Kirkebladet. efterår 2015

Transkript

1 Kirkebladet efterår KIRKEBY.dk

2 Fra vugge til grav Døbte i Ollerup Kirke Alberte Hørdum Kvante Alma Sophia Brahm-Nielsen Døbte i Kirkeby Kirke Carl Valdemar Sejersen Ida Hjortholm Mikkel Grønholt Schiller Tobias Kølleskov Andreasen Agnes Piil Hansen Mads Lind Hansen Ida Aagaard Weeke Viede Ollerup Lenette Grønlund Larsen og Niels Henrik Nielsen Viede Kirkeby Marie Nanna Ulmer Andersen og Casper Agerholm Andersen Yvonne Claudia og Jørgen Ulrich Hansen Ollerup døde og begravede Johanne Marie Milling Marie Elisabeth Hansen Maja Sylvest Svensson Ruth Jørgensen Søren Vagn Bro Inger Agnete Kristensen Elin Lollesgaard Dencker-Jensen Ellen Marie Rasmussen Lilly Margrethe Albeckt Kirkeby døde og begravede Hans Jacob Thuesen Gerda Marie Jensen Sigrid Elisabeth Lund Hansen Erik Heine Werchmester Hansen Asta Jensen Egon Børge Jensen Egon Hans Hansen Viggo Jensen Bjerregård Døm ikke, for at Jesus sagde:»vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. «Han fortalte dem også en lignelse:»kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.«lukasevangeliet 6,36-42 Man siger, at kærlighed gør blind. Men er det nu egentlig helt rigtigt. Først og fremmest gør kærligheden seende vi ser vore elskede i et særligt lys, der gør at de fremstår som særligt gode og vidunderlige mennesker. Men sproget taler ikke bare om at kærligheden gør blind. Sproget kender også til blindt had. For had gør i langt højere grad blind, og det er en blindhed af en anden karakter, der er tale om. For når vi hader, bliver vi blinde for de gode sider, den vi hader har og for vedkommendes menneskelighed. Had trives måske allerbedst mellem grupper af mennesker. Når vi er i krig eller på anden måde i kamp med en anden gruppe glemmer vi let at modparten eller fjenden også er menneskelig, at modparten også er skabt af Gud. Se på danskernes forståelse af tyskerne efter 2. verdenskrig. Der lå en masse miner på den jyske vestkyst, hvor den tyske hær havde frygtet at den engelsk-amerikanske invasion skulle udspille sig. Man tænkte, at det her, det er farligt arbejde, og hvem skal gøre det danske eller tyske soldater? 2 Ollerup - Kirkeby

3 OK OLLERUP KIRKEBY I ikke selv skal dømmes! Danske soldater var egentlig uddannet til det i Sverige i løbet af krigsårene, men der viste sig at være unge, (fortrinsvis årige) tyske soldater, krigsfanger, til rådighed efter krigen. De må selv fjerne dem, besluttede man. Og så satte man de danske minører til at have opsyn med dem. For deres opsynsarbejde var den første regel, at de skulle påse, at intet dansk liv, legeme eller ejendom kom i fare. At minerydningen blev gjort grundigt sikredes ved at lade tyskerne foretage det, man kaldte dødsmarchen. De skulle simpelthen marchere ved siden af hinanden igennem det område de havde ryddet, således at de tilsammen dækkede hele områdets bredde. Men arbejdet var både farligt og vanskeligt, så af de 1000 tyske ingeniørtropper, der blev sat til minerydning, døde 150, mens godt 500 blev sårede, heraf 350 hårdt sårede. Den almindeligste skade for de overlevende var bortsprængte øjne, hvis minen var gået af under et forsøg på at uskadeliggøre den, og bortsprængte ben, hvis minen var gået af under dødsmarchen om aftenen. Det er et udslag af det had og den forbitrelse danskerne følte over for tyskerne. Men hadet og dommen over andre mennesker som umennesker trives også uden for krigen. Faktisk er det næsten overalt. Jeg er hyggeornitolog og følger med på en hjemmeside, der hedder Netfugl.dk. Her kan man se billeder af fugle, krydse af hvilke arter man har set, diskutere fugle og deres kendetegn og meget andet nørdet. Når diskussionen gælder fuglenes leve- og fredningsforhold, kan man ganske ofte se noget der i betænkelig grad ligner had folde sig ud. For eksempel når jagt og jægere diskuteres. For åbenbart ganske mange ornitologer ser jægere som nogle der ødelægger fuglelivet med deres udsætninger af ænder og fasaner, mennesker der forstyrrer fuglene i yngletiden, fordi de ikke respekterer fredninger, mennesker, der dræber rovfuglene, fordi de opfattes som konkurrenter til byttedyrene. Forholdet er det samme til falkonerer, der mishandler de smukke rovfugle. Og til hundeejere, der lader deres hunde løbe fri mellem fuglenes reder og skræmmer forældrene væk, så ungerne måske dør af kulde eller tørst. Og til almindelige mennesker, der ofte ikke respekterer fredningsregler og kravler over hegn for at kunne se lidt bedre. Men når den slags fordomme og hadefuld tale findes blandt ornitologer, som burde være særdeles fredelige folk, ja, så findes den overalt. Vi mennesker er i mange sammenhænge som blinde, der leder blinde, når vi inddeler os selv og hinanden i grupper. Verden bliver enklere og enklere at forstå, - men det fører også til at vi leder hinanden i grøften i den grøft hvor modvilje, fordomme og had dominerer os, så vi dømmer andre mennesker til ikke at være som man skal om de så er tyrkere, jægere eller dansk folkepartister, socialister eller Brøndbyfans eller hvilke fjendebilleder vi nu måtte have. Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes, hører vi. Det kan lyde som om vores frelse kommer til at afhænge af om vi dømmer andre mennesker. Sådan skal det ikke forstås, dommen tilhører under alle omstændigheder Gud og han er en nådig dommer, men dømmer vi andre mennesker ukærligt, må det føre til, at vi dømmer os selv så meget desto hårdere, for vi kender i grunden bedre end alle andre vore egne fejl. Derfor: Vær barmhjertige, som jeres himmelske fader er barmhjertig. Sognepræst Andreas Bojsen-Møller Ollerup - Kirkeby 3

4 Når to kulturer mødes Eftermiddagsmøde i Ollerup konfirmandstue d. 30. september kl Enzhi og Arne vil i duet-form fortælle om det samspil og modspil, som opstår, når to kulturer mødes. Enzhi er lesgener (et folkeslag fra Nordkaukasus) men naturligvis russisk statsborger formentlig til hen på eftersommeren, da hun får dansk statsborgerskab. Arne er såmænd fra Svendborg en forfløjen sydfynbo. Duetten vil fortælle om en udlændings møde med danskere og Danmark, om de fælles problemer og glæder i hverdagen, om kunst, musik og litteratur, om socialt liv, om uddannelse, samfund, politik, om arbejdsmarkedet kort sagt: Hele skalaen fra det første møde med Danmark i Kastrup til dato. Og Enzhi vil fortælle om sin barndom, ungdom og uddannelse i Sovjet og om livet i et forandret Rusland. Det kan nok heller undgås, at de fortæller om pudsige oplevelser, og om deres fælles arbejde for EU i de tidligere sovjetrepublikker. Nepal børnehjem Eftermiddagsmøde i Kirkeby onsdag den 4. november kl Ollerup - Kirkeby Igen i år laver vi et eftermiddagsmøde sammen med Ældresagen i Egebjerg og denne gang er det tidligere lærer fra Stenstrup Skole, Karen Rasmussen, der kommer og fortæller om Vibeke Pedersens børnehjem i Nepal.

5 Rock, Håb og Kærlighed Koncert i Kirkeby Kirke fredag den 23. oktober kl Som er 3. del af Beatsalmer, hvoraf vi med succes tidligere har haft de 2 andre koncerter i kirken ( Salmer fra en Beat-tid og All You Need Is Love ), bliver fremført af vores tidligere organist Tore Bjørn Larsen, hans søn, som i en periode var afløser, Bjørn Krog Thesbjerg, Søren Mott Madsen og Tina Kruse Andersen. Der veksles mellem oplæsning fra bibelen eller salmebogen og forskellige beatsange. Da det er en del af Kulturnat i Kirkeby er der en entré på 50 kr. Skole for Kirke og Teologi - har igen i år et spændende program med studiekredse og temadage med dygtige undervisere og foredragsholdere. Første temadag er den 3. oktober og den første studiekreds starter 5. september. Der er programmer i våbenhuset i begge kirker og programmet kan også læses på kirkernes Hjemmeside Ollerup - Kirkeby 5

6 Ollerup August Gudstjenester s. e. trin. Ingen s. e. trin September s. e. trin : Kirkekaffe s. e. trin : Høstgudstjeneste s. e. trin : Marianne Skovmand* s. e. trin : Kirkekaffe Oktober s. e. trin. Ingen s. e. trin s. e. trin : Kirkekaffe s. e. trin November 1. Alle helgens dag 09.00: Kirkekaffe s. e. trin s. e. trin : Marianne Skovmand* 22. S. s. i kirkeåret 09.00: Kirkekaffe : Vi synger advent ind søndag i advent December søndag i advent Ingen søndag i advent 09.00: Kirkekaffe SEPTEMBER Aktiviter Eftermiddagsmøde v. Enzhi og Arne Sørensen Oktober Vivaldi-koncert November Vi synger advent ind December : Adventsmøde : Julekoncert Ollerup sogn Formand for menighedsrådet: Lene Pahuus Greve Ærtevej 26, 5700 Svendborg tlf Kirkeværge: Hanne P. Andersen Østre Stationsvej 1B, 5762 V. Skerninge, tlf Kirkebil Ollerup: Vester Skerninge Bilerne, tlf.: Bestilling dagen før inden kl Sognepræst: Andreas Bojsen-Møller Ollerup præstegård Svendborgvej 102 A, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: agbm@km.dk Træffes bedst fra kl hverdage undtagen mandag. Lørdag efter aftale Kirkebil: Gratis afhentning og hjemkørsel ved alle gudstjenester og møder i præstegården og i Kirkeby menighedshus.kirkebilen kører også til pastoratets anden kirke, hvis der ikke er guds tjeneste i ens hjemsogn Vivaldi-koncert Ollerup kirke Søndag den 4. oktober kl Velkommen til en koncert hvor vi skal høre musik af den italienske komponist Antonio Vivaldi, som mange sikkert kender fra De fire årstider. Det er musik, det på trods af at det er 300 år siden det blev komponeret, ikke lyder fremmed for nutidens ører. Det er energisk, melodiøs, medrivende musik. Vivaldi blev også kaldt il prete rosso (den røde præst), da han var, noget usædvanligt for en italiener, rødhåret under parykken. På programmet er bl.a. hans L Estro Armonico i dur og hans fløjtekoncert i f dur. Besætningen til koncerten bliver på ikke mindre 6 violiner, derudover bratsch, cello, bas og cembalo. Alle er velkomne! Hilsen Organisten 6 Ollerup - Kirkeby * Marianne Skovmand er præst ved Stenstrup og Lunde kirker

7 Organist: Jakob Hedegaard Andersen Tlf.: Mandag fri Kordegn: Jette Ørbæk Larsen Træffes onsdage kl i Ollerup præstegård (tlf.: ) og torsdage kl i Vester Skerninge præstegård (på tlf.: ). Ledende graver Dennis Andersen Tlf Mandag fri Kirkeby sogn Formand for menighedsrådet: Finn Jeppe Nielsen Solparken 14, Kirkeby 5771 Stenstrup Tlf.: Kirkeværge: Mona Nissum Assensvej 55, Kirkeby 5771 Stenstrup Tlf.: Kirkebil Kirkeby: De Lilla Busser, tlf.: Bestilling senest kl sidste hverdag før kørslen. Spil dansk dagen Kirkeby menighedshus Torsdag den 29. oktober kl Traditionen tro mødes vi den sidste torsdag i oktober til Spil dansk dag.. Eftermiddagen vil byde på fællessang, og i anledning af Spil dansk dagen, kun danske sange. Velkommen til en musikalsk eftermiddag med kirkens organist Jakob Hedegaard. Fyraftensgudstjeneste Kirkeby kirke og menighedshus Tirsdag den 3. november kl Velkommen til en lidt anderledes gudstjeneste, en hverdags eftermiddag kl. 17. Vi begynder med en kort gudstjeneste i kirken, hvor kirkens hus-kor Svendborg Kammerkor medvirker. Derefter fortsætter vi med fællesspisning og -sang i meninghedshuset. Der er tilmelding til spisningen - tlf (Mona Nissum) Kirkeby August Gudstjenester s. e. trin : Sommerfest s. e. trin September s. e. trin : Høstgudstjeneste s. e. trin s. e. trin. Ingen s. e. trin Oktober s. e. trin Fonsbøl s. e. trin s. e. trin s. e. trin November 1. Alle helgens dag : Fyraftensgudstjeneste s. e. trin. Ingen s. e. trin. Ingen 22. S. s. i kirkeåret søndag i advent 09.00: Kirkekaffe December søndag i advent 09.00: Marianne Skovmand* søndag i advent Oktober Aktiviter Beat-koncert Spil Dansk Dagen November Fyraftensgudstjeneste Eftermiddagsmøde v. Vibeke Pedersen December : Adventsmøde Ollerup - Kirkeby 7

8 Graver i Kirkeby Vi har i Kirkeby fra 1. juni i år sagt farvel til Svendborg Kirkegaarde og goddag til ledende graver Dennis Andersen. Udover at holde kirkegården pæn skal Dennis Andersen og hans personale også tage sig af kirketjenerfunktionen og rengøringen. Det betyder, at vi også har sagt farvel til kirketjener Hans Viggo Rasmussen og rengøringshjælp Inger Pedersen. Vi byder Dennis Andersen og hans personale velkommen til Kirkeby. Bente Lykke Hansen er nu vores graver og kirketjener. Bladudvalget: Hanne P. Andersen Lene P. Greve Charlotte Lamp Lone Hansen Mona Nissum Ansvarshavende redaktør: Andreas Bojsen-Møller Tryk: Mark & Storm Grafisk Høstgudstjeneste i Kirkeby Efter høstgudstjenesten den 6. september kl byder menighedsrådet på kaffefrokost og hyggeligt samvær i Menighedshuset. Forsiden er malet af Hanne P. Andersen. 8 Ollerup - Kirkeby

9 Du får trænet din stemme Du får nye venner Du deltager i koncerter, gudstjenester, kor-weekends og udlandsture Du er med til at lave fed musik Du får oven i købet løn Kom og syng med! Ku DU tænke dig at lære at synge? Så kom med i det helt nye kirkekor i Kirkeby. Vi begynder tirsdag den 1. september, og øver hver tirsdag kl i Menighedshuset ved kirken i Kirkeby. Koret henvender sig til dig der går i 3. eller 4. klasse, men er du lidt yngre eller ældre, så kom alligevel! Korene medvirker ved bl.a. gudstjenester, koncerter, musicals i kirkerne og er også med til kor-stævner, på kor-weekends og udlandsture. Ku DU tænke dig at blive BEDRE til at synge? Så kom med i kirkekoret i Ollerup. Koret begyndte sidste år, og har været en kæmpe succes. Aldrig har jeg haft et kor hvor vi er blevet så gode så hurtige det lover godt! Vi har bl.a. sunget til gudstjenester, og sammen med et andet kor været med til en kæmpe Carl Nielsen koncert på Gymnastikhøjskolen og i Odense. Vi starter op igen efter sommerferien tirsdag den 25. august kl Vi synger i kirken i Ollerup, og der kører bus fra Vestermarkskolen og Ollerup friskole. Koret henvender sig til dig der efter sommerferien går i klasse, men er du lidt yngre eller ældre, så kom alligevel! Kom og syng med! Vi har det rigtig hyggeligt og rart sammen og husk: MAN BLIVER GLAD AF AT SYNGE. Yderligere oplysninger og tilmelding: Kontakt venligst organist ved Ollerup og Kirkeby, Jakob Hedegaard på mail: jakobhedegaard@jubii.dk eller mobil: Ollerup - Kirkeby 9

10 Historien om Egebjer På kanten af de to sogne, Ollerup og Kirkeby hæver Egebjerg Mølle sig højt i landskabet. Fra toppen af bakken og ikke mindst fra toppen af møllen er der vid udsigt horisonten rundt, næsten 50 km. Sigt i alle retninger. At Egebjerg Mølle i dag står som et velbesøgt Naturrum og udsigtspunkt med den karakteristiske glasprisme, er et resultat af mange års ihærdig indsats af frivilligt arbejde med at bygge, bevare og vedligeholde stedet til glæde og gavn for så mange som muligt. Det var lokale ildsjælene der i 1984 oprettede Egebjerg Møllelaug, med det formål at genopbygge og bevare møllen, og med et erklæret mål om, at der skulle vinger på igen. Møllen som i 80 erne blev genopbygget, var da i et sørgeligt forfald, en fjerdedel af bygningen var faldet sammen og den henlå nærmest som en ruinhob, som man ikke umiddelbart forbandt med, at her engang havde ligget en gammel stolt vindmølle. Vinden som drivkraft har man kendt til i mere end 4000 år, hvor de har udviklet sig fra små primitive møller, der udnyttede vinden dårligt, hen over de store (hollandske) møller der op igennem de seneste par hundrede år blev spredt ud over landet, til de store moderne kæmpe møller, vi ser i landskabet i dag. Den hollandske mølle kom til Danmark i ca. 1620, og er kendetegnet ved, at det kun er hatten, hvorpå vingerne er placeret, der kan drejes, modsat tidligere tider, hvor hele møllekroppen skulle drejes for at vingerne kunne udnytte vinden fra forskellige retninger. I dag har vi i vores umiddelbare nærhed, to fine eksempler på hollandske kornmøller der stadig fungerer, nemlig Egeskov Mølle og Ulbølle Mølle. Egebjerg Mølle var af samme type som de to nævnte. Andre vindmøller kunne være pumpemølle, som med en vandsnegl, arkimedessnegl, var med til at afvande store arealer og omdanne det til landbrugsland. Et eksempel på en pumpemølle findes på Ærø i Vitsø Nor, omend den er i en sørgelig tilstand. At møllerne igennem tiderne har været en vigtig og nødvendig del af landsbysamfundene vidner det om, når der på Fyn alene har været registreret mere end 300 møller - her er der kun tale om vandmøller. Hvor mange vindmøller vides ikke. Alene i den gamle Egebjerg Kommune var der af både vand-og vindmøller 28. Mange af dem findes dog ikke længere. Egebjerg mølle I 1855 fik Peder Christensen, der boede på Alpegården, bevilling til at opføre og drive Egebjerg Mølle, og allerede i 1856 stod møllen klar næsten på det sted, hvor den nuværende mølle står. Det var en ottekantet, grundmuret mølle tækket med strå. Allerede i 1859 brændte møllen helt ned til grunden. Årsagen blev aldrig helt klarlagt, men Peder Christensen var resten af sine dage mere eller mindre mistænkt for at have haft en andel i branden p.g.a. dårlig økonomi, der til dels skyldes, at nok havde han bevilling til at drive mølle og male gryn og grut, men at male korn til mel måtte han ikke. Der var ikke andre møller i Kirkeby sogn, men i umiddelbar nærhed, i Ollerup og Egense, var der møller, der måtte male mel, bl.a. Røde Mølle og Urte Mølle, og myndighederne mente ikke, der var behov for flere med det privilegie. Møllen blev dog genopbygget igen af forsikringssummen, der var på 8140 rigsbankdaler, en svimlende sum omregnet til vore dages mønt, og rejst på det sted, hvor møllen står i dag. Denne gang måske klog af skade - blev møllen bygget helt til tops i sten. Den forblev ottekantet. Selv om Peder Christensen fra 1861 måtte male alle slags korn altså også mel gik det ikke bedre økonomisk. Måske på grund af mistanken, der for altid hang over ham - forfaldt han til drikkeri og måtte til sidst afstå møllen. Blomsten stammer fra Egebjerg Mølle 10 Ollerup - Kirkeby

11 g Mølle Se Hanne Andersens flotte maleri af Wgebjerg Mølle, som den så ud i 1930 på bagsiden af dette blad Fra 1870 og 100 år frem var møllen ejet af en familie i tre slægtled. Møllen blev igennem årerne rammen om en driftig forretning med mølleri, handel med korn og foderstoffer, og et rugbrødsbageri i kælderen af stuehuset. Mange på egnen kan nok endnu huske Karl bager, der var brødkusk og kørte rundt og solgte brød helt op til omkring 1970, hvor der endegyldigt blev lukket ned for forretningen. Nævnes skal også at Henning Andersen, tidligere Brydegårds konditori i Svendborg og Ollerup bageri, er barnefødt på møllen som søn af den daværende møller Rasmus Andersen. (Karl var Hennings onkel). Fra 20érne og op omkring 2. verdenskrig, blev det mere og mere almindeligt, at der blev indlagt strøm rundt omkring på gårdene. Det blev dermed muligt at male eget korn på gårdene til husdyrene, og når så samtidig de store industrielle møller kunne male mel til husholdningerne billigere og af en bedre og mere ensartet kvalitet, end de små møller kunne, så blev der mindre brug for den tids møller og vindkraft. I 1948 var vingerne i så ringe forfatning, at de blev taget ned, og en dieselmotor blev installeret og trak kværnene til omkring 1960, hvor mølleriet helt blev indstillet. Bageriet forsatte endnu nogle år men efter den endelig lukning af Egebjerg Mølle i 1970 gik det hurtigt med forfaldet. Hatten var nu også taget ned, og kværnene og andet inventar var fjernet. Murværket faldt ned og gik nu langsomt til på grund af manglende vedligeholdelse. Branden i 1859 er ikke den eneste dramatiske begivenhed der er indtruffet gennem tiden. I 1921 faldt den daværende møller ned fra svikstillingen og var dræbt på stedet, et par år senere blev en af hans sønner ramt af en møllevinge, fik beskadiget balancenerven og mistede hørelsen på det ene øre. I efteråret 1930 udbrød der brand i en staldbygning. Under oprydning fandt man resterne af et menneske i ruinerne. Man mente det var en forsvunden tjenestedreng, men kunne dog ikke nærmere identificeres. Han blev begravet på Kirkeby kirkegård på sognets regning. Møllelauget Først i 80 erne overtog Flemming og Kirsten møllen (Flemming er barnebarn af den tidligere møller Rasmus Andersen). Med Flemming som drivkraft bredte der sig snart et ønske i lokalbefolkningen om at genrejse møllen til fordums stolthed med vinger og hat. Det gik rigtig godt. Man fik etableret et møllelaug med en bestyrelse, og ved hjælp af gode sponsorater fra både virksomheder og private og med en lokal arv som ballast kom man i gang. Egebjerg Kommune hjalp med beskæftigelses projekter af flere omgange og bygningen blev renoveret og genopbygget. Sidst i firserne var første del at genrejsningen færdig. Allerede et par år senere var der igen gang i byggeriet. Man havde nu fået sponsoreret træ fra grev Christian på Hvidkilde, og udslusningsfanger fra Ringe Statsfængsel byggede en ny svikstilling. I efteråret 1992 holdt man fest og indviede det foreløbige resultat med en genrejsning og en ny svikstilling. Nu manglede man kun hat og vinger. Kunst og udstillinger Først i halvfemserne begyndte man så småt med forskellige arrangementer og aktiviteter. Lokale kunstnere så en mulighed i de specielle møllerum med lys fra alle sider. Udstilling af gamle landbrugsredskaber og husdyr var andre eksempler på aktivitetsniveauet omkring møllen. Egebjergs borgmester var sågar i et par tilfælde kaldt op på møllen for at vie brudepar, der ønskede at blive gift i naturen og på møllen. I år 2000 oprettede en række lokale kunstnerpiger PANORAMAgruppen med det formål at lave kunstudstilling på møllen hver sommer og ved hjælp af lotterisalg at donere hele overskuddet til møllen. Gruppen eksisterer stadig med enkelte udskiftninger, og udstillede sommeren 2015 for 16. gang. Hvert år til jul afholdes det traditionelle julemarked, som med salg af træer, nisser og anden lokal kunst, sammen med gløgg og æbleskiver er med til at give et pænt tilskud til møllens drift. Per Jensen, Egebjerg Forsættes i næste kirkeblad Ollerup - Kirkeby 11

12