsesreformen 1990 Den 8. maj 1987 vedtog Folketinget lov nr. 246 om ændring af arbejdstilrettelæggelsen m.v. for underordnede sygehuslæger og om fornyelse og forlængelse af overenskomster for underordnede sygehuslæger m.fl., idet overenskomstforhandlingerne samme år var endt med konflikt. 38
6 I forbindelse med lovforslagets fremsættelse besluttede regeringen, at der skulle nedsættes et udvalg vedrørende tilrettelæggelsen af underordnede sygehuslægers kliniske uddannelse og arbejde. Udvalget sammensattes af repræsentanter for Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Den almindelige Danske Lægeforening og sygehusejerne. Formand for udvalget var forvaltningschef Sten Christensen, som i februar 1989 blev erstattet af amtssundhedsdirektør Jørgen Iversen. Udvalget havde som hovedopgave at tilvejebringe et grundlag for et uddannelsessystem, der kunne sikre, at varigheden af det samlede uddannelsesforløb kunne reduceres væsentlig, uden at uddannelseskvaliteten af den grund blev forringet. I henhold til udvalgets kommissorium forudsattes det, at der inden for sygehusvæsenet blev gennemført en faststillingsreform, hvorved et stort antal uddannelsesstillinger omdannedes til faste stillinger på speciallægeniveau. Derudover forudsatte udvalget, at der blev etableret en tilnærmelsesvis balance mellem udbud og efterspørgsel efter lægelig arbejdskraft ved en regulering af kandidatproduktionen, og at alle læger i en sådan balancesituation kunne uddannes til speciallæger eller alment praktiserende læger. Udvalget afgav i september 1989 betænkningen Lægers kliniske videreuddannelse og arbejdstilrettelæggelse. I betænkningen opstiller udvalget en model for tilrettelæggelsen af den lægelige videreuddannelse. I modellen indgår blokansættelser, målbeskrivelser og enkeltstillingsklassikation af samtlige uddannelsesstillinger som grundlæggende elementer. Udvalgets væsentligste forslag var: at samtlige uddannelsesstillinger klassificeredes til en veldefineret del af den lægelige videreuddannelse, at turnusuddannelsen, sygehusdelen af uddannelsen til almen medicin og den del af speciallægeuddannelsen, der ligger efter introduktionsuddannelsen, tilrettelagdes som blokansættelser, at der skete en intensivering af uddannelsesaktiviteten på de enkelte afdelinger gennem en kombination af blokansættelser og etableringen af obligatoriske målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer samt gennem en løbende evaluering af den enkelte læges uddannelsesforløb, 39
7 at Sundhedsstyrelsens godkendelse af de enkelte uddannelsesstillinger forudsatte, at der forelå færdigtudarbejdede uddannelsesprogrammer for disse, at ansvaret for tilrettelæggelsen af turnus-, introduktions- og almen-medicinuddannelsen placeredes hos de enkelte sygehuskommuner, og at ansvaret for tilrettelæggelsen af speciallægeuddannelsen placeredes i 4 geografisk adskilte regioner, hvor de enkelte sygehuskommuner forudsattes at samarbejde om uddannelsernes tilrettelæggelse. at antallet af undervisningsstillinger midlertidigt udvidedes, og at der etableredes en overgangsordning til det nye system, herunder en dispensationsrunde, for de læger, der tilnærmelsesvist opfyldte kravene til den kliniske uddannelse. Udvalgets forslag indebar, at samtlige uddannelsesstillinger nu skulle klassificeres til en veldefineret del af den lægelige videreuddannelse, modsat tidligere, hvor det var den enkelte afdeling, der blev klassificeret til uddannelse. Princippet om enkeltstillingsklassifikation var allerede kendt for så vidt angår stillinger til turnusuddannelsen og undervisningsstillinger, men blev nu foreslået som et generelt princip. Ved blokansættelse mentes, at en underordnet læge som led i et og samme ansættelsesforhold skulle gøre tjeneste i flere enkeltstillingsklassificerede stillinger efter hinanden på flere afdelinger. Ansættelsesforholdet var på forhånd planlagt som et samlet, afsluttet hele med et bestemt sigte, f.eks. turnusuddannelse, speciallægeuddannelse eller uddannelse i almen medicin. Udvalget foreslog ingen ændringer i specialestrukturen eller i uddannelsernes opbygning. Gennemførelse af udvalgets forslag Efter en overgangsordning og to dispensationsrunder iværksattes enkeltstillingsklassifikationen, og fra 1. januar 1997 var alle uddannelsesstillinger klassificeret. Udvalgets forslag om en generel indførelse af blokansættelser indførtes gradvist og er nu indført i alle specialer, når undtages specialerne intern medicin og kirurgi. Baggrunden herfor er, at blokansættelse inden for disse specialer ville indebære, at den uddannelsessøgende allerede ved afslutningen af introduktionsuddannelsen skulle vælge evt. grenspeciale. De videnskabelige selskaber udarbejdede i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen 40
8 målbeskrivelser for samtlige specialer og grenspecialer. Efter indstilling fra Specialistnævnet godkendte Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne, der blev udgivet i en samlet publikation i Nogle af målbeskrivelserne er efterfølgende blevet revideret, og aktuelt er flere under revision. I revisionsarbejdet lægges der afgørende vægt på, at målbeskrivelserne bliver væsentligt mere operationelle end tidligere. Efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen blev der i 1991 igangsat forsøgsordninger med evaluering af den kliniske uddannelse. I 1996 blev forsøgene evalueret på baggrund af redegørelser fra de amtslige videreuddannelsesudvalg. Evalueringen viste, at der dels var et behov for at få udarbejdet retningslinier for evaluering af den lægelige videreuddannelse med opstilling af specifikke krav til de involverede parter, dels et behov for at få opstillet retningslinjer for håndteringen af uddannelsessøgende læger med utilfredsstillende uddannelsesforløb. Evalueringen medførte, at Sundhedsstyrelsen i foråret 1998 udgav Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. Yngre lægers kliniske videreuddannelse skulle fra 1. juni 1998 evalueres efter de i vejledningen angivne retningslinier. Evalueringen blev således obligatorisk, men effekten skønnes først at blive mærkbare efter 2-3 år Faststillingsreformen Allerede i Speciallægekommissionens betænkning fra 1977 blev det foreslået, at en række 1. reservelægestillinger blev omdannet til faste 14-vurderede speciallægestillinger. Efterfølgende blev der bl.a. af Det Centrale Råd for Lægers Videreuddannelse udarbejdet forslag om gennemførelse af en faststillingsreform, som skulle indebære en konvertering af tidsbegrænsede uddannelsesstillinger til faste speciallægestillinger. I betænkningen Lægers kliniske videreuddannelse og arbejdstilrettelæggelse konstaterede man, at antallet af uddannelsessøgende læger var steget betydeligt siden 1981-overenskomsten reducerede yngre lægers arbejdstid, og at forholdet 41
9 mellem uddannelsessøgende læger og faste læger havde ændret sig fra 1:1 til næsten 3:1. Hertil kom, at et stort antal tidsbegrænsede 1. reservelægestillinger var besat af allerede færdiguddannede speciallæger, der blokerede uddannelsessystemet. I betænkningen anbefalede man derfor at konvertere alle de tidsbegrænsede stillinger, der ikke skulle anvendes til uddannelse, til faste speciallægestillinger. I 1987 indgik Amtsrådsforeningen og Foreningen af Speciallæger aftale om vilkårene for ansættelse af vagtbærende overlæger, og i 1989 blev der indgået aftale mellem de offentlige arbejdsgivere og Foreningen af Yngre Læger om vilkårene for ansættelse af afdelingslæger. Efter at de overenskomstmæssige og aftalemæssige forudsætninger for faststillingsreformen var blevet tilvejebragt i slutningen af 80`erne, påbegyndtes reformen. I nedenstående figur ses udviklingen i forholdet mellem besatte yngre lægestillinger og besatte faste speciallægestillinger i sygehusvæsenet. De faste speciallæger omfatter afdelingslæger og overlæger, mens yngre lægestillinger omfatter tidsbegrænsede stillinger, der kan anvendes i videreuddannelsen Besatte lægestillinger Besatte yngre lægestillinger Besatte faste speciallægestillinger Besatte lægestillinger fra ; fordeling på yngre læger vs. faste speciallægestillinger. Kilde: Sundhedsstyrelsens stillings- og vakanceregister. 42
10 I perioden fra 1979 til 1999 er antallet af faste speciallæger øget med næsten fra i 1979 til i 1999, og forholdet mellem faste speciallæger og yngre læger i tidsbegrænsede stillinger har ændret sig fra 1:3 i 1983 til 1:1 i Antallet af yngre lægestillinger (tidsbegrænsede stillinger) er i samme periode øget med ca fra i 1979 til i Forskeruddannelsesreformen Undervisningsministeriet iværksatte med virkning fra den 1. januar 1993 en forskeruddannelsesreform. Sigtet med denne nye ordning var at skabe et mere struktureret indhold i forskeruddannelsen i Danmark og dermed sikre dansk forskeruddannelses internationale kvalitet. Med bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 blev der fastlagt skærpede krav til forskeruddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Bekendtgørelsen fastslår, at uddannelsen skal have et forskningsmæssigt indhold, resulterende i en ph.d.-afhandling, men derudover også et uddannelsesmæssigt indhold, der sikrer at den forskningsuddannede har den fornødne bredde i sin forskningsmetodologiske og teoretiske baggrund. Bekendtgørelsen angiver desuden, at den ph.d.-studerende i løbet af uddannelsen skal gennemgå et studieprogram omfattende kurser svarende til et halvt år, at den studerende skal indgå i et aktivt forskermiljø også ved ophold ved andre primært udenlandske forskningsinstitutioner, og at den studerende skal opnå erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for aktiv vidensformidling. Ph.d.-bekendtgørelsen fastsætter fælles rammer for alle fagområder, mens det er overladt til det enkelte universitet selv at fastlægge supplerende og mere detaljerede bestemmelser. Inden for det sundhedsvidenskabelige område kan ph.d.-uddannelsen gennemføres ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter i København, Odense og Århus. Selvom et ph.d.- forløb tager minimum 3 år, besluttedes det få år efter reformens ikrafttræden at evaluere denne, og Forskerakademiet afgav i 1998 en rapport om sundhedsvidenskabelig forskeruddannelse. Rapporten bygger på en undersøgelse gennemført i vinterhalvåret , og viser, at der på dette tidspunkt var indskrevet 923 læger som ph.d-studerende ved 43
11 den sundvidenskabelige forskeruddannelse, og at ca. 150 læger påbegynder ph.duddannelsen hvert år. Af rapporten fremgår det: At ca. 80 pct. af ph.d.-forløbene foregår inden for fagområder, der relaterer sig til kliniske fag, medens kun ca. 10 pct. af forløbene relaterer sig til prækliniske fag og knapt 10 pct. til ikke-medicinske fagområder. At ca. 85 pct. af de ph.d.-studerende allerede havde påbegyndt et klinisk videreuddannelsesforløb ved indskrivningen til ph.d.-studiet. At de ph.d.-studerende under studiet beskæftiger sig med patientrelaterede aktiviteter, der ikke er en del af ph.d.-uddannelsen, i et omfang i gennemsnit svarende til ca. 8 timer om ugen, og således i et vist omfang avancerer i det kliniske videreuddannelsesforløb under studiet. Rapporten viser, at der er sket en markant stigning af antallet af ph.d.-studerende igennem de sidste år, og konkluderer, at ph.d.-uddannelsen havde udviklet sig til et omfang, der fremover ville binde betragtelige ressourcer. Man finder det vanskeligt at vurdere, hvor stort det fremtidige behov for ph.d.-uddannede vil være og anbefaler, at man inden for hospitalssektoren snarest får afklaret, hvorledes ph.d.-kvalifikationen skal indplaceres i det kliniske karriereforløb. Undersøgelsen viser ligeledes, at der ikke er de store forskelle på de tre fakulteters krav til indskrivning til, forløb af og afslutning på ph.d.-studieforløbene, og at ph.d.-afhandlingerne alt overvejende er på et acceptabelt niveau. Rapporten anbefaler, at der snarest etableres en et-årig forskningsintroduktionsuddannelse, der dels kan indgå som en nødvendige og tilstrækkelige for videnskabelig basistræning i forbindelse med den kliniske speciallægeuddannelse, dels være et kvalifikations- og rekrutteringsinstrument til brug ved en tidlig identifikation og rekruttering af kommende ph.d.-studerende. 44
Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17
Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens
Læs mereSundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd
Læs mereAdministrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)
Læs mereSundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereAdministrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m." Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen til erstatningsansættelse ved fravær grundet sygdom, graviditet,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere
Læs mereLægers kliniske videreuddannelse. Delbetænkning fra udvalget om lægers uddannelse og arbejdstilrettelæggelse
Lægers kliniske videreuddannelse Delbetænkning fra udvalget om lægers uddannelse og arbejdstilrettelæggelse BETÆNKNING NR. 1155 DECEMBER 1988 trykt på genbrugspapir ISBN 87-503-7614-4 Stougaard Jensen/København
Læs mereDimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN
Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereLægers kliniske videreuddannelse og arbejdstilrettelæggelse. Betænkning fra udvalget om lægers uddannelse og arbejdstilrettelæggelse
Lægers kliniske videreuddannelse og arbejdstilrettelæggelse Betænkning fra udvalget om lægers uddannelse og arbejdstilrettelæggelse BETÆNKNING NR. 1183 SEPTEMBER 1989 Publikationen kan købes i boghandelen
Læs mere2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi
Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord
Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael
Læs mereDescription of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
BEK nr 96 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-317/1 Senere ændringer
Læs mereDimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan
Læs mere11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning
11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Til møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord den 11. december 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr.
Læs mereDimensioneringsplanen
Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mere2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger
2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder
Læs mereTILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 9. december 2014 efter mundtlig tilkendegivelse meddelt onsdag den 3. december 2014
TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 9. december 2014 efter mundtlig tilkendegivelse meddelt onsdag den 3. december 2014 i faglig voldgiftssag, 2014.0107 Yngre Læger for speciallæge (advokat Jacob Goldschmidt)
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Til møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Nord den 11. december 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr.
Læs mereC.630/33.06 Side 1. Ansættelses- og uddannelsesaftale for læger, der ansættes i stillinger som led i den lægelige videreuddannelse
Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København Ø - Tlf.: 35 29 80 00 Cirkulære nr. 630 af november 2005 Ansættelses- og uddannelsesaftale for læger, der ansættes i stillinger som
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mererammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.
N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning
Læs mereDimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet
Nationale lægedækningsrapport Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Baggrund for Lægedækningsudvalget: Regeringen ønsker: at alle danskere skal have adgang til speciallægeressourcer,
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereIndstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik
Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018
2019 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Side 2/9 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2018 Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse opgaver og ansvar
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse opgaver og ansvar Birte Obel, Kontorchef Susanne Vinther Nielsen, Overlæge, Ph.d. Uddannelse og autorisation 4. marts 2014 i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Læs mereTILKENDEGIVELSE meddelt fredag den 24. februar i faglig voldgiftssag, FV Yngre Læger for læge A og læge B (advokat Jacob Goldschmidt)
TILKENDEGIVELSE meddelt fredag den 24. februar 2017 i faglig voldgiftssag, FV 2016.0114 Yngre Læger for læge A og læge B (advokat Jacob Goldschmidt) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat Morten
Læs mereForskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012
Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld
Læs mereDimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).
Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger
Læs mere9 Organisation og styring
9 Organisation og styring 9.1 Indledning I henhold til kommissoriet skal kommissionen vurdere, i hvilken udstrækning en øget decentralisering af administrationen af speciallægeuddannelsen vil være hensigtsmæssig,
Læs mereSUPPLEMENT TIL TILKENDEGIVELSE meddelt onsdag den 4. marts 2015
SUPPLEMENT TIL TILKENDEGIVELSE meddelt onsdag den 4. marts 2015 i faglig voldgiftssag, 2014.0107 Yngre Læger for speciallæge A (advokat Jacob Goldschmidt) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat
Læs mereDagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:
Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017
Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017
Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereHøring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen
De specialevidenskabelige selskaber Danske Regioner De Regionale videreuddannelsessekretariater Lægeforeningen Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen 28-212 Hermed fremsendes
Læs mereSPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING
1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016
og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016 2017 og besatte hoveduddannelsesforløb i 2016 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereDimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN
Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse
BEK nr 1256 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-701-30/1 Senere
Læs mereDimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan
Læs mereDen lægelige videreuddannelse og karrierevejledning
Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program
Læs mereBekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden
Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereVEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til
Læs mereDagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
: 1 Dato: 11. marts 2010 Dagsordenstekst: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Rådet den 10. december 2009 3. Tema: Forskningstræning projektdelen Forskningstræning
Læs mereKlinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord
Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse
Læs mereBETÆNKNING om videreuddannelsen til speciallæge. afgivet af det af sundhedsstyrelsen den 14. december 1973 nedsatte udvalg
BETÆNKNING om videreuddannelsen til speciallæge afgivet af det af sundhedsstyrelsen den 14. december 1973 nedsatte udvalg Indhold RESUMÉ 7 Kapitel 1 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR KOMMISSIONENS ARBEJDE 13
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereDer er nu kommet afgørelse i en sag om godkendt merit til læger i hoveduddannelsesforløb
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 004-2017 Orientering om tilkendegivelse ved faglig voldgift om
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsnr. Maj Lægefaglig indstilling, Videreuddannelsesregion Nord
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.
Læs merePLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen medicin Hovedbudskaber Der skal en ambitiøs plan til for at vende udviklingen med mangel på praktiserende læger
Læs mereDagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:
Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 27. juni 2011 3. Oplæg ved Uddannelseskoordinerende
Læs mereDimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mere8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin
8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser
Læs mereDimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark
Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten
Læs mereUddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi
Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereEvaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.
Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens
Læs mereSEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST
SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS
Læs mereSEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST
SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN
Læs mereIndstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi
Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge
Læs mereNotat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst
Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger og speciallægevækst Dato 8. september 2015 Formålet med dette notat er i del I, at beskrive fordelingen af speciallæger på specialer
Læs mere14 Lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser
14 Lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser I det følgende kapitel behandles de lovændringer og administrative samt økonomiske konsekvenser, som følger af Speciallægekommissionens
Læs mereBUDGET Udgifter til lægelig videreuddannelse
BUDGET 2020 5. Udgifter til lægelig videreuddannelse Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Mennesker og Organisation Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Uddannelseskonsulent Lotte
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Indberetning af uddannelsesstillinger 2017 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 1. november
Læs mereDagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
: 1 Dato: 10. september 2009 Dagsordenstekst: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Rådet den 11. juni 2009 3. PUF-lektorernes arbejde med uhensigtsmæssige forløb v/
Læs mereOpslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017
Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 2018 Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2017 Sundhedsstyrelsen, 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDet Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Indberetning af uddannelsesstillinger 2018 Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 20. december
Læs mereLægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger
Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereRanders Central Sygehus M Genbesøg med ref. til 1. besøg d Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer
Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Randers Central
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr
Læs mereLægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025
Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Uddannelse;
Læs mereLægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord
Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens
Læs mereNotat. Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region Midtjylland. Bilag a.
Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Bilag a. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Notat Fordeling af udvalgte lægelige uddannelsesstillinger i Region
Læs mereDato Sagsbehandler og telefon Sagsnr. 20/11-17 Kasper Clausen Referat
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 20/11-17 Kasper Clausen kascla@rm.dk 21440397 1-30-72-141-15
Læs mereNOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter
November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereLÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035
LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mere1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling
Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens
Læs mere7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse
7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse 7.1 Indledning I henhold til kommissoriet skal Speciallægekommissionen undersøge, på hvilke områder der er behov for anerkendte lægelige specialer. Der
Læs mereUNDERBILAG 3D TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS UDDANNELSE
UNDERBILAG 3D TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS UDDANNELSE 1. Indledning... 1 1.1. Kvalitet i uddannelsesopgaven... 1 1.2. Uddannelsesfordeling... 1 1.3. Elever og praktikpladser... 2 1.4. Formel efter- og videreuddannelse...
Læs mereNefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025
Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk
Læs mere