OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET"

Transkript

1 OMRÅDFORYLS FUGLKVARTRT 1

2 Hvad er en områdefornyelse? n områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret indsats. Målet er at forbedre det fysiske, sociale og kulturelle miljø i et udsat kvarter. I København bliver et kvarter udvalgt til områdefornyelse efter socioøkonomiske og bygningsmæssige parametre. Der ses bl.a. på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og antallet af små lejligheder med basale mangler som toilet og bad i kvarteret. n områdefornyelse tager udgangspunkt i kvarterets ønsker og en række kommunale strategier, politikker og mål. 2

3 IDHOLD ITRODUKTIO FORORD TKIK- OG MILØBORGMSTR FORORD FORM FOR STYRGRUPP OMRÅDFORYLS I FUGLKVARTRT FUGLKVARTRT VST IDSATSOMRÅD OMDALS AF STÆRVOMRÅDT IDSATSOMRÅD DT GRØ LØFT FUGLKVARTRT ØST IDSATSOMRÅD BYRUM IDSATSOMRÅD SKOL SOM DYAMO IDSATSOMRÅD SOCIALØKOOMISK VÆKSTZO FÆLLS IDSATSOMRÅDR I FUGLKVARTRT ØST OG VST IDSATSOMRÅD GRØ TAG IDSATSOMRÅD TRAFIKAALYS IDSATSOMRÅD FUGLFRØ - PUL TIL SMÅ, SIKR SUCCSR BYFORYLS - BHOV OG MULIGHDR SÅDA ARBDR VI SÅDA GORD VI FRM MOD KVARTRPLA D VIDR PROCS FTR KVARTRPLA R GODKDT OMRÅDFORYLSRS ORISRIG SAMARBD OG PARTRSKABR KOMMUIKATIO I FUGLKVARTRT ØKOOMI FORAKRIG - FRA IDSATS TIL BÆRDYGTIG UDVIKLIG VALURIG

4 ITRODUKTIO Kære Læser Du sidder med de endelige kvarterplaner for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest. Disse visionære og meget ambitiøse kvarterplaner er blevet til i samarbejde med lokale kræfter beboere, foreninger, skoler og erhvervsdrivende i Fuglekvarteret. Der er tale om kvarterplaner for to selvstændige områdefornyelser Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have et fælles sekretariat, en fælles kommunal koordinationsgruppe og en fælles styregruppe. De to områdefornyelser omtales i dagligdagen med fællesbetegnelsen Områdefornyelse Fuglekvarteret, hvorfor dette navn også vil optræde her i kvarterplanerne. Fuglekvarteret Vest er afgrænset af Borups Allé, Hulgårdsvej, Frederikssundsvej og Mågevej. Indsatsområderne i Fuglekvarteret Vest er Omdannelse af Stærevejsområdet og Det grønne løft. Målet er at skabe bedre livskvalitet for områdets beboere og gøre det til et grønt og attraktivt kvarter at bo og opholde sig i. Fuglekvarteret Øst er afgrænset af ordre Fasanvej og Hillerødgade mod syd, Borups Allé og Hulgårdsvej mod vest og Frederikssundsvej mod øst. Indsatsområderne i Øst er Byrum, Socialøkonomisk vækstzone og Skolen som dynamo. Områdefornyelsen vil med flere mødesteder skabe rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs, inddrage kvarterets skoler i arbejdet med at løfte kvarteret og tiltrække socialøkonomiske virksomheder. Samlet skal indsatserne dels vise nye veje for byudvikling og dels skabe alternative beskæftigelsesmuligheder for de udsatte grupper, der bor i og bruger kvarteret. Fælles indsatser grønne haver i himmelhøjde og bedre byliv De to områdefornyelser har tre fælles indsatsområder. Med en fokuseret satsning på Grønne tage er ambitionen at vise nye veje for, hvordan der kan skabes grønne tage i et eksisterende byområde og dermed bidrage til at nå Københavns Kommunens mål i klimaplanen fra n overordnet Trafikanalyse skal føre til en trafikal masterplan, der kan danne grundlag for bedre trafikale forhold, og en fælles bylivspulje Fuglefrø skal inddrage borgerne og virke som katalysator for mere byliv i Fuglekvarteret. På de kommende sider beskriver vi indsatsområder og konkrete projekter i henholdsvis Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst. Det er under hvert projekt angivet, om det er fuldt eller delvist finansieret, dvs. om der skal arbejdes for at skaffe yderligere finansiering, om der allerede er fundet medfinansiering eller om Områdefornyelse Fuglekvarteret selv afholder alle udgifter. Små fuglehuse markerer under beskrivelsen af hvert projekt i kvarterplanen, hvilke år det er aktivt. Herefter kan du læse, hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder, og hvordan beslutningerne bliver taget. Sammen med kvarterplanerne har Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejdet en investeringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udviklingspotentialerne i det nordvestlige København og inviterer bygningsejere, virksomheder m.fl. til et samarbejde om at udvikle Bispebjerg og Fuglekvarteret. Investeringsredegørelsen findes som bilag til kvarterplanerne. Rigtig god læselyst! 4

5 FUGLKVARTRT VST ørrebro St. ØST 5

6 FORORD TKIK- OG MILØBORGMSTR Fuglekvarteret er en charmerende blanding mellem det rå industrikvarter, ny og gammel bebyggelse, små og store virksomheder. Der er hele syv skoler, ordvestparken og ikke mindst en mangfoldighed af mennesker med drømme og ideer for deres kvarter. Fuglekvarteret er helt sit eget. Det skal vi holde fast i og bruge aktivt i de kommende års fornyelse. Områdefornyelse Fuglekvarteret er den første områdefornyelse, vi sætter i gang, efter at jeg sammen med de seks andre borgmestre i København har lavet én samlet politik for udsatte byområder. n styrke ved de områdebaserede indsatser er, at de har stor betydning for sammenhængskraften i byen. Politik for Udsatte Byområder prioriterer netop denne indsats, og lægger vægt på, at den kommunale drift i området er i top, så de udsatte områder kommer på niveau med resten af byen. For mig er det vigtigt, at alle københavnere, også i de udsatte områder, har de bedste muligheder for et godt storbyliv. Byrummet skal invitere til leg og bevægelse, og man skal have lyst til og føle sig tryg ved at færdes i byen. t godt storbyliv kræver, at der er tidssvarende boliger med bad og toilet, indbydende mødesteder, muligheder for at deltage i fællesskaber og gode betingelser for en meningsfuld hverdag. Områdefornyelserne i Fuglekvarteret er en fantastisk mulighed for, at vi sammen kan give kvarteret et løft. Kvarteret har nogle sociale udfordringer, som Områdefornyelse Fuglekvarteret skal være med til at rette op på. Bl.a. er der en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet, og mennesker som har været på kant med loven. ogle steder er kvarteret slidt, og der er områder, hvor kvarteret ikke hænger sammen. Ved at gøre byrummene mere indbydende, skabe nye mødesteder og muligheder for beskæftigelse skal vi gøre kvarteret mere attraktivt at bo og færdes i. Heldigvis er der mange ressourcer skoler, foreninger, erhvervsliv og lokale ildsjæle at trække på, som bliver helt uundværlige i fornyelsen af kvarteret. København er inde i en rivende udvikling. Vi byder velkommen til ca nye københavnere hver måned, og en række af byens kvarterer har allerede fået mærkbare løft. Fuglekvarteret skal være attraktivt for de mange nye københavnere, men også give dem der allerede bor i kvarteret en oplevelse af, at der bliver skabt fornyet liv i deres kvarter, samtidig med at de gode ting bliver bevaret eller styrket. Områdefornyelse Fuglekvarteret kommer til at styrke sammenhængskraften i kvarteret ved at skabe rammer for nye samarbejder og fællesskaber på tværs af beboere, foreninger, offentlige institutioner og private virksomheder. Det er mit håb, at der kommer til at ske mærkbare forbedringer, samtidig med at kvarteret bevarer sit særkende. Med en områdefornyelse, hvor vi lægger vægt på at høre og inddrage de nuværende beboere og brugere, er jeg sikker på, at det vil lykkes. eg håber og tror på, at Områdefornyelse Fuglekvarteret ved vejs ende har skabt nye frugtbare samarbejder, synlige fysiske resultater og nye stærke fællesskaber. Men også et pulserende byliv og nye tidssvarende boliger, der kan danne en solid ramme om Fuglekvarterets egenart og mangfoldighed. Rigtig god arbejdslyst! Ayfer Baykal Teknik- og Miljøborgmester 6

7 FORORD FORM FOR STYRGRUPP Så kom områdefornyelsen til Fuglekvarteret! eg er rigtig glad for, at vi nu har fået denne enestående mulighed for at give vores kvarter et løft. eg holder meget af kvarterets mangfoldighed og skæve og upolerede sider. Kvarteret rummer rigtig mange menneskelige ressourcer, ikke mindst syv skoler, nogle handlekraftige erhvervsdrivende og nogle få, men engagerede foreninger. eg glæder mig til, at vi nu får lejlighed til at skabe et endnu bedre kvarter med et stærkt fælles bånd. Kvarterplanerne er resultatet af en intens og inspirerende første fase i Områdefornyelsernes levetid. Kvarterets beboere og brugere har sammen lagt store kræfter i at udvikle ideer og formulere projekter, der kan løfte lige netop Fuglekvarteret. Gule post-its og løse ideer er blevet til reelle projekter, og snart kan vi se fremad mod arbejdet med at konkretisere og realisere projekterne. Mange har allerede givet deres mening til kende og vist deres interesse, så jeg er meget optimistisk med hensyn til det fremadrettede arbejde. Det bliver styregruppens opgave at sørge for, at projekterne kan være med til at skubbe en positiv udvikling i gang, og at projekterne afspejler kvarterets behov og ønsker bedst muligt. Vi vil arbejde for at skabe rammerne for holdbare fysiske forbedringer, og sammen med de lokale kræfter i kvarteret danne nye stærke fællesskaber. Styregruppen har en ambition om, at Områdefornyelserne skal realiseres med inddragelse af de lokale kræfter i området. Her er dialogen et vigtigt redskab, der skal sikre, at de berørte parter bliver involveret i forbindelse med udformningen af projekterne. At vi som eksperter på kvarteret bidrager, vil sikre at projekterne bliver udformet med respekt for kvarteret, og at der bliver skabt et reelt ejerskab. eg håber, at Områdefornyelserne kan være med til at styrke fællesskabet i kvarteret, men forhåbentlig også bidrage til at skabe arbejdspladser for lokale ledige. Processen og de positive resultater den kaster af sig, er med andre ord lige så vigtige som de færdige resultater. Det bliver en stor udfordring at få skabt forbedringer med positiv indflydelse på livet i Fuglekvarteret. Vi kommer til at gå på kompromis og indimellem også lede efter nye veje. Men det skal også være sjovt, og jeg er sikker på, at de mange nye samarbejder og fællesskaber vil gøre det til en god oplevelse at være med i Områdefornyelse Fuglekvarteret lige meget om man ønsker at deltage i stor eller lille skala. Det er vigtigt, at vi husker på, at Områdefornyelserne ikke er isolerede indsatser. Kvarterplanens projekter lægger allerede nu op til en stor sammenhæng med målsætningerne i Udviklingsplanen for Bispebjerg/ordvest og Bispebjerg Bydelsplan. Det bliver derfor styregruppens opgave at sørge for, at der også er sammenhæng med kommunens politikker og strategier, når kvarterplanens projekter skal realiseres. På styregruppens vegne vil jeg gerne takke alle, der har engageret sig i den første fase frem til, at vi nu har kvarterplanerne i hånden. eg synes, vi allerede er kommet et godt stykke vej. Det er mit håb, at endnu flere vil engagere sig i Områdefornyelserne i fremtiden, og at vi kan fastholde den samme gejst, som er blevet udvist indtil nu. Så er jeg sikker på, at vi kan skabe nogle fantastiske resultater i Fuglekvarteret. På vegne af styregruppen Finn Dyrby Hermansen Formand for styregruppen 7

8 Områdefornyelse I Fuglekvarteret Med Områdefornyelse Fuglekvarteret vil der blive skabt synlige fysiske aftryk i kvarteret og unikke samarbejder mellem de lokale kræfter. Men Områdefornyelse Fuglekvarteret er ikke en isoleret indsats. Fuglekvarteret er en del af København og Bispebjerg bydel, og udviklingen af kvarteret er dermed også en del af både tidligere indsatser og nuværende politikker. Kvarterløft ordvest igangsatte gode initiativer i perioden , som er værd at bygge videre på. Men det står klart, at områdefornyelserne i Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest er igangsat, fordi de to kvarterer har nye behov. Der bliver bygget metro ved ørrebro Station, der kommer måske en letbane ud af Frederikssundsvej, og Bispebjerg Hospital er midt i en større omdannelse og udvidelse. BIBLIOTKT på Rentemestervej er et kulturelt centrum og omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Ungdomshuset på Dortheavej og nye, kreative erhvervsvirksomheder skaber liv i bydelen, der også er præget af en række uddannelsesinstitutioner. Butikkerne på Frederikssundsvej har de seneste fem år ændret karakter og er i dag præget af en lang række butikker, der leder tankerne hen på varmere himmelstrøg. Der er flere indsatser i Bispebjerg bydel, der sigter mod at videreudvikle bydelens store potentialer. Desuden indskriver Områdefornyelse Fuglekvarteret sig i flere af kommunens nuværende politikker og initiativer. De vigtigste er: Metropol for mennesker Københavns Kommune vil være verdens bedste by at leve i. Byen skal være bæredygtig med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Denne overordnede vision for et bedre københavnerliv har tre hovedmål: Mere byliv for alle, 8 Flere går mere, Flere bliver længere. Med udgangspunkt i disse tre mål vil områdefornyelserne skabe et kvarter med et godt og rigt byliv, hvor kvarterets beboere deltager aktivt. Københavns Klimatilpasningsplan Københavns Kommune vedtog i 2012 en klimatilpasningsplan, der beskriver hvordan København kan blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025, og hvordan byen kan tilpasse sig de fremtidige klimaforandringer såsom større mængder nedbør, varmere vejr og deraf følgende øgede vandstande. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i alle fysiske tiltag bidrage til en bæredygtig udvikling ved at søge innovative løsninger, der gavner en generel begrønning af byen, og som ikke nødvendigvis skal være dyrere i drift. Specielt vil Områdefornyelse Fuglekvarteret søge løsninger for at fremme grønne tage i et eksisterende byområde. Politik for udsatte byområder Politik for udsatte byområder blev vedtaget af alle Københavns borgmestre i 2011 og definerer seks udsatte byområder i København. Fuglekvarteret er en del af det udsatte byområde i Bispebjerg. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil som del af denne politik arbejde med at løfte Fuglekvarteret, så det kommer op på Københavnerniveau. Med indsatsområderne Skolen som dynamo og Socialøkonomisk vækstzone vil Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejde frem mod målet om uddannelse og beskæftigelse til alle. Med indsatsområderne Byrum, Det grønne løft, Omdannelse af Stærevejsområdet og Grønne tage vil Områdefornyelserne forbedre rammerne om et godt københavnerliv. Udviklingsplanen Udviklingsplanen for det udsatte byområde i Bispebjerg udspringer af Politik for Udsatte Byområder. Udviklingsplanen peger på en række konkrete handlingsforslag til, hvordan kommunens kernedrift i byområdet kan forbedres. Målet er at vende stigmatiseringen af det udsatte byområde og lade det udvikle sig på egne præmisser med den kulturelle, erhvervsmæssige og sociale mangfoldighed som udgangspunkt. Politik for udsatte byområder Klimaplan Metropol for mennesker m.fl. Bydelsplan Udviklingsplan for Bispebjerg Områdefornyelse Fuglekvarteret Boligsocial helhedsplan (Beboerprojekt Puls) Oversigt over Områdefornyelse Fuglekvarterets placering i forhold til politikker og planer.

9 Udviklingsplanen for Bispebjerg har fire mål, som Områdefornyelse Fuglekvarteret spiller sine indsatsområder op imod: Fra barn til medborger Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst vil inddrage skolerne og give skolebørnene en central plads i udviklingen af kvarteret. Derudover vil Områdefornyelserne fremme børn og unges deltagelse i foreningslivet jobs på 100 måder Gennem et samarbejde med obcenteret på Musvågevej, Københavns rhvervsservice (KS), Forebyggelsescenter ørrebro, lokale iværksættere og den socialøkonomiske virksomhed Hans Knudsens Instituttet m.fl., vil Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder, muligheder for iværksætteri og skolepraktik på lokale virksomheder. Disse indsatser skal bidrage til at skabe 1000 jobs på 100 måder. Sund hverdag Med det særlige fokus på dannelse af grønne arealer med plads til udendørsaktiviteter og fælles dyrkning af grøntsager og sunde spiselige afgrøder, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest bidrage til målet om en sundere hverdag for Fuglekvarterets beboere. Desuden vil der være fokus på bevægelsesmuligheder i udviklingen af byrum og gader. Områdefornyelserne vil i samarbejde med Forebyggelsescenter ørrebro og behandlingsinstitutionerne udvikle faciliteter, som kan styrke institutionernes aktiviteter. t rummeligt og inviterende Bispebjerg/ordvest I samarbejde med boligorganisationerne AAB, SAB og 3B vil Områdefornyelse Fuglekvarteret gennemføre en omdannelse af området omkring Stærevej. Omdannelsen vil skabe en bedre sammenhæng i kvarteret, så de grønne arealer omkring både AAB s område, Hulgårdshave og resten af Stærevej bliver et indbydende samlingssted for hele kvarteret.

10 Bydelsplanen Bydelsplanen for Bispebjerg har tre overordnede indsatsområder: t godt hverdagsliv, Grøn vækst og Viden og erhverv. Områdefornyelse Fuglekvarteret har lagt sig tæt på Lokaludvalgets arbejde i tematiseringen af indsatserne i Fuglekvarteret, og indskriver sig på den måde i den samlede vision for Bispebjerg bydel. Boligsocial helhedsplan - Beboerprojekt Puls Den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Puls er et 4-årigt projekt, der løber fra 2010 til Helhedsplanen dækker over SAB, 3B s boligafdelinger Vestergårdsvej og Sangergården og ABB s afdelinger 8, 24 og 49 på Stærevej. Beboerprojekt Puls har et indgående kendskab til området omkring Stærevej, og en tæt kontakt til beboerne i kvarterets almene boligafdelinger. I arbejdet med at løfte kvarteret vil den boligsociale helhedsplan derfor fungere som indgang til de almene boligafdelinger. Områdefornyelserne og den boligsociale helhedsplan vil supplere hinanden og styrke den helhedsorienterede indsats i området. Områdefornyelse Fuglekvarteret undersøger mulighederne for at dele sekretariat med Beboerprojekt Puls med henblik på en tættere koordinering af indsatserne. Bispebjerg bydel Udsat byområde Fuglekvarteret Boligsocial helhedsplan 10

11 Udendørsarealer på Stærevej, ved AAB afdeling 49.

12 FUGLKVARTRT vest Stærevej skal løftes og være et aktivt og grønt strøg i kvarteret. Fuglekvarteret Vest skal være et grønt og sammenhængende kvarter, hvor byrum, forhaver og byhaver inviterer til liv og fællesskab. 12

13 indsatsområder / PROKTR IDSATSOMRÅD: OMDALS AF STÆRVSOMRÅDT IDSATSOMRÅD: DT GRØ LØFT PROKTR: FORIG FOR GRØ FÆLLSSKABR DT SPISLIG KVARTR GRØ OASR

14 FUGLKVARTRT vest Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Vest Fuglekvarteret Vest er hovedsageligt et boligkvarter som opdeles af Stærevej. På den sydlige side af Stærevej er der et ældre boligkvarter og på den nordlige side dominerer 60 ernes boligblokke samt det moderne byggeri Hulgårds Have. Fuglekvarteret Vest har flere grønne områder: ordvestparken, legepladsen Pipperen, AAB s afdeling 49 på Stærevej, SAB s matrikel på Vestergårdsvej og flere halvåbne arealer. Mange af de grønne arealer ligger dog som isolerede øer i kvarteret og bliver sjældent brugt. Der er et stort potentiale i at forbinde områderne. Dermed brydes kvarterets slidte, grå udtryk og den grønne identitet styrkes. Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Vest Beboersammensætningen i Fuglekvarteret Vest er præget af mange marginaliserede borgere. Kvarteret ligger under gennemsnittet for København, bl.a. i forhold til indkomst, uddannelse og beskæftigelse (se søjlediagram). Kvarteret har en del almene boliger, især omkring Stærevej og Vestergårdsvej. Her ligger både AAB s afdeling 49, SAB s afdeling Fyns Huse og 3B s afdeling Vestergårdsvej. De almene boligafdelinger indgår i en boligsocial helhedsplan, Beboerprojekt Puls. Ifølge boligafdelingerne er der i de senere år sket en større koncentration af synlige problemer i kvarteret, f.eks. tilstedeværelsen af psykisk syge og misbrugere i gaderne og på legepladser, som især er tydelig i området omkring Stærevej. De sociale problemer i området har medvirket til, at tre boligområder på Stærevej i 2012 tilsammen blev udnævnt som ghetto af regeringen. Hvad vil vi i Fuglekvarteret Vest? Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Vest vil sammenkoble offentlige og private arealer og skabe nye forbindelser. Der skal skabes nyt liv og ejerskab. Det helt centrale fokus er på en omdannelse af Stærevejsområdet, som skal gøre Stærevej til en gennemgående grøn forbindelse, der skaber sammenhæng i kvarteret. Samtidig vil Områdefornyelsen styrke og kvalificere kvarterets særlige charme som grøn haveby. Dette skal bl.a. ske i fælles byhaver, hvor områdets beboere kan udforme og dyrke haverne. De fælles aktiviteter vil bringe de forskellige beboergrupper i kvarteret tættere sammen og øge livskvaliteten. Fuglekvarteret Vest Københavns Kommune 14 I Københavns bylivsregnskab fra 2010 peger ca. 50 % på, at en renere og grønnere by kan få dem til at opholde sig mere i byrummet. Bispebjerg bydel ligger som den laveste af Københavns 10 bydele, hvad angår borgernes tilfredshed med bylivet. Der er specielt utilfredshed med afstanden til og manglen på byrum med opholdsmuligheder. Grønne bymiljøer er med til at skabe bedre byliv, gøre byen sundere og får herlighedsværdien af byrummene til at stige. I Fuglekvarteret Vest arbejder Områdefornyelsen med to indsatsområder: Omdannelse af Stærevejsområdet og Det grønne løft. Lav eller ingen uddannelse. 29% 22% Andelen af borgere mellem 18 og 64 år på kontanthjælp eller dagpenge. 30% 18,5%

15 TH OR AV TH K PR OV S LA V BYG M ST RV TH OR AV R TM ST HULGÅRDS PLS L PS A ORU TH R UG IKS SU R V BR OF KK V MÅ DR RV G V ØR BLY TÆ PP V-PARK RGØRTLR V AAB MU TT A V RV G V SU DSV V LYGSIS I PLS LA V RV SVA V V BRGRØDD VIB V V L R RØ K S OR V I ST Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Vest FALK R TT A RV G A RS KÆ SA H V S GL U GF TI TIKØBD TOFT FASA RV V. R A S LUD G G LÉ AL G DR A RV A GR OR RS V OV SK SA PS G ØR R RU MÅ V SVA I ST DU IGSPLA DS H A T TR V L RI RØ 3B TO BO GFOR ørr G G BO DSS S L LA PLS PLA SSP GSP G IG I I R OR OR FFO FO G GFORIGSP G K FI DU GL R TT A V DS ÅR RG I ST V V 3B RV LÆ R ST V SAB KV MU SV RIKS VIB V ØR ÅG A V. RS FRD A V LÆ L RK PIPPR RØ SAB ALXA DRAV. R V ÆR ST TR AAB SV ÅG V V S RV V PU HULG OG V R ÅS ST Æ GR GV ÅRDS V R SBO D V SV RIK D FYRB BØ ØD D FRD L V D RBS BSLA LAG GRV RV LA V FR RV GL AS V LÉ K LYGT BISSID IDD RV LYGT DSV T V RIKSSU V FRV KAFFFR SSKA FRD

16 Indsatsområde Omdannelse af Stærevejsområdet (15,85 mio. kr.) Baggrund Stærevej er den centrale vej i Fuglekvarteret Vest, hvor mange af kvarterets beboere dagligt færdes, dels fordi vejen er forbundet til ordvestparken og dels på grund af etto. Området bærer præg af beboernes manglende ejerskab, og flere fortæller om utryghed, dårlig belysning og upraktiske parkeringsforhold. I den nyere boligbebyggelse er fællesarealerne store åbne ikke-rum, som bruges til parkering eller leg og er indhegnede ud mod vejen og mod nabobebyggelserne. Det nye byggeri og det grønne areal omkring Hulgårds Have og ordvestparken er ikke forbundet med de omkringliggende bebyggelser. På den anden side af Stærevej giver den ældre boligbebyggelse et lukket indtryk, og beboerne bruger sjældent kvarterets fællesarealer. Formål Områdefornyelsen vil gøre Stærevejsområdet til et nyt centrum i Fuglekvarteret Vest. ye udendørs opholdsrum og grønne aktiviteter skal tiltrække både brugere fra andre kvarterer og beboere fra områdets små lejligheder. Der skal arbejdes for at skabe nye offentlig-private partnerskaber, som kan sikre en bæredygtig udvikling og en sammenhængende identitet i området. Hvad vil vi? Områdefornyelsen vil lave en samlet plan for hele området omkring Stærevej. Dette skal ske gennem en omfattende borgerinddragelsesproces og analyse af området, som skal føre til en konkurrence, der kommer med løsningsforslag til områdets fysiske udfordringer. Både Stærevej og de tilstødende veje skal opkvalificeres, og der skal f.eks. arbejdes med identitetsskabende belysning og sammenhæng mellem private og offentlige områder. jerskabet i området skal styrkes og den nordlige side af Stærevej skal have tilført noget af den værdi det resterende kvarter besidder, f.eks. ved at etablere små private uderum i forbindelse med boligblokkene. Arealerne mellem AAB s boligafdeling 49 og Hulgårds Have bliver begge brugt som parkeringspladser. De fremstår uinspirerende og er adskilte med niveauskift og hegn, der jævnligt klippes hul i. n åbning af arealerne vil skabe en bedre forbindelse for beboerne i området mellem etto til ordvestparken. Arealerne kan eventuelt forskønnes med små grønne opholdssteder og passager for fodgængere og cyklister. Mellem attergalevej og Rørsangervej ligger en offentlig legeplads, Pipperen, som blev nyistandsat i 2009 i forbindelse med Kvarterløft ordvest. Pipperen ligger dog så godt gemt, at mange af kvarterets egne beboere ikke kender den. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil synliggøre legepladsens indgange mod attergalevej og Rørsangervej, og skabe sammenhæng med projektet omkring Stærevej. Indsatsen omkring Stærevej skal sammentænkes med projektet Grøn Ørnevej, som gennemføres af Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst, og derudover koordineres med en eventuel fysisk helhedsplan for AAB afdeling 49 s boligområde. Der afsættes samlet 15,85 mio. kr. til indsatsen, herunder forskønnelse, borgerinddragelse, udvikling, midlertidige aktiviteter, konkurrencer, fundraising m.m. Idet boligområdet i 2012 er blevet tilføjet regeringens såkaldte ghettoliste, har boligorganisationerne mulighed for at søge infrastrukturmidler i Landsbyggefonden, hvilket bør tænkes ind i den samlede plan. Succeskriterier 2014: Beboerne i Stærevejsområdet har organiseret sig i en arbejdsgruppe eller et vejlav. 2015: Der er formuleret nogle klare retningslinjer for udviklingen af området samt en borgerinddragelsesstrategi og en fundraisingstrategi. 2016: Der udskrives konkurrence for en samlet masterplan for området. 2017: Der opnås ekstern medfinansiering til minimum to delprojekter med anlægsstart i : På baggrund af løbende vidensindsamling og afprøvning af forskellige inddragelsesstrategier er der udviklet metoder til inddragelse af udsatte grupper, som kan anvendes i andre lignende projekter. 2018: Andelen af beboere i Fuglekvarteret, der er tilfreds med at færdes på Stærevej skal være over 60 procent mod 48 procent ved Områdefornyelsens start

17 I kvalificeringen af den samlede indsats skal det undersøges nærmere, hvordan området bruges og hvilke bevægelsesmønstre, der kan observeres, vejforløbet kan opkvalificeres og gøres indbydende til ophold, der kan skabes forbindelse og sammenhæng mellem AAB s afd. 49, ordvestparken, Hulgårds Have og Stærevej, Pipperen kan synliggøres og tænkes ind i en samlet plan for området og en pladsdannelse på Stærevej ved Rørsangervej kan bidrage til at skabe et centrum for forbindelserne i kvarteret. (se kort på side 15)

18 Indsatsområde det grønne løft (2,3 mio. kr.) Formål De mange grønne arealer i Fuglekvarteret Vest udgør et stort potentiale for at etablere fælles byhaver, der kan samle de forskellige beboergrupper om et projekt og styrke kvarterets identitet som haveby. Rapporten Dyrk din by 1 viser, at fælles byhaver skaber værdi både for den enkelte, for lokalområdet og for samfundet som helhed. Fælles byhaver kan bruges som et strategisk redskab til udvikling af by- og boligområder, da de kan fungere som nye mødesteder, styrke fællesskab og naboskab, aktivere og udnytte restområder i byen og give beboere og borgere mere ejerskab til byens grønne områder. Byhaverne vil give beboerne mulighed for at dyrke egne grøntsager, opholde sig ude, møde andre beboere på tværs af alder, kultur og social baggrund, lære om afgrøder og sundhed og engagere sig i lokalområdet. Derudover kan byhaver være med til at forbedre bymiljøet, folkesundheden og skabe meningsfuld beskæftigelse for arbejdsløse og udsatte beboergrupper. 1/ Dyrk dit kvarter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012 Hvad vil vi? Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest vil etablere fælles byhaver i parker, i skolegårde, i daginstitutionerne ved ordvestparken og ved Ansgar Kirkens have. Ambitionen er at skabe haver med forskelligt sigte, f.eks. køkkenhaver med spiselige afgrøder, krydderurter, hængehaver med lodrette blomsterbede, en sansehave med rum til refleksion og stilhed, eller skolehaver som omdrejningspunkt for læring om fødevarer, planter og grøn vækst. Områdefornyelsen vil i samarbejde med kvarterets beboere skabe rammerne for etableringen af byhaverne. Haverne skal inddrage så mange grupper som muligt, både fra de almene boliger, fra andels- og ejerforeningerne og fra kvarterets børneinstitutioner og Frederikssundsvejens skole. Designet skal så vidt muligt være udviklet af Fuglekvarterets socialøkonomiske virksomheder. Driften skal varetages af kvarterets beboere, foreninger, institutioner, organisationer og virksomheder. Som en del af indsatsen vil Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejde for at etablere et samarbejde med projektet Green Teams, som er en del af det løft, Københavns Kommune i de kommende år giver til byens udsatte områder. Green Teams består af lokale driftssamarbejder mellem medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og de almene boligorganisationer, og yder en beskæftigelsesindsats, der inddrager arbejdsløse fra lokalområdet. Indsatsen Det grønne løft understøttes af Beboerprojekt PULS-projektet Den spiselige afdeling, der har et lignende fokus. Samtidig kan udviklingen af byhaver understøttes af projekt Udstyr til grønne tage og byhaver, der er en del af indsatsen Socialøkonomisk vækstzone i Fuglekvarteret Øst. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Det grønne løft. Succeskriterium 2017: Andelen af beboere, der ikke ser Fuglekvarteret som et grønt kvarter, er under 10 procent (mod de 31 procent ved Områdefornyelsens start)

19 PROKT forening for grøn udvikling Områdefornyelse Fuglekvarteret vil støtte dannelsen af en forening af frivillige, som har lyst til at engagere sig i at gøre kvarteret grønnere. Foreningens overordnede formål vil være at støtte en grøn udvikling i Fuglekvarteret Vest med inddragelse af relevante lokale aktører og at stå for organisationen og driften af forskellige byhaver. Derudover kan foreningen også stå for midlertidige og sociale projekter, f.eks. folkekøkken, dagsseminarer, hvor en ekspert fortæller om afgrøder, beplantning af haver, osv. Midlerne i projektet går til dannelse af foreningen, som står for organiseringen og driften af forskellige offentlige byhaver samt sociale og kulturelle aktiviteter. Succeskriterier 2013: Der er etableret en forening for grøn udvikling. 2014: Der er udarbejdet en strategi for de kommende års arbejde og for inddragelsen af relevante aktører og borgere. 2015: Der er afholdt mindst fem arrangementer med deltagelse af mindst 50 beboere i området. 2015: Der er etableret mindst tre anvendte byhaver. 2015: Det er afklaret, hvilke aktiviteter der kan fortsætte, og hvordan organisationen og driften af byhaverne kan forankres kr. Fuldt finansieret

20 PROKT Det spiselige kvarter Med udgangspunkt i pilotprojektet Den spiselige afdeling, som Beboerprojekt Puls har gennemført i samarbejde med beboerne, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udvikle fælleshaver i Fuglekvarteret Vest. Projektet Det spiselige kvarter vil motivere ejer- og andelsboligforeninger til at engagere sig i at danne fælles haver i deres for- og gårdhaver og gøre det muligt for bymennesker at sanse og opleve, hvordan jorden dyrkes, også uden at forlade byen. Samtidig bliver det den korteste vej fra jord til bord, når grøntsagerne benyttes i retterne i den daglige madlavning i kvarteret. Det giver de friskeste grøntsager og mindsker transportbehovet for råvarerne i hvert fald i sommerhalvåret, hvor taghaven kan levere ingredienser. foto De afsatte midler anvendes til ansættelse af en konsulent, der igangsætter initiativer, som bidrager til at beboerne i kvarteret sammen omdanner deres udearealer til spiselige køkkenhaver og samtidig sikrer, at også de mere udsatte beboere inddrages i projektet. Dette kan desuden indgå som forberedelse af friarealforbedringer, dvs. gårdhaver, i kvarteret. Hvis konkrete haveprojekter skal støttes skal der sikres offentlig adgang. Succeskriterier 2014: Andelsboligforeningerne og ejerforeningerne i kvarteret er kontaktet med information om projektet. 2015: Mindst tre boligforeninger har meldt sig som deltagere i projektet og dannet spiselige køkkenhaver i deres gårde. 2016: Det afklares i boligforeningerne, hvordan haverne kan forankres. 2017: Der udarbejdes på baggrund af løbende erfaringsopsamling en metode/vejledning til, hvordan man andre steder kan arbejde med fælleshaver kr. Delvist finansieret

21 PROKT Grønne oaser Fuglekvarteret mangler indbydende opholds- og mødesteder, der kan skabe liv i gaderne. Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Vest er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Der skal skabes bevidsthed om, at beboerne selv kan være med til at gøre fællesarealerne i byrummet mere indbydende. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil etablere en tilskudspulje til fornyelse af byrummet. Med udgangspunkt i idékataloget Mere liv i Pigekvarteret 2 og Håndbog for vejlav 3 vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejde et inspirationskatalog til mulige tiltag på de private fællesveje og et overslag på, hvad hver idé vil koste for den pågældende ejer. Succeskriterier 2014: Der udarbejdes i samarbejde med Foreningen for Grønne Fællesskaber et idékatalog til forskønnelse af forhaver og indgangspartier. 2014: Idékataloget og puljen præsenteres for samtlige boligforeninger i Fuglekvarteret Vest : Mindst tre boligforeninger har med støtte fra tilskudspuljen fået fornyet og indrettet deres forhave eller indgangsparti kr. Fuldt finansieret 2/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, / Udarbejdet i Kvarterløft ordvest,

22 FUGLKVARTRT ØST FLR MØDSTDR SKAL SKAB RAMMR FOR AKTIVITTR OG FÆLLSSKABR PÅ TVÆRS AF OMRÅDR, KULTURR OG ALDR. SKOLR SKAL VÆR TÆTTR ITGRRT DL AF KVARTRT. FUGLKVARTRT ØST SKAL VÆR KDT FOR VIRKSOMHDRS SOCIAL FOKUS. 22

23 indsatsområder / PROKTR IDSATSOMRÅD: BYRUM IDSATSOMRÅD: SKOL SOM DYAMO IDSATSOMRÅD: SOCIALØKOOMISK VÆKSTZO PROKTR: PLS 14 GLTPARK PRIVAT FÆLLSV GLTV GRØ ØRV KUSTRUT PÅ ORDR FASAV PROKTR: GRØDALSVÆGTS SKOL - KVARTRTS LSBYSKOL OPHOLD OG LG PÅ AL-HUDA SKOLS UDARALR VIBV - T LG- OG AKTIVITTSSTRØG FORIGSGUIDR I FUGLKVARTRT OP PÅ CYKL FLR TAGR ASVAR PROKTR: IVÆRKSTD IOVATIO OG IVÆRKSÆTTRI UDSTYR TIL GRØ TAG OG BYHAVR HOIG FRA FUGLKVARTRT 23

24 FUGLKVARTRT ØST Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Øst Fuglekvarteret Øst består af blandet byggeri med en stram orden i havebyen på den ene side og et kreativt kaos i det gamle industri- og boligbyggeri på den anden side. Det skaber en helt særlig stemning, som er med til at give hele Fuglekvarteret sin særegne identitet, og som de lokale værner om som noget specielt for netop Fuglekvarteret. Fuglekvarteret Øst har gennemgået store forandringer i de seneste år og flere er på vej. Flere kulturinstitutioner er rykket ud af kvarteret, detailhandlen på Frederikssundsvej og omkring ørrebro Station har ændret karakter, og der er i 2012 påbegyndt byggeri af en moské på Vibevej Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Øst Kvarteret indeholder flere offentlige institutioner. Mange af dem er målrettet udsatte borgere, heriblandt Alkoholcentret på Ørnevej og Forebyggelsescenteret på Tranevej. Hertil kommer Kirkens Korshærs Herberg for hjemløse i Hillerødgade, som tæller mange misbrugere og psykisk syge blandt sine brugere, samt flere bo- og dagtilbud målrettet udviklingshæmmede m.v. Institutionerne tiltrækker dagligt mange udsatte borgere til kvarteret hvilket ses tydeligt i gadebilledet. n anden markant faktor i kvarteret er de mange offentlige og private uddannelsesinstitutioner. Der er en stor folkeskole, specialskoler, privatskoler, daginstitutioner, sprogskoler, Frisørskolen (CPH West), Hans Knudsen Instituttet en socialøkonomisk virksomhed med fokus på beskæftigelse, aktivering og uddannelse af personer med særlige udfordringer og Væveriet, som er et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Kvarteret huser desuden Bolsjefabrikken på Lærkevej, Rollespilsfabrikken på Glentevej, ørrebro Karate på Ørnevej, Det Islamiske Trossamfund på Hejrevej, den kommende moské på Vibevej samt et par kirker og en rockerborg på Svanevej. Samlet set har Fuglekvarteret Øst en meget differentieret beboer- og brugergruppe, der i gennemsnit har en lavere indkomst end i resten af København. Potentialet for at skabe større engagement og medejerskab i kvarteret er derfor stort. Hvad vil vi i Fuglekvarteret Øst? Områdefornyelse Fuglekvarterets indsats vil skabe fælles mødesteder, som kan være udgangspunkt for mere interaktion og aktivitet, også på tværs af alder, kultur og social baggrund. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil sætte fokus på virksomheder, der arbejder med et socialt sigte. ksisterende og nystartede virksomheder skal inspireres til at arbejde med social innovation og alternative beskæftigelsesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye løsninger inden for socialøkonomisk vækst. Områdefornyelsen vil samtidig arbejde for, at kvarterets mange skoler bliver en tættere integreret del af kvarteret, både i skabelsen af byliv, fællesskaber og i sammenhæng med det lokale erhvervsliv. Visionen er at styrke byrummet omkring skolerne og skabe rammer for aktiviteter, der kan gøre det mere attraktivt og trygt for skolens brugere og lokale beboere. Sidst, men ikke mindst, skal Fuglekvarteret Øst være kendt for sine mange grønne tage, der som demonstrationsprojekter skal vise nye måder at bidrage til Københavns Kommunes mål om m 2 grønne tage. Der er stort potentiale i at sammentænke indsatsområderne, så de gensidigt styrker hinanden og der opnås synergieffekter. Ved at udvikle indsatserne omkring skolerne og erhvervslivet i sammenhæng, er der mulighed for at inddrage både børn, voksne, udsatte og ressourcestærke i det fælles løft af kvarteret. Konkret kan det ske ved, at skoleeleverne inddrages i udformningen af nye mødesteder, at udsatte ledige inddrages i socialøkonomisk produktion, at der etableres praktikordninger mellem kvarterets skoler og virksomheder eller at skoleelever inddrages i udformningen af de fysiske indsatser. På de følgende sider beskriver vi indsatserne og projekterne nærmere. I Fuglekvarteret Øst arbejder Områdefornyelsen med tre indsatsområder: Byrum, Skolen som dynamo og Socialøkonomisk vækstzone. 24

25 SU V DSV LYGSIS I PLS LA G. S G S V H IMD AL SG OL UM G 2 FA R V GLT SROMD ASMIDRØDD V BRGRØDD FASA DR OR V VIB RV SVA Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Øst D RØD HILL HILLRØDD O SK SBRGD LUDTOFTD Plads 14 Glenteparken Glentevej Grøn Ørnevej Grøndalsvængets Skole Al-Huda ØRHOLMD Skolen Vibevej ORDBAG BISPGBU KROG OGRUP RU RUPD D V G MÅ H TIKØBD V V MÅG RV S ÅM M S D G BL Æ V FRDSBORGG. A RS RØ T G RO S R TO V S B V V L RV IB TI S D KA G R 3 FALK M RO RR TT A A RS KÆ 7 U GF SA D Ø S V I ST GL G. V. R G A TOFT G LÉ AL HVIDKILDV RV PS SA RU V R A SD V S GR MIMR LUD G A ØR 5 Æ LÆ LÆ P PLÆ IISS PLÆ DIS D A A HA GHIS GH GH LT B RO HY V RS TI S U VD KO ØR V SVA V T TR A GL V RØ RI 4 R O TO 3B L R FI 6 TT A V U GD G BO TI S V K ørrebro St. 1 LÆ 3B H RV RK V O V RSG. V V MU V R SV LS VIB ÅG V. TR A LÆ V G ØR RIKS RS P SLP ALXA DRAV. RK V L FRD HOTH BORG MU R PIPPR A RS RØ SAB HOTH RS P LS RV MIDGÅ RDS D AAB TT A V R Æ ST DR SV MST RVA G V LYGT BLY MÅ G V ØR ÅG V V-PARK TÆ P RGØRTLR V KK V V S P RV R V BR OF OG ST ÆR V PU GV BO R ÅS

26 indsatsområde BYRUM (9 mio. kr.) Formål Flere fælles mødesteder skal skabe rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs af områder, kulturer og aldre. Samtidig skal infrastrukturen internt i kvarteret forbedres for cyklister og fodgængere. Indsatsen vil både omfatte forskønnelse, begrønning og forbedring af trafikale forhold, herunder parkering. Hvad vil vi? Områdefornyelse Fuglekvarteret vil identificere anvendelige mødesteder og udnytte og omdanne mindre områder og tomme gadehjørner til små grønne oaser, der binder kvarteret sammen og sikrer byrum for de mange forskellige målgrupper i kvarteret. Da over halvdelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er private fællesveje, som mange steder fremstår nedslidte og forsømte, vil Områdefornyelsen gennem inspiration og etablering af vejlav arbejde for, at de private grundejere bliver motiveret til at forbedre vejarealerne. Strategien for udvikling af de nye byrum baserer sig på stedsbestemt borgerinddragelse og midlertidige løsninger, indtil de blivende byrum etableres. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Byrum. Succeskriterier Der er etableret nye, blivende mødesteder i kvarteret. Der er sket forskønnelse af flere af kvarterets private fællesarealer. 20 procent af kvarterets beboere bruger oftere kvarterets opholdssteder ved Områdefornyelsens afslutning procent af kvarterets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med kvarterets opholdsteder procent af kvartets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at færdes som fodgænger eller cyklist i kvarteret

27 Gode byrum er grobund for et godt byliv her er SAB s og 3B s fælles udearealer på Vestergårdsvej, markedsdag, august

28 PROKT PLS 14 et nyt byrum i hjertet af det industrielle Fuglekvarter Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst har som ambition at skabe et centrum for aktivitet på tværs af beboergrupper, virksomheder, børn og studerende i hele Bispebjerg bydel. Pladsen skal samtidig være med til at trække investeringer til kvarteret. Grunden på Tranevej 14 med grønt udeareal på omkring 1000 m 2, som er til salg, er et oplagt sted at omdanne til et grønt åndehul midt i det industrielle og grå kvarter. Det nuværende autoværksted på ca. 80 m 2 kan forpagtes ud med klausul om etablering af en socialøkonomisk virksomhed, f.eks. café, bryggeri eller plantecentral. Det skal indgå i klausulen, at forpagteren skal stå for pladsens drift. Det store udeareal rummer mulighed for et væld af forskellige faciliteter og aktiviteter, f.eks. udendørs biograf, minikoncerter, byhaver, vandkunst i forbindelse med LAR og meget mere. Succeskriterier 2013: Grunden på Tranevej er omdannet til en kommunalt ejet offentlig og blivende plads. 2014: Bygningen på grunden er forpagtet af socialøkonomisk virksomhed. 2015: Forskellige målgrupper i kvarteret inddrages i udviklingen af faciliteter på grunden. 2016: Der er tiltrukket yderligere investeringer til aktiviteter og faciliteter på pladsen. 2017: Mindst 500 af kvarterets beboere og brugere har benyttet grunden som mødested eller opholdssted ved projektets afslutning kr. Fuldt finansieret

29 TKST

30 PROKT Glenteparken Mellem Glentevej, ordre Fasanvej og højbanen ligger en af Fuglekvarterets få grønne pletter. I dag bliver grunden ikke brugt meget, men rummer et stort potentiale som markedsplads, serveringssted eller lignende i det lokale bymiljø. Der skal igangsættes midlertidige aktiviteter, som kan være med til at afklare parkens potentiale og muligheder for at tiltrække investeringer. Succeskriterier Der er i løbet af projektperioden igangsat mindst tre midlertidige aktiviteter i samarbejde med borgere/brugere/foreninger. 2015: I forbindelse med de midlertidige aktiviteter er der indsamlet erfaringer med anvendelsen af arealet. 2015: Det er afklaret, om parken og etableringen af en lommepark kan blive en del af renoveringen af området omkring ørrebro Station kr. Fuldt finansieret

31

32 PROKT Opkvalificering af private fællesveje Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Da Fuglekvarteret generelt mangler opholds- og mødesteder, er det vigtigt at skabe en bevidsthed hos beboerne om, at de selv kan opkvalificere de private fællesarealer i byrummet. Med udgangspunkt i idékataloget Mere liv i pigekvarteret 4 og Håndbog for vejlav 5 vil Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst udarbejde et katalog over mulige tiltag på de private fællesveje, indgangspartier og forhaver. Inspirationskataloget skal indeholde et prisoverslag på hvert tiltag herunder den mulige medfinansiering fra Områdefornyelsen. I forbindelse med dette projekt vil der fokuseres specielt på Glentevej og på Ørnevej, som beskrives i de følgende afsnit. Succeskriterier 2014: Inspirationskataloget udarbejdes og omdeles i kvarteret. 2017: Mindst to boligforeninger har søgt og modtaget støtte til udvikling af de private fællesarealer kr. Fuldt finansieret 4/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, / Udarbejdet i Kvarterløft ordvest,

33 PROKT Glentevej Glentevej er en af Fuglekvarterets mange private fællesveje. Vejen starter ved ordre Fasanvej og er belastet af trafikken. Den fremstår uoverskuelig, grå og slidt. På Glentevej kan du møde alt fra svært handicappede, store lastbiler med flere tons tunge stenplader, vuggestuebørn og arbejdssøgende i kø foran jobcentret. Vejen fører nemlig forbi flere skoler og institutioner. Især de bløde trafikanter fortæller, at vejen virker utryg. Samtidig er der flere produktionsvirksomheder, der har brug for gode trafikale forhold og mulighed for tung kørsel. Disse er frustrerede over dårlig fremkommelighed m.m. foto Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil mobilisere medejerne af vejen til at gå sammen om projektet og aktivt inddrage børn, lokale kunstnere og værksteder til sammen at arbejde om projektet. På denne måde skal projektet omkring fornyelsen af vejen også føre til en bedre sameksistens blandt kvarterets forskellige beboergrupper. Succeskriterier 2017: Der er oprettet et vejlav for vejen. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at de bløde trafikanter, der færdes på Glentevej, oplever en forbedring af vejens forløb og tryghed. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at virksomhederne på Glentevej ikke oplever en forringelse af deres muligheder for at drive virksomheden kr. Delvist finansieret. Forventet medfinansiering fra private grundejere

34 PROKT Grøn Ørnevej Som en af de få veje der går gennem hele Fuglekvarteret, binder Ørnevej kvarteret sammen. På nuværende tidspunkt er det bilerne, både kørende og holdende, der dominerer. Det er derfor utrygt, at færdes på vejen for både fodgængere og cyklister. Ørnevej er en privat fællesvej, og områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil derfor mobilisere medejere af Ørnevej til at gå sammen om at forskønne vejen. Visionen er at skabe en grøn forbindelse og et mere indbydende gaderum, blandt andet ved at plante flere træer. n grønnere Ørnevej vil samtidig forbinde Fuglekvarteret Øst med løftet af Stærevejsområdet og med ordvestparken. Træerne kan placeres på ledige hjørner, eller som en del af trafikløsningen, hvor trafikchikaner og plantebede kombineres. Succeskriterier 2016: n arbejdsgruppe bestående af borgere og fagpersoner har sammen afklaret, hvordan Ørnevej bedst kan begrønnes. 2017: Der bliver oprettet et vejlav for vejen. 2017: Otte nye vejtræer er blevet plantet på vejen og der er skabt nye hjørner og en generel opgradering af vejens udtryk kr. Fuldt finansieret

35 PROKT Kunstrute på ordre Fasanvej - Fællesprojekt mellem Områdefornyelsen ordre Fasanvej, Frederiksberg, og Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. Projektets formål er at forskønne og aktivere ordre Fasanvej, som i dag er stærkt trafikeret og utryg at færdes på. Med samlingspunkt omkring byrummet under Bispeengbuen vil Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammen med Områdefornyelsen ordre Fasanvej i Frederiksberg Kommune udsmykke ordre Fasanvej, så den bliver kønnere, sjovere og mere indbydende at bevæge sig på. Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelsen ordre Fasanvej vil aktivere byrummet med funktionel kunst, og danne en kunstrute, der går fra ørrebro Station langs ordre Fasanvej til Frederiksberg Kommune og videre på den anden side af kommunegrænsen. Projektet skal kvalificeres og kunsten udvælges sammen med en professionel kurator eller kunstinstitution. Succeskriterier 2014: Projektet har fundraiset minimum kr. 2014: Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune og indgået aftale med en kurator. 2015: Repræsentanter fra kvarteret inddrages i udvælgelsen af kunstværker. 2016: Der er afholdt fernisering på kunstruten kr. Delvist finansieret. Det samlede budget forventes at være 1,5 mio. kr., hvoraf Områdefornyelse Fuglekvarteret og Områdefornyelsen ordre Fasanvej hver finansierer kr., mens de resterende midler forventes fundraiset

36 Indsatsområde Skolen som dynamo (4 mio. kr.) Formål Fuglekvarterets grundskoler rummer til sammen mere end 1000 børn og unge i alderen 5-15 år, som bor både i og uden for kvarteret. Skolerne er centrale aktører som dannelses- og læringsinstitutioner med god kontakt til mange af kvarterets beboere, ansatte og brugere. Det er derfor afgørende at inddrage skolerne som ressourcer i arbejdet med at løfte kvarteret. Visionen er, at børnene i kvarteret skal ses som medborgere og medskabere af byen. n gensidig integration både fysisk og socialt mellem skolerne og lokalområdet skal være med til at styrke trygheden og sammenhængskraften i kvarteret, og samtidig understøtte skolernes tilbud og skabe bedre trivsel for kvarterets børn og unge. Hvad vil vi? Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil styrke byrummet omkring skolerne (særligt Vibevej) og aktivere skolernes faciliteter udenfor skoletiden, så de også benyttes af kvarterets beboere og brugere. Grøndalsvængets Skole vil som den centrale kommunale folkeskole være i fokus, men indsatsen vil også omfatte privatskolerne, og på den måde bidrage til nytænkende løsninger, der kan få skolerne til at tage ansvar for lokalområdet. Desuden skal indsatsen understøtte kontaktflader og netværk mellem skolerne og kvarterets virksomheder. Skolen som dynamo skal koordineres med Lokaludvalgets fokus på Bispebjerg som studiebydel, så der er sammenhæng i den lokale indsats på de forskellige uddannelsesniveauer. Dette gælder f.eks. i etableringen af skolepraktikordninger i kvarteret, som vil være gode eksempler på etablering af praktikpladser for erhvervsuddannelserne. Samt i udviklingen og forankringen af lokale ForeningsGuider og aktiviteter, der skal styrke cykelkulturen blandt skoleelever. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Skolen som dynamo. Succeskriterier Mindst to skoler i kvarteret har givet permanent mulighed for anvendelse af lokaler og udendørs arealer uden for skoletiden, og har samtidig fået forbedret de udendørs faciliteter. Der er mindst to eksempler på, at skoleelever i kvarteret har deltaget i fælles aktiviteter med andre beboere eller brugergrupper i kvarteret enten på eller uden for skolens område. Ved indsatsens afslutning skal 40 procent af kvarterets beboere inden for det seneste år have brugt lokaler eller udendørsarealer på en eller flere af kvarterets, skoler til formål der ligger uden for de almindelige skoleaktiviteter, som undervisning og forældremøder. Ved Områdefornyelsens start var det 10 procent. Fuglekvarteret Øst rummer seks grundskoler: Den kommunale folkeskole Grøndalsvængets Skole og privatskolerne Al-Huda Skolen, Al-Hilal Skolen, Svanevej Privatskole, Iqbal International School og Sjællands Privatskole

UDKAST OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

UDKAST OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 2013 2018 UDKAST OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 1 2 Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret indsats. Målet er at forbedre det fysiske, sociale og kulturelle miljø

Læs mere

FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE.

FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE. FUGLEKVARTERET ØST FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE. SKOLERNE SKAL VÆRE EN TÆTTERE INTEGRERET DEL AF KVARTERET. FUGLEKVARTERET ØST

Læs mere

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET C Livingwalls (også omslag) Indhold: Introduktion side 0 Til dit fortov side 09 Kort A-E side - Priser og pakker side 8-9

Læs mere

FØRSTE STATUSRAPPORT OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

FØRSTE STATUSRAPPORT OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 2015 FØRST STATUSRAPPORT OMRÅDFORNYLS FUGLKVARTRT Områdefornyelsesprojektets titel: Fuglekvarteret Øst og Vest Projektleder i kommunen: Isaac Abella Appelquist Glentevej 70B 2400 København NV Tlf.nr.:

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

INDHOLD FOKUS PÅ FUGLEKVARTERET INVESTERINGSREDEGØRELSE OMRÅDEFORNYELSE

INDHOLD FOKUS PÅ FUGLEKVARTERET INVESTERINGSREDEGØRELSE OMRÅDEFORNYELSE INISREDEGØRELSE FUGLEKVARTET, NORD KØBHAVNS KOMMUNE 2012 Fuglekvarteret INDHOLD FOKUS PÅ FUGLEKVARTET INISREDEGØRELSE OMRÅDEFORNYELSE DET NORDLI KØBHAVN ET OMRÅDE I VÆK BISPEBG HOSPITAL MASSIV UDBYGNI

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Den 12. juni 2009 Århus Kommune

Den 12. juni 2009 Århus Kommune Notat Til: Til: Den politiske styregruppe Orientering/Drøftelse Den 12. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forslag til fase 1 initiativer Fase 1 initiativer skal understøtte helhedsplanens

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere