US AARH Børn som kunstproducenter
|
|
- Alma Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 US AARH Børn som kunstproducenter Rapport 2 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014 Louise Ejgod Hansen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION
2 2 Rapport 2 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014
3 3 Data Serietitel og nummer Titel Forfatter(e) Afdeling Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation Børn som kunstproducenter Louise Ejgod Hansen Institut for Æstetik og Kommunikation Udgivelsesår september 2014 Redaktion afsluttet september 2014
4 4 Indhold Introduktion... 5 Børn som kunstproducenter... 6 Opbrydning af skellet mellem professionelle og amatører... 6 Modtagerperspektivet... 7 Det enkelte barns bidrag... 7 Hverdagseksperter... 7 For sjov eller for alvor?... 8 Og hvad med skolen?... 9 Afrunding: børn som professionelle amatører Litteratur... 10
5 5 Introduktion Denne rapport er nummer to i en række rapporter, der er resultat af et følgeforskningsprojekt på Institut for Æstetik og Kommunikation tilknyttet projektet Trædesten, som er et børnekulturelt udviklingsprojekt, der gennemføres af KulturPrinsen, Viborg og Aarhus Musikskole i årene Trædesten er først og fremmest et projekt, som giver børn og unge mulighed for at udfolde deres kreativitet som skabende og udøvende aktører i store kulturprojekter. Det er et projekt, hvor de producerer tekster, musik, animationer og danse, hvor hele materialet sættes sammen af professionelle kunstnere, og hvor man i fællesskab finder frem til netop det udtryk, der giver mulighed for den optimale udførelse. Resultatet kan blive en cirkusforestilling, en performance eller en koncertopførelse i rum eller på steder, hvor børn og unge færdes til daglig bare i en anden sammenhæng. Projektet består af en serie delprojekter. Erfaringer, viden og æstetisk materiale føres videre fra delprojekt til delprojekt. En række forskellige forskere med viden inden for det børnekulturelle felt er gennem følgeforskning på de enkelte delprojekter med til at udvikle projektet og skabe viden om resultater og erfaringer med at udvikle nye produktionsformer sammen med børn og unge.
6 BØRN SOM KUNSTPRODUCENTER 6 Børn som kunstproducenter En kernevision i hele Trædesten er, at tage børn alvorligt som kunstproducenter, som nogle, der ikke bare kommer med ideer, som de voksne kvalificerer og udfører eller som bliver iscenesat af voksne, professionelle kunstnere. Børnene skal selv være skabende i processen med alt, hvad det indebærer af glæder og sorger, kampe og sejre. Denne tilgang er på flere måder en udfordring af nogle af de kategorier, vi normalt forstår det børnekulturelle felt med. Dels er det for mig at se et forsøg på at rykke projekter, hvor børn deltager fra kategorien kultur med børn over mod kategorien kultur for børn ; og dels rykker den ved skellet mellem professionelle og amatører. Det gør Trædesten på en måde, som stemmer godt overens med et generelt kulturelt skred i retning af en deltagelseskultur. Derfor er det også interessant at se Trædestens deltagerbegreb i lyset af denne udvikling. Min analyse bygger på Hjertespejl (november 2012) og Ny nordisk stjernehimmel (april 2013), to projekter der dels adskilte sig i antallet af deltagende børn og dels i, at det ene foregik i en fritidskontekst, mens det andet var i en skolekontekst. Den forskel vil jeg vende tilbage til i analysen. Opbrydning af skellet mellem professionelle og amatører Der er mange forskelle på professionelle og amatører: Uddannelse, indtægt, selvforståelse, evner osv. Alle disse forskelle blander sig naturligt sammen i de samtaler, vi har om kunst i samfundet. I et kulturpolitisk perspektiv er skellet så afgørende, at det er konstituerende for vores støttesystemer. Det er det, fordi der grundlæggende er en ide om, at amatørkunst og professionel kunst tjener to forskellige formål - vi får som samfund noget forskelligt ud af at støtte professionel kunst og amatørkunst. Men diskussionen og grænsefladerne er komplekse og i stigende grad under pres. Især digitaliseringen og de mange onlinebaserede muligheder for at lade brugerne deltage aktivt er i gang med at ændre grænsefladerne mellem de aktive, professionelle producenter og de passive konsumenter. Begreber som bruger-drevet innovation, og professionelle amatører vinder frem i en bredere kulturel kontekst, hvor alle har mulighed for at lave og dele en video, et stykke musik eller et digt via You Tube eller Facebook. 1 Det etablerede kulturliv er måske et af de steder, hvor skellet stadig opretholdes stærkest, ikke mindst pga. netop institutionaliseringen af skellet mellem professionelle og amatører i støttesystemerne. Men også her er skellet under pres. Opbrydningen er interessant i forhold til Trædesten, der udfordrer denne grænse, både ved at kræve en høj grad af professionalisme af de børn og unge, der deltager, og ved at fastholde, at oplevelsen for publikum skal have en kunstnerisk værdi. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, og det er klart, at forestillingen Hjertespejl og installationen Ny Nordisk Stjernehimmel ikke kan vurderes ud fra professionelle standarder. Selvom en stor del af de optrædende i Hertespejl helt tydeligt netop havde øvet intenst og specialiseret sig i deres valgte udtryksform, så manglede der de ekstra års træning og uddannelse, der i forhold til håndværk og teknisk kunnen ville gøre dem til professionelle. Derfor er det på det håndværksmæssige heller ikke rimeligt at vurdere dem ud fra professionelle kriterier. Her kvalitet især om iscenesættelsens måde at indsætte børnene og deres evner i sammenhængen, dvs. at der er valgt melodier, koreografier m.m. der matcher det niveau, det enkelte barn er på, så han eller hun får lov til at vise, hvor dygtig han eller hun faktisk er. Og her rummer Træde- 1 Leadbeater, Charles, Miller, Paul (2004). The Pro-Am Revolution: How Enthusiasts are Changing our Economy and Society (PDF). London: Demos.
7 BØRN SOM KUNSTPRODUCENTER 7 sten faktisk en stor spændvidde, fordi de deltagende børn og unge er lige fra den helt nystartede violinelev, der stadig bliver så benovet over at stå på Musikhusets store scene, at munden står åben, og fokus mest er på, hvor far og mor sidder i salen, til det vækstlag af unge, der er godt på vej mod en (måske) professionel karriere. Det vil også sige, at en vurdering af de tekniske færdigheder vil skulle ske på meget forskellige præmisser. Modtagerperspektivet Men professionalisme handler også om andet end teknisk kunnen. Og i forhold til Hjertespejl er det for mig at se perspektivrigt at koble skellet mellem amatører og professionelle til skellet mellem, hvem der skal få et udbytte af projektet. Set i et amatørperspektiv, så er deltagernes udbytte af projektet helt afgørende: Alle de mange børn og unge, der deltog - som sagt i alt omkring skal gerne have oplevet det som meningsfuldt og udbytterigt - i legekulturelle termer som sjovt, at deltage. 2 Set i et professionelt perspektiv, så skulle den fyldte sal af tilskuere - mange naturligvis familie og venner, men ikke kun - også gerne få et udbytte af Hjertespejl, måske endda et udbytte, man kan betegnes som kunstnerisk. Det sidste er langt fra tilfældet ved alle de arrangementer, børn optræder i. Musikskoler, fritidsordninger, dramaskoler m.m. laver alle typisk fremvisninger som kulminationen på processen - og en vigtig del af en fremvisning er naturligvis også, at de præsenterende børn og unge gør det så godt som muligt. Men blikket på oplevelsen vil typisk primært været styret af en relation til det optrædende barn - som f.eks. en forældremæssig stolthed over, at barnet eller den unge gør det godt. Dette blik var helt sikkert også til stede under fremvisningen af Hjertespejl, og her var udfordringen måske at gøre det muligt for børnene også at honorere dette - forstået i det dobbelte perspektiv, der også handler om børnenes mulighed for at fremvise deres eget bidrag til forestillingen. Det enkelte barns bidrag Her kommer vi ind på et andet, afgørende aspekt af Hjertespejl, nemlig montagen af de mange forskellige bidrag. For netop de mange bidrag til forestillingens udtryk kræver et fast dramaturgisk greb for, at der ikke alene bliver tale om en parade eller en ophobning af fremvisninger. Den professionalisme, der kræves for at det fungerer, er instruktørens professionalisme, og her var Hjertespejl faktisk styret af en voksen, professionel. Kunne man have overladt også denne del af den skabende proces til børnene? Nok ikke. Og i hvert fald gav netop instruktør Frans Winther i sit oplæg efter forestillingen udtryk for, i hvor høj grad børnenes professionalisme og forestillingens vellykkethed var afhængig af en stram proces- og formstyring i den sidste montagefase. Det gælder måske især i en ramme, hvor montagen skulle rumme så mange elementer, hvor så mange børn skulle ind på og ud af scenen, og hvor den tidsmæssige ramme til denne del af processen var meget begrænset. Overvejelser om at overlade instruktionsopgaven til børnene handler også om, hvad det er, børnene bidrager med. Og et hovedprincip i Hjertespejl var, at børnene bidrog med det, de hver især er gode til. Det er musikskoleeleverne, der bidrager med musikken, danserne der danser osv. Og det tekniske niveau er tilpasset elevernes respektive kunnen, så der f.eks. er simple musikalske grundtemaer, som alle kan spille med på, men arrangeret, så nuancer og kompleksiteten udfoldes af de dygtige elever. At overlade instruktionsopgaven til børnene ville altså både kræve, at der deltog børn med denne særlige kompetence, og at opgavens kompleksitet svarede til deres evner. Hverdagseksperter Så der er altså særlige hensyn at tage til børnene og de unge i Trædesten. Men tilgangen, hvor deltagerne bidrager med det, de er gode til, peger på en lidt anden forståelse af dem end den traditionelle amatør. Denne forståelse af deltagere uden kunstnerbaggrund som hverdagseksperter, er central i Odin Teatrets praksis i f.eks. deres byttehandler og festuger (Christoffersen 2007). Skuespiller Kai Bredholt (der også instruerede Trædestensforestillingen Vandfaldballader (2014)) beskriver det således: 2 Om sjovt som kvalitetskriterium se Juncker (2006), Jessen (2002), Hansen (2011).
8 BØRN SOM KUNSTPRODUCENTER 8 Den gamle damer havde vandet blomster hele sit liv, hun var god til at vande blomster. De gamle pakistanske damer, som sang til brudeparret, sang ikke fantastisk og startede altid en lille smule for sent, men det var et meget levende billede. De boede i det kvarter, havde boet der det meste af deres liv og var en del af gade billedet. Den unge mand med den korte arm arbejdede på en cafe i samme kvarter. Han havde meldt sig som skuespiller til vores forestilling og fik en rolle som frugtsælger, der også prøver at sælge en gammel dame under forestillingen. Han var så god til at bruge den korte arm, og det var netop derfor, han måtte sælge frugt og samle tomme dåser; for at overleve. Han var ikke særlig god til at ramme dåserne, men det var et levende og medrivende billede, om han ramte eller ikke ramte De havde alle en dejlig evne til ikke at spille og ligesom pigen på hesten og akrobaten med blomsten, gjorde de blot, hvad de var bedst til, og derfor fungerede de sammen. De var ikke amatører: De var professionelle inden for hver deres lille felt. (Bredholt 2013) For mig at se er det utilfældigt, at KulturPrinsen i såvel Hjertespejl som Vandfaldballader valgte at bruge skuespillere fra Odin Teatret som instruktører. En erfaring KulturPrinsen tager med ind i Trædesten er nemlig, at det kan være svært at få samarbejdet mellem børn og professionelle kunstnere til at fungere, hvis det skal ske på de præmisser, hvor børnene er skabende. Kunstere er nemlig som udgangspunkt selv skabende, og den mere faciliterende rolle, hvor kunstneren må lade sit eget udtryk glide i baggrunden, er en anden. Odin Teatrets skuespillere er nogle af de kunstnere, der har stor erfaring med at arbejde med amatører som skuespillere, og som vel at mærke har udviklet en tilgang, der formår at overskride grænsen mellem professionelle og amatører. Netop derfor er de oplagte samarbejdspartnere i Trædesten. For sjov eller for alvor? Hverdagsekspertbegrebet er tæt knyttet til det kunstneriske udtryk - til at deltageren er ekspert i sit eget udtryk. Men professionalisme handler ikke kun om evnen til at udtrykke sig, det handler også om arbejdsmetode og tilgang til den skabende proces. Og derfor er det værd at supplere med et af de mange begreber for deltagelsespraksisser, der er vokset frem i de senere år, nemlig begrebet Pro-Am, altså professionelle amatører. Yet, Pro-Am leisure is a very serious activity involving training, rehearsal, competition and grading, and so also frustration, sacrifice, anxiety and tenacity. Pro-Ams record being absorbed in their activities, which yield intense experiences of creativity and self-expression. Pro-Am activity seems to provide people with psychic recuperation from - and an alternative to - work that is often seen as drudgery. Leisure is often regarded as a zone of freedom and spontaneity, which contrast the necessity of work. Yet much Pro-Am activity is also characterised by a sense of obligation and necessity (Leadbeater; Miller 2004, s. 17) Denne karakteristik af Pro-Ams peger på et behov for en ny forståelse af amatøren, en ny forståelse som jeg også vil argumentere for kan tænkes ind i en børnekulturel sammenhæng. For selvom børn ikke arbejder, så er der helt givet samme skel på spil i deres hverdag - bare i skellet mellem skole og fritid. Den gentænkning af amatøren, der ligger i Pro-Am-begrebet peger også på en ny forståelse af formålet med fritiden. Fritid er ikke længere udelukkende uforpligtet tid væk fra arbejdet og skolen, men noget, der har betydning for samfundsudviklingen - økonomisk såvel som socialt og kulturelt. Dermed bliver fritid også noget, der skal tages seriøst. Øvelse er et centralt element i den type kulturaktiviteter, der ligger bag Hjertespejl, nemlig kultur med børn. Det er kulturaktiviteter, hvor børn understøttet af voksne selv arbejder med at udtrykke sig og med at oparbejde kompetencer hertil. Øvelsen har to sider: På den ene side ligner det skolearbejdet - der er en høj grad af pligt forbundet med f.eks. at lære at spille violin og en typisk musikskoleundervisning vil også inkluderer lektier. Men øvelse og træning og oparbejdelse af kompetencer hører også - jævnfør ovenstående citat om Pro-Ams til fritidskulturen, hvor sliddet og pligten bliver meningsskabende, fordi det er en vigtig del af det at gøre det, man er fordybet i. Denne beskrivelse af opøvelse af færdigheder og teknisk kunnen minder om den måde, børn i øvrigt i en legekulturel kontekst formår at oparbejde og forfine færdigheder og udtryksmuligheder gennem repetition og øvelse. Flemming Mouritsen skriver følgende:
9 BØRN SOM KUNSTPRODUCENTER 9 [Legekulturen] afhænger fundamentalt af børnenes deltagelse og udøvelse og berør på deres tilegnelse af færdigheder m.h.t. udtryksformer, æstetiske teknikker, organisationsformer, iscenesættelse og performance. [ ] Leg er således ikke bare noget børn kan. Mange af disse udtryksformer og specielt iscenesættelsen af dem kan kræve årelang daglig øvelse. [ ] Øvelserne har ikke form af specialiseret træning, som det kendes i sport eller i skolens lærerprocesser, hvor udøvelsen, brugen af færdigheder, er adskilt fra optræning af de tekniske færdigheder. Lege øver man ved at lege, ved at deltage (Mouritsen, 1998 (1996), s. 17) Denne beskrivelse af, at øvelse, træning og oparbejdelse af færdigheder er et afgørende element i legekulturen er fuldstændig parallel med beskrivelse af udøvelsen af Pro-Am-aktiviteter. Det peger på en anerkendelse af styrken i kompetenceopbygning baseret på frivillighed og engagement. Hvem kender ikke et barn, der ofte med tårer i øjnene af frustration har kæmpet for at lære at stå på hænder, klatre op i toppen af legepladsens højeste træ eller tegne en hest så det lige præcis ligner, og som har øvet og øvet og øvet langt ud over hvad formelle læringssystemer med nogen form for rimelighed vil kunne kræve? Der er altså en afgørende ressource gemt i børns vilje til fordybelse og engagement. Og måske kan projekter som Hjertespejl, hvor træningen af f.eks. violinspilsfærdigheder indsættes i en ny kontekst, hvor behovet for forfinelse af udtrykket som et bidrag til en større sammenhæng, i sig selv være motiverende. Her kan opøvelsen af færdigheder nemlig blive en afgørende del af en samlet, meningsgivende proces, hvilket motiverer børn og unge til at bruge en stor del af deres fritid på projektet. Og hvad med skolen? Pro-am en har altså en professionel tilgang til noget, der som udgangspunkt bare er en hobby, er noget, han eller hun gør for sjov. Men hvis vi ser ud over Hjertespejl, som var et projekt, hvor børnene deltog i deres fritid, og ser på Trædestensprojektet Ny Nordisk Stjernehimmel, så adskiller det sig ved at finde sted i en skolekontekst. Og det gør en stor forskel. Det blev for eksempel meget klart i den publikumsundersøgelse med blandt andre unge, som jeg gennemførte i Når spørgsmålet: Har du været på teatret før kunne besvares med et nej kun med skolen, så markerer det et afgørende skel mellem skole og fritid - et skel som handler om forskellen mellem pligt og lyst. Samme skel var en grundfigur i debatten om heldagsskolen, hvor netop den manglende frihed var et af de centrale argumenter mod tankerne i skolereformen i foråret Omvendt argumenterede tilhængerne for, at det netop var muligheden for at opbløde skellet mellem skole og fritid og dermed mellem lyst og pligt, der var en af reformens afgørende kvaliteter. Koblingen mellem skole og pligt er for mig at se et problemfelt, som også kulturprojekter i skolesammenhæng bliver nødt til at forholde sig til, for den flid og den professionalisme, der ligger i Pro-Am-tilgangen er grundlæggende funderet i et engagement og en opslugthed, der muliggøre et flow - eller sagt på en anden måde: Det må nødvendigvis være sjovt. 4 I den sammenhæng er en konkret observation fra Korsholm Skole interessant. Her fik jeg d. 28/4 fik en personlig rundvisning i udstillingen af projektet Ny Nordisk Stjernehimmel af en af de medvirkende elever. Hun fortalte undervejs dels om udstillingen og dels om, hvordan det havde været at deltage. Hun fortalte også, at hun har lært meget, og at hun mente, at hun havde lært mere, fordi de ikke skulle sidde stille og fordi de havde været optaget af det. 5 Uden at jeg har mulighed for at sige noget generaliserbart, så indikerer elevens klare beskrivelse af læringsudbyttet, at der er et læringspotentiale i denne arbejdsmåde, og at projektet dermed har bidraget til det mål, der hed: 3 Jeg vil her hverken gå ind i en analyse af debatten eller den politiske diskussion om, hvad der er den bedste løsning. Udvalgte bidrag til debatten er Jessen, Bodil (9/1 2013), Richter, Lisa (14/ ), Jensen, Claus (13/2 2013). Blichert, Jasmina; Vestergaard, Morten (23/5 2013), Jessen, Bodil; Bech, Emma (23/5 2013). 4 Flowbegrebet stammer fra den ungarske psykologiprofessor Czikszentmihaly (1996), der beskriver hvordan f.eks. kunstoplevelser kan hensætte os i en flowtilstand, der er præget af absorption i aktiviteten, opslugthed og af en indre motivation. 5 Da det primære formål med rundvisningen var at give mig en oplevelse af rundvisningen og af elevens fremvisning, valgte jeg ikke at foretage lydoptagelser af samtalen. Jeg tog i stedet noter umiddelbart efter rundvisningen.
10 BØRN SOM KUNSTPRODUCENTER 10 För skolan är det spännande och viktigt att höra andra röster, hitta nya inlärningsprocesser och ta vara på kreativiteten (Om projektet, 29/ ) Selve rundvisningen var en kombination af elevens meget flot stykke seriøst arbejde med at fortælle om udstillingens forskellige delelementer og om skabelsen af den - og så afstikkere og uddybninger, når hun fortalte om de dele, hun selv havde været særligt engageret i. For eksempel blev der i detaljer kommenteret på, hvordan en dukke på filmen så ud, når den blev svinget rundt og det efterfølgende blev afspillet slow motion. Og hun udpegede stolt de stjernebilleder og myter, som hun selv havde været med til at skabe - her var der klart en stolthed, som ikke rakte ud over de dele af projektet, hun selv havde været med til at skabe. Og her er nok en af udfordringerne i Ny nordisk stjernehimmel: Projektets stafetide, hvor børn fra Island, Sverige og Danmark sendte deres produktioner videre til de andre børn var klart den del af projektet, der tændte færrest lys i øjnene på min rundviser. Ikke fordi hun ikke refererede loyalt, men det havde tydeligt ikke samme værdi som de produkter, der var udtryk for et erfaret engagement i en proces. Afrunding: børn som professionelle amatører Potentialet i Trædesten ligger i, at projektet tager børn og unge seriøst som kulturproducenter. Jeg tror, at denne tilgang er mulig og relevant lige nu, fordi der er en generel opblødning af skellet mellem fritid og arbejde, en opblødning, der også rækker ind i børnelivet. Betyder det så, at børn bliver små, professionelle kunstnere? Ikke helt, og jeg vil pege på, at en forudsætning for, at ambitionen kan lykkes, er, at børnene oplever denne proces som sjov, som meningsgivende i sig selv og her undervejs også får muligheden for at opleve den flowtilstand, som er motivationen bag det hårde slid, det også indimellem er. Trædestenprojektet arbejder på at involvere børn i alle dele af den kreative proces, og dermed ikke kun i den sjove og uforpligtende idegenereringsfase. Det kræver, at børnene ser meningen med hele processen, fordi der undervejs også, som beskrevet af Graham Wallas (1926) klassiske opdeling af den kreative proces i fire faser, også indimellem skal arbejdes hårdt for at skabe og formgive ideer. Litteratur Blichert, Jasmina; Vestergaard, Morten (23/5 2013) Rapport: Reel undervisning nytter in Morgenavisen Jyllandsposten. Bredholt, Kai (2013) Gensidighedens teater, Peripeti : Csikszentmihalyi, Mihaly (1996). Creativity: Flow and the Psychology of Discovery and Invention. New York: Harper Perennial Christoffersen, Erik Exe (2007) Teaterhandlinger. Aarhus: Klim. Hansen, Louise Ejgod (red.) (2011) Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Rapport nr. 2, Randers: Scenekunstnetværket Region Midtjylland. Jensen, Claus (13/2 2013) Farvel til den nordiske tradition in Information. Jessen, Bodil (9/1 2013): Lange skoledage vil gribe ind i familielivet in Berlingske Tidende. Jessen, Bodil; Bech, Emma (23/5 2013) Aktivitetstimer faldt i unåde in Berlingske Tidende. Jessen, Bodil (9/1 2013) Lange skoledage vil gribe ind i familielivet in Berlingske Tidende. Jessen, Carsten (2002) Kulturel kvalitet for børn. In Flemming Mouritsen m.fl. (red.): Børnekultur og andre fortællinger. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Leadbeater, Charles, Miller, Paul (2004). The Pro-Am Revolution: How Enthusiasts are Changing our Economy and Society (PDF). London: Demos. Juncker, Beth (2006) Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. København: Tiderne Skifter. Mouritsen, 1998 (1996) Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense: Odense Universitetsforlag Richter, Lisa (14/ ) Skolereform stjæler børnenes fritid in Information. Graham Wallas 1926 The Art of Thought. London: Cape.
11 EELE FEMT MENT Børn er ikke længere nødvendigvis amatører - børn kan og vil godt tages seriøst som kulturproducenter. Som nogen, der ikke alene deltager fordi det er sjovt, men også for at skabe noget, der er værd at præsentere for et publikum. Med digitaliseringen og muligheden for interaktivitet og medskabelse er de traditionelle grænser mellem professionelle og amatører udfordret. Begrebet Pro-ams (profesionelle amatører) beskriver, hvordan en ny generation af kulturskabere går professionelt til værks: Arbejder fordybet og længe med at opøve perfektion og det fede udtryk. Forudsætningen herfor er, at det er en meningsfuld proces, som barnet eller den unge lader sig gribe af. Det skal med andre ord være sjovt - og det uanset om projektet foregår i fritiden eller i skolen.
US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter
US AARH Refleksioner over kvaliteter i børnekulturelle projekter Rapport 1 Trædesten Faglig rapport fra Institut for Æstetik og Kommunikation 2014 Louise Ejgod Hansen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ÆSTETIK
Læs mereTrædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt
Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDe næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år
Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog
Læs mereAnsøger: Musikteater Næstved CVR-nr:
Projektet kort fortalt: I maj 2019 vil Musikteater Næstved opsætte en ny og opdateret iscenesættelse af musicalen NINE-TO-FIVE med lokal talentmasse på Ny Ridehus, Grønnegade Kaserne Kulturcenter, Næstved.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHorsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.
Gå på... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater og på
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereKULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK
KULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK INDHOLD Oplæg om kulturens fællesskaber og betydningen af lokalt forankrede kulturhuse Præsentation af to undersøgelser om danskernes holdning til
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereHorsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.
Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater
Læs mereÅben Skole som Det Tredje Rum. Finn Holst. Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole
Åben Skole som Det Tredje Rum Finn Holst Musik Til Alle - Horsens Start 2001: Udvidet musikundervisning - samarbejde mellem folkeskole og musikskole Samarbejde er afgørende specialisering Musikpædagog
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereenkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.
DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereOPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11
OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11 Super16 optager en ny årgang #11 med semesterstart primo august 2019. Årgang #11 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKulturmødet Mors 2015 Programmet time for time UDKAST
20 08 2015 Hvad har de politiske partier på kultur programmet? Kulturmødets åbningsdebat Kunst og kultur hører ikke til blandt de største politik områder. Men de fleste partier har en kulturpolitik. Hvad
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSkole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180
Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt
Læs mereTale til studiestart 25. august 2015
Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik
Læs mereResume af 3 evalueringsrapporter
!1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.
Læs mere- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse
- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.
Læs mereNotat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale
Notat Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale Igennem de sidst 10 år har skolerne i Albertslund modtaget en række forskelligartede tilbud, mødt professionelle kunstnere i
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereIndstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger
Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Foreningens navn: Teatergruppen Syvstjernen Foreningstype: Kultur Hvor mange: 50-250 Kontaktperson: Tue Bertelsen Mail: tue.bertelsen@gmail.com
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereKolding Kommune
Talentstrategi på Kulturområdet Kolding Kommune 2019-2022 Et aktivt og variereret kulturudbud er en politisk ambition og en væsentlig forudsætning for at skabe det gode liv og en attraktiv kommune. Det
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereBørnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Læs mereSommerkurser 2011. Teateroplevelser på gadeplan. Teateriværksætter med stort T. Moderne dans udfordre scenekunsten. Længe leve komikken
Det Skrå Teater www.detskraateater.dk/teater Sommerkurser 2011 Teateroplevelser på gadeplan Teateriværksætter med stort T Moderne dans udfordre scenekunsten Længe leve komikken Tlf.: 50 47 63 60 kurser@detskraateater.dk
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereI projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.
Billeder af Vand I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Projektets sigte er en kunstnerisk oplevelse, der bryder
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereHistorielaboratoriet. Pris: Voksne 200 kr. Børn 150 kr. (inkl. frokost fra Anemonens cafe) Bilag: Projektetsaktiviteter
Historielaboratoriet Selv om man kender hinanden, er der altid historier, der ikke er blevet fortalt. Et minde fra en særlig begivenhed, en dagdrøm eller en oplevelse, der bragte noget helt uventet med
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereDen generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015
Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015 Afsæt og kvalifikationsramme for Afsættet for læreplanen: 4 i musikloven: læreplanen: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud.
Læs mereKulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen
Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs mereKUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017
KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereSommernyhedsbrev juni 2015
Sommernyhedsbrev juni 2015 Lille spire top Jeg vil spire op Og i morgen er jeg en blomst Hvad tror du jeg bli r? Jeg ved det ikke men Jeg ved jeg er Den lille grønne spire spire top I løbet af foråret
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereErfaringsopsamling Børnekulturugen 2013
Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 2013 Indhold Erfaringsopsamlingens ramme 1 Om erfaringsopsamlingen, formål og temaet Fotodokumentation m.m. i forhold til de tre mål 2 At skabe og styrke samarbejde
Læs mereDANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET
DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereÅrsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereSFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse
SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske
Læs mere