LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY

Transkript

1 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Borgerrepræsentationen har den 2. juni 2005 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalpan nr. 262 Brune Kødby. Lokalplanen er bekendtgjort den 22. juni Københavns Kommune

2 Indhold Baggrund for lokalplanen... 3 Lokalplanens formål... 3 Baggrund... 3 Lokaltillægsområdet og kvarteret... 4 Planlægning... 5 Projektforslag... 6 Byarkitektonisk vurdering... 9 Påvirkning af miljøet... 9 Trafikstøj Miljømæssige gener fra virksomheder Forurening af undergrunden Grundvand Miljørigtigt byggeri Fjernvarme Lokalplan Formål Område Anvendelse Vejforhold Bebyggelsens omfang og placering Foranstaltninger mod forureningsgener Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Retsvirkninger Ophævelse af bestemmelser i lokalplan nr Kommentarer af generel karakter Lokalplantegning Lokalplantegning Lokalplan nr. 262 Brune kødby LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

3 Baggrund for lokalplanen Halmtorvet Kødbyen Staldgade Flæsketorvet Kvægtorvet Tietgensgade DGI Byen Ingerslevsgade Luftfoto med lokalplanområdet (november 2001). Lokalplanens formål Det overordnede formål med lokalplantillægget er at muliggøre opførelsen af DGI-byens 4. og sidste etape i samspil med den videre omdannelse af Brune Kødby og de hertil knyttede kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i området. Baggrund Opførelsen af DGI-byen er sket i etaper. Den første etape med gymnastik-, idræts- og mødefaciliteter mv. stod færdig i 1997, og de to følgende etaper med vandkulturhus og hotel mv. stod færdige i I alt omfatter det eksi- LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 3

4 Baggrund for lokalplanen DGI-byen set fra Tietgensbro. sterende kompleks et etageareal på ca m 2, og med omkring besøgende årligt er det en vigtig kulturfaktor for såvel bydelen som hele byen og besøgende udefra. DGI-byen har rettet henvendelse til kommunen om opførelse af 4. etape, der betyder fuldførelse af DGI-byens helhedsplan. Etapen vil omfatte ca m 2 etageareal og vil bl.a. rumme følgende: Idrætshaller, varmtvandsbassiner, udendørs bassin samt gårdhaver og løbebane på taget, træningskulturhus, parkeringsanlæg, der er fleksibelt og anvendeligt til aktiviteter for børn og unge, torv med multiscene, aktivitetspladser og have, konferencelokaler, bowlingbaner, squashbaner og et nyt indgangsparti. En del af de nye lokaler etableres i kælder, hvis areal i alt vil udgøre ca m 2. Heraf er halvdelen det nederste parkeringsdæk, mens resten er baner og badeanlæg. Nye taghaver og aktivitetsplads vil udgøre tilsammen ca m 2. Borgerrepræsentationen tiltrådte i juni 2004 en aftale vedrørende DGI-byens 4. etape, herunder, at en ca m 2 stor del af Brune Kødby kunne sælges til DGI med henblik på anlæg af et delvist nedgravet aktivitets- og parkeringsanlæg. Lokalplantillægsområdet og kvarteret Fra en af Brune Kødbys langsgående gader. Til venstre ses Øksnehallen. Tvillingehallen er indrettet til Billedskolen. Brune Kødby er opført i slutningen af 1800-tallet og fungerede som kvægtorv for København frem til 1930 erne, hvor funktionerne blev flyttet til den nyopførte Hvide Kødby. Anlægget er opført efter en helhedsplan og rummer værdifulde byrum og bygninger, overvejende i 1 etage med tidstypiske tag- og facadeformer. Hovedparten af Brune og Hvide Kødby er fredet. Samtidig med lokalplan nr. 262 Brune Kødby vedtog Borgerrepræsentationen i 1995 en handlingsplan for anvendelsen af området, der blev fastlagt til henholdsvis medborgeraktiviteter, kulturelle aktiviteter, idrætsformål (den nuværende DGI-by), fællesformål (Øksnehallen mv.) samt børnekultur (Billedskolen, Musikskolen og Teaterbutikken). Herefter er sket en omfattende bygningsrenovering, som nærmer sig sin afslutning. For tiden istandsættes Dobbelt Kalvehal til brug for Musikskolen. Halmtorvet er for nylig omlagt til et bilfrit torv med en vandkunst, en byhave og et parkstrøg, der danner overgang til Sønder Boulevard. Vesterbros bagside er blevet en attraktiv plads, og cafélivet er blomstret op. Det nye byliv understøttes også af de mange udstillings- og kulturaktiviteter i Øksnehallen og den øvrige Brune Kødby. Langs Tietgensgade over for DGI-byen ligger to tætte boligkarreer i 5-6 etager, hvoraf den ene også rummer Rysensteen Gymnasium. På den anden side af Ingerslevsgade ligger det åbne jernbaneterræn, hvor der på det tidligere godsbaneområde nærmest Kalvebod Brygge efter en netop afholdt arkitektkonkurrence planlægges et nyt rigsarkiv samt en række øvrige byfunktioner. Lokalplanområdet er velbeliggende i forhold til kollektiv trafik, tæt på Hovedbanegården og med 3 buslinier i Ingerslevsgade og Istedgade. 4 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

