Dansk traditionel folkemusik i grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk traditionel folkemusik i grundskolen"

Transkript

1 Eksamensopgave PD i musik - Modul 1 Musikpædagogik. Dansk traditionel folkemusik i grundskolen JCVU Februar 2006 Udarbejdet af Ole Jensen Vejleder: René Christoffersen

2 Indhold 1 Indledning og problemformulering 1.1 Emnebegrundelse 1.2 Problemfelt 1.3 Emneafgrænsning 1.3 Konkret problemstilling 1.4 Metode 2 Teorier om dannelse i flg. Klafkis gruppering 2.1 Material 2.2 Formal 2.3 Kategorial 2.4 Kritisk 2.5 Opsamling 3 Zoltá Kodály 3.1 Kodály musikpædagogiske filosofi 3.2 Kodály og folkemusikken 3.3 Opsamling 4 Traditionel folkemusik 4.1 Tradition 4.2 Traditionel folkemusik som et værk 4.3 Traditionel folkemusik som en skabende proces 4.4 Traditionsstyring eksemplificeret ved sanglege 4.5 Traditionens styrke 4.6 Definition 4.7 Modersmål 4.8 Opsamling 5 Kirken og folkemusikken 6 Traditionel folkemusik i grundskolen i Danmark 6.1 Folkelig sang 6.2 Dans 6.3 Opsamling 7 Pædagogiske retninger og forsøg i relation til problemfelt 7.1 Reformpædagogikken 7.2 Kodály i Danmark, Toksværd-forsøget 7.3 Opsamling 8 Konklusion 9 Litteratur 2

3 Dansk traditionel folkemusik i grundskolen 1. Indledning og problemformulering 1.1 Emnebegrundelse I globaliseringens tidsalder bliver vi bombarderet fra alle sider med kultur fra hele verden. Dels gennem en hastigt voksende globaliseret medieindustri, dels gennem mødet med mennesker fra andre lande. Vi rejser mere og mennesker flytter rundt mellem lande, af egen drift, eller som flygtninge fra krig og fattigdom. Ikke mindst kommende generationer bliver stillet overfor udfordringer, som tidligere generationer slet ikke har kendt til og dermed heller ikke har udviklet metoder og omgangsformer til at tackle på en fornuftig måde. Ikke mindst dannelsesprojektet kommer på en prøve. Drejer det sig om at fastslå en ny kulturel identitet som verdensborger, eller drejer det sig om at dyrke sine egne rødder som et værn mod udefrakommende påvirkninger. Begge tendenser ses i tiden. En tredje mulighed er at bruge sin egen kulturelle forankring som den platform, hvorudfra man kan få indsigt i, byde velkommen til, og tage del i den nye verden. Som udøvende folkemusiker har jeg ved flere lejligheder rejst i Nord- og Sydeuropa og Kina og har her haft lejlighed til at møde fremmed folkemusik på hjemmebane. Ved en sådant møde er det interessant at sammenligne sin egen musik med fremmed musik, udveksle og diskutere det med hinanden. Netop det dybe kendskab til egen musik, sit musikalske modersmål, sætter en i stand til at høre og se forskelle og ligheder og, i sidste ende, forstå fremmed musik. 1.2 Problemfelt Om folkeskolens formål hedder det bl.a.: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer (bekendtg. nr. 870 fra 2003) Til den danske kultur (såvel som til andre kulturer) hører den traditionelle folkemusik. Der er, mener jeg, nogle særlige aspekter ved netop denne musikalske udtryksform, som gør den central i forhold til det musikalske modersmål. Derfor er det interessant at se på hvilken rolle den traditionelle folkemusik har, eller kan have, i forhold til dannelsesprojektet. 1.3 Emneafgrænsning Jeg vil fokusere på traditionel folkemusik i forhold til sang- og musikundervisning i folkeskolen i Danmark. Til sammenligning kan andre skoleformer såvel som erfaringer fra andre lande inddrages. Emnet belyses i såvel nutidigt som historisk perspektiv. Begrebet traditionel folkemusik forstås udfra en musiketnologisk definition. 3

4 1.4 Konkret problemstilling Hvorfor bør dansk traditionel folkemusik indgå i musikundervisningen i grundskolen? Hvordan kan dansk traditionel folkemusik indgå i musikundervisningen i grundskolen? 1.5 Metode Spørgsmålet søges belyst ved en teoretisk fremstilling og diskussion af forskellige dannelsesteoretiske positioner med udgangspunkt i Klafkis gruppering. Fremstilling og diskussion af begrebet tradition. Fremstilling og diskussion af væsentlige musikpædagogiske retninger og systemer (Reformpædagogikken og Kodály). Fremlæggelse og analyse af officielle bestemmelser og retningslinier for sang- og musikundervisningen. 4

5 2. Teorier om dannelse i flg. Klafkis gruppering 2.1 Material dannelse Material dannelse tager udgangspunkt i materialet. Indenfor vores problemfelt taler vi altså om opdragelse til musik. Klafki opererer ydermere med to undergrupper Dannelsesteoretisk objektivisme Forestillingen om at der eksisterer en objektiv, saglig beskrivelse af vores musikkultur. Hvilke toner findes der, hvordan er musik formmæssigt bygget op, hvilke værker findes, hvordan bruges musik osv. Et stadigt voksende musikmateriale, bare inden for vores kultur, gør at man fra starten er nødt til at foretage en udvælgelse. Man må opstille et udvælgelseskriterium, hvilket vanskeligt kan defineres objektivt. For traditionel folkemusiks vedkommende, rejser det bl.a. en række problemer i forhold til f.eks. tonalitet og form, hvad er rigtigt og hvad er forkert Klassisk dannelse Forestillingen om at der eksisterer en samling af musikfrembringelser, som ideelt beskriver det bedste og/eller det vigtigste i vores kultur. En samling af forbilleder som alle bør kende til og tage ved lære af. Det er denne tænkning der lægger til grund for tidens optagethed af kulturkanoner. Indenfor musik eksisterer der nu en række officielle kanoner for partiturmusik, højskolesange og populærmusik, som en række eksperter har udvalgt. Ideen er ikke ny, man har til alle tider lavet kanoner, hitlister og hvad ville du tage med på en øde ø -leg. Undervisningsvejledninger for folkeskolen gennem tiderne har altid givet mere eller mindre konkrete anvisninger indholdet i musikundervisningen. Skønt denne tænkning antyder en slags eviggyldiggørelse af visse kulturelle frembringelser, er resultatet i høj grad bestemt af konteksten og historien. Det er med nutidens øjne man ser på fortidens frembringelser. En kanon peger på den ene side bagud, et produkt skal have haft en vis levetid for at kunne bevise sin værdi. På den anden side peger den fremad, man fremhæver kultur med indhold og udtryk, som går i en bestemt retning, også i forhold til et tilhørsforhold i meningsspektret. Eksempelvis var der i højskolesangbogen fra 1974 mange engelsksprogede sange som følge af de forudgående årtiers internationale kulturelle orientering. Udgaven fra 1989 indeholdt derimod et større antal danske og nordiske sange, som følge af det forudgående årtis debat om, og indlemmelse i, EU. 2.2 Formal dannelse Formal dannelse tager udgangspunkt i mennesket og i hvordan det kan formes og blive i besiddelse af bestemte egenskaber. Inden for vores problemfelt taler vi om opdragelse gennem musik. Også her opererer Klafki med to undergrupper. 5

6 2.21 Funktionel dannelse Det er ikke indholdet der her er det væsentlige, men det at udvikle evner for kreativitet, æstetisk følelse, fantasi m.v. Musikundervisning i skolen i dag hører til de såkaldte kreative fag. Man forestiller sig at disse fag kan udvikle vores kreative evner, således at vi bliver i stand til at indgå i et samfund der ændrer sig hele tiden. Inden for denne tænkning nævnes også udvikling af koncentrationsevne, hukommelsesevne, sanseevne. Alle evner som andre skolefag ville kunne profitere af, man taler om en transfereffekt. Der er lavet forsøg i Danmark over denne eventuelle effekt (Østrigsgade- og Toksværdforsøget) med positivt udfald. Men resultaterne har dog ikke været så overbevisende at det har givet anledning til generelle ændringer i vægtningen af fagenes timetal. (Se kap. 7) Den reformpædagogiske retning (f.eks. Bernhard Christensen, Astrid Gøssel, Jytte Rahbek, Leif Falck) tager udgangspunkt i et formalt/funktionelt dannelsessyn. Her fokuseres på udvikling af rytmisk motoriske evner i forhold til musik af især afroamerikansk oprindelse, og på barnets evner til selv at skabe musik. (Se kap. 7) 2.22 Metodisk dannelse Klafki skriver om denne dannelse, at den skal føre til opnåelse og beherskelse af tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke, kort sagt: af metoder, ved hvilke det unge menneske kan tilegne sig mængden af indhold, når de senere livssituationer kræver det 1. I forhold til vores problemfelt drejer det sig også om f.eks. node- og partiturlæsning, indstuderings- og spilleteknik osv. med henblik på også at kunne analysere og fortolke musikken. Det vigtigste er ikke indholdet, men det at man får redskaber og metoder til at forholde sig til forskelligt indhold i forskellige kontekster. 2.3 Kategorial dannelse I forhold til musikundervisningen kan vi komme med følgende tænkte eksempel: Musiklæreren mener at eleverne skal lære en bestemt sang, fordi den hører til den nationale sangskat (klassisk material dannelsestænkning). Sangen indgår i et større musikværk, og eleverne må sætte sig ind i værkets form (objektiv material dannelsestænkning). Sangen indøves ved hjælp af solmisation, det er også godt for en anden gangs skyld (formal metodisk dannelsestænkning). Sangens indhold er svær at forstå. Eleverne opfordres til, udfra deres egen oplevelse af sangens indhold, at lave en ny tekst som fortæller en lignende historie. Sangen illustreres med improviseret dans, eller trommespil (formal funktionel dannelsestænkning). Musikundervisning i praksis kan ikke udelukkende gå ud fra et bestemt dannelsessyn. Der vil rejse sig mange spørgsmål og modkrav til både det ene og det andet. Klafki opstiller med baggrund i sine analyse af materiale og formale dannelsessyn en model for hvorledes dannelsen bør betragtes som en helhed. Det materiale objektive står i dialektisk forhold til de formale subjektive individorienterede. Når subjektet konfronteres med et objekt i form af f.eks. et stykke musik og forholder sig åbent, vil der indtræde en ny erkendelse. Subjektet forandres og vil møde et nyt objekt med en anden forståelse osv. Dette forhold kendes ligeledes som den hermeneutiske spiral. 1 Wolfgang Klafki: Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. Arnold Busck

7 Kategorisere vil sige, at tyde for at forstå. Kategorial dannelse kan beskrives som dannelse udfra en objektiv og subjektiv forståelse af verden. I sin udvikling af teorien indfører Klafki nye begreber (som ikke her vil blive uddybet): Elementar, fundamental, eksemplarisk dannelsesværdi. 2.4 Kritisk dannelse Teoretikere, fra især den såkaldte Frankfurterskole, opererer med et kritisk dannelsessyn. Mennesker socialiseres ind i den verden de lever i, og må, gennem dannelsen, forholde sig til de væsentlige problemstillinger i samfundet, som selvstændige, selvforvaltende, bevidstgjorte, ikkemanipulerbare mennesker. 2.5 Opsamling Klafklis beskrivelse og gruppering af forskellige dannelsessyn skaber overblik og er særdeles anvendeligt som værktøj, når man vil gå ind i musikfagets begrundelsesproblematik. I nærværende fremstilling og analyse vil vi især bruge sondringen mellem materiale og formal dannelsessyn. 3. Zoltán Kodály 3.1 Kodálys musikpædagogiske filosofi Kodály (Ungarn ) var komponist, kulturpolitiker, musikpædagog, musiketnolog og lingvist. Kodály foretog bl.a. sammen med Béla Bartók en omfattende indsamling af folkemusik i Ungarn. Han mente at den oprindelige ungarske folkemusik burde spille i en større rolle i musikopdragelsen og i musiklivet. Folkemusikken var i Ungarn omkring århundredeskiftet, trængt i baggrunden af verbunkos-musikstilen som kom fra Tyskland. Vi vil ikke længere være en musikalsk koloni. Vi er ikke længere tilfredse med at efterabe fremmede musikkulturer. Vi har vort eget musikalske budskab ( ) Vi ønsker at pleje den gamle skat og hvis lejlighed skulle gives os - at føje noget til. (s. 16.) 2 Han ærinde var at styrke den nationale bevidsthed gennem folkemusikken, som han sammenligner med modersmålet. (Material klassisk dannelse) Som i sprogundervisningen må man også i musikundervisningen begynde med et sprog. Derefter kan området udvides, først med beslægtet musik, senere med musik fra fjernere folkeslag. For at kunne blive internationalt sindede, må vi først tilhøre ét folk, hvis sprog tales korrekt, ikke dilettantisk. For at forstå andre folk, må vi først forstå os selv. Intet egner sig bedre til dette formål end folkemelodierne. Den bedste vej til kendskab til andre folk, er kendskabet til disse folks folkemelodiskat. (s.22) (Material metodisk dannelse) Han tillagde også musikopdragelsen andre formål: Hele personligheden påvirkes af musikkens menneskeformende kraft. Den værdifulde musik gør mennesket modtageligt for det smukke, former dets smag og menneskelige holdning (s. 23). 2 Alle sidehenvisninger i kapitlet om Kodály gælder: Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium

8 (Material funktionel dannelse) Kodály udviklede et omfattende pædagogisk system for musikundervisningen i Ungarn, startende fra børnehavealderen. Han tog udgangspunkt i ungarske folkesange (overvejende pentatone melodier) og som et vigtigt pædagogisk redskab, indførte han relativ solmisation med brug af håndtegn. Sangen var fundamentet for senere indføring i instrumentalspil. Tidligt i undervisningsforløbet indføres læsning af noder, hvilket er den naturlige følge af solmisation. Kodály ønskede ikke at undervisningen skulle stoppe ved den ungarske folkemusik. Andre landes folkesange skulle efterhånden inddrages, ligesom den internationale klassiske musik. Musikopdragelsen skulle danne grundlag for et verdensborgerskab. 3.2 Kodály og folkemusikken For Kodály var det afgørende at tage udgangspunkt i sit lands folkemusik. Et lands folkemelodier rummer et lands kulturelle sjæl. (s. 21) Kodály mente at kendskabet til folkemelodiernes pentatone skalaer var essentielt for at lære at synge rent og for senere at udvide med dur og mol skalaer og funktionsharmonik. Han tager således udgangspunkt i både et materialt og et formalt dannelsessyn. Folkemelodier er grundlaget for et lands musikkultur og de er en åndelig åbning mod de store værker. Den, der lytter til musik, som har levet i århundreder, vil få en værdistandard og vil ikke blive bedraget af falske forbilleder. (s. 34) Kodály opererer, så vidt vi kan se, ikke med traditionen som en fortløbende proces, hvor den mundtlige overlevering stadig spiller en rolle og hvor det traditionelle stof undergår en traditionsstyring (se kap. 4) Tiden for mundtlige overleveringer er forbi. Uden læse- og skrivefærdighed kan vi ikke have en musikkultur i dag, lige så lidt som en litteraturkultur. (s. 51) 3.3 Opsamling Kodály er relevant for vores problemstilling, da han netop fokuserer på sit lands folkemusik som udgangspunkt for musikpædagogik og dannelse. Hans idéer har inspireret musikpædagoger verden over. Konkret har man i Danmark gjort forsøg med musikuddannelse efter Kodálys pædagogiske principper i folkeskolen. (Se kap. 7) 4. Traditionel folkemusik 4.1 Tradition Ordet tradition betyder, i flg. ordbogen, overlevering. I praksis kan betydningen kan dog nuanceres på flere måder: Med udtalelsen vi har tradition for, menes vi plejer, næsten synonymt med ordene konvention, vedtagelse. 8

9 Tradition kan også forstås som en ramme. Når man taler om den klassiske tradition, menes f.eks. musik fra den klassiske periode (historisk), eller musik udført efter et særligt regelsæt (normativt). Fornyelse og udvikling omtales ofte som opgør med traditionen. 4.2 Traditionel folkemusik som et værk Traditionel folkemusik betegner således musik, som er overleveret fra generation til generation blandt folket, hvorved sædvanligvis menes bondebefolkningen eller folk fra de lavere sociale lag. Tidlige indsamlere af folkemusik, opfatter materialet statisk. F.eks. danner danske indsamlinger af spillemandsmelodier fra grundlag for det, som man i folkedanserkredse forstår ved den oprindelige danske spillemandsmusik. Kodály indsamlede ungarsk folkemusik i begyndelsen af 1900-tallet, han siger bl.a.: Selv den bedste individuelle frembringelse kan ikke erstatte tradition. At komponere en folkesang er lige så umuligt som at digte et ordsprog. Ligesom ordsprogene er et fortættet udtryk for folkets visdom og århundreders iagttagelse, således lever århundreders følelser deres evige liv poleret til det perfekte i de traditionelle sange. 4 (s. 35). Opfattelse af den traditionelle folkemusik, som et opslagsværk, har været fremherskende, især i starten af industrialismens tidsalder. Den gælder for så vidt stadig i mange fremstillinger i dag. Men indsamlinger af folkemusik er naturligvis et uundværligt fundament i arbejdet med folkemusikken en vigtig inspirationskilde. 4.3 Traditionel folkemusik som en skabende proces Allerede 1920-erne begynder forskerne at se andre aspekter ved folkemusikken. Musiketnologen Hakon Grüner-Nielsen skriver i forordet i Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (1923): Selv om en folkemelodi bevarer sine grundlinier gennem århundreder, så har den aldrig nogen absolut fast form, men er i stadig udvikling. I 70-erne udvider man fokus, så det ikke kun handler om et materiale af melodier, men også handler om folkesangeren (og spillemanden) som skabende kunstnere. Folkemusikforskeren Thorkild Knudsen skriver i Danmarks Gamle Folkeviser (1976), bd. XI: Den vokale folkemelodi er uadskillelig fra folkesangeren, som udformer melodien forskelligt i en tidsperiode og i en anden, i et miljø og i et andet. En hvilken som helst melodinedskrift giver derfor kun et signalement af melodien i en ganske bestemt situation. Forandringerne kan være små og ubetydelige og kun vedrøre enkeltheder i det musikalske forløb. Men forandringerne kan også have karakter af en forvandling af melodien, idet dens tonale grundlag kan ændres, ligesom dens rytmiske grundmønster og dens formløb kan blive et helt andet. En folkemelodi eksisterer derfor kun som et meget stort antal foranderlige varianter, hvoraf kun et mindre antal foreligger optegnet. (s. 35) 3 Hans Christian Sørensen i Nyrup (DFS 1906/36). 4 Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium (s. 35) 9

10 Musiketnologerne tegner her et billede af folkemusikken som en proces. Man taler om traditionsbærere, som personer der har fået overleveret en tradition, og som bruger den og videregiver den i egen kunstnerisk bearbejdning. 4.4 Traditionsstyring eksemplificeret ved sanglege Sanglege er et fænomen som børnene i løbet af sidste århundrede har overtaget fra de voksne og mange af sanglegene kan følges fra tidlige optegnelser 5 og op til i dag 6. Her ser man at sanglegene, ved at blive brugt af nye generationer af børn, forandrer sig. Nye kommer til, og der sker sammensmeltninger af gamle dansestrukturer med tidens populære melodier. Der er også en vis udveksling mellem skolen eller fritidshjemmet og børnenes frie samværssituationer, men forandrings- og udviklingsprocessen er traditionsstyret. Om dette fænomen skriver musiketnolog, arkivar ved Dansk Folkemindesamling, Svend Nielsen i Danske Sanglege (1984): Sanglege er traditionsstyrede. Det vil sige, at man ikke lærer dem teoretisk og autoritært, f.eks. fra en bog, men derimod gennem praksis: ved at se andre lege dem, og ved selv at gå med i legen. Som andre traditionsstyrede fænomener er sanglegene dynamiske, idet de konstant bærer muligheden i sig for at omforme sig i overensstemmelse med den aktuelle situation og deltagernes ønsker og behov. Den udformning af en sangleg, der bringes i bogen her, er derfor ikke den rigtige, for der findes ikke én form, der er rigtigere end de andre. Det, bogen viser, er blot den udformning, som sanglegen har fået på det bestemte tidspunkt, på det sted og hos den gruppe mennesker, hvor den er optegnet. (s.5) I takt med at danske børn har mindre tid uden voksenstyring, kommer mindre ud i skolegården eller bruger mere tid ved en computer, ser man at sanglegene går af brug. Dog har man, siden ca. 1970, kunnet opleve fremvæksten af et tilsvarende traditionsstyret fænomen, nemlig klappelege. Det er vigtigt at notere sig at spontansang og improvisation indgår som et vigtigt element i den traditionelle proces. 4.5 Traditionens styrke Det er tankevækkende og en grundig undersøgelse værd, at det formentlig stadig mest udbredte sangrepertoire hos mindre børn er det, det findes i en sangbog som De små synger, der udkom første gang i Hvad hænger det sammen med, at disse sange er så højt elskede, selv om deres virkelighedsbillede slet ikke svarer til den aktuelle virkelighed? spørger Frede V. Nielsen 7 Mit svar på ovenstående spørgsmål er: Det er fordi det er gode traditionelle sange. 5 Tvermose Thyregod: Danmarks sanglege (1907) 6 Svend Nielsen: Danske sanglege (1984) 7 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998) (s. 177) 10

11 4.6 Definition Traditionel folkemusik kan forstås som den musik, sang (og dans) som folk udøver i de fællesskaber som de færdes i. I arbejdssammenhænge, i skolegården, i familien og til fester. Mennesker, som tit er sammen, får fælles erfaringer med disse frembringelser. Det som fungerer bedst bliver brugt igen og igen, og bliver dermed en tradition. Det stof som udgør traditionen må følgelig have en vis alder for at kunne bevise sin værdi og vil ofte gå på tværs af generationerne. På den anden side er tradition levende og under stadig forandring af de mennesker der bruger den. Den traditionelle folkemusik er i denne, implicitte, forståelse ikke en musikgenre, men rummer elementer (melodier, former, rytmik osv.) fra forskellige musikgenrer. Eksplicit er traditionel folkemusik repræsenteret i nedskrevne melodier, danse osv., samt i lyd- og billedoptagelser, udfra det indsamlede materiale. Hertil kommer bearbejdet materiale til formidling eller til kunstnerisk virksomhed. 4.7 Modersmål Den traditionelle folkemusik, i ovenstående definition, har, som også Kodály fremhæver, et fællesskab med modersmålet; det talte sprog, som overleveres mellem generationerne. Man lærer sit modersmål ved at høre mennesker omkring sig, tale det. Det udvikles og forandrer sig hele tiden. Dog er det muligt for os at forstå gamle mennesker eller gamle lydoptagelser, selvom vi måske synes at de lyder mærkelige. Gentagne undersøgelser vedr. modermålsundervisning 8, viser at den forståelsesramme denne undervisning giver, sætter en i stand til bedre at kunne lære et fremmedsprog. 4.8 Opsamling Traditionel folkemusik er på den ene side en samling af sang, musik og dans fra et lokalt område, men med internationale fællestræk. På den anden side er traditionel folkemusik en form, hvis indhold hele tiden forandres med de mennesker der udøver den, ligesom modersmålet. Formen inkluderer stof fra forskellige genrer. Traditionel folkemusik udøves i fællesskaber på tværs af generationer, og rummer ligeledes metoder til at optage fremmede impulser. Set i et dannelsesperspektiv kan traditionel folkemusik optræde i alle kategorierne, material klassisk, formal funktionel og metodisk. 5. Kirken og folkemusikken Musik, sang og dans har altid været tæt forbundet med kultdyrkelse, overgangsriter, årstidsceremonier, shamanisme osv. 8 Her er blot medtaget en enkelt: Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / phd. Jens Henrik Haahr. 11

12 Således også indenfor kirken, spiller musik, sang og dans (optog og procession) en vigtig rolle i forbindelse med udførelsen af ritualerne. Den kristne kirke havde (eller udviklede), ved sin entré i Europa, en ganske bestemt opfattelse af hvad der var den rigtige form for sang, musik og dans. Den eksisterende folkemusiktradition blev i stigende grad ramt af forbud, ud fra en forestilling om det var hedenskab eller djævelskab. Der findes talrige beretninger og afbildninger fra især middelalderen, af folks kropslige og ekstatiske udfoldelser i dans, drama og maskespil, og musikudøvelse med alskens tommer og rytmeinstrumenter, sækkepiber, fedel, fløjter m.m. 9 (Alle disse beretninger og billeder ligner til forveksling de billeder som musiketnologer bringer hjem fra etniske musikkulturer rundt omkring i verden - som danner grundlag megen musikundervisning.) Der er ingen tvivl om, at der består et vekselvirkningsforhold mellem folketraditionerne og kirken, men at det, især indenfor de protestantiske kirker (statsmagt og senere borgerskab), har resulteret i en afvikling af en kropslig og rytmisk præget folkekultur. 6. Traditionel folkemusik i grundskolen i Danmark I dette kapitel repræsenteres folkemusik kun i relation til sang og danse i forhold til problemfeltet. Vi ser af hensyn til omfanget, bort fra musikudøvelse. 6.1 Folkelig sang Skolens formål har for første færd været at lære børn at læse, skrive og regne. Men skolen har efterhånden fået større og større opgaver i forhold til almendannelsen. Herunder også dannelse vedrørende kulturfrembringelser, material klassisk dannelse. Fra skolernes start har der været en tæt forbindelse til kirken, bl.a. via degnen som både sang i kirken og underviste i skolen. Når faget sang for første gang optræder i loven om skolen i 1814, er det først og fremmest salmesang det drejer sig om. En skolelærer skulle ved afgangseksamen i 1889:... kunne i ren og tydelig Intonation og ordentlig Takt spille på Violin Kirkemelodier og gode Folkesange. 10 Op gennem det følgende århundrede har faget udviklet sig fra at være ren sang til også i 1958 at omfatte musik, for til sidst i 1975 at blive kaldt for musik. 11 Det nærmeste vi kommer noget, der har en relation til vores problemfelt, er omtale af folkesang og fællessang. Det man kunne kalde den danske sangskat. Her ser man en udvikling 12 : I en formulering fra 1960 hedder det:... gennem indøvelse af et fyldigt melodistof at give børnene kendskab til folke- og kirkesang og fællessang må have en fremtrædende plads i undervisningen, idet dette er af afgørende betydning for, at vore mange gode folkelige sange synges og dermed bevares. 9 Se mere udførligt beskrevet i Bernhard Christensen: Mit motiv. Gyldendal (Kap. 13) 10 Bestemmelser om Skolelærer- og Skolelærerinde-Examen (1889) 11 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s.165) 12 Fyldigere gennemgang i Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s ) 12

13 I en formulering fra 1994 hedder det:... fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Igennem en periode på omkring 30 år er der systematisk tyndet ud i sangstof, som indgår i en tradition og det er i denne periode blevet mærkbart sværere at synge sammen i fællesskab, ikke mindst på tværs af generationer. I 2004 kommer sangskatten ind i billedet igen. I Fællesmål hedder det bl.a.:... øge deres (elevernes) forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Senere hedder det at eleverne skal synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer Dans Traditionel dans, især sanglege, har fra skolens start, haft en fremtrædende plads i skolegården (jvf. Sven Nielsen 14 ), sammen med sjippetov, hinkesten, tagfat og andre lege. Altså en aktivitet uden for lærerens styring, men med stor værdi for fællesskabet. Dans optræder ikke i folkeskolens fagformål for faget musik Der tales dog 1988 og i 1994 om... udvikling af koncentrationsevne og motorik..., hvilket man kan vælge at fortolke som noget med bevægelse. I Fællesmål (Slutmål) fra , hedder i det, at eleverne skal deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Vi kan heller ikke udelukke at gymnastik og idrætstimer indeholder folkedans. Afhængigt af lokaliteten og lærerens interesse, har det været meget almindeligt. I 70-erne i forbindelse med EF-debatten og den nationalt betingede fornyede interesse for traditionel folkemusik og -dans, udkom en mængde bøger om folkedans og sangleg til undervisningsbrug i grundskolen. Netop i denne periode op til midt i 80-erne har traditionel dans og sangleg været udbredt som undervisningsemne. 6.3 Opsamling Traditionel folkemusik optræder ikke eksplicit i lovgivning og bestemmelser vedr. skolen. Men implicit indgår den i det fællesskab som skolen udgør. Den danske sangskat er det der kommer nærmest en egentlig tradition i ekspliciteret form. Den repræsenterer ligeledes en fællesskabsform på tværs af generationer. Vi har vist at denne tradition får lavere prioritet i løbet af 70-erne og 80-erne, for næsten at forsvinde i 90-erne. I begyndelsen af årtusindskiftet, i takt med globaliseringens stigende betydning, opstår igen en interesse for fællessang, som igen får plads i love og bestemmelser. 13 Fælles Mål, faghæfte 7, musik. Undervisningsministeriet Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s ) 16 Fælles Mål, faghæfte 7, musik. Undervisningsministeriet

14 Man kan også sige at fokus, i perioden, skifter fra material dannelse til formal dannelse, og tilbage igen. 7. Pædagogiske retninger og forsøg i relation til problemfelt 7.1 Reformpædagogikken I 20-erne ser vi det første alvorlige forsøg i retning af opgør med den sorte skole med f.eks. de såkaldte Vanløse forsøg. Man tager udgangspunkt i barnet og dets egenværdi og fokuserer på de kreative evner. Altså en material dannelsestænkning. Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og senere Jytte Rahbek er på musikområdet pionerer i reformpædagogisk retning. De er samtidig en del af den kulturradikale bevægelse der bl.a. tegnedes af Poul Henningsen og Svend Møller Kristensen. Vægten blev lagt på afroamerikansk musik. Tesen var at denne musikform appellerede til en friere (sundere) rytmisk udfoldelse og improvisation. Man kritiserer dansk musiktradition, som urytmisk, dansen som stiv og det sproglige indhold i sangene som utidssvarende og reaktionært. Idet man lægger vægt på børns evner til selv at skabe musik, sang og dans, udtrykkes en opfattelse af at traditionen kan være en hæmsko for denne proces: En elev af Bernhard Christensen, seminarielærer Søren Hedegaard siger eksempelvis: Bevægelsesleg begrænset til reproduktion af traditionelle sanglege med faste trin, grebsfatning, holden-ihånd rundkredse og trasken rundt, og sang begrænset til afsyngning af faste samlingssange ved morgensamling og lignende vil også forhindre udvikling af improvisation som skabende dimension i dans og sang. 17 Reformpædagogikken har haft og har stor indflydelse på musikundervisningen i Danmark. I nutidens toneangivende musikpædagogiske miljø finder man således mange elever af Gøssel, Christensen og Rahbek. Inspireret af den reformpædagogiske skole indeholder musikundervisningen i dag, musik (folkemusik) fra alle verdensdele. Man kan sige at reformpædagogikken har været med til at åbne vores øjne og ører for fremmede kulturer og dermed givet et positivt bidrag i forhold til globaliseringen. Omvendt må man kritisere reformpædagogerne for ikke at have afsøgt mulighederne i traditionel dansk folkemusik. Den rummer, som jeg har påpeget, muligheder kreativ udvikling og improvisation og spontansang er ligeledes her et vigtigt element. Musikpædagoger af den reformpædagogiske skole, leverer dog, ligesom mange andre kreative musikpædagoger, deres del til traditionen. Eksempelvis siger, elev af Bernhard Christensen, Leif Falck (tidl. docent ved Rytmisk Center) om en sangleg af Lis Holm: Nu skal vi alle sammen danse spillet med calypsorytme er ideel og stadig et hit på Friskolen. Den bruges også andre steder. I løbet af de næste 50 år vil jeg tro, at den bliver en del af den danske sang- og danseskat. Ved en mundtlig overlevering vil den indgå i vores kultur som et dansk produkt Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995 (s.13) 18 Leif Falck og Ulla Viskum: Indianerdansen. Det Jyske Musikkonservatorium 2001 (s.58) 14

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik

Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik Uddannelse i og formidling af traditionel spillemandsmusik Afgangsprojekt PD i musik Ole Nurdug Jensen 060155-0237 JCVU Juni 2006 Vejledere: Ella Jørgensen, John Bæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning og

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere