Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Transkript

1 Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1

2 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2

3 Hvad er etik? 3

4 Moral Etik Værdier Studiet af moral Religiøse, nationale, humanistiske, osv. Situationer, principper og argumenter 4

5 Etik handler om... At leve det gode liv At udføre gode handlinger At påtage sig ansvar 5

6 To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik 6

7 To etiske teorier Konsekvensetik - Teleologisk etik, telos = formål - Det etisk rigtige eller forkerte bygger på handlingens konsekvenser Sindelagsetik - Deontologisk etik, deon = pligt - Det etisk rigtige eller forkerte afhænger af handlingens karakter. Den gode handling er god i sig selv 7

8 Konsekvensetik 8

9 Konsekvensetik Formel definition - Det etisk rigtige eller forkerte bygger på handlingens konsekvenser Utilitarisme - Mest kendte udgave af konsekvensetikken - Grundprincip: den gode handling er den, der giver størst mulig lykke til det størst mulige antal 9

10 Konsekvensetik Instrumentelle goder - De goder, der fører til andre goder - Eksempel: penge Intrinsiske goder - De goder, der er gode i sig selv - Eksempel: lykke 10

11 Konsekvensetik Hvad er lykke? - Behag? (hedonisme, hedone = lyst), kognitive glæder? - Eksempel: at ofre sig for en sag Utilitarisme i praksis - Handlinger skal bedømmes ud fra deres nytte (utility) - Lykke -kalkyle: I den konkrete situation skal man afveje alternativer 11

12 Konsekvensetik Regelutilitarisme - Man skal følge regler, der vil forøge den almene lykke - Eksempel: at sige sandheden Handlingsutilitarisme - Regler er kun tommelfingerregler - Eksempel: nogle gange er en løgn det rigtige 12

13 Konsekvensetik Kritik - Utilitarismen tillader handlinger, som vi intuitivt finder etisk forkerte - Eksempel: De manges lykke på bekostning af de fås lykke ( en slave for løverne ) Eventuelt modsvar - Regelutilitarisme: menneskeliv skal bevares - Handlingsutilitarisme: et menneskeliv er mere værd 13

14 Sindelagsetik 14

15 Sindelagsetik Formel definition - Det etisk rigtige eller forkerte afhænger af handlingens karakter. Den gode handling er god i sig selv Kants kritiske etik - Bedst kendte udgave af sindelagsetikken - Grundprincip: mennesket er i sig selv værdifuldt, og det er udelukkende fornuften, som er etikkens oprindelse, begrundelse og grænse 15

16 Sindelagsetik Kritik af konsekvensetik - Visse handlinger er altid forkerte uanset konsekvenserne - - Konsekvensetik er ren snusfornuft Vi skal være fornuftige ikke (nødvendigvis!) lykkelige 16

17 Sindelagsetik Det kategoriske imperativ - Vi skal kun handle efter de principper, som kan ophæves til almen lov - Eksempel: at stjæle. Kan at stjæle ophæves til almen lov? - - Nej, for i praksis vil ejendomsretten blive ophævet og dermed selve muligheden for at stjæle Konklusion: princippet er selvgendrivende 17

18 Sindelagsetik Den gode vilje - Den vilje, der er i overensstemmelse med det kategoriske imperativ Hvad med konsekvenserne? - Vi har ikke fuld kontrol over dem alligevel - ikke afgørende Hvad med følelserne? - At have det godt med at være et etisk menneske er fint, men det er ikke afgørende 18

19 19

20 Mary og Jodie-sagen Hvis der ikke gøres noget, så dør begge. En operation kan muligvis redde den ene. Hvad skal vi gøre? Hvilke utilitaristiske argumenter kan der være for de to muligheder? Hvilke forhold skal inddrages i vurderingen? 20

21 Teknologifilosofi 21

22 menneske verden menneske teknologi verden 22

23 Teknologirelationer Embodiment relation (menneske-teknologi) verden Hermeneutic relation menneske (teknologi - verden) Alterity relation menneske teknologi (verden) Background relation menneske (teknologi / verden) 23

24 24

25 Embodiment relation (menneske-teknologi) verden Teknologien er delvis transparent Teknologien er ikke perceptionens genstand Kroppen forlænges af teknologien 25

26 26

27 Hermenutic relation menneske (teknologi - verden) Teknologien er ikke transparent, men skal aflæses Teknologien er ikke perceptionens genstand Kroppen forlænges af teknologien 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 Alterity relation menneske teknologi (verden) Teknologien er perceptionens genstand Teknologien er en Anden og kan yde modstand eller være partner i en dialog 33

34 34

35 Background relation menneske (teknologi / verden) Teknologien er ikke perceptionens direkte genstand Teknologierne udgør en teknosfære 35

36 Galileo Galilei

37 Teknologier er nonneutrale Teknologierne transformerer perceptionen Visse aspekter forstærkes, mens andre reduceres Det reduktive skjuler sig i forstærkningen 37

38 38

39 En telefonsamtale Teknologien transformerer perceptionen i forhold til en samtale ansigt til ansigt Forstærket: Det kan lader sig gøre at kommunikere over store afstande Reduceret: En polysensorisk perception er blevet monosensorisk (auditiv), og stemmernes fylde er reduceret 39

40 Neckers terning 40

41 Teknologifilosofi menneske teknologi verden Alle tre led konstitueres af brugskonteksten Opgør med en substantivistiskessentialistisk forståelse af teknologien Teknologierne er multistabile og relationelle 41

42 Teknologifilosofi og -etik Teknologierne bidrager til den måde, hvorpå vi forstår verden (værktøjskasse hus) Teknologierne transformerer perceptionen Teknologierne forandrer det etiske handlerum 42

43 Spørgsmål til projektet 1. Hvordan er de etiske begreber og problemer relevante? 2. Hvilke teknologiforståelser anvendes direkte og indirekte? 3. Giv konkrete eksempler på relationer (menneske-teknologi-verden) 43