5 Baggrund for lokalplanen Planlægning Staldgade skal indrettes som områdets hovedadgangsvej. C2* C2* C2* C2* B5* C2* O1 B5* C2* B5* B5* O3 E1 O3* T1 S2* * T1 O5 C2* Fremtidige Kommuneplanrammer. S2 Borgerrepræsentationen besluttede i 1995 at stille arealet mellem Tietgensgade og Ingerslevsgade til rådighed for DGI-byen, idet det blev aftalt, at der inden for en 20-årig periode blev opført et anlæg med haller, svømmehal, cafeteria, kursuslokaler og overnatningsfaciliteter. I forbindelse med DGI-byens planer om fuldførelse af anlægget, helhedsplanens 4. etape, tiltrådte Borgerrepræsentationen som nævnt i juni 2004 en ny aftale, herunder at sælge den sydligste del af Brune Kødby til DGI til etablering af et kombineret parkerings- og aktivitetsanlæg samt at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg og lokalplan for at muliggøre tilbygning og nybebyggelse i DGI-byen. I Københavns Kommuneplan 2001 er Brune Kødby og DGI-byen under et fastlagt til offentlige formål (O2*-område) med bemærkningen: Der åbnes mulighed for, at der i naturlig tilknytning til den fastlagte anvendelse til offentlige formål mv. kan udøves erhvervsvirksomhed. Den maksimale bebyggelsesprocent (60) samt friarealets størrelse beregnes under ét. Hjørnet Tietgensgade/Ingerslevsgade skal markeres med en særlig bebyggelse, der kan opføres i maksimalt 5 etager, ekskl. tagetage. Lokalplantillægsområdet udgør samme område som lokalplan nr. 262, Brune Kødby, bekendtgjort den 15. december Formålet med denne lokalplan er at sikre omdannelsen af området til en bred vifte af kulturelle formål og i respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Lokalplanen har været ramme for opførelsen af DGI-byens tre første etaper, som på nær hjørnet mod Tietgensgade stort set udfylder det fastlagte byggefelt og de maksimale bygningshøjder. I overensstemmelse med lokalplanen er Staldgade udlagt til vej, dog således, at udmundingen mod Halmtorvet er placeret mellem nr. 13 og nr. 15. Desuden er vejen syd for bygningen Staldgade 37 udlagt i 15 m s bredde til Ingerslevsgade. Lokalplanområdets grænser og opdeling i underområder ses på tegning nr.1. Lokalplantillægget ophæver en række bestemmelser vedrørende område I i lokalplan nr De øvrige bestemmelser vil fortsat gælde. Lokalplantillægget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for så vidt angår bebyggelsesprocenten. Der er derfor samtidig udarbejdet kommuneplantillæg, som ændrer området til et O3*-område, hvor den maksimale bebyggelsesprocent beregnes for området under ét. Bestemmelsen vedrørende bebyggelse i op til 5½ etage på hjørnet mod Tietgensbro udgår i såvel lokalplan som i kommuneplantillæg. Lokalplantillægget udvide anvendelsesbestemmelserne for område II således, at det i overensstemmelse med Kommuneplantillæg om detailhandelen, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. november 2004, bliver muligt at etablere butikker inden for visse rammer. LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 5

6 Baggrund for lokalplanen Øksnehal Foyer Køkken Kantine Skydeanlæg Gymnastik Aktivitetsplads Idræt Forsamlingshus Db Kalvehal Gårdhave Hotel foyer Vandkulturhus P-anlæg 0M 50M 100M Parterreplan for det samlede DGI-anlæg. Bemærk, at på grund af terrænets hældning viser planen kælderniveau mod Tietgensbro. Den viste indkørelse til parkeringsanlægget fra Staldgade er skitsemæssig. Udformningen vil blive fastlagt i dialog med brugerne i Brune Kødby. Projektforslag Perspektiv fra gårdhaven og aktivitetspladsen. Projektforslaget til DGI-byens 4. etape er ligesom de første etaper udarbejdet af Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen og indeholder en lang række nye faciliteter. Projektet omfatter til- og påbygninger, nye underjordiske anlæg, en ny fløj mod Tietgensgade og et parkeringsanlæg med flere anvendelsesmuligheder. Etapen vil afrunde bebyggelsen, tilføre en række nye funktioner og styrke de arkitektoniske kvaliteter. Ved udstrakt brug af glas i de nye facader søges opnået gode lysforhold og visuel kontakt mellem bygningernes indre og de omgivende byrum. DGI-byen indgår i et værdifuldt samspil med sine omgivelser og tilbyder både en bred vifte af aktiviteter og en oplevelsesrigdom i form af indre torvedannelser, gader, passager og trappeløb. Anlægget er blevet et vigtigt mødested ikke alene for bydelen, men også langt ud over byens grænser og er i princippet åbent for alle. Med udvidelsen ønsker DGI-byen både at øge kapaciteten og antallet af tilbud, men også at øge fleksibiliteten og dermed rammerne for fremtidige aktiviteter. Midt i området vil blive anlagt et torv med mulighed for bl.a. teater- 6 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

7 Baggrund for lokalplanen DGI-byens ny hovedindgang set fra Tietgensbro. Den ny fløj mod Tietgensgade set mod Hovedbanegården. Det ny parkeringsanlæg mod Ingerslevsgade vil fremtræde som et lavt plateau med brede trappeflader. LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 7

8 Baggrund for lokalplanen Tietgensgade Øksnehallen Indgang Taghave Staldgade Musikskole Vestauranten Aktivitetsplads Ingerslevsgade Bassin Teaterbutik Billedskole Aktivitetshave Aktivitetsplads 0M 50M 100M Situationsplan for det samlede DGI-anlæg. Med grønt er vist friarealer på terræn og med gult taghaver og aktivitetsdæk. forestillinger. Med en fleksibel indretning kan rummes flere og større konferencer, teater, koncerter, dans osv. Et nyt træningskulturhus møder byboerens behov for træning og sundhed. På taget af det nye anlæg vil der være et fortov, der kan bruges som løbebane med udsigt over København, samt baner til bl.a. beach-volley, et udendørs badebassin samt taghaver. Under jorden vil der være en ny hal, nye varmtvandsbade, flere idrætsfaciliteter samt et parkeringsanlæg til ca. 260 biler. Dette anlæg giver også mulighed for aktiviteter året rundt for børn og unge. Det ny aktivitets- og parkeringsanlæg vil mod Ingerslevsgade fremtræde som et lavt, skulpturelt plateau, der møder omgivelserne med brede trappeflader. Disse giver mulighed for ophold, men kan også fungere som tribuner mod det grønne, rekreative rum foran Billedskolen. Mod Vestauranten afsluttes anlægget med en væg udsmykket med vandkunst. Anlægget vil afskærme Billedskolen fra Ingerslevsgades trafik, men stadig lade Brune Kødbys fredede og bevaringsværdige bygninger være synlige fra vejen. Tilkørsel til parkeringsanlægget skal ske fra Staldgade, og udformningen skal tilgodese en trafiksikker adgang for elever og personale til bl.a. Billedskolen, Teaterbutikken og Musikskolen. 8 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

9 Baggrund for lokalplanen Ingerslevsgade Snit i DGI-byen øst-vest. Kvægtorvsgade Tietgensgade Ingerslevsgade Snit i DGI-byen nord-syd. Parkeringsanlægget forventes i øvrigt at dække behovet for hovedparten af både DGI-byen og Brune Kødby, hvorved parkeringspresset i det omgivende område kan lettes. Byarkitektonisk vurdering En ny fløj mod Kvægtorvsgade vil afrunde DGI-byen mod Brune Kødby. Brune og Hvide Kødby er et enestående byområde med en aksefast plan og store brede pladsrum. Hovedparten af bebyggelsen er fredet, og anlæggets oprindelige funktion er endnu let aflæselig. De ældre bygninger er præget af fint murværk og tømmerkonstruktioner, mens Hvide Kødby er udformet i en klar, funktionalistisk arkitektur. DGI-byens første etaper fremtræder i et afdæmpet, nutidigt formsprog. Efter opførelsen af 4. etape vil bebyggelsen mod Brune Kødby fremstå mere afrundet, og mod de omgivende gader vil de ny facader tilføre anlægget en mere åben karakter. Parkeringsanlægget vil i et vist omfang begrænse den visuelle kontakt fra Ingerslevsgade til Brune Kødbys værdifulde bygninger, men også frembringe skærmede opholdsarealer. Desuden kan anlægget medvirke til, at byrummene mellem bygningerne kan friholdes for parkerede biler. Med etableringen af et nyt torv ved Vestauranten samt af forbindelsesbygninger mellem hotellet og vandkulturhuset brydes de lange gadeforløb, men virkningen heraf er søgt lempet ved krav om begrænset bygningshøjde og om transparente facader. Påvirkning af miljøet En fortsat omdannelse af den tidligere erhvervsgrund til kulturelle og rekreative formål kræver afværgeforanstaltninger og oprensning. Dette vil umiddelbart betyde en miljømæssig forbedring for området. Det forudsættes i øvrigt, at området udvikles efter miljørigtige og bæredygtige principper, såvel ved nybyggeri og anlæg som ved renoveringsarbejder. Hovedstadens Udviklingsråd har foretaget en screening af parkeringsanlæg- LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 9

10 Baggrund for lokalplanen get i henhold til reglerne om VVM og konkluderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse inden realisering. Trafikstøj Det døgnækvivalente trafikstøjniveau langs Ingerslevsgade, der er klassificeret som fordelingsgade, er vurderet i størrelsesordenen 71 db(a). Tietgensgade er klassificeret som lokalgade, og her skønnes det døgnækvivalente trafikstøjniveau at være 62 db(a). Miljømæssige gener fra virksomheder Kødbyens Maskinstation, beliggende Ingerslevsgade 52, rummer et ammoniakkøleanlæg, der ifølge Miljøkontrollen udelukker etablering af overnatningsfunktioner inden for en afstand af 300 meter fra anlægget. Forurening af undergrunden Lokalplanområdet er stærkt forurenet, og det har været nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering af DGI-byens første 3 etaper. Miljøkontrollen har et indgående kendskab til forureningen og har anslået udgifterne til afværgeforanstaltninger i forbindelse med etableringen af 4. etape til knap 6 mill. kr. Grundvand Lokalplanområdet er i Københavns Kommuneplan 2001 karakteriseret som et område med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor jorden muligvis er forurenet. Det indebærer, at nedsivningsanlæg i området kræver tilladelse. Miljørigtigt byggeri Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, kan bestilles på Internettet, hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. Fjernvarme Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har i 2001 tiltrådt den reviderede udgave af vejledningen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Kommunen ønsker, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecens emner er: miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Hvert emne indeholder en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene skal følges ved byfornyelse, støttet byggeri og ved kommunalt byggeri, mens private anbefales at hente inspiration i pjecen, der udleveres i Miljøkontrollen og i Plan & Arkitektur. Pjecen indeholder adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes yderligere oplysninger om miljøorienteret byggeri. Området er fastlagt som fjernvarmeområde i den kommunale varmeplan, der i 1988 er vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet). Som led i planen har Borgerrepræsentationen i 1993 vedtaget et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme, hvorefter større ejendomme med en varmekapacitet på over 0,25 MW kun må anvende fjernvarme. Alternativ varmeforsyning med f.eks. solenergi må kun anvendes efter dispensation fra Energistyrelsen. 10 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

11 Lokalplan I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for området bestående af Brune Kødby og DGI-byen. 1. Formål Lokalplantillægget udgør det planmæssige grundlag for den endelige udbygning af DGI-byen i samspil med den videre omdannelse af Brune Kødby. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: - DGI-byens udbygning, etape 4, skal udformes med særlig vægt på opnåelse af en arkitektonisk helhed i et bevidst samspil med den omgivende byarkitektur. Det er et særligt mål at opnå gode dagslysforhold i bebyggelsen og samtidig forstærke den visuelle kontakt mellem bygningernes indre og den omgivende by. - Brune Kødbys arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, herunder det overordnede bebyggelsesprincip og de fredede og bevaringsværdige bygninger, skal respekteres. - Adgangen til og i området, herunder for fodgængere og cyklister, skal ske på en trafiksikker måde. - Det tilstræbes, at området udvikles med størst mulig respekt for miljørigtige og bæredygtige principper, hvor økologiske løsninger integreres i arkitekturen. 2. Område Området afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 1641, 1657 og del af 374 Udenbys Vester Kvarter, København, samt alle parceller, der efter den 1. december 2004 udstykkes i området. Kommentar Lokalplantillægget omfatter samme område som lokalplan 262 og er begrænset af Halmtorvet, Kvægtorvsgade, Tietgensgade, Ingerslevsgade, Staldgade og Slagtehusgade. 3. Anvendelse For område II gælder: Ud over den i lokalplan nr. 262, 3, stk. 2 nævnte anvendelse kan bebyggelse tillades indrettet til detailhandel. I de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må arealet ikke overstige henholdsvis m 2 og 500 m 2. Kommentar I Kommuneplantillæg om detailhandelen, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. november 2004, er et område i Kødbyen lokalt centerområde, hvor bruttoetagearealet til butiksformål samlet kan øges med m 2. LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 11

12 4. Vejforhold Stk. 1 Mod Staldgade og dennes videre forløb mellem Halmtorvet 13 og 15 opretholdes de eksisterende vejudlægslinier som vist på tegning nr. 2. På strækningen syd for Staldgade 37 skal vejen udlægges i 16 meters bredde. Stk. 2 Hovedadgang til området for motorkøretøjer skal ske ad Staldgade fra Ingerslevsgade. Til- og frakørsel til det i 5, stk. 4 muliggjorte parkeringsanlæg skal ske fra Staldgade som vist på tegning nr. 2. Udformningen skal tilgodese gåendes og cyklendes adgang til Brune Kødby på en trafiksikker måde. Kommentar Desuden gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 262 om vejforhold i 4, herunder at der kan forlanges etableret foranstaltninger, der hindrer gennemkørsel for motorkøretøjer i Staldgade. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 80 for området under ét. Stk. 2 Ny bebyggelse skal opføres inden for de på tegning nr. 2 viste byggefelter. Hjørnet mod Tietgensbro skal gives en særlig bygningsmæssig markering. Stk. 3 På ejendommen matr. nr Udenbys Vester, København må bebyggelse opføres i højst 4 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 17,5 m. Dog kan ovenlys, rækværk og andre transparente bygningsdele etableres i op til 22,5 m s højde, og det eksisterende klatretårn mod Tietgensgade kan forhøjes til maksimalt 25 m s højde. For bebyggelse inden for en afstand af ca. 26 m fra den fredede og bevaringsværdige bebyggelse må gesimshøjden ikke overstige 7 m. Stk. 4 På ejendommen matr. nr ibid. må der i byggefeltet mod Ingerslevsgade etableres et aktivitets- og parkeringsanlæg, hvor bygningshøjden i fløjen mod gaden ikke må overstige 2 m og i fløjen mod naboskel ikke overstige 3 m. I byggefeltet på tegning nr. 2 mærket med * må der opføres bebyggelse i én etage. Stk. 5 Den på tegning nr. 1 viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse. Kommentar Desuden gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 262 om bebyggelsens omfang og placering i 5, stk. 1, pkt. c og d. Den særlige bemærkning i pkt. e om muligheden for nedrivning af Spisehuset udgår således. 12 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

13 6. Foranstaltninger mod forureningsgener Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse og i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, jf. dog 4, stk. 2, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafikanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder. Det indendørs støjniveau fra vej, bane og virksomheder i lokaler til administration, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a). Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 1984 Trafikstøj i boligområder, og vejledning nr. 1, 1997 Støj og vibrationer fra jernbaner. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1 Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne og give de forskellige dele af bebyggelsen et fællespræg med arkitektonisk kvalitet. Eksisterende bebyggelse må i nævnte henseende ikke ændres uden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse. Stk. 2 Nybyggeri skal fremtræde i et moderne formsprog og signalere bygningernes særlige bymæssige funktion. Facader skal udformes med glaspartier med henblik på gode dagslysforhold i lokalerne og god visuel kontakt mellem bygningernes indre og den omgivende by. Stk. 3 Forbindelsesgange/foyerer placeret i Kvægtorvsgades og den vest herfor beliggende parallelgades sigtelinier skal udføres med transparente glasfacader. Stk. 4 Bygningsoverflader skal overvejende fremstå i naturlige, genanvendelige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas. Bestemmelsen gælder også bygningsdetaljer, såsom vinduer, døre, tagrender, nedløbsrør og inddækninger. Glaspartier skal udføres med neutralt glas uden spejlvirkning eller synlig toning. Stk. 5 Facadebelysning, lysskilte og lignende må ikke ved blænding, reflekser, farve eller udseende være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til bebyggelsens samt omkringliggende bebyggelsers arkitektoniske udtryk. Stk. 6 Tekniske installationer skal udformes integreret i bebyggelsens arkitektur. Kommentar Desuden gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 262 om bebyggelsens ydre fremtræden i 6, stk. 2 og 3. LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 13

14 8. Ubebyggede arealer Stk. 1 Friarealet (ekskl. parkerings- og tilkørselsareal) skal for området under ét være af størrelsesordenen 60 pct. af etagearealet og skal anlægges med opholdsarealer, herunder legepladser og idrætsarealer, der skal være offentligt tilgængelige. Friarealet kan indrettes på terræn eller på etagedæk efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Stk. 2 Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Parkering skal, bortset fra enkelte pladser på terræn, etableres i underjordiske anlæg efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse. Stk. 3 Der skal indrettes cykelparkering i fornødent omfang. Kommentar Desuden gælder bestemmelserne i lokalplan nr. 262 om ubebyggede arealer i 9, stk. 1, pkt. c og d, samt stk Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 10. Ophævelse af bestemmelser i lokalplan nr. 262 Lokalplantillægget ophæver, for så vidt angår de af lokalplantillægget omfattede arealer, følgende bestemmelser i lokalplan nr. 262, bekendtgjort den 15. december 1995 og tinglyst den 13. marts 1996: 5, stk. 1, pkt. a, b og e, 6, stk. 1, 7 og 9, stk. 1, pkt. a og b. Kommentar Opmærksomheden henledes på, at de øvrige bestemmelser i lokalplan nr. 262 fortsat er gældende. Kommentarer af generel karakter På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

15 Kommentarer af generel karakter Påtaleret - Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i lokalplanen. Dispensation - I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. Andre myndigheder - Der må ikke foretages grundvandssænkninger uden miljømyndighedernes (Miljøkontrollens) tilladelse, jf. vandforsyningslovens Der må ikke udpumpes forurenet grundvand/drænvand uden tilladelse fra miljømyndighederne (Miljøkontrollen) jf. miljøbeskyttelseslovens 28, jf Der må ikke uden miljømyndighedernes (Miljøkontrollens) tilladelse fortsat arbejdes, hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden. - Bortskaffelse af forurenet overskudsjord skal anmeldes til Miljøkontrollen og bortskaffes i henhold til Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune. - Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til museumsloven. Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes således, at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. Lokalplan nr er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 2. juni 2005 og bekendtgjort den 22. juni Bygge- og Teknikforvaltningen, den Peter Høiriis Nielsen kontorchef /Jørgen Munch arkitekt LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 15

16 Tegning nr II 2 15 Halmtorvet 13E 13D 13A 13B 13C Slagtehusgade 11B 9B 9A 9E 9C 11D Kvægtorvsgade 9D 11A G Øksnehallen 19 9K I 69 Tietgensgade DGI Byen 1641 Hotel Kvægtorvet Vandkulturhus Ingerslevsgade Staldgade 11F Flæske- torvet Jernbanens terræn Mål: 1: m. Lokalplantillægsområde Grænse mellem underområder 16 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

17 Tegning nr E 13D 13C Halmtorvet Slagtehusgade 13A 13B 11B 9B 9A E 9C 9D 11D Kvægtorvsgade 11A 9G Øksnehallen 19 9K 69 * Tietgensgade DGI Byen 1641 Hotel Kvægtorvet Vandkulturhus Ingerslevsgade Staldgade 11F Flæske- torvet Jernbanens terræn Lokalplantillægsområde Fredet bebyggelse pr. 1. december 2004 Bevaringsværdig bebyggelse Øvrig eksisterende bebyggelse Principielt byggefelt for ny bebyggelse Vejareal Vejudlægslinie Principiel placering af tilkørsel til parkeringsanlæg Mål: 1: m. LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 17

18 18 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

19 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 19

20 20 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

21 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 21

22 22 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune

23 LOKALPLAN NR BRUNE KØDBY Københavns Kommune 23

24 Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen København V Telefon planogarkitektur@btf.kk.dk