Historik (tidl. Kræftbehandling, fælles aftale, roller mellem aftaleparter,

Transkript

1 Overordnet status for pakkeforløb på kræftområdet- med bilag Notatet indeholder følgende: Historik (tidl. kræftbehandling, fælles aftale, roller mellem aftaleparter, organisering) Det positive og fremadrettede m.m. i pakkeforløbene herunder gode eksempler på effekter af pakkeforløbene jævnfør også bilag Udfordringer Status over implementering Registrering og monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter (MIS) Information til praktiserende læger og speciallæger Status for det landsdækkende udbud af kræftscannere Historik (tidl. Kræftbehandling, fælles aftale, roller mellem aftaleparter, organisering) I oktober 2007 indgik Regeringen og Danske Regioner en aftale om gennemførelse af målsætning om akut handling og klar besked til kræftpatienter. En aftale, der skal forbedre vilkårene for kræftpatienter. Aftalen skal medføre, at kræftpatienten fra første kontakt med sundhedsvæsenet til endelig behandling og efterbehandling skal opleve et effektivt og trygt forløb med den rette information undervejs. Det indebærer etablering af pakkeforløb for hver kræftform. Aftalen blev indgået på baggrund af en længere debat i medierne og blandt fagfolk om intern ventetid og ventetidens betydning for kræftoverlevelse. Det fremgik bl.a. at vi i Danmark havde markant dårligere forhold og overlevelse for kræftpatienter idet eksempelvis lungekræftpatienter og hovedhalskræftpatienter havde stor dødelighed begrundet i bl.a. ventetid. Det er en fælles aftale mellem regionerne og Regeringen og det er - sammen med det faktum, at indsatsen er fagligt meningsfuld for klinikerne - medvirkende til at der er stor vilje til, at ændre tingene og til at bruge de kræfter der skal til, til at implementere pakkeforløbene.

2 Den fælles aftale udmøntes i en høj grad af samarbejde om realisering af målene for kræftområdet: Der er nedsat forskellige kliniske arbejdsgrupper med repræsentanter fra regioner/sygehuse og Sundhedsstyrelsen, der udarbejder fælles, nationale kliniske retningslinier til brug for pakkeforløbene. og der er nedsat en Task Force og en række fora herunder med repræsentanter fra de mange forskellige parter. Alt sammen for at understøtte den fælles aftale og fælles indsats. Side 2 Det positive, fremadrettede m.m. herunder gode eksempler på hvordan patienter og system ser forbedringer Der er taget et tigerspring på kræftområdet. Der er på relativt kort tid (måneder) implementeret pakkeforløb for 5 kræftformer, og snart følger de andre pakkeforløb. Og det går stærkt, og kommer til at gå endnu stærkere, så stærkt at der knapt er tid til at puste ud på sygehusene mellem de mange implementeringer af pakkeforløb. Ved udgangen af 2008 skal alle pakkeforløb på kræftområdet være implementeret: Pr. 1. april 2008 blev pakkeforløb for hoved-hals kræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft implementeret. 1. august 2008 blev gynækologiske kræftformer implementeret, oprindeligt skulle det være implementeret pr. 1. juni 2008, men da det kræver tæt samarbejde med speciallægepraksis, hvilket tager tid at få meddindraget i så snævert et forløb, er det senest 1. august 2008, at det skal være implementeret. 1. september 2008 skal pakkeforløb for hæmatologi (blodkræft) være implementeret. Kræft i urinvejene, hjernen og nervesystemet samt modermærkekræft skal være implementeret pr. 1. november Senest 1. januar 2009 skal implementering af pakkeforløb for prostatakræft, øvre mave-tarmkræftformer og de øvrige resterende kræftformer være implementeret. Implementeringen af pakkeforløbene er og har været præget af faglig glæde og flotte resultater, hvor mange sygehuse/afdelinger har formået at nedsætte ventetiden til udredning og behandling af de implementerede pakkeforløb ganske markant. Indførsel af kræftpakkeforløb har desuden medvirket til yderligere fokus på tilrettelæggelse af arbejdsgange, og endelig har betoningen af det multidisciplinære samarbejde ansporet til samarbejdsprojekter omkring højnelse af den faglige kvalitet.

3 Til trods for, at opgaven for mange sygehuse har været meget omfattende, er mange af tilbagemeldingerne fra personalet positive. Personalet har bidraget med ekstra arbejdstimer, vilje og lyst til store omlægninger af arbejdsgange m.m. og har i det hele taget ydet en kæmpe indsats. For eksempler på gode effekter af pakkeforløbene jævnfør bilag A. Side 3 Status for implementering på sygehusniveau Der har naturligvis løbende været tæt føling med hvordan det går med implementering af pakkeforløbene. Det drøftes bl.a. løbende i såvel Task Force, i arbejdsgrupper og i Kræftstyregruppen. Regionsrådene præsenteres også løbende for status. Danske Regioner har besluttet at sende et spørgeskema til regionerne hver måned for at få et mere detaljeret billede af, hvordan implementeringerne forløber. Dette er bl.a. nødvendigt af hensyn til, at der jo implementeres flere og flere pakkeforløb, og der er brug for hele tiden at have fingeren på pulsen. Første egentlige detaljerede status er klar ultimo næste uge, og der vil komme en fornyet status hver måned, i hvert fald et stykke ind i Der er brug for viden om, hvordan det går, så man kan sætte endnu hurtigere ind, der hvor der er eller viser sig, at være problemer ved implementering. En egentlig monitorering er også på vej (jf.nedenfor). Overordnet må det konstateres, at pakkeforløbene implementeres tilfredsstillende, givet opgavens karakter og de ressourcemæssige udfordringer. Men der er også kapacitetsproblemer og personalet er presset. Det er varierende fra region til region, hvor problemerne viser sig: det kan være kapacitetsproblemer i forhold til onkologi, billeddiagnostik, patologi samt personalemangel, osv. Igen er det vigtigt, at huske, at det er en kæmpe omlægning og ny praksis, der skal implementeres. Alt kan ikke være helt på plads fra dag 1. De steder, hvor der er problemer med at overholde de mange tidsfrister i pakkeforløbene arbejdes der seriøst med at finde løsninger kan være i form af bl.a. merarbejdsordninger og aftaler med private sygehuse og klinikker.

4 Et eksempel på en mere detaljeret status for implementering er, at ved flere områder som eksempelvis hoved-halskræftområdet og lungeområdet påbegyndes udredning inden for 2 hverdage (48 timer) eksempelvis ved Region Midtjylland, hvorimod der ses problemer vedr. brystkræft og tarmkræft. Det er områder der arbejdes på at bedre eksempelvis ved omlægning af ændrede optageområder for kræftpatienter, således at der kommer større overensstemmelse mellem behov og kapacitet på tarmkræft- og brystkræftområdet. Samtidig sørges der for, at patienter er berøres af kapacitetsproblemer tilbydes udredning, behandling og efterbehandling i overensstemmelse medpakkeforløbene. Side 4 At opfylde kravene til implementering af et pakkeforløb eksempelvis tyk- og endetarmskræft indbefatter flere sygehuse i en region, der alle på samme vis skal leve op til kravene, hvilket i starten kan være vanskeligt. Det ses eksempelvis ved Region Sjælland; selv om det overordnet er gået godt, så kan der være et problem på ét af sygehusene. Der er således tale om et omfattende implementeringsarbejde. Tyk- og endetarmskræft: Kalundborg/Holbæk Sygehus, kun udredning: Pakkeforløb fuldt implementeret. Roskilde/Køge Sygehus, udredning og kirurgisk behandling: Forløbene for tarmkræft er fastlagte og følges i det daglige arbejde, men der er flaskehalse, som forhindrer målopfyldelse. Den initale ventetid til undersøgelse er kort, men grundet kapacitetsproblemer er der ventetid til forundersøgelser og operation. Slagelse Sygehus, udredning og kirurgisk behandling: Pakkeforløbene er implementeret fuldt ud. Der er gennemført 23 forløb, som er endt i en operation, heraf er de 16 (70%) inden for tidsfristen på 16 dage fra henvisningen er modtaget. Næstved Sygehus, udredning og kirurgisk behandling: Pakkeforløbene er implementeret fuldt ud. Der er opereret i alt 13 patienter, hvoraf 9 (70 %) er inden for de 16 dage. Et sidste eksempel på mere konkrete resultater af pakkerne kan findes på lungekræftområdet. Lungecancer er en af de kræftsygdomme, hvor en hurtig udredning og behandling er afgørende. Her er vurderingen fra det fagli-

5 ge miljø generelt set, at godt nok er det vanskeligt at holde alle tidsfrister - især for kemobehandling, og strålebehandling, men at det klart går fremad. Seneste kvartalsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register viser, at de to første kvartaler for 2008 ligger noget bedre end 2007 og markant bedre end 2006 (NB. dog er data for 2. kvartal af 2008 ikke helt komplette endnu). Eksempler: Side 5 Andel patienter med afsluttet diagnostisk forløb senest 28 dage efter påbegyndelse: ,4 pct ,1 pct. 2008, 1. kvartal - 83,6 pct. 2008, 2. kvartal - 89,3 pct. Andel patienter opereret senest 14 dage efter accept af det videre forløb: ,7pct ,7 pct. 2008, 1. kvartal - 76 pct. 2008, 2. kvartal 87,7 pct. Udfordringer Implementeringen af de første 4-5 pakkeforløb er i det store hele forløbet godt, men i takt med, at systemet presses ved implementering af flere og flere pakkeforløb, vil der givet opstå en række udfordringer. Udfordringer der allerede ses nu. Selvom der er tilført ekstra penge til både drift og udstyr, vil der gå noget tid før det det nye udstyr er indkøbt, leveret og installeret (jf. afsnit herom nedenfor). Samtidig består der i alle regioner en stor udfordring i at skaffe personale til at betjene udstyret samt udbygge faciliteter, der kan huse apparaturet. Generelt er manglen på kvalificeret personale en af de allerstørste udfordringer, både i forhold til speciallæger, erfarne sygeplejersker, lægesekretærer, radiografer, bioanalytikere m.m. (varierende fra region til region). En udfordring er det også, at få de nye pakkeforløb helt ind under huden samarbejdsmæssigt mellem involverede/relevante praktiserende læger, speciallæger og sygehuse. Det arbejdes der også med i regionerne. Herudover er det en kæmpe udfordring at bevare det store engagement, som personalet har udvist den første tid. Mere mediefokus på det positive, som denne proces har skabt for dansk kræftbehandling, kunne være et skulder-

6 klap til det store arbejde fagprofessionelle, regioner og centrale myndigheder har lagt for dagen. Side 6 Generelt er der også en stor udfordring i at håndtere de patienter, der ikke passer ind i et standardiseret forløb (pga. komorbiditet, uklare symptomer m.m.) Registrering og monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter (MIS) Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter udvikles i samarbejde med regionerne i regi af Arbejdsgruppen for Task Force for kræftområdet. Task Force har godkendt modellen for monitoreringen, herunder målepunkter og anvendelsen af Landspatientregisteret som datagrundlag. Landspatientregisteret indeholder oplysninger om patienter udredt og behandlet på sygehus. Dermed eksisterer hovedparten af grundlaget for monitoreringen allerede, dog ikke entydige oplysninger om start- og sluttidspunkt på pakkeforløbene, som har krævet få nye registreringer til Landspatientregisteret. I regi af Task Force for kræftområdet er følgende aftalt: Nye registreringer til Landspatientregisteret med start 1. april 2008 Monitoreringen omfatter alle patienter med begrundet mistanke om kræft, dvs. både patienter som er kræftsyge, og patienter som viser sig ikke at være syge Monitoreringen omfatter til at begynde med regulære pakkeforløb, dvs. patienter henvist med begrundet mistanke om kræft fra primærsektor til videre udredning og behandling i sygehusvæsnet Monitoreringen omfatter til at begynde med indikatorer for sygehusenes pakke-aktivitet og kræftpatienternes pakke-forløbstid Kliniske kvalitetsindikatorer vedrørende proces og out-come tilføjes senere, herunder ved udnyttelse af data i eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser Sygehusejerne gives tid til kvalificering af data i 2. halvår 2008, med henblik på offentliggørelse primo 2009.

7 Patientinformation på nettet Pakkeforløbene kræver en god information til patienterne. Siden 1. april har regionerne offentliggjort patientinformation om pakkeforløb for kræftpatienter via sundhed.dk. Der er lavet en fælles skabelon, som udgør en ramme for indholdet af patientinformationen. Der informeres både generelt om pakkeforløb og om den regionale/lokale tilrettelæggelse af pakkeforløbene. Side 7 I takt med pakkeforløbenes implementering, lægges der informationer ud på sundhed.dk. Der arbejdes i øvrigt videre med i højere grad at ensliggøre patientinformationen om pakkeforløbene på Sundhed dk. Skriftlig information til patienterne Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med regionale repræsentanter, Dansk Selskab for Almen Medicin, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der skal udarbejde skriftligt informationsmateriale til patienter m.m. herunder afklare placering af materiale/distribution m.m. Der fremlægges forslag til materiale til møde i Task Force Arbejdsgruppen primo november Information til praktiserende læger og speciallæger Information til og efteruddannelse af praktiserende læger og speciallæger er et centralt element i implementeringen af pakkeforløb for kræft. Regionerne har iværksat fremadrettede tiltag med henblik på at informere praktiserende læger og speciallæger. I første omgang igangsættes der ikke en egentlig klinisk efteruddannelse af praktiserende læger, men fokuseres på information om de praktiserende lægers funktion, opgavefordeling mv. i pakkeforløbene. Danske Regioner samler op på hvilke initiativer, der allerede er sat i gang, som led i vurderingen af behov for og evt. indhold i en egentlig central informationsindsats rettet mod praksissektorens læger. Status for det landsdækkende udbud af kræftscannere Regionerne er i foråret 2008 gået i fælles landsdækkende udbud på kræftscannere. Det drejer sig om henholdsvis CT-, MR-, PET/CT og SPECT/CTscannere. Der er i dette udbud tale om i alt 43 scannere til kræftområdet. Selv i et internationalt perspektiv er der tale om et udbud af hidtil uset størrelse på området. Regionerne overholder i den forbindelse EU s udbudsregler og de medfølgende tidsfrister.

8 Regionerne har i løbet af sommeren modtaget tilbud på de fire udbud. De nedsatte brugergrupper er netop gået i gang med at behandle de indkomne tilbud. Ved første øjekast ser priserne meget lovende ud. Side 8 På trods af den lange konflikt på sygehusene forventer regionerne at overholde den oprindelige tidsplan. Det betyder at de første nye scannere til kræftområdet vil være på plads på sygehusene inden årets udgang. Bilag A: Gode effekter af pakkeforløb på kræftområdet Bedre arbejdsmiljø og større arbejdsglæde: 1. Politiken: Kræftbehandling Sygehusansatte er glade for at være blevet hurtigere, 5. februar 2008 En undersøgelse foretaget af røntgenlægernes videnskabelige selskab viser, at ventetiden på skanninger for kræftsygdom er blevet sat ned fra dage til 3-4 dage efter aftalen om indførelse af pakkeforløb. Samtidig udtaler selskabet, at 90 % af personalet på røntgenafdelingerne er positive over for kravene om, at kræft skal behandles inden for pakkeforløb med faste tidsfrister. En af forklaringerne er, at man oplever at man har gjort sit arbejde bedre, når patienten kommer hurtigere gennem forløbet. Samtidig øger det også arbejdsglæden ikke at skulle bruge tid på at forklare patienten, hvorfor der skal gå lang tid, før næste del af forløbet kan finde sted. Tryghed for patienten 2. Dagens Medicin: Kræftpatienter er glade for hurtig behandling, 13. juni 2008 En undersøgelse blandt 20 patienter med hoved-halskræft på Århus Sygehus viser, at patienterne godt ved, at kræft er en sygdom, som man kan dø af, hvorfor det øger deres tilfredshed med behandlingen, hvis den foregår hurtigt. Undersøgelsen viser endvidere, at jævnlig kontakt med læger og sygeplejersker og løbende information skaber tryghed for patienten. 3. Berlingske Tidende: Hurtig kræftudredning giver tilfredse patienter, 18. januar 2008 På lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har man oplevet, at hurtig udredning af patienter med mistanke om lungekræft har medført tilfredse patienter og øget arbejdsglæde for personalet. På Bispebjerg Hospital har

9 man med stor succes indført pakkeforløb for lungekræft. Det har krævet en række ændringer i organisationen at indfri målsætningen om pakkeforløb. Bl.a. har man valgt at lægge de administrative opgaver væk de dage, hvor der er mange patienter, og så løse dem de dage hvor der ikke er så mange patienter. Endvidere er patienten sat i centrum, så eventuelle møder aflyses eller flyttes til andre dage, hvis der sidder mange patienter og venter på at blive undersøgt. Side 9 4. Hjemmeside om kræft: Når en person rammes af kræft, opstår der et enormt behov for viden om sygdommen, om behandlingen, om fremtidsperspektiver o.lign. Aalborg Sygehus er gået foran med en ny hjemmeside der på en meget brugervenlig måde informerer om de forhold man ønsker viden om som kræftpatient. Hjemmesiden er udarbejdet af Aalborg sygehus i tæt samarbejde med kræftpatienter og patientforeninger. Behandling på højeste internationale niveau 5. Øget antal operable lungekræftpatienter I Region Nordjylland er antallet af patienter der opereres for lungekræft steget med 69 % efter indførelsen af pakkeforløb. Det er meget positivt, da det indikerer, at lungekræft identificeres på et tidligere tidspunkt som følge af pakkeindsatsen. Redskaber til at understøtte planlægningen 6. Monitorering af patienter i pakkeforløb I Region Syddanmark monitoreres patienter, der er omfattet af pakkeforløb og henvist fra praktiserende læge eller speciallæge. Den seneste opgørelse viser, at patienter omfattet af pakkeforløb i gennemsnit udredes inden for 5-7 hverdage. Region Syddanmark er startet før aftalen med regeringen og har indført eget monitoreringssystem. Derfor findes disse data endnu ikke for de andre regioner.

10 Side 10