2.3 Lokale effekter af luftforurening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.3 Lokale effekter af luftforurening"

Transkript

1 2.3 Lokale effekter af luftforurening Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige effekter på mennesker, dyr og planter, bygninger og materialer. Forureningen med partikler (støv) har i de senere år givet anledning til stigende bekymring. Luftforurening er ikke kun et lokalt problem. Viden kan transportere skadelige stoffer over lange afstande. I Danmark kommer en stor del af luftforureningen langvejs fra også fra kilder, der ligger op til flere tusinde km væk. Denne fjerntransporterede luftforurening bidrager sammen med den lokale forurening til den aktuelle luftkvalitet. Luftkvaliteten i de danske byer følges med et landsdækkende LuftkvalitetsMåleProgram (LMP) som omfatter København, Odense, Aalborg og Århus, som er kommet til i 21. Programmet har målestationer både i gadeplan (Figur 3.2.1) og i bybaggrund, fx over tagniveau. Stationerne over tagniveau er desuden suppleret med meteorologisk måleudstyr. Endvidere er der nogle få målestationer i landdistrikter (Keldsnor på Langeland og Lille Valby ved Roskilde). Målestrategien giver mulighed for adskille trafikkens forurening fra byens forurening i øvrigt, samt byernes forurening fra naturlig baggrund og fjerntransporteret luftforurening. I måleprogrammet undersøges koncentrationen af de mest betydende luftforurenende stoffer: kvælstofoxider, svovldioxid, bly, benzen, kulmonoxid, ozon og partikler. Figur Målestation på Jagtvej i København. Stationen indgår i det landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram LMP III (Palmgren et al. 1997) Udvikling i luftkvaliteten De senere års målinger i danske byområder (Palmgren m.fl. 1997; Kemp & Palmgren 2) har vist en generel forbedring at luftkvaliteten i vore byer. Bly er stort set forsvundet som luftforurening med indførelsen af blyfri benzin; niveauet er lavere end 5% af de nyeste EU-grænseværdier (Tabel 2.3.2). Forureningen med svovldioxid er drastisk reduceret som følge af de generelle reduktionsbestræbelser (renere brændsler, naturgas, røggasrensning og overgang fra individuelle 1

2 små fyringsanlæg til fjernvarme); niveauet er langt under de nyeste EU-grænseværdier (Tabel 2.3.2). Også niveauerne af kulmonoxid og kulbrinter, herunder benzen (Palmgren m.fl. 2) er reduceret med indførelsen af katalysatorer på benzinbiler. Kvælstofoxider og ozon Det samlede udslip af kvælstofoxider (NO + NO 2 ) er faldet, og det samme gælder niveauerne af NO. Faldet i NO 2, der er den egentlige sundhedsrisiko er dog beskedent (Figur 2.3.2). Det skyldes at NO 2 kun i beskedent omfang udsendes direkte fra biler; det meste dannes ved reaktioner mellem NO og ozon, hvis koncentration dermed bliver bestemmende for hvor meget NO 2 der kan dannes.pålandeterderstortsetingenno.deterblevetomdannetpåvejudfrabyen.(kemp& Palmgren 2). Koncentrationen af NO 2 er omtrent ens for Ålborg og Odense, men højere for København formodentlig pga. højere direkte udslip af NO 2 ikøbenhavn.kvælstofmonoxid niveauet er ens i Ålborg og København, men lavere i Odense. I Danmark har vi generelt ikke problemer med ozon i byerne, fordi ozondannelsen under danske forhold er beskeden (Tabel 2.3.1). Ozonniveauet har været næsten konstant i Danmark over en tiårig periode. Mange steder i Syd- og Mellemeuropa opstår episode med meget høje ozonkoncentrationer i og omkring de store byer. Sådanne ozonepisoder kan opstå i Danmark, når ozon dannet i Centraleuropa breder sig til Danmark. I almindelighed er ozonniveauet lavere i byerne end i landdistrikterne, fordi ozon reagerer med NO og danner NO 2. Derfor vil summen af NO 2 og ozon være næsten konstant, når man bevæger sig land til by; kun det direkte udslip af NO 2 (5-1% af NO x ) vil give anledning til større sum af NO 2 og ozon i byerne. 2

3 Figur Koncentrationen af kvælstofoxider i danske byer og på en enkelt landdistriktstation (Kemp og Palmgren 2) 3

4 Tabel Årligt gennemsnit og maksimum værdier for ozon i 1999, sammenlignet med tærskelværdier (Miljøministeriet 1994, EEC 1992). O 3 (µg/m 3 ) Gennemsnit max. 24 timer max. 8timer max. 1time Bybaggrund: Odense Aalborg Landdistrikter: Lille Valby Keldsnor Trafik: København Tærskelværdi Gennemsnitlige antal af overskridelser af tærskelværdier Benzen Frem til midten af 199 erne var benzenkoncentrationen i luften i trafikerede gader ret høj og de nyeste EU grænseværdier ville ikke kunne overholdes på de mest trafikerede og smalle gader (Tabel 2.3.2). Kilden hertil var benzinbiler, både udstødningsgas og fordampning fra tank og motor. De følgende år reducerede olieselskaberne benzenindholdet i benzinen, som var 3-4 %, og nyere biler har et mere lukket system, som reducerer fordampningen. I løbet af 1998 reducerede de to danske raffinaderier indholdet af benzen til 1% og fra 1. januar 2 indførtes 1% i hele EU. Med anvendelse af målinger og modelberegninger er det påvist en effekt af disse reduktioner (Figur 2.3.3). Der er en klar sammenhæng mellem benzen i benzin og i luft (Palmgren m.fl. 2). Luftforureningen med benzen er således faldet drastisk, både fordi indholdet i benzin er reduceret, og fordi katalysatorerne også fjerner benzen. I dag har alle benzinbiler katalysatorer, hvis de er indregistreret første gang efter oktober 199. De udgør mere end 6% og på stærkt trafikerede gader er procentdelen oftest endnu større. 4

5 12 12 DIURNAL NO x EMISSION (g/m/day) ANNUAL AVERAGE CONCENTRATION NO x (ppb) DIURNAL CO EMISSION (g/m/day) ANNUAL AVERAGE CONCENTRATION CO (ppm) DIURNAL BENZENE EMISSION (g/m/day) Calculated emissions Measured concentrations YEAR ANNUAL AVERAGE CONCENTRATION BENZENE (ppb) Figur Udvikling i NOx, CO og benzen koncentrationen og en beregnet trafik emission i København (Jagtvej). Bybaggrund er fratrukket (Kemp og Palmgren 2). Partikler Partikler i luften har altid været betragtet som en helbredsrisiko, men i de senere år har specielt små partikler været i fokus. Det skyldes dels, at deres væsentligste kilde er den voksende trafik og dels, at der er påvist en sammenhæng mellem partikelforureningen og for tidlig død og øget sygelighed, specielt i amerikanske undersøgelser i begyndelsen og midten af 199'erne. Dette er senere også påvist i europæiske undersøgelser. 5

6 I modsætning til andre klassiske luftforureninger, fx svovldioxid, kvælstofoxider og bly, er der ikke tale om en veldefineret forbindelse. Oprindeligt blev forurening med partikler bestemt som sod. Senere indførte man begrebet TSP (den totale mængde partikulært materiale), PM 1 og PM 2.5 (partikler med en diameter under hhv. 1 µm og 2.5 µm). Den generelle udviklingstendens har været faldende værdier af TSP over en årrække, formentlig især på grund af bedre husholdning ved byggerier, andre konstruktionsarbejder, industrier, grønne marker om vinteren m.v. Dette forventes at fortsætte de kommende år. En væsentlig del af massen af partiklerne (de grove partikler) er vindophvirvlet støv og er af naturlig oprindelse, fra byggerier eller genophvirvlet støv fra veje TSP (µg/m 3 ) - 95-percentile Copenhagen Odense Odense Aalborg Lille Valby TSP (µg/m 3 ) - Average Copenhagen Odense Odense Aalborg Lille Valby Figur Udviklingen i partikeloncentrationen (TSP) som årlige gennemsnitsværdier og 95-percentiler i Danmark fra En mere dybtgående omtale af partikelforureningen ses i temaafsnittet om partikler. Grænseværdier for luftkvalitet I EU har man siden 198 fastsat grænseværdier for luftkvalitet. De er derefter blevet overført til dansk lov i form af bekendtgørelser. Hidtil er grænserne blevet fastsat på basis af effektvurderinger kombineret med en afvejning af tekniske, økonomiske og politiske hensyn. Grænseværdierne er under revision og nye grænseværdier vil gælde fra år 25 eller 21 afhængigt af det stof det drejer sig om (Tabel 2.3.2). Revisionen udspringer af at EU i 1996 vedtog 6

7 et nyt såkaldt rammedirektiv for luftkvalitet (EC, 1996), som skal udfyldes med datterdirektiver for enkelte stoffer. Grænseværdierne skal nu fastsættes på grundlag af effektvurderinger, primært baseret på WHO s anbefalinger. Foruden grænseværdier, der i de fleste tilfælde bliver skærpede, vil disse datterdirektiver indeholde krav til målemetoder, offentliggørelse af resultater mv. Der er vedtaget et datterdirektiv for svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (PM 1 ) bly (EC, 1999) og et datterdirektiv for benzen og kulmonoxid (EC, 2) (Tabel 2.3.2). Direktiver er under udarbejdelse for ozon, PAH, kviksølv, nikkel cadmium og arsen. Tabel Grænseværdier ifølge datterdirektiverne af EUs rammedirektiv for luftkvalitet. Midlingstid Statistik Beskyttelse af Skæringsd Stof Grænseværdi, µg/m 3 ato NO 2 NO x time gange pr. år Gennemsnit, år Gennemsnit, år Mennesker Mennesker Vegetation SO time 24 timer 24 gange pr. år 3gangepr.år Gennemsnit, år og vinter Mennesker Mennesker Vegetation og økosystemer Partikler (PM 1 ) timer - 24 timer - 35 gange pr. år Gennemsnit, år 7gangepr.år Gennemsnit, år Mennesker Mennesker Mennesker Mennesker Bly,5 - Gennemsnit, år Mennesker 25 Benzen 5 - Gennemsnit, år Mennesker 25 CO 1. 8 timer Maks. Mennesker 25 (glidende) 7

8 Boks Implementering af EU direktiverne om luftkvalitet I forbindelse med gennemførelse af EU direktiverne om luftkvalitet skal der gennemføres en såkaldt indledende vurdering af luftkvaliteten i Danmark med henblik på at fastlægge et måleprogram. Princippet er at man skal finde de områder, hvor der er fare for at grænseværdierne overskrides og så etablere luftmålestationer og gennemføre en mere omhyggelig vurdering af luftkvaliteten i de områder (zoner). I den forbindelse er det bl.a. undersøgt, hvorledes forureningen i en gade varierer med trafiktæthed og gadebredde. Forureningen med både NO 2 (Figur 2.3.5) og benzen (Figur 2.3.6) overskrider de nye grænseværdier på de mest trafikerede og smalle gader. I København viser Scenarieberegninger dog, at grænseværdierne vil kunne opfyldes 21, som direktiverne kræver. Udover den indledende vurdering på trafikkens forureninger er der også foretaget vurdering af forureningen fra punktkilder. Resultatet er, at EU grænseværdierne med stor sandsynlighed vil være opfyldt, hvis forureningskilderne overholder Miljøstyrelsens Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 199) NO2 (ug/m3) Traffic Density (vehicles/24hour/road width meter) Figur Modelberegninger af årsmiddelværdi af NO 2 i 2 for 13 gader i København. Den vandrette akse er trafiktætheden angivet pr. m. Jagtvej er markeret med en lukket cirkel. EU grænseværdien er vist som en vandret linie (Kilde: Miljøstyrelsen 199) Benzen (ug/m3) Trafiktæthed (ÅDT/gadebreddemeter) Figur Modelberegninger af årsmiddelværdi af benzen i 2 for 13 gader i København. Den vandrette akse er trafiktætheden angivet pr. m. Jagtvej er markeret med en lukket cirkel. EU grænseværdien er vist som en vandret linie (Miljøstyrelsen 199). 8

9 Boks Luftforureningsudsigter Et modelsystem gør muligt at forudsige luftforureningen helt nede i de enkelte gader i byerne. Prognoserne bygger dels på en vejrudsigt, dels på et sæt af fysisk/kemiske computermodeller for spredning og kemisk omdannelse af luftforurening. Man kan dagligt på hjemmesiden finde en tre-døgns prognose for luftforureningen for regionale områder i Danmark, for luftkvaliteten over tagniveau i København og i gadeniveau specifikt for Jagtvej i København. Ligeledes kan man få at vide, hvordan forureningen med f.eks. ozon, kvælstofilter, CO eller benzen ventes at udvikle sig de kommende dage på begge sider af Jagtvej eller over Danmark. Prognoserne er udvidet til at omfatte mange flere gader i København og andre større danske byer og dette er allerede gennemført i Ålborg. Luftudsigten bliver beregnet fire gange i døgnet. Det er kun stofferne kvælstofdioxid (NO 2 ), kulilte (CO) og ozon der bliver brugt til meldingerne i luftudsigten. Alle kurver, der viser tidsudviklingen i de følgende tre dage og den geografiske fordeling af luftforureningen over København og Danmark kan dog ses i detaljer i de underliggende sider på hjemmesiden. Systemet vil kunne bruges til at informere og evt. advare befolkningen og myndighederne, når man kan forudsige en overskridelse af kritiske grænseværdier.. Det er specielt mennesker med luftvejslidelser, som fx astma og bronkitis, der vil have nytte af at bruge luftudsigten, Det skal dog understreges at EU s nuværende grænseværdier for de enkelte stoffer meget sjældent eller aldrig bliver overskredet i Danmark, men disse grænseværdier er jf ovenfor under revision og vil blive skærpet. Figur Eksempel på luftudsigten for 3 dage i september 2, for Jagtvej i København, København som helhed og for forskellige regioner i Danmark. Der er 5 forskellige mulige meldinger: under middel, middel, over middel, høj og varsling Luftudsigten kan findes på 9

10 2.3.2 TEMA: Forurening med partikler Indledning Luftforurening med partikler eller støv i byområder giver anledning til alvorlige sundhedsskadelige effekter, såvel langtids effekter fx cancer og hjertekar sygdomme som akutte effekter fx allergi eller irritation af øjne, næse eller hals. Partiklerne har meget forskellig størrelse lige fra støv og jord som man kan se, til ultrafine partikler, som er 1 gange mindre. Undersøgelser har vist, at korrelationen mellem partikelkoncentrationen og sundhedsskadelige effekter vokser med aftagende partikelstørrelse. Det er derfor vigtigt, at undersøge specielt forekomsten af de meget små partikler. Den grove fraktion af partikler er større end 2.5 µm. De dannes typisk mekanisk, ved trafikskabt turbulens, vind erosion, havsprøjt etc.. En anden fraktion af partikler er de fine partikler mellem.2 µm og 2.5 µm, som typisk dannes ved kemiske reaktioner (fx omdannelse af SO 2 og NO x til sulfat og nitrat i atmosfæren), koagulation, kondensation af gasser på partikler eller andre langsomme processer. Disse partikler er således bl.a. et resultat af udslip af kvælstofoxider og svovldioxid fra forbrændingsanlæg og biler. Den tredje fraktion er der ultrafine partikler, som er mindre end.2 µm. Partikler emitteret fra bilmotorer, benzin- såvel som dieselmotorer, dannes ved høje temperaturer i motorerne, i udstødningsrørene eller umiddelbart efter udslip til luften. Også andre forbrændingsprocesser og visse atmosfærekemiske processer giver anledning til dannelse af ultrafine partikler. Størrelse og de væsentligste karakteristika af partikler i byluft er vist skematisk i Figur Der findes forskellige mål for mængden af partikler i luft. Det hidtil mest anvendte er TSP (Total Suspended Particulate Matter den totale mængde suspendet materiale). Ellers bruges PM 1 eller PM 2,5, som er mængden af partikulært materiale med en diameter på hhv. 1 µm eller 2,5 µm. I Danmark er alle målestationer under ombygning til måling af PM 1, hvilket er tilendebragt i 21. Endvidere foretages der kampagnemålinger af PM 2.5 på udvalgte stationer Varm gas Kondensation Primære partikler Koagulation Kæde Kemisk omdannelse Gas med lavt damptryk Kimdannelse Kondensation Dråber Koagulation C - SO 4 - NO 3 Vindblæst støv Havsprøjt Emissioner Pollen m.v. Si Ca Fe PM 1 PM Ultrafine Fine Grove Aitken kim Akkumulation Mekanisk µm Figur Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den lodrette akse har en arbitrær skala (Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen For Atmosfærekemi) 1

11 Partiklers oprindelse TSP i byluft er en blanding fra forskellige kilder, men de grove partikler fra vindophvirvlet støv af lokal oprindelse dominerer massen af denne del af partiklerne. De fine partikler stammer som nævnt især fra forbrænding af fossile brændsler i Europa. En meget stor del af disse partikler er (ammonium)-sulfat og nitrat, som er dannet fra ammoniak, SO 2 og NO x. De udgør en meget stor del af PM 2.5 i Danmark. De er typisk dannet i løbet af nogle døgn under transport fra Centraleuropa til Danmark. Denne del forventes at aftage i fremtiden på grund af emissionsreduktioner. Det er et resultat af bedre rensning af røggasser fra kraftværker m.v., krav om trevejs katalysatorer (TWC) på alle nye benzindrevne biler og begrænsninger i dieselbilernes udslip. Udslip af fine og især de ultrafine partikler sker specielt fra diesel- og benzindrevne biler. Trafikken som kilde til luftforurening med partikler Luftforureningen i fx en gade er en sum af bidrag fra trafikken i gaden, fra trafikken i de øvrige gader, andre kilder i byen, regionens kilder, det øvrige Danmarks kilder og udenlandske kilder. De enkelte bidrag varierer i tid som følge af udslippenes størrelse, omdannelse af forureningen, afsætning på overflader og de meteorologiske forhold, fx vindretning, vindhastighed, stabilitet mv. Dette gælder naturligvis også for partikler. Imidlertid er beskrivelse og vurdering af forureningen med partikler mere kompliceret end de fleste øvrige luftforureninger, bl.a. fordi det er nødvendigt ikke kun at angive koncentrationen, men også den kemiske sammensætning og størrelsesfordelingen. Mange kilder giver anledning til udslip af forskellige typer af partikler, med forskellige størrelser og kemisk sammensætning. Vejtrafikken er et eksempel på, at den samme kilde skaber partikler af vidt forskellig art afhængigt af dannelsesprocesserne. En del af partiklerne dannes i motoren, i udstødningssystemet eller umiddelbart udenfor udstødningsrøret; disse partikler udgør for en stor del de fine og ultrafine partikler. Andre partikler dannes som ophvirvlede partikler fra kørebanen, kørebaneslid, dækslid samt slid på bremser, koblinger m.v.; de er oftest grovere partikler. Udslip af NO x fra biler i Centraleuropa giver anledning til dannelse af partikler under transport til Danmark, hvorunder de også optager ammoniak, som bl.a. udledes fra landbruget, også dansk landbrug. Nedbringelse af partikeludslip fra trafik kan fx ske ved at sætte partikelfiltre på dieselkøretøjer. Der findes mange forskellige typer og fabrikater af filtre til dieselkøretøjer og undersøgelsen er langt fra komplet. Målinger i Danmark og undersøgelser andre steder i Verden viser, at mange af filtrene har stor effektivitet (>9%) overfor partikler, også de ultrafine partikler. Nogle motorfabrikanter er desuden i gang med at udvikle nye teknologier, som skulle reducere partikeludslippet væsentligt. Katalysatorer på benzinbiler viser sig at have stor effektivitet (>9%) over for partikler, også de ultrafine partikler. Niveauer og udvikling TSP bliver målt i det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram (LMP) (Kemp and Palmgren, 2). TSP måles som 24 timers gennemsnitsværdier i Købbenhavn, Odense, Aalborg og Lille Valby (Tabel 2.3.3). Grænseværdierne blev ikke overskredet. Udviklingstendenserne er vist i Figur på målestationer på trafikerede gade og en målestation i et landdistrikt ca. 4 km vest for København. 11

12 Tabel Gennemsnitsværdier, 95-percentiler og maksimum værdier for TSP i Dataene er baseret på 24 timers gennemsnit (Kemp og Palmgren 2). TSP (µg/m 3 ) Station Antal data Gennemsnit for 95-perc. Maks. value Dag året København/ Odense/ Odense/ Aalborg/ Lille Valby/ Grænseværdi Min Målingerne fra Lille Valby startede i begyndelsen af TSP er blevet målt på målestationen Lille Valby/29 i næsten 4 år. Resultaterne ligger på et niveau mellem en tredjedel og halvdelen af niveauet i gadestationerne i byerne. Kontinuerte målinger af PM 1 blev startet i juli 1998 på Jagtvej i København. TSP viste sig generelt at være ca. 35% højere end PM 1. Dette svarer til, hvad man finder i andre byer. Denne forskel udgøres altså af meget store partikler. EU direktivernes nye grænseværdier (fx årsmiddelværdien på 4 µg/m 3 målt som PM 1 der skal opfyldes i 25) er formodentlig overskredet flere steder, når TSP omregnes til PM 1. Grænseværdien for 21 (2 µg/m 3 ) er klart overskredet, og det er tvivlsomt om den vil kunne overholdes, bl.a. fordi en del af PM 1 forureningen er af naturlig oprindelse eller ophvirvlet støv fra forskellige aktiviteter, bl.a. byggerier og jordbrug. Koncentrationen af de fine partikler varierer kun lidt over Danmark (Figur 2.3.9). I byområder (bybaggrund) er forureningen med partikulært svovl (og nitrat) næsten den samme som i det åbne land. Kun i trafikerede gader er denne forurening lidt højere (2-4%) på grund af trafikkens bidrag. I de seneste 1 år er det sket et klart fald i koncentrationen af svovlholdige partikler over Danmark. Det skyldes først og fremmest reduktionerne i svovldioxid udslippet i Europa, specielt Østeuropa. 12

13 Figur Den geografiske fordeling af partikulært svovl målt på en række baggrundsstationer i Danmark. Målinger af ultrafine partikler fordeling på størrelse er blevet gennemført på stærkt trafikerede gader i København (Jagtvej) (Figur 2.3.1) og i Odense (Albanigade) (Figur ). Bidragene fra benzin- og dieseldrevne bilers bidrag til partikelforureningen er næsten den samme på Jagtvej, fordi andelen af dieselbiler her er meget lille. Bidraget med ultrafine partikler fra dieselbiler på Albanigade i Odense, som er en mere typisk gade, var meget højere end fra benzinbiler (Wåhlin et al 21) Workday 8:3-9: dn/dlogd (cm -3 ) d(nm) Measured Non-traffic Petrol Diesel Sum Figur Partikel antalsfordeling på Jagtvej i København i morgenmyldretiden. 13

14 2 18-3) 16 dn 14 /dl 12 og d (c m Workday s 8:3 9: d(nm) Measured Non-traffic Petrol Diesel Sum - Figur Partikel-antalsfordelingen på Albanigade i Odense i morgenmyldretiden. I sommeren 1999 gik vi i Danmark over til diesel olie med lavere svovlindhold, fra maksimum 5 ppm til under 5 ppm. I samme periode blev der målt ultrafine partikler i København. På grundlag af målinger i vintrene 1999 og 2 viste det sig klart, hvorledes antallet af nanopartikler fra dieselbiler blev stærkt reduceret ved overgang til dieselolie med lavere svovlindhold (Wåhlin et al 21b). Det viser sig, at svovlmængden ikke er tilstrækkelig til at forklare mængden af disse partikler. Årsagen er, at de ekstremt små svovl(syre) partikler danner kim for partikler, der dannes ved absorption af forskellige andre stoffer, bl.a. organiske forbindelser, på disse kim. En yderligere reduktion af svovlindholdet vil ikke nødvendigvis nedsætte partikeludslippet, men der kan være andre grunde til at nedsætte svovlindholdet, bl.a. længere holdbarhed af katalysatorer eller korrosion på motor og udstødningssystem. I samme periode blev det konstateret (som ventet) at størrelsesfordelingen for benzinbiler forblev uændret. Partiklers helbredseffekter Det vides, at partikler har negative helbredseffekter. Det er bl.a. dokumenteret gennem undersøgelser i USA og Europa (Dockery et al. 1993; Pope et al. 1995; Katsouyanni et al. 1997), som har omfattet undersøgelser af PM 1 og i nogen grad PM 2.5. Det er dog uklart, hvilke egenskaber ved partiklerne, der gør dem skadelige, men nogle undersøgelser peger dog på, at de meget små (ultrafine og fine) partikler er de farligste. Ovennævnte undersøgelser af sammenhæng mellem dødsrate og partikelforureningen i USA og Europa er alle gennemført på grundlag af en meget forenklet vurdering af befolkningens eksponering, idet man har anvendt den årlige gennemsnitlige koncentration af PM 1 den såkaldte bybaggrund, d.v.s. i en vis afstand fra gader og forureningskilde, som man finder i parker, i boligkvarterer uden væsentlig trafik, over hustagene eller bag husrækker langs gader. Det er sket ud fra den betragtning at befolkningen er eksponeret svarende til luften udenfor deres boliger, men ikke i gader. Der blev således ikke taget hensyn til, at en stor del af befolkningen er udsat for stærk forurening fra trafikken under transport i fx trafikerede gader mellem hjem og arbejdsplads. Der blev heller ikke taget hensyn til at kortvarig høj eksponering kan være mere skadelig end tilsvarende lavere eksponering over lang tid. Der findes ikke i dag grundlag for at vurdere sundhedsskader ved hjælp af en mere detaljeret bestemmelse af befolkningens eksponering med partikler i tid, rum, partikelstørrelse og kemisk sammensætning. 14

15 Figur Øverst: Afsætning af partikler i forskellige områder af luftvejene hos en voksen mand. Sandsynligheden for afsætning afhænger af partiklernes størrelse og er generel størst for små partikler. En høj totalafsætning for store partikler skyldes, at disse afsættes i de øvre åndedrætsorganer, hvor de formentlig har mindre helbredsmæssige virkninger. Nederst: Størrelsesfordeling af luftbårne partikler i byluft. TSP er den samlede partikelmængde angivet som vægt. PM 1 er partikler under 1 µm ogpm 2.5 er partikler under 2.5 µm (Kilde: Palmgren et al. 1997). Partikelforureningen betyder, at eksponerede personer dør tidligere, end de ellers ville have gjort. Udenlandske vurderinger peger på, at den gennemsnitlige levealder falder med,4-,6 år pr. 1 µg/m3 (PM 1 ) i luften. Miljø- og Energiministeriet og sundhedsstyrelsens fælles arbejdsgruppe for udendørs luftforurening har således vurderet, at en reduktion af det gennemsnitlige partikelniveau i danske byer med ca. 1/3 ville medføre et fald i dødeligheden svarende til ca. 4 dødsfald per år blandt 1 million indbyggere. Hertil kommer, at et betydeligt antal personer må antages at have en forringelse af sundhedstilstanden og øget sygelighed. En analyse af de seneste udenlandske undersøgelser konkluderer, at en stigning i det gennemsnitlige partikelindhold på 1 µg/m3 (PM 1 ) fører til 2% stigning i antallet af hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg p.g.a. luftvejslidelser, en 2% nedsættelse af lungefunktionen og en øget forekomst på 1-25% i 15

16 befolkningen af bronkitis og kronisk hoste. Sammenhæng mellem afsætningen af partikler i luftvejene hos mennesker og partikelstørrelse fremgår af figur Samlet vurderes den aktuelle partikelforurening i Danmark at medføre betydelige sundhedsskadelige effekter. Endnu kan man ikke fuldt ud forklare, hvorfor partikler har de nævnte effekter. Bl.a. savnes der en afklaring af, i hvor høj grad det er koncentrationen af de helt fine partikler (ultrafine partikler mindre end,5 µm), der er ansvarlig for de sundhedsmæssige effekter, og hvilken rolle den kemiske sammensætning af partiklerne spiller. De tilgængelige epidemiologiske undersøgelser af ultrafine partikler og eksisterende viden om mekanismer peger på at den ultrafine fraktion af trafikrelaterede partikler og deres antal er væsentlig for helbredseffekter. Det er således helt overvejende sandsynligt at ultrafine partikler fra dieselemission bidrager væsentligt mere til negative helbredseffekter end deres masse antyder. Det gælder forværring af luftvejssygdomme og hjertesygdom, herunder risiko for død. For raske, der bliver eksponeret, tyder undersøgelser af personer erhvervsmæssigt udsat for dieselemission ikke på væsentlig risiko for udvikling af luftvejs- og hjertesygdomme, men peger kun på risiko for kræft (Kilde: Palmgren et al. 21). Hvilken andel af de helbredseffekter, som tilskrives hele PM 1 fraktionen i nærværende beregninger, kan tilskrives alene trafikrelaterede ultrafine partikler kan ikke fastslås. Den øverste grænse for effekt af ultrafine partikler må antages at være svarende til den andel af PM1, der kan tilskrives trafik, dvs. op til 4-6% som vurderet i WHO rapport (2) afhængig af trafiktæthed. Af de ultrafine partikler stammer ca. 4% fra tunge køretøjer. Man kan derfor forvente en effekt af fjernelse af 8% af denne emission af på op til ca. 33% af de samlede effekter som tilskrives PM 1. Konklusion Partikelforureningen er et af de største luftforureningsproblemer i Danmark i relation til negative helbredseffekter. Der mangler meget viden internationalt på området, men der er også sat mange ressourcer ind på at forbedre denne viden. Der er klare tegn på, at især de fine og ultrafine partikler er de mest skadelige, og at det måske er deres antal der er afgørende. Vi kender dog endnu ingen klare årsagssammenhænge mellem partiklernes egenskaber og helbredsmæssige skadevirkninger, men national og international forskning øger til stadighed vores viden om området. Der derimod ingen tvivl om, at trafikken er den væsentligste kilde til (især) ultrafine partikler i Danmark, og at vi især udsættes for dem i trafikerede gade, når vi færdes der eller bor eller arbejder i huse langs gaderne. Trafikken giver også anledning til forurening med grove partikler fra kørebane, dæk, bremser m.v.. Der findes effektive filtre til dieselbiler fjernelse af disse partikler, men de fjerner kun de partikler der udsendes via udstødningsrøret og heller ikke de gasformige stoffer, som kan føre til partikeldannelse. Katalysatorerne på benzinbiler synes også at være effektive. For at kunne gennemføre en effektiv indsats overfor skadevirkninger af partikelforureningen er det nødvendigt både at kende partiklernes egenskaber og at kunne sætte dem i relation til skadevirkningerne. Det nytter således ikke at reducere udslippet af partiklerne målt som masse, hvis det er antallet, der er det væsentlige, eller at reducere antallet, hvis det er visse kemiske stoffer, der er væsentlige. Disse forhold ventes at blive afklaret i de kommende år i et omfattende internationalt samarbejde 16

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

14.06.2008. Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening 14.06.2008 Ren luft til alle - indsats over for luftforurening Forord Vi skal alle kunne trække vejret uden at bekymre os om udendørs luftforurening. Det gælder uanset, om vi bor på landet, i byen eller

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed

Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Trafikemissioner & atmosfæriske processer samt effekter på natur og sundhed Ole Hertel, Sektionsleder og Seniorforsker Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Foredrag

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU nr. 165 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer

Partikelfiltre på tunge køretøjer Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Vurdering af partikler i udeluft

Vurdering af partikler i udeluft Vurdering af partikler i udeluft Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. august, 2000. 1 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

3.1 Udledninger fra transportsektoren

3.1 Udledninger fra transportsektoren Miljø og trafik 36 Miljø og trafik 3. Miljø og trafik Flere niveauer af miljøpåvirkning Transport bidrager til belastning af miljøet på flere niveauer: støj- og lugtgener, landskabspåvirkning, færdselsårer

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening april 2003 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997

Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997 Sammendrag af Luftforurening i Europa 1997 Omslag: Joy Raun Grafisk Design Tryk af omslag: Interprint A/S Foto på omslag: Gerth Hansen Biofoto Bemærk Indholdet af denne rapport afspejler ikke nødvendigvis

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Status for det europæiske auto/olie-program

Status for det europæiske auto/olie-program Trafikdage på AUC 99 Status for det europæiske auto/olie-program Specialkonsulent Erik Iversen Miljøstyrelsen Status for det europæiske auto/olie-program 1. Baggrund Ved Trafikdage på AUC i 1995, 1997

Læs mere

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark

Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Konsekvenser for folkesundheden ved skift fra diesel til biodiesel i Danmark Effects on public health by the exchange of diesel with biodiesel in Denmark Gruppe: 10, hus: 13.1 Gruppemedlemmer: Emil Tikander,

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Kan luftforurening give pollenallergi?

Kan luftforurening give pollenallergi? Kan luftforurening give pollenallergi? Solvejg Jørgensen Kemisk Institut Københavns Universitet solvejg@chem.ku.dk Dias 1 Hvem er jeg? 41 år. Født i Ringkøbing. Student i 1992, Ringkøbing Gymnasium Cand.

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Poul Bo Larsen, Instituttet for

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere