Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi"

Transkript

1 N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter for husholdninger og erhverv. Forskellige typer husholdninger og virksomheder vil dog blive påvirket forskelligt. Det er ikke muligt at specificere gevinster og udgifter ned på kommuneniveau, idet det ville forudsætte meget detaljerede data og beregninger, herunder data om konkrete virksomheders energiforbrug. Det er dog muligt at sige noget generelt om fordeling af gevinster og udgifter for forskellige typer husholdninger og virksomheder og den geografiske spredning af disse typer husholdninger og virksomheder. Gevinster og udgifter for husholdninger For stort set alle typer husholdninger gælder, at energiudspillet giver incitamenter til at reducere og konvertere sit energiforbrug med henblik på at modvirke en stigende energiregning. Men det gælder også, at finansieringsmodellen isoleret set medfører øgede energiudgifter, herunder øget betaling af PSO og tariffer over energiregningen samt forsyningssikkerhedsafgift på brændsler til rumopvarmning. Stigningen på elregningen som følge af øget PSObetaling og øgede tariffer gælder for alle typer husholdninger. Derimod vil belastningen fra forsyningssikkerhedsafgiften være afhængig af opvarmningsform. Skal man vurdere den geografiske profil på belastningen, er opvarmningsformen derfor udslagsgivende. Generelt gælder, at husholdninger med individuel opvarmning vil se den største umiddelbare stigning i energiudgifterne, både som følge af den forventede stigning i brændselspriser frem mod 2020 og som følge af finansieringsmodellen, hvor brændselsforbrug til rumvarme som noget nyt beskattes særskilt via forsyningssikkerhedsafgiften (udover eksisterende energiafgifter). Omvendt er det også husholdninger med individuel opvarmning på olie, som vil kunne høste de største gevinster ved at konvertere til anden opvarmning. Det vil dog næppe være attraktivt at konvertere træpillefyr til andre opvarmningsformer. På baggrund af ovenstående kan man således ikke entydigt konkludere, at husholdninger med individuel opvarmning får større økonomiske byrder end andre typer husholdninger, når man ser på den samlede pakke af initiativer og finansiering. Geografisk distribution af forskellige typer husholdninger Som det fremgår af nedenstående kort, er husholdninger med central kraftvarme koncentreret omkring de større byer (markeret med blåt i figur 1). Husholdninger forsynet med øvrig fjernvarme (fra varmeværk eller decentralt kraftvarmeværk) er spredt udover landet (markeret med grønt i figur 1) uden klar geografisk tendens. Der er særlig stor koncentration af husholdninger med individuelle gasfyr på Østsjælland og udenfor København (markeret med gult i figur 1). Side 1

2 Udenfor fjernvarme- og gasområder (markeret med hvid i figur 1) er oliefyr den primære opvarmningsform suppleret af individuel opvarmning baseret på VE (primært varmepumper og træpillefyr). Husholdninger med oliefyr er placeret spredt over hele landet udenfor større bysamfund. Den største belastning forekommer i områder, hvor der ikke er mulighed for tilslutning til fjernvarme, og konverteringsmulighederne derfor er begrænset til individuelle løsninger. Hertil kommer dog, at energisparemulighederne, der blandt andet støttes med den nye renoveringspulje, alt andet lige vil have størst værdi i de områder, der har de højeste varmepriser. Derudover vil regeringen sikre en række af de decentrale kraftvarmeværker mulighed for øget fleksibilitet i brændselsvalget. Dette kan sikre billigere varmepriser i en række fjernvarmeområder udenfor de større byer. Figur 1: kort over kollektiv varmeforsyning(kilde: Energistyrelsen) Gevinster og udgifter for virksomheder Som for husholdninger gælder, at fordelingen af gevinster og udgifter også for erhvervsvirksomheder afhænger af flere faktorer, herunder den relative sammensætning af virksomhedernes energiforbrug på el, varme og forskellige brændsler. For langt størstedelen af erhvervslivet medfører finansieringen af energiudspillet forholdsvis begrænsede merudgifter. Finansieringen af regeringens energiudspil vil isoleret set medføre en merudgift på ca. 1,5 mia. kr. for det private erhverv, hvilket i gennemsnit svarer til 800 kr. per beskæftiget. Serviceerhvervene vil opleve en øget belastning via øget PSO-betaling og nettariffer samt forsyningssikkerhedsafgift på brændsler til rumvarme. Dette forventes imidlertid at have begrænset effekt på serviceerhvervenes økonomi og beskæftigelse, idet servicevirksomheder typisk kun i mindre grad er internationalt konkurrenceudsatte, og da energiudgifterne i øvrigt typisk udgør en begrænset del af serviceerhvervenes driftsudgifter. Dertil kommer, at service- Side 2

3 erhvervene har mulighed for at bruge energiselskabernes energispareindsats til at reducere energiforbruget og dermed energiregningen. Fremstillingserhvervene har typisk et større energiforbrug enten i form af elforbrug eller brændselsforbrug til proces. Fremstillingserhvervene belastes dermed af øget PSO, tariffer samt forsyningssikkerhedsafgift. Samlet set er belastningen af fremstillingserhvervene som følge af Vores energi imidlertid begrænset, idet det foreslås at lempe energiafgiften på procesenergi med 0,6 mia.kr. Med denne lempelse friholdes erhvervene samlet set for afgiftsstigninger som følge af forsyningssikkerhedsafgiften, hvilket tilgodeser fremstillingserhvervene. Dertil kommer, at virksomhederne i fremstillingserhvervene kan få en gevinst som følge af den nye grønne erhvervsordning til fremme af VE på ca. 0,5 mia. kr. om året samt muligheden for at bruge energiselskabernes energispareindsats til at reducere energiforbrug og dermed energiregningen. Sidstnævnte forventes også at komme fremstillingserhvervene til gode. En del af disse tilskud vil modsvare de meromkostninger, som virksomhederne vil skulle afholde for at omstille til vedvarende energikilder og spare på energien, men - afhængigt af den konkrete udformning af ordningen - vil tilskuddet udgøre en direkte gevinst for virksomhederne. Dette dækker dog over et mere kompliceret billede, hvor der vil være ganske store forskelle mellem de forskellige virksomheder afhængigt af, hvilke typer energi de anvender, til hvilke formål energien anvendes, og hvor energieffektive virksomhederne er i udgangspunktet. For nogle fremstillingsvirksomheder med stort energiforbrug vil lempelsen på procesenergi samt fordelene som følge af den grønne erhvervsordning og energiselskabernes indsats mere end opveje belastningen fra øget PSO og tariffer. Det skyldes grænsen for PSO betalingen. Andre virksomheder vil imidlertid kun få mindre gavn af lempelsen på procesenergi, ligesom de kan være i en situation, hvor de har vanskeligt ved at identificere projekter, der gør det relevant at søge om tilskud fra puljen til VE i proces eller under energiselskabernes energispareindsats. De fremstillingsvirksomheder, som belastes mest af finansieringsmodellen, er generelt de virksomheder, som i dag enten ikke betaler energiafgifter for energi anvendt til proces eller betaler EU's minimumsafgift. (virksomheder med følgende processer: metallurgiske, mineralogiske, kemisk reduktion og elektrolyse samt gartnerier) samt virksomheder med et stort gaseller elforbrug. Virksomheder med et stort elforbrug belastes dog ikke af afgifter på forbrug over 100 GWh. Der kan i forlængelse af ovenstående ikke konkluderes entydigt på, hvordan den enkelte virksomhed påvirkes af det samlede udspil, da det kræver detaljerede oplysninger om den enkelte virksomheds energiforbrug samt deres muligheder for at omstille til VE og gennemføre energibesparelser. Geografisk distribution af forskellige typer virksomheder Det har ikke været muligt at lave en detaljeret geografisk fordeling mellem de virksomheder, som får nettofordele eller nettoulemper ved udspillet, idet dette beror på en konkret vurdering af den enkelte virksomheds energiforbrug og forsyningsform. Det kan dog konstateres, at de store energiforbrugende fremstillingsvirksomheder er spredt jævnt ud over landet (jf. figur 2), hvorimod serviceerhvervene særligt er koncentreret om de større byer. Side 3

4 Figur 2: Placering af de mest energiforbrugende virksomheder med tung proces (kilde: Energistyrelsen) (Kilde: Energistyrelsen, 2007-data) Cleantechvirksomheder Cleantechvirksomhederne er den gruppe, som mest entydigt vil kunne opnå fordele ved initiativerne i Vores Energi. Investeringerne i energieffektivitet og vedvarende energi som konsekvens af initiativerne vil skabe øget efterspørgsel i samfundet bredt, men vil i særlig grad øge efterspørgslen hos cleantechvirksomheder og virksomheder involveret i energirenovering, f.eks. lokale håndværkere. Den geografiske fordeling af cleantechvirksomheder er bl.a. forsøgt kortlagt af Dansk Industri. I den forbindelse blev det konkluderet, at cleantechvirksomhederne er stærkt repræsenteret i Hovedstaden samt i områderne omkring Kalundborg, Sønderjylland og Midt- og Vestjylland, men også at der er mange cleantecharbejdspladser i andre områder i Danmark (DI, december 2010), jf. også figur 3. Side 4

5 Figur 3: Beskæftigede i cleantech, fordelt på kommuner (kilde: Dansk industri, december 2010) Konklusion For husholdningerne gælder, at forskellene mht. belastning og gevinster knytter sig til opvarmningsform, og at individuel opvarmning alt andet lige vil opleve den største økonomiske belastning med mindre mulighederne for konvertering udnyttes. For så vidt angår erhverv er det ikke muligt at konkludere entydigt på den geografiske belastning. Det skyldes dels, at en vurdering af nettobelastning afhænger af den konkrete virksomheds energiforbrug og afgiftsmæssige status, dels at der ikke er en klar geografisk profil hverken for fremstillingserhverv eller cleantechvirksomheder. I forhold til Energistrategi 2050 er der i Vores energi tale om en øget stigning i PSO og nettarif såvel som i forsyningssikkerhedsafgiften. Samlet set øges finansieringsbehovet med 1,9 mia. kr. fuldt indfaset i 2020 i forhold til Energistrategi Dette øgede finansieringsbehov modsvares til dels af den grønne renoveringspulje til boliger, energiselskabernes øgede energispareindsats samt den grønne erhvervsordning med tilskud til VE. Der skabes dermed et større incitament for den enkelte husstand eller virksomhed til at agere, dvs. gennemføre energieffektivisering og/eller konvertering, men omvendt også en større belastning for de husholdninger og erhverv, som ikke benytter de nye muligheder. Det er ikke muligt at konstatere en geografisk betydning heraf. Side 5

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Regeringens energiudspil Vores Energi

Regeringens energiudspil Vores Energi DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering

Læs mere

- diskussion om energiafgifterne

- diskussion om energiafgifterne - diskussion om energiafgifterne Procesindustriens årsmøde 2014 To vigtige budskaber DI ønsker en stabil ramme om energipolitikken DI ønsker konkurrencedygtige energiomkostninger DI s vækstplan sikrer

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Effektiv brug af energi

Effektiv brug af energi Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Dansk Energis vækstpakke

Dansk Energis vækstpakke Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner 18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Finansieringen af Vores energi. Forligskredsmøde 13. december 2011

Finansieringen af Vores energi. Forligskredsmøde 13. december 2011 Finansieringen af Vores energi Forligskredsmøde 13. december 2011 Finansieringen Principper for finansieringen Finansieringsbehov dækker over: - Støtte ifbm. VE/EE-tiltagene - Afledte afgiftstab i medfør

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften Notat J.nr. 13-0076486 Dato: 9. august 2013 Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas

Baggrundsnotat: Virksomhedernes afhængighed af gas mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik På baggrund af forhandlingerne om en kommende energiaftale er der udarbejdet et samlet forslag til at billiggøre regeringens udspil i Vores energi. Forslaget

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om besparelser

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om besparelser N O T AT 19. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om besparelser Spørgsmål 1: Betyder aftalen om Landsbyggefonden, at energi fremover udgør et 5. hovedområde i Landsbyggefondens

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt 24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Informationsmøde om VE til proces. 13. juni 2013 Vejle

Informationsmøde om VE til proces. 13. juni 2013 Vejle Informationsmøde om VE til proces 13. juni 2013 Vejle Dagsorden Velkomst og baggrund ved chefkonsulent Kristian H. Sørensen Orientering om støtteordningen ved civilingeniør Nikolai Ladegaard Ansøgningsprocessen

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere