DEN KOLLEKTIVE VEJLEDER Kollektiv vejledning hjælper unge i deres individuelle valgproces og kræver en ny vejlederrolle
|
|
- Marcus Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN KOLLEKTIVE VEJLEDER Kollektiv vejledning hjælper unge i deres individuelle valgproces og kræver en ny vejlederrolle Jeg synes, det var meget godt og være inde og høre om det der sådan, når man skal søge ind, og sådan noget, fordi det er sådan noget jeg tænker, det kunne godt være meget forvirrende, hvis det var overladt til en selv at skulle finde ud af, hvordan man skulle gøre det (Anette 1, 2.hf) Hvad er god kollektiv vejledning egentlig? Er det udelukkende et forum, der kan bruges til informationsformidling om uddannelsestyper og ansøgningsprocedurer eller kan det bruges til andet også? De unge, vi har mødt i fokusgrupper, som fx HF-kursisten ovenfor, siger samstemmigt, at de er glade for informationsformidlingen, men hvad tænker vejlederne om det? Kollektiv vejledning har siden de syv regionale Studievalgcentres etablering i 2004 været den primære vejledningsform i overgangsvejledningen af elever i ungdomsuddannelserne, og det er nu også blevet det i UU-vejledningen i folkeskolen. Kollektiv vejledning er således den form for vejledning, alle elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne møder. Det er derfor væsentligt at undersøge, hvad den kollektive vejledning kan - og om vejlederen er klædt på til opgaven. Uddannelsesvalgets svære vilkår: Tvivl og pres udefra Når de unge skal vælge uddannelse, er det ofte en lang proces, der ikke kun indebærer valg af selve uddannelsen, men også valg af den identitet, der følger med: Kan de se sig selv, som sådan en, der? Intet under, at valget er svært, som også denne pige giver udtryk for: Jeg er meget meget i tvivl, og jeg er måske mere i tvivl, end hvad godt er i forhold til, at jeg bare gerne vil være helt sikker på, at det er fuldstændig den rigtige uddannelse for mig (Thea, 2.hf) Projekt Uddannelsesvalg skal lykkes i første hug, og der er ingen rum til at prøve sig frem. Samtidig med at valget skal være det helt rigtige, presses de unge også af en forestilling om, at deres kammerater er meget længere i deres valgproces, end de selv er: Alle de andre ved helt sikkert, hvad de vil! Herudover oplever de unge også et pres fra deres omgangskreds og det øvrige samfund, som udtrykt her i samtalen mellem tre piger i 3.g: Rebecca: Altså, folk de begynder jo at spørge, og hvis man ikke lige står med et svar, så begynder de at komme med 20 forslag og så forventer man ligesom, at man kan spore sig ind derfra Eva: Det starter vel allerede i folkeskolen 1 Navnene på de unge i fokusgrupperne er ændret, så de er anonyme. 1
2 Charlotte: Det betyder jo ikke, man er klar, bare fordi man bliver presset. De unge føler, at de bør kunne vælge uddannelse hurtigt. Det er det, samfundet forventer, og de unge sætter ikke spørgsmålstegn ved dette. De har internaliseret den politiske retorik og den hastighedsoptik, som præger uddannelsesområdet. Kollektivets styrke I Studievalgs Østjyllands kollektive vejledning møder vi eleverne på de gymnasiale uddannelser til kollektiv vejledning fire gange i løbet af deres gymnasietid. Her kunne vi godt nøjes med at levere de nyttige informationer om adgangskrav og optagelse, men når vejen til uddannelsesvalget er belagt med tvivl og en følelse af pres, er det nærliggende at forsøge at adressere dette også inden for den snævre tidsramme, vi har til rådighed. Det kan vi gøre ved at bruge kollektivet som en ramme med rum til genkendelse af fælles problematikker. I Studievalg Østjylland har vi de sidste par skoleår brugt anonym stemmeafgivelse i vores kollektive vejledning for afgangseleverne. Her skal de svare på, hvor afklarede de føler sig i forhold til deres uddannelsesvalg på en skala fra Resultaterne viser vi til eleverne, og de viser altid det samme: Der er altid nogen, der ligger på 1, og andre, der ligger på 10, men langt størstedelen ligger ca. midt i. Med denne stemmeafgivelse får vi synliggjort, at eleverne ikke er alene om at være i tvivl om uddannelsesvalget. Valgets svære præmis bliver almengjort, og det kan være anledning til, at de unge tør være i tvivlen uden at føle sig forkerte. I evalueringen af den kollektive vejledning svarer flere elever da også, at de er glade for at se, at de ikke er de eneste, der er i tvivl. Stemmeafgivelsen følges op af en opfordring til at bruge hinanden som sparringspartnere i valgprocessen. For konkret at tage hul på valgprocessen bruger vi ved Studievalg Østjylland en øvelse, hvor de unge bliver præsenteret for fire valgparametre (eksempelvis høj løn, internationale muligheder, faglig fordybelse osv.). Eleverne skal placere sig et bestemt sted i rummet, alt efter hvilket valgparameter der har størst betydning for dem i deres egen valgproces. Herefter skal hver gruppe reflektere over, hvorfor det er vigtigt for dem, og det skal de sidenhen præsentere for de andre grupper. Valgparametrene skiftes ud, og det hele gentages igen. Ligesom ved stemmeafgivelsen gør denne øvelse det åbenlyst for eleverne, at deres kammerater er i gang med samme valgproces, som de selv står midt i. Øvelsen giver eleverne en fælles referenceramme, som de kan bruge efter vores kollektive vejledning er slut, når de drøfter uddannelsesvalget med hinanden. Det er yderst givtigt at benytte sig af, at man i den kollektive vejledning netop har med et kollektiv at gøre. Potentielt set kan den kollektive vejledning bidrage til, at valgprocessen 2
3 bliver mindre ensom, og det er en kvalitet, som den individuelle vejledningssamtale ikke rummer på samme måde. Behov for at gentænke vejlederrollen Men hvad skal der til for, at vi som vejledere kan kvalificere og videreudvikle den kollektive vejledning? Vi er oppe i mod en fast forestilling om, hvad vejledning er. Det er den forestilling, der er i spil, når DGS klager over, at de danske gymnasieelever ikke modtager vejledning, og når debatten raser i forhold til nedskæringerne på UU-området. Men hvis vi skal udfolde den kollektive vejlednings potentialer, er der behov for at en anden måde at tænke vejledning og vejlederrollen på. Et opgør med forestillingen om, at den rigtige vejledning er den individuelle vejledning. I vejledningsverdenen har vi de seneste år fået meget gode erfaringer med gruppevejledning. Men erfaringerne fra gruppevejledningen kan ikke overføres direkte til den kollektive vejledning, hvor vi ofte står overfor flere klasser ad gangen. Vi har derfor hentet inspiration hos proceskonsulenten og kigget på læringsteori og læringsledelse. Proceskonsulenten arbejder typisk med udvikling og processer i organisationer med mange medarbejdere. Et væsentligt fokus er, at medarbejderne i organisationen er samskabende i udviklingsprocessen. Det giver på den baggrund mening at kigge i proceskonsulentens værktøjskasse for at udvikle kollektive oplæg, der i endnu højere grad almengør vilkårene for de unges valgproces og arbejder med deres individuelle fortællinger og behov. Det kræver, at vi som kollektive vejledere øver os i at give slip; sætte processer i gang og tro på, at eleverne har ressourcer til at hjælpe hinanden i deres valgprocesser. Facilitering og professionel læringsledelse At slippe styringen eller rettere at styre processer kræver helt andre kompetencer af vejlederen end den individuelle vejledning gør. Mads Hermansen, professor i pædagogisk psykologi, taler i forbindelse med klasserumsledelse om, hvor vigtigt det er at være tydelig som voksen og have kompetencer til at mobilisere styring, når noget ikke går helt efter planen. Det kan måske synes selvfølgeligt, men vi er ikke nødvendigvis tydelige, udadvendte og sikre i den kollektive vejledning og trygge ved at sætte processer i gang, selvom vi er dygtige vejledere. Hermansen bruger begrebet professionel læringsleder og understreger, at man som læringsleder skal kunne forholde sig reflekterende til sin egen rolle og skal have forståelse for sine egne styrker og svagheder. En tanke vi med fordel kan overføre til den kollektive vejlederrolle. 3
4 Vi er alle forskellige. Hermansen bruger Five Factor Theory 2 til at beskrive en række medfødte karaktertræk, som definere os som personer. Det kan være et værdifuldt redskab, når man som læringsleder eller kollektiv vejleder skal arbejde med sin rolle. Er man udadvendt og åben, og har man som person let ved at stå overfor en større gruppe og slippe tøjlerne og være klar til at omtænke dagens program, hvis eleverne ikke er med på øvelserne? Er man for samvittighedsfuld til at turde give slip og lægge ansvaret mere over på eleverne? Eller er man negativt emotionelt stabil, og har man derfor behov for en fast plan at holde sig til? Det er Hermansens pointe, at man kan arbejde med sine personlighedstræk; en væsentlig pointe, hvis man som vejleder scorer lavt på udadvendthed og åbenhed og skal lære at facilitere processer på systemisk vis. Her går man på opdagelse sammen med procesdeltagerne og har nok planlagt et program, men skal stadig være forberedt på at omtænke og revidere det, så processen giver mening for deltagerne. Etikken tilpas forstyrrelse På samme måde er det væsentligt at være opmærksom på, at de elever, vi står overfor, er forskellige og kan reagere meget forskelligt på de øvelser og udfordringer, som vi præsentere dem for i den kollektive vejledning. En udfordring i forhold til øvelserne kan være, hvordan eleverne oplever at være aktive og tydeliggøre deres valg og udfordringer overfor hinanden. Charlotte fortæller i en af vores fokusgrupper om en øvelse, hvor hun som den eneste havde placeret sig ved naturvidenskab og skulle fortælle alle de andre, hvorfor hun stod der: Jeg kan huske, at det var en skræmmende oplevelse. Proceskonsulenten skal skabe tilpas forstyrrelse ; et udtryk der hænger sammen den systemiske opfattelse af, at vi alle er selvrefererende systemer, autopoiesis. Når vores system forstyrres, er der potentiale for, at der kan skabes forandring, men hvis forstyrrelsen er for stor, vil systemet afvise forandringen. 3 Charlotte blev forstyrret for meget i eksemplet ovenfor. Når vi videreudvikler den kollektive vejledning, er det derfor vigtigt, at vi forholder os konkret til, at der er stor forskel på eleverne, men også på de vejledere, der skal facilitere øvelserne. Den individuelle valgproces og den kollektive vejleder I kan jo ikke hjælpe med den personlige del af valget Nej, det har de unge i fokusgruppen måske nok ret i, men vi kan forhåbentlig sætte gang i en proces, hvor de lærer at hjælpe sig selv og forstår, at de ikke er alene med følelsen af pres og tvivl om uddannelsesvalget. 2 De fem faktorer er: 1) ekstraversion eller på dansk udadvendthed, 2) agreeableness eller venlighed, 3) conscientioness eller samvittighedsfuldhed, 4) neuroticism eller negativ emotionel stabilitet og 5) openness eller åbenhed (Hermansen 2010, s ). 3 Jensen m. fl. 2011, s
5 Vores masterprojekt peger på vigtigheden af at arbejde videre med at udvikle den kollektive vejledning, så den i endnu højere grad giver plads til almengørelsen af den tvivl og frustration, som kan ligge i uddannelsesvalget, og så der kommer større fokus på de unges egen valgproces. Meget tyder på, at der er behov for at definere en ny vejlederrolle i den kollektive vejledning; en rolle der befinder sig mellem proceskonsulentens og uddannelsesekspertens, og hvor vejledningsteorierne udfordres med input fra læringsteori og procesledelse. Ligesom de unge sammen kan skabe gode historier om deres uddannelsesvalg og fremtid, så må vejlederne også i fællesskab skabe nye og gode historier om en ny vejlederrolle. Litteratur Hermansen, Mads (2010). Spilleregler i klassen. København: Akademisk Forlag Høier, Mille Obel(red.);Hersted, Lone og Laustsen, Louise: Kreativ procesledelse. Nye veje til bedre praksis, Dansk Psykologisk Forlag 2011 Jensen, Rikke Kajhøj; Laustsen, Louise; Søiberg, Mia og Thomsen, Henrik: Procesfacilitering i praksis, Samfundslitteratur 2011 Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen afsluttede masteruddannelsen i vejledning i januar I deres masterprojekt beskæftigede de sig med kollektiv vejledning og tog udgangspunkt i to fokusgrupper med unge fra henholdsvis 2.hf og 3.g. Et fokuspunkt i projektet er, hvordan den kollektive vejledning kan udvikles, så den i højere grad kan understøtte de unges individuelle valgproces. De væsentligste konklusioner er, at den kollektive vejledning via almengørelsen af udfordringerne i uddannelsesvalget kan styrke de unges individuelle valgproces og at udviklingen af den kollektive vejledning kræver en gentænkning af vejlederrollen. Mette Busk Sørensen er ansat som vejleder ved Studievalg Østjylland, og Anja Møller Pedersen er ansat som vejleder ved både Studievalg Østjylland og evejledning. 5
Almengørelse i den kollektive vejledning. Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland
Almengørelse i den kollektive vejledning Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland Studievalgs kollektive vejledning Hvad er det særlige? Vores primære vejledningsform Ingen litteratur
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereInformation i vejledningen mellem fakta og fortolkning. V/ Miriam Dimsits Vejleder i Studievalg Østjylland
Information i vejledningen mellem fakta og fortolkning V/ Miriam Dimsits Vejleder i Studievalg Østjylland Hej! Uddannet cand. mag. i religionsvidenskab og æstetik og kultur, AU Master i Vejledning, AU
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereDe grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereStudievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14
Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser
Læs mereDagsorden. 15:00 Præsentation af Iman og Jamil. 15:10 Check-ind. 15:20 Den personlige fortælling. 15:40 Ice breaker.
SSP workshop 2017 Dagsorden 15:00 Præsentation af Iman og Jamil 15:10 Check-ind 15:20 Den personlige fortælling 15:40 Ice breaker 15:45 Café øvelse 16:30 www.socrative.com og betydning af at kommunikationsformen
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereBliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast
Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereInitiativer, der virker
Initiativer, der virker Vi konkluderer Kan det blive bedre? Ja det er hele tiden ambitionen Vi har en plan en strategiplan. Hold fast i værdierne. Med et over årene generelt uhyre stabilt prøveresultat
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereForedrag for folkeskoler
Foredrag for folkeskoler Tina vil fortælle om, at hun som barn ikke vidste, vold ikke var normalt. Tina følte, hun fortjente volden og turde ikke fortælle om den. Tina vidste heller ikke, hvem hun skulle
Læs mereVejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem
Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereHvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen
O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles
Læs mereBekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der som minimum skal indgå i den kollektive vejledning (BEK nr 774 af 14/06/2017 Gældende) 1. indføring i
Læs mereVejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health
Vejledning udfordringer og sårbarheder Oplæg VIA UC d. 16. januar 2013 Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermanen.dk Hvad er formålet med det vi gør? At skabe grundlag
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereEvaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole
Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereAt gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod
At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS
KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE BRUG DIT TALENT DEL din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig. UDVIKL dit talent sammen med professionelle
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereStudievalgs arbejde i praksis. Nina Wegener
Studievalgs arbejde i praksis Nina Wegener niwe@studievalg-kbh.dk I. En vejleders hverdag II. Studievalgs metoder III.Arbejdet på skoler IV.Arbejdet i centeret I En vejleders hverdag Studievalgs vejledning
Læs merePROCESLEDER / KONSULENT
PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Ørebroskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Dato:22.6.2011 Undervisningsmiljøvurdering for Ørebroskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 22.6.2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereBestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen
Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem
Læs mereVedlagt punktet er oversigt over psykiatriindsatser fra april Oversigten omfatter både kommunale og frivillige indsatser.
Dagsorden Dato: 19-02-2018 14:00:00 Udvalg: 17, stk. 4-udvalg - Psykiatri Sted: Fælleden, mødelokale 1.S.04 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2 Meddelelser til mødet Der blev foretaget
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereIndledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole
Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at
Læs mereDISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder
DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereKarakterræs smadrer fagligheden Jeg skammer mig over, at jeg solgte ud af min mulighed for at blive klogere.
Karakterræs smadrer fagligheden Jeg skammer mig over, at jeg solgte ud af min mulighed for at blive klogere. Karakterjagten avler nemlig et dybt betændt læringsmiljø, hvor det ikke længere handler om at
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereEvaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse
Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Elevernes oplevelse af obligatorisk erhvervspraktik... 3 Uddannelse og job som timeløst fag... 6 Sammenfatning...
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereInformationsfolder 1
Informationsfolder 1 Vi giver eleverne nye redskaber til livet Om Dannevirke Kostskole Dannevirke Kostskole åbnede dørene 1. august 1993. Vi har 25 års erfaring i at skabe trygge læringsmiljøer, hvor den
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPG, PUF, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mere2
1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereVejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereOpfølgning på kvalitetsrapporten 2014/2015 Udarbejdet efterår Udviklingsmål
Udviklingsmål 1 Skolens overordnede vision for 2022 er Fremtidens kompetencer - Vores skole Alle de fastlagte udviklingsmål nedenfor skal derfor bidrage til at realiserer visionen som igen er underlagt
Læs mereUnges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse
Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse Unges vej mod ungdomsuddannelse 2018 UN EL S E NN MO 3 DA S VEJ D A FØ LG E R U N GE V E G D O MSU D INDHOLD Unges oplevelse af uddannelsesvalg
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereLæring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk
Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereStudievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mere] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering NOVEMBER 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereMIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir
MIN UDDANNELSE Praktikvejlederens papir Brugervejledning for praktikvejleder Du kan som vejleder anvende modellen og støttespørgsmålene som afsæt for din vejledningssamtale nogle gange i løbet af praktikken.
Læs mereVejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og
Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:
Læs mere