FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2017

Transkript

1 FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2017

2 INDLEDNING GENTOFTE-PLAN 2017 Gentofte-Planen er omdrejningspunktet for den politiske styring af Gentofte Kommune i form af strategier, planlægning, mål og økonomi. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge og prioritere de økonomiske rammer. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er formelt en samling af Budget og Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og mål er tilgængelige ét sted. Den fælles proces for Gentofte-Plan muliggør samtidig en fleksibel og dynamisk styring indenfor de forskellige målområder, som kan foretages efter de lokale behov og styringskoncepter. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan i en enstrenget proces. Herved opnås effektivitet, kvalitet og samarbejde på tværs til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen i oktober måned. Lovkrav Gentofte-Plan 2017 lever op til de lovkrav, der er for budgetog kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der fastsætter rammer for og prioriterer kommunens økonomi. Gentofte-Plan samler kommunens mål, kommuneplanlægning og budget i en proces og ét dokument. MÅLOMRÅDER Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der er otte målområder. < Teknik og Miljø < Kultur, Unge og Fritid < Børn og Skole < Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte < Forebyggelse, rehabilitering og pleje < Arbejdsmarkedet og overførselsindkomster < Politisk ledelse og administration < Beredskabet LOVKRAV Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage et budget for det kommende år, som indeholder en samlet prioritering af og fastlæggelse af rammer for kommunens økonomi for det kommende år samt finansieringen af ressourceforbruget. Endvidere skal budgettet indeholde en økonomisk ramme og prioritering for den efterfølgende treårs-periode. 2

3 Sammenhænge i Gentofte-Plan EVT. BUDGETAFTALE Kommuneplanlægning Budget DIALOG Gentofte-Plan Mål Tværgående politikker og strategier OPFØLGNING TEMAER POLITIK- UDVIKLING Gentofte-Plan består af Kommuneplan, budget, mål og tværgående politikker, som udarbejdes i et gensidigt samspil med udvalgenes dialog- og temadrøftelser, politikudvikling i opgaveudvalg mv. LÆSEVEJLEDNING Gentofte-Plan 2017 består af tre dele: < Hoveddokumentet Gentofte-Plan 2017 < Forslag til Kommuneplan 2017 < Gentofte-Plan 2017 Økonomioversigter. Gentofte-Plan 2017 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og strategi for Gentofte Kommune. I afsnittet Vision, tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Herefter følger afsnit med kommunens strategi for kommuneplanlægning samt planlægningsforudsætninger. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styringsog planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. Afsnittene indeholder visioner, mål og beskrivelser af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget i form af nøgletal for det pågældende område. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal udarbejdes et forslag til Kommuneplan 2017 som en del af Gentofte-Plan Forslag til Kommuneplan foreligger digitalt. I Gentofte-Plan 2017 Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Økonomioversigterne foreligger alene digitalt. 3

4 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit indeholder en beskrivelse af: Ny politisk arbejdsform Kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier POLITISK ARBEJDSFORM TÆTTERE PÅ BORGERNE Borgerne skal med i beslutningsprocesserne og lokalpolitikerne ud af de traditionelle mødeværelser. Derfor indførte Kommunalbestyrelsen den. 1. august 2015 en ny politisk struktur og arbejdsform. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg er erstattet af en række nye opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Konkret betyder det, at politikerne mødes fire gange om året i de traditionelle stående fagudvalg frem for 11 gange om året. I stedet bruges tiden i opgaveudvalg, hvor der udvikles politikker og strategier sammen med borgerne. Opgaveudvalgene er rådgivende og midlertidige. Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. 4

5 Over 100 borgere var i 2016 med i opgaveudvalg og flere endnu engagerede sig i konferencer, arbejdsgrupper og workshops. Opgaveudvalgenes arbejde defineres af Kommunalbestyrelsen i kommissorier, hvor det også fremgår, hvilke kompetencer, der skal inddrages i arbejdet. Borgere, der opfylder disse kompetencer, kan melde sig som interesserede i at deltage i opgaveudvalgene via Det er Kommunalbestyrelsen, der vælger hvilke personer der skal deltage i opgaveudvalgene. Derudover kan opgaveudvalgene inddrage yderligere borgere, interessenter og eksperter i arbejdsgrupper, workshops mv. Borgernes og politikernes fælles arbejde resulterede i 2016 blandt andet i: En ungepolitik En ny trafikhandlingsplan Anbefalinger til forebyggelse på sundhedsområdet En strategi for fællesskaber for børn og unge En værdighedspolitik Anbefalinger til modtagelse og integration af flygtninge Forslag til løsninger af Bæredygtig Struktur i dagtilbud Der kommer løbende nye opgaveudvalg til. I 2016 igangsatte Kommunalbestyrelsen således opgaveudvalgene Bæredygtigt Gentofte, Idræts- og bevægelsespolitik, Sundhed i Gentofte borgerrettet behandling og Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år. 5

6 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Unge- politikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken fik nye mål og indsatser i 2013, som vil være gældende frem til, at Kommunalbestyrelsen i 2017 forventes at vedtage en ny Idræts- og Bevægelsespolitik på baggrund af arbejdet i et igangværende opgaveudvalg for området. Overordnet vision Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret elite- idræt. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 54 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og om- fatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganise- ret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 pct. af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idræts- og bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 20 foreninger og anslået 400 aktive, hvor ca. 200 er under 18 år. Dirt track ved Jägers. Foto: Mark Topshøj 6

7 SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK Gentofte Kommune skaber sammenhænge i børns og unges liv ved at tage afsæt i ethvert barn og ung uanset livssituation fra de 0 år til de er cirka 25 år. Den samlede vision for børn og unge er, at Ethvert Gentoftebarn og Enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. For at den samlede vision kan realiseres, bliver der arbejdet med at skabe: Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel Gentofte Kommune sikrer Sammenhæng i børns og unges udvikling og kompetencer via den Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer Sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte via Gentoftemodellen Sammenhæng på tværs af områderne via visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt En Ung Politik. Fælles matrix for børns og unges udvikling og kompetencer I den Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer anskues børn og unges udvikling på baggrund af de tværgående parametre: Læring, herunder at være kommunikerende og mestre sprog, have kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, have mod, lyst og vilje til læring og uddannelse samt at kunne omsætte konkrete færdigheder på nye måder Personlige og sociale kompetencer, herunder at kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber, have selvværd og selverkendelse af og tro på egne evner, have mod, lyst og vilje til at handle Sundhed, spise sundt og varieret, mestre alderssvarende motorik, ikke have et misbrug af rusmidler, alkohol og tobak, tage ansvar for egen sundhed, opleve meningsfuldhed, nærhed og tryghed samt viden om hygiejne Endvidere er der formuleret to visioner og en politik, der understøtter arbejdet: 7

8 Børn forandrer verden For børn i alderen 0-6 år er der formuleret visionen Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden. Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene. Udgangspunktet for at forandre: Levende nærvær I Gentofte prioriterer vi omsorgsgivende relationer som fundament for, at børn er glade og udvikler deres personlige og sociale kompetencer Legende læring I Gentofte er legen gennemgående i al læring Lyttende samspil I Gentofte har vi fokus på relationer og netværk mellem familier, professionelle og lokalsamfund Læring uden grænser For børn i alderen 6-15 år er der formuleret visionen Læring uden grænser Børn og unge lærer uden grænser. Børn og unge lærer uden grænser de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Udgangspunktet er: Faglighed I Gentofte prioriterer vi børn og unges faglige og personlige udvikling højt med fokus på kreativitet, problemløsning og innovation Fællesskab I Gentofte er forskellighed en styrke. Derfor har vi læringsmiljøer, der er præget af fællesskab, anerkendelse, deltagelse og stærke relationer Fremsyn I Gentofte udvikler vi ny viden og erkendelser, inddrager forskning og samarbejder med lokale virksomheder og indgår i nationale og internationale partnerskaber. Børneworkshop på Hovedbiblioteket 8

9 En Ung Politik Politikken består af fem pejlemærker for et godt ungeliv, hvor alle unge trives og får den bedste start på uddannelse, arbejdsliv og et godt voksenliv En Ung Politik er målrettet unge i alderen år, som enten bor eller tilbringer dele af deres hverdag i Gentofte Kommune. Det er en bred og varieret målgruppe med meget forskellige vilkår og forudsætninger for at trives. En Ung Politik bygger på fem pejlemærker: Stå stærkt Unge skal gives modet til at definere sig selv, udvikle egen identitet og egne ambitioner Fri fremtid Unge skal vejledes og inspireres til at træffe selvstændige valg om uddannelse og arbejdsliv og gøres bevidste om, at mål og drømme kan ændre sig undervejs Forskellige sammen Unge skal have mulighed for at være en del af rummelige fællesskaber, hvor den enkelte bliver set, hørt og respekteret Alle i tale Unge skal engageres i samarbejdet baseret på tillid, ærlighed og tydelighed Gentoftemodellen Målet med Gentoftemodellen er at få alle børn og unge i Gentofte til at trives. Gentoftemodellen bidrager til at opspore børn og unge i udsatte positioner tidligt, så de får den støtte, der skal til for at sikre dem de samme muligheder for personlig udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Gentoftemodellen er et redskab, der har fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og en tidlig tværfaglig og sammenhængende indsats. Dermed understøtter Gentoftemodellen den samlende vision for børn og unge i Gentofte Kommune. Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som led i det sammenhængende arbejde i børns og unges liv har Gentofte Kommune en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, der bygger på følgende temaer: Sammenhængende indsats på det generelle niveau Sammenhængende indsats i forhold til marginaliserede, udsatte og sårbare unge - med fokus på kriminalitetstruede børn og unge Kriminalitetstruede børn og unge Ingen alene Unge skal have nem adgang til vejledning og støtte, hvis livet bliver svært Ungecamp på Rådhuset 9

10 HANDICAPPOLITIK Arbejdet for at forbedre forholdene for borgere med handicap er forankret i Handicappolitik , som kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Handicaprådet har forlænget til også at gælde i 2017 og Handicappolitikken indeholder følgende mål: Vi ønsker at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, som borgere med handicap er en del af. Kommunens borgere skal opleve, at der er lige adgang til alle kommunale serviceområder og ydelser, og vi skal løse vores særlige opgaver over for borgere med handicap med samme kvalitet, som vi løser alle andre kommunale opgaver. Inklusion er det overordnede mål for handicappolitikken. Derfor fortsætter vi arbejdet med at styrke fællesskabers evne til at inkludere og menneskers mulighed for at deltage i og tilhøre fællesskaber. Det gælder alle fællesskaber: Dagtilbuddene, skolen, ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt de sociale tilbud man er tilknyttet og ikke mindst arbejdspladsen. Der findes ingen facitliste for, hvordan vi når disse mål. Handicappolitik er en proces, hvor alle må engagere sig, og hvor alle må arbejde og samarbejde om at gennemføre forbedringer - skridt for skridt. Det gælder kommunens medarbejdere, borgere med handicap, deres pårørende og øvrige nært tilknyttede. Vision, Værdier og principper Vision for handicappolitikken er, at: Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune: Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: Tilgængelighed, information og digital kommunikation Uddannelse, børne- og ungeliv Arbejdsliv Bolig og lokalsamfund Sundhed og trivsel Kultur-, fritids- og foreningsliv. Årlige handleplaner Handicappolitikken implementeres gennem årlige handleplaner, som vedtages af Handicaprådet og Kommunalbestyrelsen. Oplæg til de årlige handleplaner udarbejdes af et tværgående netværk med repræsentanter fra kommunens forskellige opgaveområder. Med de årlige handleplaner fastsættes konkrete indsatser på de forskellige opgaveområder, og herigennem omsættes handicappolitikkens mål til praksis ved at understøtte sektoransvaret i kommunens administration og institutioner. GENERELLE PRINCIPPER HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. De Forenede Nationer (2009): Konvention om rettigheder for personer med handicap 10

11 Sundhedspolitikken skal bidrage til, at vi sammen skaber livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune. SUNDHEDSPOLITIK Gentofte Kommune ønsker at gå nye veje for at sikre borgerne de bedste rammer for et sundt liv. Derfor blev der i august 2015 nedsat opgaveudvalget Ny Sundhedspolitik, bestående af politikere og borgere, til at udarbejde et udkast til Gentofte Kommunes sundhedspolitik for perioden Opgaveudvalgets forslag forelægges Kommunalbestyrelsen ultimo Den endelige sundhedspolitik for vil kunne læses på Gentofte Kommunes hjemmeside ( efter Kommunalbestyrelsens godkendelse ultimo

12 INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal snarest muligt boligplaceres i passende boliger fordelt over hele kommunen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, vil nyankomne flygtninge blive tilbudt et midlertidigt opholdssted. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer til Gentofte Kommune, skal have tilbud om helbredsmæssig vurdering 3 måneder efter deres ankomst til kommunen. Herudover skal flygtninge og indvandrere have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Nye-flygtninge-og-indvandrere-skal-modtages-således,-at-dekan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. YDERLIGERE OPLYSNINGER Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside 12 Integration/integrationspolitik

13 ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Arkitekturpolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Målet er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitekturpolitikken er i enkelhed et værdigrundlag for de virkningsområder, hvor Gentofte Kommune har indflydelse på arkitekturen og den arkitektoniske kulturarv. Den nye store sportshal er indpasset på den gamle stadionbane ARKITEKTURPOLITIK Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitekturpolitikken udmøntes dagligt i de enkelte områder som en del af opgaveløsningen, endvidere understøttes arkitekturpolitikken af Gentofte Kommunes arkitekturansvarlige. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. YDERLIGERE OPLYSNINGER Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Bevaringsværdier ses i Atlas over bygninger og bymiljøer : Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. 13

14 STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA I 2016 blev arbejdet med en ny Strategi for bæredygtig udvikling sat i gang. Den nye strategi bliver udarbejdet i et opgaveudvalg med borgere, erhvervsliv og politikere nedsat af Kommunalbestyrelsen og Strategi for bæredygtig udvikling vedtages efter planen i begyndelsen af Formålet med Strategi for bæredygtig udvikling er at få fastsat målsætningerne for Gentofte Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling. Strategien for bæredygtig udvikling indeholder målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende fokusområder: Bæredygtig grøn by: En bæredygtig byudvikling har betydning for nærmiljøet og har positiv indflydelse på hverdagen nu og i fremtiden. Relevante emner er bl.a. klimatilpasning, herunder sikring mod havvandsstigninger og øgede regnmængder, transport, herunder smarte transportløsninger, cyklisme og grønt byggeri. Naturen som ressource: Naturen er med til at give rekreative, sundhedsmæssige og naturmæssige oplevelser for alle i alle aldre, og derfor skal vi beskytte og udvikle naturen i kommunen. Relevante emner er bl.a. naturoplevelser, friluftsliv, rekreative områder (de grønne og blå ressourcer) og naturmæssige værdier med respekt for kulturarven. Grønt miljø: Udover at et grønt miljø skaber liv i byrummet og er æstetisk flot, har det også en positiv klimaeffekt. Træer optager regnvand og bladene optager CO2 og partikler fra luften. Relevante emner er bl.a. miljøbelastning, ressourceforbrug, CO2- reduktion, energiforbrug, vand og forsyning, affald og ren by. Borgeren som ressource: Et stærkere samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling. Relevante emner er inddragelse og samskabelse. Kun i samarbejde med byens borgere, virksomheder og foreninger kan vi skabe en bæredygtig udvikling af kommunen med en bred forankring af de valgte tiltag. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. Derfor vedtog kommunen i 2010 Klimaplan for Gentofte Kommune , der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: 1. At reducere CO2 -udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 2020 i forhold til år At nedsætte CO2 -udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer. 14

15 De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens seks tilhørende delplaner: < Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 2008 af udled- Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssyste- ningen af CO for Gentofte Kommunes egen drift og for 2 Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. < Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger Energihandlingsplanen for kommunens bygninger , som omfatter tre primære indsatsområder: elbesparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. < Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 2030, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. < Delplan 4: Indsats for bæredygtig udvikling De årlige indsatsplaner for bæredygtig udvikling omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. < Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. < Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer ledningen. met og enten nedsives lokalt, håndteres ved overfladeløsninger eller hånfteres i et separat regn- Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som i det omfang ressourcerne er til rådighed kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO - ud- vandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Endvidere skal befæstede arealer såsom pladser, parkeringsarealer og adgangsveje etableres med en permeabel belægning, mned nedsivning af regnvand hvor det er muligt. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. Klimatilpasning Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget ni risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 10 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 100-års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. 2 15

16 GRØN STRUKTURPLAN klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: < < En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. < < Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. < < En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligt at sikre kommunens eneste natura 2000område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 2012 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet som tillæg til Kommuneplan 2013 og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside under By og miljø. 16

17 INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: < SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) < SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) < SI (Statens Indkøb) Indkøbspolitikken vil blive opdateret i efteråret 2016, særligt med henblik på den nye Udbudslov, men også til indarbejdelse af blandt andet relevante krav til sikkerhedsstillelse samt arbejdsklausuler. YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. 17

18 ØKONOMISK POLITIK Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 2010 i forbindelse med processen for Gentofte-Plan og reviderede i 2012 og Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme kommunen har. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtet økonomiske balance sikres ved at: Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 80 mio. kr. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, der anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres til Investeringsbeholdningen. Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne. Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i økonomiaftalen/budgetloven. Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografiændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer. Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Økonomisk råderum For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 80 mio. kr. Dette økonomiske råderum skal give mulighed for at investere i kommunens fortsatte udvikling og skal samtidig finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonomi. Det er således det økonomiske råderum, der skal finansiere udskudte anlægsprojekter, som er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Formålet med den økonomiske politik er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. 18

19 Investeringsbeholdning (Nesa-midler) Kommunalbestyrelsens oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne løb over en 12-årig periode, således at der i 2016 er en slutbeholdning på 300 mio. kr. Dog har Kommunalbestyrelsen besluttet at bruge 86 mio. kr. af Nesa-midlerne til at købe Copenhagen International School, således at slutbeholdningen i 2016 er 214 mio. kr. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Lånepolitik Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne via takster eller husleje. Det er lån til ældreboliger, byfornyelse, fjernvarmeudbygningen og til de ikke kommunale udgifter ved udvidelsen af Skovshoved havn. Kommunens øvrige lånemuligheder (primært lån til dækning af de kommunale udgifter til udvidelsen af Skovshoved havn samt til energiplan) anvendes i første omgang til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter af lokaler mv. Dernæst anvendes lånemulighederne til optagelse af lån til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag på lån (ekskl. Afdrag på fjernvarmelån). Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Investerings-midlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne, og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Samtidig giver den fleksible anvendelse af Investeringsbeholdningen mulighed for løbende investeringer i moderniserings- og digitaliseringsprojekter og udvikling af en mere effektiv kommunal service. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner, såfremt kommunen ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring og budgetdisciplin i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi, og tages op til drøftelse i forbindelse med den årlige Budgetproces. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance og en evt. anlægsramme i Økonomiaftalen. 19

20 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Dette afsnit beskriver en række forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede prisog lønforudsætninger i budgettet. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. INDHOLD I GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognosen for Planlægningsforudsætninger Styring i Gentofte Kommune 20

21 KOMMUNENS ØKONOMI Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for og for de to foregående år Resultatbudget Regnskab Forventet regnskab Budget Budgetoverslag Netto - mio. kr Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Serviceudgifter Drift (øvrige udgifter) Pris og lønstigninger drift Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Ældreboliger og anlægsindtægter Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - anlæg Forsyningsvirksomheder - låneoptagelse Forsyningsvirksomheder - afdrag på lån Resultat forsyningsvirksomheder Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse Forskydninger i investeringsbeholdning Øvrige finansposter i alt Forskydning i kassebeholdning (+=fald i kassebeholdning) Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Kassebeholdning ultimo året Investeringsbeholdning ultimo året 1) = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2016 er lig med skønnet foretaget i Økonomisk rapportering pr ) Der forventes ingen deponeringsforpligtelser ultimo Regnskab 2015 og Forventet regnskab 2016 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for 2016 er det forventede regnskab for 2016 opgjort ved halvårsregnskabet. For budget 2017 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2017-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning 21

22 af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt under henholdsvis drift og anlæg. Bemærkninger til resultatbudgettet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedpunkterne i kommunens økonomi. Strukturelt driftsresultat Det strukturelle driftsresultat er: Indtægter fra skatter og renter (ekskl. afkast fra investeringsbeholdningen) fratrukket Nettoudgifterne til drift Udgifter til udligning til andre kommuner Udgifter til renter på lån og afdrag ekskl. afdrag på lån til fjernvarmen Det strukturelle driftsresultat viser således Gentofte Kommunes løbende overskud. 400 Strukturelt driftsresultat og anlæg Strukturelt driftresultat Skattefinansierede anlægsudgifter Som det fremgår af oversigten er det strukturelle driftsresultat relativt konstant i perioden Først i 2020 er udgifterne til anlæg lavere end det strukturelle driftsoverskud. Det forholdsvis høje anlægsniveau i 2017 og 2018 skyldes primært tidsforskydninger af projekter fra tidligere år. Iht. til kommunens økonomiske politik skal det strukturelle driftsresultat være på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, jf. den økonomiske politik, at kassebeholdningen ikke kommer under 80 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår. 22

23 Likviditeten skal generelt vurderes i lyset af størrelsen af kommunens Investeringsbeholdning, som ikke indgår direkte i likviditeten. Investeringsbeholdningen er ultimo 2020 på 275 mio. kr., jf. afsnittet neden for om investeringsbeholdningen. Ved vurderingen af likviditeten skal også indgå størrelsen af de drifts- og anlægsmidler, som forventes overført fra 2016 til De forventede overførsler vil blive væsentligt lavere end tidligere bl.a. som følge af Kommunalbestyrelsens godkendte genbevillinger og tidsforskydninger på mødet i maj Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 2017 budgetlagt med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget er beregnet på grundlag af indkomsterne i Der er taget udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fra Endvidere indgår kommunens befolkningsprognose til fremskrivning af antallet af skatteydere. Udskrivningsgrundlaget for grundskyld (de afgiftspligtige grundværdier) er baseret på en statslig fastsat reguleringsprocent, som er 5,5 pct. for Provenuet af grundskyld er for overslagsårene indlagt i forhold til den skønnede udvikling i de afgiftspligtige grundværdier. Skatteprocenten er uændret 22,8 i 2017 ift. 2016, hvor kommunen havde landets næstlaveste indkomstskatteprocent. Grundskyldspromillen er 16, hvilket er lovens minimum. Samlet set har kommunen landets laveste skatteudskrivning. Nedenfor er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgetforslag sammenlignet med Budget 2015 og 2016 (opgjort i løbende priser): B2015 B2016 BF2017 BF2018 BF2019 BF2020 Udskrivningsgrundlag for indkomstskat - mio. kr Indkomstskat - procent 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Udskrivningsgrundlag for grundskyld - mio. kr Grundskyld - promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift på erhvervsejendomme - promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat - procent 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). Valget er afhængigt af kommunens egen befolknings- og indkomstudvikling men i høj grad også af indkomstudviklingen på landsplan pga. tilskuds- og udligningsordningen. Kommunen valgte statsgaranti vedr. budget 2015 og I budgetforslaget er der også taget udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Udviklingen med nye konjunkturvurderinger og skatteopgørelser følges i september. Valget mellem det statsgaranterede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag skal endelig ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det bemærkes, at der også for 2017 gælder en skattesanktion. Skattesanktionen indebærer, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 2017 i forhold til 2016, vil 75 procent af merprovenuet i det første Udskrivningsgrundlag Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for budgetåret. Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling tre år efter. år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 procent og i det fjerde år 25 procent. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Jf. afsnittet om aftale om den kommunale økonomi for 2017 er der i 2017 afsat to skattepuljer, som giver enkeltkommuner mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr., ligesom der inden for en ramme på 200 mio. kr. ydes tilskud til indtægtstabet ved en skattenedsættelse. 23

24 Mht. til provenu fra selskabsskatter får Gentofte Kommune afregnet 218 mio. kr. i Kommunens skøn over selskabsskatteprovenuet i overslagsårene tager udgangspunkt i den seneste landsprognose fra Skatteministeriet korrigeret med forventede efterreguleringer. Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er mio. kr. i Reelt er kommunens bruttoudgift til udligning til andre kommuner på ca. 2,6 mia. kr., hvis der medregnes at Gentofte Kommune mister et betydeligt bloktilskud som følge af udligningen. Det skal bemærkes, at 39,6 mio. kr. af kommunens statstilskud i 2017 er betinget, svarende til kommunens andel af den betingede bloktilskudspulje 3 mia. kr. vedr. serviceudgifterne. Den betingede bloktilskudspulje udbetales kun til kommunerne, hvis kommunerne under ét overholder økonomiaftalens serviceramme i budgetterne for Herudover er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte udgiftsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. Gentofte Kommunes andel er på 13,2 mio. kr. De budgetlagte tilskuds- og udligningsbeløb for 2017 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i forhold til 2016 med udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. Som en del af tilskud og udligning indgår Gentofte Kommunes andel af det ekstraordinære likviditetstilskud fra Økonomiaftalen på 19,8 mio. kr. i Der henvises i øvrigt til afsnittet om økonomiaftalen. Tilskuds- og udligningssystemet Hovedelementer: Statstilskud (herunder det betingede statstilskud) fordelt efter befolkningstal Udligning af forskellen mellem kommunens beregnede strukturelle overskud med 61 pct. i forhold til landsgennemsnit og med 27 pct. i forhold til hovedstadsområdet Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov Marginal udligning på 93 pct. Selskabsskatter udlignes med 50 pct. af forskellen til landsgennemsnit Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner Beskæftigelsestilskud En række mindre særlige tilskudsog udligningsordninger Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver mv. og renteudgifter på kommunens lån. Afkast af investeringsbeholdningen indgår under posten Investeringsbeholdning. Driftsudgifter (serviceudgifter) og Driftsudgifter (øvrige udgifter) Serviceudgifter er kommunens udgifter til serviceområderne, skole, dagpasning, ældrepleje, miljø mm. Øvrige udgifter er primært de sociale forsørgelses- og beskæftigelsesudgifter samt udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sygehusudgifter mv. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter til service. Gentofte Kommunes serviceudgifter i budgetforslaget er på mio. kr. Kommunens teknisk beregnede serviceramme for 2017 er på mio. kr. Det bemærkes, at kommunen kan få en kollektiv økonomisk sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen i budgettet, ligesom den enkelte kommune kan få både en individuel og kollektiv økonomisk sanktion, hvis regnskabet for kommunerne under ét overskrider servicerammen (se endvidere afsnit om økonomiaftalen). Kommunens samlede driftsudgifter (service og overførsler) er bl.a. fremkommet ved, at der er korrigeret med Kommunalbestyrelsens beslutninger, lovændringer og mængdeændringer siden vedtagelsen af budget Driftsudgifterne på de enkelte målområder er nærmere beskrevet i afsnittene om Mål og økonomi. 24

25 Pris- og lønstigninger (drift og anlæg) Drifts- og anlægsposterne er for vist i pris- og lønniveauet for Posten Pris- og lønstigninger (for drift henholdsvis anlæg) viser de forventede udgifter i til dækning af pris- og lønstigninger efter 2017 til henholdsvis drift og anlæg. De anvendte pris- og lønskøn kan ses i afsnittet med budgetforudsætninger. Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Afdrag på kommunens lån optaget primært i forbindelse med kommunens ud- og ombygning af plejeboliger mv., til byfornyelse og til de brugerfinansierede udgifter til udbygningen af Skovshoved Havn. Strukturelt driftsresultat Se tidligere forklaring. Anlæg Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger viser kommunens samlede bruttoudgifter til anlæg fratrukket anlægsudgifter til forsyningsvirksomheder og udgifter til ældreboliger. Det svarer til den måde det aftalte anlægsniveau ( =anlægsrammen ) i Økonomiaftalen opgøres på. Det samlede aftalte anlægsniveau i økonomiaftalen for kommunerne under ét udgør 16,3 mia. kr., som det forudsættes, at kommunernes budgetter holder sig inden for. Gentofte Kommune bruttoanlægsudgifter inden for anlægsrammen udgør i budgetforslaget 283 mio. kr. Øvrige skattefinansierede anlæg netto viser de budgetlagte udgifter til ældreboliger fratrukket alle kommunens anlægsindtægter, som primært består af fondstilskud og statstilskud til servicearealer. Resultat forsyningsvirksomheder Denne post indeholder dels den årlige forskydning i mellemværende med kommunens forsyningsvirksomheder (renovation og fjernvarme) svarende til forsyningsvirksomhedernes nettodrifts- og anlægsudgifter, dels kommunens afdrag på lån optaget til udbygningen af fjernvarmenettet. Den forholdsvise høje anlægsudgift skyldes udgifterne til udbygningen af fjernvarmenettet. Udgiften til udbygningen af fjernvarmenettet modsvares af en lånefinansiering af udbygningen samt et budgetlagt driftsoverskud. Balanceforskydninger Denne post indeholder en række balanceforskydninger, herunder bl.a. kommunens udgift til pensionistlån til betaling af ejendomsskatter og Nordvands afvikling af mellemværende med kommunen. Låneoptagelse Der er for årene 2017 og 2018 budgetlagt med lån til finansiering af den vedtagne fjernvarme-udbygning. Herudover er forventet lånoptagelse til delvis mellemfinansiering af ud- og ombygningen af børnefaciliteter mv. på Bank-Mikkelsens Vej. Det er forudsat at der optages byggelån til botilbud for voksne som opføres efter almenboligloven. Kommunens øvrige lånemuligheder anvendes ikke til optagelse af lån, men til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter for lokaler, jf. kommunens økonomiske politik. Forskydninger i investeringsbeholdningen Posten Forskydninger i investeringsbeholdningen viser størrelsen af den årlige finansiering fra/opsparing til Investeringsbeholdningen samt afkastet af beholdningen. Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015 at se Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres løbende til Investeringsbeholdningen. Det medfører følgende forskydninger i Investeringsbeholdningen i budgettet: 25

26 Forskydninger i investeringsbeholdningen Budgetforslag 2017 mio. kr Afkast -0,4-0,4-0,5-0,5 Moderniserings- og digitaliseringsprojekter -1,0 0,0 0,0 0,0 Tilbageførsel af gevinster 17,6 26,8 25,1 24,7 I alt Forskydninger i investeringsbeholdning 16,3 26,4 24,6 24,2 Afkastet er budgetteret til 0,4 mio. kr. i 2017, hvilket er et betydeligt fald i forhold til tidligere år, som afspejler den lave markedsrente. Gevinsterne består bl.a. af forventede mindre udgifter på vedligeholdelse af vejbelysning efter tilbagekøb, samt en række digitaliseringsgevinster. Udviklingen i størrelsen af Investeringsbeholdningen kan ses nederst i resultatbudgettet. BUDGETFORUDSÆTNINGER Aftale om den kommunale økonomi 2017 Regeringen og KL indgik den 10. juni 2016 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for Hovedelementerne i aftalen er: Skat Økonomiaftalen forudsætter, at de samlede kommunale skatter er uændret for kommunerne under ét i Der er lovhjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse. Forhøjes den samlede kommunale skatteudskrivning (dvs. indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgifter) modregnes provenuet i de kommuner, der øger skatten, med et beløb svarende til 75 pct. det første år, 50 procent i andet og tredje år og 25 procent i det fjerde år. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Efter fjerde år er der fuld kollektiv finansiering. Der afsættes to "skattepuljer, som skal bidrage til at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2017, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Der er i økonomiaftalen afsat en pulje på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser. Det er en forudsætning for skatteforhøjelser, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Den anden pulje er derfor en tilskudsordning på 200 mio. kr. til delvis finansiering af indkomsttabet i de kommuner der nedsætter skatten. Gentofte Kommunes budgetforslag for 2017 er baseret på uændrede kommunale skattesatser. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner i 2017 er 242,4 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer. Gentofte Kommunes serviceudgifter er på mio. kr. i budgetforslaget. En teknisk beregnet serviceramme for kommunen i 2017 er på mio. kr. Aftale om den kommunale økonomi 2016 Serviceudgifterne udgør 242,4 mia. kr. i 2017 inkl. DUTregulering. Omprioriteringsbidraget erstattes i 2018 af et moderniserings- og effektiviseringsprogram på årligt 1 mia. kr. heraf frigøres halvdelen til prioritering bredt i den offentlige sektor. Aftaleparterne er enige om at den administrative drift i kommunerne kan effektiviseres med 0,3 mia. kr. Fortsat sanktioner ved overskridelser af serviceudgiftsrammen og ved skatteforhøjelser: - 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes serviceudgifter under ét holder det aftalte niveau i budgettet. Anlægsloft i 2017 på 16,3 mia. kr. 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af at de kommunale anlægsbudgetter ligger inde for anlægsloftet. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. 26

27 I lighed med de tidligere år er der en kollektiv budgetsanktion på kommunernes overholdelse af det aftalte serviceudgiftsniveau, idet 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunernes budgetter samlet set overholder servicerammen for En sanktion på 3 mia. kr. svarer til 39,6 mio. kr. for Gentofte Kommunes vedkommende. Ekstra finansiering i 2017 Kommunerne får i 2017, i lighed med de forudgående år, et ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Gentofte Kommune får kun andel af de 1,5 mia. kr. svarende til 19,9 mio. kr. Omprioriteringsbidrag og moderniserings-/effektiviseringsprogram Regeringen og KL er enige om, at 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr. i 2017 tilbageføres til kommunerne. 0,2 mia. kr. udmøntes i forbindelse med finansloven Fra 2018 er der mellem parterne enighed om, at der etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning på 1. mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket vil blive afspejlet i udgiftslofterne fra Økonomiaftalen forudsætter også, at der gennem mere effektiv administrativ drift kan frigøres 0,3 mia. kr. i Overførselsudgifter Det forudsættes, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 70,3 mia. kr. i 2017, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,3 mia. kr. i Konsekvenserne af refusionsomlægningen er indregnet i de budgetterede udgifter. Anlægsudgifter Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2017 udgør 16,3 mia. kr.(brutto), hvilket er en reduktion på 0,3 mia. kr. i forhold til I henhold til aftalen skal kommunerne foretage en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter overholder aftalen samlet set. 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af at de kommunale anlægsbudgetter maksimalt udgør 16,3 mia. kr. I budgetforslaget udgør Gentofte Kommunes bruttoanlægsudgifter 283 mio. kr. i Øvrige emner i økonomiaftalen Aftalen om kommunernes økonomi for 2017 indeholder også aftaler/kommentarer på en række temaer bl.a. regelforenkling, styring og effektivisering, sundhedsvæsen, flygtninge, det specialiserede socialområde og folkeskolen. Økonomiaftalen kan læses i helhed på Kommunernes Landsforenings hjemmeside Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de forventede yderligere pris- og lønstigninger. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet for henholdsvis drift og anlæg. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Både ved fremskrivningen af lønninger og priser er skønnet fra 2016 til 2017 korrigeret med ændringer i løn og prisskøn to år tilbage. Dvs. at KL s skøn over løn- og prisudviklingen fra 2016 til 2017 er korrigeret for ændringer i skøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2014 til 2015 og fra 2015 til Løn KL har på baggrund af den treårige overenskomstfornyelse pr. 1. april 2015 og skøn over reguleringsordningen skønnet over lønudviklingen i KL har foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct. for 27

28 årene , der ligger i underkanten af Finansministeriets skøn fra maj 2016 (Økonomisk Redegørelse) for den private lønudvikling 2017 på 2,5 pct. Lønskøn i procent Fra Til Lønudvikling KL's skøn juni ,03 2,3 2,3 2,3 Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s skøn over prisudviklingen. Skønnet fra 2016 til 2017 er som nævnt oven for korrigeret med ændringer i priserne to år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 201 til 2017 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2014 til 2015 og fra 2015 til Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) -1,7 1,4 1,4 1,4 El, gas, olie mm. -5,1 1,4 1,4 1,4 Tjenesteydelser 2,4 2,1 2,1 2,1 Entreprenør og håndværkerydelser 2,6 1,7 1,7 1,7 Indtægter 1,8 2,2 2,2 2,2 1 KL's skøn juni

29 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR Gentofte Kommunes befolkningstal rundede i løbet af 2015, og ved starten af år 2016 boede der således borgere i kommunen. Efter væksten i 2015 var lidt lavere end i de foregående år ventes den i 2016 igen at ligge på 1 procent, sådan at befolkningstallet primo 2017 vil være Selvom væksten i befolkningstallet fortsætter, er tendensen dog, at det bliver en stadig mere afdæmpet vækst frem mod 2022, hvor befolkningstallet vil toppe med godt borgere. Faktisk og forventet befolkningstal Prognose fordelt på aldersgrupper De seneste års faldende antal før-skolebørn fortsætter, så der i 2020 samlet set er 240 færre 0-5årige end i 2016, og med en lille stigning blandt de 0-2årige de næste to år, er det især i børnehavealderen (de 3-5årige), at der ventes et fald. Samtidig fortsætter stigningen i antallet af skolebørn, til der i 2019 vil være 250 flere 6-15årige i kommunen end i Ser man på gruppen af unge (16-24årige) ventes kun en lille vækst i løbet af Samlet ventes antallet af voksne (25-64årige) borgere i kommunen at stige. Særligt ventes flere unge voksne (25-39årige) de næste to år bl.a. fordi de fleste nyankomne flygtninge ventes falde i denne alderskategori. Antallet af midaldrende (40-54 årige) vil være stabilt de kommende år, mens der omvendt ventes mange flere i aldersgruppen det grå guld : Hele 10 procent flere 55-64årige i 2020 end i Blandt borgere i pensionsalderen (de 65+årige) fortsætter de seneste års vækst. Som vi har set de seneste år ventes en markant vækst blandt seniorerne (de 65-84årige), så der i 2020 vil være knap 9 procent flere end i De seneste år er der samlet set kommet flere 65+årige borgere i kommunen. Det dækker dog over, at antallet af de ældste borgere (de 85+årige) et faldet. Det fald fortsætter en smule de kommende to år: I 2020 vil antallet af 85+årige igen være på niveau med 2016, og efter 2021 bliver det denne aldersgruppe, der vil vokse mest. 29

30 Forudsætninger for befolkningsprognose 2017 En af forudsætningerne bag dette års befolkningsprognose, handler om de flygtninge, kommunen skal tage imod. Det forudsættes i prognosen, at der i 2016 flytter 294 flygtninge til kommunen, svarende til hele den kommunekvote Udlændingestyrelsen har meldt ud, og at kommunen modtager lige så mange flygtninge i Nogle af disse flygtninge ventes at blive boligplaceret i eksisterende ungdomsboliger, mens der skal etableres midlertidige boliger til andre. Derudover forudsættes det i prognosen, at der i 2019 bliver opført 250 nye ungdomsboliger og i opføres nye store lejligheder på Tuborg Syd. Tabel: Faktisk og forventet befolkningstal udvalgte år år år år år år år år år år Samlet Tendens i befolkningens bevægelser: Tilflytningen er gået i minus Det, der først og fremmest påvirker befolkningstallet, er flytninger ind og ud af kommunen: I 2015 flyttede ca borgere til fra andre kommuner og ca flyttede til fra udlandet. Ser man på den kraftige vækst, der har været siden 2008, ser man, at det skyldes en kombination af høj nettotilflytning og høj nettoindvandring (jf. oversigten nedenfor). Der er dog sket en forskydning i løbet af de seneste år: I 2013 var nettotilflytning og nettoindvandring lige stor (ca. 500 personer hver), i 2014 var nettotilflytningen omkring halv så stor som nettoindvandringen. I 2015 steg nettoindvandringen til lidt over 600, mens nettotilflytningen for første gang siden 2007 blev (svagt) negativ. At nettotilflytningen således er blevet negativ, er ikke mindst interessant, fordi det er samme tendens, vi ser i København og Frederiksberg kommuner. Det rykker dermed ved fortællingen om, at væksten i Hovedstadsområdet herunder Gentofte skyldes at hele Danmark ønsker at flytte til storbyen Flyttebevægelser indenlandsk og internationalt, Gentofte Kommune Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring (internationalt) 30

31 PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER Kommuneplanrevision Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan indtil Kommuneplan 2017 bliver vedtaget. Kommuneplanprocessen indgår som en integreret del af processen for Gentofte-Plan herunder den årlige evaluering og prioritering. Kommuneplanen har en 12 årig planlægningsperiode, men skal efter planloven revideres hvert 4. år. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal kommunerne vedtage en strategi for kommuneplanlægningen, der skal danne grundlag for den næste kommuneplan. Kommunalbestyrelsen har derfor i foråret 2016 vedtaget strategi for kommuneplanlægningen på vej mod Kommuneplan 2017, som var en del af sidste års Gentofte-Plan Strategi for kommuneplanlægningen indeholder fokusområder, planforudsætninger, mål og strategier for de kommende års udvikling, herunder en kort opsamling af den hidtidige udvikling og planlægning efter den seneste revision af kommuneplanen. Strategi for kommuneplanlægningen blev sendt i høring og vedtaget uden ændringer, hvorefter forslag til Kommuneplan 2017 er blevet udarbejdet. Der er formelt foretaget en fuld revision af kommuneplanen og det forventes, at den bliver vedtaget, efter høring og behandling af indkomne svar, før sommeren Kommuneplanen er som noget nyt udelukkende udarbejdet som en digital plan. Forslag til Kommuneplan 2017 Forslag til Kommuneplan 2017 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse, og supplerer på den måde Gentofte-Plan. Forslag til Kommuneplan 2017 udgør samtidig en selvstændig plan efter planlovens begreb. Forslaget indeholder en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planen. Der er i Forslag til Kommuneplan 2017 særlig fokus på følgende temaer: Grøn Strukturplan som løftestang til sundhed og trivsel Kulturarven Byens rum bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Samtidigt indeholder kommuneplanen planlægningsmæssige overvejelser og opgaver, som vil indgå i den 4 årige planperiode. Endvidere har Kommunalbestyrelsen nedsat opgaveudvalg med borgerdeltagelse, der kan udarbejde forslag til politikker, strategier og andre af Kommunalbestyrelsens prioriterede emner. Resultatet af arbejdet i disse opgaveudvalg kan i visse tilfælde resultere i, at der anbefales ændringer i kommuneplanen. Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune rummer ingen større byudviklingsområder, men der sker løbende justeringer og ændringer i udformning og anvendelse i kommunens områder. Dette sker i forbindelse med lokalplanpligtige projekter, der i visse tilfælde også forudsætter tillæg til kommuneplanen. Følgende arealer er i kommuneplanen reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri: Sauntesvej, Ordrupdal og Solsiden. 31

32 Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Herunder er en oversigt over myndigheder, hvis henvisninger og krav kommuneplanen skal forholde sig til: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 fra Erhvervs- og Vækstministeriet, skaber et overblik over gældende nationale mål og krav. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling af Danmark. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling nye muligheder for hele Danmark drejer sig om grøn omstilling og om, hvordan vi skaber nye muligheder i hele Danmark. Landsplanredegørelsen peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Den sætter også retningen for planlægningen af byerne i en mere bæredygtig retning og viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. Der er særligt fokus på syv faglige temaer som Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, Byerne på vej mod bæredygtighed, Udviklingen af Hovedstadsområdet, Landdistrikter i udvikling og Det åbne land. Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidigt afspejler Landsplanredegørelse 2013 de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning Fingerplan 2013 har fokus på den grønne og blå planlægning i hovedstadsområdet, klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, grønne bykiler, byomdannelse og ny byudvikling, erhvervsudvikling og lokalisering. Grønne bykiler er et nyt begreb der introduceres i Fingerplanen, og i Gentofte Kommune drejer det sig om områder, der allerede indholdsmæssigt indgår i kommunens grønne struktur. Det drejer sig om Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund Skov, Fort og Strandpark samt Gentofte Sø og Brobæk Mose. Fingerplanen skal endvidere fastlægge de overordnede planlægningsmæssige rammer for udbygning af regionshospitalerne og tage stilling til eventuelle mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene, de grønne kiler og arealreservationerne til transportkorridorer. Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Fingerplanen er under revision og det forventes, at der bliver sendt en ny plan i høring ultimo Gentofte Kommune er omfattet af vandområdeplan for vandområdedistrikt II Sjælland, juni Vandområdeplanen er udarbejdet af Miljøministeriet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som implementerer EU s vandrammedirektiv. Kommunen skal vedtage en handleplan til udmøntning af vandområdeplanens indsatskrav. Gentofte Kommune udarbejder vand- og naturplaner i henhold til de statslige handleplaner for vandområder og kommunens Natura 2000-område, Brobæk Mose og Gentofte Sø. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft i november Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplanen med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over m². Den regionale vækst og udviklingsstrategi 2015 redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen og indeholder både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Et af de igangsatte projekter i regi heraf, er udarbejdelse af et fælles opslag, der indgår i kommuneplanerne samt i regionernes vækst- og udviklingsstrategier. Formålet med det fælles opslag er således at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder: At skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde At øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling 32

33 At fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre arbejde med lokal og regional udvikling At danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng. De enkelte kommuner indarbejder det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplan. Strategien dækker meget bredt og favner alle områder af den regionale udvikling fra turisme over uddannelse og beskæftigelse til udvikling af byer og landområder. Regionsrådene har i samarbejde med de regionale vækstfora ansvaret for at udarbejde de nye strategier for hver valgperiode. Derudover foreskriver loven, at kommunerne skal forholde sig til Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi i deres arbejde med strategi for kommuneplanlægningen. På samme måde er der også indtænkt en sammenhæng til landsplanarbejdet, hvor De Regionale Vækst- og Udviklingsstrategier skal udgøre en del af grundlaget for Landsplanredegørelsen og samtidig er strategierne udarbejdet under hensyntagen til landsplanlægningen. Kommuneplan 2013 er den gældende kommuneplan for Gentofte Kommune indtil Kommuneplan 2017 vedtages. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2013 blev vedtaget den 17. juni Der er i den forløbne planperiode udarbejdet XX. lokalplaner og XX. tillæg til kommuneplanen. (Opdateres indtil vedtagelse af Gentofte-Plan 2017). Boliger, liberale erhverv og institutioner Lokalplan tillæg 1 til lokalplan 218 for plejehjemmet Egebjerg Formålet med lokalplanen er at muliggøre indretning af boliger i øverste etage på en del af plejehjemmet. Lokalplan for Skovvej 35A og 35B, tillæg 1 til lokalplan 231 for et område ved Fortunvej og Jægersborg Allé Formålet med lokalplanen er at fastlægge området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder sikre en fredet bygning i samspil med den grønne struktur og kulturlandskabet i området. Lokalplan 234 for et område ved Vildvordevej og Vilvordeparken Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent samt byggelinjer for at fastholde det grønne vejbillede og bebyggelsens særegne struktur. Lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71 og kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at udlægge området til boligformål med mulighed for indretning af erhverv og kulturelle institutioner. Lokalplan 346 for et område mellem Alrunevej og Nellikevej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Nellikevej og Alrunevej. Lokalplan 347 for Ermelundshusene Formålet med lokalplanen er at sikre områdets kulturhistoriske værdier og fastholde området som et attraktivt rækkehus- område for helårsbeboelse, herunder sikre de bevaringsværdige bygninger, det bevaringsværdige landskabsbillede og bevaringsværdige beplantninger som ét samlet bymiljø. Lokalplan354 for Ordrupgaard Formålet med lokalplanen er, at skabe mulighed for en udvidelse af Ordrupgaard under hensyntagen til den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse med skovarealer, den omkringliggende villabebyggelse samt til områdets trafik- og parkeringsforhold. Lokalplan 356 for Experimentarium og kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at give mulighed for, at Experimentarium kan udbygge deres eksisterende bygning. I lokalplanen fastsættes bestemmelser for bl.a. bebyggelsesvolumen, bygningsdele, udstillingselementer samt parkering. 33

34 Lokalplan 358 for et område mellem Bernstorffsvej Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej. Lokalplan 359 for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej Lokalplanens formål er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse og at sikre bevaringsværdige bygninger og træer i området. Lokalplan 361 for Gentofte HF, Dahlénsstræde 5 og kommuneplantillæg 3 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at fastlægge anvendelsen til offentlige formål, undervisningsinstitutioner. Formålet er yderligere at give mulighed for opførelse af en multihal i forlængelse af det eksisterende studiecenter. Lokalplan 362 for Vangede Kirke Lokalplanens formål er at give mulighed for udbygning af kirkens administrative funktioner i ny bebyggelse nord for kirkeskibet. Lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej og kommuneplantillæg 6 til Kommuneplan 2013 Planernes formål er at fastholde en væsentlig del af området til offentlige formål, sociale institutioner og give mulighed for opførelse af etageboliger og rækkehuse samt sikre at nogle af de bevaringsværdige bygninger og træer bevares. Lokalplan 365 for Hyldegårdsvej Lokalplanens formål er at fastholde området til boligformål i form af etageboliger, og at ny bebyggelse vil medvirke til et harmonisk bybillede. Lokalplan 366 Hegning i Skovshoved By Formålet med planen er at fastlægge bestemmelser for hegning i og langs skel, herunder højden, således at man kan orientere sig horisontalt i byrummet og overskue rummene mellem husene. Lokalplan 367 for Gyldenlundsvej Formålet med lokalplanen er at sikre den arkitektoniske helhed og den visuelle sammenhæng i området. Foruden bygningsbestemmelserne er der også bestemmelser om, at hegn i skel visse steder skal bevares som levende hegn for at fast- holde områdets grønne struktur. Lokalplan 370 for Ibstrup Rideskole Lokalplanen har bl.a. til formål at give mulighed for nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af ny tidssvarende ridehal og staldbygning. Lokalplan 371 for Vinagervej Planens formål er at bevare de særlige bebyggelsesmæssige kvaliteter og den landskabelige sammenhæng i det grønne område med tilknytning til Vintappersøen. Lokalplan 375 for Baunegårdsvej 73 og kommuneplantillæg 10 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at fastlægge anvendelse af ejendommen til rækkehusbebyggelse og fastsætte bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden og opholdsarealer og adgangsveje. Lokalplan 376 for Hellerupvej 49 og forslag til kommuneplantillæg 11 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er, at give mulighed for at den eksisterende erhvervsejendom kan ombygges og indrettes som boliger. Centerområder Lokalplan 364 Tema om butiksstørrelser, anvendelse og bevaring i bydelscentrene Formålet er at videreudvikle bydelscentrene som velfungerende rammer med et varieret udbud af butikker, publikumsorienteret service, offentlige formål, liberale erhverv og boliger. 34

35 Erhvervsområder Lokalplan for Grusbakken 15, tillæg 1 til lokalplan 238 for et område ved Nybrovej, Sandtoften og Grusbakken og kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at medvirke til, at teleinfrastrukturen udvikles i takt med selskabernes dækningsforpligtelser. Det konkrete formål med lokalplanen er at lovliggøre den opstillede mobilantennemast. Lokalplan for Uglemose, tillæg 1 til lokalplan 264 for Holmegårdsvej 28 og kommuneplantillæg 8 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at medvirke til, at teleinfrastrukturen udvikles i takt med selskabernes dækningsforpligtelse. Det konkrete formål med lokalplanen er at muliggøre etablering af en mobilantennemast. Miljøstyrelsen har udstedt kommuneplantillæg: VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte. Kommuneplantillægget supplerer Kommuneplan 2013 med følgende retningslinje: Ændringer og udvidelse af Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget 'VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte' udstedt af Miljøstyrelsen i marts måned Rekreative områder Lokalplan 340 for Skovshoved Havn og kommuneplantillæg 5 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at give mulighed for en udbygning af Skovshoved Havn, således at havnens landarealer kan forøges med m2 til i alt m2 med mulighed for etablering af ca. 325 nye bådpladser. Lokalplan 357 for Gentofte Sportspark Midt Formålet med lokalplanen er at anlægge en sportshal, en opvisningsbane med tilhørende tribuner, atletikfaciliteter samt diverse boldbaner i forbindelse med den centrale del af Gentofte Sportspark. Lokalplanen har endvidere til formål at bevare om rådets grønne præg herunder karaktergivende beplantning. Klimatilpasning Kommuneplantillæg 2 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning Kommuneplantillægget er et supplement til kommuneplanens beskrivelse af klimatilpasning med en kortlægning af risiko for oversvømmelse fra skybrud og havstigning samt en udpegning af ni risikoområder. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Arealanvendelse Nedenstående oversigter vedr. arealanvendelse, boligstruktur og beskæftigelse bygger på de seneste data. Gentofte Kommunes samlede areal er ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af følgende diagram. 35

36 Arealanvendelse i Gentofte Kommune Boligområde 62,9% Blandet bolig og erhverv 0,0% Erhvervsområde 2,6% Område til butiksformål/bydelscenter 2,5% Rekreation / fritidsformål 21,7% Offentlige formål 8,1% Tekniske anlæg 2,1% Boligstruktur Der er ca boliger i Etageboliger udgør ca. 62 % og enfamiliehuse, række-kæde- og dobbelthuse udgør ca. 38 % af boligmassen. Boliger efter anvendelse i Gentofte Kommune Etageboligbebyggelse 62,1% Parcelhuse 30,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 7,0% Døgninstitutioner 0,0% Anden helårsbeboelse 0,1% Kollegier 0,1% Uoplyst 0,01% Pendling og beskæftigelse Figurerne viser, at ca. 92 % af de beskæftigede i Gentofte Kommune har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 20 km, og ca. 34 % kun op til 5 km til arbejdspladsen. Knap 6 % har mere end 20 km, og ca. 3 % har mere end 40 km til arbejde. I forhold til borgerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. 36

37 Beskæftigede efter pendling - Gentofte Kommune km 0,4% km 1,7% Over 50 km 2,6% km 4,2% Ingen pendling 8,3% km 23,7% Indtil 5 km 25,3% 5-10 km 33,8% Beskæftigede efter pendling - Region Hovedstaden km 1,8% km 4,1% Ingen pendling 5,4% Over 50 km 3,2% km 8,5% km 21,1% 5-10 km 23,3% Indtil 5 km 32,7% Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca i Der er primært kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det samlede antal erhvervsaktive borgere i Gentofte Kommune udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er ca beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og ca hovedsageligt beskæftiget i resten af Hovedstadsregionen. Omkring har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Både indpendling og udpendling er svagt stigende gennem de sidste par år. 37

38 Indpendling efter branche - Gentofte Kommune Offentlig administration, undervisning og sundhed 34,6% Finansiering og forsikring 4,8% Handel og transport mv. 18,4% Bygge og anlæg 2,6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 9,0% Erhvervsservice 21,4% Ejendomshandel og udlejning 1,7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,0% Kultur, fritid og anden service 4,4% Udpendling efter branche - Gentofte Kommune Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,7% Finansiering og forsikring 7,3% Handel og transport mv. 20,6% Bygge og anlæg 2,0% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7,9% Erhvervsservice 15,6% Ejendomshandel og udlejning 2,1% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,2% Kultur, fritid og anden service 5,2% 38

39 Udvikling i ind- og udpendling til/fra Gentofte Kommune Udvikling i ind- og udpendling i Gentofte Kommune Udvikling i ind- og i Antal personer (dagligt) Antal personer (dagligt) Indpendling: I alt Udpendling: i alt Indpendling: I alt Udpendling: i alt Erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche Offentlig administration, undervisning og sundhed 29,8% Finansiering og forsikring 6,1% Handel og transport mv. 20,2% Bygge og anlæg 2,4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6,5% Erhvervsservice 17,5% Ejendomshandel og udlejning 2,2% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,2% 39

40 STYRING I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget og kommuneplanlægning. Målområder og bevillinger Aktiviteterne i Gentofte Kommune er opdelt på 8 målområder med tilhørende bevillinger. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Mål Et mål er et udtryk for, hvilket resultat og virkning der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter i naturligt sammenhængende grupper. Nogle målområder går på tværs af bevillinger. Bevillinger Bevillinger opdeler budgettet på formål. Målområderne og bevillingerne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. 40

41 Styringshierarki: Målområder og bevillinger Vision for kommunen Tværgående politikker og strategier Kommunalbestyrelsen Bevillingshaver Målområde Vision og mål Teknik og Miljø Kultur, Unge og Fritid Børn og Unge Borgere med handicap mv. Arb. marked og overførselsindk. Forebyggelse, rehabilitering og pleje Administration mv. Beredskab Bevilling Økonomisk ramme Forsyning Park og Vej/ Klima mv. Kultur Unge Fritid Skole og Fritid Dagtilbud For småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme Borgere med handicap mv. Sociale institutioner Forebyggelse, rehabilitering og pleje Arb. marked og overførselsindk. Administration mv. Beredskab I Gentofte Kommune er det Kommunalbestyrelsen, som er bevillingshaver for alle driftsbevillinger. Der er i alt 14 bevillinger, jf. figuren. Bevillingerne bliver givet som nettobevillinger. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet en eller flere bevillinger med et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan det samlede driftsbudget skal fordeles på bevillinger og har desuden kompetencen til at omplacere mellem bevillinger. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem bevillinger af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på de forskellige bevillinger. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men alene en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. I forbindelse med budgetvedtagelsen gives der anlægsbevilling til en række tilbagevendende anlægsprojekter og -puljer. Intern styring af områder og institutioner Institutioners og områders ansvar for og kompetence i forhold til økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder, at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsstyring og overførselsadgang. 41

42 MÅL OG ØKONOMI På de følgende sider er der for alle kommunens målområder beskrevet visioner og mål for området sammen med den økonomiske ramme for området. Jf. det foregående afsnit er der for hvert målområde en eller flere bevillinger, som er bindende for administrationen. I beskrivelsen på de følgende sider indgår endvidere det overordnede budgetgrundlag i form af en række nøgletal. Yderligere nøgletal om Gentofte Kommune kan ses på kommunens hjemmeside. Oversigten neden under viser fordelingen af kommunens driftsbudget på de enkelte bevillinger og målområder. I Mål og økonomi er opstillet mål for alle målområder sammen med den økonomiske ramme for området. Målområder og driftsbevillinger (nettobevilling i fed) Oprindeligt årsbudget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Beløb i kr Målområde Bevilling Teknik og Miljø Forsyning Park og Vej/Klima, Natur og Miljø Kultur-, Unge- og Fritid Kultur Unge Fritid Børn og Skole Skole og Fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Borgere med handicap, psykisk sygdom Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte og socialt udsatte Forebyggelse, rehabilitering og pleje Forebyggelse, rehabilitering og pleje Arbejdsmarked og overførselsindkomster Arbejdsmarked og overførselsindkomster Politisk ledelse og administration Politisk ledelse og administration Beredskabet Beredskabet Driftsbevillinger i alt

43 TEKNIK OG MILJØ VISION I dialog med borgere og brugere skaber Gentofte Kommune omgivelser for menneskers udfoldelse ved at udvikle infrastrukturer, grønne ressourcer og fysiske rammer med fokus på bæredygtighed, æstetik, trivsel og sikkerhed. FORSYNING Affald og Genbrug I 2017 arbejder Affald og Genbrug fortsat med fokus på genanvendelse og optimering af indsamlingen af husstandenes affaldsressourcer, som glas, papir, pap, plast, metal og farligt affald. Samtidig undersøges hvordan storskraldsordningen kan optimeres, og hvordan der bedst informeres om retningslinjer for sortering og anvendelse af ordningen. Hos etageejendommene fortsætter udrulningen af individuelle affaldsløsninger med beholdere til genanvendeligt affald og miljøskabe til kemikalierester. Udrulningen er en løbende proces der foregår i dialog med de enkelte ejendomme. Inden udgangen af 2017 vil alle de etageejendomme der ønsker det have fået de nye løsninger. I 2017 vil øget affaldssortering spille en større rolle i kommunens egne bygninger og institutioner. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Forsyningsområdet omhandler: Affald og genbrug: < 1 genbrugsstation < 130 standpladser til glas- og aviskuber, heraf en med nedgravet kube til glas og papir. < 60 af standpladserne har batterikuber, 7 har kuber til plast og metal < Afhentning af dagrenovation, genbrugsbeholder til papir og glas, plast, metal, miljøboks, storskrald og haveaffald fra ca enfamilieboliger samt lignende ordninger fra ca etageboliger. < Kompostbeholdere til grønt affald til rådighed for husstande i villaer og rækkehuse Fjernvarme: < Mere end 100 km fjernvarmeledninger < 3 vekslerstationer < 3 spidslaststationer < De seks stationer har en samlet effekt på ca. 200 MW Desuden afprøves nye innovative værktøjer, der kan optimere indsamlingen af affald i byen, herunder solcelledrevne skraldespande, der komprimerer affaldet, og nedgravede affaldssystemer. Specielt vil de nedgravede systemer, både i bybilledet og inde på private etageejendomme, være et fokusområde i På genbrugsstationen arbejdes der også med at få mest muligt affald sendt til genanvendelse. I er projektet Fra garage til Genbrugsstation gennemført. Et projekt der har til formål at motivere borgerne til i større grad at sortere genanvendeligt affald korrekt. Resultater fra dette projekt, skal i 2017 bidrage til yderligere at øge genanvendelsesprocenten. Genbrugsstationen skal i endnu højere grad kommunikere om affaldsordninger, oplysning om genanvendelse med mere. Undervisningstilbuddene i affald, miljø og ressourcer for skoleklasser og børnehaver på genbrugsstationen fortsætter. Med Kend dit affald, Papirværksted og Ren By Hver Dag, får børnene blandt andet et indblik i nedbrydning af forskellige affaldsmaterialer og hermed konsekvenserne af at henkaste affald i naturen og byen. Nye læringstilbud udvikles løbende, og i 2017 arbejdes der på at udvikle et forløb om affald i gamle dage. Kompostordningen fortsætter i Ordningen stiller beholdere til rådighed til hjemmekompostering af husstandenes grønne mad- og haveaffald. I foråret 2017 gennemføres der som tidligere år Grøn Dag på genbrugsstationen, hvor der uddeles kompostbeholdere og orme. Samtidig giver Grøn Guide gode råd om hjemmekompostering. 43

44 Ren by hver dag Gentofte Kommune gør en ekstra indsats for at sikre, at kommunen fremstår ren og pæn hele året. Kampagnen Ren By Hver Dag handler også om, hvordan borgere, virksomheder, institutioner, foreninger og interesseorganisationer kan tage et medansvar, rydde op efter sig selv og være med til at forebygge affald, så borgere og kommune i fællesskab bidrager til, at pladser, gadeforløb, parker, strande, havne og bygninger er indbydende at opholde sig i. Ren By Hver dag er en overordnet ramme, der rummer både eksisterende og nye initiativer. I arbejdes med forskellige kampagner, der har til formål at engagere borgere, erhvervsdrivende og frivillige i at gøre en Ren By-indsats. Her tages blandt andet temaerne storskrald, ren strand, hundeefterladenskaber og cigaretskodder op. I foråret 2017 har alle kommunens villaer rækkehuse modtaget en ny separat beholder til indsamling af plast- og metalaffald. Genbrugsstationens læringsrum bliver flittigt brugt af kommunens skoler og institutioner. 44

45 Udbygning af fjernvarmenettet fortsættes i Fjernvarme I 2017 udbygges fjernvarmenettet fortsat forskellige steder i kommunen. Det giver flere borgere mulighed for billig og miljørigtig fjernvarme, og dermed for at være med til at nedsætte CO2-udledningen i kommunen. Ud over den mindre CO2-udledning giver udbygningen af fjernvarmenettet også store energibesparelser. Udrulningen af fjernvarmen er en stor succes. På de veje hvor fjernvarmen udbygges, ligger tilslutningsprocenten omkring de 80 %. Det er en meget høj tilslutningsprocent, som viser at borgerne er interesseret i at få fjernvarme og dermed være med til at mindske CO2-udledningen. Alene i 2017 forventes energibesparelsen ved årets udbygning at svare til varmeforbruget i ca. 500 standardhuse.. I 2017 vil der ud over udbygningen af fjernvarmenettet blive arbejdet på udnyttelse af energi og ressourcer på tværs af kommunegrænserne, så Gentofte Kommune også aktivt kan være en del af omstillingen til fremtidens energisystem. Gentofte Kommune er medejer af Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og arbejder her igennem på, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmen øges, så CO2- udledningen fra fjernvarmen i kommunen kan blive endnu lavere. Dette vil bl.a. ske ved yderligere anvendelse af biomasse til produktion af fjernvarme. 45

46 PARK OG VEJ De grønne ressourcer i Gentofte Kommune er beskrevet i Grøn Strukturplan. Parkerne skal udvikles og vedligeholdes på en skånsom og hensigtsmæssig måde, med respekt for forskellige funktioner og ønsker til brugen af kommunens grønne områder og strande. Indsatsen planlægges og prioriteres, så områderne tilbyder varierede rekreative oplevelses muligheder for alle. Udviklingen sker i samarbejde med borgerne, fritidsklubberne, grundejerforeninger m.fl. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Inden for Park og Vej varetages udvikling, vedligeholdelse og drift af: < Grønne områder og kirkegårde < Veje, fortove og cykelstier < Skovshoved og Hellerup Havn < Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Endvidere varetager Park og Vej følgende centrale opgaver: < Udarbejdelse og udmøntning af Trafiksikkerhedsplaner < Koordinering af kollektiv trafik < Vintervedligeholdelse < Begravelser (drift af kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegårde). På kommunens kirkegårde arbejdes der fortsat med at sikre de besøgende gode oplevelse af kirkegården som et fredfyldt sted. Kirkegårdene skal fortsat kunne bruges som lokale åndehuller med grønne rekreative områder, under hensyntagen til den primære funktion. Klimatilpasning I de kommende år vil der i henhold til Spildevandsplan i samarbejde med Nordvand gennemføres klimasikring af bl.a. Gentofterenden og Mosegårdskvarteret, for dermed at kunne forebygge oversvømmelse, og samtidig sikre naboerne rekreative kvaliteter og naturoplevelser. Trafik og infrastruktur I 2017 vil der fortsat ske renovering af kommunens veje, cykelstier, fortove, broer og tunneler. Arbejdet sker i tæt koordination med Nordvands renovering af vand- og kloakledninger samt fjernvarmeudbygning. Med afsæt i Trafikpolitik 2009 udarbejdede opgaveudvalget Trafik sikker i byen i 2016 forslag til Trafiksikkerhedsplan , som derefter blev vedtaget i kommunalbestyrelsen. Den nye trafiksikkerhedsplan sætter fokus på den gode trafikadfærd og borgernes rolle i trygheden på kommunens veje. Fremadrettet vil der blive arbejdet efter principperne: Fokus på adfærd, Samarbejde, Kommunikation, Viden, 1:1 Test og Prioritering. Gentofte Kommune deltager i det flerkommunale samarbejde om udbygning af et samlet pendler-venligt net af cykelstier supercykelstierne. I 2017 vil Allerødruten blive indviet. Allerødruten er i alt 30 km lang og forbinder København og Allerød gennem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Ruten forbinder bl.a. store arbejdspladser og studiesteder som eksempelvis DTU, IKEA og DONG. 46

47 Bellevue Strandpark set fra oven. 47

48 KLIMA, NATUR OG MILJØ Gentofte Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune og tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til internationale klimaaftaler. Tilbage i 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen Strategi for bæredygtig udvikling Denne strategi skal afløses af en ny strategi. Der er derfor nedsat opgaveudvalget Bæredygtigt Gentofte, som har til opgave at udarbejde forslag til en ny strategi for bæredygtig udvikling gældende for Opgaveudvalget skal formulere målsætninger inden for fokusområderne: Bæredygtig grøn by, Naturen som ressource, Grønt miljø og Borgeren som ressource. BESKRIVELSE AF OMRÅDET < Koordinering af indsatsen for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift og gennemførelse af borger- og virksomhedsrettede initiativer, som understøtter en bæredygtig adfærd < Koordinering af arbejdet for opnåelse af klimamål om reduktion af kommunens egen CO2 -udledning med 2 pct. om året og reduktion af udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 pct. i 2020 sammenlignet med < Koordinering af en tværgående indsats for at tilpasse kommunen til de klimaforandringer, der vil komme, i form af mere og kraftigere regn, øget havvandstand, højere temperatur samt mere og kraftigere vind. < Naturbeskyttelse, beskyttelse af grundvandsressourcen, forebyggelse af jordforurening samt miljøtilsyn. I Klimaplan , er vision og mål for kommunens klimaindsats blevet fastlagt. Denne udstikker rammerne for kommunens arbejde med at nedsætte udledningen af CO2 og imødegå klimaforandringerne, ligesom den udpeger konkrete indsatser for at opnå målene. Kommunen arbejder blandt andet med at udbygge fjernvarmen og energioptimere kommunens ejendomme, hvilket bidrager til opnåelse af mål om CO2 reduktion. Det overordnede mål i kommunens klimatilpasningsplan er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringer. I Spildevandsplan er afsat 476 mio. kr. til udbygning og renovering af kommunens spildevandssystem. Klimatilpasning indtænkes i kommunens planer og projekter (grønne områder, vejprojekter, byudvikling, kyst- og havneprojekter mm). Der er i klimatilpasningsplanen udpeget 9 risikoområder, og Kommunen og Nordvand er i gang med indsatser i disse områder. Borgerne har taget opfordringen om at håndtere regnvand på egen grund til sig. Alene i 2015 har 981 afkoblet deres regnvand (baseret på udbetalinger af tilslutningsbidrag). Målet om 900 afkoblinger i spildevandsplanens fireårige planperiode ( ) er således allerede nået. Grundvandsbeskyttelsen er en vigtig og central opgave for kommunen, da 85 pct. af kommunens drikkevandsforbrug hentes indenfor kommunens egne grænser. Kommunen har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet en Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse , som har til formål at sikre forbrugerne godt drikkevand også i fremtiden. 48

49 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Økonomisk, miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed indtænkes i opgaveløsningen lige fra planlægning til projekt, udførelse, drift og genanvendelse 2. Æstetik og klimatilpasning indtænkes i vedligeholdelsen og udviklingen af kommunens fysiske rammer 3. De fysiske rammer og infrastrukturer indrettes, så borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert 4. Byens rum indrettes, så de fremmer borgeres og brugeres muligheder for fysisk og rekreativ udfoldelse og trivsel 5. Borgere og brugere inddrages løbende i opgaveløsningen herunder via digitale medier 49

50 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fjernvarme Affald og Genbrug Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Park og Vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Kollektiv trafik Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Natur og Miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Myndighedsopgaver Administration af myndighedsopgaver Grøn guide Rottebekæmpelse Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

51 INVESTERINGER Forsyning Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Park og Vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Klima, Natur og Miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer BUDGETGRUNDLAG Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne godkendes af Kommunalbestyrelsen. Forsyningen skal hvile i sig selv over en årrække. Budgetgrundlaget på det skattefinansierede område er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger 51

52 Nøgletal Regnskab Regnskab Budget Budget (Beløb er i 2017-priser) Nettodriftsudgift pr. indbygger kr. skattefinansieret Drift af Vej, pr. indbygger, kr Heraf vejbelysning Heraf kollektiv trafik Heraf vintertjeneste Drift af Park pr. indbygger, kr Drift af Kirkegårde pr. indbygger, kr Drift af Klima, Natur og Miljø pr. indbygger, kr Drift af Havne pr. indbygger, kr Samlede affaldsmængder, ton pr. år Solgt fjernvarme (graddagskorrigeret), TJ pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger skattefinansieret, pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger takstfinansieret, pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger i alt, pr. år Anlæg - renovering af veje, m. pr. år Anlæg - renovering af fortove, m. pr. år Anlæg - renovering af cykelstier, m. pr. år Anlæg - nye cykelstier, m. pr. år

53 KULTUR, UNGE OG FRITID VISION Alle borgere oplever åbne fællesskaber, der giver glæde, udvikling og mangfoldighed BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Kultur, Unge og Fritid arbejder i 2017 efter en fælles vision og fire overordnede mål for at udvikle et relevant, attraktivt og mere sammenhængende tilbud for borgerne. Samlet set kendetegnes Kultur, Unge og Fritid af et tæt samarbejde med en lang række aktører, herunder en bred vifte af decentrale og selvejende institutioner, foreninger, frivillige og aktive borgere. Borgerinddragelse og tværgående samarbejde er af afgørende betydning for, at Kultur, Unge og Fritid kan realisere de politiske mål og udvikle målområdet til glæde for borgerne. Deltagere i fællesskaber Fællesskaber har stor indflydelse på det enkelte menneskes udvikling, identitetsdannelse og forståelsen af omverdenen. Kultur, Unge og Fritid fortsætter i 2017 arbejdet med at skabe muligheder for, at borgerne kan deltage aktivt i idræts- og fritidslivet og involveres som deltagere i fællesskaber, der kan understøtte det enkelte indvids udvikling som menneske og aktiv borger. Kultur, Unge og Fritid spiller en vigtig rolle i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte ved at bidrage til, at de hurtigt kan blive aktive deltagere i nye og eksistesterende fællesskabert. POLITISKE MÅL Kultur, Unge og Fritid arbejder for, at Alle borgere har mulighed for at udvikle sig som mennesker og deltagere i fællesskaber Alle børn og unge udvikler deres personlige, faglige og sociale kompetencer Alle borgere oplever fleksible tilbud, der skaber glæde og mangfoldighed Alle borgere møder muligheder for dialog og samskabelse Børn og unge Kultur, Unge og Fritid har fokus på udvikling af børn og unges personlige, faglige og sociale kompetencer. Her spiller interessefællesskaber sammen med aktiviteter, der kan stimulere udviklingen af børn og unges kompetencer. Samarbejdet med dagtilbud og skole er helt centralt, hvis alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle sig i mødet med kultur- og fritidstilbud som en del af deres hverdag. Principperne for Åben Skole og valgfagsordningen for klassetrin skal udvikles i Når Kultur, Unge og Fritid skaber værdifulde oplevelser for, med og af børn og unge, danner det samtidigt grobund for et varigt, aktivt engagement i kultur- og fritidslivet. Workshop på Tranen med elever fra Ordrup Skole. 53

54 Fleksibilitet og mangfoldighed Kultur, Unge og Fritid skal imødekomme borgernes ønsker om mangfoldige tilbud og behov for fleksibel adgang til områdets faciliter. Mulighederne for selvbetjening skal udvikles og borgerne skal generelt understøttes i selv at tage initiativer og bruge faciliteterne på egen hånd. Dannelse og identitet Kulturen gør noget ved os som mennesker. Vi bevæges, inspireres og anfægtes. Kulturen giver anledning til debat, indsigt og læring. Kulturen fortæller vores fælles historie samtidig med, at den afspejler mangfoldighed og indrammer den lokale egenart. I et dannelsesperspektiv er kunst og kultur vigtige. Kultur, Unge og Fritid fortsætter i 2017 med at arbejde for et tættere og mere integreret samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund. Kulturkskolernes samarbejde med skolerne om kulturpakker og musikundervisning er et godt afsæt for udvikling af samarbejdet mellem skole og kultur. Kultur, Unge og Fritid inviterer skolerne til et samarbejde, hvor kulturen integreres som en naturlig del af udviklingen af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer, samt initierer, at kulturinstitutionerne bruges som rum for læring. At lære at læse og skrive bygger på det lille barns leg med lyde, bogstaver og ord, og bibliotekerne vil i 2017 have et særligt fokus på at samarbejde med daginstitutioner og skoler om sprogstimulering og læseindlæring. Gadeteater Kultur & Festdage Sammen om tilbuddet Kultur, Unge og Fritid skal fortsat udvikle borgernes muligheder for og lyst til at engagere sig, til selv at tage initiativer og tage ansvar for sig selv og for hinanden i de fællesskaber, de indgår i. Kultur, Unge og Fritid har et løbende fokus på kvalitet, og udvikler aktiviteter og rammer i dialog og samarbejde med borgerne. Om det er ønsket om at udvikle borgerdrevne aktiviteter, eksempelvis i form af nye interessefællesskaber og begivenheder, eller foreninger, der har brug for en hjælpende, administrativ hånd, indgår Kultur, Unge og Fritid i aktiv dialog med borgerne om sammen at skabe og realisere de ønskede tiltag. Kulturen er åben I 2017 skal kendskabet til og brugen af nøglebibliotekerne i Jægersborg, Vangede, Gentofte og Dyssegård yderligere udbredes. Derudover fortsætter arbejdet med også at omdanne biblioteket i Ordrup til nøglebibliotek. Endelig skal det i 2017 tages beslutning om, hvordan Jægersborg Bibliotek skal indrettes for at skabe bedre rammer for borgernes aktiviteter i lokalområdet. Potentialet i at arbejde med adgangen til og brugen af kulturinstitutionerne gælder ikke kun bibliotekerne. Derfor vil Kultur, Unge og Fritid i 2017 understøtte, at de øvrige kulturinstitutioner også udnytter rammerne på nye måder, som f.eks. når Bellevue Teatret åbner for koncertoplevelser, Gentofte Kino transmitterer operaforestillinger og tilbyder kulturelle aktiviteter, og når festivalerne inviterer til ballet eller opera i Bernstorff Slotshave. KULTUR Gentofte Kommune er kendetegnet ved et rigt og mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre og imødekommer forventningerne om kvalitet, alsidighed og tilgængelighed. Sammen om kulturen I dag fungerer kulturinstitutionerne i stigende grad som kulturelle mødesteder med arrangementer og aktiviteter for alle borgere. Bibliotekerne har udviklet sig til en kulturel platform, hvor borgerne engagerer sig i udviklingen af de kulturelle aktiviteter. Kultur, Unge og Fritid fortsætter i 2017 arbejdet med at inddrage borgerne i aktiv dialog, herunder med fokus på at understøtte borgernes og de enkelte bydeles egne initiativer. I 2017 vil der være vægt på at udvikle og skabe interessefællesskaber, som også kan tiltrække nye målgrupper. BESKRIVELSE AF KULTUR Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: < Gentofte Hovedbibliotek med Lokalhistorisk Arkiv og Tranen samt fem bydelsbiblioteker i Ordrup, Gentofte, Dyssegård, Jægersborg og Vangede < Kulturskolerne < Festivalerne: Kultur & Festdage, Sommerjazz Gentofte, Golden Days Festival og GentofteNatten < Formidlingscenter Garderhøjfortet < Centralbiblioteket for Region Hovedstaden Endvidere ydes tilskud til og samarbejdes med: < Øregaard Museum < Gentofte Musikskole < Bellevue Teatret < Gentofte Kino 54

55 I 2017 vil der blive etableret en ny pavillon i Øregaardsparken, hvis fredningsmyndighederne godkender det. Pavillonen skal danne ramme om dukke- og animationsteater, men også musik og events kan indgå i et varieret sæsonprogram. For- og sensommer vil være de mest relevante aktivitetsperioder. I første omgang sættes aktiviteterne i gang for en treårig periode, hvorefter initiativet evalueres. Centralbibliotek Kultur, Unge og Fritid varetager efter kontrakt med Slots- og Kulturstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden for Region Hovedstaden. Centralbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne i Region Hovedstaden ved at indkøbe materialer, som det enkelte bibliotek ikke råder over samt ved at tage initiativ til og iværksætte regionale samarbejder og styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. Initiativer I 2017 igangsætter Kultur, Unge og Fritid følgende initiativer: UNGE I 2016 vedtog en enig Kommunalbestyrelse En Ung Politik. Politikken er skabt via en bred inddragelse af unge med forskellige baggrunde og en lang række fageksperter. Den er målrettet unge, som enten bor eller tilbringer dele af deres hverdag i Gentofte Kommune. Det er en bred og varieret målgruppe med meget forskellige vilkår og forudsætninger for at trives. Kultur, Unge og Fritid har et særligt ansvar for at drive udviklingen og implementeringen af En Ung Politik. I 2017 vil Kultur, Unge og Fritid arbejde for at skabe sammenhæng, fremdrift og synlighed om den samlede ungeindsats på tværs af Gentofte Kommune. Det skal blandt andet ske ved at styrke det tværgående samarbejde med alle relevante aktører og - vigtigst af alt unge selv. Ungeinvolvering og samskabelse Ungeindsatsen skal styrke og støtte unge i at tage ansvar og få mest mulig indflydelse på eget liv. Her er det Kultur, Unge og Fritids opgave at arbejde videre med at designe og facilitere nye metoder for invovlering af og samskabelse med unge. Indrette Ordrup Bibliotek som nøglebibliotek Udarbejde beslutningsgrundlag for nyindretning af Jægersborg Bibliotek Etablere pavillion til dukke- og animationsteater i Øregaardsparken Støtte børns læsekompetence ved at knække læsekoden, fastholde læselysten og støtte svage læsere Udvikle af bydelsbibliotekerne i dialog med borgerne Tilbyde sprogtræning og kulturmøder til flygtninge I 2017 udvikler Kultur, Unge og Fritid et stærkere og mere sammenhængende tilbud til unge i deres frie tid. Med afsæt i erfaringerne fra Ungelounge, Musikbunkeren og Det Grå Pakhus udvikles fritidstilbuddet i højere grad i retning af samskabende interessefællesskaber. Der etableres i 2017 en ungelounge i Gentofte Sportspark ligesom Kultur, Unge og Fritid skal imødekomme unges efterspørgsel af flere tilbud, baseret på deres egne ønsker og initiativer. En Ung Politik består af fem pejlemærker for et godt ungeliv, hvor alle unge trives og får den bedste start på uddannelse, arbejdsliv og et godt voksenliv. Gentofte Streetfestival. Foto: Jesper Villadsen Stå stærkt Unge skal gives modet til at definere sig selv, udvikle egen identitet og egne ambitioner Fri fremtid Unge skal vejledes og inspireres til at træffe selvstændige valg om uddannelse og arbejdsliv og gøres bevidste om, at mål og drømme kan ændre sig undervejs Forskellige sammen Unge skal have mulighed for at være en del af rummelige fællesskaber, hvor den enkelte bliver set, hørt og respekteret Alle i tale Unge skal engageres i samarbejdet baseret på tillid, ærlighed og tydelighed Ingen alene Unge skal have nem adgang til vejledning og støtte, hvis livet bliver svært 55

56 Rummelige fællesskaber Unges kompetencer udvikles og udfordres i samspil med andre, derfor er det centralt, at alle unge indgår i fællesskaber. I 2017 har Kultur, Unge og Fritid særligt fokus på at skabe muligheder for, at børn og unge kan deltage i fællesskaber. Musikbunkeren er et brugerstyret øvelokalefællesskab, hvor musikken er omdrejningspunktet. I 2017 ønsker Musikbunkerens medlemmer blandt andet at udvikle de fysiske rammer, så de i højere grad understøtter medlemmernes behov og muligheder for at mødes. Derudover skal der være flere arrangementer, der kan åbne Musikbunkeren for andre unge, og som kan synliggøre og udvikle kendskabet. Det Grå Pakhus, som danner rammen for kreative aktiviteter i sommermånederne, åbnede i 2016 og er under opbygning i tæt samarbejde med en gruppe unge. I 2017 synliggøres og konsolideres tilbuddet. Konkret arbejder de unge brugere på at opbygge kendskabet til Det Grå Pakhus som et sted, der opbygges i fællesskab. Potentialer og uddannelse Alle unge skal have de bedste muligheder for at udvikle deres potentialer. Det er afgørende, at unge er motiverede for og har lyst til at lære. Ungdomsskolen spiller en central rolle i arbejdet med at gøre unge uddannelsesparate. Kultur, Unge og Fritid bidrager i 2017 med at understøtte nytilkomne flygtninges trivsel og integration ved at tilbyde dem muligheder for at blive en del af et udviklende og meningsfuldt kultur- og fritidstilbud. Ungdomsskolen har en særlig udfordring med at udvikle nytilkomne borgeres sprog- og læringskompetencer. Kultur, Unge og Fritid er en vigtig aktør i udviklingen af børn og unges personlige, faglige og sociale kompetencer. I 2017 fortsætter samarbejdet om Åben Skole og ambitionen om at understøtte unges bevidste valg af uddannelse og arbejdsliv ved at inddrage mere virkelighed i undervisningen. Det skal blandt andet ske ved at udvikle valgfagsordeningen og implementere portalen, Skolen i virkeligheden. BESKRIVELSE AF UNGE Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: < Ungdomsskolen bestående af: 10. klassecenter, VITO, specialpædagogiske tilbud, Ung Fritid (ungdomsklubber, ungelounges, fritidsundervisning og matrikelløse aktiviteter) < Ungekultur < Musikbunkeren < Det Grå Pakhus < Streetfestival < Børnekultur Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for at drive udviklingen af en mere sammenhængende ungeindsats med afsæt i EN UNG POLITIK. Initiativer I 2017 igangsætter Kultur, Unge og Fritid følgende initiativer: Understøtte implementeringen af En Ung Politik Udvikle tilbuddene i unges frie tid Etable ungelounge i Gentofte Sportspark Styrke kommunikationen af tilbud for, med og af unge Udvikle samarbejdet om Åben Skole og Valgsfagsordningen, så indsatserne i højere grad imødekommer efterspørgslen på mere virkelighed i skolen Udvikle et relevant alternativ til Børnekulturugen, Søndagsværkstederne og Kulturpasset i dialog med kulturinstitutioner og borgere Styrke unge flygtninges uddannelsesparathed Læsekreds for unge på Hovedbiblioteket. 56

57 FRITID Gentofte Kommune vægter et sundt og aktivt fritidsliv. Der skal være let adgang til områder, der indbyder til bevægelse og målrettede idræts- og bevægelsestilbud for alle. Alle borgere skal kunne tiltrækkes og fastholdes i at udøve idræt og motion, fordi det i høj grad påvirker borgernes sundhed og udviklingen af personlige og sociale kompetencer. I 2017 afleverer Opgaveudvalget for Idræts- og Bevægelsespolitik deres forslag til en ny politik, der vil danne grundlag for arbejdet med idrætten fremadrettet. Fleksible muligheder Kultur, Unge og Fritid har fokus på at udvikle tilbud og rammer, så de imødekommer borgernes behov. Dette sker i en løbende dialog med børn, unge, dagtilbud, skoler, fritidstilbud og foreninger. Nye organiseringsformer og fleksible træningstider er eksempler på tiltag, der øger mulighederne for fleksibel brug af de eksisterende faciliteter. I 2017 vil Kultur, Unge og Fritid forsætte arbejdet med at inspirere alle borgere til at bevæge sig i hverdagen. Det skal ske ved at synliggøre nærområdets faciliteter og udvikle byens rum, så de inviterer til fysisk aktivitet. Ligeledes fortsætter arbejdet med at skabe fleksible idrætsaktiviteter for borgerne gennem Kom og vær med. BESKRIVELSE AF FRITID Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: < Gentofte Idrætsanlæg bestående af Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for implementeringen af Idræts- og Bevægelsespolitikken, Folkeoplysningspolitikken og Eventstrategien. I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud og faciliteter. Faciliteterne omfatter blandt andet: < 50 haller, idrætslokaler og gymnastiksale < 3 svømmehaller < 3 ishaller < 46 tennisbaner < 15 spejderhytter < 5 ridehaller og 5 udendørs ridebaner < En lang række boldbaner < En lang række klubhuse Herudover bidrager Kultur, Unge og Fritid til udviklingen af: < Fem idræts-gfo er < Idrætsskolen på Bakkegårdsskolen < Særlige idrætsgymnasieordninger på 4 gymnasier < Fodboldklassen Fulton GFO-svøm i Kildeskovshallen 57

58 Gentofte Sportspark blev indviet i 2016 Udvikling af kropslige kompetencer Kultur, Unge og Fritid vil i 2017 have fokus på at udvikle børn og unges kropslige kompetencer samt deres glæde ved og interesse for bevægelse. Konkret vil det ske gennem en fortsat udvikling af samarbejdet om og foreningernes engagement i Åben Skole. I 2017 arbejdes der desuden videre med at øge kvaliteten i idrætsundervisningen, blandt andet ved at tilbyde idrætslærerne tutorforløb for at øge deres kompetencer i specifikke idrætsgrene. Fritidslivets fællesskaber Kultur, Unge og Fritid har i 2017 fortsat fokus på at støtte borgere med særlige behov i at deltage i fritidslivets fællesskaber. Min Fritid støtter borgere med særlige behov til at overkomme de barrierer, der er i forhold til at deltage i fritidslivets fællesskaber. Foreningernes muligheder for at etablere nye tilbud til medlemmer med særlige behov skal udvikles. Kultur, Unge og Fritid vil konkret understøtte bedre idrætstilbud til børn og unge i udsatte positioner gennem dialog og samskabelse. Et mangfoldigt foreningsliv For at give alle borgere mulighed for et varieret idrætsog fritidsliv, vil der fremover blive sat særlig fokus på at inspirere og støtte de frivillige foreninger i at tilbyde begynderhold i alle aldre, enten som traditionelle foreningshold eller ved nye organisationsformer. Det skal være nemt at være frivillig leder og træner i de lokale foreninger. I den forbindelse er der de seneste år arbejdet målrettet med at lette de administrative processer i foreningerne. Konkret er der implementeret et nyt og forbedret online bookingsystem. Kultur, Unge og Fritid vil arbejde videre med støtte til de foreninger, der ønsker at arbejde systematisk med frivillighed. Unge talenter Udviklingen af sammenhæng mellem uddannelse, idrætsliv og hverdag for idrætstalenterne forsætter i 2017 på den etablerede idrætsskole og i de fire gymnasiers idrætstalentordninger. Gennem kommunens talentudviklingsprojekt og Kraftcenteret i sejlsport skal idrætstalenter have mulighed for at udvikle deres potentialer. De sidste års bestræbelser på at udvikle et godt talentmiljø har gjort, at vi i dag har mange foreninger og udøvere i kommunen, som præsterer på højeste niveau. Kultur, Unge og Fritid vil i 2017 fortsat støtte foreningerne i at videreudvikle talentudviklingsmiljøerne. Samarbejdet med Team Danmark er helt centralt i udviklingen af eliteidrætten. Kultur, Unge og Fritid vil arbejde på at fastholde Gentofte Kommunes status som Eliteidrætskommune og dermed forny aftalen med Team Danmark i Initiativer I 2017 igangsætter Kultur, Unge og Fritid følgende initiativer: Udvikle og påbegynde implementering af ny Idræts- og Bevægelsespolitik Etablere åben hal i Ordrup Udvikle foreningernes engagement i Åben Skole Skabe fleksible tilbud gennem Kom og vær med Inspirere foreninger til etablering af begynderhold i alle aldre Lette flygtninges indgang til foreningslivet Indgå aftale med Team Danmark om at forsætte som Eliteidrætskommune 58

59 Økonomiske driftsrammer Kultur Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Biblioteker Andre kulturelle opgaver Musikskolen Kulturskolerne Museer Teatre Biografer Udgifter Indtægter Netto Unge Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Ungdomsskolen klassecenter Ung Fritid Tværgående indsatser Udgifter Indtægter Netto

60 Fritid Hele Regnskab Budget Budget Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Idrætsfaciliteter for børn og unge Investeringer Budgetoverslag Udgifter Indtægter Netto Kultur Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Unge Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Fritid Hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

61 Budgetgrundlag Budgetterne for Kultur, Unge og Fritid er rammestyrede Nettodriftsudgifter pr. indbygger for Kultur Nøgletal for Kultur (Beløb i niveau) Regnskab Regnskab Budget Budget Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr Biblioteker Museer Biograf Teater Musikskolen Anden kulturel virksomhed Kulturskolerne Gentofte Bibliotekerne (Antal) Udlån af fysiske materialer pr. indbygger 11,0 11,0 11,0 10,5 Udlån af digitale ressourcer per indbygger 1,9 0,9 3,0 3,0 Antal besøgende på bibliotekerne Antal arrangementer/antal deltagere til biblioteksarrangementer 877/ / / /