Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission"

Transkript

1 54 Morten Munch Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission Missionsteologisk forsker og formidler, ph.d. cand.theol. Andreas Østerlund Nielsen Resumé: Efter at have kritiseret dualismen i den moderne toregimentelære drøfter artiklen distinktioner og helhed i Luthers egen tænkning, bedst omtalt som en toforadistinktion. Derefter redegør artiklen for helhedssynet og nødvendige distinktioner indenfor nyere tids holistisk mission. På den baggrund opstiller artiklen et forslag til, hvordan Luthers toforadistinktion, i den aktuelle danske kon- Indledning Luther indførte med sin tale om åndeligt og verdsligt en distinktion normalt omtalt som toregimentelæren indenfor den helhedsopfattelse af verden, som var rådende på hans tid. Det var nødvendigt, fordi der var sket en sammenblanding af kirke og samfund. I den nyere tids tale om holistisk mission ( integreret mission / Integral Mission ) er det derimod helheden som understreges (jf. Nielsen 2013). 1 Dette sker som en kritik af adskillelsen af åndeligt og jordisk, religiøst og politisk i vestlig kristendom siden oplysningstiden og missionsforståelse i det 20. århundrede. Forholdet mellem helhed og distinktioner er altså et overlappende problemfelt i holistisk mission og den lutherske tradition. Det spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i indeværende artikel, er derfor: Hvilke distinktioner indenfor hvilke helheder er det, i lyset af Luthers tænkning, vigtigt at fremhæve i holistisk mission i dagens Danmark? 2 Vi er i dagens Danmark præget af en generel dualisme mellem åndeligt og jordisk. Jeg anlægger derfor den hypotese, at der aktuelt er behov for at understrege helheden. Jeg vil endvidere hævde, at der indenfor denne helhed må anlægges andre distinktioner end Luther. Det er ikke min ambition at gennemføre en fuldstændig argumentation for dette, men blot at udpege det som en problemstilling, jeg mener kræver yderligere refleksion i arbejdet med en opdatering af toregimentelæren. 3 Desuagtet vil jeg give et bud på, hvordan anliggender i Luthers tænkning, her omtalt som toforadistinktionen, er relevante for holistisk mission. 4

2 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 55 Kritik af den moderne toregimentelære I en drøftelse af Luthers toforadistinktion er det nødvendigt at skelne mellem Luthers egne udsagn og deres senere virkningshistorie (den moderne toregimentelære). Det er den gængse opfattelse, at Luther fremsatte en toregimentelære, som adskiller religion og politik, og at kirken derfor skal holde sig til de åndelige forhold, som hører hjemme i det private. En sådan lære adskiller sig imidlertid fra Luthers tanker og hele virkelighedsopfattelse, men vandt bred indflydelse fra midten af det nittende århundrede. Luthers distinktion blev nu anvendt som en politisk teori med en adskillelse af sfærer, der lod verden (i modsætning til kirken) være etisk selvrådende (Eigengesetzlichkeit) og adskilte det indre fra det ydre liv. Det er denne toregimentelære, som blev misbrugt af Nazisterne under Hitler. Efter Anden Verdenskrig har det derfor været vigtigt for, i hvert fald nogle, Lutherforskere at understrege, at der er tale om et misbrug af Luthers tanker (Wright, J.W. 2010, 19-20). Det er imidlertid ikke så enkelt at udskille denne virkningshistorie som et misbrug. Én af de vigtigste nyere amerikanske, lutherske teologer, Carl E. Braaten afviser således at skelne mellem doktrinen (som her må henvise til Luthers egen tænkning) og senere fejlfortolkninger og misbrug af denne (Braaten 1977, 58). 5 Da den moderne toregimentelære desuden stadig anvendes som et luthersk argument i drøftelser af tro, mission og samfundsforhold, er det på sin plads her at gengive den kritik, som er blevet og kan rejses imod den fra holistisk missions side. Braaten selv fremsætter sin kritik af toregimentelæren i forbindelse med sin (holistiske) missionsteologi. Hans kritik går på at toregimentelæren indebærer en fejlagtig dualisme: We believe that the traditional two-kingdoms scheme has fostered the wrong kind of dualism. In that scheme the eschatological kingdom of grace secures the salvation of the individual both here and hereafter, but at the high price of being cut off from the substance of political and social life. The result is two kinds of everything: two kinds of peace, two kinds of justice, two kinds of freedom, two kinds of reconciliation, two kinds of righteousness, and so forth (Braaten 1977, 62). 6 Denne dualisme skaber problemer i soteriologien, eskatologien og etikken. Reduktion af frelsen Toregimentelæren falske dualisme berører, ifølge Braaten, forståelsen af frelsen: Th[e] holistic concept of mission has been hampered by a dualistic model of the kingdom of God which separates the doctrine of salvation from the doctrine of creation. The history of salvation has been isolated from the history of the world. God s message in Christ has been related to the inner life and the afterlife, while other lords and demons have fought for dominion over the body of this life in all its present worldly entailments (Ibid., 57). Den moderne toregimentelæres modstilling af åndeligt og verdsligt, indre og ydre, som er fremmed for den bibelsk/jødiske virkelighedsopfattelse, får altså den følge at frelsen reduceres til noget rent transcendent, fremtidigt og hinsidigt. Problematisk eskatologi Dualismen viser sig også i en problematisk eskatologi. Braaten udfolder dette i tre punkter: (1) Der er en forskel mellem det endelige eskatologiske, fremtidige Guds rige, og den foreløbige nuværende legemliggørelse af riget i historien. Denne forskel har i tore-

3 56 Andreas Østerlund Nielsen gimentelæren ført til falske dikotomier mellem helligt og sekulært, åndeligt og fysisk, privat og offentligt, religiøse og politiske faktorer. Den eskatologiske frelse får dermed ikke lov at omfatte livet i hele dets totalitet og alle dets dimensioner (Ibid., 60-61). (2) Når kirken tiltaler eller individuelle kirkemedlemmer engagerer sig i det offentlige rum, sker det ikke med henvisning til det nye, der er sket i Kristus, men med henvisning til det gamle, til en skabelsesorden, til en naturlig lov. Kirken peger altså alene tilbage til en bedre fortid og ikke frem mod den lovede fremtid (61). 7 (3) Realismen i toregimentelæren udelukker korrekt enhver utopi om at etablere Guds rige i verden. Dette er imidlertid blevet brugt af magthavere til at fastholde et politisk status quo. Det fornægtes dermed at Guds dom og nåde er ligeså (dialektisk) virksomt i Guds forhold til verden som til sjælen (62). Toregimentelæren griber således ikke gudsriget som en eskatologisk allerede-endnu ikke virkelighed i verden. N.T. Wright har modsat argumenteret for, at Guds rige er en indledt (inaugurated) virkelighed (Wright, N.T. 2000, 33). Denne virkelighed er ikke noget rent åndeligt, men en konkret social og politisk realitet i verden. Uholdbar etik Dualismen rejser også etiske problemstillinger: (1) Etikken hviler, for det verdslige regimentes vedkommende, på et rent pragmatisk grundlag. Luthers argument for, at kristne skal bruge sværdet, er gentagne gange, at det er nyttigt og nødvendigt for næsten og for at opretholde lov og orden (fx Andersen 2006, 127; se også Sider 1982, 131). (2) Luther skelner mellem to forskellige normsæt, som den kristne i forskellige sammenhænge kan være forpligtet på, ofte beskrevet som en dualisme mellem roller (fx Sider 1982, 131). Hovedsagen er imidlertid ikke, hvorvidt en kristen agerer som privat eller offentlig person, men om den kristne handler med henblik på sig selv, eller med henblik på andre. I begge tilfælde skal den kristne handle på grundlag af kærlighed. Med henblik på sig selv, betyder det at følge bjergprædikens etik, med henblik på andre betyder det at følge fornuften og den naturlige lov. Der er dog flere svagheder ved dette: Muligheden for og bestræbelsen på at elske begge parter på én gang negligeres; dydsetikkens berettigede fokus på et menneskes karakter ( hvem er jeg, som gør disse ting? ) er underbetonet (dog, se fx Andersen 2006, 165); og kirken mister muligheden for at aflægge vidnesbyrd, som et offentligt alternativ til voldelig konfliktløsning. 8 (3) Luthersk (protestantisk) etik hælder mod en individualiseret situationsetik, som indebærer at den enkelte selv må agere og træffe moralske afgørelser. Det problematiseres og mistænkeliggøres derfor ofte, hvis kirken som fællesskabet af kristne sammen søger at finde mulige svar på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og at gøre disse gældende i den offentlige samtale. (4) Virkningshistorien og dens misbrug af Luthers tænkning har ført til menneskelige katastrofer, som nødvendigvis også må stille spørgsmålstegn ved denne (Braaten 1977, 58; Sider 1982, 135). Disse etiske problemstillinger relaterer sig alle til det lutherske syn på kirke og samfund. Den lutherske ekklesiologi er traditionelt apersonal (lutheranere går i kirke, vi er ikke kirke), og udelukker (næsten) at kirken (lokalt og overlokalt) kan agere som moralsk agerende subjekt. Heroverfor står

4 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 57 et ukritisk samfundssyn, som af Rom 13 synes at udlede at Danmark som nation og vores demokratiske institutioner er en guddommelig skabelsesorden. Det rejser det nagende spørgsmål, om vi er rustet til at møde de aktuelle globale udfordringer, som ikke lader Hitlerregimets rædsler meget efter. Konklusion Der kan rejses en række kritikpunkter mod den moderne toregimentelære. Hovedanken fra et holistisk perspektiv i relation til denne artikels problemstilling er, at der opereres med så skarpe distinktioner, at det medfører en dualisme som reducerer frelsen, forvrænger eskatologien og underminerer etikken. Hermed har jeg endnu ikke forholdt mig specifikt til Luthers egen tænkning og ikke forsøgt at fastslå, i hvilken udstrækning den moderne toregimentelære er et misbrug eller en logisk følge af Luthers tænkning. Distinktioner og helhed i Luthers tænkning Flere anliggender lå bag og gav anledning til Luthers toforadistinktion: - Luther ville sikre kirken mod verdslig indblanding; kirken skulle have frihed til at forkynde evangeliet. - Luther ville gøre op med den rige og politisk magtfulde kirke; kirken skulle løse sin opgave alene ved ordets magt. - Luther havde aktuelt behov for at forklare, hvorfor kristne som fyrster og embedsindehavere kunne udøve verdslig, politisk magt. Luther søgte at fremme disse anliggender ved teologisk at skelne mellem Guds to forskellige måder at handle i skaberværket på. Gud er Herre over og aktivt virkende i hele skaberværket; men Gud forløser mennesker og skaberværket gennem det åndelige regimente, hvor Gud virker ved evangeliet om syndernes forladelse gennem kirken, mens Gud bekæmper det onde i skaberværket og beskytter de gudgivne ordninger for menneskelivet (stat, familie etc.) gennem de verdslige myndigheder, hvor Gud virker ved loven (jf. Højen 2001). Det er nødvendigt at være opmærksom på den historiske kirkelige og samfundsmæssige situation, hvori Luther udfoldede sin toforadistinktion. 9 Han var oppe imod flere fronter: - En sammenblanding af politiskøkonomisk og kirkelig magt, der truede trosfriheden: pave og biskopper ville være politiske magthavere, og kejser og fyrster ville bestemme over både den katolske kirkes og de lutherske kristnes liv og lære. - Reformatorerne Calvin og Zwingli, som ville styre og lovgive for hele samfundet på kristne præmisser. - Den radikale reformation, som ville trække sig ud af samfundsforhold for at bevare sig selv som helstøbte kristne. Luther reagerede således på den en side mod, hvad han fandt var en problematisk sammenblanding af og helhedstænkning om evangeliet og politisk magt. På den anden side reagerede han mod en helhedstækning om kirken og kristenlivet, der indebar en social adskillelse fra det omgivende samfund. Det er i lyset af også denne kontekst, vi skal forstå Luthers opdeling af Guds styre og virke i verden i to adskilte former: Skabelse og genløsning, lov og evangelium, det verdslige og det åndelige regimente. Luthers distinktion væver sig i løbet af forfatterskabet ind i tre tankekomplekser: 1) Guds rige og verdens rige, 2) Guds åndelige og verdslige regimenter, 3) de tre områder eller hierarkier (status): oeconomia, politia, ecclesia (Frostin 1994, ). Frostin peger på flere udviklinger i

5 58 Andreas Østerlund Nielsen Luthers tænkning. Luther bevæger sig i beskrivelsen af verden fra at lægge vægten på verdens syndighed til at fremhæve den Johannæiske dobbelthed: verden er skabt god, men i oprør mod Gud. Tilsvarende går Luther fra en skarp skelnen mellem to grupper af personer: de sande kristne og de vantro, til en beskrivelse af den kristne som på en gang synder og retfærdig (simul justus et peccator), på en gang Weltperson og Christperson (169). Kompleksiteten i Luthers skelnen øges således, og det er nødvendigt at relatere alle ovennævnte tre tankekomplekser til hinanden for at indfange Luthers tænkning. Hvad er det så, Luther ønsker at skelne mellem? W.J. Wright mener, at distinktionen mellem Guds to riger gælder hele Luthers virkelighedsopfattelse: Luther s understanding of God s two kingdoms represented his basic premise about the nature of reality. In short, it was his Christian worldview (Wright, W.J. 2010, 114). Frostin argumenterer for, at distinktionen ikke (i Luthers vigtigste fremstillinger) er en skelnen mellem sfærer, områder eller grupper af mennesker. Frostin omtaler den således konsekvent som Luther s distinction between the spiritual and temporal (det åndelige og det verdslige) (Frostin 1994, 1; se også Wright, W.J. 2010, 35n104). Denne distinktion udfolder Luther på en række områder: The distinction between temporal and spiritual matters is actually a group of distinctions made: between faith and action, God s acitivity and human activity, Weltperson and Christperson, God and the evil, God s spiritual and temporal acts, church and government, religion and politics, and passive and active justice (Frostin 1994, 168). Disse begrebspar kan ifølge Frostin ikke samles i ét samlet system; i stedet må en fremstilling af Luthers distinktion påvise ligheder, forskelle og logiske relationer. Luther mangler således begrebsklarhed og bruger til forskellige tider, og til tider på samme tid, samme begreb, fx Guds rige eller verden, på forskellig vis, uden at påpege forskellen. Frostin vover alligevel at konkludere, at Luthers distinktion først og fremmest er en skelnen mellem at være foran Gud (coram Deo) og foran mennesker (coram hominibus) (Frostin 1994, 171). Deraf betegnelsen toforadistinktion. Det er, ifølge Frostin, Luthers intention at skelne ved at anlægge en distinktion, ikke at foretage en dualistisk opdeling i adskilte enheder. Der er tale om en dialektik af tohed og enhed indenfor en fælles struktur eller ramme (Frostin 1994, 170). Norbert Müller taler tilsvarende om et samvirke mellem begge regimenter (Müller 1983, 122). I pædagogisk sammenhæng har Carsten Hjort Pedersen anvendt komplementaritetsbegrebet i forlængelse af Luthers distinktion (Pedersen 2002, ). Det er imidlertid efter min opfattelse stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt Luthers udfoldelse og anvendelse af begreberne det åndelige og det verdslige og de tilknyttede problematikker er udtryk for en distinktion, en dialektik, et samvirke eller en komplementaritet, eller i hvilken udstrækning den dualisme, jeg har kritiseret den moderne toregimentelære for, har rødder hos Luther selv. Luther afviste ikke den verdslige side i distinktionen, sådan som gnostikerne og ifølge Luther den radikale reformation ( sværmerne ) gjorde. 10 Luther var hverken sekteriker, spiritualist eller eskapist. Det åndelige var i Luthers kontekst det alment accepterede, og Luthers ærinde var at skabe accept og rum for at forstå det verdslige som teologisk betydningsfuldt (Frostin 1994, 127). Der er flere forhold, som peger

6 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 59 i retning af en dialektisk komplementaritet, hvor begge dele eksisterer i et forhold til hinanden: - Luther understregede, at Gud er skaber af alt, Herre over alt, og virker overalt i skaberværket. Hans virkelighedsopfattelse var således på ingen måde sekulariseret. Tanken om adskillelse af religion og politik var en logisk umulighed. - Luther fremhævede betydningen af det levede menneskeliv på den skabte jord: Livet i kald og stand var en tjeneste for Gud, uanset om man var kaldet til at være bonde eller præst. - Gud har en god og kærlig vilje for hele skaberværket, derfor var Guds kærlighed for Luther kriterium for kristnes livsførelse og handlinger i begge regimenter (se fx Andersen 2006, 185). - Luther kunne tale om kirken ikke blot som usynlig, men også som et folk (jf. Asger Chr. Højlunds artikel i nærværende nummer). På trods af denne komplementaritet i distinktionerne forbliver den forudsatte helhed imidlertid i Luthers gengivelse abstrakt, omtalt i generelle termer om herredømme, kærlighed og folk uden konkret forankring. Det er således, selv i Frostins fremstilling, uklart indenfor hvilken overordnet struktur eller ramme (helhed) Luther foretager sin distinktion. Dette kan naturligvis bero på, at helheden i Luthers historiske sammenhæng var det givne, som Luther reagerer imod. (Det bør derfor overvejes, om en oprindelig distinktion er blevet til dualisme i virkningshistorien, fordi dette forhold er blevet negligeret?) Luthers anliggende var, at delene ikke måtte sammenblandes. Med en sådan insisteren på at skelne synes det uundgåeligt, at det vil føre til en opdeling og en efterfølgende prioritering. Luther havde således, forekommer det, en gennemgående tendens til at favorisere én side: Den himmelske verden er over den jordiske; det åndelige varer ved, det verdslige forgår; den sande kirke er usynlig; det indre, sjælen er vigtigere end det ydre, kroppen; retfærdigheden er åndelig og hos Gud; Gud virker først og fremmest skjult. W.J. Wright understreger ganske vist, at Luthers toregimentelære er meget forskellig fra platonismens dualisme mellem ånd og materie, men det ville han ikke være nødt til at gøre, hvis ikke lighederne var så oplagte (Wright, W.J. 2010, 13). Luther er således i et gentagent og kraftigt opgør med skolastikken, der trækker på Aristoteles filosofi, som understreger tingenes konkrete fremtræden (modsat Platons idéverden). Luther gør følgelig harske udfald mod Aristoteles (se fx Tese 50 mod den skolastiske teologi, i Grimm 1979, 12). I Luthers forsvar for den filosofiske del af hans Heidelbergteser, fremhæver han derimod (usædvanligt nok, ganske vist) Platons filosofi: Eighth conclusion: Aristotle badly rebukes and ridicules the Platonic ideas [which is] better than his own philosophy. In favor of the declaration: That the philosophy of Plato is better than the philosophy of Aristotle appears from this, namely, that Plato always depends upon the divine and immortal, separate and eternal, insensible and intelligible, from whence he also recommends that singulars, individuals, and sensible things be abandoned because they cannot be known on account of their instability. 11 Disse filosofiske betragtninger af Luther styrker indtrykket af, at der gennem alle Luthers distinktioner løber en modstilling af ånd og materie, idé og fænomen, i hvilken ånd og idé får forrang og regnes som mest egentlig. Også Luthers menneskesyn rummer en dualistisk tendens. W.J. Wright opsummerer således Luthers antropologi på følgende måde: Christians found that they were two

7 60 Andreas Østerlund Nielsen persons because they lived in two kingdoms. There was the person struggling to live by faith This was the inner, invisible, spiritual man beseeching God for divine righteousness. But there was also the person in an office (Amt) and various worldly stations, actively participating in the worldly kingdom. This was the outer, visible, corporeal person living by reason and in accordance with the natural law or law of creation (Wright, W.J. 2010, 148).12 Luthers ovenfor nævnte tale om simul justus et peccator og den kristne som verdensperson og kristenperson peger i samme retning. Konklusion Luther forudsætter, at Gud er skaber af alt og alt livs fortsatte opretholder. Gud er ligeledes Herre over alt, og virker aktivt i hele skaberværket. Kristnes skal derfor leve deres liv i verden i kald og stand. Djævelen og det onde er imidlertid også virksomme i verden som Guds modstandere. Derfor er verden en selvmodsigelse: Skabt god, men i oprør mod Gud. Mennesket står endvidere som Guds skabning altid i et dobbelt forhold: Overfor Gud og overfor andre mennesker. Det kristne liv i verden er følgelig kendetegnet ved en række distinktioner: To riger, to regimenter, tre områder, åndeligt og verdsligt, evigt og timeligt, indre og ydre, det nye og det gamle mennesker, retfærdig og synder, etc. Det er umiddelbart vanskeligt at hævde eller afvise, at Luthers toforadistinktion bliver til en dualisme hos Luther selv, således som det siden er sket i virkningshistorien. Det er under alle omstændigheder afgørende for en korrekt forståelse af Luthers tænkning hele tiden at tage den bagvedliggende, historiske opfattelse af skaberværket og tilværelsen som en helhed med i betragtning og at lade den indgå i gengivelsen af Luthers position. Frostins konklusion, at der grundlæggende er tale om en skelnen mellem overfor Gud og overfor mennesker, peger på, at relationen mellem et menneskes forhold til Gud og til medmennesket, er en afgørende nøgle for et videre arbejde med Luthers distinktion. Helhed og distinktioner i holistisk mission Den dualisme, som har influeret særligt vestlig, protestantisk kristendom, har de sidste fyrre år mødt stærk international kritik i relation til holistisk mission. 13 Før denne kritik præsenteres, er det dog nødvendigt at blive bevidste om den historiske (danske) kontekst, hvori spørgsmålet om helhed og distinktioner her drøftes i relation til holistisk mission. De aktuelle udfordringer er: - Global økologisk krise - Finanskrise - Markedsøkonomi og kapitalisme medfører at den globale ulighed er dalende, mens den individuelle ulighed er stigende - Krige og konflikter, som Danmark er involveret i - Et flydende og fragmenteret samfund med informationsoverload, stress, ensomhed - Massiv påvirkning gennem medier, institutioner og offentlig uddannelse - Påtvungen sekularisering af det offentlige rum; religion privatiseres Folkekirkens særlige udfordringer er: - Tiltagende postkonstantinsk kultur - Liberal teologi og amissional teologi - Politisk indblanding i kirkens indre anliggender - Vag ekklesiologi - Overforbrug - Appel til folkelig og statslig anerkendelse Det er i denne situation enten muligt at

8 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 61 acceptere en tiltagende marginalisering af kristnedommen og kristentro både i samfundet og på det personlige plan, eller at søge at modvirke dette med forskellige former for helhedstækning, der understreger kristendommens og den kristne tros potentielt gennemgribende betydning for hele samfundet og for hele menneskelivet. Dette er formodentlig også noget af den negative baggrund for den internationalt tiltagende anerkendelse af holistisk mission. Én af de centrale skikkelser, som i evangelikal sammenhæng argumenterer for holistisk mission, er GT-eksegeten Christopher J. Wright (hovedforfatter til Cape Town-erklæringen). Ifølge C.J. Wright er Guds mission (missio Dei) at bringe alle ting i himlen og på jorden ind i enhed under Kristus, idet de forsones ved blodet på hans kors (Wright 2013a, 191). Kirkens og kristnes mission må have samme bredde, og mission inkluderer således uden adskillelse at bygge kirke, at tjene samfundet og at have omsorg for det skabte (192). Denne helhed forudsætter Kristi aktuelle herredømme over hele skaberværket, men den forudsætter også genløsning af hele skaberværket: Integral mission means discerning, proclaiming, and living out, the biblical truth that the gospel is God s good news, through the cross and resurrection of Jesus Christ, for individual persons, and for society, and for creation. All three are broken and suffering because of sin; all three are included in the redeeming love and mission of God; all three must be part of the comprehensive mission of God s people (193). Wright anlægger således ikke her en skelnen mellem forsyn og frelse. De hører udeleligt sammen i Guds ene kærlighed og mission. Wright finder på grundlag af hans bibelteologiske arbejde, at evangeliet taler til og kan transformere enhver del af mennekselivet, der er ramt af synder; altså også samfundsforhold (Wright 2010, 273). NT-eksegeten N.T. Wright har løbende været i et tilsvarende opgør med dualistiske og spiritualiserende syn på betydningen af Jesu liv, død og opstandelse. Stephen Kurt sammenfatter det paradigmeskift, som N.T. Wright forsøger at indføre i forståelsen af Jesus og NT, på følgende måde: In its reading of the New Testament, the Christian Church needs to shed the dualist lens introduced by the Gnostics (and reinforced by the Enlightenment) that seeks to detach matters of faith and spirituality from the physical world in which we live (Kurt 2011, 64). Morten Munch peger i samsvar hermed på, at Jesu virke altid retter sig mod hele mennesket: åndeligt og fysisk, personligt og socialt etc. (Munch 2013, 232-4). Det lader sig således vanskeligt gøre at aflæse en distinktion, og endnu mindre en adskillelse, mellem to Guds virkemåder i Jesu møde med mennesker. Der er således argumenteret grundigt, eksegetisk og bibelteologisk, for, at Guds frelse er holistisk, idet den omfatter genløsning af hele skaberværket, herunder forsoning og evigt liv til mennesket som en helhed, der inkluderer relationer, ånd, sjæl og krop. Derfor er Guds mission i verden (missio Dei) også den rette samlebetegnelse for alt, hvad den treenige Gud gør i verden, herunder at opretholde alt liv på jorden, at forsone, at fremme det gode og hæmme det onde. Heraf følger, at livet som kristen, som en del af kirken, består i med hele sin person og liv og relationer at være blevet gjort delagtig i Guds holistiske mission. Indenfor en sådan helhedsopfattelse, må der gøres nogle afgørende distinktioner, hvis ikke det skal ende som en utopi om, at menneskeheden kan oprette Guds Rige på jord. Det er først og sidst afgørende at understrege, at det er Gud som har en mission i verden, og som alene kan frelse, forvandle

9 62 Andreas Østerlund Nielsen mennesker ved Helligånden og genløse skaberværket. Gud udøver denne mission for, i og gennem mennesker. Guds Rige er kommet nær med Jesus og frelsen er dermed allerede en sikret realitet, men det er en realitet under det eskatologiske fortegn allerede-endnu-ikke (jf. Braaten 1977, 62). Derfor går der også et skel gennem skaberværket mellem Guds rige og verden (i johannæisk forstand: Skabt god, men i oprør mod Gud). Konklusion Holistisk mission er på samme måde som Luthers toforadistinktion en sammenhængende og omfattende teologi, som i en bestemt historisk kontekst kommer til udtryk i svar på aktuelle udfordringer. Holistisk mission understreger helheden, men må, hvis den skal være sund, ikke undlade at gøre afgørende distinktioner indenfor denne helhed. Spørgsmålet er nu, hvorledes Luthers tænkning kan bidrage til en aktuel udmøntning af denne dobbelthed. Holistisk mission og Luther I lyset af de foregående drøftelser føjer Luthers toforadistinktion følgende til holistisk mission: (1) Luthers levede i en præsekulær holistisk virkelighedsopfattelse. Det må være en integreret del af enhver tale om holistisk mission, at kirken er stedet, hvor kristne formes til at tage for givet, at Gud er Herre over og virke i hele skaberværket, midt i et samfund, som forsøger at benægte dette faktum. (2) Luther holdt sig på den baggrund ikke tilbage for at ytre sig om samfundsstyret og at vejlede kristne som besad politisk magt. Det er fortsat et ufravigeligt aspekt af holistisk mission. (3) Luther ville rehabilitere det almindelige menneskeliv i kald og stand. Lausanne bevægelsen arbejder med samme intention for at løsrive det kristne liv fra det specifikt og institutionelt kirkelige og bringe det med ind i arbejds- og familieliv etc. (Wright, Chr.J. 2013, 201). I begge tilfælde sker dette imidlertid på baggrund af en reduktionistisk ekklesiologi. Holistisk mission bør derimod i særlig grad i en postkonstantinsk kultur udleves ved aktivt at placere kirken, forstået som communio sanctorum, et personalt fællesskab med en distinkt identitet, midt i det almindelige samfunds- og menneskeliv. (4) Luther advarer med sit johannæiske syn på verden mod de utopiske forventninger om transformation af hele samfundet med gudsrigets værdier, som til tider præger holistisk mission (Se Nielsen 2012, 68-85). (5) Selvom Luther selv uanfægtet appellerede til fyrsterne om at fremme de lutherske kirkers sag, står Luthers opgør med romerkirkens stræben efter verdslig magt som en advarsel mod at søge at fremme Guds mission eller udbrede Guds rige ved hjælp af politisk, økonomisk eller intellektuel magt. Dette kan være en fare forbundet med det berettigede anliggende, at Guds mission også angår det strukturelle niveau (politisk, økonomisk, etc.). (6) Luther skelner mellem, hvordan Gud handler til frelse (forsoning) og til opretholdelse (forsyn). Fra et holistisk missionsperspektiv må der stilles spørgsmålstegn ved denne distinktions aktuelle berettigelse. For det første, fordi den let fører til en reduktionistisk spiritualisering af frelsen. For det andet, fordi den adskiller Guds relation til skabningen fra skabningens eksistensmulighed. Det er i dag af vigtighed at understrege, at det er Gud, der er det frelsende og

10 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 63 livsopretholdende subjekt, og at denne holistiske frelse er en allerede-endnuikke-realitet, hvis evige fuldendelse et menneske kun får andel i ved at modtage evangeliet om den i tro. Det er samtidig vigtigt for en holistisk mission at præcisere, at der er forskel på, hvordan Gud handler indenfor kirken (for, med, i og gennem de kristne) og udenfor kirken (for, med, i og gennem de ikkekristne). (7) Luthers distinktioner minder om kompleksiteten i både Bibelens beskrivelse og menneskers erfaring af tilværelsen som Guds skabning. Ønsket om at anlægge et holistisk perspektiv på mission og teologi kan føre til bestræbelser på harmonisering, som ikke formår at indfange kompleksiteten og det paradoksale i tilværelsen. Konklusion Det er i artiklen blevet underbygget, at der hos både Luther og i holistisk mission er tale om et samspil mellem helhed og dele. Der er ikke hos Luther tale om en dualisme, som modsiger helhedsorienteringen i holistisk mission. Luther anlægger ikke desto mindre givet sin historiske sammenhæng distinktioner, som, hvis de uforandret gentages i den aktuelle kontekst, udarter til en dualisme, som ikke svarer til den bibelske beskrivelse af virkeligheden, Guds relation til skaberværket og Guds frelse. For at kunne anvende Luthers toforadistinktion på den aktuelle situation ( opdatere den) er det derfor nødvendigt at være bevidst om og medinddrage både Luthers og den aktuelle historiske kontekst. Det har været målet at søge at svare på hvilke distinktioner indenfor hvilke helheder det, set i lyset af Luthers tænkning, er vigtigt at fremhæve i holistisk mission i dagens Danmark. Følgende helheder fremstår som vigtige: - Kristne må aktivt lade sig forme til en teistisk (asekular) tilværelsesforståelse, herunder en fundamental tillid til Guds almagt og virke i skaberværket. - Guds frelse er en allerede-endnu-ikkerealitet, som vedrører hele skaberværket herunder mennesket. - Kristne må lade sig forme til integritet, således at de overalt handler ud af samme karakter. - Kirken må fremme et relationelt helhedssyn på mennesket, der modsiger individualismen og integrerer ånd, sjæl og krop. - Indenfor disse helheder er det afgørende at erindre sig kompleksiteten i Guds forhold til skabningen. Følgende distinktioner må derfor anlægges: - En eskatologisk distinktion: Gudsriget og frelsen er allerede brudt ind i verden, men er endnu ikke fuldendt. - Guds rige og verden : Gud er Herre over hele skaberværket, samtidig er verden skabt god men i oprør mod Gud. Det er en dobbelthed som kommer til udtryk både indenfor kirken blandt de kristne (de helliges samfund, ikke blot institutionen) og udenfor den blandt ikkekristne. - Mennesket må tage imod Guds frelse ved at tro evangeliet. Der går derfor et skel mellem kristne og ikkekristne, som ikke må nedtones. - Jesus Kristus skiller sig ud fra alle andre mennesker og fra ethvert andet bud på skaberværkets redning. Kun gennem en trosrelation til Jesus Kristus kan mennesker tage imod det evige liv. - Gud virker på forskellig måde i relation til kristne og i relation til ikkekristne. Forestillinger om gennemgribende transformation af samfund må derfor afvises. Det er i en pluralistisk kultur og under

11 64 Andreas Østerlund Nielsen fragmenterede eksistensvilkår vigtigt for holistisk mission, at kirken former og legemliggør bibelens sammenhængende og holistiske beskrivelse af Gud, mennesket og skaberværket og relationen mellem dem. Samtidig er det i en relativistisk og postkonstantinsk kultur og samfundsorden nødvendigt at gøre klart skel mellem Gud Noter 1 Der er blandt fortalerne for holistisk mission forskellige syn på blandt andet karakteren af Guds virke i verden. Det er imidlertid for indeværende dækkende at henvise til holistisk mission som en samlet missionsteologisk strømning. 2 Norbert Müller anlægger en tilsvarende fremgangsmåde i Evangelium und politische Existenz: Die lutherische Zwei-Reiche-Lehre und die Forderungen der Gegenwart (Müller 1983). Müllers kontekst er dog en anden, og hans problemfelt er således fredsskabelse. 3 Artiklen bærer præg af dens udspring som oplæg på temadagen om en opdatering af toregimentelæren. Min fremstilling af Luthers tænkning bygger således primært på Per Frostin, Luther s Two Kingdoms Doctrine. A Critical Study (Frostin 1994); William. J. Wright, Martin Luther s Understanding of God s Two Kingdoms (Wright, W.J. 2010); og et undervisningsforløb ved Asger Chr. Højlund, efteråret Betegnelsen toregimentelære er af nyere dato. I 1922 anvendte Karl Barth som den første betegnelsen die [...] Lehre von der zwei Reichen (7). Det er imidlertid, ifølge Frostin, diskutabelt om det overhovedet giver mening at tale on en lære (doctrine), eftersom Luthers tale om distinktionen mellem åndeligt og verdsligt udtrykker et paradoks og er præget af inkonsistens (170). Derfor foretrækker jeg benævnelsen toforadistinktionen foreslået af Frostin (Frostin 1994, 171). 5 Jeg benævner derfor i det følgende genstanden for Braatens kritik toregimentelæren uden bestemmelse moderne. og mennesker, tro og ikketro, Kristus og alt andet. Luthers toforadistinktion tjener i denne sammenhæng som forbillede på en forpligtelse på de bibelske skrifter, betydningen af en sammenhængende fundamentalteologi og et engagement i den aktuelle konteksts problemstillinger. 6 Orlando E. Costas argumenterer tilsvarende for, at syndens henholdsvis frelsens personlige og sociale side ikke kan adskilles (Costas 1982, 26). 7 Om forholdet mellem skabelse og eskatologi, se også Frostin 1994, Jf. Sider 1982, 133, som her er helt på linje med, hvad N.T. Wright siden har argumenteret for (Wright, N.T. 2000, 26). 9 W.J. Wright argumenterer for, at toforadistinktionen findes allerede i Luthers tidligste skrifter, og at Luther antager den under indflydelse af renæssance humanismen og i opgør med dennes skepticisme (Wright, W.J. 2010, 11.15). Den er dog, ikke mindre afgørende, udviklet og formuleret ind i samtidens kirkelige og samfundsmæssige situation (jf. Frostin 1994, 38). 10 Luther opererede dog også med dualistiske modsætninger: sande kristne ikkekristne, gode onde, retfærdig synder, Gud djævel. 11 Oversættelse citeret fra besøgt I en anmeldelse af W.J. Wrights bog fastslår Robert Benne, at hvis Wright har ret i sin gengivelse af Luthers skelnen mellem det åndelige og det jordiske som absolut, så tager Luther fejl (Benne 2011, 229). Benne lader det stå åbent, om det er Wright eller Luther, der tager fejl. 13 Holistisk mission er blevet indgående behandlet i det foregående nummer af nærværende tidsskrift. Litteratur Benne, Robert (2011): Martin Luther s understanding of God s two kingdoms: a response to the challenge of skepticism. Lutheran Quarterly 25, 2 Sum,

12 Helhed og distinktioner hos Luther og i holistisk mission 65 Braaten, Carl E. (1977): The Flaming Center: A Theology of the Christian Mission. Philadelphia: Fortress Press. Costas, Orlando (1982): Christ Outside the Gate: Mission beyond Christendom. Maryknoll: Orbis Books Frostin, Per (1994): Luther s Two Kingdoms Doctrine. A Critical Study. Studia Theologia Lundensia 48. Lund: Lund University Press Grimm, Harold J. (red.) (1979): Luther s Works, vol. 31. Philadelphia: Fortress Press. Højen, Peder Nørgaard (2001): toregimentelæren, Den Store Danske Encyklopædi, 19. København: Gyldendal. Jørgensen, Jonas (2013): Mission som holistisk transformation: Nedslag i den nyere protestantiske missionsteologiske diskussion om Integral Mission. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40 (3-4): Kurt, Stephen (2011): Tom Wright for Everyone: Putting the theology of N.T. Wright into practice in the local Church. London: SPCK. Luther, Martin (1980): Om lydighed mod den verdslige øvrighed (Von weltlicher Oberkeit, wie weit man ihr Gehorsam schuldig sei, 1523) i: Luthers skrifter i Udvalg, bd. 4, Aarhus: Forlaget Aros, (2006): Martin Luther om verdslig øvrighed, på dansk ved Svend Andersen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Munch, Morten (2013): Holistisk mission i lyset af Guds rige og nyskabelsen i Kristus med særlig inddragelse af Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40 (3-4): Müller, Norbert (1983): Evangelium und politische Existenz: Die lutherische Zwei-Reiche- Lehre und die Forderungen der Gegenwart.Berlin: Union Verlag. Nielsen, Andreas Østerlund (2012): Missional Transformation: A Constructive Discussion Applying the Theologies of the Mission as Transformation Movement and Stanley Hauerwas. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet. (2013): Helhed er mere end både-og: Er det tid til en teologisk opdatering? Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40 (3-4): Pedersen, Carsten Hjorth (2002) Pædagogik i kristent perspektiv. København: Credo Forlag. Sider, Ronald J. (1993): One-Sided Christianity?: Uniting the Church to Heal a Lost and Broken World. Grand Rapids: Zondervan. Wright, Christopher J. H. (2006): The Mission of God: Unlocking the Bible s Grand Narrative. Nottingham: InterVarsity Press. (2010): The Mission of God s People: A Biblical Theology of the Church s Mission. Grand Rapids, MI: Zondervan. (2013): Guds Folks Mission: En Bibelteologi for Kirkens Mission. Fredericia: Lohse. (2013a): Holistisk mission og missionsbefalingen: Missionens fem kendetegn. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 40 (3-4): Wright, N.T. (2000): The Challenge of Jesus. London: SPCK. Wright, William J. (2010): Martin Luther s Understanding of God s Two Kingdoms: A Response to the Challenge of Skepticism. Grand Rapids: Baker Academic.

13 66 Andreas Østerlund Nielsen Forfatteroplysning Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75 DK-8200 Aarhus N

REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND

REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND REDIGERET AF JEPPE BACH NIKOLAJSEN KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND KIRKE OG ØVRIGHED I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON Indhold Forord Jeppe Bach Nikolajsen

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Integreret mission er at leve i evangeliet

Integreret mission er at leve i evangeliet En introduktion til integreret mission en relevant og nyttig måde at forstå og praktisere kristen mission af Forum for Integreret Mission Dansk Missionsråd, 2015 Integreret mission er at leve i evangeliet

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kolossenserbrevet del -1

Kolossenserbrevet del -1 Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

kirkehistoriske kontekst

kirkehistoriske kontekst 360-graders teologi i en smedje 17 Toregimentelæren i dens kirkehistoriske kontekst Professor, dr.theol. Europa var i første halvdel af det sekstende århundrede på mange måder præget af usikkerhed og opbrud.

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Kirkehøjskole i Sønderjylland

Kirkehøjskole i Sønderjylland Kirkehøjskole i Sønderjylland 2017-2018 Velkommen til Kirkehøjskole i Sønderjylland! Program Kirkehøjskole i Sønderjylland er et unikt tilbud til dig, der er kommet på sporet af Jesus og gerne vil lære

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Helligåndens personlighed

Helligåndens personlighed 4 Helligåndens personlighed TIL SABBATTEN 28. JANUAR 2017 Ugens vers Introduktion Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON Indhold Forord Steen Skovsgaard 5 Introduktion 1 Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 7 Missional

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere