Min tid på Brødrene Gram A/S Af Lars Krüger, ansat i marketingsafdelingen Nedskrevet i sep./okt. 2009
|
|
- Andrea Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 17 Min tid på Brødrene Gram A/S Af Lars Krüger, ansat i marketingsafdelingen Nedskrevet i sep./okt Ja som mit efternavn afslører er min fader tysk og min moder dansk, men da jeg var 3 år flyttede min mor og jeg til Århus, hvor jeg er vokset op med min lillebroder Niels. I starten boede vi hos mine bedsteforældre, og flyttede siden til en lejlighed i Frederiks allé hvor vi boede på 2. sal, min mors onkel havde en bagerforretning, og et bageri ovre i baggården. Lærepladsen: Bagerst Hans, Minna og Aage, Efter endt skolegang kom jeg i lære som forrest Mads og Anna maskinarbejder efter det obligatoriske år som arbejdsdreng. Og hold nu fast, firmaet jeg fik læreplads i var O. G. Højers Maskinfabrik; og hvem var så lige denne Olav Georg Højer, jo det var en del af familien Gram, Minna som var søster til Hans & Aage blev gift Højer, og Olav var så deres søn. Den gamle Hans Gram var altså onkel til Olav. Og hvad lavede O. G. Hoyer s Maskinfabrik (som de hed i udlandet) så: - Næste overraskelse - iskremfrysere, nugatfrugtblandere, ispindemaskiner (kaldet Rollo) og pakkemaskiner. Iskremfryserne fra O. G. Hoyer bestod af et støbejerns hus (der blev lakeret) med motor og variator, ovenpå var så fryserøret med ammoniakbeholder monteret, indpakket i højglanspoleret rustfrit stål. Og så stort set ud som de Iskremfryser fra 1950 erne tilsvarende frysere der blev produceret i Vojens på dette tidspunkt. Sjovt nok kom husene fra samme støberi, nemlig Kongeåens Støberi i Vamdrup. Ser vi på ispindemaskinerne, så hed de jo Ria i Vojens, og Rollo i Århus, den grundlæggende funktion var jo præcis den samme, et stort rundt kar hvor størstedelen flød med meget kold brine (saltvand), og så en lille sektion ved optageren hvor der i stedet var varme på. Funktionsmæssigt var der et par hovedforskelle; Ria gik hurtigt over til at blive styret med hydraulik, hvor Rollo fungerede helt mekanisk ved hjælp af kurveskiver. Og så var der jo optagertængerne, hvor Ria ens tænger virker efter sakse-
2 Side 2 af 17 princippet, så fungerede Rollo s lidt som en musefælde (en fjederbelastet vinge som klemte pinden mod optagerens hus). Og jeg husker at netop disse optagertænger var genstand for en retssag mellem onkel og nevø medens jeg stod i lære, uden at kende detaljerne, fik vi at vide at Hoyer vandt sagen og der var gratis cigarer/cigaretter til alle. Nok om det, jeg blev udlært i foråret Mit svendestykke var en stålholder til en drejebænk, jeg fik karakteren Vel udført. Maskinmester: Efter udstået læretid trængte jeg til at få lidt luft under vingerne. Så jeg tog til hovedstaden og søgte ved 3 forskellige rederier, til alt held kunne det rederi jeg helst ville sejle med godt bruge en mand. Jeg skulle tage hjem, så ville de kontakte mig. De gik nok halvanden til to måneder (det var jo før mobiltelefonernes tid, og vi havde ikke telefon hjemme), så ringede rederiet til min mor på hendes arbejde, hun tog hjem før tiden for at fortælle mig at jeg skulle skynde mig at pakke, jeg skulle til København og overnatte på et hotel i Nyhavn. Næste morgen blev vi kørt (en hel besætning) i bus til Helsingør, hvor vi kom ombord på en slæbebåd med alle vore pakkenelliker. Vi Et andet stykke stolt Dansk teknologi, som nu kun er historie. sejlede så ud midt i Øresund hvor Peter Maersk lå i international farvand (på grund af nogle tvister om bemandingsreglerne), og datidens største tankskib på brt, er altså stort at klatre ombord i (som tomt skib med minimum ballast er skibssiden nok 3 gange så høj som på billedet), op af en rebstige med vore pakkenelliker. Det blev så en sejltur på knap 2 år. Ombord på sådan et skib er jo masser at maskineri (lige som i en by på land) til strøm, vand, varme, kulde og frys samt selvfølgelig hovedmaskineriet som man må/skal pille i. Jeg må så med skam melde at køleudstyret ombord var fra konkurrenten Sabroe. Denne sejltur virkede befordrende på mig, jeg fik lyst til sætte mig på skolebænken igen, så det førte så til at jeg meldte mig til, på Århus Maskinmesterskole (som dengang lå på Dalgas Avenue). Her tog jeg først adgangsklassen, så maskinmester eksamen og rundede af med den udvidede maskinmester eksamen med gode karakterer og et Guldur som rederiet Mærsk havde sat på højkant.
3 Side 3 af 17 Men som det så ofte sker, så kommer der en pige på tværs, så da jeg var færdig med maskinmesterskolen, blev det ikke til noget sejlen, men jeg kikkede efter et job i land. Gram: I Jyllandsposten var der så en annonce, hvor et firma i Sønderjylland, Brødrene Gram A/S søgte en ingeniør/maskinmester til deres marketingsafdeling. Vi er nu nået til foråret Jeg var til jobsamtale i den bygning der i dag huser Intersport, oppe på første sal. Bygningen var dengang forbundet via et gangsystem til administrationsbygningen, og der var udstilling af supermarkedsmøbler i stueetagen. Jobsamtalen med min kommende chef Jens Møller Nielsen (som også selv er Maskinmester) forløb ganske udmærket, jeg blev ansat i marketingsafdelingen. Ud over Møller Nielsen og mig var der Finn Lindby og Erling Sørensen i afdelingen. Vi havde til huse i loftsetagen på den bygning der er øverst midt i billedet, denne var igen forbundet via et gangsystem til administrationsbygningen, i samme lokale (og vel ganske naturligt) havde også reklameafdelingen til huse. Den bestod af chefen Børge Paldrup, Tony Kryger Severinsen og forskellige skiftende medhjælpere. Oppe på samme gang, men på modsatte side af gangen distributionsafdelingen for manualer, prislister, katalogblade mm., deres chef var lille Søren Sørensen og en del skiftende piger, f.eks. Berit, Inger, Irene, Mona o.m.fl. Længere nede af gangen på samme side boede vores fotograf Erling Jensen med hans skiftende assistenter, her var der mineatelier og mørkekammer, det store atelier lå nede over gården i en del af den gamle fabrik. Nede for enden af gangen var efterkalkulationsafdelingen med chefen xxx Andersen, gamle Fabrin og flere andre heriblandt Meta Bram (blev senere gift Prien) J. Møller Nielsen Finn Lindby Erling Sørensen Børge Paldrup Tonny Kryger Inde i efterkalkulationsafdelingen var der en del udskiftninger på chefposten, efter Andersen kom Mathisen og siden Ernst Zimmer som så igen siden blev chef i Brødrene
4 Side 4 af 17 Grams Svenske afdeling Gramkyl. Efterkalkulationen var jo stedet hvor vi kunne checke priserne til vore prislister, her samledes alle oplysningerne på producerede varer, materialer og indstemplet tidsforbrug, så den reelle værdi på varene kunne beregnes og danne grundlag for beregning at proandersen Fabrin dukternes priser over for kunderne. Selvfølgelig kunne de tilbagerapporterede tider også danne statistik for planlægningsafdelingen til at optimerer produktio-nen, og dermed igen billiggøre produkterne. Distributionsafdelingen havde vi et meget nært forhold til, ud over deres egne opgaver med at samle og udsende manualer til alle de forskellige slags maskiner der blev fremstillet, og på mange sprog; så stor de jo også os bi, med udsendelse og trykning af prislister, datablade, brochurer og katalogblade. Så man kan vist godt sige at det var sådan en slags tusindkunstersafdeling., med meget manuelt arbejde. Det var jo i dagene før Rank Zerox processen blev opfundet (bruges i alle laserprintere og kopimaskiner i dag) så mangfoldiggørelse krævede noget mere dengang, der blev brugt bogtryk, lystryk, affotografering o.s.v., faktisk meget opfindsomhed. Fotoafdelingen havde vi også et fremragende samarbejde med, ja vi var jo meget afhængige; både på billed-siden, som også repro-siden. Det var jo også i denne afdeling alle finere former for reproduktioner fandt sted. Når vi skulle bruge billeder til katalogblade, brochurer o.l. foregik det som oftest ved at vi skulle skaffe de pågældende maskiner ved at snuppe dem mellem malerværkstedet og forsendelsen. Det kunne ofte være meget svært da begge disse afdelinger hørte ind under samme chef, nemlig Flemming Wiesmann. Når det lykkedes for os, så bortførte vi udstyret og kørte det til Erlings atelier nede over gården, hvor der var ideelle forhold, til de rette billeder. Sagen blev ofte kompliceret af at f.eks. et kompressoranlæg blev sendt til maler uden el-motor, vi måtte så finde en eller anden el-motor der havde det rette udseende, og så lagde vi nogle møtrikker på der hvor boltene skulle have været. Vi har også præsteret at skulle ud i værkstedet og dække af med papir så billederne kunne tages på stedet. Også i denne afdeling var opfindsomhed sammen med Erlings ekspertise af uvurderlig hjælp. Af andre afdelinger som vi var involveret i, kan nævnes alle konstruktionsafdelingerne, planlægningsafdelingen (eller senere i flertal), nummer/lager afdelingen ved E. Bonke, lystrykafdelingen og Zimmer Søren Sørensen Erling Jensen E. Vallentin, Skrivestuen
5 Side 5 af 17 ikke mindst skrivestuen med Edwin Valentin og en masse dejlige piger (øh sproglige genier). De daglige opgaver i den gamle administrationsbygning: Datablade: Der blev lavet datablade til alle Grams produkter, uanset om det var store (som f.eks. en RIA) eller små (som f.eks. en ventil). Mappen der indeholdt disse datablade var opdelt i afsnit som det fremgår af hjemmesiden under katalogblade/brochure. Disse bestod typisk af et sort/hvidt foto, en målskitse og en måltabel af produktet. Hertil kom en teknisk beskrivelse af produktet samt alle øvrige tekniske data. Antal sider i et datablad for et produkt kunne være på en side, eller på adskillige sider (som f.eks. på fordampningskondensatorer (kaldet stormregnskondensatorer)). Vores opgave var at tilvejebringe alle disse oplysninger, fotos, tabeller mm. Og de blev så sat op ved P. J. Schmidts Min plads i marketingsafdelingen trykkeri i Vojens, vi fik det tilbage til korrekturlæsning (nogle gange, blev det til mange gange), og endelig gik det til tryk enten hos P. J. Schmidt eller (især senere) på vores eget trykkeri. Prislister: Som med databladene, var der prislister på alle Gram produkter, disse var også inddelt i afsnit som nævnt ovenfor. Dertil kommer at som et signal til salgsafdelingen var prislisterne trykt på forskelligt farvet papir (afhængig af hvad max-rabatten måtte være). I modsætning til databladene som ofte kun undergik mindre justeringer i produktets levealder, så var prislisterne helt anderledes dynamiske. Vi havde nok en til to prisreguleringer om året, hvilket betød beregning og trykning af nye prislister. Nu skal vi lige huske at godt nok havde Brødrene Gram indført EDB, men det var jo alt sammen i de tidlige EDB dage, og på grund af prisen og det programmel der var til rådighed dengang, betød det jo at EDB hovedsagelig kun var til administration, så al denne beregning foregik pr. håndkraft. Jeg skal prøve at beskrive hvorfor man ikke bare kunne lægge X % bevidstløs til alle priser, og så var det dét. F.eks. kunne prisen på et bestemt kompressoranlæg være med forskelligt udstyr, mellemkøler, magnetventiler, oliekøler o.s.v. Mange af disse dele kunne også stå på prislister med udstyr, eller indgå i prislister med en anden rabat (farve). Så måtte man først
6 Side 6 af 17 trække den gamle pris på udstyret fra anlægget, forhøje prisen på anlægget, og endelig lægge udstyret (med dets nye pris) til igen. Ellers kunne den meget opfindsomme salgsafdeling let lave nogle konstruktioner (med fradrag/tillæg) for at presse prisen ned. Prislisterne skulle igennem samme procedure med opsætning korrektur trykning som databladene, men med den klare forskel, at det jo var et betydeligt større volumen og dermed stressniveau. Ind imellem skulle vi jo også tage temperaturen på priserne som beskrevet under Efterkalkulationen her oven for, og evt. justerer priserne tilsvarende. Denne vedvarende efterforskning af efterkalkulationer, styklister, varekatalog, planlægningsafdelingen o.s.v. gjorde jo at jeg efterhånden dels kunne en meget stor mængde varenumre (kaldet artikelnumre) udenad i hovedet, samt viste hvilke produkter de indgik i, lige som man jo efterhånden vidste hvilke varenr. der ofte var kludder med. Faktisk kunne jeg de fleste styklister til kompressorer udenad, sammen med en mængde andre, ja dengang havde man en skarp hukommelse. Varekatalog: Varekataloget var bindeleddet eller elastikken mellem konstruktionen (tegnestuen) på den ene side og salgsafdelingen, anlægstegnestuen (salgsadministrationen) og ordrekontoret på den anden side. Ofte var det jo sådan at tegnestuen selvfølgelig lave de styklister (materialer) der skal til for at fremstille et produkt, de valgte så også en del udstyr som de syntes P. Henriksen Kirsten J., skulle være standard, og det som de syntes skulle være Ordrekontoret ekstraudstyr. Lige så ofte var salget eller direktionen af en anden mening, så for hver pris i prislisten blev der lavet en side i varekataloget (en anden slags stykliste) hvor man angav varenummeret fra konstruktionen, og så nogle minus og plus positioner (varenumre) så denne vare fra prislisten var identisk med resultatet af varekatalogsiden. Denne side i varekataloget om et bestemt produkt, blev så også brugt som kladde i ordrekontoret til at udfylde kundens ordreseddel med. Ordresedlen blev så bestemmende for konstruktionen af anlægget ude hos kunden, og også de færdige produkter der blev sendt til montage hos kunden. Dette er en meget forenklet beskrivelse at fænomenet Varekatalog. Selve vedligeholdelsen var lidt omstændelig, da der ofte var rettelser dels fra tegnestuen og dels fra salg/ledelse, blev disse sider skrevet på samme slags papir som man brugte til tegninger (transparenter), de kunne så kopieres i lystryksafdelingen hos Nikolaisen (fra Rødding) ned i A. Hattesen Knud Skou, kælderen (der hvor der er Bodega nu). Typisk skrev vi Salgsadministrationen rettelserne på en papirkopi, og så skrev vores skrivestue det ind på transparenten. Skulle der rettes, så gik man i lystryksafdelingen og fik lavet en ny transparent (en plastikfilm med en lysfølsom belægning), så kunne vi bortskrabe den tekst (den lysfølsomme belægning med den gamle tekst) og så skrive den nye tekst med skrivemaskine (typen med carbon-farvebånd). Var det større rettelser gik de til
7 Side 7 af 17 skrivestuen, de mindre klarede vi selv. Efter denne proces kunne man igen kopierer disse nye sider i lystryksafdelingen. Brochurer: Brochurer blev grundlæggende designet i reklameafdelingen, layout, farvevalg, fotos og alt var deres ansvar. Men vi var selvfølgelig behjælpelige med det tekniske (skitser og tabeller) samt hvis der var brug for lidt know how. Især teksterne skulle vi tage hånd om, de udenlandske sprog i samarbejde med skrivestuen, det gav ofte mange timers korrekturlæsninger. Brochurerne skulle også passe ind i førnævnte Automatik produktopdeling. brochure I øvrigt kan du se et bredt udvalg af vore brochurer og katalogblade ved at gå ind på museets hjemmeside under Presserum og vælge Billedgalleri. Herinde finder du så fire kategorier, Katalogblade, Brochurer, Produktoversigter og Personalenyt. De to første kategorier er inddelt som vore mapper var inddelt, med undtagelse af produktoversigterne som er trukket ud i egen kategori, idet vi finder det interessant at kunne vise firmaets udvikling gennem tiderne. Katalogblade: De lå til gengæld helt i vores regi, der var afstukket et fælles layout for alle katalogblade, som også passede ind i den førnævnte produktopdeling. Så alle elementerne til disse katalogblade var noget vi skulle tilvejebringe, fotos, skitser, tabeller og tekster, vi fik så reklameafdelingen til at sende materialet i byen for at få lavet dels film for trykning og så selve trykningen i firefarver. Hovedet på disse katalogblade havde forskelligt udseende afhængigt af hvilket afsnit i mappen de hørte hjemme i. Jeg har allerede beskrevet noget af den bedrift det var at få fat i udstyret til fotografering (under omtale af Katalogblad for FC 2-46 fotoafdelingen). Når vi så fik udstyret så skulle vi have det ind i atelieret nede over gården (indrettet i en del af den gamle fabrik). Her havde Erling fået sig indrettet under næsten ideelle forhold, alt hvad der var brug for i et professionelt miljø, som projektører, papirruller til baggrunde (så det blev nemmere at fristskrabe billederne senere ved reproanstalten), et profi kamera for film loadet i kassetter o.s.v., hvilket alt sammen afspejlede den fine kvalitet.
8 Side 8 af 17 Ateliet lå over gården som det ses på billedet fra 1947, det lille billede fra 1969 viser hvordan bygningen så ud omkring Assistering ved foto: Vi har allerede berørt dette emne flere gange, og det var virkelig ofte en stor logistisk opgave at få et produkt der var klargjort i en bestemt kundeudgave, til at ligne en standard version af dette produkt. Det indebar ofte ture rundt i værkstederne for at låne noget tilbehør, der, i det mindste, kunne få det til at ligne standardversionen. Som tidligere nævnt var tiden også ofte et stort handikap, ofte var man jo bagud i produktionen med en leverance, så der lå tit et stort pres på malerafdelingen/forsendelsen for at få ordren sendt rettidigt, og så kom vi og blandede os, for vi manglede lige sådan en maskine til fotografering. Som toppen af problematikken kom så det, at bestille en transport, der var konstant mangel på trucks og beskeden om at det hastede gjorde ikke særlig indtryk, for det gjorde det jo altid. Selvfølgelig stod vi også Erling bi med de praktiske ting, som flytning af lamper, reflektorer, emnet der skulle fotograferes o.s.v. Nogle gange skulle der tages flere optagelser før Erling var tilfreds. Rundvisninger på fabrikken: Vi havde jævnligt rundvisninger på fabrikken, og det var også en af vore opgaver. Vore gæster var vidt forskellige, der var skoleklasser på opgave eller lejrskole, der var husmoderforeninger, der var forskellige klubber og sammenslutninger, der var studerende o.m.a.
9 Side 9 af 17 Når der var folk med ikke-teknisk baggrund, så var en af de store oplevelser når vi kom til opblæsningen af inderboksen til køleskabene. Det at man lagde en flad firkantet plastplade i en maskine, varmede den op så den blev blød (10 sec.), kørte en stålform op i den bløde plade, satte vakuum på så pladen sluttede tæt til formen, for til sidst at køle den af, og vupti man havde hele den indvendige side at et køleskab. En anden stor oplevelse var f.eks. når vi kom ind i pulversprøjte-maler afdelingen, det at man elektrisk opladede de rå og rensede (køle)-skabe der hang på transportskinnen, for så efterfølgende at sprøjte pulveret mod disse, pulveret blev tiltrukket af de polariserede skabe, så der ikke gik meget materiale til spilde, og så oven i købet automatisk, ja det tog kegler. Efterfølgende gled skabene ind gennem en varmeovn, og kom ud på den anden side med en hård hvid emalje. En tredie stor oplevelse var i smedjen, når man lavede ribberør, hvordan røret gled ind gennem det der ligner Under en rundvisning gik mit kloen på en drejebænk, hvordan man krøllede et fladt snørebånd op, og fotografen jernbånd omkring røret som et groft gevind, det blev så var lige på pletten. I hæftet med små svejsninger, når enden var nået på et rør, baggrunden ses de rå støbejernsstativer til så svejsede man bare det kompressorer. næste på, så disse ribberør kunne fremstilles i uendelige længder. Efterfølgende blev de skåret i længder, samlet til hele elementer og varmgalvaniseret. Senere blev ribberørene afløst af lamel-elementer (en masse plader med huller der blev skubbet ind over rørene, lidt som køleren i din bil). Var det folk med teknisk baggrund blev vi plaget om de ikke nok måtte se f.eks. forsøgsstationen o.s.v. Men det er mit indtryk at disse rundvisninger altid var en succes, og gav en masse positiv PR til Brødrene Gram A/S. Salgsadministrationen: På et tidspunkt skete der et split mellem Køleskabsdelen (Commercial og Domestic) og Industridelen (Industrial og Icecream) i marketingsafdelingen, det vil sige at industridelen (mig) flyttede med i salgsadministrationen under Knud Skou, og de øvrige i afdelingen blev i de vandte lokaler.
10 Side 10 af 17 Jens Møller Nielsen havde profileret sig mere og mere på køleskabsdelen og var efterhånden blevet en højre hånd for Maren Nybroe, han havde også alle salgsafdelingerne i Danmark under sin ledelse, lige som han gjorde meget for de store boligselskaber som Bolind. Så det betød i praksis at køleskabsdelen i store træk blev håndteret af Erling Sørensen. Det at jeg flyttede ind under Knud Skou s vinger betød ikke de store forandringer, jo jeg kom nok lidt mere ind på linien med de ingeniører der stykkede anlæggene sammen. Jeg fik selvfølgelig nye venner som Finn W. Schmidt, Knud Høegsberg, Arvid Sørensen og mange andre. De daglige opgaver i den nye administrationsbygning: Jeg husker stadig da vi flyttede over i den nye administrationsbygning ovre på marken (hvor også den nyere del af fabrikken jo lå), årstallet er jeg ikke sikker på, så det nærmeste jeg tør sige er en gang midt i 70 erne. Det var en bygning i to etager med kælder under. Den var indrettet med indgangspartier i begge ender, og en på midten, midterindgang ud mod gaden blev så brugt som hovedindgang og reception. Lokalerne i hver fløj, var delt på langs af en gang, og de to lange rum der så opstod på hver side af gangen, blev så inddelt i kontorer med dør ud til gangen, alle vægge var lavet som flytbare gipsvægge med glas i den øverste halvdel, så man havde et nemt overblik, om den og den person, som man skulle have fat i, lige var til stede. Det var en dejlig forandring, alting var samlet på et sted, ikke flere snirkel snørkel gange, ikke en masse trapper (om end der stadig var de to etager plus kælder). Kontorene var dejlige lyse med et godt luftskifte og ikke at forglemme aircondition og tonede ruder. En vigtig detalje var jo også, at vi nu lå meget tættere på værkstederne, så samarbejdet med disse blev noget nemmere. Den nye administrationsbygning taget i brug i midten af 1970 erne. Men flytningen betød også at vi blev mere splittet (os fra tagetagen i den gamle administrationsbygning). Fotoafdelingen fik fantastiske forhold i kælderetagen,
11 Side 11 af 17 Reklameafdelingen rykkede ind nordfløjens østlige ende på anden etage, sammen med køleskabsdelen fra den gamle afdeling, industridelen kom ind i sydfløjens østlige ende sammen med salgsadministrationen. Selve indretningen i vores fløjdel, var sådan at når man kom ind i salgsadministrationen fra midtertrappen var der et stort kontor hvor Knud Skou havde til huse, uden for hans dør var hans sekretær Peter Overgaard (en meget (almen)-vidende og vittig fyr). Ned af gangen på venstre side kom så ordrekontoret, reservedelsekspedip. Overgaard tionen, og sidst lå så rejsemontørernes kontor. På højre side var først anlægsafdelingen for slagterier, bryggerier m.m., deres chef var Andreas Hattesen, næste kontor var så vidt jeg husker anlægsafdelingen for iskremfabrikker med Niclaus Riis som chef, derefter kom så vores afdeling som var blevet styrket noget med flere medarbejdere, vores tidligere sælger i Sydamerika, Ole Skak (kaldet daddy longlegs (stankelben)) blev vores chef, ud over ham var der så undertegnede, Knud Høegsberg, Villy, Hanne, Finn Amnitzbøl (som siden blev boss i Gram England) og på et tidspunkt kom Anne Grethe som nu er gift med Jes Ratzer. De daglige opgaver: Jeg tror egentlig aldrig at Skak rigtig fandt ud af hvad afdelingens opgaver gik ud på, endsige hvordan vi skulle løse dem, på en måde havde jeg faktisk ondt af ham, selv om han var mester til at dukke op de steder hvor vi løste vore opgaver og lige som indikere at vi skulle have dårlig samvittighed. Selve opgaverne blev jo løst stort set som beskrevet under den gamle administrationsbygning, med nogle undtagelser og få moderniseringer. Datablade: I forbindelse med flytningen fik vores reklameafd. deres eget reprokamera (som vi også fik adgang til at benytte) som blev stillet op i et af de rum der var på mellembygningen ved midtertrappen. Dette betød en stor lettelse i forbindelse med rettelser af prislister, datablade samt bagsider til katalogblade og meget mere. Dels kunne vi lave rettelserne i huset, og dels var vi ikke afhængige af at vente på udhus Efter Commodore var denne HP leverencer. Computer, den første jeg lavede En anden ting der speedede hastigheden op på vore programmer til datablade, var da Svend Møller i konstruktionen investerede i firmaets første computer uden for Edb-afdelingens regi, en programbar bordkalkulator med magnetkort hvor programmer kunne gemmes (max. 500 programtrin), den var lidt af en sensation da den kom frem, den arbejdede med 3 registre (XYZ). Den var god til at beregne tabeller (f.eks. modstrømsvarmevekslere hvor to værdier går mod hinanden, og man skal finde skæringspunktet). Vi brugte den også til at beregne kurver over k-værdier, norm-blade o.s.v. Maskinen eksisterer stadig og kan ses på museet. Jeg må så indrømme at jeg blev fascineret af dette stykke værktøj og luskede mig til at lave andre spøjse programmer med, som f.eks. renteberegning, månelanding mm.
12 Side 12 af 17 Prislister: Vore prislister fik også stor gavn af at vi måtte låne reklameafdelingens reprokamera. Vi lavede film af prislisterne plettede priserne ud, og lavede en ny kopi, hvor vi indskrev de nye priser på. Disse film gik så til vores hustrykkeri, som lå ovre i et hjørne af køleskabsfabrikken ud mod parkeringspladsen. Denne process gjorde at vi kunne få prislisterne ud væsentligt hurtigere, ja nu kunne vi oftest nå det til den dato hvor prisstigningen trådte i kraft, hvor man før måtte nøjes med cirkulæret og selv gange prisen ud. Vores hustrykkeri Det var også på den tid at Xerox processen var ved at blive udbredt, den proces med kulpulver som bruges i alle kopimaskiner og laserprintere i dag. Vi havde prøvet at leje en sådan xerox-maskine for om muligt at speede trykningen af prislister yderligere op, den praktiske brug var lagt over til S. Sørensen og hans piger, men det var for tidligt. Den maskine som vi anvendte fyldte omkring 4-5 gange så meget som en af nutidens kopimaskiner, og den var alt andet end stabil, så var der papirstop her og så var det der o.s.v., der gik nok lige så meget papir til spilde som der blev trykt prislister, foruden den tid vi spildte på dette monster. Så vi blev ved vores metode med film. Varekatalog: Som beskrevet ovenfor; ja, så var dette en meget omstændelig proces. Det var jo oplagt at lige som man havde lagt konstruktionen styklister ind på DB, sådan måtte det også kunne lade sig gøre at få dette bindeled mellem styklisterne og ordresedlerne ind på EDB. Faktisk var dette den første opgave som Skak gav sig i kast Store klodsede skærme, med, det var et samarbejde mellem ham og Erik Kristiansen før PC en fra EDBafd. Det viste sig hurtigt at være en krævende opgave, idet en printet side til varekataloget indeholdt en tekstkolonne og tre kolonner for artikelnr. (faktisk for tre varianter af samme produkt, af pladshensyn). Første position på siden var jo selve hovedproduktet (som det var defineret i konstruktionen), så kom der nogle positioner som skulle pilles ud af produktet, og igen nogle positioner der skulle tilføjes, finten var så at det jo var disse underpositioner der ændrede hovedpositionen til det produkt der stod i prislisten under det pågældende bestillingsnr. Alle disse forviklinger gjorde at projektet til sidst havnede på mit bord, da jeg kendte hele den bagvedliggende struktur. E. Kristiansen M. Larsson Erik Kristiansen ydede faktisk et rigtigt godt stykke arbejde i dette projekt, men dels havde han jo også andre projekter, og dels tror jeg han blev lidt træt af at skulle være mellemmand mellem mig og den ansvarlige programmør
13 Side 13 af 17 Mogens Larsson, så det endte med at mig og Mogens fik projektet gjort færdigt, inkl. den del der skulle spille sammen med ordrekontorets registrering af ordresedler. Takket være Mogens fik jeg et fantastisk indblik i en helt ny verden som kom til at præge en stor del af mit liv. I mellemtiden have vores planlægningsafdeling fundet ud af hvordan hvilke produkter, der blev solgt i hvilke varianter (for det meste). Så for at få lidt serieproduktion ud af det der jo ellers var ordreafhængig produktion, opfandt man de såkaldte 8000 og 9000 numre. Man producerede simpelthen det produkt der gik i de fleste tilfælde, og så måtte man justerer det bagefter til kundens behov. Set fra et planlægnings syn var ideen jo genial, men det kom jo til at give nogle uoverensstemmelser i resten af huset. Så var det op på hesten igen for at få varekataloget til at hænge sammen med konstruktion, planlægningsmodel, tilbehør og det som kunden havde brug for. Det var lidt gåen over åen efter vand, men det lykkedes at tilpasse programmel og varekatalog-styklisterne så der igen blev overensstemmelser, og samtidig sådan at når ordrekontoret dannede ordresedlerne så startede disse med et 8000nr. og så nogle plus/minus options. Og alt dette foregik samtidig med alle de øvrige aktiviteter. Og så er der lige de små Ups er: EDB-afdelingen: På et tidspunkt da vi var næsten færdige med første omgang af varekataloget, manglede man folk i EDBafd. og jeg søgte på jobbet. Der var bare den lille hage ved jobbet, at man skulle til en kombineret psykologisk/logik-test for at blive taget i betragtning (jeg tror vi var stykker til denne skriftlige test). Jeg fik ikke jobbet, men blev siden fortalt at jeg havde klaret prøven uden nogen fejl. Efterkalkulationsafdelingen: En dag kaldte Knud Skou mig ind på kontoret, og foreslog at jeg overtog jobbet som chef i efterkalkulationsafdelingen, vel nok begrundet i min store viden om produkterne. Men jeg afslog pænt, jeg kunne ikke se mig selv som bogholder, og sidde og begrave mig i tal, og hvad der var endnu værre; i givet fald ville jeg i stedet få Erik Christensen (sølvræven) som chef og det var ikke lige mig. Knud nødte flere gange, men jeg afslog pænt hver gang, i dag kan jeg jo se at det havde noget med E. Zimmer at gøre, hen blev siden sendt til Gramkyl i Sverige (og ved slutningen af firmaets æra kom han dog tilbage og fik titel af Direktør for Gram Domestic), Planlægning iskrem: De sidste 1½ til 2 år i firmaet tilbragte jeg i planlægningsafd. for iskremudstyr. På dette tidspunkt var planlægningsafd. blevet opdelt efter produktgrupper, så f.eks. planlægning for iskrem var i samme lokale som konstruktionen for iskrem o.s.v. Cheferne i mit nye job blev så fra mig og opefter, Knud Hansen en rigtig dejlig chef der bakkede op om sit personale, over ham kom så Hans Vestergaard, og siden Klaus Gram. Noget af det jeg skulle tage hånd om var, alle delene til iskremfryserne, især selve fryserrørene og delene til En af planlægningsafd.
14 Side 14 af 17 pumperne. Sidstnævnte var et stort problem, dels var der meget spild (var lavet af nikkelbronze som traditionelt er med mange små huller eller blærer), og dels blev dem der skulle bruges som reservedele taget ud af produktionen, og manglede så siden til serieproduktionen. Det var i starten noget af en omvæltning, jeg fik god hjælp af Willy Winther til at klare de ugentlige bestillinger og omrokeringer. W. Winther K. Hansen H. Vestergaard K. Gram E. Drud Hvordan kom man så det problem til livs, med de manglende emner? Jeg kom jo rimelig hurtigt efter hvordan systemet fungerede, dels på grund af min viden om produkterne og dels på grund af min kontakt til EDBafd. Jeg kan huske at Knud Hansen nævnte over for en anden kolega: Det kom han hurtigt efter, bare en måned. Et af problemerne var den måde planlægningsprogrammet var skruet sammen på, f.eks. det at det kun blev opdateret en gang om ugen; Lad os bruge et pumpehus som eksempel, ved en given ordre på 5 frysere blev styklisterne nedbrudt, og der skulle så fremstilles bl.a. 5 pumper af den slags vi vil bruge som eksempel. Som disponent checker vi at de igangsatte ordre passer med behovet, kommer der nu et par pumper i ordre som reservedel (de hastede jo altid), vil det jo være smart at producerer 7 pumper i stedet for Nu fungerede systemet sådan at indkøbsafdelingen, i dette tilfælde Erik Drud, gennemgik deres lister dagen efter at vi havde checket vore. Så som oftest blev der først bestilt 2 stk og 5 stk støbte pumpehuse, den med de 2 til hurtigste levering. For at optimere dette, var løsningen at udvidde den oprindelige ordre til 7 stk, og annullerer den nyr på 2 stk, dette slog igennem til dagen efter, så indkøbsafdelingen faktisk bestilte 7 stk. Systemet var nemlig smart nok til den følgende uges kørsel at kæde disse 2 ordre til denne serie, man sparede så en levering i to omgange, at skulle følge to ordre igennem værkstedet og en masse opstillingstid i værkstedet. Et andet projekt som jeg fik styr på, var at der var store problemer med den indvendige forkromning af fryserrørene, så de blev sendt til Tyskland. Det med hvilke rør der hørte til Pumpe, skraber og hvilke frysere/ordre var der fuldstændig ged i. Nu havde jeg i fryserrør forbindelse med et andet projekt i marketingsafdelingen fået adgang til at kunne oprette en stribe hulkort i en simpel editor (slags primitiv tekstbehandling), en linie af 80 tegn svarede til et hulkort, disse kunne sorteres og udskrives. Så nu oprettede jeg en fil med et hulkort for hver fryserrør med
15 Side 15 af 17 stamoplysninger, der blev også holdt styr på diverse datoer og ordre, den liste der kom ud af dette kunne så (allernådigst) udskrives i EDBafd., hver gang der skete nogle bevægelser blev listen ajourført og man vidste nu hvilke rør der hørte hjemme hvor. Fyringen: Så pludselig en dag som alle andre blev jeg kaldt ind på kontoret, her sad K. Gram, H. Vestergaard og Knud Hansen, jeg fornemmede med det samme at stemningen var lidt trykkende, og så sådan uden videre rækker H. Vestergaard en fyreseddel over til mig, og oplyser om opsigelsesvarsel og det var det efter alle disse år. Der var ikke nogen begrundelse som sådan, men firmaet var jo midt i et generationsskifte, og man var ved at indføre Just in time, som jo betød helst ingen lager, og man fyrer folk på gulvet når der ikke er brug for dem, og ansætter igen når der er (tænk på hvilken flugt af know how det betød). Så man brød sig åbenbart ikke om at tingene kørte efter sikre planer, det må jo så være den konklusion jeg fik ud af det. Jeg tror der var mange der var chokeret, inkl. Knud. Hansen, og man samlede ind til en flot afskedsgave. Eftermæle: Senere fandt jeg ud af det bare var den første bølge af fyringer, der kom flere til hen mod enden. Faktisk er jeg i dag glad for at dette, for det gav mig nogle muligheder, og en drejning i mit liv som jeg er meget glad for. Takket være Arvid Sørensen som var rejst op for at være med i Gasprojektet i Vejen, det der dengang hed Naturgas Syd, (han var flyttet med over i et separat firma S & Q Tech (som stod for sikkerhedskontrollen i gasprojektet)), fik jeg job i S & Q Tech, i første omgang som inspektør. S & Q Tech udviklede sig ekstrem hurtigt, og kom meget hurtigt op på niveau med andre kendte Institutter som Svejsecentralen og Jydsk Teknologisk Institut. Det endte da også med at de blev sammenlagt med Svejsecentralen under det nye navn Force. Det korte af det lange, er at jeg blev valgt til at indføre EDB i firmaet, valget faldt (efter en sonderingsrunde) på Hewlett Packard ( en HP 3000), og jeg udviklede selv et time/sags system, systemer til registrering af prøvninger m.m. Jeg fik på et tidspunkt en af vores færdige elever Lone Stabel som assistent i afdelingen, hun var meget lærevillig og overtog afdelingen efter mig. På et tidspunkt kom der nogle store omvæltninger, bl.a. direktørskifte, så jeg søgte videre for at anvende min nyerhvervede viden. Jeg blev så ansat i Transnordic Data i Padborg (også kaldet TN) som lavede software til hele transportbranchen, jeg fik job som gruppeleder og fik ansvaret for 6 konsulenter og programmører. Det var et sindssygt spændende job det at kunne være med til at gøre en forskel rundt i vore kunders virksomheder. På et tidspunkt blev jeg bedt om at overtage vores drift og supportafdeling, på grund af min erfaring med HP Vi havde et servicebureau (altså en stor maskine hvor mange kunder (fra Padborg til Helsingør) kørte på/printede fra via en modem/multiplexer forbindelse).
16 Side 16 af 17 Så driften af denne maskine, samt dem vi selv brugte i huset til udvikling var altså vores arbejdsområde, dertil kom de kunder der investerede i deres egen maskine, her lagde vi styresystem (MPE) og software på, hvorefter vi installerede dem sammen med skærme og printere ude hos kunden. Med tiden blev det trange kår, og TN endte op med at blive købt op af EDB Gruppen, ofte forkortet til EG. Jeg søgte ud til en af vore store kunder, jeg så at sige hoppede over på den anden side af skrivebordet. Da jeg blev ansat hos ITM var det sådan set lidt af et eksperiment, indtil jeg blev ansat var det økonomichefen der stod for deres EDB, det var jo lidt synd, selvfølgelig kunne han skifte båndene til backuppen, men det var jo svært at hamle op med et softwarehus når man ikke har den fornødne viden. ITM var nordens (hvis ikke Europas) største møbeltransportør. Vi havde speciel affjedrede lastbiler, der kørte lige fra det nordligste Sverige til tåspidsen i Italien. Vores EDB var særdeles vigtig da vi havde ekstrem mange sendinger (sammenpakkede varer til samme location), disse sendinger skal så samles på en transport (en lastbil der køre en rute bestemt ud fra sendingerne). Så disponering (af bilerne) og søgning af sendinger skulle hele tiden optimeres. Vores grundlæggende software var i sagens natur fra EDB Gruppen, men vi udviklede selv sort set lige så meget software ved siden af til at optimere firmaets rutiner. En af vores genistreger var en statistikdatabase hvor vi kunne holde styr på alle former for udvikling, og som tilmed var hurtig. Vi var også meget hurtigt fremme med EDIFACT, altså dataoverførsel mellem computersystemer, vi kunne typisk udveksle data en måned efter kontakt. Noget andet der gav respekt, var at det lykkedes os at minimere nedetiderne, og når vi skulle ned (for service, nye diske o.s.v.) var det altid planlagt aldrig hovsa. Mit valgsprog var altid, EDB skal være en ydelse man tager som en selvfølge, som strøm og vand. Det var også i denne fase af mit liv, vi kom på tæt hold af Pc er med alt hvad dette indebærer. Og selvfølgelig skulle vi have vore egne hjemmesider. På grund af den positive udvikling fik jeg meget frie hænder, vi lavede eget system med fax-advisering der orienterede kunden om hvornår bilen kunne være der (baseret på Pc er med fax-modem koblet op på vores HP 3000). På et tidspunkt fik jeg en dygtig medhjælp i afdelingen som var rigtig stærk på PC-siden, men også kom efter det på HP Jeg fik også lov til at engagere mig i DANUG (Danish National User Group for HP udstyr). Jeg var i en kort periode formand, men valgte ellers at være redaktør og skribent for vores blad Danug-nyt. Men alle fester slutter jo, på et tidspunkt blev vi (storebror) købt op af lillebror (GM Transport) også en møbeltransportør. Det var det man kalder en hostile overtagelse, stort set alle de gamle medarbejdere samt den ene direktør fik sparket. Vores økonomidirektør og jeg blev tålt nogle få år, da man jo skulle bruge vore viden.
17 Side 17 af 17 Denne beretning kunne sagtens have være dobbelt så lang, men vi skal jo begrænse os. Og der er mange kære mennesker eller kolleger som jeg ikke har nævnt, det betyder ikke at de er glemt, men vi skal... /Lars
Denne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereStifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.
Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over
Læs mereI LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse
I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler
Læs mereNår du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:
DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod
Læs mere3-9. Udsigt fra pladsen
3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere1. God ledelse. God ledelse
1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereDagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen
Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mere2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):
Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereDekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design
Dekoration Modul 9 Velkommen til det niende og sidste modul i dit dekorationskursus. Du har nu været igennem en bred vifte af grundlæggende dekorations viden. Med den viden du nu har samt de opgaver du
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereVictor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007
1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereTriumph 2000 MK 2 gennem 17 år.
Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for
Læs mereKIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL
KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom
Læs mereMido vil være VVS montør
Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs meremen det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter
Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele
Læs mereGjerndrup Friskoles historie
Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merelave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.
Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereTre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s
en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereBN Autopleje. Brian Amstrup Nielsen Baunevej 7, Tjørring 7400 Herning CVR NR. 35329153. Mail: bnautopleje@gmail.com Tlf.
Kvalitet og service i top Forhandlerpriser Klargøring indvendig og udvendig Incl. lakforsegler Alm. bil kr. 1600,- Stor bil kr. 1900,- Klargørring udvendig incl. lakforsegler Alm. bil kr. 1100,- Stor bil
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid
Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE
Læs mereDybde gående test af Sherwood SR1 med DIR brillerne på.
Dybde gående test af Sherwood SR1 med DIR brillerne på. Hvorfor denne test. De fleste test der bliver lavet af regulatorer er baseret på test over en weekend eller to hvor test personen når at teste 5-10
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereNy skolegård efter påskeferien.
FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereEn nem UV-lyskasse med LED s.
En nem UV-lyskasse med LED s. Max Jens Jensen - OZ7AFF En nem UV lyskasse med LED. Max Jens Jensen, OZ7AFF Jeg har gennem en del år været en stor tilhænger af printfremstilling efter strygejernsmetoden
Læs mereDen gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge
Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres
Læs mereGeoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant
Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereAlex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin
Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mereLavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereTuren til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.
Turen til Sverige. Efter mere en et halvt års forberedelse på en tur til Sverige var dagen kommet den 30 maj og 4 dage frem, vejr meldingen forud for turen var lidt spændende, der skulle være gode dage
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereWord-1: Tag fat på Microsoft Word (XP)
Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP) Word er et fantastisk program til tekstbehandling og nærmest en de facto standard i verden for den slags. Igennem en række øvelser (og mange timer foran skærmen)
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereDen festlige anledning
Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret
Læs mereÅr 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde
År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste
Læs mereJeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.
Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBare et andet liv Jim Haaland Damgaard
Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereBilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra
(Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste
Læs mereMit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle
Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg
Læs mereMyrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og
Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen
Læs mereSIDEN PÅ WORDPRESS.COM
WordPress WordPress er et fantastisk program til blog og til hjemmesider, hvor du gerne vil kunne rette via din browser. WordPress er meget udbredt og det er derfor nemt at finde fora, templates og hjælp
Læs mereDet var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.
Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da
Læs mereOLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM
OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.
Læs merehistorien om Jonas og hvalen.
Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereworkflow af Katrine Hast
af Katrine Hast Opgavebeskrivelse Min kunde Rene Karlson, har et firma, hvor han lejer forskellige transportmidler ud, samt selv kører rundt. Han havde købt sig en køletrailer, som han gerne ville have
Læs mereSådan kommer du i gang med at handle på Berners WEBshop
Sådan kommer du i gang med at handle på Berners WEBshop Bestil dine varer, når DU har tid! Berners webshop tilbyder en række unikke værktøjer, hvor du som kunde har mulighed for at skræddersy din personlige
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereVerbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)
Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt
Læs mereSeptember 2012. Hej igen,
September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der
Læs mereIndustrialiseringen i 1850-1950
Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mere