Uformel og interkulturel læring blandt unge Europæere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uformel og interkulturel læring blandt unge Europæere"

Transkript

1 Uformel og interkulturel læring blandt unge Europæere Anholt 2013 FORSKNINGSRAPPORT AF Karen Bjerg Petersen Department of Education Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus University Studerende i feltarbejde: Stine Skovbjerg Hansen, Maria Bang & Tanja Damgaard Christiansen, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Databehandling: Vifin/v. Nina Parivash Ziari, stud. scient.soc. Dataindsamling, sparring m.v.: Hubert Höllmüller, Fachhochschule Kärnten, Østrig

2 2 Uformel og interkulturel læring blandt unge europæere ANHOLT 2013 FORSKNINGS RAPPORT af Karen Bjerg Petersen Department of Education Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU Aarhus University 2014 ISBN:

3 Indhold Forord... 4 Introduktion... 5 Historien bag projektet og intentioner med Anholt Forgængeren Anholt Eksempel på læring i projektet Anholt 2013 : et spørgsmål og et muligt svar... 8 Om Anholt De pædagogiske overvejelser bag Anholt Om den praktiske gennemførelse og aktiviteter for de unge på Anholt Om formel og uformel læring: forskningsspørgsmål Om uformel interkulturel læring: forskningsspørgsmål Dataindsamling Undersøgte kompetencer nøgleforståelser i forhold til EU s Youthpass Databearbejdning Metodediskussioner og forbehold i forhold til data samt dataindsamling Resultater Learning category 1: Communication in foreign languages Kommunikation på fremmedsprog og situationer med sprog og læring: kvalitative data Learning Category 2: Knowledge of one self Knowledge of oneself: kvalitative data Learning Category 3: Basic skills Learning Category 4: Other skills Other skills kvalitative data Learning Category 5: Social and civic competencies Sociale kompetencer socialisering: kvalitative data Learning Category 6: Entrepreneurship and sense of initiative Learning Category 7: Intercultural competencies Learning Category - Intercultural Competencies nye indsigter: kvalitative data Andre forhold Afslutning: Uformel og interkulturel læring forskningsspørgsmål og nogle svar Resultater fra undersøgelserne om de 7 kompetencer i projekt Anholt Sammenfatning Litteratur Bilag

4 Forord I april 2013 blev jeg kontaktet af den ansvarlige for projektet Anholt 2013, dvs. af lederen på Syddjurs Ungdomsskole. Som forsker på AU, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) blev jeg bedt om 1) at forestå den samlede forskning i forbindelse med afviklingen af projektet og 2) om, hvorvidt studerende fra instituttet kunne indgå og deltage i et feltarbejde i forbindelse med afviklingen af projektet på Anholt i sommeren Både jeg og efterfølgende 3 studerende indvilligede i dette. Vi gjorde det på grund af projektets særlige karakter, de pædagogiske interventionsformer, de bagvedliggende pædagogiske overvejelser samt det internationale islæt. Det skal understreges, at der ikke i projektet var søgt midler til denne del af forskningsarbejdet. Arbejdet med at gennemføre forskningsdesign, aktiviteter samt rapport indgår således som en del af forskerens egen frivillige ubetalte con-amore forskning. Også de studerende i projektet har deltaget på frivillig basis uden løn. Tak derfor til: Stine Skovbjerg Hansen, Maria Bang ogtanja Damgaard Christiansen, alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Også tak til de personer, der har forestået databearbejdning. Det har været en stor hjælp og databearbejderne har bidraget med gode input og diskussioner til data. Og naturligvis tak til både organisatorer, pædagoger, lokale og unge, der har gjort det til en spændende oplevelse at følge dette projekt. 4 Karen Bjerg Petersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Januar 2014

5 Introduktion Denne forskningsrapport er lavet med udgangspunkt i undersøgelser af et europæisk udvekslingsprojekt for unge Anholt 2013 Part II, som er gennemført med støtte fra EU programmet Aktive Unge. Projektet omtales fremover som Anholt Projektet er blevet gennemført på den danske ø Anholt i sommeren Bag gennemførelsen af projektet Anholt 2013 står ungdomsorganisationer fra 6 europæiske lande med Syddjurs Ungdomsskole, Danmark som ansøgende og ledende organisation. Desuden deltager ungdomsorganisationer fra Italien (Vicolocorto fra byen Pesaro), Spanien (Centre D estudis de l Esplai fra Palma de Mallorca), Portugal (City Council YouthHouse, beliggende i Grande Porto), Østrig (Verein Sozialmanagement Steiermark) og Tyskland (Kinder und Jugendwerk der Naturfreundejugend Erfurt, Verein zur Förderung der Naturfreundejugend Erfurt e.v.). I sammenligning med projektet Anholt 2011 var bl.a. den tyske ungdomsorganisation ny deltager. Intentionen med projektet har for det første været at skabe betingelser for uformelle læringsprocesser engelsk: informal learning processes - i specielle naturomgivelser, som fx øen Anholt kan tilbyde. For det andet har formålet været at søge at dokumentere og evaluere indflydelsen af uformelle læringsprocesser( ) på tværs af kulturelle og sociale baggrunde (Projektbeskrivelse 2012). Med afsæt i dette er der i projektet søgt og bevilliget midler til, at der, udover en pædagogisk leder fra hver ungdomsorganisation i de pågældende lande også har kunnet deltage en observatør fra hver af de deltagende ungdomsorganisationer. Observatørerne har ifølge projektbeskrivelsen som opgave haft at observere, dokumentere, skrive, tage fotos, facilitere aktiviteter m.v. (ibid). 5 Formålet med projektet formuleres på følgende måde i projektbeskrivelsen: General aim of the project: To create an informal process, through the creation and participation made by the participants in their micro society in an adventurous and reserved natural environment, in order to try to document and evaluate the impact of informal learning processes across various cultures and individual social backgrounds.

6 Historien bag projektet og intentioner med Anholt 2013 Ideen til Anholt 2013 Part II projektet er oprindeligt opstået i 2008 og er siden udviklet og afprøvet af nogle af partnerne over en længere periode. Et første pilot projekt, hvor de pædagogiske ideer blev afprøvet én dag i løbet af et ugelangt forløb blev gennemført i Tyskland i efteråret I sommeren 2011 blev de pædagogiske ideer afprøvet i et projekt, som ligeledes blev afholdt på Anholt, denne gang dog i et 9-dages forløb. Dette første Anholt projekt (omtales fremover som Anholt 2011 ) er blevet beskrevet i bl.a. en bog, forskningsrapport m.v. (se Schroeder/Stenumgaard Lind et al 2012; Höllmüller et al samt hjemmeside Anholt Det i denne rapport beskrevne projekt Anholt 2013 er altså en direkte opfølgning på de tidligere gennemførte projekter under samme EU program, først og fremmest dog på projektet Anholt Det hedder derfor i beskrivelsen for projektet Anholt 2013 følgende: What if we could do a follow up project to the Anholt project from 2011 based on the results from the 2011 Anholt Project and still with the aim to improve the existing research in the field of informal and non-formal learning methods and tools, pedagogies and anthropological and social pedagogic fieldwork? What if our follow up project could get us closer to a valid documentation of the values and importance of these learning methods we explore in the project? (Projektbeskrivelse 2012). Hensigten med en gentagelse af projektet i nogenlunde samme form som i 2011 har således bl.a. været at skabe yderligere dokumentation og afdækning af hvilke uformelle og interkulturelle læreprocesser, der - i betragtning af projektets specifikke givne pædagogiske og metodiske rammer - foregår blandt de deltagende unge samt evt. hvordan disse foregår. 6 Nogle af de dataindsamlingsmetoder, der er tilføjet i forskningsdelen til Anholt 2013 projektet i sammenligning med dataindsamlingsmetoderne fra projektet i 2011, har derfor været 1) indsamling af data gennem anvendelse af bl.a. antropologisk feltarbejde gennemført af studerende fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 2) gennemførelse af før-, under- og efterinterviews med de unge og 3) personlige mundtlige interviews med ledere og deltagere, foretaget af forskningsleder. Da EU s Aktive unge projekter netop bringer unge fra forskellige europæiske lande sammen i udvekslingsprojekter er forskningsspørgsmålene i forskningsdelen for Anholt 2013 projektet udvidet i sammenligning med Udover at stille spørgsmål, om hvorvidt der foregår uformel læring i projektet og på hvilke måder, stilles også spørgsmål om, hvorvidt der foregår interkulturel læring samt på hvilke måder.

7 Forgængeren Anholt 2011 I bogen The Anholt Project The informal island adventure that makes young people grow beskrives baggrund og de pædagogiske overvejelser for Anholt 2011, som også projektet Anholt 2013 bygger på. Ligeledes beskrives forhistorien for projektet. Projektets fundering i tanker om uformel læring (informal learning) fremhæves som central. Herudover diskuteres dilemmaet omkring det at gøre uformel læring synlig gennem anvendelse af videnskabelige metoder (Schroeder/Stenumgaard Lind 2011). Dette dilemma italesættes fx i spørgsmål som: Can a scientific approach be combined with the culture of youth work? (ibid:44). En af de problemstillinger, der har stået i centrum for projektet har således udover gennemførelsen af de pædagogiske principper - dels været spørgsmålet om, hvorvidt det ville være muligt at gøre uformel læring synlig samt dels spørgsmålet om på hvilke måder uformel læring (informal learning) kan understøttes af ikke-formelle (non-formal) situationer (ibid. samt Höllmüller et al 2012, se også side 12 i denne rapport for yderligere definitioner). Forsker og forfattere fremhæver, at det i kvantitativ forstand er lykkedes at iagttage en lang række specifikke uformelle læringsprocesser og dermed at gøre uformel læring synlig (ibid). 7 Det hedder bl.a i bogen: the combined collected results of the observation carts, reflection charts and daily quiestionnaires show, that the Anholt project succeeded in making a considerable number of informal learning processes more visible, således at in quantitative terms, it can be said that a large number of specific informal learning moments were identified over the nine-day period on the island Schroeder/Stenumgaard 2011:44). Endvidere konkluderes det, at de åbne former og den pædagogiske tilgang til selvbestemmelse og ansvar ser ud til at have bidraget til at understøtte uformelle (informal) læringsprocesser: the open setting and the self-determination approach of the Anholt project were important supports to the informal learning process (ibid). Samtidig diskuteres det dog, hvorvidt dette også ville have været tilfældet andre steder, med anderledes deltagerprofiler og i andre omgivelser (ibid). Desuden fremhæves det, at forståelsen af begreberne informal learning og non-formal learning har været uklare for nogle af deltagerne (ibid:51). Endelig fremhæves det i bogen om Anholt 2011, at mens de unge så ud til at have kunnet tilpasse sig de åbne pædagogiske rammer, pågik der især i ledergruppen en lang række diskussioner og overvejelser af forskellig karakter om fortolkningen og den praktiske gennemførelse af projektideen (ibid:51). I forskningsrapporten fra projektet diskuteres bl.a. de problemstillinger, der i 2011 projektet opstod i og med at observatørerne samtidig var pædagogiske medarbejdere, som de unge tilgik. Desuden fremhæves, at en bedre forberedelse af observatørerne ville have været hensigtsmæssig (Hollmüller 2012).

8 Eksempel på læring i projektet Anholt 2013 : et spørgsmål og et muligt svar Et af de spørgsmål, der bliver stillet i projektbeskrivelsen fra 2012 handler om, hvorvidt den pædagogiske tænkning, der ligger bag ideerne om gennemførelsen af Anholt 2013 og dokumentationen af denne, mon vil kunne medvirke til, at unge med særlige uddannelsesmæssige behov bliver i stand til at tage mere ansvar for deres egne behov for uddannelse. Og om de unge måske endog bliver klar over i hvilken retning de kunne ønske at fortsætte tilbage i det mere formelle uddannelsessystem. I projektbeskrivelsen formuleres dette spørgsmål på følgende måde: And what if we could document why this method, that we want to explore, maybe could be useful in the field of working with an informal/non-formal approach through youth work towards motivating young people to take responsibility for their own need for education and clarification in what direction they would like getting back into the more formal educational system? (Projektbeskrivelse 2012) Samlet set vil det være vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål. Ser vi imidlertid fx på refleksioner og overvejelser fra et interview med én af de unge ca. en måned efter at hun er kommet tilbage fra Anholt 2013, synes der i dette enkelte tilfælde at kunne findes et muligt bud på et svar. I sine svar på hvad den unge synes hun har lært i projektet og om hun har ændret sin måde at tænke på, kommer hun blandt andet ind på, at hun aldrig tidligere har følt sig særlig veltilpas i et formelt klasseværelse med mange mennesker; men at hun nu er kommet til at føle sig mere åben og er begyndt at tale med mange flere forskellige mennesker. Denne specifikke unge ser altså ud til efterfølgende at have fundet ud af, at hendes særlige problem i et formelt klasserum måske ikke så meget har været problemer med skolen, med videnstilegnelse eller med klassen, men måske mere har været, at hun aldrig virkelig har åbnet sig selv for andre. Præcis dette synes hun, at Anholt projektet har hjulpet hende med. I dette tilfælde ser det altså ud til, at de særlige pædagogiske principper i projektet muligvis har biddraget til, at denne unge har opnået en ny form for social kompetence, som også er hensigtsmæssig i det formelle uddannelsessystem. Den unges svar fremgår af citatboksene nedenfor. 8

9 Om Anholt 2013 Projektet Anholt 2013 blev for de unges vedkommende gennemført i et 14-dages forløb, som bestod af ankomst til Syddjurs Ungdomsskole d. 26. juli 2013, afgang til Anholt d. 27. juli 2013, ophold på Anholt fra d. 28. juli 8. august 2013 (12 dage), afgang fra Anholt d og hjemrejse efter en tur i Tivoli, Aarhus samme dag. I alt deltog 24 unge i projektet. Af disse var 4 fra Tyskland (fordelt på 2 piger og 2 drenge), 3 fra Italien (2 drenge og 1 pige), 4 fra Spanien (2 drenge og 2 piger), 4 fra Østrig (2 drenge og 2 piger), 4 fra Portugal (2 drenge og 2 piger) samt 5 fra Danmark (3 drenge og 2 piger). Den kønslige fordeling blandt de unge var således 11 piger og 13 drenge. Deltagerne var i alderen fra år. Blandt de 24 unge var nogle uden problemstillinger, mens andre havde uddannelsesmæssige eller andre problemstillinger som fx misbrug, var 2G unge, etniske unge, plejebørn eller såkaldte drop-outs. Udover de unge deltog, som omtalt ovenfor endvidere 2 pædagoger/hhv. ledere fra hvert af de 6 europæiske lande. Fra Danmark, som stod for den organisatoriske del, deltog i alt 3 personer fra den pågældende ungdomsorganisation. Herudover var en person fra Anholt fast tilknyttet projektet, idet hun stod for at organisere aktiviteter og kontakter m.v. lokalt på Anholt under hele forløbet. Hun var desuden kontaktperson for de lokale personer, butikker, arbejdspladser m.v. på Anholt, som havde indvilliget i at interesserede unge kunne komme i jobpraktik under projektforløbet. Desuden deltog et britisk filmhold på 4 mænd i hele forløbet, idet en del af projektets dokumentationsdel bestod i, at det britiske filmhold skulle lave en dokumentarfilm om projektet. Det britiske filmhold fulgte efter aftale med de pædagogiske ledere specifikt 3 af de unge, nemlig en pige fra Østrig, en dreng fra Spanien og en dreng fra Danmark. 9 Endelig deltog 3 studerende fra Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik i hele forløbet, idet de som nævnt i forordet og som en del af forskningsdelen på projektet gennemførte feltarbejde på projektet. Som forsker fra Århus universitet deltog jeg også selv i forløbet på Anholt i 2 perioder á 3 dage, hhv. d og d Der var altså tale om, at i alt 21 voksne på forskellig vis var fast tilknyttet hele forløbet, mens forsker og andre voksne deltog i forskellige perioder i hele forløbet. Dette og en række andre forhold vil blive adresseret og diskuteret senere i denne rapport. Foto af deltagere i Anholt 2013, sidste dag på Anholt ( ).

10 De pædagogiske overvejelser bag Anholt 2013 De pædagogiske overvejelser bag projektet er blevet udviklet af 5 af de pædagogiske ledere hen over en årrække og tager udover diskussioner om uformel læring - afsæt i overvejelser og fakta om, at mange unge i dagens Europa falder ud af det formelle uddannelsessystem. Det formelle uddannelsessystem er i følge de pædagogiske ledere ofte ikke gearet til udsatte unge. De senere års stigende fokus i grundskoler, tekniske skoler m.v. på faglige kompetencer, tests og prøver har sammen med stigende klassekvotienter m.v. viser erfaringerne fra ungdomsorganisationernes hverdag ikke forbedret forholdene for den gruppe af unge, som på forskellig vis er udsatte eller mindre tilbøjelige til at kunne følge med i skolernes stigende krav om faglighed (se bl.a. Schroeder/Stenumgaard Lind 2011:6-7). Med afsæt i tanker rundet af erfaringspædagogik, situeret læring, ansvar for egen læring, europæisk dannelsestænkning samt i tanker om uformel læring har de 5 pædagogiske ledere således i de forløbne år sat sig for at udvikle et særligt pædagogisk koncept, som kan rumme og udvikle udsatte unge, der enten er faldet ud af det formelle uddannelsessystem eller som på forskellig vis har vanskeligheder ved at klare sig og agere i dette. De pædagogiske ideer bygger på en tanke om, at unge og herunder særligt udsatte unge i stedet for at blive konfronteret dels med daglige faglige krav, autoriteter m.v. i en formel skolekontekst og dels med en konstant medie- og informationsbearbejdning gennem sociale medier, Internet, mobiler m.v. skal sættes i en særlig kontekst, som på en gang er afsondret, beskyttet og forskellig fra den hverdagssammenhæng, de unge lever i. Samtidig skal der skabes strukturelle rammer og muligheder for at de unge selv skal organisere deres liv og aktiviteter, lige fra at lave mad, organisere overnatning, husholdning, rengøring samt tage stilling til øvrige tilbudte aktiviteter. Den pædagogiske hypotese er således, at unge, hvis de overlades til helt selv at skulle organisere deres liv, for det første bliver konfronteret med en række forskellige hidtil ukendte situationer og for det andet dermed bliver tvunget til at tage ansvar for deres eget liv og for deres handlinger. Der så at sige konstrueres et uformelt rum omkring de unge i en periode på cirka 2 uger, hvor de i relativt trygge, men afsondrede omgivelser - selv skal stå for alle former for organisering af deres liv uden at nogen voksne på trods af disses relativt massive tilstedeværelse blander sig i deres livsmåder og valg. Ideen er således at konstruere en mulighed for at unge kan indgå i forskellige former for uformelle læringsprocesser. Antagelsen bag de pædagogiske overvejelser er, at de unge ved at blive overladt til egne valg og selvorganisering bliver i stand til - i langt højere grad end i formelle organiserede kontekster - at mærke sig selv og at tage ansvar for eget liv, at vælge aktiviteter til eller fra, netop efter eget og ikke andres valg. De vil med dette som en levet erfaring bedre kunne være i stand til at vende tilbage til og agere i det formelle uddannelsessystem (se bl.a. projektbeskrivelse samt dokumentation fra Anholt projektet). The idea The youngsters will have to organize their own social structure in the camp across intercultural differences. They will have to organize the camp structure, eventual rules and cook all meals themselves. They will be supplied with the basic items for their maintenance in the island (money for food, equipment, tools, other materials...etc.) The youngsters will have to use their skills (e.g. cooking, fishing, camp life, knowledge of nature, navigation, theatre, music, teambuilding and cooperation...) and share their experiences peer to peer in order to facilitate an informal/non formal learning environment that will provide the participants with informal and nonformal experience from the preparation phase until the end of the project. 10

11 Om den praktiske gennemførelse og aktiviteter for de unge på Anholt 2013 Ligesom i det foregående projekt er der i projektet Anholt 2013 blevet skabt både muligheder og rammer for at de 24 unge får lejlighed til på frivillig basis, efter eget ønske og initiativ- at deltage i forskellige former for mere eller mindre eventyrlige fritidsaktiviteter, som de beskrives i projektbeskrivelsen. De fritidsaktiviteter, de unge på Anholt 2013 kunne deltage i, fremgår af nedenstående figur: 11 De unge fik imidlertid også mulighed for at arbejde og komme i praktik forskellige steder på Anholt. De praktikmuligheder, der blev stillet til rådighed for de unge fremgår af nedenstående: I forlængelse af pædagogiske tanker bag projektet var det op til de unge selv, hvorvidt de ville deltage i fritidsaktiviteter og praktik. De skulle dog selv lave mad og sørge for sig selv.

12 Om formel og uformel læring: forskningsspørgsmål 1 Tankerne om, at der på Anholt 2013 har skullet skabes betingelser for uformel og ikke-formel læring for de unge gennem fritidsaktiviteter og praktikmuligheder er central i projektet og projektbeskrivelsen. I projektbeskrivelsen for Anholt 2013 refereres til EU kommissionens officielle definition. Samtidig henvises til UNESCO (1973) publikationen, omtalt som The Faure Commission Report (Simmons, 1973), hvori det for det første fremhæves, at omkring 70 % af alle læreprocesser er uformelle og for det andet understreges, at uformelle læringsprocesser har en stor indflydelse på formelle læreprocesser (Projektbeskrivelse 2012). I bogen Anholt 2011 adresseres problemstillingen på følgende måde: The term informal learning includes anything we do outside of organized courses to gain significant knowledge, skill or understanding. It occurs either on our own or with other people (Livingstone, 2002). An interesting aspect of informal learning is that although it can be intentional, in most cases it is non-intentional, incidental, random or ad hoc (Schroeder 2011:6). Også Robinsons (2010)tanker om Changing education paradigm er betydningsfulde for deltagerne i projektet. Begreberne formal, informal og non-formal learning beskrives og defineres i flere forskellige sammenhænge. OECD definerer fx formal learning som organiseret, struktureret samt intentionel læring, mens informal learning ses som en modsætning hertil som en uorganiseret læring, som ikke er målorienteret og aldrig intentionel set fra learnerens synspunkt. Begrebet non-formal learning, betragtes ofte som en mellemting mellem de to første som relativt organiseret og som værende intentionel i visse tilfælde (se tdm.au.dk:2013). Imidlertid er der diskussioner og uklarheder i både litteraturen og i den praktiske forståelse af distinktionerne mellem informal og non-formal learning. Det påpeges bl.a. som kendetegnende for uformel læring, at de involverede ofte ikke selv er klar over, at der forekommer læring: Formel læring henviser til læring på uddannelsesinstitutioner, som fører til en formel anerkendelse af uddannelsen. Ikke-formel læring henviser til læring, der foregår uden for de etablerede uddannelsesinstitutioner og typisk ikke fører til en eksamen. Hertil hører for eksempel læring på arbejdspladser, i lokalsamfund, inden for organisationer og grupper. Folkeoplysningen hører til her. Uformel læring handler om den læring, som foregår i hverdagslivet, og som ikke nødvendigvis bevidst er arrangeret med henblik på læring og måske heller ikke opfattes af deltagerne som noget, der udvikler deres viden og færdigheder (UVM, 2013). Spørgsmålet om der foregår uformel læring og på hvilke måder danner udgangspunkt for undersøgelser i denne rapport og udgør det første forskningsspørgsmål. What is informal learning? Informal learning is a natural accompaniment to everyday life. Unlike formal and non formal learning, informal learning is not necessarily intentional learning, and so may well not be recognized even by individuals themselves as contributing to their knowledge and skills. (EU Commission) 12 any activity involving the pursuit of understanding knowledge or skill which occurs without the presence of externally imposed curricular criteria ( ) in any context outside the pre-established curricula of educative institutions (Livingstone 2001) Forskningsspørgsmål 1: FOREGÅR DER UFORMEL LÆRING PÅ ANHOLT 2013 OG HVIS ja - PÅ HVILKE MÅDER?

13 Om uformel interkulturel læring: forskningsspørgsmål 2 En central del af EU s program Aktive Unge handler om, at unge europæere igennem udvekslingsprogrammer kommer til at lære andre unge fra andre lande i EU at kende. Dette addresseres bl.a. på følgende måde i projektbeskrivelsen: The youth exchange is designed to give participants the opportunity to live and to reflect upon their own experience of being an actor/observer in informal/non formal learning processes among young people. The youth exchange is designed as a mutual learning situation, where participants can learn from each other and from the experiences they encounter during the youth exchange. Informal and non-formal learning methods will be the main feature of the youth exchange, with the respect to develop the intercultural competence of each participant (Projektbeskrivelse 2012). I forskningsdelen danner egne og andre forskeres forståelser af kulturbegreber og interkulturel læring udgangspunkt for undersøgelserne (se fx Petersen 2010, 2011, 2013). Bl.a. den britiske forsker, Michael Byrams arbejde med interkulturel kompetence og interkulturalitet er imidlertid inspirationskilde til undersøgelserne i denne forskningsrapport (Byram 1985, 1989, 2000). Dette gælder fx i forhold til forskningsspørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at spore nogen form for interkulturel læring blandt de unge deltagere i Anholt 2013 projektet. Ligeledes har spørgsmål om, på hvilke måder de unge udtrykker deres interkulturelle erfaringer dannet udgangspunkt for undersøgelserne i denne rapport. What is intercultural competence? Someone with some degree of intercultural competence is someone who is able to see relationships between different cultures both internal and external to a society and is able to mediate, that is interpret each in terms of the other, either for themselves or for other people. 13 Forskningsspørgsmål 2: It is also someone who has a critical or analytical understanding of (parts of) their own and other cultures someone who is conscious of their own perspective, of the way in which their thinking is culturally determined, rather than believing that their understanding and perspective is natural (Byram 2000). FOREGÅR DER INTERKULTUREL LÆRING PÅ ANHOLT 2013 OG HVIS ja - PÅ HVILKE MÅDER?

14 Dataindsamling I forbindelse med projektet Anholt 2013 er der foretaget en omfattende dataindsamling. Der er således benyttet følgende 5 former for dataindsamling: 1. Observations- og refleksionsskemaer (se bilag 1) 2. Daglige interviews med de unge (se bilag 2) 3. Tre personlige interviews med de unge, hhv. før, under og efter projektet (se bilag 3 a, b, c) 4. Feltnoter samt tilhørende refleksionsnoter fra feltarbejde i de 2 uger, mens projektet stod på, foretaget af 3 studerende fra Aarhus Universitet 5. Mundtlige interviews med udvalgte unge og pædagoger/ledere i to omgange, mens projektet stod på I forlængelse af projektet Anholt 2011, ønskede partnerne i projektet fra 2013 at benytte sig af samme dataindsamlingsmetoder, som det havde været tilfældet i 2011 (se Hollmüller 2011). Fokus i 2011 rapporten var kvantitative undersøgelser af, hvorvidt man kunne iagttage uformel læring blandt de unge deltagere i projektet. Ønsket i 2013 var som nævnt imidlertid at udvide undersøgelserne af uformel læring og samtidig også undersøge, hvorvidt der tillige kunne iagttages interkulturel læring blandt de unge deltagere. Undersøgelsesmetoderne blev derfor i 2013 suppleret med et forskningsdesign (se bilag 4) samt kvalitative forskningstilgange som feltarbejde, personlige interviews før og efter projektet samt mundtlige interviews på Anholt. Ad 1. observations- og refleksionsskemaer I alt blev der indsamlet 711 observationsskemaer af 15 forskellige personer. Observationsskemaerne blev udfyldt dels af de 2 pædagogiske ledere fra hvert af de 6 deltagende lande og dels af de 3 studerende. Der blev udfyldt 36 refleksionsskemaer. De studerende udfyldte ikke refleksionsskemaer, men refleksionsnoter. 14 Ad 2. daglige interviews med de unge Partnerne vedtog i løbet af projektet Anholt 2013 i stil med i 2011 at foretage daglige interviews med de unge. Der blev således hver aften foretaget daglige interviews med de 24 unge deltagere. De blev gennemført af de pædagogiske ledere på de unges modersmål. Ad 3. Tre personlige interviews med de unge hhv. før, under og efter opholdet på Anholt. Herudover blev der desuden 2 uger før, under selve opholdet samt 2-4 uger efter opholdet på Anholt gennemført personlige interviews med de unge. Disse blev gennemført af de pædagogiske ledere på de unges modersmål. Det 2. personlige interview blev gennemført i perioden mellem dag 5 og dag 9 på Anholt. Ad 4. Feltnoter samt refleksionsnoter fra feltarbejde i 2 uger, mens projektet stod på Desuden blev der, som nævnt, fortaget antropologisk feltarbejde. Det foregik som daglige feltobservationer med tilhørende refleksionsnoter - gennemført af de 3 studerende fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, som i hele forløbet fulgte projektet og nedskrev deres observationer, refleksioner og overvejelser. Hensigten var, ved hjælp af de kvalitative observationer at kunne iagttage og undersøge levede erfaringer på stedet (Brinkmann & Tanggaard 2010) med henblik på at udbygge de informationer, der ville blive iagttaget i de andre dataindsamlingsmetoder. Ad 5. Mundtlige interviews, gennemført af forsker (forfatter) med udvalgte unge og pædagoger/ledere i to omgange på Anholt. Gennemført på de unges modersmål (dansk, tysk) samt på engelsk. Interviewene, som blev gennemført af forskningslederen, er blevet optaget på mobil og efterfølgende nedskrevet.

15 Undersøgte kompetencer nøgleforståelser i forhold til EU s Youthpass I databearbejdningen er der i indkodningen og kategoriseringen af datamaterialet taget højde for de 8 kernekompetencer i EU s Youthpass Key Competences. Imidlertid er der foretaget en tilpasning til de indsamlede data og projektets formål. Da brug af Internet, mobiler samt andre digitale redskaber ikke var tilladt på Anholt 2013 og da fokus i projektet som følge af de pædagogiske tanker især har været på udvikling af mere såkaldt bløde kompetencer er en undersøgelse af EU Youthpass kategorierne Digitale kompetencer samt Matematiske kompetencer og basale kompetencer indenfor videnskab og teknologi udeladt. Dog figurerer disse kategorier samt kategorien Learning to learn samt Knowledge about others i observationsskemaerne; den kvantitative bearbejdning kan ses i bilag 6. Rapporten fra 2011 underbygger imidlertid, at der ikke i 2011 grundet den pædagogiske ide er fundet særlige tegn på udvikling af disse kompetencer (Hollmüller 2012). Der opereres derfor i datamaterialet, i den statistiske bearbejdning af datamaterialet (SPSS) og i denne rapport med følgende 7 variable: 1. Communication in foreign languages: Respondenten giver udtryk for at have lært noget nyt i forhold til sprog eller i forhold til at være blevet bedre til sprog 2. Knowledge of one self: Respondenten giver udtryk for at have gennemgået en personlig udvikling eller have lært noget nyt om sig selv 3. Basic skills: Respondenten giver udtryk for at have lært noget i forhold til hverdagsfærdigheder og det at kunne klare sig selv, fx al madlavning (også retter fra andre lande og i forbindelse med aktiviteter), rengøring, m.v. 4. Other skills: Respondenten giver udtryk for at have lært nye færdigheder (ud over hverdagsfærdigheder), fx surfing, sejlads, kamerabetjening m.v. samt forskellige former for jobopgaver m.v. 5. Social and Civic competencies: Respondenten giver udtryk for at have udviklet sig i forhold til sociale kompetencer og hvordan man begår sig 6. Intercultural competencies: Respondenten giver explicit udtryk for at have lært noget om andre kulturer eller om at kunne begå sig blandt andre kulturer. (Denne kategori er adskilt fra Social and Civic competencies, selv om det interkulturelle aspekt oprindeligt er inkluderet i den kategori). Det er i forhold til projektets formål fundet relevant at kunne identificere denne kompetence for sig 7. Entrepreneurship and sense of initiative: Respondenten giver udtryk for at være blevet bedre til at tage initiativ. 15

16 Databearbejdning Databearbejdningen er blevet foretaget af sociologer/statskundskabsuddannede af organisationen Vifin. Alt datamateriale er blevet anonymiseret og derefter inddateret og samlet i 3 datasæt, som kan bearbejdes kvantitativt i SPSS. De 3 datasæt til Anholt 13 omfatter henholdsvis: 1) observations- og reflektionsskemaer 2) de daglige interviews med de unge 3) før-under og efterinterviews med de unge. De studerendes feltobservationer (udskrevet på dansk) er endvidere anonymiseret og nummereret. Herudover er observationsskemaerne i excel-filer sammenholdt med de studerendes feltnoter, således at observationsskemaer og studerendes anonymiserede feltnoter kan supplere hinanden. I hele processen er der foretaget jævnlige møder mellem forskningsleder og de involverede parter, som dels omfatter a) pædagoger/ledere (partnerne) i projektet, b) de studerende, som har forestået feltarbejdet på Anholt 2013 samt c) gruppen af databearbejdere, som har foretaget indtastning og udarbejdelse af datasæt, anonymiserede feltnoter samt excelark. Forskningslederen har som nævnt ikke haft indflydelse på udformningen af observations- og refleksionsark og skemaet til gennemførelse af daglige interviews med de unge. Disse er som tidligere omtalt blevet anvendt i samme form som ved Anholt 2011 projektet. Dog er der i forhold til det forrige projekt i observations- og refleksionsskemaet under kategorien interkulturel kompetence indføjet 4 underkategorier (se bilag 1). Metodediskussioner og forbehold i forhold til data samt dataindsamling Inden gennemgangen af resultater skal en række mere generelle forbehold i forhold til dataindsamlingsprocessen og de forskellige dataindsamlingsmetoder i de tre datasæt trækkes frem. 16 Sprog Engelsk, som er anvendt som det gennemgående lingua franca i projektet, er fremmedsprog for alle de deltagende unge og voksne fra samtlige partnerlande i Anholt Dette har betydet, at nogle sproglige vendinger, ord og ordstillinger i det nedskrevne datamateriale til tider er uforståelige eller tvetydige. I forhold til både de daglige interviews og til de personlige interviews fremhæves det i et af databehandlingsgruppen udarbejdet metodenotat (skrevet på dansk), at der bør tages højde for, at udsagnene er interviewerens oversættelse og beskrivelse af den unges svar. Dette kan bl.a. vise sig i brug af fremmedord eller ord, som ikke synes at blive brugt af unge i den pågældende aldersgruppe. Det fremhæves således i metodenotatet, at problematikken ved de ikke-direkte oversættelser har betydning for validiteten af svarene, altså, hvorvidt der i interviewene er tale om den unges rigtige opfattelse og mening i forhold til adspurgte (Metodenotat, Vifin 2013, s. 3). Angivelse af dage Det fremhæves af databearbejdningen, at det gælder for alle data, at der har været usikkerhed om, hvilken dag der betragtes som projektets første. Dette gælder også for de studerendes observationer som ofte ikke har angivet samme dag som i tilhørende observationsark (ibid.) I databearbejdningen er der således i observationer og interview korrigeret for datoer (se bilag 5 med angivelse af datoer og dagsnummer). Herudover fremhæves i metodenotatet en række diskussioner og begrænsninger i de forskellige dataindsamlingsmetoder. I det følgende skal disse forbehold gennemgå.

17 Ad 1. Begrænsninger i datasæt 1: observations- og refleksionsark Det fremhæves i forhold til indsamling af observations- og refleksionsark, at der generelt er tale om mangel på ensartet briefing. Det hedder således: Det fremgår af de samlede data, at observatører/interviewere ikke er blevet briefet på en sådan måde, at indsamlingsmetoden er ensartet. For eksempel bærer observations- og refleksionsark stærkt præg af mangel på ensartet briefing, da observatørerne har haft forskelligt fokus (Vifin, Metodenotat 2013, s. 2) Det fremhæves også, at der er forskel på, hvordan det observerede er blevet beskrevet i observationsarkene: Mens nogle fyldestgørende redegør for en given proces, der observeres, er der andre, der i højere grad analyserer og fortolker, hvilket bevirker, at den egentlige proces ikke er blevet noteret i det observerede (ibid, s.2). Samlet set har dette betydning for kvaliteten og validiteten af dataindsamlingen, samtidig med at dette ifølge metodenotatet indikerer begrænsninger for anvendelighed ibid, s. 3). Data tyder ligeledes på, at der har været forvirring i forhold til EU's Youthpass Key Competences, de interkulturelle kompetencer og begreberne intended/non intended learning. Refleksionsarkenes validitet diskuteres ligeledes: Igennem indtastningsprocessen blev det tydeligt, at refleksionsarkene er meget problematiske. På den ene side hersker der tvivl om, hvorvidt refleksionsarkene er udarbejdet af/med de unge eller om det er ledernes egne oplevelser, der er noteret og endvidere vides det ikke i størstedelen af refleksionsarkene, hvilken ung der har besvaret de forskellige refleksionsark eller hvilken situation/personer, der er beskrevet (ibid). Da der i projektet er indsamlet mange forskellige kvalitative datasæt, vil refleksionsarkene ikke blive inddraget i denne rapport. I databearbejdningen er der taget højde for observations- og refleksionsarkenes karakter ved, at der i datasæt for observationsark ikke er rekodet i forhold til de ovenfor omtalte 7 kompetencer. Omvendt er de 8 EU YouthPass kompetencer fastholdt, på trods af den omtalte usikkerhed omkring forståelse og fortolkning blandt observatørerne. Der er kodet med udgangspunkt i oprindelsesland, hvilket til en vis grad gør det muligt at undersøge interkulturelle dynamikker (ibid, s. 6). 17 Ad 2. Begrænsninger i de daglige interviews En række spørgsmål i de daglige interviews er af interviewerne, ifølge metodenotatet, blevet forstået forskelligt; nogle spørgsmål er fx meget brede eller har forskellige tolkninger, fx spørgsmålet Did you have enough time to stay by yourself? og Think of any normal situation today (preparing the meal, washing the dishes, shopping etc.) was there anything worth to be mentioned?. Disse spørgsmål er ikke kategoriseret yderligere og dette kan have betydning for sammenligneligheden samt validiteten af svarene, hvilket der bør tages højde for (Ibid s. 19). Som omtalt ovenfor fremhæves det også i metodenotatet, at det ikke fremgår i alle interviewene, om der er tale om direkte oversættelser af de unges udsagn eller interviewers sammenfatning af de unges udsagn og dette har betydning for validiteten af svarene (ibid, s. 19). Ad 3 Begrænsninger i de personlige interviews Som ved de personlige interviews har spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om direkte oversættelser af de unges udsagn eller interviewernes sammenfatning af de unges udsagn betydning for validiteten af svarene. I forhold til kvantificerbarheden og validiteten af svarene i de personlige interviews fremhæves det endvidere, at sammensmeltningen af en række spørgsmål i samme cellefelt kan have skabt en forvirring for nogle af interviewerne. Der er således i mange tilfælde ikke svaret på spørgsmålene enkeltvist, hvilket omvendt har medvirket til dels en vanskelig adskillelse af svarene på flere spørgsmål og dels en højere

18 andel af missing, da mange af spørgsmålene ikke er blevet besvaret enkeltvist (ibid). Ligeledes forekommer der en forvirring i forhold til spørgsmål som Are there some of the others you ve spoken/interacted really a lot with? Who?, hvor der til tider tages udgangspunkt i alle, der nævnes. Det fremhæves i metodenotatet, at dette indvirker på svarene på nogle af de efterfølgende spørgsmål. I gennemgangen af resultater tages der højde for disse forhold ved at alle de indsendte interviews gennemses enkeltvist, når disse anvendes statistisk. Ad 4 Begrænsninger i de mundtlige interviews En problemstilling ved de mundtlige interviews er, at ikke alle unge deltagere i projektet er blevet interviewet i begge uger. Dette har en betydning for udsigekraften om specifikke grupper af unge, ligesom det vanskeliggør en udsigekraft omkring gruppedynamikker m.v. De mundtlige interviews bruges fortrinsvist til kvalitative afsøgninger af de unges stemninger, meninger m.v. på de specifikke tidspunkter, de er gennemført. Ad 5 Begrænsninger i feltarbejdet I en række tilfælde i feltnotaterne fra de studerende navngives de unge ikke, men derimod omtales - især i de første dage- af forløbet på Anholt, de unge, specielt fra Italien, Spanien og Portugal som hhv. en dreng/pige fra Portugal, Spanien, Italien. Derved vanskeliggøres muligheden for at følge enkelte individers udvikling delvist, ligesom også sammenkoblingen med bestemte observationsark eller udviklingen af de daglige og personlige interviews vanskeliggøres. I gennemgangen af resultaterne tages der imidlertid højde for dette, da de ikke navngivne unge kan identificeres på andre parametre, herunder gennem et personligt kendskab til disse, gennem sammenholdning af såvel observationsskemaer som daglige interviews, personlige interviews med de studerendes feltnoter. Fordele ved det omfattende datamateriale På trods af at det umiddelbart ikke på grund af datamaterialets forskellige karakter - er muligt at foretage statistiske sammenkørsler mellem de tre datasæt, giver samlingen af data, det meget omfattende datamateriale, den systematiske databearbejdning samt de enkelte datasæt imidlertid rig mulighed for at undersøge en lang række forskellige forhold. 18 Datamaterialet giver således mulighed for både at følge enkelte unge i deres individuelle udvikling, fx ved at gå igennem de daglige interviews og sammenligne med fx de personlige interviews, de studerendes feltnoter samt udvalgte observationer. Også observationerne, frem for alt de studerendes feltnoter, men ligeledes oplysninger fra observationsark giver således muligheder for at afdække en række forskellige forhold. De personlige interviews fanger frem for alt de unges opfattelse af deres læringsprocesser også efter de er vendt tilbage til deres hjemlande. På trods af de generelle forbehold omkring sprog samt om, hvorvidt det drejer sig mere om de pædagogiske lederes fortolkninger, synes udtalelserne fra de unge ikke desto mindre at give værdifuld kvalitativ information om deres oplevelser, refleksioner m.v. Der er således tale om et meget omfattende systematisk bearbejdet datamateriale, der kan danne afsæt for mange forskellige typer undersøgelser. I det følgende skal udvalgte dele af resultaterne med de ovenstående forbehold in mente - præsenteres.

19 Resultater I den følgende gennemgang vil der blive præsenteret en række kvantitative såvel som kvalitative data til at illustrere de to forskningsspørgsmål, der er blevet stillet i projektet. Da der som nævnt er tale om et stort datamateriale, hvorfra der kan trækkes mange forskellige oplysninger, har jeg i denne rapport valgt at fremhæve nogle af de data både kvantitative og kvalitative -, der kan udsige noget om de to forskningsspørgsmål med udgangspunkt i de 7 læringskategorier, hhv. kompetencer, der især er blevet undersøgt i den kvantitative databearbejdning og som er omtalt på side 15 i denne rapport. Herefter vil jeg svare på forskningsspørgsmålene samt diskutere nogle problemstilling. I nogle tilfælde, hvor det er muligt, vil jeg søge at sammenligne med resultater fra projektet Anholt Jeg vil inddrage kvantitative data fra de tre SPSS bearbejdede datasæt, nemlig hhv. datasæt1 - observationcharts, datasæt2 - daily interviews og datasæt3 - personal interviews. Datasættet personal interviews opdeles i nogle tilfælde i tre og omfatter her: 1. personlige interview, som er gennemført 2 uger før Anholt, 2. personlige interview gennemført på Anholt, mens projektet stod på og 3. personlige interview gennemført 2-4 uger efter afslutningen af projektet Anholt Desuden inddrages de kvalitative data, som udover de enkelte daglige interviews og de 3 personlige interviews udgøres af feltnoter, refleksionsnoter samt mundtlige interviews. 19 Foto: de 3 datasæt i SPSS format

20 Learning category 1: Communication in foreign languages Respondenten giver udtryk for at have lært noget nyt i forhold til sprog eller i forhold til at være blevet bedre til sprog Ja, jeg har lært noget nyt i forhold til sprog og/ eller er blevet bedre til sprog (markeret blåt) I de kvantitative analyser af de tre datasæt finder vi nogle interessante forhold omkring de unges læring af sprog. I de daglige interviews, hvor de 24 unge dagligt i 13 dage* er blevet spurgt om de har lært noget nyt i forhold til sprog, fremgår det i kolonnen Valid Percent, at kun 16,3 % svarer ja. Til sammenligning svarer imidlertid mange flere, nemlig 45,8 % af de unge ja til spørgsmålet i det 2. personlige interview, der også er gennemført på Anholt. Hvorimod denne procentdel falder til 20,8 % i det 3. personlige interview, der er foretaget 2-4 uger efter at de unge er kommet hjem. Sammenligner vi så med procentdelen fra datasættet observationcharts, sker der igen ændringer. Observatørerne mener nemlig, at der i 52 % af tilfældene (af i alt 711 observationsark) forekommer kommunikation på et fremmedsprog. Nej jeg har ikke lært noget nyt i forhold til sprog og/ eller er blevet bedre til sprog (markeret grønt) Tilsvarende er tallene for nej-svar hhv. 77,6% % (daglige interviews), 41,7 % og 70,8 % (2. og 3. personlige interview) og 52,8 % (observationsark) i de kvantitative analyser af de 3 datasæt, hvor der er kørt særlige kørsler for 2. og 3. personlige interview. Valid Valid Valid Valid Daily interviews; communication in foreign languages Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,6 77,6 77,6 Yes 51 16,3 16,3 93,9 Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,0 100,0 2. personal interview; communication_foreign_languages Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 10 41,7 41,7 41,7 Yes 11 45,8 45,8 87,5 Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 3. Personal interviews; communication_foreign_languages Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 17 70,8 70,8 70,8 Yes 5 20,8 20,8 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 Observation charts; communication in foreign languages Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,9 42,0 42,0 Yes ,7 52,8 94,8 Missing 37 5,2 5,2 100,0 Total ,9 100,0 Missing System 1,1 Total ,0 * kolonnen Frequency angiver under Total samlet antal tilfælde, dvs 312 daglige interviews, 24 personlige interviews, både ved 2. og 3. personlige interview, samt i alt 711 observationcharts. 20

21 Dét at kun en relativt lille procentdel af de unge (16,3 %) i de kvantitative kørsler af de daglige interviews (med kategorien Communication in foreign languages som rekodet variabel) svarer ja til at have lært noget nyt eller er blevet bedre til sprog, kan måske forklares ved, at der ikke eksplicit forekommer et spørgsmål om dette i de daglige interviews (se bilag 1). I både 2. og 3. personlige interview bliver de unge imidlertid direkte adspurgt om sprog. Det er meget bemærkelsesværdigt, at 45,8 % altså omkring halvdelen af de unge i 2. personlige interviews, som gennemføres mellem 5. og 9. dagen på Anholt svarer ja til at have lært sprog. Interessant er imidlertid også, at procentdelen af ja falder til 20,8 % i 3. personlige interview efter at de unge er kommet hjem. Dette kunne muligvis i forlængelse af de tidligere omtalte overvejelser om uformel læring - tyde på, at der har været tale om uformel læring, som de unge ikke efterfølgende er bevidst om. Det kunne måske også indikere, at de unge, når de har lært noget ikke længere opfatter dette som noget særligt. En yderligere forklaring kunne være, at de unge i 3. interview mere fokuserer på den overordnede oplevelse af opholdet. Imidlertid kan der ikke gives entydige svar på det relativt markante fald i ja procenten i 3. interview, om end det som det vil fremgå af de senere læringskategorier ikke kun gælder for læringskategorien kommunikation på fremmedsprog. Til sammenligning mener observatørerne derimod, at der er i langt flere situationer, nemlig i lidt over halvdelen (52,8 %) af de iagttagede tilfælde, forekommer kommunikation på et fremmedsprog. Observatørernes iagttagelser, som er indsamlet på Anholt, mens projektet er i gang synes således i højere grad at være sammenlignelige med de unges egne forståelser af deres sproglæring, mens de unge selv opholder sig på Anholt. Kommunikation på fremmedsprog og situationer med sprog og læring: kvalitative data Ser vi derefter på nogle af de kvalitative data, de studerendes feltnoter, udtalelser i de daglige, de personlige og de mundtlige interviews synes disse at bekræfte, at der rent faktisk forekommer mange forskellige større eller mindre situationer, der kan forstås som kommunikation på fremmedsprog. I det følgende skal udvalgte situationer fra de studerendes feltnoter og de forskellige interviews (daglige, personlige og mundtlige) med de unge trækkes frem. 21 SITUATIONER fra de studerendes feltnoter og personlige interviews I den situation, der skildres i boksen ved siden af strandfotoet fra Anholt 2013, taler en dansk dreng og en østrigsk pige sammen og forsøger, om de kan forstå hinanden på tysk. Den østrigske pige siger på tysk, at den danske dreng næsten forstår hende. Han svarer på engelsk, nu med sine overvejelser om forskellige måder at tale tysk på: han har nemlig opdaget at en af de tyske piger ikke forstår, hvad en af de østrigske drenge siger, selv om de altså taler samme sprog, nemlig tysk. I en analyse af denne samtale, kan man tale om, at der her foregår en form for metaerkendelse om et fremmedsprog. Den unge danske dreng får igennem sin oplevede erfaring en forståelse for forskellige måder, tysk tales på i hhv. Tyskland og Østrig. Samtidig opstår der igen-

22 nem denne situation en form for fællesskab mellem de to involverede unge. Nedenfor gengives 3 forskellige situationer fra de studerendes feltnoter, der alle på forskellig vis illustrerer, hvordan de unge i forskellige situationer forsøger sig med både at lære hinanden noget og selv at lære noget nyt om de andre unges sprog. I situation 1 tages kropssproget til hjælp, når den spanske pige prøver at lære den italienske pige, hvad det engelske ord cold betyder. I situation 2 opdager den studerende, som oppe fra sit værelse antager, at de unge er ved at lave en indkøbsseddel, ved nærmere eftersyn, at de unge er i gang med at skrive ord på deres egne sprog i deres dagbøger. I situation 3 prøver de unge at lære hinanden ord fra deres egne sprog. Situation 1 Kropssprog hjælper På færgen til Anholt Situation 2 Skrive ord i dagbog Campen Situation 3 At lære ord Campen En spansk og en italiensk pige sidder alene ved et bord (+ den studerende for enden af bordet). Den spanske pige kigger ud over vandet og siger: It is so pretty but sooooo cold. Den italienske pige kigger på hende og smiler, men siger ingenting. Den spanske pige forsøger igen, men imens hun siger det lægger hun armene rundt om sig selv og ryster med kroppen. Den italienske pige siger: Coooold. Jeg (den studerende) står og er ved at børste tænder, da jeg opdager at en gruppe unge sidder sammen på en bænk ude i campen og er allerede oppe. Alle de andre unge i campen sover. De fem unge skriver en masse i en af deres sorte dagbøger. En italiensk dreng skriver noget i den og viser det til en spansk pige, der sidder ved siden af ham. Hun skriver noget i den og viser det til de andre. Alle sammen skriver noget og snakker sammen. [10 minutter efter gik jeg ud og satte mig på bænken ved siden af deres bænk]. De unge sidder og prøver på at lære hinanden hvordan man skriver bestemte ord på deres sprog. Fem unge sidder sammen på en bænk. To drenge fra Danmark, en dansk pige og to fra Østrig, en pige og en dreng. De to piger sidder og forsøger på, at lære ord fra hinandens sprog. Den østrigske pige forsøger på at læse højt fra bagsiden af en Cola Cola. Hver gang hun har svært ved et dansk ord, siger den danske pige det, hvorefter den østriske pige efterligner lyden. Hver gang den østrigske pige siger en sætning uden at blive stoppet eller stopper af sig selv bliver begge piger rigtig glade og griner. Det er blandt andet svært for den østrigske pige at sige ordet Indhold. 22 Situationerne 1-3 og den lille samtale i boksen til højre viser, at de unge prøver at hjælpe hinanden, at de bruger kropssprog, men også at de prøver at lære ord, udtryk og vendinger på andre sprog end engelsk. Dette foregår ved dels at skrive og dels at læse højt for og med hinanden. Uddragene viser også, at de unge afprøver sprog ikke kun på fællessproget engelsk men også på alle de andre unges sprog. Bestræbelserne på at ville prøve at lære lidt sprog og bruge det, at ville lære udtryk og vendinger på de andre unges sprog er kendetegnende for de unge. Samarbejde om sprog: M. fra Spanien: I don t know what this is in English (Shows a tissue) but in Spanish it is (pronouncing in Spanish) A. fra Portugal: Arh, I think it is a kind of tissue M. fra Danmark: Yeah, it is a wet tissue M: Arh

23 Mange lærer sig ord som tak både på dansk, portugisisk obrigada og tysk danke, italiensk grazia og kan stadig huske disse, når de bliver spurgt i 3. personlige interview efter de er kommet tilbage til deres hjemlande. Som det kan ses på billedet og beskrivelsen af en observeret situation på stranden på Anholt forsøger nogle af de italienske drenge sig med at tale lidt på dansk (fra studerendes feltnoter). Portugisisk pige: - I learned a new expression in Spanish that is: si no te callas te voy a dar una ostia. - I learned basic phrases in Italian like: Me chemo Ana e vivo in Portugalo - I learned some words in Danish but I can t spell them. Nogle unge, især de, der havde lidt vanskeligheder ved at tale engelsk ser ud til efterfølgende at have tænkt og reflekteret en del over netop denne kendsgerning. Bl.a. beskriver en af de unge det som et problem, at det var vanskeligt at kommunikere på grund af engelsk (it was difficult to communicate because of English). Vedkommende reflekterer og tænker ligeledes i interviewet efter Anholt over, How was Anholt 2013? The island was great. The project was ok. I didnt like, that my english was not good enough to speak a lot to others. hvordan det mon ville have været, hvis h. havde kunnet tale bedre engelsk. På spørgsmålet om, hvad h. synes om Anholt et par uger efter afslutningen, svarer vedkommende nemlig: I thought about how it would be, Anholt would be, if I could speak English. Og selv om vedkommende syntes godt om projektet, var måske netop en af de vigtige erkendelser, denne unge gjorde sig efter opholdet på Anholt, opmærksomheden på dét at kunne tale et fremmedsprog som fx engelsk. At engelsk er vigtigt i europæisk kommunikation, viser et svar fra en anden af de unge, der i sit 3. personlige interview, om hvad h. lærte på Anholt siger:.. that English is really useful, because if you know English it is much easier to interact with the others. 23 RESUME: Kommunikation på fremmedsprog Samlet set indicerer både observationsark, feltnoter og svar fra de unge i de personlige interviews, at der er foregået en ikke ubetydelig læring inden for kategorien kommunikation på fremmedsprog i projektet Anholt 2013.

24 Learning Category 2: Knowledge of one self Learning Category: Knowledge of one self Respondenten giver udtryk for at have gennemgået en personlig udvikling eller have lært noget nyt om sig selv Ja, jeg har lært noget nyt om mig selv Daily interviews; Knowlegde of oneself Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Hvis vi igen starter med at se på de kvantitative data ser vi ligesom tidligere, at få og her kun 5,1 % af de unge i de daglige interviews siger, at de har lært noget nyt om sig selv. Valid No ,1 88,1 88,1 Yes 16 5,1 5,1 93,3 Missing 21 6,7 6,7 100,0 Total ,0 100,0 2.personal interview; knowledge_of_oneself Imidlertid svarer 33,3 % af de unge i både 2. og 3. personlige interview, dvs. både på og efter Anholt ja til at de har lært noget om sig selv. Dette har altså ikke ændret sig efter de er kommet hjem. Valid Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 13 54,2 54,2 54,2 Yes 8 33,3 33,3 87,5 Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 24 Nej, jeg har ikke lært noget nyt om mig selv 3. Personal interviews; knowledge_of_oneself Til sammenligning svarer tilsvarende en meget stor del af de unge, nemlig 88,1 % i de daglige interviews og hhv. 54,2 % og 58,3% i de personlige interviews nej til at de har lært noget nyt om sig selv. Valid Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 14 58,3 58,3 58,3 Yes 8 33,3 33,3 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 I denne anden læringskategori kan der iagttages en markant forskel i de daglige interviews, hvor kun 5,1 % af de unge svarer ja til at have lært noget nyt om sig selv i sammenligning med både 2. og 3. interview, hvor procentdelen er konstant på 33,3 %, og hvor der altså ikke, som ved kategorien kommunikation på fremmedsprog er et fald i procentdelen, efter at de unge er kommet tilbage til deres hjemlande. Det skal nævnes, at denne kategori i de daglige interviews er en rekodet variabel, således at der i de daglige interviews ikke spørges eksplicit til, om de unge har lært noget nyt om sig selv, - spørgsmålet lyder what was new for your today. Det samme er imidlertid også tilfældet med de personlige interviews, hvor spørgsmålet lyder what is/was new for you and what have/did you learn from that? En forklaring kunne være, at besvarelserne i de daglige interviews ofte er meget korte og relaterer sig til konkrete forhold, mens de unge i de personlige interviews, som er mere dybdegående, også tilsvarende udfolder deres svar mere. Det kan altså betragtes som bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af de unge både under og efter Anholt 2013 svarer ja til, at de har lært noget nyt om sig selv og har gennemgået en personlig udvikling. Kategorien er ikke en del af observationsarkene og derfor er der ingen data herfra.

25 Knowledge of oneself: kvalitative data Går vi derefter over til de kvalitative data, er det tydeligt, at en del af de unge især i det 3. personlige interviews - i bakspejlet reflekterer meget over opholdet på Anholt og over, hvad de selv har fået ud af projektet. Dette gælder både i forhold til egne personlige egenskaber, men også i forhold til egne reaktioner i mere interpersonelle forhold. Dette kommer især til udtryk i svarene på to spørgsmål, nemlig 1) What was new for you and what did you learn from that? og 2) Did you change some of your thinking about others after Anholt 2013? What in particular - and why? Explain please. Personlige egenskaber I afsnittet med overskriften Eksempel på læring i projektet Anholt 2013 : et spørgsmål og et muligt svar side 8 i denne rapport ser vi et eksempel på, hvordan en af de unge udtrykker, at hun er blevet mere åben i omgangen med andre. Det samme fremhæver en af de danske drenge, når han siger: I think I have learned to be more open. Som vi kan se i tekstboksen til højre, fremhæver en spansk pige, at hun har fået mere selvtillid og er mindre genert. Det samme gør en italiensk pige, der samtidig har lært sine positive sider at kende. Hun siger bl.a.: I discovered what positive qualities I have. Mens en tysk pige fremhæver, at hun har lært at tage omsorg for sig selv og en østrigsk pige har lært at forholde sig neutralt til andre. Interpersonelle egenskaber og andres holdninger til en selv Ligesom den portugisiske dreng, der citeres i kolonnen til venstre siger, at han har lært, hvordan han kan leve i et fællesskab, fremhæver også en af de spanske drenge, at han har lært at møde og være sammen med mange mennesker. Han synes desuden også han har lært at samarbejde. Som vi kan se i kolonnen, fremhæver en østrigsk dreng, at det der var nyt for ham, at de andre unge var flinke overfor ham. Mens en østrigsk pige siger, at hendes indstilling til at skulle være neutral overfor andre er blevet forstærket på Anholt 2013 : meine Einstellung zu jedem neutral zu sein hat sich sehr verstärkt. En af de portugisiske drenge fremhæver, hvordan han er blevet bedre til at forholde sig til en af de andre deltagere, som han først var vred på, men siden lærte at have et mere fredeligt forhold til. Han siger: It was new for me the fact that I had to deal with nn s rage. I was angry with nn but after the project I made peace with h. I was angry with nn because nn was always shouting with everybody but now I spoke with nn and everything is ok. RESUME: Viden om sig selv Især de daglige, mundtlige og personlige interviews med de unge afdækker, at mange unge har fået ny viden både om sig selv, men også om sig selv i forskellige interpersonelle relationer. Viden om sig selv citater fra 3. personlige interviews Dansk pige: It was new to me to be so open about people. I used to be much more confined around new people, but after Anholt, I have been much more open and talked to many different people. Østrigsk dreng: It was new for me that the other young people from other countries were nice to me. Spansk pige: Before the program I thought I was going to be a quiet and shy girl I stopped being shy and started to talk with most of them. That never happened to me, I never felt confident enough to talk with someone that I recently met, and talked about me or my favorite things and tastes. 25 Portugisisk dreng: I also learned how to live in community, because it was a totally new experience to spend two weeks just with young people, making our own rules, and I learned a lot with that. Tysk pige: the language, taking care of myself for two weeks Italiensk dreng: I ve learned a lot of things and for me [it] was [a] new life

26 Learning Category 3: Basic skills Learning Category: Basic skills Respondenten giver udtryk for at have lært noget i forhold til hverdagsfærdigheder og det at kunne klare sig selv, fx al madlavning (også retter fra andre lande og i forbindelse med aktiviteter), rengøring, m.v. Daily interviews Learning categories; basic skills Ja, jeg har lært hverdagsfærdigheder Frequency Percent Valid Percent Cumulative I sammenligning med den foregående kategori viden om sig selv siger flere unge ja, nemlig i alt 18,9 % i de daglige interviews til at de har lært hverdagsfærdigheder på Anholt. Valid Percent No ,0 75,0 75,0 Yes 59 18,9 18,9 93,9 Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,0 100,0 Det gælder også for i alt 25 % af de unge i det 2. personlige interview, som er gennemført på Anholt. Mens kun 8,3 % af de unge siger ja i det 3. personlige interview, efter at de er kommet hjem fra Anholt. Nej, jeg har ikke lært hverdagsfærdigheder Tilsvarende svarer 75 % af de unge i de daglige interviews og 62,5 % i det 2. personlige interview, mens hele 83,3 % svarer nej til at have lært basic skills i 3. personlige interview efter at de er kommet hjem. Valid Valid 2. personal interview Learning categories;basic_skills Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 15 62,5 62,5 62,5 Yes 6 25,0 25,0 87,5 Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 3. personal interview; Learning categories;basic_skills Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 20 83,3 83,3 83,3 Yes 2 8,3 8,3 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 26 Især den høje procentdel af unge, der efter at de er kommet hjem fra Anholt i 3. personlige interview svarer nej til at de har lært basic skills kunne tyde på, dels at uformel læring ikke er bevidst og dels at hverdagsfærdigheder, så snart de er lært måske ikke længere opfattes som noget særligt af de unge. Samtidig viser alle svarene i 3. interviews imidlertid også, at det de unge har fokus på efter de er kommet hjem mere er de almene indtryk og de store oplevelser, følelser og refleksioner. Imidlertid tyder svarene blandt de unge, mens de stadig opholder sig på Anholt på, at omkring en fjerdedel ikke desto mindre udtrykker, at de rent faktisk har lært hverdagsfærdigheder, som madlavning (fx how to make Indian dinner, baking bread on a grill ), rengøring m.v. på opholdet. Resume: Hverdagsfærdigheder Mens de unge opholder sig på Anholt, giver cirka en fjerdedel eksplicit udtryk for at har lært basic skills som madlavning, rengøring m.v.

27 Learning Category 4: Other skills Respondenten giver udtryk for at have lært nye færdigheder (ud over hverdagsfærdigheder), fx surfing, sejlads, kamerabetjening m.v. samt forskellige former for jobopgaver m.v. Daily Interviews: Learning categories; other skills Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ja, jeg har lært andre færdigheder Valid Valid No ,8 47,8 47,8 Yes ,2 46,2 93,9 Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,0 100,0 2. personal interview: Learning categories;other_skills Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 15 62,5 62,5 62,5 Yes 6 25,0 25,0 87,5 Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 Sammenlignet med kategorien hverdagsfærdigheder er der imidlertid betydeligt flere unge, nemlig 46,2 % der i de daglige interviews siger ja til at de har lært andre færdigheder. Denne tendens er ikke så udtalt i det 2. personlige interview, hvor en fjerdedel, dvs 25 % siger ja. Endelig svarer kun 16,7 % ja til dette i 3. personlige interview. Nej, jeg har ikke lært andre færdigheder 27 Valid 3. personal interview: Learning categories;other_skills Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 18 75,0 75,0 75,0 Yes 4 16,7 16,7 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Tilsvarende svarer 47, % i de daglige interviews, 62,5 % i 2. personlige interview og 75 % i 3. personlige interview nej til at de har lært andre færdigheder. Total ,0 100,0

28 Det er altså bemærkelsesværdigt i de kvantitative udtræk, at de unge i de daglige interviews, hvor de ellers inden for en hel del af de andre læringskategorier, fx knowledge of one self, basic skills m.v. giver udtryk for ikke at have lært så meget, netop inden for kategorien other skills ligger relativt højt i ja - besvarelserne. Meget tyder altså på, at de unge i deres svar på bl.a. spørgsmålet What was new for you today? i de daglige interviews netop fremhæver de nye færdigheder, som at de har lært: surfing, at sejle, kamerabetjening m.v. Altså nogle af de færdigheder de har kunnet lære, hvis de deltog i de frivillige aktiviteter, der er omtalt på side 11 i denne rapport. Men også jobopgaver indgår i læringskategorien other skills. Og denne har kunnet opnås, hvis de unge har valgt at deltage i de praktikmuligheder, der er blevet stillet til rådighed, og som ligeledes fremgår af rapporten side 11. Ser vi på de kvalitative data, synes dette at blive bekræftet. Både i de studerendes feltnoter, i de unges svar i de daglige, mundtlige og personlige interviews samt i refleksionsskemaerne kan der hentes oplysninger, som underbygger dette. Other skills kvalitative data Mange situationer fra de kvalitative data viser, hvorledes de unge frem for alt i praktiksituationerne- afprøver nye roller og færdigheder: som fx den tyske pige, der arbejder hos tømreren eller den danske pige, der for første gang prøver at være tjener på kroen. Der er også eksempler på, hvordan de unge hjælper hinanden med at forstå og forklare, hvad og hvorfor noget skal gøres: som fx de to tyske piger, der hjælper hinanden med at forstå opgaverne i brugsen, eller de tre drenge, der forklarer hinanden, hvorfor de skal knuse småsten til pulver for at lave binder til den hjemmelavede pizzaovn. Fra de studerendes feltnoter - dag 7 En tysk pige fortæller en leder om, hvor glad hun har været for at være ved tømmeren på arbejde i formiddags. Hun har selv boret en hel masse huller og viser stolt hvordan det skal gøres. Hun fortæller at hun skal derned igen om lidt, når hun lige har spist (Hun har skrevet sig på begge job hos tømmeren i dag). Fra de studerendes feltnoter dag 10: Pizzaovn Tre drenge hamrer sten til små sten/pulver, så det kan bruges til at lave mudder af. Kan høre, at den ene dreng forklarer, at mudderet skal bruges til at holde sammen på pizzaovnen (se foto nedenfor, hvor de unge hamrer sten) Fra de studerendes feltnoter - dag 7 En dansk pige fortæller sin kæreste om hvad hun har lavet i løbet af dagen. Hun siger bl.a.: Det var sjovt at arbejde på INNen [kroen], vi skulle betjene de forskellige borde og det var rigtig sjovt. Det har jeg aldrig prøvet før har du? Fra de studerendes feltnoter - dag 10 To tyske piger har skrevet sig på til, at arbejde i supermarkedet i dag. Da jeg kommer op til supermarkedet kigger jeg på dem fra afstand og kan høre at de taler sammen på tysk. De er i gang med at pakke varer ud og hjælper hinanden med samme produkt hjælpes ad. Da jeg går tættere på, kan jeg forstå ud fra deres tysk, at den ene tyske pige forsøger at forklare den anden hvad deres danske kollega har forklaret dem på engelsk. Det handler om at varerne ikke må blive presset ind, der skal være plads til dem. 28

29 Mange unge fremhæver også i det 3. personlige interview efter at de er kommet tilbage fra Anholt nogle af færdigheder, de har lært og prøvet på Anholt. Det fremgår af citaterne i bjælken til højre, at det både er aktiviteterne, der blev tilbudt de unge, men også jobpraktikken, som ser ud til at have gjort indtryk på de unge. Fx nævner den tyske og portugisiske pige gåturen i ørkenen på Anholt, sejlturene, dykning og det at cykle som noget af det mest spændende, de har oplevet. Udover det at surfe, er aktiviteter som fx det at fiske samt fange krabber og muslinger noget, som har været særligt for de interviewede østrigske drenge. Mange af de unge ser imidlertid også ud til at have fået et andet forhold til dét at arbejde. Det fremgår af citaterne fra både den portugisiske, danske og østrigske dreng, der alle fremhæver oplevelser, hvor de selv har lavet noget eller arbejdet og været aktive som dét, der har gjort stort indtryk på dem og som de husker efter, de er kommet tilbage til deres hjemlande. Også lokalbefolkningens tillidsfulde omgang med dem har været bemærkelsesværdig for de unge. Foto: Unge i gang med at bygge pizzaovn What was the most exciting on Anholt 2013? Why? 3. Personal interview Portugisisk dreng: Building the pizza oven ( ) because for me it was a really complicated thing, but, we did it, just with our own hands and work Dansk dreng: To be with L. and put roof paper on. I was surprised at the confidence I got. I was accepted, although I do not know him and even though I did not know what I was doing. 29 Østrigsk dreng: To work in the Inn Restaurant, to fish in the ocean for this poisons fish, wind surfing. Because I had contact to Danish strange people, because I learned windsurfing and because I could catch fish alone and crabs and mussels. Portugisisk pige: Diving; sailing; riding bike Resume: Other skills De unge selv angiver i interviewene at have lært mange og for dem selv nye færdigheder og roller. Samlet set tyder observationsark, feltnoter og svar fra de unge i interviewene på, at der er foregået væsentlig læring inden for kategorien other skills i projektet Anholt Tysk pige: - the hiking trip through the desert - how we talked to each other, sometimes it wasnt nice Italiensk pige: - Experiencing everyday something new in a friendly and cheerful context and being in the middle of a bright and quite nature. My daily life, on the contrary, sees days passying by one like the other and boring. Spansk pige: Being with people from other countries, visiting a different country and having to cook for 10 people. It was exciting because it was something new, and what is new is exciting.

30 Learning Category 5: Social and civic competencies Respondentien giver udtryk for at have udviklet sig i forhold til sociale kompetencer og hvordan man begår sig. Ja, jeg har udviklet og lært hvordan jeg kan begå mig Igen ser vi forskelle i besvarelserne. Kun 14,7 % af de unge siger ja i de daglige interviews, mens halvdelen, nemlig 50 % af de unge siger ja i 2. personlige interview foretaget på Anholt. Som i tilfældet med de andre læringskategorier ser vi, at procentdelen falder, når de unge kommer hjem: i alt 33,3 % siger ja i 3. interview. Sammenligner vi derefter med data fra observationsskemaerne, hvor denne læringskategori er kodet som en variabel, ser vi, at observatørernes opfattelse er, at lidt over halvdelen, nemlig 53,4 % af de unge har udviklet sig. Dette svarer nogenlunde til de unges egen opfattelse i 2 personlige interview, hvor altså 50 % mener de har udviklet sig og lært at begå sig. Nej, jeg har ikke udviklet mig og lært hvordan jeg kan begå mig Til sammenligning svarer tilsvarende en meget stor del af de unge, nemlig 88,1 % i de daglige interviews nej til at de har lært noget nyt om sig selv og hhv. 54,2 % og 58,3% i hhv. 2. og 3. personlige interviews. Omvendt mener observatørerne, at det er i 41,4 % af tilfældene, at de unge ikke har udviklet sig. Daily interviews: Learning categories; social and civic competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,2 79,2 79,2 Yes 46 14,7 14,7 93,9 Valid Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,0 100,0 2. personal interview: Learning categories;social_civic_competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 9 37,5 37,5 37,5 Yes 12 50,0 50,0 87,5 Valid Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 3. personal interview: Learning categories;social_civic_competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 14 58,3 58,3 58,3 Valid Valid Yes 8 33,3 33,3 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 Datasæt Observation charts ; Social and civic competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,4 41,4 41,4 Yes ,3 53,4 94,8 Missing 37 5,2 5,2 100,0 Total ,9 100,0 Missing System 1,1 Total ,0 30

31 Der er, som det fremgår af tabellerne ovenfor, i de kvantitative kørsler af læringskategorien sociale kompetencer i hhv. de daglige og de personlige interviews med de unge stor forskel på resultaterne. Hvor de unge i de daglige interviews på Anholt kun i 14,7 % af tilfældene svarer ja, er det i modsætning hertil hele 50 %, der i det 2. personlige interview giver udtryk for at have udviklet sig i forhold til sociale kompetencer. Det 2.personlige interview blev ligesom de daglige interviews gennemført på Anholt med de unges pædagogiske ledere. En af forklaringerne kunne være, at der i de daglige interviews ikke decideret spørges ind til sociale kompetencer, men mere spørges ind til de unges individuelle oplevelser af dagen, mens nogle af spørgsmålene i det 2. personlige interview spørger ind til de unges oplevelser af samvær med andre ofte dog tillige i kulturelle termer, som fx i spørgsmålet: Is it easy/difficult or normal to you to live with people from other cultures/countries? Sociale kompetencer socialisering: kvalitative data I afsnittet og eksemplerne på interpersonelle relationer, som er beskrevet under afsnittet Knowledge about one self, side 25 i rapporten, fremgår det, at flere af de unge efter at de er kommet tilbage til deres hjemlande, reflekterer over deres relationer også de mere vanskelige - til andre unge. Den portugisiske dreng, der efter hjemkomsten til Portugal bearbejder sit forhold til en af deltagerne i projektet er ét eksempel på dette. Men også nogle af de andre citater på side 25 vidner om, at flere af de unge har udviklet deres sociale kompetencer. Beskrivelsen af morgenmadssituationen fra en af de studerendes feltnoter i boksen nedenfor illustrerer, hvordan en række sociale kompetencer udvikles: der foregår koordinering blandt de unge om indkøb; drenge laver morgenmad, mens piger køber ind (roller); de unge forhandler om indkøb; der formidles viden om holdbarhed på scrambled eggs ; der udøves social kontrol og selvkontrol i gruppen, som når den østrigske pige fx venter på at spise sammen med andre. 31 Fra de studerendes feltnoter - Dag 3 Morgenmad Det er morgen i campen. Mellem en dreng og pige fra Danmark og en pige og dreng fra Østrig foregår der en samtale omkring indkøb. Hvad skal der købes og hvad er der fra dagen før.. Efter endt samtale tager pigerne deres cykler og kører i Brugsen, mens drengene bliver tilbage i campen for at starte madlavningen. De laver scrambled eggs og bacon, mens de taler om hvordan de skal tilberede det. En spansk dreng kommer til: What are you doing with the eggs? Is it possible to save some of it untill lunch? Den danske dreng svarer hurtigt, at der ikke kan gemmes noget til frokost. Efter 10 minutters tid kommer pigerne tilbage. De har købt Havrefras, hvilket får drengene til at udbryde et jubelskrig...den danske og østrigske dreng fortsætter deres madlavning men pludselig går blusset ud. Den danske dreng henvender sig til en anden gruppe for at låne en lighter. De får gang i blusset igen. ( ) Madlavningen fortsætter og flere unge kommer til. En italiensk dreng spørger om de ikke har spist endnu (i det hele taget er mange interesseret i, om det er morgenmad eller frokost der laves (kl. er 11.30)). Endelig er maden færdig. Den østrigske dreng øser op til pigerne, der med det samme begynder at spise. Den østrigske dreng siger: Wait for us, we did not get anything yet. Østrigsk pige: But I am hungry!. Ved ingen respons på hendes beklagelser, stopper hun med at spise. Da alle har fået mad på tallerknerne, begynder de at spise samlet. Resume: Social and civic competencies Samlet set tyder observationsark, svar fra de unge i personlige interviews samt feltnoter på, at der er foregået en betydelig læring inden for kategorien Social and civic competencies i projektet Anholt 2013.

32 Learning Category 6: Entrepreneurship and sense of initiative Respondenten giver udtryk for at være blevet bedre til at tage initiativ. Ja, jeg/de har lært at tage initiativ og entreprenørskab I denne læringskategori er det først og fremmest observatørerne, der mener at kunne iagttage initiativ og entreprenørskab blandt de unge. De mener således, at der i 37,7 % af de iagttagede situationer i de i alt 711 observationsskemaer, der er tale om initiativ og entreprenørskab. Kun i det 2. personlige interview giver en meget lille del af de unge selv, nemlig 4,2 % - eller numerisk en person - udtryk for at være blevet bedre til at tage initiativ. Nej, jeg/de har ikke lært at tage initiativ og entreprenørskab Datasæt Observation charts ; Entrepreneurship and sense of initiative Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,8 56,9 56,9 Yes ,7 37,7 94,6 Valid 7 1,1,1 94,8 Missing 37 5,2 5,2 100,0 Total ,9 100,0 Missing System 1,1 Total ,0 Daily interviews: Learning categories; entrepreneurship and sense of intiativ Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,6 93,9 93,9 Valid Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,7 100,0 Missing System 1,3 Total ,0 32 Observatørerne mener i 56,9 % af tilfældene, at der ikke er tale om at de unge er blevet bedre. Til sammenligning svarer 93,9 % de unge i de daglige interview, 83,3 % i 2. personlige interview og 91,7 % i 3. personlige interview nej til dette. Der er altså tale om en markant tendens blandt de unge til ikke at se deres egen ageren som initiativ. Valid Valid 2. Personal interview: Learning categories;entrepreneurship Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 20 83,3 83,3 83,3 Yes 1 4,2 4,2 87,5 Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 3. personal interview: Learning categories;entrepreneurship Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 22 91,7 91,7 91,7 Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 Resume: Kun observatørerne mener at de unge har lært at tage initiativ.

33 Learning Category 7: Intercultural competencies Respondenten giver explicit udtryk for at have lært noget om andre kulturer eller om at kunne begå sig blandt andre kulturer Ja, jeg har lært noget om andre kulturer og at kunne begå mig Igen ser vi interessante forhold i de kvantitative analyser af datasættene. I de daglige interviews på Anholt siger 11,9 % af de unge ja til at have lært noget om andre kulturer. Til sammenligning siger en trediedel, altså 33,3 % af de unge ja til dette i 2. personlige interview, som også er gennemført på Anholt. Mens procentdelen af dem, der svarer ja i 3. personlige interview efter de er kommet hjem nu er steget til 41,7 %. Heroverfor mener observatørerne, at de har kunnet iagttage kulturel opmærksomhed i 27,2 % af de situationer, de har observeret. Nej, jeg har ikke lært noget om andre kulturer og at kunne begå mig Observatørerne mener tilsvarende i 67,3 % af tilfældene, at der ikke er tale om kulturel opmærksomhed. Til sammenligning svarer 82,1 % de unge i de daglige interview, 54,2 % i 2. personlige interview og 50 % i 3. personlige interview nej til at de har lært noget om andre kulturer. Daily interviews; intercultural competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,1 82,1 82,1 Yes 37 11,9 11,9 93,9 Valid Missing 19 6,1 6,1 100,0 Total ,0 100,0 2. personal interview; intercultural_competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 13 54,2 54,2 54,2 Yes 8 33,3 33,3 87,5 Valid Missing 3 12,5 12,5 100,0 Total ,0 100,0 3. personal interview; intercultural_competencies Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No 12 50,0 50,0 50,0 Yes 10 41,7 41,7 91,7 Valid Missing 2 8,3 8,3 100,0 Total ,0 100,0 Datasæt Observation charts ; Cultural awareness and expression Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent No ,2 67,3 67,3 Yes ,1 27,2 94,5 Valid 8 2,3,3 94,8 Missing 37 5,2 5,2 100,0 Total ,9 100,0 Missing System 1,1 Total ,0 33

34 Ligesom ved de andre læringskategorier er der også i de statistiske analyser af de 3 forskellige kvantitative datasæt store variationer i procentdelen af, hvad hhv. de unge svarer i de daglige interviews, i det 2. og 3. personlige interview samt i hvad observatørerne mener, er interkulturelle situationer i det, de iagttager. Med hensyn til de daglige interview, hvor kun 11,5 % svarer ja til at de har lært noget nyt om andre kulturer kan det ligesom ved andre af de 7 kompetencer - fremhæves, at der ikke er direkte spørgsmål om interkulturel kompetence samt at de daglige interviews som nævnt frem for alt drejer sig om den enkelte unges velbefindende og hvorvidt, vedkommende har lært noget nyt. At observatørerne i lidt under en tredjedel af de observerede tilfælde(27,2 %) vurderer, at der er tale om interkulturelle situationer og kulturel opmærksomhed synes at forekomme plausibelt al den stund, at der som det er fremhævet under de øvrige læringskategorier også har været fokus på andre forhold. Desuden er observationsskemaerne, som nævnt i introduktionen oprindelig blevet udarbejdet til Anholt 2011 projektet, der frem for alt har haft fokus på, hvorvidt uformel læring har kunnet synliggøres kvantitativt i antal observerede situationer. Dog er der, som også omtalt, tilføjet underkategorier til interkulturel kompetence i observationsskemaerne. Imidlertid er de personlige interviews udarbejdet med et særligt fokus på udviklingen af deltagernes interkulturelle kompetencer og læring. Her er det værd at fremhæve, at de unge, mens de endnu opholder sig på Anholt, for en tredjedels vedkommende i alt 33,3 % - fremhæver, at de har lært noget om andre kulturer og om at begå sig. Men især forekommer det interessant og bemærkelsesværdigt, om end samtidig måske ikke så overraskende, at mange flere af de unge i alt 41,7 % - cirka 2-4 uger efter at de er kommet hjem til deres hjemlande i det 3. personlige interview fremhæver, at de har lært noget om andre kulturer og om at begå sig. Der er altså sket en stigning i antallet der svarer ja efter at de er kommet hjem. Det, som dog samlet set forekommer særlig bemærkelsesværdigt, når man sammenholder samtlige de kvantitative analyser af hhv. 2. og 3. personlige interview, er, at kategorien interkulturel kompetence er den eneste af de 7 undersøgte kompetencer, hvor vi i 3. personlige interview finder en stigning i procentdelen af de unge, som svarer ja til dette spørgsmål sammenlignet med 2. personlige interview. 34 Meget tyder altså på, at interkulturel kompetence og det at have lært sig noget om andre kulturer og at kunne begå sig blandt andre er noget, der især har sat sig som et samlet og blivende indtryk blandt de unge. Andre udvalgte forhold i de kvantitative data Det omfattende datamateriale i forbindelse med kategorien interkulturel læring og kompetencer lægger op til mange forskellige analysemuligheder. I det følgende skal imidlertid blot to eksempler trækkes frem. Det drejer sig om 1) fordelingen af ja/nej svar i 2. og 3. personlige interviews i forhold til deltagernes oprindelseslande 2) fordelingen af afkrydsning i hhv. 1., 2. og 3. personlige interviews på variablen I can live with and talk to people from other countries 2. personal interview - Country * Learning categories;intercultural_competencies Crosstabulation

35 Fordeling på oprindelsesland s Total Coun try1 Total Spain Italy Learning categories;intercultural_competencie Portugal Austria Germany Denmark No Yes Missing Count % within Country1 25,0% 75,0% 0,0% 100, 0% Count % within 50,0% 25,0% 25,0% 100, Country1 0% Count % within 100,0% 0,0% 0,0% 100, Country1 0% Count % within 25,0% 75,0% 0,0% 100, Country1 0% Count % within 50,0% 0,0% 50,0% 100, Country1 0% Count % within 80,0% 20,0% 0,0% 100, Country1 0% Count % within Country1 54,2% 33,3% 12,5% 100, 0% 3. Personal interview Country * Learning categories;intercultural_competencies Crosstabulation 35 Total Coun try1 Total Spain Italy Learning categories;intercultural_competencies Portugal Austria Germany Denmark No Yes Missing Count % within Country 50,0% 50,0% 0,0% 100,0 % Count % within 0,0% 100,0% 0,0% 100,0 Country % Count % within 33,3% 33,3% 33,3% 100,0 Country % Count % within 75,0% 25,0% 0,0% 100,0 Country % Count % within 75,0% 0,0% 25,0% 100,0 Country % Count % within 60,0% 40,0% 0,0% 100,0 Country % Count % within Country 50,0% 41,7% 8,3% 100,0 %

36 I can live with and talk to people from other countries Før, under og efter Anholt personlige interview: I can live with and talk to people from other countries Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent I alt 83,4 % er enige Neither agree nor disagree 3 12,5 12,5 12,5 Agree 10 41,7 41,7 54,2 Valid Strongly agree 10 41,7 41,7 95,8 Missing 1 4,2 4,2 100,0 Total ,0 100,0 2. personlige interview: I can live with and talk to the people from the other countries Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Disagree 3 12,5 12,5 12,5 Neither agree nor disagree 1 4,2 4,2 16,7 I alt 83,3 % er enige I alt 12,5 % er uenige 36 Valid Agree 6 25,0 25,0 41,7 Strongly agree 14 58,3 58,3 100,0 Total ,0 100,0 3. personlige interview: I can live with and talk to people from other countries Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent I alt 83,3 % er enige Neither agree nor disagree 4 16,7 16,7 16,7 Valid Agree 8 33,3 33,3 50,0 Strongly agree 12 50,0 50,0 100,0 Total ,0 100,0 Selv om det samlede antal af enige i udsagnet I can live with and talk to people from other countries i de 3 personlige interviews med de unge før, under og efter Anholt 2013 er konstant, dækker det imidlertid, som man kan se af de ovenstående tabeller over udsving i kategorierne agree og strongly agree. Strongly agree procentdelen er størst på Anholt, mindst før Anholt og med halvdelen af de unge, 50 %, der efter Anholt erklærer sig helt enige. Interessant er imidlertid også kategorien disagree, som kun forekommer på Anholt. Den illustrerer, at nogle unge, som måske før Anholt generelt har været enige i, at de kunne omgås andre, i praksis på Anholt opdager, at der til tider kan være vanskeligheder i den interkulturelle kommunikation. Samtidig synes de dog at være kommet over dette, efter at de er kommet hjem igen.

37 Vanskeligheder i den interkulturelle kommunikation og udviklinger i forståelsen efter at de unge er kommet hjem Der kan således også iagttages andre interessante forhold i de unges reaktioner på dét at blive konfronteret med unge fra andre lande. Især i det 2. personlige interview på Anholt italesætter flere af de unge forskellige former for vanskeligheder i den interkulturelle kommunikation og i omgangen med unge fra andre lande. Fx siger en af de unge: For me it was easy to live with people from Spain, Italy and Denmark but it wasn t that easy to live with people from Austria and Germany because most of them were so strange (except nn). Imidlertid ser det ud til, at de fleste unge udvikler sig, modnes og ser anderledes på kulturelle vanskeligheder efter de er kommet tilbage til deres hjemlande. Samme person siger således i det 3. personlige interview følgende: First time I looked at them they were in groups: the Germans, Austrians and Danish in one group; the Italians in another group and the Spanish in another group, but when we introduced ourselves the Latinos started to talk. ( ) Then we meet the Danish and they were all a unique character. They were funny and a little crazy. We played Uno at night and at that moment all the participants were together. I lived with them for two weeks, it felt that I knew them for my entire life. That kind of feeling doesn t happen often in life. In the beginning I thought some of them were arrogant and thought they were superior. It was the feeling that I had when I met them, but during the time we spent together I talked with them and that first impression wasn t correct or I wouldn t have become friends with them. 37 Et andet eksempel på kulturelle vanskeligheder, der efterfølgende synes at blive gentænkt på nye måder efter at den unge er vendt tilbage til sit hjemland, er følgende uddrag fra 3. personlige interview et eksempel på: 1. Tell about 3 of the most striking experiences in Anholt? 2. Why was/is it striking for you? - that we had difficulties with the other group, the italien and spanish people - that we had an argument with two italians 3. What do you think about it now? - now I understand what really happened, I couldn t understand it in the moment Learning Category - Intercultural Competencies nye indsigter: kvalitative data Det er gennemgående i de unges kommentarer at det at møde og tale med andre unge fra andre lande er spændende men til tider altså også krævende, da det at skulle leve så tæt sammen, selv stå for madlavning, rengøring og organisering af eget liv er en udfordring for mange. Som en af de unge siger efterfølgende: nogle lever i et stort rod, de har forskellige madvaner. Andre unge omtaler nye måder at kommunikere på, nye vaner og andre traditioner, som det de lægger mærke til. Meget har forandret sig for de unge efter deres ophold på Anholt, hvilket både ovenstående citater og mange andre citater, anført tidligere i rapporten vidner om. Interessant er imidlertid også andre refleksioner i slutningen af og efter forløbet blandt de unge, hvor de næsten glemmer kulturelle forhold og begynder at se meget mere på de andre unge som venner og mennesker snarere end som nogle fra andre lande og kulturer.

38 Do you remember your expectations before Anholt? Has something changed after Anholt 2013? It was to learn about other cultures and make it easier for me socially. It was much more personalized than culture-oriented. I ended up having to focus on people rather than culture. Som svar på spørgsmålet i 3. personlige interview, om den unge kan huske sine forventninger til Anholt 2013 og om noget har forandret sig bagefter deltagelsen i Anholt projektet siger en af deltagerne, at hun er endt med at fokusere mere på mennesker end på kultur Samlet set oplever mange unge imidlertid og giver også eksplicit samt på forskellige andre måder udtryk for, at de har lært meget om andre kulturer og om det at kunne begå sig blandt andre kulturer. Dette formuleres fx sådan af en af de unge efter at han er kommet tilbage til sit hjemland: O Has something changed after Anholt? Yes, my way of thinking, my knowledge about other countries and cultures, I made new friends, and now I look to these youth exchanges programs in a completely different way, because I know how much they can change and affect a person s life. 38 Resume: Intercultural competence Samlet set tyder observationsark, feltnoter og svar fra de unge i interviewene på, at der er foregået en meget betydelig læring inden for kategorien Intercultural competence i projektet Anholt 2013.

39 Andre forhold I dette afsnit kommer jeg afslutningsvist ind på de unges evalueringer og svar i 3. personlige interview på spørgsmålet om, hvordan Anholt 2013 har været. Derefter diskuterer jeg i en kort sammenligning udvalgte resultater fra projektet Anholt 2011 og Anholt 2013 og sammenfatter til slut resultaterne i denne rapport. De unges mening om Anholt - How was Anholt2013? svar i 3. personlige interview. I det 3.personlige interview, som er gennemført med de unge efter at de er kommet hjem fra Anholt, synes de fleste kulturelle vanskeligheder, diskussionerne om rengøring og ansvar, vrede, irritation og surhed for faktisk alle de unges vedkommende glemt. Landevis svar fra de unge: De unge fra Danmark: De unge fra Tyskland: I found Anholt cool. Because the island was great. Anholt was something new Anholt was new, inspiring, huge experience, funny, new and serious. It was exciting to be able to live that way and it was unforgettable and very useful. It was entirely well. Normally I can have bad days, but on Anholt, I only had bad moments. It was fun and educational. I learned so much about myself and about others. It was a good learning experience, an experience of a lifetime and if others got the opportunity they have to take it. It boosts your confidence. You get something socially together and learn about other cultures just by talking to each other. The island was great. The project was ok. I didnt like, that my english was not good enough to speak a lot to others. And how we devided the groups, we could have done that better. We could have worked better as a group, like with the cooking. I liked that we had the freedom to self organise our day. I liked the offers, that we could work somewhere. And I liked the landscape. Very great 39 It was different, interesting and, a very positive experience. Luxury-it was great. Unforgettable... It's not something you experience every day. Anholt has made me more social and I have found out I can fill my life with other things. De unge fra Østrig: Like a roller coaster, but I love it De unge fra Italien: Fantastic, I will never forget it Anholt 2013 was an amazing experience, one of the best experiences that I ever did An incredible experienze, I learnt a lot and I felt alive Very nice and beautiful It was interesting, curious, funny (spannend). I expected it to be very boring but it was really exiting. aufregend, lustig, nervenstrapazierend

40 De unge fra Spanien: De unge fra Portugal: It was really awesome, a completely different and new experience, I got to know lots of people, that I really enjoyed to meet, and that I would like to see again, and I really miss them now that I am at home. I got to live with young people for two weeks, where we really had to do pretty much everything by ourselves, and we just helped each other, so there was no problem at all, it was, if not the best, one of the best experiences of my life Anholt was a really good thing for me. I met new people and I ve learned a lot of things to do in group. Anholt 2013 was a fucking awesome project. I think it was the best experience I ve ever lived; I want to live it another time. Funny, interesting, entertaining, friendly I think that Anholt 2013 was amazing, It s an amazing experience and I would like to do it again. I think that is something unique and you have to take the chance! Great The most amazing experience I have ever had, that s all I can say. Fantastic 40

41 Sammenligninger mellem Anholt 2011 og Anholt resultater. I det følgende skal der under hensyntagen til de forbehold og begrænsninger, der bl.a. er omtalt tidligere i rapporten under afsnittet om dataindsamling - laves nogle udvalgte sammenligninger mellem de indsamlede observationsark fra hhv. Anholt 2011 og Anholt En af forskellene er, at der i 2011 blev indsamlet 225 observationsark mod 711 i Der er altså tale om en betydelig stigning i antallet af indsamlede observationsark i 2013 sammenlignet med Intenderet eller uintenderet læring i hhv. Anholt 2011 og Anholt Der er som nævnt lavet både forskningsrapport og bog om Anholt 2011, som er offentligt tilgængelige. Sammenligner man fx resultaterne af observatørernes opfattelser af, hvorvidt de situationer, de har observeret i hhv og i 2013 er intenderede eller uintenderede, forekommer der overraskende sammenfald. Ja, jeg opfatter denne begivenhed som intenderet Observatører Anholt 2011 : 38 % Observatører Anholt 2013 : 38,9 % Nej, jeg opfatter denne begivenhed som uintenderet Observatører Anholt 2011 : 62 % 41 Observatører Anholt 2013 : 57 % Det hedder bl.a i en sammenfatning fra bogen om Anholt 2011: The amount of informal learning moments which the observers perceived as intended (38%) by the participants compared to those which they perceived as unintended (62%) (Schroeder 2011:42). Resultaterne fra Anholt 2013 er vist i diagrammet ovenfor til højre. Det synes på baggrund af de foreliggende data dog vanskeligt at udlede noget om dette sammenfald, der umiddelbart forekommer at være tilfældigt. Setting i hhv. Anholt 2011 og Anholt Sammentællingerne af kategorien setting i rapporten fra Anholt 2011 har resulteret i nedenstående model. I rapporten angives jobpraktik og the programme til at udgøre de settings, hvortil den uformelle læringsramme knyttes. Det anføres: The observers focused with 23 % the practice, the places where the youngsters did their informal shadowing and another 7 % the programme. So together 30 % of the settings the observers chose were linked with the nonformal frame (Höllmüller 2011:7).

42 Som nævnt er antallet af observationer steget betydeligt I Anholt 2013 og det samme er de forskellige settings. Nedenstående diagram (pie chart) fra SPSS-kørslen af kategorien Setting i datasættet Observationcharts fra 2013 illustrerer det meget omfattende antal settings, der er registreret. I data fra 2013 er der imidlertid ikke foretaget samme opdeling som i 2011, og der er ikke udskilt bestemte settings, som skulle være særligt knyttet til en non-formal frame. Som det er fremgået af gennemgangen af de 7 kompetencer i indeværende rapport, har nemlig både de kvantitative og kvalitative data vist, at der i projektet Anholt 2013 både af observatørerne, men ligeledes af de studerende har kunnet iagttages en lang række forskellige situationer/settings, hvori der er foregået såvel uformel som interkulturel læring. Det er ligeledes vist, at de unge også selv i både de daglige interviews og i de personlige interviews har givet udtryk for, at de har lært noget. Da det ikke umiddelbart i Anholt 2013 projektet bl.a. grundet de forskelligartede dataindsamlingsmetoder - forekommer hensigtsmæssigt at udskille nogle bestemte situationer/settings som mere knyttet til uformel læring end andre er der derfor ikke som ved Anholt 2011 foretaget en decideret optælling af situationer, som er knyttet til en non-formal frame. 42 Involved persons i hhv. Anholt 2011 og Anholt Der gør sig den samme problematik gældende for spørgsmålet om involverede personer. Dog kan det fremhæves, at der i 2013 ligesom i 2011 i overvejende grad er blevet iagttaget og beskrevet læringssituationer, hvor flere end én person er involveret. Reflectioncharts i hhv. Anholt 2011 og Anholt I rapporten fra Anholt 2011 gennemgås resultater fra refleksioncharts. I alt er der udfyldt 89 refleksionsark i 2011 mod 36 i Dette sammenholdt med de metodiske kommentarer om begrænsninger og problemstillinger i forhold til refleksionsarkene, som er beskrevet tidligere i denne rapport, har som omtalt medvirket til, at reflekssionsskemaerne ikke indgår som grundlag for udsagn i denne rapport. Det kan tillige fremhæves, at de gennemførte kvalitative dataindsamlinger og den kvantitative databearbejdning til de 3 datasæt, som efterfølgende er undersøgt og analyseret ved hjælp af statistikprogrammet SPSS har muliggjort andre typer undersøgelser. De studerendes feltarbejde, feltnoter samt refleksionsnoter, de unges refleksioner i 2. personlige og i 3. personlige interview har endvidere vist sig at udgøre et validt og væsentligt grundlag for dokumentation af såvel uformel som interkulturel læring.

43 Diskussion af Anholt 2013 i lyset af bl.a. Anholt 2011 Der er i gennemgangen af projektet Anholt 2011, som omtalt tidligere, anført nogle udfordringer, som opstod i forbindelse med afviklingen af projektet. Dels fremhæves det, at forståelsen af begreberne informal learning og non-formal learning har været uklare for nogle af deltagerne og dels påpeges det, at der især i ledergruppen var mange diskussioner og uenigheder om overholdelsen og den praktiske gennemførelse af de pædagogiske ideer bag projektet. Desuden blev det fremhævet, at en bedre forberedelse af observatørerne ville have været hensigtsmæssig (Schroeder & Stenumgaard 2011). Datamaterialet fra projektet Anholt 2013 tyder ikke på, at der er forekommet diskussioner om begreberne uformel og ikke-formel læring. Heller ikke på de daglige møder for lederne synes der at have været store diskussioner og uenigheder om den pædagogiske ide og gennemførelse, på samme måde som det ser ud til at have været tilfældet i 2011 og som det fremgår af dokumenterne. Imidlertid viser data, at der muligvis fortsat er en række forhold, som meget vel kunne drøftes blandt de pædagogiske ledere, såfremt et yderligere projekt tænkes gennemført. I det følgende skal nogle punkter sammenfattes: Briefing af de unge før afrejse til Anholt 2013? Det fremgår, at der er meget stor forskel på de pædagogiske lederes interaktionsformer med de unge på ankomstdagen til den danske ungdomsskole og dagen efter ved ankomsten på Anholt. På ungdomsskolen agerer alle ledere som autoriteter og blander sig som sådanne i de unges ageren m.v. I det øjeblik, gruppen ankommer til Anholt ændrer lederne interaktionsform uden forudgående briefing af de unge. Dette skaber irritation og forvirring blandt de unge. I de mundtlige interviews med de unge italesættes dette som et problem ligesom det påpeges i feltnoter og interview med udvalgte lokale. Der kunne stilles spørgsmål ved, om ikke den pædagogiske ide skulle træde i kraft allerede 1. dag på ungdomsskolen. Eller alternativt om ikke det ville være etisk korrekt og ligeledes hensigtsmæssigt, at det ekspliciteres overfor de unge, fx om morgenen inden afgangen til Anholt, at fra dette tidspunkt ligger ansvaret faktisk hos de unge? Således at de unge ikke behøver at undre sig over, hvorfor lederne pludselig agerer ganske anderledes end de har set dagen forinden. 43 Refleksionsnoter fra studerendes feltnoter - Dag 1: Første dag måtte alle de voksne/lederne gerne hjælpe og snakke med de unge. Nogen bliver endda sat til at hjælpe med praktiske opgaver fx pakning af bil. Hvilken betydning kan dette have og få? Dag 3: Er det så mærkeligt, at de unge spørger om lov? Den første dag i Kolind måtte de spørge om alt og da vi ankom til Anholt fik de aldrig at vide, at det var ændret. Måske det ville være anderledes, hvis de havde fået besked om at skulle klare sig selv? Jævnlig regelforhandling blandt lederne er disse bevidste herom? De studerendes feltnoter og forskerbesøget på Anholt synes at vise, at der på de daglige møder for de pædagogiske ledere jævnligt bliver diskuteret og endog forhandlet regler omkring de unges gøren og laden - på trods af den bagvedliggende pædagogiske idé om at de unge selv skal bestemme. Fx diskuteres på aftenmøderne om de unge må være i køkkenet, om de må være ude foran køkkenet, om de skal rydde op ude foran køkkenet, om de må benytte faciliteter i køkkenet m.v. Noget tyder således på, at en af følgerne af den pædagogiske ide om selvbestemmelse ikke desto mindre ser ud til at være en hyppig /daglig forhandling og diskussion af regelsæt omkring de unge. Dette altså, på trods af de bagvedliggende pædagogi-

44 ske ideer om ikke-indblanding og om, at de unge selv skal tage initiativ. Spørgsmålet er, om de pædagogiske ledere ikke bør acceptere og bevidst erkende, at netop regelforhandling ser ud til at være en integreret, fornuftig og måske endog en nødvendig og hensigtsmæssig - følge af den pædagogiske grundidé? Hvis dette erkendes af lederne og diskuteres som sådan, kan antallet af regler muligvis minimeres eller som minimum bevidstgøres. Og lederne selv bliver mere klar over, at de forhandler regelsæt omkring de unge jævnligt. Må lederne hjælpe de unge? Må de rose de unge? Hvordan forstår lederne selv deres roller? Et tredje spørgsmål der rejser sig på baggrund af mundtlige interviews og feltnoter er, hvor meget eller hvor lidt, de pædagogiske ledere må hjælpe/hjælper de unge. Også dette, viser feltnoterne, er op til både fortolkning, diskussion og individuelle afgørelser blandt de pædagogiske ledere. Som når nogle af de unge spørger om hjælp til at betjene en vaskemaskine, m.v. Usikkerheden og den individuelle fortolkning blandt de forskellige pædagogiske ledere viser sig fx i følgende generelle refleksioner fra de studerendes feltnoter: Refleksionsnoter fra de studerendes feltnoter - Dag 6: Den svære balancegang: Hvor går grænsen for hvad der må hjælpes med? Hvornår skal man gribe ind?.. grænsen [er] ikke tydelig. Det er aftalen at man ikke må interagere med de unge, men flere af lederne ser ud til at have lidt problemer med dette. Men det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål hvor meget og hvor lidt. Dag 12: Udover de daglige interviews bliver de unge på den ene eller anden måde kommenteret i forhold til deres aktivitet. hvilken påvirkning har denne ros? Og er det en måde at opfordre på? Hvad gør det ved de unge, som ikke deltager i så meget? 44 Dag 6 Refleksioner efter en indgående beskrivelse af en episode, hvor de unge har stået ved en grill, mens mange, både unge og Iedere, har stået, set på, kommenteret, rost m.v.: Ovenstående episode er der utrolig mange ledere, der er inde over og til tider roser de unge. er det overhovedet blevet diskuteret, hvordan de skal forholde sig`? hvad har denne ros af indflydelse på de unge og deres valg af aktiviteter? Dag 8: Ledernes synlighed bliver mere og mere dominerende jo længere tid der går er lederne ved at blive rastløse? observerede inde fra skolen, at en leder hoppede rundt, klappede og dansede ude i campen sammen med de unge kan ikke helt se, hvor grænsen går.. Dag 8: Oplever generelt, at lederne har det værre i projektet end de unge, - det ville på nuværende tidspunkt være interessant at fokusere på lederne

45 Skal det diskuteres hvor mange ledere og unge, der skal deltage i aktiviteter m.v. i forhold til antal unge? Feltnoter og mundtlige interviews viser, at ledere, lokale, kontaktperson m.fl. reflekterer over, hvor mange ledere og unge, der skal med i hver aktivitet (fritids- såvel som jobaktivitet). Skulle dette evt. diskuteres i ledergruppen? Refleksionsnoter fra de studerendes feltnoter - dag 13: Talte med M. i dag om aktiviteterne generelt. Hun mente, at lederne har stor indflydelse på aktiviteterne. Hvis der er mange ledere med og de går pga. noget andet vil det have effekt på de unges engagement. Bedre briefing af observatører? Det fremhæves som nævnt i forskningsrapporten fra Anholt 2011, at observatørerne burde have en bedre briefing. Det fremgår, som påpeget side 17 i denne rapport, af metodenotatet fra gruppen af databehandlere, at der fortsat i projektet Anholt 2013 synes at være en række problemstillinger omkring den måde, observatørerne har indsamlet deres data på. Som omtalt fremhæves det i metodenotatet: Det fremgår af de samlede data, at observatørerne/interviewerne ikke er blevet briefet på en sådan måde, at indsamlingsmetoden er ensartet. For eksempel bærer observations- og refleksionsark stærkt præg af mangel på ensartet briefing, da observatørerne har haft forskelligt fokus (Vifin, Metodenotat 2013, s. 2) Såfremt projektet skal fortsætte i en ny udgave, er det muligvis en indgående overvejelse værd, om der ikke bør tages højde for dette forhold, som er blevet påpeget som en problemstilling i både 2011 og 2013? 45 Fremtidige diskussionspunkter Som det således fremgår af de ovenstående kommentarer, kunne fx følgende 3 forhold med fordel blive diskuteret og måske endog undersøgt i et muligt kommende projekt, nemlig 1) Briefing af både unge og observatører 2) Ledernes roller 3) Regelforhandling som del af projektet Foto: Regler en hensigtsmæssig genstand for forhandling?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen.

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen. ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014 Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen Juni 2014 INDHOLD Baggrund og formål... Hvem har vi talt med?... NICE

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Interkulturelle Markedsstudier

Interkulturelle Markedsstudier Udkast til Kandidatuddannelse Interkulturelle Markedsstudier Sprog, Kultur og Markeder KU og CBS 2016 Fælles kommissorium....universiteterne ønsker at udvikle en eller flere fælles kandidatuddannelser

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere