Vejledning - Selvevalueringsskema

Transkript

1 Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand mailes/sendes til inspektorerne og sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden det planlagte besøg. Sekretariatet for Inspektorordningen: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Odense Universitetshospital Røntgendiagnostisk afd. Diagnostisk radiologi Fagområder DIAGNOSTISK RADIOLOGI A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Lokalt sygehus for omkringliggende kommuner med Amtsspecialefunktion for Fyns Amt samt landsdelsfunktioner for Fyns Amt, Ribe Amt og delvis for Vejle Amt og Vestsjællands Amt. Antal røntgenundersøgelser: (2001) Afdelingens normerede sengetal Antal udskrevne patienter Antal henvendelser afsluttet i skadestue Antal ambulante konsultationer Antal dagbehandlinger Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) Antal ambulante operationer Antal dagkirurgiske operationer Antal akutte operationer Andre relevante aktiviteter A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid - Vagttid - 1

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Lægekonference 07:45-08:00 07:45-08:00 07:45-08:00 07:45-08:00 07:45-08: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 8 9 Overlæger med vagt 6 6 Afdelingslæger reservelæger 3 3 Reservelæger 7 9 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 3 3 Reservelæger: undervisningsstilling 7 8 Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: introduktionsuddannelse 0 1 Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt Res.læge 2-skiftet med rådighed fra bolig Mellemvagt Bagvagt R1/Afd.læge 2-skiftet med rådighed fra bolig Beredskab Overlæge Fra bolig A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) Til samtlige klass.stillinger Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? Før ansættelsens begyndelse fremsendes afdelingens instruks, introduktionsprogram og vagtplaner. Til introduktionen er afsat lægelige ressourcer, og den uddannelsessøgende læge introduceres såvel skriftligt som mundtligt. Der er vagtfri introduktionsperiode af 3-4 ugers varighed (kursist) op til 3 mdr. for læge i introduktionsstilling. A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Afdelingen har først fået et skriftligt introduktionsprogram i 2001, hvorfor det løbende justeres og forbedres. A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? 4

6 I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Der foreligger uddannelsesprogram og checklister for alle typer af uddannelsesstillinger, de er sidst revideret i 1997 og Introduktionssamtalen afholdes inden for den første uge efter tiltrædelsen, og her introduceres og gennemgås afdelingens uddannelsesprogram og checklister. Læger i kursusstilling indgår i fast rotation mellem afd.'s funktionsafsnit, ved f.eks. øget fravær i enkelt afsnit laves individuelle aftaler. 1. res.læger i fase III stilling tilstræbes fast rotation med mulighed for individuelle uddannelses-ønsker. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? Uddannelsesprogrammer og checklister anvendes i afd. i forbindelse med de systematiske samtaler og står over for en justering, bl.a. i samarbejde med repræsentanter for de uddannelsessøgende læger. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Ja Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Uddannelsesansvarlig overlæge Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Ved behov Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Positivt Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? Ja A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? 5

7 Yngre læger bør til stadighed motiveres til at aflevere de skriftlige evalueringer. Overlægegruppen bør f.eks. en gang årligt gennemgå evalueringerne. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? Alle udd.søgende læger har en vejleder, som de tildeles af udd.ansvarlig overlæge, før de tiltræder. Vejlederfunktionen indgår i det daglige arbejde, og hver vejleder har en evt. to udd.søgende læger tilknyttet. Vejlederfunktionen opleves overvejende positivt, og opgave- og ansvarsfordelingen er veldefineret mellem vejleder og udd.ansvarlig overlæge. OUH har i Mål og Opgaver for den lægelige videreuddannelse beskrevet den uddannelsesansvarlige overlæges forpligtelser. A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? 6

8 Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Daglig fælles lægelig morgenkonference med fremlæggelse af case på skift mellem afd.'s læger. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Morgen-onsdagsundervisning en time pr. uge, planlagt af YL/overlæge med såvel interne som eksterne undervisere for afd.'s læger, intet planlagt arbejde. Kursusres.læger får betalt A-kurser med ophold. R1/afdelingslæger op til 10 dage/årligt betalt kursus med tjenestefri m/løn. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? 7

9 Den planlagte onsdagsundervisning er flyttet fra kl til kl , hvilket har medført, at samtlige YL og hovedparten af overlæger har mulighed for deltagelse. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Afdelingen har forskningsansvarlig overlæge. Det er dog primært enkelte forskningsaktive overlæger, der inddrager de interesserede yngre læger. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? Er ikke diskuteret fornylig. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? 8

10 Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Ved arbejdstilrettelæggelsen tages der i høj grad hensyn til supervision af de uddannelsessøgende læger både i forhold til deres uddannelsesniveau og checklister. Afd. er opdelt i syv funktionsafsnit, og i de fleste fremgår arbejdstilrettelæggelse m/supervision af ugeplan. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? OUH's uddannelsespolitik er beskrevet i Mål og opgaver for den lægelige videreuddannelse ved OUH. Sygehusledelsen har i 2001/2002 valgt at fokusere på den lægelige videreuddannelse og bløde lidt op i, at driften altid har 1. prioritet. Overlægerådet vil i 2002 sætte fokus på yngre læge-uddannelsen. 9

11 A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Fastholde og styrke morgen-onsdagsundervisning for alle læger. Etablere arbejdsgruppe med udd.ansvarlig overlæge, repræsentanter for udd.søgende læger. Synliggørelse af funktion som uddannelsesansvarlig overlæge bl.a. som fast punkt på afd.'s overlægemøde. A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: Afd.'s stærke sider er stor produktion, samtlige kliniske specialer, alle diagnostiske modaliteter, tradition for undervisning og udd. (stud.med., radiografelever). Afd.'s svage sider er stor produktion, travlhed, ubesatte lægestillinger, flere funktionsafsnit m/forskellig holdning til uddannelse. A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Aktivt og synligt forskningsmiljø. Yderligere synliggørelse af funktion som udd.ansvarlig overlæge med etablering af arbejdsgruppe m/repr. for YL mhp. løbende justering af introduktions-uddannelsesprogrammer og checklister samt som forum for nye ideer. Regelmæssig gennemgang af evalueringsskemaer af udd.ansvarlig overlæge på overlægemøde. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: Lægemangel. A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på Etablering af formaliseret introduktionsprogram, herunder skriftlig velkomst m/information om afdelingen før tiltrædelse. Ændring af tidspunkt for ugentlig undervisning til med påbegyndelse af planlagt arbejde kl Afholdelse af internt MR-ugekursus år. Daglig 5 min.'s morgencase på skift mellem afdelingens læger under den fælles morgenkonference. 10

12 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 11