Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen"

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Sundhed og Ældre Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: Kontaktpersoner: Anne Christmann Ramsgaard Inge Voer Laursen Dato: 9. september Notat Udvikling i det nære sundhedsvæsen Efteråret 0

2 - 1 -

3 Indhold 1. Indledning Det nære sundhedsvæsen og udviklingstendenserne kort fortalt Kort om det nære sundhedsvæsen og sundhedsaftalerne Udviklingstendenserne i Herning Kommune Uddybning af udviklingstendenser i Herning Kommune Hjemmesygeplejen Hjemmehjælpen, Komplekse borgere på plejecentre Hjælpemidler Træning (TAK) og genoptræningsydelser Køb af ydelser i andre kommuner

4 1. Indledning Sundhed og Ældre i Herning Kommune kan konstatere, at en række kommunale opgaver i det nære sundhedsvæsen er under pres. Presset kommer særligt til udtryk i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, på plejecentre og hjælpemiddelområdet, hvor der opleves et stigende antal opgaver med øget kompleksitet. Det stigende opgavepres og den øgede kompleksitet kan henføres til: Opgaveglidning fra hospitalsvæsenet til kommunen. Kortere indlæggelsesforløb på hospitalerne. Mere ambulant behandling og behandling i eget hjem. Flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Kommunerne og regionener arbejder løbende på at sikre sammenhænge og koordinering af patientforløb. Dette sker bl.a. gennem 4-årige sundhedsaftaler. Den kommende sundhedsaftale indgås for perioden Dette notat vil kort redegøre for sammenhænge mellem det nære sundhedsvæsen og hospitalerne, formålet med sundhedsaftalerne og det pres, som opleves i kommunerne. Dernæst vil der være en redegørelse for det opgavepres, som opleves i Herning Kommune

5 2. Det nære sundhedsvæsen og udviklingstendenserne kort fortalt 2.1. Kort om det nære sundhedsvæsen og sundhedsaftalerne Det nære sundhedsvæsen defineres som alle sundhedstilbud tæt på borgeren. Det omfatter således alle kommunale sundhedsopgaver, alle opgaver inden for praksissektoren og enkelte hospitalsopgaver uden for hospitalsregi. De kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen omfatter primært rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme og håndtering af en lang række omsorgs- og plejeopgaver. Men det går også i retning af behandlende opgaver og akutopgaver. Kommuner og regioner indgår 4-årige sundhedsaftaler. Formålet med indgåelse af sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Figur 1: Sundhedsaftalerne Kilde: Egen tilvirkning. Sundhedsaftalerne omfatter områderne: Forebyggelse. Behandling og pleje. Genoptræning og rehabilitering. Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Sundhedsaftalen på de fire indsatsområder skal derudover tage udgangspunkt i bl.a. arbejdsdeling og samarbejde samt koordination af kapacitet

6 For Herning Kommune er det i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalerne relevant at have fokus på snitflader og opgavefordeling mellem det nære sundhedsvæsen og hospitalerne. Der lægges i sundhedsaftalerne (også den kommende sundhedsaftale i Region Midt) op til, at flere sundhedsydelser skal ske tæt på borgeren, dvs. i det nære sundhedsvæsen. Der er tale om en kontinuerlig og dynamisk proces, hvor flere sundhedsydelser kommer til at foregå i kommunalt regi. Dette giver et stigende opgavepres på kommunerne, hvilket er illustreret i figur 2. Figur 2: Opgavepres på det nære sundhedsvæsen Kilde: Det nære Sundhedsvæsen, KL, 2012, samt egen tilvirkning. Opgaveglidning og flytning af opgaver fra hospitalerne til kommunerne på sundheds- og ældreområdet medfører, at kommunerne løser flere og mere komplekse behandlings- og plejeopgaver. De kommunale indsatser kommer, som led i udviklingen, tættere og tættere på selve hospitalsindlæggelsen. Det er derfor nødvendigt, at der sker en øget specialisering af bl.a. den kommunale sygepleje. Sundhedsaftalerne har indtil nu ikke indeholdt eksplicitte aftaler omkring finansiering af opgaveglidning mellem sektorer

7 2.2. Udviklingstendenserne i Herning Kommune Sundhed og Ældre i Herning Kommune kan konstatere, at en række områder er under økonomisk pres grundet et stigende aktivitetspres. Aktivitetspresset henføres et stigende antal opgaver med en stigende kompleksitet. En del af stigningen kan henføres til den demografiske udvikling. Herning Kommunes demografimodel kompenserer Sundhed og Ældre for stigningen i antal ældre i hjemmehjælpen, sygeplejen og træning i TAK. Aktivitetsstigningen er imidlertid større end demografien tilsiger. Sundhed og Ældre er presset fra flere fronter. Der dels en synlig opgaveglidning, hvor konkrete opgaver flyttes fra hospitalsvæsenet til Herning Kommune, og dels en usynlig opgaveglidning, hvor Sundhed og Ældre påtager sig en mere intensiv plejeindsats i forbindelse med forebyggelse af indlæggelser. Et eksempel på en synlig opgaveglidning er iv-behandling, som fra også varetages af sygeplejen i Herning Kommune. Begge typer af opgaveglidning er i tråd med sundhedsaftalen, men trækker på de kommunale ressourcer. De områder, hvor der særligt konstateres et pres, er: Sygeplejen Hjemmehjælp Plejecentre, permanente og midlertidige pladser Hjælpemidler og Træning (TAK) og genoptræningsområdet. Køb af ydelser i andre kommuner I sygeplejen og hjemmeplejen kan stigningerne i aktivitetsniveauet og plejetyngden opgøres: I sygeplejen stiger aktiviteten svarende til 3,5 mio. kr. årligt, hvor den befolkningsmæssige udvikling i henhold til demografimodellen alene tilsiger en stigning på ca. 1 mio. kr. Kompleksiteten i sygeplejeopgaverne stiger med ca. 7 % årligt. Hovedparten af aktivitetsstigning de seneste 1½ år kan henføres til 6 konkrete sygeplejeopgaver; Stomipleje, sårpleje, insulin, IV-behandling, medicinadministration og sondeernæring. I hjemmeplejen stiger aktivitetsniveauet. Dette kan primært henføres til, at plejetyngden stiger med ca. 2,2 mio. kr. årligt. Demografimodellen kompenserer for den demografiske udvikling. Plejecentrene i Herning Kommune oplever et stigende arbejdspres. Dette pres kan imidlertid ikke dokumenteres, da der ikke foreligger aktivitetsregistreringer. Der er dog en række indikatorer, som kan understøtte et stigende pres. For det første påtager plejecentrene sig plejeintensive opgaver for beboere, hvor indlæggelse forebygges. For det andet opleves det, at borgernes plejebehov er mere komplekse, når de ønsker en plejebolig. Dette understøttes af, at beboerne gennemsnitligt bor en lidt kortere periode på plejecentrene frem til deres bortgang (død) end tidligere, og at der er et øget flow af beboere

8 Hjælpemiddelrådgivningen, som varetager visitation og bevilling af hjælpemidler, oplever et afledt pres af de opgaver, som Herning Kommune påtager sig i det nære sundhedsvæsen. Der har været en stigning i antal nye sager på 25 % fra 2011 til. Ventetiden på sagsbehandling er steget, og der ses en stigning i antal sager, som ikke overholder sagsbehandlingsfristerne. Sundhedsaftalerne og derved udviklingen i det nære sundhedsvæsen har i de første år efter kommunalreformen haft stor fokus på genoptræning og forebyggelse. Dette har medført et pres på genoptræningsområdet, som tilsyneladende er stagneret fra 2012, men fortsat er på et højt niveau. Om væksten alene skyldes, at området har haft særlig fokus i sundhedsaftalerne, eller om det også er en konsekvens af, at det er omkostningsfrit for hospitalerne at lave genoptræningsplaner, kan ikke vurderes. På det mellemkommunale område ses også et stigende udgiftsniveau, hvilket både tilskrives flere borgere og dyrere borgere, som modtager hjemmehjælp og er bosat på plejecenter i andre kommuner. Samlet må det konstateres, at det nære sundhedsvæsen er under forandring. Forandringerne følger de nationale visioner for det nære sundhedsvæsen. De udfordringer og det aktivitetspres, som ses Sundhed og Ældre i Herning Kommune, kan henføres til, at det kan være vanskeligt at håndtere opgaven, hvis princippet om, at pengene følger borgeren, ikke er gældende

9 3. Uddybning af udviklingstendenser i Herning Kommune Dette afsnit giver mere detaljeret redegøre for udviklingstendenserne og det aktuelle pres, som ses i det nære sundhedsvæsen i Herning Kommune. Afsnittet skal ses som en uddybning og konkretisering af afsnit 2.2. Udviklingstendenserne i Herning Kommune Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen er et af de områder, som er under pres. Presset på sygeplejen giver sig udslag i et stigende antal borgere med sygeplejeydelser, et stigende tidsforbrug hos borgerne og i en stigende kompleksitet i sygeplejeopgaverne. I starten af maj blev etableret et akutteam med midler fra ældrepuljen. Akutteamet skal arbejde på at nedbringe andelen af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Akutteamet består af specialiserede sygeplejersker, der kan varetage de nye akutte sygepleje- og behandlingsopgaver, der overdrages til Herning Kommune fra sygehuset. Figur 3: Sygeplejens opgaver Efter etableringen af Akutteamet kan det konstateres, at hjemmesygeplejen fortsat er under pres. Akutteamet har snitflader til hjemmesygeplejen, hvilket opleves som en aflastning i hjemmesygeplejen

10 Figur 4 viser udviklingen i den disponerede tid i hjemmesygeplejen. Det ses, at hjemmesygeplejen oplever et konstant stigende aktivitetsniveau. Stigningen svarer til timer eller 3,5 mio. kr. på årsbasis. Den demografiske udvikling tilsiger alene en årlig vækst på ca. 1 mio. kr. Figur 4: Udviklingen i disponerede minutter i hjemmesygeplejen fra 1 i til 33 i Hjemmesygeplejen - udviklingen i disponeret tid (pr. ) Kilde: FocusCare. Kilde: Akutteam startede i 19,. En nærmere analyse viser, at stigningen kan særligt henføres til følgende sygeplejeopgaver: Stomipleje Sårpleje Insulin IV-behandling Medicinadministration og Sondeernæring. Et øget tidsforbrug på disse 6 opgaver forklarer 80 % af det øgede pres på sygeplejen de seneste 1½ år. Udviklingen hænger sammen med både en tilgang i antal borgere, som modtager sygeplejeydelser, da der på årsbasis ses 125 flere borgere i hjemmesygeplejen, og en stigende kompleksitet i opgaverne. Kompleksiteten i sygeplejeydelserne kan opgøres som tidsforbrug pr. borger

11 Figur 5: Udvikling i kompleksiteten i minutter pr. borger fra 1 i til 33 i Kompleksitet pr. borger pr Kilde: FocusCare og egen bearbejdning. Kompleksiteten stiger med 4,11 minutter pr. borger på årsbasis, hvilket svarer til en stigning på 7 % på årsbasis. Hovedårsagen til presset vurderes at være opgaveglidning fra hospitalsvæsenet til kommunerne

12 Uge 01 Uge 04 Uge 07 Uge 10 Uge 13 Uge 16 Uge 19 Uge 22 Uge 25 Uge 28 Uge 31 Uge 34 Uge 37 Uge 40 Uge 43 Uge 46 Uge 49 Uge 52 Uge 03 Uge 06 Uge 09 Uge 12 Uge 15 Uge 18 Uge 21 Uge 24 Uge 27 Uge 30 Uge Hjemmehjælpen, 83 Hjemmehjælp (personlig pleje og praktisk hjælp efter 83) ydes til borgere, der er handicappede, og ældre, som ikke har de fysiske eller psykiske færdigheder til at klare hverdagen i hjemmet ved egen hjælp. Udviklingen i visiterede timer til borgere i Herning Kommune, dvs. både ved kommunal og privat leverandør, er illustreret i figur 6. Figur 6: Udvikling i visiterede minutter i hjemmehjælpen fra 1 i til 34 i Hjemmehjælp - udvikling i visiteteret tid pr. Faktisk Tendenslinje Kilde: FocusCare og egen bearbejdning. Der ses en tydelig stigende tendens i antallet af visiterede timer. Tendenslinjen illustrerer udviklingen korrigeret for effekten af åbning af Lind Plejecenter pr. 1. maj og Fuglsangs Sø Centeret pr. 1. august. Stigningen i visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp kan henføres til både flere borgere med hjemmehjælp og en stigende plejetyngde. Den stigende plejetyngde er hovedforklaringen på stigningen. Plejetyngden stiger med gennemsnitligt 4,3 timer pr. borger årligt. Stigningen svarer til timer eller 2,2 mio. kr. på årsbasis for de borgere, der aktuelt er i hjemmeplejen. Det er vurderingen, at den stigende plejetyngde er en afledt effekt af, at Herning Kommune har fokus på at forebygge hospitalsindlæggelser og overtager opgaver, som tidligere foregik i hospitalsregi

13 3.3. Komplekse borgere på plejecentre Plejecentrene tilkendegiver, at der opleves en kompleksitetsstigning blandt beboerne. Det er ikke muligt at opgøre denne kompleksitetsstigning, da der ikke foretages en aktivitetsregistrering heraf for den enkelte borger på plejecentrene. Der er dog en række indikatorer, som kan underbygge en kompleksitetsstigning i plejeopgaverne. For det første er det naturligt, at et øget fokus på at undgå hospitalsindlæggelser har en afsmittende virkning på arbejdsbelastningen på plejecentrene. Når det lykkes at undgå en indlæggelse af en beboer på et plejecenter, vil plejecentret i en periode skulle påtage sige mere intensive plejeopgaver omkring den enkelte borger. For borgere i eget hjem opleves af samme årsag et pres på plejecentrenes aflastningspladser. For det andet er det oplevelsen, at borgerne gennemsnitligt er mere komplekse, når de ønsker at flytte på plejecenter, og at der er et større flow af beboere. En indikator for denne udvikling er den tidsperiode, som borgerne opholder sig i plejebolig fra indflytning til bortgang (død). I perioden ses et fald i den tidsperiode, som den gennemsnitlige beboer opholder sig på et plejecenter. Figur 7: Opholdstid på plejecenter opgjort ved borgerens bortgang permanente og midlertidige pladser, ,5 Opholdsperiode i år (alle pladstyper) 2 1,5 1 0, Kilde: Care. Samtidigt kan det konstateres, at der i er 36 % flere borgere, som har haft en midlertidig eller permanent plads i forhold til Dette underbygger, at plejecentrene skal forholde sig til væsentlig flere borgere og deres konkrete problematikker i dag, end de skulle tidligere. Generelt medfører en øget kompleksitet i opgaverne på plejecentrene en øget arbejdsbelastning med øget brug af faste vagter. Indtil videre er det lykkedes plejecentrene at håndtere den stigende kompleksitet i plejeopgaverne inden for de tildelte ressourcer

14 3.4. Hjælpemidler Hjælpemiddelrådgivningen varetager visitation og bevilling af hjælpemidler. I takt med, at flere opgaver flyttes til kommunen, opleves en afledt effekt på hjælpemiddelområdet. Fra 2011 til er antal sager (nye henvendelser) i Hjælpemiddelrådgivningen steget med 25 %. Figur 8: Udvikling i antal sager og fordeling efter ventetid på sagsbehandling Antal sager i Hjælpemiddelrådgivningen, og sagernes fordeling efter ventetid på sagsbehandling % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Procentdel sager med ventetid 0-8 dage Procentdel sager med ventetid over 60 dage Procentdel sager med ventetid 9-60 dage Antal sager i alt Kilde: Hjælpemiddelsystemet, VITAE. Stigningen i antal sager i Hjælpemiddelrådgivningen har medført, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at overholde sagsbehandlingsfristerne. Andelen af sager med en med en ventetid fra henvendelse til påbegyndt sagsbehandling på over 60 dage er steget fra 1 % i 2011 til 3 % i

15 3.5. Træning (TAK) og genoptræningsydelser På genoptrænings-/træningsområdet skelnes mellem: Specialiseret genoptræning, hvor hospitalslægen visiterer, hospitalet udfører genoptræningen, og hvor kommunen betaler. Almen genoptræning, hvor hospitalslægen visiterer, og hvor kommunen udfører genoptræningen og derfor afholder udgiften. Vedligeholdelsestræning efter 86, som ydes for at fastholde borgeres funktionsevne og forhindre tab af funktionsevne. Der er tale om en ren kommunal opgave, Udviklingen i træning og genoptræning er illustreret i figur 9. Figur 9: Udvikling i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner samt antallet af borgere i forhold til vedligeholdelsestræning Genoptræning og træning Almen genoptræningsplan Specialiseret genoptræningsplan Antal borgere, træning 86 Kilde: Genoptræningsenheden, Esundhed. Den kommunale genoptræningsindsats har været under pres, da der har været en stor stigning i almene genoptræningsplaner. Der har været en konstant stigning i den kommunale genoptræningsopgave fra kommunal reformen frem til Væksten i almene genoptræningsplaner er 66 % i perioden Det ser imidlertid ud til, at antallet af genoptræningsplaner er stagneret fra 2012, men fortsat er på et højt niveau. Sundhedsaftalerne og derved udviklingen i det nære sundhedsvæsen har i de første år efter kommunalreformen haft stor fokus på bl.a. genoptræning. Om væksten alene skyldes, at området har haft særlig fokus, eller om det også er en konsekvens af, at det er omkostningsfrit for hospitalerne at lave genoptræningsplaner, kan ikke vurderes

16 3.6. Køb af ydelser i andre kommuner Herning Kommune har en række borgere bosat uden for kommunens grænser, som modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig. Herning Kommune afholder udgifterne til disse borgere. De udviklingstendenser, som ses i Herning Kommune, ses også på det mellemkommunale område. Der opleves et øget pres, og udgifterne er stigende. Området er således budgetmæssigt en udfordring. Der er muligt, at se udviklingen i antal borgere og kategorisere borgerne i intervaller ud fra, hvor dyre de er. Figur 10: Udvikling i antal borgere og udgifter vedr. disse borgere i andre kommuner fordelt på udgiftsintervaller for den enkelte borger Kilde: Note: Bemærk, at udgiftsintervallerne pr. borger er opgjort i kr. Der ses en stigning i antal borgere, som modtager hjemmehjælp og er bosat på et plejecenter i andre kommuner fra 105 til 112 borgere fra 2012 til. Udgiften stiger med 3,5 mio. kr. svarende til en stigning på 13 %. Stigningen sker særligt blandt borgere i de dyrere udgiftsintervaller. Dette kan både være udtryk for, at flere plejekrævende borgere flytter til andre kommuner, og at kompleksiteten er stigende. En af grundende hertil kan være, at Herning Kommune ikke har specialiserede pladser

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016

Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 2016 Side 1 af 24 25.000.000 20.000.000 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Forbrug og budget 15.000.000 10.000.000 Den månedlige betaling til Region Nordjylland for Hjørring Kommunes brug af

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

NOTAT UDKAST. Tiltag til imødegåelse af udfordringer i Sundhed og Ældre i 2015

NOTAT UDKAST. Tiltag til imødegåelse af udfordringer i Sundhed og Ældre i 2015 SUNDHED & ÆLDRE NOTAT UDKAST Tiltag til imødegåelse af udfordringer i Sundhed og Ældre i 2015 Dato: 7. august 2015 Sagsbehandler: Inge Voer Laursen Sundhed og Ældre Rådhuset - Torvet - 7400 Herning Tlf.

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte

Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte Norddjurs Kommune har vedtaget tidsfrister for visitation og levering af hjælp indenfor forskellige områder. Hvis tidsfristerne ikke overholdes,

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Hovedydelserne på budgetområde 619 Omsorg og Ældre omfatter: Plejehjem/ældreboliger Hjemmepleje Hjemmesygepleje Dagcentre, herunder for demente

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer

Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer Rehabilitering på tværs af professioner, sektorer og politiske niveauer 2 Rehabiliteringskonference den 9. november 2009 Afdelingschef Peter Simonsen, Region Syddanmark OPDRAG Vilkår for rehabilitering

Læs mere

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 1. Resumé Sundhedsudvalget besluttede den 14. marts 2016 at forvaltningen skulle udarbejde en benchmarkinganalyse af Rebild Kommunes udgifter

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Udvalget for Social omsorg

Udvalget for Social omsorg Udvalgsmedlemmer Udvalgsformand Hans Jørgen Hansen (V) Daniel Toft Jakobsen (A) Bent Poulsen (V) Hanne Grangaard (A) Birgit Jakobsen (K) Administrativ organisation Chef for Social omsorg Steen Dall-Hansen

Læs mere

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet

Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 30. april 2014 Budgetudfordringer på genoptræningsområdet 1. Resume Udgifterne til genoptræning er steget, og der mangler penge til

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Arbejdsdelingen på træningsområdet Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv BEMÆRK: Budgetbemærkningerne baserer sig på ØKU første rammeudmelding fra marts 2016.. Konsekvenser af P/L-korrektion, lov- og cirkulæreprogram, andre reguleringer samt eventuelle reduktioner som resultat

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-401 x Styrkelse af behandlingstilbud tæt på borgeren Politikområde 401 Ældre et omhandler en styrkelse af de interne ressourcer til behandlingstilbud tæt på borgerne i Favrskov Kommune. Det forslås,

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Udfordringer i Budget 2014-17

Udfordringer i Budget 2014-17 Udfordringer i Budget 2014-17 a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud, jf. lovgivningen, til personer med svært fysisk handicap samt personer der har en funktionsnedsættelse

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Taksterne for brugerbetaling er fremskrevet med KL s pris- og lønfremskrivning. De enkelte takster fremgår af særskilt oversigt i budgetmaterialet.

Taksterne for brugerbetaling er fremskrevet med KL s pris- og lønfremskrivning. De enkelte takster fremgår af særskilt oversigt i budgetmaterialet. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Brevid. Ref. ACP Dir. tlf. 46 31 52 08 annch@roskilde.dk NOTAT: Ældre- og Omsorgsudvalgets budget August 2011 Notatet viser Ældre- og Omsorgsudvalgets budget,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013 Regnskab 2013 Resultat Decentraliserede områder: RAMME REGNSKAB Resultat mio. kr. 3.31 Pleje og Omsorg 2.331,8 2.344,4-12,6 3.37 Sundhed 139,4 136,6 2,8 Positive tal: Mindreudgifter/Negative tal: Merudgifter

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient"

Godkendelse af National handlingsplan 2016 Styrket indsats for den ældre medicinske patient Punkt 6. Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" 2016-038037 Anbefales.Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009

Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Plejebolig Kvalitetsstandard 2009 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af en væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Formålet med

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Sagsnr.: 2012/ Dato: 13. november 2012

Sagsnr.: 2012/ Dato: 13. november 2012 Notat til Udvalget for Voksne og Sundhed. Sagsnr.: 2012/0013299 Dato: 13. november 2012 Titel: Udmøntning af Budget 2013 Sagsbehandler: Tina Juel Højager I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere