Region VI: Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. Læs om de regionale kommandocentraler i Region VI her.

Transkript

1 Kommunale kommandocentraler (KC) i region VI Tilbage til forsiden. Region VI: Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. Læs om de regionale kommandocentraler i Region VI her. Har du flere oplysninger/billeder end i nedenstående håber vi du vil sende os en mail. Læs om det civile beredskab på kommunalt niveau her. Læs om kommandocentralerne generelt her. Kortlægningen er et supplement til bogen Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST regeringens og kongehusets atombunker. Region VI skiller sig ud fra de andre regioner i og med, at København er så væsentlig en faktor i Det civile beredskab på grund af byens størrelse og egenskab af hovedstad. De største af kommunerne i det daværende Frederiksborg Amt og Roskilde Amt havde sin egen KC i lighed med resten af landet. Men kommunerne i hovedstadsområdet var samlet i et fællesskab, der i de første år af Den kolde krig blev benævnt Civilforsvaret for Storkøbenhavn og i de sidste år af Den kolde krig Beredskab Storkøbenhavn. Beredskabsfællesskabet havde et antal KC ere, der dækkede over indtil flere kommunegrænser. Alle de københavnske bunkere er omtalt under Beredskabsfællesskaberne i Storkøbenhavn mens Københavns kommunens egne er omtalt under København. Beredskab Storkøbenhavn dækkede befolkningsmæssigt størstedelen af Region VI. Foto Poul Holt Pedersen; redigeret af Martin Lind. 1

2 Indhold Region VI uden for Storkøbenhavn... 3 Allerød... 3 Birkerød... 4 Farum... 8 Fredensborg Frederikssund Frederiksværk Greve Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Karlebo København Københavns Hovedbrandstation Københavns Rådhus Nyboder bunkeren Enghavevej Gl. Køge Landevej (Gearhalsvej 1) Teknisk Tjeneste - TKT Køge Roskilde Solrød Region VI, Beredskabsfællesskaberne i Storkøbenhavn Områdekommandocentral Storkøbenhavn OK Herlev OK Bernstorff Kommandocentraler i Civilforsvaret for Storkøbenhavn AF, Afsnit Frederiksberg AK, Afsnit København SN, Sektorkommandocentral Nord SV, Sektorkommandocentral Vest SØ, Sektorkommandocentral Øst SAM, Sektorkommandocentral Amager AG, Afsnit Gentofte AA, Afsnit Amtet SSØ, Sektorkommando Søllerød SLY, Sektorkommando Lyngby SGX, Sektorkommando Gladsaxe SHE, Sektorkommando Herlev SBA, Sektorkommando Ballerup STÅ, Sektorkommando Tåstrup SGO, Sektorkommando Glostrup SRØ, Sektorkommando Rødovre SHV, Sektorkommando Hvidovre Kommandocentraler i Beredskab Storkøbenhavn AFR, Afsnit Frederiksberg AKØ, Afsnit København AAM, Kommandocentral Afsnit Amager ANO, Kommandocentral Afsnit Nord ANV, Kommandocentral Afsnit Nordvest ASY, Kommandocentral Afsnit Syd AVE, Kommandocentral Afsnit Vestegnen

3 Region VI uden for Storkøbenhavn Allerød KC en lå på den tidligere rådhusgrund. Nedgangen. KCén er opført i 1987 og eksisterer stadig (2011) i samme stand som ved indvielsen. Den bruges af kommunens supplerende beredskab (frivillige) samt som beredskabslager. 3

4 Grundtegning udlånt af Beredskabschef Thøger Refshauge. Bunkeren er identisk med Hadsund KC i Region I og Ikast i Region II. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. Birkerød Birkerød KC ligger under Toftevangskolen, lige overfor Birkerød Stadion. Den er tegnet af det rådgivende ingeniørfirma Johs. Jørgensen og er bygget i

5 Indgangspartiet. Foto: Poul Holt Pedersen Køkken- og opholdsrum. Foto: Poul Holt Pedersen

6 Skilte som disse lå klar til at blive hængt op i Birkerød. Foto: Poul Holt Pedersen Nødudgangen fører op i skolen. Nødudgangene skulle normalt føres et stykke væk fra bygningen, så det var muligt at undslippe fra bunkeren, hvis bygningen ovenfor styrtede sammen. Birkerød KC ville derfor være en potentiel dødsfælde i tilfælde af bombning af byen. Foto: Poul Holt Pedersen

7 Checkliste, som skulle bruges til at sikre overblik, vurdering, prioritering af indsatser og orientering hvis civilforsvarsområdet blev ramt af skader. 7

8 Pinuptegning af et kvindeligt responsteam-medlem fra civilforsvaret. KC en har været brugt til undervisningsfaciliteter for frivillige og civile kursister frem til I dag bruges den som depot for Rudersdal Hørsholm Beredskab. Foto: Poul Holt Pedersen Farum 8

9 Farum KC er bygget som en del af Solvangskolen i Foto til venstre: indgangspartiet. Bunkerens indsugning ses i tårnet til højre for trappen. Foto til højre: nødudgang fra bunkeren. Foto: Peter Rask

10 Situationsrummet. Rundt om bordet vil borgmesteren, kommunaldirektøren, særlige rådgivere, civilforsvarsledelsen og politiet koordinere og prioritere indsatserne i en katastrofesituation. På tavlen til højre ses en skadestavle og i bunden til højre nødudgangen. Foto: Peter Rask

11 Fly- og atomar nedfaldsvarslingsanlæg samt oversigtstavle. Udstyret skulle betjenes af en særlig uddannet, der havde den nødvendige viden om atom-, biologisk- og kemisk krigsførelse. Foto: Peter Rask Køkken og opholdsrum. Foto: Peter Rask

12 Af nostalgiske hensyn er det oprindelige telefonomstillingsanlæg (foto til venstre) bevaret selv om det er taget ud af drift for mange år siden og erstattet af nyere telefoni (foto til højre). Der er også et mindre antal PC'er i kommandocentralen. Foto: Peter Rask Forrum. Foto: Peter Rask

13 Foto til venstre: Gult lys: alarm for radioaktivt nedfald, rødt lys: varsling for luftalarm. Foto til højre: der er et større antal overtryksventiler i bunkeren. Overtryksventilerne åbner, når ventilationen i en aktiveringssituation af bunkeren har skabt overtryk i bunkeren, men slår automatisk i, hvis bunkeren skulle blive ramt af en trykbølge fra atomvåben. Foto: Peter Rask Foto til venstre: Bunkeren har egen grundvandspumpe, så den kan fungere fuldstændig isoleret fra omverdenen. Foto til højre: Nødudgangen er på den anden side af skolebygningen. Foto: Peter Rask

14 Nødgenerator (til venstre) og filter mod atomare og kemiske kampstoffer (til højre). Foto: Peter Rask

15 Grundtegning udlånt af Beredskabsinspektør Steen B. Jørgensen. 15

16 KC en er under blok I. Tegning udlånt af Beredskabsinspektør Steen B Jørgensen. KC en er i en forstærket kælder. Tegning udlånt af Beredskabsinspektør Steen B Jørgensen. Farum kommune er efter kommunalreformen i 2007 blevet en del af Furresø kommune. Værløse som Farum blev lagt sammen med - har aldrig haft en KC. KC en i Farum er bibeholdt som kommandocentral og er stadig i brugbar stand. Den bruges i det daglige af det frivillige beredskab til øvelser og undervisning. 16

17 Fredensborg Fredensborg kommune havde en central på Asminderød skolen. Bunkeren har haft store vandskader og er lukket. Foto: Aim1, 2014 Foto: Aim1, 2014 Frederikssund Bunkeren ligger/lå på Heimdalsvej 1. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. 17

18 Frederiksværk Frederiksværk kommune er efter kommunalreformen i 2007 blevet en del af Halsnæs kommune. Halsnæs kommune har så vidt vides ingen kommandocentral. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. Greve KC en blev indviet d. 4/3-92 (dvs. efter Den kolde krigs afslutning). Bunkeren er således en af de nyeste i landet. Bunkeren ligger på gårdspladsen ved Tværhøjgård. Nedgangen til Greve KC. Kilde: Greve civilforsvarspjece (før 1993) Det centrale stabsrum i bunkeren. Kilde: Greve civilforsvarspjece

19 Kommunen var en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der efter beredskabslov af 1992 fortsat skulle etablere et udvidet redningsberedskab, der skulle kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Loven blev annulleret i KC en har de senere år været under udfasning idet funktionerne i foråret 2009 flyttede til nye og mere moderne faciliteter. Bunkerens status er p.t. (2011) ukendt. Den forventes fjernet som følge af, at Banedanmark anlægger en ny, dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. Helsingør Helsingørs tidligere kommandocentral ligger på Århusvej 73. Maste og indgangsparti. Foto: Peter Rask

20 Skilt til indgangsdøren hænger klar på opslagstavlen. Foto: Peter Rask Foto til venstre: Ventilationsanlæg og bag det generatorrum. Foto til højre: Storm P. konstruktion med overtryksventiler. Foto: Peter Rask

21 Situationsrummet. Foto: Peter Rask Foto til venstre: Kort fra situationsrummet. Den røde streg indikerer sandsynligvis evakueringszone omkring havnen. Foto til venstre: Der har været detaljerede planer for hvor beboerne skulle indkvarteres, hvis havneområdet skulle spærres af i en militær undtagelsestilstand. Kortet viser evakuerings- og indkvarteringsplanerne. Foto: Peter Rask

22 Kommunen var en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der efter beredskabslov af 1992 fortsat skulle etablere et udvidet redningsberedskab, der skulle kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Loven blev annulleret i 2002 og siden har bunkeren stået ubrugt hen. Masten har fundet ny anvendelse til mobiltelefoni. Hillerød KC en er beliggende på Københavnsvej 33 under Orion. Den er formentlig opført i starten af 60 erne og er på 220 m2. Bunkeren er forsynet med nødudgange gennem et lille tårn, som også kunne bruges af fly-meldere. Der findes en del ældre kommunikationsudstyr i bunkeren, men løbende - og efter datomærkerne at dømme helt op i 1990'erne - er der kommet nye blanketter til om f.eks. flyalarm. Indgangen. En jerndør skjuler en dyster betongang, der slår et knæk efter ti meter. Endnu fem meter fremme når man til endnu en massiv jerndør med et lille glughul i centimetertykt glas. Knækket er til for at dæmme op for en trykbølge fra eksplosioner (kaldet reflektor). Foto: Hillerødposten Køkkenet. Foto: Hillerødposten

23 Generator. Foto: Hillerødposten Hillerød KC må ikke forveksles med Beredskabsstyrelsens Østre landsdelskommando bunker (link her), som lå tæt ved. Hundested Hundested KC lå under Hundested almennyttige Boligselskab, Fjordvænge, Fjordvej Hundested havde en KC som følge af, at havnen var strategisk vigtig både som forsyningshavn, men også som importsted for brændstof med tilhørende beredskabslager på Sandvejen. Hundested kommune er efter kommunalreformen i 2007 blevet en del af Halsnæs kommune. Halsnæs kommune har så vidt vides ingen kommandocentral. På et tidspunkt omkring årtusindskiftet købte marinehjemmeværnet bunkeren i Hundested. Marinehjemmeværnet bruger den som KSN (kommandostation) i tilfælde af havmiljøkriser i Roskilde fjord eller lignende. Bunkeren har været i brug under flere øvelser. Marinehjemmeværnets o-rum. Foto: Daniel Mathiasen Hørsholm Bunkeren, der ligger ved Hørsholm Mølle, blev etableret i

24 Den har egen nødvandboring og et ventilationsanlæg til at rense luften for krigsgasser. Bunkeren blev også indrettet med køjesenge, køkken, bad og toilet. Ved Rungstedgaard og Askehavegård var der nedsat særlige udrykningsstationer bemandet af civilforsvarsfolk, hvor de lokale vognmænds biler skulle stå til rådighed hvis de var udskrevet til formålet. Al materiale til at lave bilerne om til brandbiler var også opbevaret på Askehavegård. Gasslusen, med nødbruser til afvaskning. Foto: Frederiksborg lokal avis. Stabsrummet. Foto: Frederiksborg lokal avis. 24

25 Kommunikationsrummet. Foto: Thomas Arnbo. Frederiksborg Amts avis. Bunkeren har kun været i brug til øvelser af frivillige kommunale beredskabsfolk og har ikke været brugt siden Bunkerens nødgenerator blev indtil 1997 testet en gang om måneden. I 2011 blev den tømt, og de underjordiske lokaler overdraget til Hørsholm Egns Museum, som vil bruge bunkeren til opbevaring af Egnsmuseets museumsgenstande. Karlebo Karlebo KC ligger ved Kokkedal industripark 28 i Hørsholm. Bunker blev opført i 1987 og kunne fra den 13. december 1989 fungere som kommandocentral for den daværende Karlebo kommune. Hovedindgangen. Bunkeren ligger en meter under jorden. Foto: Allan Nørregaard, Dagbladet Sjælland

26 Bunkeren er kun blevet anvendt ganske få gange til øvelser. I dag ligger den uberørt hen. Foto: Allan Nørregaard, Dagbladet Sjælland Maskinrum. Foto: Allan Nørregaard, Dagbladet Sjælland 2009 Ubekræftede kilder siger at bunkeren nu er afviklet og bruges som museumsarkiv. Karlebo kommune er efter kommunalreformen i 2007 blevet en del af Fredensborg kommune. København Kommunerne i hovedstadsområdet var samlet i et fællesskab, der fra 1950 til 1994 blev kaldt Civilforsvaret for Storkøbenhavn og fra 1994 blev benævnt Beredskab Storkøbenhavn. Beredskabet planlagde og koordinerede krise-/ krigsberedskab for 26

27 indbyggerne i Storkøbenhavn. Fællesskabet havde et begrænset antal KC er, der dækkede over indtil flere kommunegrænser. Læs mere under Beredskabsfællesskaberne i Storkøbenhavn. Opgaver, der ikke var omfattet af samordningen, skulle varetages af kommunalbestyrelsen eller af en kommission. Københavns kommune har derfor haft og har stadig - sine egne kommandocentraler som supplement til de storkøbenhavnske fællesskaber. Disse gennemgås her. Københavns Hovedbrandstation Københavns kommune havde oprindeligt et krisestyringscenter i et ikke-sikret lokale på brandstationen ved siden af Københavns Rådhus. Hovedbrandstationen. Foto: Københavns brandvæsen Da lokalerne på brandstationen til hverdag blev brugt til andre formål gik der for lang tid fra brandvæsenet modtog anmodningen om at aktivere kommandocentralen til den kunne stå klar. Funktionen blev derfor flyttet til Enghavevej i Københavns Rådhus Københavns rådhus har en parterre, som inklusiv de tilstødende lokaler, har haft og til dels stadig har - funktion som KC. 27

28 KC en under rådhuset. Tilstødende lokaler kan inddrages til formålet. Bemærk tunnelen mellem Brandstationen og Rådhuset. Kilde: Parterren blev blandt andet brugt som en slags kommandocentral under VM i cykling Nyboder bunkeren Hvis den beredskabsmæssige situation udviklede sig således, at en fortsat virksomhed i de daglige lokaler og den sikrede lokalitet under Rådhuset ikke længere skønnedes forsvarligt blev KC en henlagt til kommandocentralen ved Nyboder Skole efter at Københavns kommune havde overtaget denne af Beredskab Storkøbenhavn. Læs om Nyboder bunkeren under navnet AK i Civilforsvaret for Storkøbenhavn. Enghavevej Med afslutningen på Den kolde krig valgte Københavns kommune at omtænke sit beredskab. Trusselsbilledet havde ændret sig, og en bunker vurderes derfor ikke længere nødvendig. Endvidere var Nyboder bunkeren efterhånden blevet oversvømmet så mange gange, at den reelt var uanvendelig. Lokalerne på brandstationen blev i det daglige anvendt til andre formål, og computere, telefoner, tavler m.m. skulle derfor hentes fra et lager og opsættes, før lokalerne var klar til brug. Samtidig var det småt med pladsen. Rådhusets parterre var heller ikke velegnet som moderne fælles kommandocentral. Foruden behovet for en ny permanent kommandocentral, havde øvelserne vist, at der også var behov for en meget tættere kontakt til og samarbejde med politiet. 28

29 Med Borgerrepræsentationens godkendelse af "Beredskabsplan for Københavns Kommune 2006 og Plan for udvikling af området Sikkerhed og beredskab 2006" blev det besluttet, at Københavns Brandvæsen, Sikkerhed & Beredskab, skulle udarbejde kravspecifikationer for de fysiske rammer til en ny kommandocentral. På baggrund af kravspecifikationerne og et kommunalt ønske om en placering i umiddelbar nærhed af Københavns Kommunes Rådhus blev ejendommen Enghavevej i det sydvestlige København valgt, da denne i forvejen var ejet af kommunen (Krisestyringsfaciliteten må ikke forveksles med den tidligere sektorkommandocentral SV, som ligger på samme vej under nr. 182). I "Aftale om budget 2008 for Københavns Kommune" blev der afsat 5 mio. kr. i anlæg til oprettelsen af KC en og 0,5 mio. kr. årligt i drift. Opgaven blev forankret i Københavns Brandvæsen, Sikkerhed & Beredskab. Anlægsmidlerne skulle bl.a. anvendes til at dække udgifter til IT- og teleudstyr, inventar, ombygning og modernisering. Driftsmidlerne skulle bl.a. anvendes til at dække udgifter til leje, indvendig vedligeholdelse, renholdelse og forbrug (elektricitet og varme). Etablering af en permanent kommandocentral skulle sikre, at lokalerne til alle tider er funktionsduelige og umiddelbart anvendelige, og at der vil være tilfredsstillende arbejdsforhold for personerne der indgår i Kriseledelsesorganisationen. Kommandocentralen er således i dag rammen og fundamentet for, at den samlede kommunale indsats kan gennemføres effektivt, forsvarligt og koordineret i tæt dialog med beredskabets øvrige interessenter, herunder især Københavns Politis Kommandostation (KSN), den lokale beredskabsstab i politikredsen og sundhedsberedskabet. Københavns kommunes nuværende kommandocentral. Der er parkeringsplads i lukket gård bag lokaliteten, som kan anvendes af medarbejderne i tilfælde af aktivering af Kriseledelsesorganisationen. Ydermere ligger Enghave Station umiddelbart over for adressen. Kommandocentralen er udstyret med bl.a. videokonferenceudstyr, som også er installeret på Rådhuset, så kontakten kan opretholdes smidigt, sikkert og afstemt. KC en er endvidere indrettet, så den kan fungere som kursuscenter i dagligdagen. Foto: Poul Holt Pedersen Under COP 15 topmødet i Bellacentret var kommandocentralen i brug. Brandvæsenet havde døgnbemandet den med stabschef og stabsansvarlig, men ikke med døgnbemanding for alle de civile poster. Som en del af det særlige beredskab blev der holdt videokonference mellem kommandocentralens ledelse og det operative beredskabs ledelse på hovedbrandstation, hvor vagtstyrken var udvidet i forhold til det normale. Under det to uger lange klimamøde havde Kommandocentralen på Enghavevej endvidere forbindelsesofficerer placeret på politiets kommandostation (KSN) og Hovedstadens Beredskabsstab, så begge sektorer på den måde kunne følge med i hinandens opgaver og koordinere eventuelle fælles indsatser. Som en del af samfundets beredskab og en ekstra sikkerhed var Den Nationale Operative Stab (NOST) også aktiveret under hele COP15. 29

30 Gl. Køge Landevej (Gearhalsvej 1) I 2015 samles: - Den kommunale Kommandocentral - Alarmcentralen (112) - Brandvæsenets vagtcentral - Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vagtcentral - Socialforvaltningens vagtcentral på Gl. Køge Landevej 22 (Gearhalsvej 1). Kommandocentralen bliver godkendt af Rigspolitiet som Kontrolcentral. Foto: Google earth 2014 Teknisk Tjeneste - TKT Københavns kommune byggede en kommandocentral for forsyningsområdet hvor repræsentant for el, gas, vand, politi, brandvæsen, mv. kunne koordinere og prioritere resurser og indsatser hvis byen blev ramt af ødelæggelser. Bunkeren blev opført ved siden af Bellahøj Koblingsstation på Hulgårdsvej 133 København NV. Koblingsstationen hørte i 60 erne under Københavns Belysningsvæsen (Fra 1999 kaldet Københavns Energi). Koblingsstationen og bunkeren er i dag ejet af DONG Energy City. 30

31 Hovedindgangen er i det røde murstenshus til venstre. Indsugning og udsugning findes i små tårne. Et af dem anes i baggrunden. Bunkeren har tre adgangsveje. Transformatorstationen i baggrunden har været kulisse som Verdensbanken i en Olsen Banden film. Foto: Poul Holt Pedersen Trappe ned til bunkeren og lang gang hen til hovedanlægget. Foto: 'Køter'

32 Situationsrummet. Bag vinduerne er der båse så de forskellige forsyningsselskaber kunne følge med i det samlede billede af situationen, men samtidig ringe og arbejde i relativ ro bag glasset. Foto: 'Køter'2011. Foto til venstre: Signalrum med båse i to rækker. Foto til højre: Opholdsrum. Foto: 'Køter'

33 Ventilationsanlægget. Foto: 'Køter'2011. To nødgeneratorer. Foto: 'Køter'2011. Køge Køge KC er opført i 1953 under Køge Socialfilantropiske selskabs kompleks på Tjørnevej 8 -og stod færdig i Den rummer et melderum, 2 lokaler til politi og civilforsvar, hvilerum, toiletter og ventilationsrum med gassluser. Kommunen var en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der efter beredskabslov af 1992 fortsat skulle etablere et udvidet redningsberedskab, der skulle kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger (annulleret i 2002). Den blev derfor bygget om i

34 Grundtegning, som den så ud efter ombygningen. Udlånt af Viceberedskabschef Klaus Hansen. Kommandocentralen bruges ikke i dag og lokalerne står tomme. Kommunen vil i dag bruge lokaler på Rådhuset i en krisesituation Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. Fotografering kan sandsynligvis aftales med boligforeningen. Roskilde Roskildes første KC blev etableret under telefonhuset i en tidligere bryggerkælder. Kommandocentralen hørte under Roskilde luftværnsdistrikt som var en underafdeling af Statens civile luftværn, der blev oprettet i 1938 for at skabe beskyttelse for civilbefolkningen i kommunalt regi. 34

35 Roskilde Tidende fortæller 21. februar 1945 historien om den første KC. Billederne er fra en øvelse, hvor Roskilde bombes. KC en var dengang døgnbemandet. Artiklen er fundet af Tommy Cassøe. Efter 2. verdenskrig var den umiddelbare trussel nu var en anden, så civilbeskyttelsen blev et civilforsvar. Dette skete med oprettelsen af Civilforsvarsstyrelsen i 1949 (den senere Beredskabsstyrelse). Roskildes næste KC lå under Klostermarksskolen på Kongebakken 19. Bunkeren er med 4 rum og ca. 150 m2. Den havde også eget vandværk. 35

36 Placeringen af den under skolekøkkenet har gennem tiderne givet anledning til problemer med nedsivende vand. Kommunen var en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der efter beredskabslov af 1992 fortsat skulle etablere et udvidet redningsberedskab, der skulle kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Loven blev annulleret i KC en eksisterer stadig som bygning, men er i dårlig stand. Den bruges af beredskabet til opbevaring af diverse beredskabsmateriel. Kommunen har i stedet etableret sikrede faciliteter på Brandstationen i Roskilde. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. Vi kan endvidere formidle kontakten hvis du har lyst til at fotografere den. Solrød Solrød KC ligger på Materielgården på Den lille gade. Bunkeren er indviet i 1987 og er derfor en af de nyeste i landet. Den nåede reelt aldrig at blive klar før Den kolde krig var slut. Bunkeren rummer en sluse inklusiv bruser til rensning af kontaminerede personer. Foto: Jens Villemoes i Sjællands Nyheder. KC en har egen brøndboring og et avanceret ventilationssystem. Generatoren er udstyret med en dieseltank på liter. 36

37 Situationsrum. Ud over det centrale kommandorum er der en håndfuld små rum med blandt 8 køjesenge hvor der kunne soves på skift. Der er desuden et lille køkken, toiletfaciliteter og en stor mængde lagerplads, der i krigstid ville være fyldt med jodtabletter, nødrationer og gasmasker. Foto: Jens Villemoes i Sjællands Nyheder. Bunkeren er i dag (2012) mødelokale for Solrøds frivillige beredskab, men meget af det originale udstyr er bevaret. 37

38 Region VI, Beredskabsfællesskaberne i Storkøbenhavn Stillingen som luftværnschef varetoges frem til september 1944 af Københavns politidirektør og derefter af overborgmesteren. I 1944/45 oprettedes et administrationskontor i Tordenskjoldsgade ændredes navnet til Civilforsvaret for Storkøbenhavn og fra 1994 til Beredskab Storkøbenhavn. Beredskabet planlagde og koordinerede krise-/ krigsberedskab for indbyggerne i Storkøbenhavn. Beredskabet varetog sekretariatsfunktionen vedr. alarmcentralen, administrerede og uddannede frivillige samt udgjorde et supplement til det daglige beredskab. Den politiske ledelse var Beredskabskommissionen ( Civilforsvarskommissionen) for Storkøbenhavn, der bestod af repræsentanter for Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Politi og Københavns Amt. Som observatører deltog Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, formanden for Beredskabs-udvalget og en repræsentant for de frivillige organisationer. Opgaver, der ikke var omfattet af samordningen, skulle varetages af kommunalbestyrelserne eller af en civilforsvars/ beredskabskommission i de enkelte kommuner. Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn ansatte en chef (Beredskabsdirektør), der på kommissionens vegne havde ansvar for det personale, der skulle indsættes til løsning af de beredskabsopgaver, der påhvilede de deltagende kommuner. Med baggrund i Rapport vedrørende Beredskab Storkøbenhavns opgavesæt godkendt af Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn på møde d. 13. juni 2001 blev det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse af afsnitskommandocentralerne inkl. inventar, tekniske installationer - herunder ventilations- og nødforsyningsanlæg - overdraget til de respektive afsnit/kommuner. Som følge af den nye beredskabslov fra 2003 blev Beredskab Storkøbenhavn nedlagt med udgangen af Områdekommandocentral Storkøbenhavn Kommunerne i hovedstadsområdet var samlet i et fællesskab. Samlingen skyldes, at det var vanskeligt at se hovedstaden som enkeltstående områder defineret af kommunegrænserne. En krigs-skade kunne forventes at være så voldsom, at den ville gå på tværs af grænser og at det ville være nødvendigt at trække på hinandens resurser. I de første år af Den kolde krig blev fællesskabet kaldt Civilforsvaret for Storkøbenhavn og de sidste år af Den kolde krig blev benævnt Beredskab Storkøbenhavn. Fællesskabet havde et begrænset antal KC er, der dækkede over indtil flere kommunegrænser. I tilfælde af en aktivering af beredskabsplanen ville Beredskabet råde over følgende: 38

39 Områdekommandoen bestod af områdeledelsen (beredskabsdirektøren og chefen for Københavns brandvæsen i funktion som stabschef) en operationssektion og en basissektion (BASSEK). Områdeledelsen ville blive placeret i områdekommandocentralen (OK). Basissektionen ville blive placeret i en kommandocentral i Beredskabscenteret i Hedehusene med henblik på koordinering af det logistiske beredskab mv. Hedehusene råder ikke over en bunker, men alene et almindeligt sikringsrum. OK Herlev Områdeledelsen og operationssektionen for beredskabet ville frem til 70 erne blive placeret et p.t. ukendt sted i Herlev. Senere overtog Bernstorffbunkeren (se nedenunder) denne funktion. 39

40 Kilde: Civilforsvaret for Storkøbenhavn, Civilforsvarskommissionen januar 1969 med senere rettelser. Siden er angivet med årstallet Bernstorff bunkeren kan dog muligvis have overtaget funktionen fra Herlev bunkeren allerede i OK Bernstorff Områdeledelsen og operationssektionen for beredskabet ville under en aktivering af beredskabsplanen blive placeret i Bernstorffbunkeren, som derved ville blive fælleskommandocentral for Civilforsvars/ Beredskabsregion VI, Politiregion VI, Civilregion VI og Beredskab Storkøbenhavn. Læs mere om Bernstorffbunkeren under regionale kommandocentraler i Region VI. 40

41 Kommandocentraler i Civilforsvaret for Storkøbenhavn Kommandocentralerne under områdekommandocentralen omtales under forskellige navne. Nedenstående figur er en oversættelsestabel. Linkene i tabellen fører hen til omtalen af de enkelte bunkere: Civilforsvaret Storkøbenhavn Frem til 80'erne AF (Afsnitskommandocentral Frederiksberg) Frederiksberg Rådhuset AK (Afsnitskommandocentral København) Nyboder bunkeren, Øster Voldgade 15 SN (Sektorkommandocentral Nord) Svenskelejren 23 SV (Sektorkommandocentral Vest) Enghavevej 182 SØ (Sektorkommandocentral Øst) Næstvedgade 43 SAM (sektorkommandocentral Amager) Gerbrandsvej 9 AG (Afsnitskommandocentral Gentofte) Bernstorffsvej 159 SSØ (Sektorkommando Søllerød) Ny Holte Skole SLY (sektorkommando Lyngby) Nørregade 9 i Lyngby AA (Afsnitskommandocentral Amtet) Vandtårnsvej 59 i Søborg SGX (Sektorkommando Gladsaxe) Vandtårnsvej 59 i Søborg SHE (Sektorkommando Herlev) placering? SBA (Sektorkommando Ballerup) Parkskolen (det nuværende SundhedsHuset) STÅ (Sektorkommando Tåstrup) Høje Taastrup Rådhus SGO (Sektorkommando Glostrup) Hjørnet af Banemarksvej/Søndre Ringvej SRØ (Sektorkommando Rødovre) Rådhuset SHV (Sektorkommando Hvidovre) placering? Beredskab Storkøbenhavn 90'erne KDOCT/AFR (Kommandocentral Afsnit Frederiksberg). Frederiksberg Rådhus KDOCT/AKØ (Kommandocentral Afsnit København), Vigerslevvej KDOCT/AAM (Kommandocentral Afsnit Amager) Gerbrandsvej 9 KDOCT/ANO (Kommandocentral Afsnit Nord) Nørregade 9 i Lyngby KDOCT/ANV (Kommandocentral Afsnit Nordvest) Vandtårnsvej 59 i Søborg KDOCT/ASY (Kommandocentral Afsnit Syd) Rådhuset Tåstrup KDOCT/AVE (Kommandocentral Afsnit Vestegnen) Rødovre rådhus AF, Afsnit Frederiksberg 41

42 Kommandocentral AF s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Se beskrivelse af kommandocentralen under AFR i Beredskab Storkøbenhavn. AK, Afsnit København Kommandocentral AK s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn (eksklusiv Afsnit Frederiksberg i midten af kortet). AK var afsnitskommandocentral for sektorerne: 1. SN (sektokommandocentral Nord) 2. SV (Sektorkommandicentral Vest) 42

43 3. SØ (Sektorkommandicentral Øst) 4. SAM (Sektorkommandocentral Amager) AK havde kommandocentral i Nyboder bunkeren. Under 2. Verdenskrig blev Nyboder Skole beslaglagt af den tyske værnemagt. Fra den 15. november 1942 blev skolen hovedkvarter for "Der Befehlshaber der Deutschen Truppen in Dänemark". Nordøst for skolen blev der af Christiani og Nielsen bygget en kommandobunker til den kommanderende general Hermen von Hanniken indtil man flyttede tilden nyanlagte kommandobunker ved Silkeborg. Bunkerens udvendige areal er 740 m2 og indvendigt (gulv) 500 m2. Gulvet ligger 5 meter under terræn. Vægge og loft er 2 meter tykke og gulvet 1 meter. Bunkeren blev ombygget i Bunkeren var en del af det landsdækkende rapporteringssystem for atom- biologisk- og kemisk krigsførelse fra 1952 til Fra 1998 til 2007 blev bunkeren anvendt af Brandvæsnets ungdomsklub på trods af, at bunkeren egentlig indgik i Københavns kommunes beredskabsplan i hvert fald til 2001 (og sandsynligvis helt frem til 2003). På taget af bunkeren ligger i dag skolens multihal, og nedgangen til den skjuler sig i en lille murstensbygning, der ligger ved skolebygningen. Dines Bogø har skrevet en del om Nyboder skole. Se bl.a.: Københavns Nyboder KC. Kilde: 43

44 Indretningen af Københavns KC. Kilde Dines Bogø: Foto fra situationsrummet under en øvelse i Kilde: DR udsendelse 5. januar

45 Foto fra en af båsene bag situationsrummet under en øvelse i Kilde: DR udsendelse 5. januar 1973 Til venstre: Indgangspartiet som det ser ud i dag. Foto: Poul Holt Pedersen 2012 Da Afsnit København blev nedlagt til fordel for afsnit AKØ og AAM blev Nyboder bunkeren overdraget til København kommunes eget beredskab. Læs mere under København. Nyboder bunkeren findes stadig, men da Nyboder skoles multihal blev opført i blev bunkerens inventar fjernet og telefonkabler mv. kappet. Bunkeren står nu ubenyttet hen. Den har været ramt af flere vandskader og står og forfalder i. 45

46 SN, Sektorkommandocentral Nord SN hørte under Afsnitskommandocentral AK. Kommandocentral SN s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. TKT er Teknisk Tjenestes bunker. KC en lå ved bellahøj på Svenskelejren 23 under en almen boligforenings vaskeri. Den er opført i 1952 og er på ca. 300 m2. Indgangspartiet og indsugningsskakt. Foto Poul Holt Pedersen

47 Grundtegning. KC en blev nedlagt da sektorerne SN, SV og SØ blev lagt sammen under AKØ. Bunkeren er i dag overdraget til boligforeningen, der bruger den som fælleslokaler mv. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. SV, Sektorkommandocentral Vest SV hørte under kommandocentral AK. Den lå på Enghavevej 182. Den må ikke forveksles med Københavns kommunes nyeste krisestyringsfacilitet på Enghavevej Kommandocentral SV s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. 47

48 Kommandocentralen lå under denne boligejendom. Foto: Poul Holt Pedersen Kommandocentralen blev nedlagt da SN, SV og SØ blev lagt sammen under AKØ. Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. SØ, Sektorkommandocentral Øst SØ hørte under afsnitskommandocentral AK. Den er indrettet i 1943 til Civilbeskyttelsestjenesten under en bygning på Næstvedgade 43, der er opført i

49 Kommandocentral SØ s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Indgangen til den tidligere SØ. I dag har Politi hjemmeværns kompagni CITY overtaget KC en som mødelokale. Kompagniet løser Hærhjemmeværnets kerneopgaver, som er overvågning, bevogtning og støtte til det øvrige lokalforsvar, det civile samfund og politiet. Kompagniet var f.eks. med til at afvikle en del af de praktiske forhold omkring sikkerheden ved Kronprinseparrets bryllup. Foto: Poul Holt Pedersen I loftet ses en eftermonteret stiver, der skulle give ekstra sikring mod sammenstyrtning. Det er dog meget tvivlsomt om den ville have haft nogen som helst effekt ud over det symbolske. Kælderen er ryddet som følge af en vandskade. Foto: Poul Holt Pedersen

50 Nødudgangen går via boligforeningens hovedtrappe. Der er således ingen måde at komme ud, hvis bygningen styrter sammen. Foto: Poul Holt Pedersen KC en blev nedlagt da SN, SV og SØ blev lagt sammen under AKØ. Kælderen blev erklæret uegnet som kommandocentral i 1973 hvorefter Nyboder bunkeren havde dobbeltfunktion både som sektorkommandocentral for København og som kommandocentral for Afsnit Øst. SAM, Sektorkommandocentral Amager SAM hørte under Afsnitskommandocentral AK. 50

51 Kommandocentral SAM s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Sektorkommandocentral SAM blev senere Afsnitskommandocentral for kommandocentralen der. AAM (Afsnit Amager). Læs beskrivelsen af AG, Afsnit Gentofte Kommandocentral AG s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Områdekommandocentralen (OK) i Bernstorffparken er også tegnet ind på kortet. KC en lå på Bernstorffsvej 159. Den er bygget under brandstationen, som blev indviet i KC en må ikke forveksles med Bernstorffbunkeren. 51

52 Foto til venstre: Indgangen ude fra terræn. Bunkeren har også en indgang fra stationens kælder lige som der er en nødudgang. Foto til højre: Kommandocentralen er oprindeligt opført som to af hinanden uafhængige beskyttelsesrum. Derfor er der panserdøre inde i selve bunkeren. Foto: Poul Holt Pedersen

53 Sluserum. Foto: Poul Holt Pedersen Foto af kommandocentralen fra 1945 (Ukendt fotograf) og 2012 (Foto: Poul Holt Pedersen). KC en var sandsynligvis bemandet under hele krigen. I dag bruges KC en til møderum for unge frivillige brandmænd. KC en blev nedlagt da afsnittet blev lagt sammen med sektorerne SSØ og SLY under navnet ANO (Afsnit Nord). Der har ligeledes eksisteret en kommandocentral under rådhuset Bernstorffvej 161 lige ved siden af Afsnit Gentofte kommandocentralen. Kommandocentral blev benævnt Sektorkommandocentral Gentofte og blev nedlagt i Dens aktiviteter skulle fra da af ligeledes varetages fra ANO (Afsnit Nord). Det er p.t. uvist præcis hvilken opgave Sektorkommandocentral Gentofte havde ift. Afsnit Gentofte kommandocentralen.. AA, Afsnit Amtet 53

54 Kommandocentral AA s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Afsnitskommandocentralen havde skademeldeberedskab i højhuset Grønnevej , højhuset Bispevangen 4, Portland Cement Sluseholmen 15 samt Trifolium Tåstrupgård Roskildevej. AA havde ni sektorkommandocentraler under sig (SSØ, SLY, SGX, SHE, SBA, STÅ, SGO, SRØ og SHV). Disse er beskrevet i det følgende. Afsnitskommandocentralen var samplaceret med den ene af sektorkommandocentralerne (SGX). AA Bunkeren blev senere til ANV (Afsnit nordvest), da de tre sektorer SGX, SHE og SBA blev lagt sammen. Læs derfor om AA bunkeren under ANV. SSØ, Sektorkommando Søllerød Sektorkommando Søllerøds KC lå under Ny Holte Skole, Grünersvej 6. 54

55 Kommandocentral SSØ s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. KC en er opført samtidig med en udvidelse af skolen i

56 Indgangsdøren. Foto: Poul Holt Pedersen I baggrunden ses situationsrummet. I forgrunden ses en styrke- og indsatstavle, hvor hver brik repræsenterede en enhed. På fotoet er de tomme stænger på højre del af tavlen skadesteder. Venstre del af tavlen er en eller flere udrykningsstationer. Når en enhed fik udrykningsordre blev brikken flyttet til indsatsstedet med bagsiden ud af. Når der blev afgivet ankomstmelding blev brikken vendt om med forsiden ud af. Tilsvarende på vej hjem til udrykningsstationen. Markøren kunne stå på bagsiden af tavlen og flytte rundt på brikkerne. Foto: Poul Holt Pedersen Den ene af to rækker signalbokse. Foto: Poul Holt Pedersen

57 Køkken model Foto: Poul Holt Pedersen Til venstre: udbrydningsværktøj og til højre taske til hver af observationsposterne i skademeldeberedskabet. Foto: Poul Holt Pedersen

58 Fra kontrolpanelet styres lamper rundt i hele bunkeren. Grøn betyder ingen fare, gul at man skal gå inden døre og rød at der er luftalarm. Foto: Poul Holt Pedersen Foto til venstre: nødgenerator. Foto til højre: ventilationsanlæg med gasfiltre. Foto: Poul Holt Pedersen

59 Grundplan venligst udlånt af beredskabschef Jesper Djurhuus. Kommandocentralen blev nedlagt ca. 1994, da AG (Afsnit Gentofte) blev lagt sammen med sektorerne SSØ og SLY under navnet ANO. SLY, Sektorkommando Lyngby Kommandocentral SLY s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. SLY bunkeren blev kommandocentral for ANO (Afsnit Nord), da sektorkommandoerne SLY og SSØ blev lagt sammen med afsnittet AG (Afsnit Gentofte). Læs derfor om SLY bunkeren under ANO. 59

60 SGX, Sektorkommando Gladsaxe Kommandocentral SGX s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. SGX var samplaceret med afsnittet AA. SGX havde skademeldeberedskab på højhuset Grønnevej , Herlev vandtårn Klausdalbrovej samt højhuset Høje Gladsaxe 29. Bunkeren blev kommandocentral for ANV da sektorerne SGX, SHE og SBA blev lagt sammen. Læs om bunkeren under ANV. SHE, Sektorkommando Herlev Kommandocentral SHE s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Placeringen er p.t. ukendt, men det er muligvis under den bygning, der var nabo til Herlev Rådhus. KC en må ikke forveksles med Områdekommando Herlev, selv om de ligger tæt på hinanden. 60

61 KC en blev nedlagt på et ukendt tidspunkt (senest i 1986) og underlagt SGX (Gladsaxe). SGX (Gladsaxe) og SBA (Ballerup) blev senere også nedlagt da sektorerne blev lagt sammen under navnet KDOCT/ANV (Kommandocentral Afsnit Nordvest). Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. SBA, Sektorkommando Ballerup Kommandocentral SBA s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. KC en ligger under den daværende Parkskolen nu SundhedsHuset. Indgangen. SundhedsHuset har Officiel indgang fra Gl. Rådhusvej, men indgangen til bunkeren ligger er fra Parkvej. Foto: Finn Syndberg

62 Situationsrummet (kaldet Kommandorum). Opstillingen og møblerne er ikke originale (se grundplanen). Foto: Steen Bøtker Grundplan. 62

63 KC en blev nedlagt da sektoren blev lagt sammen med SGX (Gladsaxe) og SHE (Herlev). Den bruges i dag som depot og til møder for det frivillige beredskab. Foto: Steen Bøtker STÅ, Sektorkommando Tåstrup Kommandocentral STÅ s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. STÅ blev senere omdøbt til ASY (Afsnit Syd). Læs derfor om bunkeren under ASY. SGO, Sektorkommando Glostrup 63

64 Kommandocentral SGO s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Læs den spændende artikel om KC en i Jysk Koldkrigsforenings medlemsblad her: 64

65 65

66 66

67 KC en blev nedlagt da sektoren blev lagt sammen med SRØ og SHV under navnet AVE (Afsnit Vestegnen). 67

68 SRØ, Sektorkommando Rødovre Kommandocentral SRØ s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. SRØ blev senere lagt sammen med de to andre sektorer SGO (Glostrup) og SHV (Hvidovre) under navnet AVE (Afsnit Vestegnen). Læs derfor mere om SRØ bunkeren under AVE. SHV, Sektorkommando Hvidovre Kommandocentral SHV s område under tiden i Civilforsvaret Storkøbenhavn. Sektorkommando Hvidovre var beliggende under en børneinstitution på Høvedstensvej 48, skråt over for kommunens vejplads. KC en blev nedlagt på et ukendt tidspunkt (senest i 1986) og området underlagt SRØ. SHV bunkeren blev fra da af overtaget af kommunens hjælpemiddelcentral som depot. SRØ og SGO blev senere også nedlagt da sektorerne blev lagt sammen under navnet AVE (Afsnit Vestegnen). Har du flere oplysninger/billeder håber vi du vil sende os en mail. 68

69 Kommandocentraler i Beredskab Storkøbenhavn Området blev inddelt i afsnit i hvilke der indgik fra 1-5 kommuner. Afsnitsinddeling. De enkelte afsnitskommandoer blev ledet af en Afsnitskommando (AKDO) bestående af en afsnitschef (ACH) og en politiinspektør. Organisationsplan. Afsnitschefen havde to vagthold af forbindelsesofficerer og følgende fire sektioner: 1. Logistiksektion med to vagthold af to logistikofficerer med stab 2. Kontaktgruppe civilt beredskab bestående af en repræsentant for hver kommune i afsnittet 69

70 3. Kommunikations- og ABC sektion bestående af en servicegruppe samt to vagthold med en leder og 4 menige. 4. Operationssektion med to vagthold af to operationsofficerer med stab Operationssektionens opgaver. Afsnitskommandoen skulle primært: Træffe beslutninger vedrørende indkvartering og forplejning, i tæt samarbejde med det civile beredskab i afsnittet. Levere entreprenørmateriel med videre, i tæt samarbejde med de civile beredskaber i afsnittet. Formidle informationer med mere, mellem de enkelte beredskabsstationer, udrykningsstationer og områdekommandoen. Yde den enkelte beredskabsstation og udrykningsstation den nødvendige støtte, til gennemførelse af indsatsopgaver, ved fremskaffelse af supplerende indsatsenheder med mere. Ved årtusindskiftet 1999/2000 var kommandocentralerne gjort klar til øjeblikkelig ibrugtagelse, da der var frygt for omfattende nedbrud i IT systemerne, når årstallet kom til at ende på "00". Frygten var baseret på at mange programmer kun angav årstal med to cifre. Man formodede derfor, at de interne ure i computerne ville foretage alle beregninger ud fra årstallet 1900 i stedet for årstallet Frygten var ubegrundet, da ingen større problemer opstod. Med baggrund i Rapport vedrørende Beredskab Storkøbenhavns opgavesæt godkendt af Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn på møde d. 13. juni 2001 blev det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse af afsnitskommandocentralerne inkl. inventar, tekniske installationer herunder ventilations- og nødforsyningsanlæg overdraget til de respektive afsnit/kommuner. På møde i Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn d. 29. september 2003 blev det besluttet at nedlægge såvel krigsstrukturen som Beredskab Storkøbenhavn. Den detaljerede handle- og tidsplan blev fastlagt d. 19. november 2003 til effektuering ultimo Som en del heraf blev kommandocentralerne nedlagt og kunne anvendes efter kommunernes skøn og behov. 70

71 AFR, Afsnit Frederiksberg Kommandocentral AFR s område svarede til Frederiksberg Kommune (området i tiden i Beredskab Storkøbenhavn svarede til under Civilforsvaret for Storkøbenhavn, hvor afsnittet blev kaldt AF). AFR KC ligger under Frederiksberg Rådhus. Den er på ca. 400 m2. og er opført samtidig med rådhuset dvs. færdiggjort i Hovedindgangen set inde fra bunkeren. Over døren ses overtryksventiler, til venstre for hjelme og gasmasker samt nødbelysning. Foto: Poul Holt Pedersen

72 Til venstre afsnitschefens kontor. Til højre politimesterens kontor. Foto: Poul Holt Pedersen Signalrum. Foto: Poul Holt Pedersen Højre side af situationsrummet. Foto: Poul Holt Pedersen

73 Skadelederen er holder til i venstre side af situationsrummet. På kortet, der hænger på væggen, anes magnetiske skilte med paddehatteskyer (i nederste venstre hjørne) klar til at blive sat på kortet, hvis en atombombe sprænger over byen. Foto: Poul Holt Pedersen Borgmesterens stempel står klar. Foto: Poul Holt Pedersen

74 ABS celle. På væggen over bordet hænger en geigertæller og en oversigt over de mest almindelige krigsgasser. Foto: Poul Holt Pedersen Til venstre: Køkken. Til højre: Opholdsrum og bagerst soverum. Bunkere bliver ofte ramt når der er heftige skybrud. Frederiksberg KC blev ramt af skybruddet i 2011 hvorfor der ses en affugter på billedet. Foto: Poul Holt Pedersen

75 Luftfiltreringen. Bunkeren har brøndboring i Grønnegården i Rådhuset. Foto: Poul Holt Pedersen Afsnittet havde skademeldeberedskab i rådhustårnet samt ejendommen Domus Vista. Sidst kendte Beredskabsøvelse i bunkeren var i Bunkeren er i dag lagt i dvale. Kommunen åbner den jævnligt for besøgende og er ved at indrette den til undervisningsbrug for skoler mm. Her ses hvordan kommunikationssystemerne har udviklet sig siden KC en har 8 telefonlinjer samt en direkte linje til politiet. Foto: Poul Holt Pedersen AKØ, Afsnit København Afsnit København blev dannet ved sammenlægningen af sektorerne SN (Nord), SV (Vest) og SØ (Øst). 75

76 Kommandocentral AKØ s område (eksklusiv Frederiksberg i midten) under tiden i Beredskab Storkøbenhavn. Bunkeren til Afsnit København ligger på Vigerslevvej i Valby v. Lykkebo skolen. Bunkeren er opført i 1983/1984. Bunkeren er identisk med Kommandocentral Syd (ASY), der er bygget lidt før. Indgangspartiet. Foto: Poul Holt Pedersen

77 Gang, der forbinder rummene samt køkken. Foto: Poul Holt Pedersen Nødbelysning og nødudgang. Foto: Poul Holt Pedersen

78 Gasfilter og BUKH 2 G 105 dieselmotor med påmonteret DAE G generator. Foto: Poul Holt Pedersen Grundtegning og tværsnit af bunkeren. Udlånt af Københavns Brandvæsen. 78

79 Med baggrund i Rapport vedrørende Beredskab Storkøbenhavns opgavesæt godkendt af Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn på møde d. 13. juni 2001 blev det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse af afsnitskommandocentralerne inkl. inventar, tekniske installationer herunder ventilations- og nødforsyningsanlæg overdraget til de respektive afsnit/kommuner. På møde i Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn d. 29. september 2003 blev det besluttet at nedlægge såvel krigsstrukturen som Beredskab Storkøbenhavn. Den detaljerede handle- og tidsplan blev fastlagt d. 19. november 2003 til effektuering ultimo Som en del heraf blev kommandocentralerne nedlagt og kunne anvendes efter kommunernes skøn og behov. Fra nedlæggelsen af Beredskab Storkøbenhavn har Københavns kommune som er den suverænt største af kommunerne haft et krisestyringscenter. Læs mere under København. I stedet for at lade Valby bunkeren stå tom og forfalde blev den overdraget til Københavns Brandvæsens videogruppe. Videogruppen dokumenterer hver eneste brand af en vis størrelse i Storkøbenhavn til brug for den efterfølgende evaluering og undervisning, så brandvæsenet kan blive endnu bedre til at håndtere kommende hændelser. AAM, Kommandocentral Afsnit Amager AAM dækkede over den del af Københavns kommune der ligger på Amager, Dragør og Tårnby kommuner - dvs. incl. noget af amtets område. AAM var tidligere Sektorkommandocentral for Amager (SAM) under Afsnit København. Der var dog tale om det samme geografiske område under begge de to inddelinger af Storkøbenhavn. Kommandocentralen Afsnit Amager (tidligere kaldet SAM for Sektor Amager) ligger på Gerbrandsvej 9 ved siden af Gerbrandskolen. Luftfoto af bunkeren, der ligger under legepladsen i midten af fotoet. Indgangen er i det grønne områdes øverste højre hjørne. Nødudgangen i det grønne områdes øverste venstre hjørne. Luftfoto udlånt af Københavns kommune. Bunkeren er opført i

80 Nedgangen til bunkeren (foto til venstre). Nedgangen fortsætter op igen i modsatte side, så en trykbølge uhindret kan passere. Indgangen er i tunnelens højre side, der her ses indefra (foto til højre). Stalddøren vejer 640 kg. og stammer oprindeligt fra en af de bunkere, der blev bygget af tyskerne under 2. verdenskrig. Foto: Poul Holt Pedersen Knagene er konstrueret så hjelmene kan hænge øverst og jakke nederst. Foto: Poul Holt Pedersen

81 KC en havde 10 centrallinjer, 9 beredskabslinjer og 41 telefoner. 34 af telefonerne er den relativt moderne model til højre, men der er også fire andre modeller herunder en enkelt gammeldags model (til venstre), hvilket skyldes, at man vil sikre, at der altid er mindst én, der fungerer i tilfælde af radioaktiv stråling eller EMP (Elektromagnetiske impulser, der udløses af en atomeksplosion). Telefoncentralen er i dag afmeldt og kun én linje er bevaret. Foto Poul Holt Pedersen Signalrum. Foto: Poul Holt Pedersen

82 Kantine/opholdsrum og køkken. Foto: Poul Holt Pedersen Hjelme, tæpper, reb, bårer, liggeunderlag, slanger mv. opbevares i et depotrum som supplement til de andre lagre, der har været placeret rundt omkring i byen. Foto Poul Holt Pedersen

83 Foto til venstre: Luft suges ind via kanalen i øverste venstre hjørne. Derefter ledes den gennem overtryksventiler, der automatisk lukkes af i tilfælde af trykbølge fra en atomeksplosion. Foto til højre: Luften passerer derefter et støvfilter. Foto: Poul Holt Pedersen Efter at luften har passeret støvfilteret kan det ledes gennem et gasfilter (ses nederst til venstre). Før luften ledes ind i KC en passerer det en varmeveksler. Foto: Poul Holt Pedersen

84 Eltavle til venstre. Brøndboring og vandtank til højre. Foto: Poul Holt Pedersen Sump med pumper til spildevand mv. Foto Poul Holt Pedersen. 84