STATUS. Statens it-projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS. Statens it-projekter"

Transkript

1 STATUS 01 Statens it-projekter

2 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold 1. IT-projektrådets vurdering...4 Fortsat projekter i rødt principper for statslige it-projekter...4 Effektiviseringsgevinster...5 Mange projektafslutninger...5 Urealistiske tidsplaner og forsinkelser...6 Udbud...6 EU-projekter giver nye udfordringer...7 Forandringsledelse i staten...7 It-projektrådets metode og tilgang også i Regionerne og Københavns Kommune...7 Eksternt review Statusoverblik...9 It-projekter vurderet til rødt trafiklys Projekter, der har været i rødt før: Projekter, der er i rødt for første gang:...10 Faktaboks 1 - Genbesøg...10 It-projekter vurderet til gult trafiklys...11 Udviklingen for røde og gule it-projekter siden seneste status Status på Statens it-projekter og programmer Faktaboks 2 Statens portefølje af nye, større it-projekter og programmer...13 Projektudgifter...15 Faktaboks 3 Baseline...15 Tidsplan...16 Gevinstrealisering...18 Formål...19 Leverandører Projektafslutning og gevinstrealisering Status på rådets arbejde...24 Risikoprofiler...24 Anbefalinger...25 Anbefalingernes værdi...26 Genbrug i kommune og regioner...27 Engelsk website It-projekter på vej i Appendiks

3 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold Faktaboksoversigt Faktaboks 1 Genbesøg Faktaboks 2 Statens portefølje af it-projekter og programmer Faktaboks 3 Baseline Tabeloversigt Tabel 1. Statusoverblik it-projekter...9 Tabel 2. Statslige it-projekter med indgåede kontrakter pr. første halvår Tabel 3. Afsluttede statslige it-projekter igangsat efter 1. januar Tabel 4. Forventede projektafslutninger og gevinstrapporteringer indtil næste statusrapportering. 23 Tabel 5. Anbefalingernes fordeling på emner Tabel 6. Liste over kommende statslige it-projekter Figuroversigt Figur 1. Faserne i den fællesstatslige it-projektmodel Figur 2. Ændringer i forventede projektudgifter i pct. af samlede projektudgifter...14 Figur 3. Gennemsnitligt procentuelt forbrug af projektudgifter i projekternes faser Figur 4. Forsinkelser af projekterne i forhold til baseline Figur 5. Forsinkelser ved EU-udbud Figur 6. Forsinkelser uden EU-udbud Figur 7. Ændringer i forventet nettonutidsværdi i forhold til baseline Figur 8. Oversigt over fordelingen af it-projekter og programmer efter deres primære formål Figur 9. Forsinkelser i afslutninger for it-projekter igangsat efter 1. januar Figur 10. Antal it-projekter fordelt efter andelen af ændringer i væsentligste risici Figur 11. Myndighedens vurdering af, om anbefalingerne er blevet fulgt Figur 12. Projektmyndighedernes vurdering af anbefalingernes værdi

4 STATENS IT-PROJEKTER 1/ 1. IT-projektrådets vurdering It-projektrådet er nedsat med henblik på at styrke professionaliseringen af statens it-projekter. Dette arbejde tager udgangspunkt i fem principper for statslige it-projekter. Som et led i denne indsats risikovurderer rådet alle statens it-projekter med et samlet budget på over ti It-projektrådet kan konstatere, at mange projekter rammes af forsinkelse. Det betyder, at det er særligt relevant at fokusere på to af de fem principper for statslige it-projekter: Projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål og de statslige it-projekter skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer. It-projektrådet vil have øget fokus på realistiske tidsplaner, styring af tid og levering til aftalt tid. Det synes lige nu at være den største udfordring for mange af de igangværende projekter. Fortsat projekter i rødt It-projektrådet opfordrer til, at myndighederne allerede tidligt er åbne om deres udfordringer, så de kan få sparring i tide. Fem it-projekter er vurderet til et rødt trafiklys. Det er ét mere end ved sidste status. De tre af projekterne er gået fra at være grønne til tæt på projektafslutning at gå i rødt. Rådet er opmærksomt på, at dette kan skyldes pludseligt opståede problemer eller for sen indmelding om problemerne til rådet. Rådet forudser, at det vil vise sig, at der i praksis er flere projekter, som har lignende vanskeligheder. Jo hurtigere It-projektrådet får kendskab til udfordringerne, desto bedre kan rådet hjælpe myndighederne. De to andre it-projekter, der er vurderet i rødt, har tidligere været vurderet i rødt. Det ene, DIAS fra SKAT, var ved forrige statusrapport vurderet til rødt trafiklys, da det viste sig, at de indkomne bud ved udbudsrunden var langt højere end myndigheden havde forudsat. Efter ny baseline og grønt trafiklys ved sidste status, er projektet nu i rødt igen. Det andet, Prüm Fingeraftryk fra Rigspolitiet, har ved de sidste tre statusrapporteringer været vurderet i rødt. Der har været dialog med Rigspolitiet om replanlægning af projektet. Det har ikke været muligt at gennemføre replanlægning med udgangspunkt i de nuværende projektplaner, selvom den indenlandske del af projektet nærmer sig målet. It-projektrådet noterer sig, 5 principper for statslige it-projekter 1. Staten skal være ambitiøs, men second mover, i digitaliseringen af den offentlige sektor. 2. Eksisterende løsninger skal genbruges i videst muligt omfang. 3. Alle it-projekter skal have klart beskrevne omkostninger, gevinster og effekter. 4. Projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. 5. De statslige it-projekter skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer. 4

5 STATENS IT-PROJEKTER 1/ at der er et problem i forhold til EU-aspektet af projektet, da test og godkendelse skal ske i samarbejde med EU-Kommissionen og på tværs af EU-lande. Fem it-projekter er denne gang vurderet til et gult trafiklys. Tre af projekterne er tæt forbundne, da de alle tre hører under Programmet for Grunddata. Datafordeler-projektet blev ved sidste statusrapport vurderet til at være i rødt, blandt andet på grund af en forsinkelse af udbuddet på 23 måneder. Dette skyldes den valgte metode og mange prækvalificerede udbydere. Forsinkelsen får konsekvenser for delprogrammerne om adresser og ejendomsdata, da de skal anvende Datafordeleren til at kunne udstille data. Det er ikke på nuværende tidspunkt vurderet, hvor stor forsinkelsen bliver for de to delprogrammer, da det først afklares under en fælles replanlægning af Programmet for Grunddata i efteråret. It-projektrådet vil i den forbindelse minde om, at det er vigtigt for myndighederne bag projekter og programmer, at de kortlægger afhængigheder og risikovurderer konsekvenser samt aktivt styrer afhængigheder, når der opstår problemer. Statslige myndigheder har i dag ikke tilstrækkelig opmærksomhed på afhængigheder mellem projekterne. It-projektrådet ser gerne, at den fællesstatslige projekt- og programmodel udvikles, så den understøtter arbejdet med kortlægning af afhængigheder, så myndighederne får nogle brugbare redskaber at styre dem efter. Effektiviseringsgevinster Det er ikke It-projektrådets opgave at tage stilling til, om det er de rigtige projekter, der sættes i gang. Rådet bemærker dog, at mindre end 30 pct. af de igangværende projekter har effektivisering som hovedformål. Det store flertal handler om at skabe kvalitetsløft i løsningerne og om implementering af lovgivning fra Folketinget eller EU. Yderligere skal It-projektrådet pege på, at de økonomiske gevinster af projekterne typisk høstes efter projekternes afslutning, og at det kan være svært for en organisation at bevare fokus på at høste gevinsterne, når projektet først er afsluttet. It-projektrådet har flere gange påpeget, at ansvaret for gevinstrealisering ofte ikke er tydeligt forankret i myndighederne, og rådet vil fremover følge op på, at gevinstrealiseringen faktisk finder sted. Mange projektafslutninger 10 ud af 45 it-projekter er nu afsluttet, og mange projekter forventes at afslutte i år. Desværre er der tegn på, at flere projekter ikke er så hurtige til at afslutte som forudsat i tidsplanerne. 5

6 STATENS IT-PROJEKTER 1/ It-projektrådet har endnu ikke evalueret alle ti projektafslutninger og kender derfor ikke årsagen til forsinkelserne, men rådet vil i det kommende halve år indsamle disse data. Indtil nu har der været en støt stigning i antallet af nye it-projekter i hver halvårsrapport, men tallet er nu ved at stabilisere sig. Det ser ud til, at der løbende projektafsluttes ca projekter årligt og et tilsvarende antal sættes samtidig i gang. Derfor vil rådet fremadrettet lægge mere vægt på projektafslutning og gevinstrealisering, så der i de kommende statusrapporteringer kan skabes et indblik i, hvor gode myndighederne er til at realisere de forventede gevinster. Urealistiske tidsplaner og forsinkelser Der er fortsat problemer med at lægge realistiske tidsplaner for it-projekter i staten. It-projektrådet har fundet indikationer på forskellige kulturer i forhold til at lægge tidsplaner, hvor nogle myndigheder lægger meget stramme tidsplaner ind for at fremskynde processen. Andre planlægger med skjulte buffere for at undgå synlige forsinkelser. Begge dele medfører problemer i projektets levetid, men især de meget stramme tidsplaner giver vanskeligheder, herunder ofte overskridelser af planen. En særlig problemstilling er, at udbud generelt varer meget længere end planlagt, og de projekter, der går i udbud, typisk har flere måneders overskridelser af tidsplanen. Rådet kan konstatere, at varigheden af udbuddene er kraftigt undervurderet af myndig hederne. Der ses en gennemsnitlig forsinkelse på fem måneder i denne fase, der i gennemsnit ligger på måneder. Det er, set ud fra rådsmedlemmernes erfaring, en meget lang anskaffelsesfase. It-projektrådet har sat øget fokus på forsinkelser i projektgennemførelsen. Herunder vil rådet overveje en ændret model for projektopfølgning, hvor tidsplanen først lægges fast efter gennemførelsen af udbud. Udbud Regeringen har nedsat et udbudslovsudvalg, der blandt andet skal udarbejde udkast til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer det nye EU-udbudsdirektiv. Rådet ser generelt et behov for at professionalisere udbudsprocessen, f.eks. ved at etablere et fælles kompetencecenter, som kan gennemføre store udbud for de statslige institutioner, så udbuddenes varighed nedbringes og tilpasses efter udbudsformen. Udbudslovsudvalgets arbejde er endnu ikke afsluttet. Forventningen er at aflevere udkast til lovforslag til erhvervs- og vækstministeren ultimo oktober. It-projektrådet følger arbejdet og har i samarbejde med leverandører og brancher givet input til forbedringer, som udbudslovsudvalget har til hensigt vil indgå som bilag til udbudslovsudvalgets rapport. 6

7 STATENS IT-PROJEKTER 1/ EU-projekter giver nye udfordringer It-projektrådet konstaterer, at især projekter, der har til formål at implementere EU-lovgivning, har urealistisk stramme tidsplaner, som ikke kan ændres. Det kan medføre, at et projekt i praksis kan være forsinket, inden det er gået i gang. Disse projekter kan derfor kun justere på scope eller økonomi, men ikke på tidsplanen. Digitaliseringsprojekter i Danmark skal ofte passe ind i et komplekst systemlandskab med mange integrationer og afhængigheder til andre it-projekter, da Danmark er nået langt i digitaliseringen af den offentlige sektor. Det betyder, at det kan være svært at reducere scope i projekterne, uden at samfundet mister den forventede værditilvækst. Rådet mener derfor, at det er nødvendigt, at staten arbejder på at skabe bedre rammer for projekter, der skal løfte EU-lovgivning i lande, der har en allerede meget digitaliseret offentlig sektor. Forandringsledelse i staten Det er rådets opfattelse, at der er behov for fokus på effektiv forandringsledelse i staten. Rådet har en opgave med at hjælpe og rådgive myndigheder, der har udfordrede it-projekter, men en af de væsentligste årsager til tidsplansoverskridelser er lange og komplicerede beslutningsprocesser i staten i forbindelse med større it-projekter. Det må bl.a. ses på baggrund af, at der ikke fra starten sker en tværgående prioritering af, hvilke større projekter der skal iværksættes. It-projektrådet har med mellemrum set, at linjeledelseskulturen i staten modarbejder bedste praksis inden for projektledelse i forhold til planlægning, bemanding, udførelse og ledelse af midlertidige organisationer. Det reducerer muligheden for at styre projekterne ideelt. Der er behov for, at staten fokuserer på at løfte kompetencerne på mellem- og toplederniveau inden for projektledelse, programledelse og styregruppearbejde. Der er dog allerede tegn på, at en mere tidssvarende ledelseskultur er ved at udvikle sig i nogle myndigheder i forhold til emner som governance og karriereveje for projektledere. Rådet vil fremover både støtte denne udvikling og samtidig pege på flere konkrete forbedringsmuligheder. It-projektrådets metode og tilgang også i Regionerne og Københavns Kommune Københavns Kommune har været på besøg i It-projektrådets sekretariat og har deltaget i en risikovurdering. Efterfølgende har Københavns Kommune besluttet at nedsætte sit eget It-projektråd. Statens It-projektråd har taget initiativ til et tilsvarende samarbejde med Danske Regioner og har tilbudt at risikovurdere et tværoffentligt it-projekt med regionerne, så der kan udveksles erfaringer, læres af metoden og om muligt etableres et samarbejde om de it-projekter, som gennemføres på tværs af stat og regioner. 7

8 anskaffelsesfasen. IT-projektrådet vil i rådets kommende arbejdsprogram se nærmere på, hvordan it-projekterne kan blive bedre forberedt. IT-projektrådet vil tage initiativ til, at der mere eksplicit efterspørges oplysninger om de påtænkte tekniske løsninger, og at dialogen omkring markedsafklaring og udbudsovervejelser skærpes i samarbejde med Kammeradvokaten og markedet. STATENS IT-PROJEKTER 1/ Modenhed og samarbejde Organisationens modenhed vurderes af både IT-projektrådet og myndighederne at udgøre en væsentlig risiko for it-projekterne. Der ses ikke tegn på, at risikoen falder, når projektet går videre i anskaffelses- og gennemførelsesfasen. Dialogen med myndighederne og direktionerne kan bidrage til at modne organisationerne. IT-projektrådet finder endsige, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til at dele it-kompetencer på tværs af statens institutioner, og at myndighederne med fordel kan fremme tværstatslig koordination og samarbejde på kompetenceområdet. IT-projektrådet fremhæver i den sammenhæng det fællesstatslige vurderingskorps, som er et eksempel på tværgående samarbejde, som kan tænkes videre i forhold til it-udvikling. Eksternt review It-projektrådet står foran et eksternt review i efteråret med projektet ekapital, som rådet har Statens anbefalet IT-projektråd i forbindelse med risikovurderingen af projektet, hvor rådet vurderede projektet i høj risiko, grundet et stort og ambitiøst scope sammenholdt med en meget stram tidsplan. Mogens Pedersen, formand Finansministeriet Statens It-projektråd Birgit Nørgaard, næstformand Bestyrelsemedlem Mogens Pedersen, formand Finansministeriet Birgit Nørgaard, næstformand Bestyrelsemedlem 5 8

9 STATENS IT-PROJEKTER 1/ 2. Statusoverblik Tabel 1. Statusoverblik it-projekter PROJEKT/ PROGRAM FASE INSTITUTION 2. HALVÅR HALVÅR 2. HALVÅR STATUS Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Gennemførelse Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet RejsUd Anskaffelse Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet Prüm fingeraftryk Gennemførelse Rigspolitiet, Justitsministeriet Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet (ny baseline) Værdipapirer 13/16 Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Forskudsopgørelsen Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Fællesoffentlig Datafordeler Gennemførelse Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet (ny baseline) Ejendomsdataprogrammet - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Adressedataprogrammet - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter RIS / RAS projektet Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Årsopgørelse Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Mobil Datafangst - Banedanmark, Transportministeriet Tema 2 - Banedanmark, Transportministeriet (ny baseline) Video 3 Gennemførelse Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet SARA (Fælles museums-it) Anskaffelse Kulturstyrelsen, Kulturministeriet PDE - Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn Anskaffelse Miljøstyrelsen, Miljøministeriet (ny baseline) IndFak Gennemførelse Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet Implementering af EU-fiskerireform i Danmark Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase 1 Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase 2 Anskaffelse Gennemførelse Gennemførelse NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ANPG Anskaffelse Rigspolitiet, Justitsministeriet Mini one stop shop Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Motorregistret II Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Datavarehus (DVH) Gennemførelse UNI-C, Undervisningsministeriet VEU-godtgørelsesdatabasen Gennemførelse UNI-C, Undervisningsministeriet SU-reformprojektet Gennemførelse Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet ekapital Analyse SKAT, Skatteministeriet Employee Interaction Center (EIC) Projekt Tidsstyring Gennemførelse Anskaffelse Forsvarets personeltjeneste, Forsvarsministeriet Forsvarets personeltjeneste, Forsvarsministeriet Igangsat efter statusrapportering Igangsat efter statusrapportering Igangsat efter statusrapportering 9

10 STATENS IT-PROJEKTER 1/ It-projekter vurderet til rødt trafiklys It-projektrådet har vurderet fem it-projekter til rødt trafiklys. Det er en stigning i forhold til sidste statusrapport. Et enkelt af projekterne var også i rødt ved seneste statusrapport, mens et andet tidligere har været i rødt. De tre andre projekter er vurderet i rødt for første gang. Projekter, der har været i rødt før: Prüm fingeraftryk blev ved sidste statusrapportering vurderet til at have et rødt trafiklys. Årsagen var en forsinkelse på ti måneder. It-projektrådet har forsøgt at replanlægge projektet i samarbejde med Rigspolitiet. Det har ikke været muligt, da tidsplanerne med EU-Kommissionen i forhold til test af løsningen ikke er kommet på plads. Projektets nationale del er nu tæt på afslutning og den internationale godkendelse håndteres uden for projektet i samarbejde med EU-Kommissionen. Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) rapporterede i sommeren om forsinkelser og fordyrelser af projektet, hvilket resulterede i et rødt trafiklys, hvorefter rådet var på genbesøg. Her blev et nyt budget og en ny tidsplan aftalt som en ny baseline for projektet. Dette skete efter at Folketingets Finansudvalg havde godkendt fortsættelsen af projektet, som er et krav ved væsentlige fordyrelser for projekter over 60 Projektet er pr. første halvår forsinket og fordyret i forhold til denne nye baseline 1. Finansudvalget har godkendt at fortsætte projektet ift. de nye projektplaner, såfremt at SKAT gennemfører et review. Projekter, der er i rødt for første gang: Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) er forsinket med 8,5 måneder og fordyret med 8,6 Forsvarskommandoen har oplyst, at den leverede løsning ikke levede op til forretningens krav og har derfor udskudt ibrugtagningen. Rådet har aftalt et genbesøg med Forsvarskommandoen, hvor der tages beslutning om korrigerende handlinger. RejsUd har været igennem et EU-udbud, der dog ikke gav et tilfredsstillende resultat. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at de derfor har valgt ikke at replanlægge projektet, men at fortsætte projektet med en forsinkelse ift. de oprindelige planer. Værdipapirer 13/16 er blevet forsinket med 12 måneder og fordyret med 8,1 SKAT har oplyst, at det skyldes, at projektets scope er udvidet med yderligere leverancer. Der er aftalt et genbesøg af projektet mellem It-projektrådet og SKAT, hvor der tages beslutning om korrigerende handlinger. Faktaboks 1 - Genbesøg Et genbesøg er et møde mellem det rådsmedlem, der risikovurderede it-projektet, og det ansvarlige direktionsmedlem fra myndigheden. Formålet med genbesøget er at bidrage til myndighedens beslutning om at få it-projektet tilbage på sporet, replanlagt eller at lukke projektet før tid. 1 I forbindelse med denne statusrapport har rådet valgt at anse SKAT s forventninger til DIAS fra aktstykket til Finansudvalget som projektets aktuelle status og dermed statusrapporteringen for første halvår. 10

11 STATENS IT-PROJEKTER 1/ It-projekter vurderet til gult trafiklys Forskudsopgørelse er forsinket med tre måneder. SKAT har oplyst, at afslutningen udskydes, da der efter aftale mellem projektet og SKAT s øvrige drift skal afvikles et AutoForskud i August. De tre projekter/delprogrammer, som indgår i Programmet for Grunddata, er alle vurderet til et gult trafiklys. Der er forskellige årsager til de gule trafiklys. For den fællesoffentlige Datafordeler skyldes det gule trafiklys dels, at betalingsprofilen ved kontraktindgåelsen er ændret så projektudgifterne igen er blevet øget, mens driftsudgifterne er blevet mindre. Samlet er nettonutidsværdien dog øget. Dertil lægges der vægt på, at konsekvenserne af Datafordelerens tidligere forsinkelse for resten af Grunddataprogrammet, endnu ikke er kendte. Det er således rådets vurdering, at Datafordeleren, som en essentiel brik i den samlede gevinstrealisering for alle dele af Grunddataprogrammet succes, ikke kan ses isoleret, men at dens succes også afhænger af den samlede succes for programmet. Grundet de endnu uklare konsekvenser for resten af programmet, er de to øvrige delprogrammer for Grunddataprogrammet, som er i rådets portefølje, også vurderet i gult. Der må også her forventes forsinkelser, idet forsinkelser forplanter sig til afhængige projekter. Derfor bliver det også nødvendigt at delprogrammer og projekter under Programmet for Grunddata revurderer tidsplanen og i den forbindelse sikrer, at den samlede tidsplan, gevinstrealisering og afhængigheder er fuldt kortlagt og dermed fremadrettet kan styres hensigtsmæssigt. RIS/RAS projektet er blevet ti måneder forsinket. SKAT har oplyst, at der mangler en endelig leverance af dokumentation fra leverandøren og en forlænget projektnedlukning, men at løsningen er sat i drift. Der er i medio september skrevet til de ansvarlige direktionsmedlemmer for projekterne, med oplysning om, at den indsendte statusrapport har givet anledning til, at It-projektrådet har vurderet projektet til et gult trafiklys. Der foretages ikke yderligere indsatser på baggrund af et gult trafiklys, men direktionsmedlemmerne får i mailen tilbudt sparring fra It-projektrådet, hvis de ønsker det. Udviklingen for røde og gule it-projekter siden seneste status Ved sidste statusrapportering blev fire it-projekter vurderet i rødt samt et i gult. To af disse fem projekter er nu afsluttet. Det gælder Værdipapirer 12 og Nyt ESDH i Udenrigstjenesten. Et af projekterne er nu vurderet til grønt trafiklys. Det gælder PDE - Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn. Det skyldes, at dette projekt efter seneste statusrapport er blevet replanlagt og har fået en ny baseline på baggrund af nye projektplaner. Fællesoffentlig Datafordeler var ved sidste status vurderet til rødt trafiklys, da det var forsinket 23 måneder. Det blev efterfølgende genbesøgt, replanlagt og fik en ny baseline baseret på et aktstykke til Finansudvalget. Projektet er, som tidligere nævnt, nu i gult. 11

12 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Det sidste af de fem, Prüm fingeraftryk, er fortsat i rødt ved denne statusrapportering. Det er som udgangspunkt kun muligt at blive replanlagt og få baseline ændret én gang i et projekts liv. Begge baselines (den først indmeldte og den nye) vil fremgå af statusrapporterne, jf. appendiks til denne rapport, hvor der er detaljerede oplysninger om projekterne. Det ligger It-projektrådet på sinde, at en myndighed ikke kan få en ny baseline blot for at vinde mere tid eller et bedre budget. Tildeles et projekt en ny baseline, er det et udtryk for, at der er sket markante (typisk eksterne) ændringer i projektet, som betyder, at baselinen bør ændres. It-projektrådet har ønsket, at det er gennemsigtigt, når et it-projekt får en ny baseline, og hvad begrundelsen er. 12

13 STATENS IT-PROJEKTER 1/ statens it-projekter 2/ 3. Status på Statens it-projekter og programmer Data til statusrapporten er indhentet i august og indeholder indberetninger for alle statslige it-projekter med et budget på over ti og programmer igangsat efter 2011, som ikke er afsluttet på tidspunktet for indhentning af status. Rapporten indeholder ikke status for it-projekter, der er igangsat før 2011, hvor It-projektrådet blev etableret, men beskriver udelukkende status og fremdrift for de it-projekter, som It-projektrådet har ansvaret for at følge. Statslige it-projekter og programmer med væsentligt it-indhold følger henholdsvis den fællesstatslige it-projektmodel og programmodel. De nuværende programmer er dog alle sat i gang før udviklingen af den fællesstatslige programmodel. Alle projekter og programmer har været igennem risikovurdering hos It-projektrådet. Faktaboks 2 Statens portefølje af nye, større it-projekter og programmer 45 it-projekter og programmer er risikovurderet siden 2011: 26 statusrapporterer for første halvår 10 er afsluttet 3 er sat i gang efter statusrapporteringen 2 er lagt sammen til ét program 45 forskellige it-projekter og programmer er siden 1. januar 2011 blevet risikovurderet af It-projektrådet. 26 er fortsat i gang. Denne statusrapport behandler detaljerede data fra disse 26 it-projekter og programmer, der tilsammen repræsenterer investeringer på 1,3 mia. kr. i staten og i øjeblikket forventer at høste 2,4 mia. kr. i økonomiske gevinster for den offentlige sektor. Nutidsværdien 2 af de samlede nettogevinster er på omkring 0,7 mia. kr. It-projekterne skal følge den fællesstatslige it-projektmodel, der består af fem overordnede faser: En idéfase, hvor den grundlæggende idé til projektet udtænkes En analysefase, hvor projektorganisationen er nedsat og det analytiske grundarbejde laves En anskaffelsesfase, hvor teknisk kravspecifikation og evt. udbud udføres En gennemførelsesfase, der rummer selve udviklingen og overgangen til drift En realiseringsfase, hvor projektorganisationen er endelig lukket og forretningen realiserer gevinsterne Figur 1 viser den fællesstatslige it-projektmodel. Der eksisterer også en fællesstatslig programmodel, men ingen programmer har endnu været sat i gang, efter modellen er blevet indført. Figur 1. Faserne i den fællesstatslige it-projektmodel Idé Analyse Anskaffelse Gennemførelse Ledelsesfase > Ledelsesfase Specificering > Udbud Ledelsesfase > Ledelsesfase Realisering 2 Nutidsværdien reducerer/diskonterer værdien af fremtidige udgifter og gevinster med 4 pct. om året (fastsat af Finansministeriet). 13

14 STATENS IT-PROJEKTER 1/ It-projektrådet trafiklysvurderer i forbindelse med denne rapport alle 26 projekter og programmer. Vurderingen bygger på myndighedernes nuværende forventninger til tidspunkt for projektafslutning, projektøkonomi og gevinstrealisering set i forhold til den indmeldte baseline samt It-projektrådets kendskab til projektets risici, og hvad rådet generelt vurderer, er risikabelt for et it-projekt. Alle økonomiske data fra før er opjusteret til pris- og lønniveau for. Det betyder, at beløbene, efter almindelig praksis, er forhøjet for at afspejle den generelle stigning i priser og lønninger, så tal fra kan sammenlignes direkte med tal fra tidligere år. De enkelte projektmyndigheders indrapporteringer kan ses i detaljeret form i appendikset til denne rapport. Nogle it-projekter kan være fortrolige under udbud eller af sikkerhedshensyn. De er markeret som fortrolige i statusrapporten. Figur 2. Ændringer i forventede projektudgifter i pct. af samlede projektudgifter Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Værdipapirer /2016 Fællesoffentlig Datafordeler SARA (Fælles museums-it) Forskudsopgørelse Motorregistret II RejsUd VEU-godtgørelsesdatabasen Tema 2 Mobil datafangst IndFak Prüm fingeraftryk Implementering af EU landbrugsreform, fase 1 Implementering af EU landbrugsreform, fase 2 Mini one stop shop Fortroligt Digitalisering af selskabskatten (DIAS) Fortroligt 0 Pct

15 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Projektudgifter Af de 26 projekter og programmer har 16 meldt om ændringer i deres projektudgifter i forhold til de oprindelige planer, se figur 2. Tre af disse projekter indmeldte allerede ved seneste statusrapportering en forventning om lavere udgifter, mens resten er nye vurderinger siden sidste statusrapport. Projektøkonomien indeholder også en risikopulje til håndtering af risici og usikkerhed. Den beregnes på baggrund af en gennemsnitlig vurdering af sandsynligheden og konsekvensen af de konkrete risici i hvert enkelt projekt, og budgetoverskridelser er altså udover denne pulje. Som projektet skrider frem, vil puljen enten blive brugt, når en risikohændelse finder sted, kunne nedskrives, når usikkerheden bliver mindre, eller vise sig for lille, hvis der ikke er afsat midler nok til at dække konsekvenserne af indtrufne risikohændelser. Faktaboks 3 Baseline Baseline for et it-projekt eller program er myndighedernes oprindelige forventninger til projektudgifter, nettonutidsværdi og kvalitetsløftsgevinster (ikke-økonomiske gevinster samt økonomiske gevinster for virksomheder og private). Baseline indmeldes til It-projektrådet efter risikovurderingen, og når direktionen har taget stilling til anbefalingerne og har godkendt business casen. For it-projekter over 60 fastlægges baseline med den business case, som er forelagt Folketingets Finansudvalg. Fordelingen af udgifter er ændret en smule i retning af et større gennemsnitligt forbrug i analysefasen i procent. Det er en positiv udvikling, men det er fortsat It-projektrådets vurdering, at der med fordel kunne arbejdes med flere og bedre analyser. Der indmeldes fortsat it-projekter til risikovurdering i rådet, som mangler væsentlige analyser og udarbejdelse af strategier. Det er dog blevet bedre, og som tallene i figur 3 indikerer, anvendes der også flere midler i analysefasen end tidligere 3. Figur 3. Gennemsnitligt procentuelt forbrug af projektudgifter i projekternes faser 6 pct. 10 pct. Analyse Anskaffelse Gennemførsel 84 pct. 3 Der er ikke krav om, at it-projekterne opgør udgifter til idéfasen, de angivne udgifter til denne fase er derfor taget ud. To projekter har indmeldt mindre udgifter i realiseringsfasen. Projekterne bør formelt være nedlukket på dette tidspunkt, derfor er disse udgifter lagt sammen med gennemførelsesfasen for at sikre sammenlignelighed. 15

16 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Tidsplan Syv af de 26 it-projekter forventer ikke at kunne holde tidsplanen. To projekter, Prüm Fingeraftryk og RIS/RAS, var også forsinkede ved sidste status. De andre forsinkelser er nye overskridelser siden seneste statusrapportering. I figur 4 vises it-projekternes forsinkelser i forhold til deres baseline. De fortrolige projekter, Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) samt Mini One Stop Shop (M1SS), indgår ikke i figuren. It-projekternes oprindelige baseline er vist med blå farver. De røde farver viser den nuværende tidsplan. Den grønne farve viser en ny baseline. Den sorte søjle er tidspunktet for statusrapporteringen. Figur 4. Forsinkelser af projekterne i forhold til baseline PROJEKT/PROGRAM Prüm fingeraftryk Mobil Datafangst Video 3 Fællesoffentlig Datafordeler Tema 2 Implementering af EUlandbrugsreform, fase 1 Årsopgørelse PDE Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn Online trådløse scanner på Forsvarets depoter (POTS) Forskudsopgørelse RIS/RAS projektet Værdipapirer /2016 RejsUd IndFak Adresseprogrammet Ejendomsprogrammet Datavarehus (DVH) VEU-godtgørelsesdatabasen Implementering af EUlandbrugsreform, fase 2 Momsregister II SARA (Fælles museums-it) SU-reformprojektet ANPG Implementering af EUfiskerireform i Danmark OPRINDELIG BASELINE NUVÆRENDE TIDSPLAN NY BASELINE 16 Anskaffelsesfase Anskaffelsesfase Anskaffelsesfase Gennemførelsesfase Gennemførelsesfase Gennemførelsesfase

17 STATENS IT-PROJEKTER 1/ En af de typiske kilder til forsinkelser i projekter, er at anskaffelsesfasen bliver længere end planlagt. Fasen indeholder både specificering og et evt. EU-udbud. Erfaringsmæssigt har rådet endnu ikke oplevet, at et EU-udbud tager mindre end seks måneder, men der bliver stadig planlagt projekter med relativt korte anskaffelsesfaser, selv om de skal i udbud. Blandt projekterne i statusrapporten tegner der sig et klart billede af, at projekter, der indeholder et EU-udbud, hyppigere overskrider tidsplanen for anskaffelsesfasen end dem, der ikke indeholder et udbud. De projekter, der rummer et EU-udbud, og som bliver forsinkede i anskaffelsesfasen, overskrider gennemsnitlig tidsplanen for fasen med 89 pct. Figur 5. Forsinkelser ved EU-udbud Projekter med EU-udbud Har projektet overholdt tidsplanen for anskaffelsefasen? 20 pct. Holdt tidsplan Overskred tidsplanen 80 pct. Figur 6. Forsinkelser uden EU-udbud Projekter uden EU-udbud Har projektet overholdt tidsplanen for anskaffelsefasen? 31 pct. Holdt tidsplan Overskred tidsplanen 69 pct. 17

18 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Gevinstrealisering I den indmeldte business case fremgår de gevinster, projektet forventer at realisere. De er opdelt i to typer: Økonomiske gevinster, som kan realiseres ved fremtidige besparelser eller produktivitetsforbedringer i de offentlige budgetter. Her måles på nutidsværdien af projekternes nettogevinster. Kvalitetsløftsgevinster, som kan være ikke-økonomiske gevinster (f.eks. bedre offentlig service for borgerne) eller samfundsøkonomiske gevinster (f.eks. mindre administrative byrder for virksomheder). 17 projekter har indrapporteret ændringer i deres forventede nettonutidsværdi i forhold til deres oprindelige forventninger, se figur 7. Der er flere opjusteringer end nedjusteringer, hvilket hovedsageligt hænger sammen med, at mange projekter har reduceret deres forventninger til de samlede projektudgifter. Finansministeriet har i sommeren lettet kravene til afkast ved offentlige investeringer og nedjusteret diskonteringsrenten fra fem til fire procent, så nutidsværdien af fremtidige gevinster nu vurderes højere end tidligere For projekter, hvor baseline er blevet fastlagt inden denne ændring, vil genberegning af business casen nu give en lille forbedring. af disse forandringer har dog ændret grundlæggende på, hvilke it-projekter, der isoleret set er en god forretning, og de forklarer ikke al variation på gevinstsiden. Figur 7. Ændringer i forventet nettonutidsværdi i forhold til baseline Værdipapirer /2016 Forskudsopgørelse Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) SARA (Fælles museums-it) VEU-godtgørelsesdatabasen RIS/RAS projektet Mobil Datafangst RejsUd Motorregistret II Tema 2 Fællesoffentlig Datafordeler Implementering af EU landbrugsreform, fase 1 Prüm fingeraftryk IndFak Implementering af EU landbrugsreform, fase 2 Mini One Stop Shop Fortroligt Digitalisering af selskabskatten (DIAS) Fortroligt Pct

19 STATENS IT-PROJEKTER 1/ For eksempel har Fællesoffentlig Datafordeler indgået en kontrakt, der betyder højere etableringsudgifter, men lavere driftsudgifter. Det har betydet en lille stigning i nettonutidsværdien på trods af de højere projektudgifter. Samtlige projekter forventer desuden at realisere alle oprindeligt planlagte kvalitetsløftsgevinster fuldt ud. Dette billede har været gennemgående i samtlige statusrapporteringer. Formål Statens store it-projekter deles op i tre primære formål: Effektivisering Lovgivning Kvalitetsløft I figur 8 fremgår opdelingen på de tre formål. Opdelingen er foretaget som et skøn og er myndighedens egen vurdering. Myndigheden er blevet bedt om at vælge det primære formål. Et projekt, som er defineret som et kvalitetsløfts-projekt, kan godt samtidig implementere lov og have effektiviseringsgevinster. For projektudgifterne er tendensen, at projekter, der sættes i gang med det formål at implementere lovgivning, koster markant mere end projekter, der har kvalitetsløft som formål. Figur 8. Oversigt over fordelingen af it-projekter og programmer efter deres primære formål 7 Effektivisering Lovgivning Kvalitetsløft

20 STATENS IT-PROJEKTER 1/ Leverandører 18 af de igangværende 26 it-projekter har indgået kontrakt og oplyst deres hovedleverandør. Oplysninger om DIAS er fortrolige, hvorfor de ikke fremgår af listen. Tabel 2. Statslige it-projekter med indgåede kontrakter pr. første halvår HOVEDLEVERANDØR(ER) PROJEKT CGI VEU-godtgørelsesdatabasen CGI Mini one stop shop (M1SS) CGI, Geokon A/S PDE -Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn CSC Værdipapirer /2016 CSC Årsopgørelse (ÅROP13) IBM Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) KMD Forskudsopgørelsen (forskud 14) KMD Fællesoffentlig Datafordeler Netcompany Datavarehus (DVH) Netcompany Motorregistret II Steria RIS / RAS projektet Steria Prüm fingeraftryk Eltel Networks Video 3 itelligence Mobil Datafangst Miracle A/S IndFak Traen Implementering af EU landbrugsreform i Danmark, fase 2 Visma Implementering af EU fiskerireform i Danmark 20

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 2013 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statslige myndigheders it-projekter.... 7 Udviklingen siden sidste rapportering..................................................................................................................10

Læs mere

STATUS. Statens itprojekter

STATUS. Statens itprojekter STATUS 2 214 Statens itprojekter INDHOLD 1. It-projektrådets vurdering... 3 Mange projekter går efter planen... 3 Rescoping...3 Indsatser i den kommende rådsperiode... 4 215 bliver et travlt år... 5 2.

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

STATENS IT-PROJEKTER 2/2015 INDHOLD

STATENS IT-PROJEKTER 2/2015 INDHOLD 2 5 INDHOLD 1. It-projektrådets vurdering... 2 Styring og planlægning kræver gode kompetencer... 2 Rekruttering og fastholdelse af projektmedarbejdere... 3 Mere situationsbestemt rådgivning... 3 Dialog

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

STATENS IT PROJEKTER 1/2016 INDHOLD

STATENS IT PROJEKTER 1/2016 INDHOLD 1 6 INDHOLD 1. It projektrådets vurdering... 2 It projektrådet har skabt værdi... 2 Det vigtige leverandørsamarbejde... 3 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi... 4 It projekterne i It projektrådets

Læs mere

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Oversigt over statslige it-projekter. 1. halvår 2013

Oversigt over statslige it-projekter. 1. halvår 2013 Oversigt over statslige it-projekter Indhold Retningslinjer...3 Læsevejledning...4 Digitalisering af selskabsskatten (DIAS)...5 Forskudsopgørelsen 214...6 Kontrolsystem til monopolspil (MOS)...8 Mini one

Læs mere

Oversigt over statslige it-projekter. 2. halvår 2012

Oversigt over statslige it-projekter. 2. halvår 2012 Oversigt over statslige it-projekter 2. halvår Indhold Læsevejledning...4 RETningsLinjeR...3 PDE...5 Video 3..............................................................................................

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Afgjort den 18. september 2014

Afgjort den 18. september 2014 Aktstykke nr. 93 Folketinget 2015-16 Afgjort den 18. september 2014 Tidligere fortroligt aktstykke Q af 18. september 2014. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 93 Skatteministeriet.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12.

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. Aktstykke nr. 53 Folketinget 2014-15 Afgjort den 13. marts 2014 Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. november 2014. 53 Finansministeriet.

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. Aktstykke nr. 56 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. 56 a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker Retningslinjer for udformningen af it aktstykker September 2012 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Nyt kapitel 1. Formål Med Budgetvejledning 2011 punkt 2.2.18 It-projekter er der indført

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens udbud af drift og vedligeholdelse af større it-systemer

Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens udbud af drift og vedligeholdelse af større it-systemer Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens udbud af drift og vedligeholdelse af større it-systemer April 2016 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Aktstykke nr. 74 Folketinget Afgjort den 31. marts Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016.

Aktstykke nr. 74 Folketinget Afgjort den 31. marts Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016. Aktstykke nr. 74 Folketinget 2015-16 Afgjort den 31. marts 2016 74 Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016. a. Skatteministeriet skal hermed anmode om Finansudvalgets tilslutning til, at den totaløkonomiske

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor Evaluering af Itprojektrådet og Ministeriernes projektkontor 2016 Indhold 1. Indledning 4 2. Øget ledelsesfokus 7 3. Øget fokus på risikovurdering 9 4. Udbredelse af den fællesstatslige it-projektmodel

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. Aktstykke nr. 132 Folketinget 2015-16 132 Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte projektet vedrørende udviklingen

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt T A L E Tale ved samråd om PROASK den 8. april 2014 Det talte ord gælder 8. april 2014 J.nr. 2014-2704 CAAU/cso Samrådsspørgsmål

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Bilag 1. Digitaliseringsstyrelsen. Projekt: NemLogin

Bilag 1. Digitaliseringsstyrelsen. Projekt: NemLogin Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del, endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt Bilag 1 Digitaliseringsstyrelsen Projekt: NemLogin Formålet med den nye og

Læs mere

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING?

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? Lars Mathiesen, Professionelt bestyrelsesmedlem og executive advisor (Tidl. Direktør i

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10 Afgjort den 10. december 2009 164 Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde

Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Kodeks for det gode kundeleverandørsamarbejde Oktober 2016 Kodeks for det gode kunde- leverandørsamarbejde Oktober 2016 1 Kodeks for det gode kunde-leverandørsamarbejde Oktober 2016 Publikationen er produceret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12 Afgjort den 13. juni 2012 110 Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Indledning Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11. Bilag Afgjort den 18. juni 2009. Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11. Bilag Afgjort den 18. juni 2009. Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 18. juni 2009 Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009. 110 a. Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012

Afgjort den 7. juni 2012 Aktstykke nr. 167 Folketinget 2014-15 (2. samling) Afgjort den 7. juni 2012 Tidligere fortroligt aktstykke O af 29. maj 2012. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af den 25. september 2015.

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Side 2 af 5 Tabel 1 Ministeriernes rapporterede indkøb på udvalgte indkøbskategorier 2014 (mio. kr.) Konsulentydelser (ej IT)

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006. Finansudvalget Aktstk. 151 - Svar på 9 Spørgsmål 7 Offentligt j.nr. 06-052864 Dato : Til Folketingets Finansudvalg Ad Aktstk. 151 SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2 Hermed sendes svar på spørgsmål

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere