Indledning Del 1. Lovgrundlag Del 2. Generelle oplysninger Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer... 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 3. Del 1. Lovgrundlag... 4. Del 2. Generelle oplysninger... 5. Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer... 13"

Transkript

1 Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Lovgrundlag... 4 Del 2. Generelle oplysninger... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Vokseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4

5 Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Trunderup Børnehave og SFO Fakta om institutionen Adresse og institutionstype: Trunderup Børnehave Trunderup Gade 5, 5772 Kværndrup. Børnehaven ligger på landet i en lille landsby, der er både skov og marker. Der er også søer og vandløb i nærheden. Børnehaven har sammen med friskolen et stort grønt område til rådighed til mange forskellige aktiviteter. Børnehave og SFO deler ikke lokale, men ligger i tæt forbindelse med mulighed for at lege på tværs. Der er mulighed for offentligt tranport til både Kværndrup, Ringe og Gislev. Der er gå- og cykelsti til Kværndrup ca. 2,5 km, som er langs småveje med meget stille trafik. Åbningstider og lukkedage: Mandag Torsdag: Fredag: Lukket i sommerferien i uge 29 og 30, lukket mellem jul og nytår. Samt fredagen efter Kristi Himmelmfart. Institutionens årsnorm det gennemsnitlige antal børn i institutionen i et budgetår: 25 Børn men er normeret til 30 Personale. Beskriv, hvilken type ansatte der er i institutionen i forhold til faggruppe, uddannelse og særlige ekspertiser: Vi har i vores børnehave både pædagoger, pædagogmedhjælpere, køkkenuddannet. Vi har tre personaler som har kurser i motorik eller sprog. Fysiske rammer. Beskriv, hvor mange fysiske bygninger institutionen består af, nybyggeri, gammelt hus, trapper, store rum, små rum, legeplads m.m.: Børnehaven er beliggende i et ældre parcel hus som med tiden er blevet bygget sammen med friskolen, det vil sige at vi er en fælles enhed sammen med friskolen. Derfor har vi mulighed for at bruge deres faciliteter, så som gymnastiksal, køkken, udeareal mm. 5

6 Børnehaven er opdelt i små rum, hvor der er små kroge til fordybelse i egen leg. Vores stuer har forskellige funktions pladser - forstået på den måde at, der er dekoreret på væggen over reolen tegne papir og farver, således at det er tydeligt hvad man kan her. Ligeledes er der billeder på kasserne med legetøj, så man nemt kan se hvad der er i kassen Vi har en legeplads hvor hække deler arealet op i små rum, dette giver børnene en bedre leg hvor de ikke bliver forstyrret af hinanden. Vi har cykelbane, bålplads, sandkasse, gynger, rutsjebane, bakker og legehuse. På Legepladsen har vi også en stor bakke, som om vinteren er kælkebakke og ellers er udkigspost, stedet hvor vi finder frøer og insekter, eller hvor vi brænder os på en brændenælde. På skolens udeområde er der boldbaner, bålhytte og levende hegn hvor man kan bygge huler o.a. Evt. institutionens profil fx idrætsbørnehave, grøn institution: Privat børnehave med daglig siesta, fordybelse til egen leg og personlig udvikling. Fokus på mad nye smage/madvare, årstidens frugt og grønt. Institutionens værdier Beskriv institutionens fælles værdier, og hvordan I forholder jer til Den sammenhængende Børnepolitiks grundlæggende værdier. Vi er en børnehave, som ligger meget vægt på, at vi er en lille og overskuelig institution med de fordele og udfordringer det giver. Dette ser vi som en klar fordel i vores inklusion arbejde med børn/familier med særlige behov. Grundet vores størrelse, vil vi altid hurtigt kunne vurdere på det enkelte barns trivsels og udvikling. Her kan vi sætte ind med tiltag, når dette er nødvendigt. Udgangspunktet for vores arbejde med børnene er, at vi forsøger at danne et fællesskab af omsorgsfulde, selvstændigt tænkende og initiativrige individer. Det er vigtigt for os at fremme det enkelte barns styrke sider og støtte op omkring de områder, hvor barnet har behov for hjælp til udvikling. Vi er i tæt daglig kontakt med alle forældre omkring hvordan det går deres barn, vi forsøger altid at overlevere hvis der er sket noget i løbet af dagen som forældrene vil have gavn af at vide. Vi tilstræber at der i løbet af dagen bliver god mulighed for at fordybe sig i 'den frie leg'. Det er vigtigt at børnene for lov at komme ind i 'fantasiens boble', så de kreative tanker for lov at blomstre, og selvstændige samt handlekraftige individer bliver skabt. Vi laver indsats planer og følger op på dem, vi er bevidste om at sætte små mål som ofte evalueres, for på den måde at kunne følge udvikling tæt. Vi har endvidere et tæt samarbejde med kommunes konsulenter. De til en hver tid gældende aftalemål Link og evt. bilag som procesplaner/årshjul/milepæle. 6

7 Giv en kort beskrivelse af, hvad det betyder for institutionens arbejde i det pågældende år. Vi har forsat fokus på mad, vi laver mad med børnene hver uge præsentere nye smage og opfordre alle til at smage på mad, som de ikke har lært at spise endnu. Vi har forskellige temaer omkring årstiderne kreative aktiviteter, men også årstidens mad. Det kommende år sætter vi også fokus på den gode tone både barn/barn voksen/barn voksen/voksen. 7

8 Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. Beskriv: Hvordan arbejder I med indsatsplaner? Vi laver indsats planer på de børn eller grupper vi har særligt fokus på. Indsats planer evalueres på personalemøde. Hvordan inddrager I Indsatsguiden samt Handleguiden? Vi har Handleguiden med på vores personalemøder. Vi tager Indsatsguiden med når der skal tages kontakt til kommunale samarbejdspartere, og vi tænker en ekstra indsats er nødvendig. Hvilke metoder og aktiviteter anvender I? Vi har i mange år arbejdet med sprog, og oplever også at børn med sproglige vanskeligheder har god udvikling. Vi dette arbejde bruger vi f.eks. sproggrupper hvor vi i mindre grupper, retter særlig fokus på sproget via. øvelser, spil, lege, fortællinger osv. I arbejdet med den gode tone, arbejder vi i konflikter med at pille lagene i konflikten fra hinanden konflikttrappe. Det overordnede mål/metode er hele tiden, at børn med særlige behov er så naturlig en del at den almindelige børnegruppe så muligt. Dette gøres især ved at inkludere i størst mulig omfang. Vi laver aktiviteter sammen, vi spiser sammen, vi hviler sammen o.s.v Der tages naturligvis individuelle hensyn i form af en ekstra hånd, opmærksomhed eller støtte. 8

9 Vi lægger også vægt på at det er muligt i løbet at dagen og vælge til eller fra : selvom alle mine legekammerater er gået ud, har jeg faktisk lyst til/brug for at læse lidt i en bog før jeg går ud eller jeg vil gerne sidde og kigge på mens de andre maler, så kan jeg male en anden dag. Dette er naturligvis altid en opveje behovet for en pause det har jeg brug for lige nu og der gider jeg ikke. Hvordan arbejder I systematisk med evaluering og dokumentation? Vi evaluere efter SMTTE modellen, for bedre at kunne se tegn på udvikling. Dokumentation sker via. skrevet materiale, evt. billeder m.v. Hvordan samarbejder I tværfagligt? Vi har hele tiden en løbende kontakt til samarbejdspatere i kommunen, så som PPR konsulent, Tale/høre, ergo/fys. m.m. Vi afholder lokalmøder når det er muligt og/eller nødvendigt. Hvordan samarbejder I med forældre? Generelt afholder vi forældresamtale når barnet har været i institution 3-5 mdr. Her taler vi om hvordan opsart er gået, hvor barnet er lige nu i generel udvikling, hvordan vi fællers hjælper barnet videre. Der inviteres til en frivillig forældresamtale det 2. år barnet går i børnehave. Vi afholder skolesamtaler foråret før barnet skal i skole. Derudover er det altid muligt for både børnehave og forældre at bede om en samtale. Det kan være en samtale omkring hvor er mit barn lige nu, det kan naturligvis også være at man går med en bekymring man gerne vil have luft for og vejledning til. Ved børn med særlige behov er der ofte flere forældresamtaler, det kan være møder hvor indsatsplaner og evaluering eller udvikling drøftes. Det kan være møder i forbindelse med kommunale samarbejdspartnere. Fælles for de møder med forældre til børn med særlige behov er at, vi tager os god tid til at gennemgår tingene. Der arrangeres ind imellem forældremøder, hvor institutionen indbyder forældre til at deltage i en temaaften, foredrag eller debat. Der afholdes forældrekaffe ca. en gang hver anden mdr, Forældrerådet arrangere fællesspisning for hele børnehaven 2 gange om året, derudover opfordre vi også forældrerådet til at arrangere familie dage typisk kunne det være en skov/stand tur eller lignede, hvor vi opfordre alle familier til at deltage, så vidt dette er muligt. Endvidere inviteres til fælles arrangementer sammen med Trunderup Friskole såsom arbejdsdage, børnedyreskue, Luciaaften o.s.v I det hele taget gøres der meget for, at alle familier kan føle sig velkommen og en del at børnehaven/skolen. 9

10 Overgange Modtagelse af nye børn Beskriv: Hvordan gør I? Hvem involveres? Hvordan tager I imod? Hvordan samarbejder I med andre institutioner? Hvordan informeres forældrene? Det første besøg i børnehaven for nye børn: Vi vælger en personale som er mødt ind, til at tage imod familien når de kommer. Vi har ikke som sådan en kontaktperson for børnene, da vi er en mindre institution med en lille personalegruppe og vi tilsigter at alle har en relation til både familie og barn. Mange gange vil de fleste af vores børn være udenfor, så der er ro og tid til at tage imod det nye barn og forældrene. Der bliver givet pænt hånd til forældre og vi går ned i knæ og hilser på barnet, så alle føler sig velkommen. Vi har ofte lavet en plads til barnet i garderoben, hvor de bliver vist hen til så de kan sætte taske eller overtøj. Herefter laver vi en rundvisning i huset og stopper op hvis barnet finder noget eller nogen at lege med. Forældrene tilbyder vi en tår kaffe eller te, mens vi sætter os ned og tager en snak om barnet og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Bruger barnet ble, går på toilet, sover med bamse eller sut, har der været særlige udfordringer i barnet udvikling? Vil der være ting vi skal tage særligt hensyn til osv. Mange gange vil vores leder tage denne snak med familien og fortæller hvordan vores rutiner er i børnehaven. Vi fortæller/informere også om traditioner/rutiner som fødselsdage, formiddagsfrugt, madpakker, eftermiddagsmad og vores ugentlig maddag hvor børnene skiftes til at lave mad til hele børnehaven(her medbringer vi ikke madpakker). Derudover taler vi naturligvis om opstart i børnehave, råder forældrene til hvordan opstart kan forgå. Vi ved, at det er nødvendig hurtigt at skabe en god og tillidsfuld relation til både barnet og forældrene, så barnet glæder sig til at komme i børnehave og forældrene føler sig lyttet til og forstået. Barnets første dage i børnehave: Første dag kommer barnet med en eller begge forældre og er i børnehaven et par timer, og evt. have madpakken med. Vi har igen en voksen som tager imod og viser hvor madpakke skal være. Hvis det er muligt, er det en voksne som både forældre og barn har mødt ved for-besøg. Denne dag vil barnet få lov til at tulle rundt og kigge lidt med hvordan vi gør i børnehaven. Der bliver ikke stillet krav til barnet som bare følger med. Barnet tager med hjem efter madpakkerne, hvor vi andre gør klar til siesta. Dagen efter bliver barnet afleveret og skal prøve at være i børnehave alene, vi plejer at aftale at barnet bliver hentet efter madpakken, så man kan komme hjem og fordøje de mange nye indtryk. Dag 3 bliver barnet afleveret og bliver typisk hentet efter siesta og eftermiddagsmad altså ca. kl

11 Dag 4 er så en normal dag, hvor barnet bliver afleveret og hentet på de tidspunkter som passer med forældrene. Vi mener ikke det er en god idé at opstart bliver længere end 3-4 dage, da det kan skabe forvirring for barnet: Skal jeg blive her? Skal mor/far også være her hver dag?... Der tages naturligvis individuelle hensyn. Overgange Intern overgang Beskriv: Hvilke overgange der er tale om fx fra lille gruppe til mellem gruppe el. vuggestue til børnehave? Vi modtager typisk børn fra dagpleje mødre i lokalområdet, dagplejeren er ofte på besøg før barnet starter hos os. Er der børn som det er lavet indsats plan på i dagplejen, indkaldes til et overleverings møde med familien, dagplejer og andre fagpersoner. Vi lægger stor vægt på at børn lærer af hinanden, små af store og store af små. Derfor er børnene ikke inddelt i store/lille gruppe. Vi har en før-skole gruppe, med de børn som snart skal i skole. Overgange Overgang til andre institutioner Beskriv: Hvad gør I? Det er ikke ofte vi aflevere børn til andre institutioner, når det sker, aftaler vi i situationen hvordan det skal foregå. Er der brug for at vi afholder overleveringsmøde? Er det nok med et telefonmøde? Hvad er forældrenes behov? Det er heller ikke ofte vi modtager børn fra andre institutioner, men når det sker aftaler vi i situationen hvordan det skal foregå. Er der brug for vi afholder overleveringsmøde? Er det nok med et telefonmøde? Hvad er forældrenes behov? Vi anbefaler at man har almindelig opstart uanset om barnet er 3 eller 5 år. Se modtagelse af nye børn. 11

12 Overgange Overgang til skole Beskriv: Førskole: I Trunderup Børnehave har vi i flere år haft før-skole projekt med Trunderup Friskole. I året før barnet skal starte i skole, kommer det med i før-skole gruppe. I gruppen laver vi skole forberedende aktiviteter som: tegne, prik-til-prik, tælle opgaver, fortællinger, skrive opgaver m.m. Gruppen er endvidere med i skolen nogle timer om ugen, hvor de er med sammen med bh. kl. på Trunderup Friskole. Det er vigtigt for os at aktiviteterne er til gavn for alle børnene, også selvom de ikke skal gå på Trunderup Friskole. Det er en voksen fra børnehaven som har ansvar på før-skole gruppen. Det er ikke hensigten at børnene skal gå i bh. kl. 2 gange, men blot at give dem ekstra fokus på skole aktiviteter. Har vi børn som ikke skal gå på Trunderup Friskole, vurdere vi hvad muligheder vi har for at tage på besøg på den pågældende skole. Hvordan informeres forældrene? Forældrene til før-skole børn informeres på info møde før aktiviteternes opstart i efteråret. Trunderup Børnehave er en del af Trunderup Friskole, derfor er skolen ikke fremmed for forældre. De er vant til at komme der til fælles arrangementer. Som forældre i børnehaven har man mulighed for at sidde i forældrerådet i børnehaven. Eller man kan stille til bestyrelsen, hvor man har større indflydelse og ansvar bestyrelsen er fælles skole og børnehave bestyrelse. Hvordan overleverer I viden? For de børn som skal på Trunderup Friskole, har vi overlevering til bh. kl. lederen kort inden skolestart, men ofte vil denne allerede kende børnene godt, da de har haft deres gang på skolen med før-skole gruppen. Har vi børn som skal på andre skoler aftaler vi med forældre, hvis vi mener, at det er vigtigt vi er med i overlevering. Er der tale om børn med særlig behov som har brug for et speciel skole tilbud overleveres der altid! 12

13 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. 3.1 Vokseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Sammenhæng Musik og sang: Vi har valgt denne aktivitet, fordi vi alle holder af musik og sang, vi oplever en glæde ved musikken og dette ser vi også hos børnene. Dette er en aktivitet vi har en gang om ugen. Musik og sang stimulere mange sanser og det er med til at øge/fange deres opmærksomhed/koncentration. Vi har pt. mange små børn og en del af dem har sproglige start vanskeligheder, også til disse børn er musik og sang god sproglig stimulering. Mange af sangene har også et lærerigt indhold: farver, kroppen, trafik osv. Vi oplever, at når vi har sunget den samme sang nogle gange og børnene begynder at kunne den, så kommer den med i leg. Vi hører dagligt sang enten i leg i huset eller på legepladsen. Vores erfaring er at sange med fagter er gode, for hvis man ikke kan ordene, så kan man være med på fagterne. Samtidig er det også god træning i at holde koncentration på flere ting af gangen sang og fagter. Vores inspiration til sangene kommer fra de forskellige årstider, højtider og hvad der lige rør børnene her og nu. Derudover har vi altid tilbagevendende klassikere som børnene elsker. Vi plejer at kalde til samling om formiddagen. Her sidder vi i en stor rundkreds, hvor børnene vælge en sang. De voksne hjælper også med at få valgt en sang, hvis dette skulle være lidt svært. Der bliver også leget sanglege hvor vi står op og bruger vores krop. Når vi så er færdige med at synge gøre klar til at spise madpakker. Vores musik og sang er ret fastlagt, vi sidder som sagt i rundkreds, enten på stuen eller i gymnastiksalen og når vejret er fint kan vi finde på at synge udenfor. I Trunderup Børnehave har vi en madsang som synges hver dag før madpakken, det er en lille selvkomponeret sang som hylder madpakken. 13

14 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Mål og Tegn Mål: Alle får en fælles forståelses ramme Alle oplever glæde ved musik samt efterspørger musik og sang, samtidigt stimuleres deres indlæring gennem sang, dans og bevægelse At vi sammen kan optræde ved et fælles skole/børnehavearrangement At alle børn lære vores Madsang At alle børn får en forståelse af rytme Tegn: At børnene gerne vil være med, og udtrykker glæde ved musik og sang At børnene i løbet af dagen spontant begynder at synge At alle børn kan vores Madsang At alle børn kan følge en rytme, forståelse for forskellige sange og rytmer. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Tiltag Tiltag: Vi har en fast dag om ugen hvor vi har musik og sang Vi synger kendte sange og sanglege, samtidig med at der kommer nye sange til. Vi spiller på små instrumenter Det tager ca min, hver gang. Da det er en fast dag om ugen, er det også det samme personale som har hovedansvar for aktiviteten Vi synger som regel i børnehaven eller i gymnastiksalen Alle børn får kopi af sangene i deres mappe, de aktuelle sange ophænges ind mellem så forældrene kan se hvad vi arbejder med. Vi synger hver dag vores Madsang. Madsangen sættes i barnets mappe. Børnehaven deltager ofte i skolens morgensang. 14

15 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Evaluering Synliggør jeres praksis ved at dokumentere i forhold til jeres mål og tegn. Dokumentér ved hjælp af datamateriale (fortællinger, interview, foto, tegninger eller andet) jeres praksis i aktiviteten. Kommentér datamaterialet, således at det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt. Der øves til spil-dansk-dagen De sange der arbejdes med hænges op, til glæde for både børn og forældre. spil-dansk-dagen var et fælles skole/børnehave arrangement. Madsangen : Melodi: Fætter MikkelG Vi sir' bar' hurra Nu skal vi ha' mad Æg, banan og frikadeller Maven den bli' glad Har du været i bad Eller har du vasket hænder Så skal mælken skænkes op (klap-klap) (børnene siger: bang-tju noget der er kommet med årene) Har du hentet dig en kop (klap-klap)(børnene siger: bang- tju) Vil du være glad Så spis ostemad Leverpostej det fedter herligt 15

16 Gulerødder, gulerødder, agurk, tomat Spis og bliv en rask krabat Madsangen er blevet en del af traditionen hos os. Evaluering: Vi evaluerer på personalemøder ca. 1 gang om mdr. Forældre inviteres til fælles arrangementer. Foto dokumentation eller tegninger ophænges. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet De 6 læreplanstemaer På hvilken måde indgår: Barnets alsidige personlige udvikling - At barnet lærer om sig selv og musik - At barnet kan synge og bruge fagter samtidigt - At barnet oplever, man bliver i godt humør af sang og musik. - Oplever anerkendelse når man for lov at være med til at bestemme. Krop og bevægelse - Vi har sange hvor vi har fagter eller små danse til - Vi bevæger os til musikken Sociale kompetencer - Vi har noget sammen, et fællesskab - Børnene oplever at kunne være med til at bestemme hvilke sange der synges, oplever dermed også at skulle respektere andres valgt af sange. Sprog - Musik og sang er en god stimulering for sproget. Man får bedre fornemmelse for rytme i sproget. Naturen og naturfænomener - Vi synger om forskellige dyr og vejret Kulturelle udtryksformer og værdier - Sang er en kulturel udtryksform 16

17 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Børnemiljøvurdering Der er fortaget børneinterview, med grupper af børn. Det fysiske børnemiljø - Vi kan godt lide at synge og synger tit når vi leger - Vi kan godt lide at synge i gymnastiksalen - Jeg gider ikke altid sidde i rundkreds - Jeg kan godt lide når vi er i gymnastiksalen, for der kan man rigtig bevæge sig - Det er sjovt når vi hører trolde-sang i gymnastiksalen - Nye børn, observere ofte de første par gange. Efterfølgende følger de stille og roligt trop, med fagter eller sang, en ting af gangen. Til sidst kan de gøre begge dele. - Musik og sang er meget på børnenes premisser. - Børnene er med til at vælge sange, så alle føler de er med i et fællesskab. - Voksne som børn er meget nysgerrige og engageret i nye sange, som vi lærer sammen. - Vi oplever ofte at børnene bryder ud i sang, på legepladsen og indenfor mens de leger Det æstetiske børnemiljø Vi sidder i rundkreds på gulvet, det er ofte svært at finde ro for børnene. Der kan være uro til at starte med, og det kan tager tid at få samling på børnene. - Det er kedeligt at sidde i rundkreds, der skal man sidde stille og være stille - Jeg kan bedst lide at synge smukke sange Evt. Løsningsforslag: Vi vurdere ud fra det børnene fortæller, at det kan være en ide at dele mere børnene op i små hold, så det er nemmere at skabe ro/oveblik. Vi kan bruge gymnastiksalen og bruge kroppen noget mere. De ældste børn giver udtryk for: - Vi vil gerne synge sværere sange og danse i gymnastik sal måske Gasolin og Gangnam style. De mindste børn giver udtryk for: - Vi vil gerne synge "giraffen gumle (Kendt sang) 17

18 Det psykiske børnemiljø Det er ikke altid hyggeligt for hverken børnene eller de voksne, da vi voksne bruger meget tid på at skabe ro imellem børnene. - Genkendelighed i sangene skaber forudsigelighed. Dette kommer særligt for de yngste børn til gode. - Jeg bliver glad når jeg synger - Hvis jeg er ked af det derhjemme, kan jeg godt finde på at synge - Jeg kan ikke lide grimme sange, f.eks. drille sange Evt. løsningforslag; ved at opdele børnene vil vi opnå at det bliver lettere at få skabt ro, hvorved aktiviteten kan komme hurtige i gang. Dette vil også give børnene bedre mulighed for at være mere med i planlægning af sangene. Vi kan evt. være mere opmærksomme på om, det er vigtigt at alle er med altid eller om man kan få lov til bare at kigge på eller vælge slet ikke at deltage. 18

19 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng Hvad har I valgt? Hvorfor er dette valgt? Hvad siger forskning/tidens strømning/teorierne hvor henter I jeres inspiration fra? Vi har valgt denne børnekultur, fordi det meget godt demonstrerer at der opstår en indforståethed, samhørighed og glæde blandt børnene. Det er endvidere også tydeligt at børnene absolut er i stand til at udvikle og holde fast selv i legen, uden voksen indblanding! Vi har hen over foråret haft en blandet flok børn der har leget våbenleg/ røver og politi. Dette var en leg som involverede både børnehavebørn og sfo-børn i meget forskellige aldre, det var mest drenge som var en del af legen men ind mellem blev pigerne også inviteret til at deltage. Tit har nogle af børnene våben med hjemmefra, ellers fandt de våben(pinde/grene) på legepladsen. Dem som har haft med hjemmefra delte villigt ud til alle i legen. Børnehavebørn og SFO børn har i et fælles samarbejde selv skabt nogle spilleregler og rammer som alle kan finde ud af. De voksne har ikke været en del af denne leg, da børnene selv har opfundet den, og de formår selv at styre den på en god måde. Denne leg har været en uproblematisk leg, der ikke har haft konflikter som havde brug for voksenhjælp undervejs. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål og Tegn Det er vigtigt for os at nævne at mål, tegn og tiltag er vurderet ud fra et voksent synspunkt. Da det er børnenes leg, har vi jo ikke været med til at formulere evt. mål eller tiltag i legen. Mål: At få skabt et fællesskab på tværs af aldersgrupperne, både i vores børnehave og i SFO en At børnene selv har skabt denne leg, de voksne har ikke blandet sig i dette Når de store kommer fra skole løber de ned i børnehaven, for at lege med børnehavebørnene At legen foregår konflikt løst Tegn: Børnene er virkelig gode til at lege sammen og passe på hinanden, intet er for vildt, selvom det kan virke som en vild leg. 19

20 Alle må være med, piger, drenge, fra 3-8 år. Børnene bygger huler/ Helle steder fængsel, fort. At legen forbliver en sund leg altså konfliktløst Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag Tiltag: (hvad vi voksne ser) Børnene leger både på skolens og børnehavens legeplads De voksen har ikke oplevet konflikter, det har krævet indblanding Børnene er gode til at tage nye børn med, størrelsen på legen har været meget svingende fra 3 til 10 børn. At mange børn har våben med At børnene er gode til at dele våbnene med hinanden At børnene finder selv pinde/grene til våben Børnene selv deler hold, hvem er røver og hvem er politiet SFO-børnene kommer gerne efter skole og spørger om de må være med At børnene laver selv deres regler Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Praksishistorie: En af børnehave børnene har mange våben med hjemmefra. Barnet siger: Der er nok til mig og mine to bedste venner i børnehaven Voksen: Men du har da 5 pistoler med? Barnet: Det er så vi også kan lege med A og O når de kommer i SFO Dette udsagn viser, at børnene gerne vil dele med hinanden. Praksishistorie: Et børnehave barn kommer løbende ind efter voksen hjælp, den voksne kommer ud og finder et SFO siddende øverst oppe i et træ. Da den voksne spørger om barnet har brug for hjælp, lyder svaret: Ihhh, altså vi leger gemme, nu fik du mig til at røbe mit gennemsted. Viser at børnene for det meste klare sig fint uden voksen indblanding. 20

21 En pind skyder med lid i. Når man er død i legen, skal man tælle til 10 så er man levende igen. Det er ikke sjovt når vi leger pigerne mod drengene, det er bedst når vi er blandet. 21

22 Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i børnekulturen og hvad I vil gøre for at styrke dem. På hvilken måde indgår: Barnets alsidige personlige udvikling - Børnene lære at forstå reglerne og rammerne for en selv konstrueret leg - De tilegner sig erfaring i at indgå i en indforstået leg - De for øvet konflikthåndtering og kompromisredskaber - Børnene opnår anerkendelse mellem hinanden, på tværs af alder. Krop og bevægelse - Børnene løber rundt, op og ned af bakker og høje, ind og ud imellem træerne, får derved styrkes grov motorikken - Når de sidder stille og gemmer sig, trænes balancen og koncentrations evne - Legepladsen giver god mulighed for at hoppe, løbe, cykle, klatre m.m. Sociale kompetencer - De er gode til at dele våbnene med hinanden - Børnene lader alle være med og ingen føler sig udenfor - Børnene tilegner sociale kompetencer i at indgå i relation med andre børn lærer at begå sig blandt andre Sprog - De mindste børn får et lidt større ordforråd, pga. de store fra skolen - De kommunikere og forklare reglerne til de nye børn som gerne vil være med i legen Naturen og naturfænomener - Børnene leger udenfor - De bruger naturen som rekvisitter Kulturelle udtryksformer og værdier - De har lavet deres egen kultur 22

23 Når legen har været i gang, har de voksne meget været på sidelinjen vi har opserveret, holdt øje og lyttet, men ikke blandet os. Det har været vigtigt for legen, og os, at det var børnenes leg. Vi har så vidt mulig omfang, forsøg ikke at forstyrre eller afbryde legen, så der har og kunne leges over længere tid. Det har lykkedes rigtig godt. Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Der er lavet børneinterview. Med både børnehave og sfo-børn Det fysiske børnemiljø Legepladsen giver god mulighed for at løbe, gang, cykling, klatre m.m. - Børnene eksperimenterer med at gemme sig forskellige steder på legepladsen, bag hække eller i et træ - Legen har sit afsæt i de fysiske rammer som legepladsen byder på. - Det er godt man kan opfinde sine egne våben - Børnene bruger naturen, laver våben, bygger huler Evt. kunne der indkøbes våben til børnehave og sfo. Det æstetiske børnemiljø - Børnene får masser af frisk luft, efterspørger at komme ud - Børnene mærker kulde, varme, regn - Børnene får jord under neglene Evt. kunne også indkøbes rollespils udklædning, så børnene kunne leve sig helt ind i legen. Det psykiske børnemiljø Våbenleg/ "Røver og politi" er en meget uforudsigelig leg, nogle gange leger de videre næste dag. - Børnene bliver anerkendt for deres leg og for deres initiativer i legen, både af deres kammerater og de voksne - Deres børnekultur er så selvstyret at de selv klare de konflikter der skulle være. Dette betyder, at de leger uforstyrret, med et minimum af voksen indblanding 23

24 3.3 Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng Vi har valgt at beskrive vores Siesta, da vi ved dette er noget særligt for vores institution. Alle børn holder hver dag et hvil midt på dagen. Dem som har brug for at sove lægges i ét rum, og dem som bare har brug for en pause i ét andet. Børnene i Trunderup Børnehave er i gang hele dagen, der er mange aktiviteter og lege som kræver energi og opmærksomhed. Der er ikke mange pauser i løbet af dagen hvor børnene kan koble fra og ikke skulle forholde sig til forskellige ting. Vi oplever, at børnene kan bliver drænet for energi og overskud, og det kan være svært for dem at takle konflikter i løbet af dagen. Dette gælder både konflikter i børnehaven, men også i Ulve-timen derhjemme. Derfor holder vi Siesta for alle børn! Stort set alle i personalegruppen, har deltaget i temaaften, omkring søvn/pauser og dettes betydning for barnets udvikling. Vi mener, at alle har godt af en pause, hvor man slapper helt af og kommer ned i gear. Vores erfaring er, at forældre og børn er glade for der lille pusterum midt på dagen forældrene fortæller, at de tydeligt kan mærke forskel på deres barn når det har hvilet i børnehaven. Børnene er mere friske og har en rarere eftermiddag og aften. Da Siestaen efterhånden er noget vi har haft en del år, oplever vi også, at det er legalt at efterspørge en pause. Det er helt ok for et stort barn at ville med ind og sove hos de mindste. Vores oplevelse er også, at børnene på andre tidspunkter af dagen er bedre til at søge en pause f.eks. ved at vælge at lege alene, eller ved at sætte sig med en bog i den store læsestol. Praksisbeskrivelse af rutiner Mål og Tegn Mål: At børn, forældre og personale oplever at få glæde af et hvil At børnene evt. selv kan mærke om de har brug for at sove eller bare at hvile At det er noget af det vi gør sammen og vi syntes det er rart At børnene får fornemmelse for at kunne mærke efter, hvad de har brug for så de evt. kan vælge alene tid. Tegn: At børn, forældre og personale oplever mindre konflikter i løbet af dagen At børnene bliver bedre til at mærke efter hvad de har brug for i løbet af dagen At børnene bedre kan fordybe sig efter deres hvil/pause 24

25 Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag Tiltag: De største børn går på toilettet på gangen på skolen, den voksen der skal hvile med dem går med. Dem som skal ind og sove går på toilet i børnehaven, og der bliver skiftet bleer med de andre voksne. Så snart det er muligt går der en voksne i puderummet til dem der er færdige, for at bevare roen der. Vi hviler i to lokaler. De mindste hviler i puderummet de størst i 7 eren. Der hviles ca. ½ time. De børn som er faldet i søvn, får som oftest lov at blive liggende til de vågner af sig selv. De børn der ikke har brug for at sove meget, står op med de voksne efter den ½ time. Når vi hviler skal man; Ligge stille Være stille Lukke øjnene og slappe af. Vi hører noget stille drømme musik Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Evaluering: Vi evaluerer stor set dagligt på hvordan siestaen er gået, er der børn som ikke længere har brug for det store hvil- kan det hurtigt laves om, og i samarbejde med forældrene kan de dagen efter komme med ind og høre historie i stedet. Relevant fag materiale ophænges. I forbindelse med temaaften om søvn blev der ophængt forskelligt materiale omkring emnet. Til venstre: I puderummet vågner en langsomt, mens en anden sover tungt. 25

26 Nederst til venstre: i puderummet er nogle faldet i søvn, andre ligger stille og står op sammen med de voksne. Nederst til højre: De børn som ikke bliver puttet, gør sig klar til historie, i 7 eren. Efter en tur i gymnastik, ligger alle lige ned og lytter til lidt musik. På den måde oplever vi, at det er nemmere at fortsætte med stillesiddende aktiviteter, når vi kommer ned i børnehaven igen. 26

27 Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen og hvad I vil gøre for at styrke dem. På hvilken måde indgår: I forhold til de 6 læreplansmål: Barnets alsidige udvikling: - Ro til udvikling - Skaber mulighed for fordybelse senere på dagen Krop og bevægelse: - Restituering af kroppen - Efter aktiviteter og leg er det godt af slappe af - Man skal kunne mærke sin krop Sociale kompetencer: - Respekt for fællesskabet, det er man nød til at have for ikke at forstyrre de andre - En samhørighed vi gør noget sammen. Sprog/Kognitiv udvikling - Når hjernen er i ro/slapper af, lagres ny viden i de rette kasser. Kulturelle værdier: - Dette er en del af kulturen i vores institution. 27

28 Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering SIESTA Der er laver to børnemiljøvurderinger, først er der lavet børneinterview med de ældste børn, derefter følger interview med de yngste. Ud fra det er det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø vurderet. Børneinterview af de ældste børn: De hviler i det lokale vi kalder 7 eren. Det tager ca min. En gruppe på 8 børn og en voksen snakker om det med at hvile/holde siesta. Det fysiske børnemiljø Børnene ligger på tæpper på gulvet mens de hviler. De får enten en historie eller/og giver hinanden noget massage. - Børnene fortæller at: Det er ikke rart at ligge på maven, Men det er dejligt at ligge på tæpperne - De bliver spurgt: Kan I ikke bare vende jer om på ryggen? - Hvortil de svare: Nej, for så kan man ikke se billederne i bogen, når vi læser Evt. løsningsforslag: De voksne kunne læse en bog uden billeder, så man kunne ligge på ryggen Så tror jeg også det ville være mindre larm Det er dejligt med ro til at hvile. Løsningsforslag er blevet implementeret, og det virker efter hensigten. Det æstetiske børnemiljø Der er trukket gardiner for i rummet, for at skabe en dæmpet belysning. Alt elektrisk lys er typisk slukket, for at signalere ro og hule- stemning - Børnene fortæller: Det er rart at der ikke er så skarpt lys, Det er hyggeligt at ligge med tæpperne på gulvet - Jeg kan godt lide når der er nogen, der vil nusse mig på ryggen Det psykiske børnemiljø Børnene skal være stille når der hviles, og de skal ikke lege. Man skal ligge på sit tæppe uden at drille sidemanden. - Børnene fortæller: Det er rart når vi giver hinanden massage men nogle gange kilder det - Børnene fortæller: Det er irriterende når der er nogle som driller/larmer, og man ikke kan høre historien - Nogle gange er der træls når de voksne bestemmer hvad man skal Side 28

29 Vi snakker om hvorfor de voksne mener det er godt at hvile ind imellem. Børnene giver udtryk for at de godt kan mærke forskel på om de er trætte eller om de er udhvilede. Der laves en hensigts-erklæring sammen med børnene, som ophænges i 7 eren. Af den skal det fremgå hvilke rammer der er for at hvile i 7 eren rammer som børnene har indflydelse på. Børneinterview af de mindste børn: De hviler i pude rummet. De hviler ca. ½ time, de børn som efter ½ time ikke har brug for at ligge længere står op, er man faldet i søvn får man, som regel lov at blive liggende til man vågner af sig selv. Da der er naturlig uro i huset, vågner de fleste efter ½-1 time. Interviewene er fortaget af flere gange med en to børn hver gang. I alt er der talt med 6 børn. Det fysiske børnemiljø Børnene ligger på madrasser eller i små senge, de har alle en dyne eller et tæppe. Børnene må gerne have bamser eller sut med, men de skal ikke ligge og lege med dem. - Børnene fortæller: Det er dejligt at hvile med mine bamser og min dyne - Et barn fortæller: Jeg kan godt lide at hvile, når jeg ikke har sovet lang tid om natten - Et par af børnene mener de godt kunne tænke sig en anden plads at ligge på. Evt. løsningsforslag: Et par af børnene kunne godt tænke sig en anden plads, vi vil undersøge om dette er muligt. Det æstetiske børnemiljø Der er trukket gardiner for, lyset er slukket og de lytter til noget stille drømme musik. - Børnene fortæller: Jeg kan godt lide at lytte til musikken, det er roligt - Et barn fortæller: Jeg kan ikke lide musikken, jeg syntes den larmer - Institutionen ved at mange af børnene er glade for musikken. Evt. løsningsforslag: man kunne evt. skifte mellem en periode at høre musik og dernæst en periode hvor man ikke gør det. Det psykiske børnemiljø Når man hviler skal man: Ligge stille Være stille Lukke øjnene og slappe af. - Et barn fortæller: Jeg gider ikke have at de voksne skal bestemme det men det er rart at sove - Et andet: Jeg kan godt lide at hvile for så bliver jeg mere frisk Side 29

30 Del 4. Evaluering Evalueringsplan Beskriv institutionens evalueringsplan, efter hvilken systematik evalueres fx på stuemøder, personalemøder o. lign. Der laves evaluering hver gang vi afholder personalemøder, derudover foregår der daglig små evalueringer dette gør at vi hurtigt kan lave justeringer i forhold til aktiviteten. Pga. institutionens størrelse, er det nemt at nå rundt til alle, hvilket betyder at man hurtigt kan få iværksat nye tiltag eller justeringer. Rettelser/ændringer skrives ned, så de kan huskes. Derudover evalueres hele året på pædagogisk dage 1-2 gange årligt. Hvordan inddrages bestyrelsen, øvrige forældre og personalet i udarbejdelsen af læreplanen, evalueringen og opfølgningen? Det er tanken at bestyrelse og forældre råd i børnehave skal inddrages i evaluering, men de har ikke som sådan været med i udarbejdelse. Hvordan evalueres? Vi benytter SMTTE til evaluering på personalemøder/pædagogisk dag. Hvilke didaktiske overvejelser har I gjort jer? Vi forsøger at bevare den gode tone, i alt arbejde det kræver indimellem mange ressourcer af personalet ikke at falde tilbage i gammelt mønster og skælde ud i stedet for at være forklarende og anerkendende. Vi har gjort god brug af Erik Sigsgaard - Skæld ud til råd, vejledning og debat. Nåede vi de læringsmål, vi havde sat os? Hvis ja, beskriv hvordan fx et narrativ. En del af de mål vi har sat os er vi nået i mål med, der er også nogle som vi forsat har fokus på og vil arbejde videre med. Det vi har nået et bl.a.: Afvikling af sproggrupper og før-skole projektet, vi har nået omkring i de 6 læreplans temaer har arbejdet med musik/sang, vi har arbejdet med kroppen, vi har nået alle de forskellige traditioner i løbet af året, der er blevet lavet forskellige kreative kunst projekter til forskellige udstillinger ude i byen. Vi har klar-gjort og afleveret to børn med særlige behov til skole tilbud. Vi har afviklet forældresamtaler flere gange i løbet af det sidste år. Noget af det vi arbejder videre med er, som tidligere nævnt, fokus på den gode tone. Og jord-til-bord projekter. Side 30

31 Det næste år byder igen på før-skole projekt, samt forskellige kunst projekter og traditioner. Vi ved at det er en god idé at lave mindre projekter i løbet af året, men også have fokus på ro og rutine i hverdagen. Revideret den August 2014 Godkendt af fagsekretariatet den Side 31

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Dagplejen. Version 1, september 2013

Pædagogisk læreplan for Dagplejen. Version 1, september 2013 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Version 1, september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle oplysninger... 4 3. Læreplansmål... 11 4. Dokumentation og evaluering... 14 Børnemiljø... 17 5. Evaluering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90 Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90 Hvem er vi: Vuggestuen startede op 1. august 2014, som en del af børnehaven

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Forældrepjece Dagtilbud Nordvest Velkommen til Børnehuset Spentrup/Naturbørnehaven Bane Alle Naturbørnehaven har omkring 46 børn i alderen 3-6 år. Naturbørnehaven

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Kære Velkommen til Fredensgård Børnehave. Du skal starte i børnehave den 15. august 2015, og vi glæder os til at møde dig og din familie.

Kære Velkommen til Fredensgård Børnehave. Du skal starte i børnehave den 15. august 2015, og vi glæder os til at møde dig og din familie. Kære Velkommen til Fredensgård Børnehave. Du skal starte i børnehave den 15. august 2015, og vi glæder os til at møde dig og din familie. På Fredensgård har vi fokus på at være ude i naturen. Derfor vil

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Velkommen til Dagmargårdens fleksgrupper. Mariehønsene & Bamserne

Velkommen til Dagmargårdens fleksgrupper. Mariehønsene & Bamserne Velkommen til Dagmargårdens fleksgrupper Mariehønsene & Bamserne Fleksafdelingen består af 2 grupper: Mariehønsene og Bamserne. Begge grupper er normeret til max. 20 børn mellem 2 og 5 år. Der er to pædagoger

Læs mere

Velkommen til Bavnebakken.

Velkommen til Bavnebakken. 1 Velkommen til Bavnebakken. Vi ønsker dig og dit barn velkommen til Bavnebakken. Bavnebakken er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi er en del af Kolt-Hasselager dagtilbud,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Langhøj Dagtilbud. Mariehønen. Integreret vuggestue og børnehave. Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 irs@struer.

Langhøj Dagtilbud. Mariehønen. Integreret vuggestue og børnehave. Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 irs@struer. Langhøj Dagtilbud Mariehønen Integreret vuggestue og børnehave Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 irs@struer.dk http://langhoej.struer.dk Velkommen i Langhøj Dagtilbud, Mariehønen. Når

Læs mere

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf. 8674 2799 / E-mail: hmjun@aarhus.dk Informationsmateriale til nye forældre i Delfinhusets vuggestuegruppen Indholdsfortegnelse Delfinhuset.... 2 Dagsrytme i vuggestuen.... 3 Aktiviteter. 4 Forældresamarbejde.. 5 Status- og udviklingssamtalen....

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl. 6.30-17.00 Fredag kl. 6.30-16.00 Børnehuset Møgelkær havde opstart den 1. april 2008 og er en privat integreret institution. Vi er normeret til 80 børn, 25 vuggestuebørn (0-3 år) og 55 børnehavebørn (3-6 år). I børnehaven er der tre grupper.

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Børnehuset Boelholm Boelholmvej 3 3660 Stenløse 72599580 Anne.krusaa@egekom.dk www.boelholm.dk

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset 2011-2012 Indhold Forord...3 Vuggestuen...4 Pædagogiske praksisbeskrivelser...4 Daglig rutine...4 Samling...4 Når vi skal ud...4 Vaske hænder...5 Det planlagte...5

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere