Dansk traditionel folkemusik i grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk traditionel folkemusik i grundskolen"

Transkript

1 Eksamensopgave PD i musik - Modul 1 Musikpædagogik. Dansk traditionel folkemusik i grundskolen JCVU Februar 2006 Udarbejdet af Ole Jensen Vejleder: René Christoffersen

2 Indhold 1 Indledning og problemformulering 1.1 Emnebegrundelse 1.2 Problemfelt 1.3 Emneafgrænsning 1.3 Konkret problemstilling 1.4 Metode 2 Teorier om dannelse i flg. Klafkis gruppering 2.1 Material 2.2 Formal 2.3 Kategorial 2.4 Kritisk 2.5 Opsamling 3 Zoltá Kodály 3.1 Kodály musikpædagogiske filosofi 3.2 Kodály og folkemusikken 3.3 Opsamling 4 Traditionel folkemusik 4.1 Tradition 4.2 Traditionel folkemusik som et værk 4.3 Traditionel folkemusik som en skabende proces 4.4 Traditionsstyring eksemplificeret ved sanglege 4.5 Traditionens styrke 4.6 Definition 4.7 Modersmål 4.8 Opsamling 5 Kirken og folkemusikken 6 Traditionel folkemusik i grundskolen i Danmark 6.1 Folkelig sang 6.2 Dans 6.3 Opsamling 7 Pædagogiske retninger og forsøg i relation til problemfelt 7.1 Reformpædagogikken 7.2 Kodály i Danmark, Toksværd-forsøget 7.3 Opsamling 8 Konklusion 9 Litteratur 2

3 Dansk traditionel folkemusik i grundskolen 1. Indledning og problemformulering 1.1 Emnebegrundelse I globaliseringens tidsalder bliver vi bombarderet fra alle sider med kultur fra hele verden. Dels gennem en hastigt voksende globaliseret medieindustri, dels gennem mødet med mennesker fra andre lande. Vi rejser mere og mennesker flytter rundt mellem lande, af egen drift, eller som flygtninge fra krig og fattigdom. Ikke mindst kommende generationer bliver stillet overfor udfordringer, som tidligere generationer slet ikke har kendt til og dermed heller ikke har udviklet metoder og omgangsformer til at tackle på en fornuftig måde. Ikke mindst dannelsesprojektet kommer på en prøve. Drejer det sig om at fastslå en ny kulturel identitet som verdensborger, eller drejer det sig om at dyrke sine egne rødder som et værn mod udefrakommende påvirkninger. Begge tendenser ses i tiden. En tredje mulighed er at bruge sin egen kulturelle forankring som den platform, hvorudfra man kan få indsigt i, byde velkommen til, og tage del i den nye verden. Som udøvende folkemusiker har jeg ved flere lejligheder rejst i Nord- og Sydeuropa og Kina og har her haft lejlighed til at møde fremmed folkemusik på hjemmebane. Ved en sådant møde er det interessant at sammenligne sin egen musik med fremmed musik, udveksle og diskutere det med hinanden. Netop det dybe kendskab til egen musik, sit musikalske modersmål, sætter en i stand til at høre og se forskelle og ligheder og, i sidste ende, forstå fremmed musik. 1.2 Problemfelt Om folkeskolens formål hedder det bl.a.: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer (bekendtg. nr. 870 fra 2003) Til den danske kultur (såvel som til andre kulturer) hører den traditionelle folkemusik. Der er, mener jeg, nogle særlige aspekter ved netop denne musikalske udtryksform, som gør den central i forhold til det musikalske modersmål. Derfor er det interessant at se på hvilken rolle den traditionelle folkemusik har, eller kan have, i forhold til dannelsesprojektet. 1.3 Emneafgrænsning Jeg vil fokusere på traditionel folkemusik i forhold til sang- og musikundervisning i folkeskolen i Danmark. Til sammenligning kan andre skoleformer såvel som erfaringer fra andre lande inddrages. Emnet belyses i såvel nutidigt som historisk perspektiv. Begrebet traditionel folkemusik forstås udfra en musiketnologisk definition. 3

4 1.4 Konkret problemstilling Hvorfor bør dansk traditionel folkemusik indgå i musikundervisningen i grundskolen? Hvordan kan dansk traditionel folkemusik indgå i musikundervisningen i grundskolen? 1.5 Metode Spørgsmålet søges belyst ved en teoretisk fremstilling og diskussion af forskellige dannelsesteoretiske positioner med udgangspunkt i Klafkis gruppering. Fremstilling og diskussion af begrebet tradition. Fremstilling og diskussion af væsentlige musikpædagogiske retninger og systemer (Reformpædagogikken og Kodály). Fremlæggelse og analyse af officielle bestemmelser og retningslinier for sang- og musikundervisningen. 4

5 2. Teorier om dannelse i flg. Klafkis gruppering 2.1 Material dannelse Material dannelse tager udgangspunkt i materialet. Indenfor vores problemfelt taler vi altså om opdragelse til musik. Klafki opererer ydermere med to undergrupper Dannelsesteoretisk objektivisme Forestillingen om at der eksisterer en objektiv, saglig beskrivelse af vores musikkultur. Hvilke toner findes der, hvordan er musik formmæssigt bygget op, hvilke værker findes, hvordan bruges musik osv. Et stadigt voksende musikmateriale, bare inden for vores kultur, gør at man fra starten er nødt til at foretage en udvælgelse. Man må opstille et udvælgelseskriterium, hvilket vanskeligt kan defineres objektivt. For traditionel folkemusiks vedkommende, rejser det bl.a. en række problemer i forhold til f.eks. tonalitet og form, hvad er rigtigt og hvad er forkert Klassisk dannelse Forestillingen om at der eksisterer en samling af musikfrembringelser, som ideelt beskriver det bedste og/eller det vigtigste i vores kultur. En samling af forbilleder som alle bør kende til og tage ved lære af. Det er denne tænkning der lægger til grund for tidens optagethed af kulturkanoner. Indenfor musik eksisterer der nu en række officielle kanoner for partiturmusik, højskolesange og populærmusik, som en række eksperter har udvalgt. Ideen er ikke ny, man har til alle tider lavet kanoner, hitlister og hvad ville du tage med på en øde ø -leg. Undervisningsvejledninger for folkeskolen gennem tiderne har altid givet mere eller mindre konkrete anvisninger indholdet i musikundervisningen. Skønt denne tænkning antyder en slags eviggyldiggørelse af visse kulturelle frembringelser, er resultatet i høj grad bestemt af konteksten og historien. Det er med nutidens øjne man ser på fortidens frembringelser. En kanon peger på den ene side bagud, et produkt skal have haft en vis levetid for at kunne bevise sin værdi. På den anden side peger den fremad, man fremhæver kultur med indhold og udtryk, som går i en bestemt retning, også i forhold til et tilhørsforhold i meningsspektret. Eksempelvis var der i højskolesangbogen fra 1974 mange engelsksprogede sange som følge af de forudgående årtiers internationale kulturelle orientering. Udgaven fra 1989 indeholdt derimod et større antal danske og nordiske sange, som følge af det forudgående årtis debat om, og indlemmelse i, EU. 2.2 Formal dannelse Formal dannelse tager udgangspunkt i mennesket og i hvordan det kan formes og blive i besiddelse af bestemte egenskaber. Inden for vores problemfelt taler vi om opdragelse gennem musik. Også her opererer Klafki med to undergrupper. 5

6 2.21 Funktionel dannelse Det er ikke indholdet der her er det væsentlige, men det at udvikle evner for kreativitet, æstetisk følelse, fantasi m.v. Musikundervisning i skolen i dag hører til de såkaldte kreative fag. Man forestiller sig at disse fag kan udvikle vores kreative evner, således at vi bliver i stand til at indgå i et samfund der ændrer sig hele tiden. Inden for denne tænkning nævnes også udvikling af koncentrationsevne, hukommelsesevne, sanseevne. Alle evner som andre skolefag ville kunne profitere af, man taler om en transfereffekt. Der er lavet forsøg i Danmark over denne eventuelle effekt (Østrigsgade- og Toksværdforsøget) med positivt udfald. Men resultaterne har dog ikke været så overbevisende at det har givet anledning til generelle ændringer i vægtningen af fagenes timetal. (Se kap. 7) Den reformpædagogiske retning (f.eks. Bernhard Christensen, Astrid Gøssel, Jytte Rahbek, Leif Falck) tager udgangspunkt i et formalt/funktionelt dannelsessyn. Her fokuseres på udvikling af rytmisk motoriske evner i forhold til musik af især afroamerikansk oprindelse, og på barnets evner til selv at skabe musik. (Se kap. 7) 2.22 Metodisk dannelse Klafki skriver om denne dannelse, at den skal føre til opnåelse og beherskelse af tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke, kort sagt: af metoder, ved hvilke det unge menneske kan tilegne sig mængden af indhold, når de senere livssituationer kræver det 1. I forhold til vores problemfelt drejer det sig også om f.eks. node- og partiturlæsning, indstuderings- og spilleteknik osv. med henblik på også at kunne analysere og fortolke musikken. Det vigtigste er ikke indholdet, men det at man får redskaber og metoder til at forholde sig til forskelligt indhold i forskellige kontekster. 2.3 Kategorial dannelse I forhold til musikundervisningen kan vi komme med følgende tænkte eksempel: Musiklæreren mener at eleverne skal lære en bestemt sang, fordi den hører til den nationale sangskat (klassisk material dannelsestænkning). Sangen indgår i et større musikværk, og eleverne må sætte sig ind i værkets form (objektiv material dannelsestænkning). Sangen indøves ved hjælp af solmisation, det er også godt for en anden gangs skyld (formal metodisk dannelsestænkning). Sangens indhold er svær at forstå. Eleverne opfordres til, udfra deres egen oplevelse af sangens indhold, at lave en ny tekst som fortæller en lignende historie. Sangen illustreres med improviseret dans, eller trommespil (formal funktionel dannelsestænkning). Musikundervisning i praksis kan ikke udelukkende gå ud fra et bestemt dannelsessyn. Der vil rejse sig mange spørgsmål og modkrav til både det ene og det andet. Klafki opstiller med baggrund i sine analyse af materiale og formale dannelsessyn en model for hvorledes dannelsen bør betragtes som en helhed. Det materiale objektive står i dialektisk forhold til de formale subjektive individorienterede. Når subjektet konfronteres med et objekt i form af f.eks. et stykke musik og forholder sig åbent, vil der indtræde en ny erkendelse. Subjektet forandres og vil møde et nyt objekt med en anden forståelse osv. Dette forhold kendes ligeledes som den hermeneutiske spiral. 1 Wolfgang Klafki: Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. Arnold Busck

7 Kategorisere vil sige, at tyde for at forstå. Kategorial dannelse kan beskrives som dannelse udfra en objektiv og subjektiv forståelse af verden. I sin udvikling af teorien indfører Klafki nye begreber (som ikke her vil blive uddybet): Elementar, fundamental, eksemplarisk dannelsesværdi. 2.4 Kritisk dannelse Teoretikere, fra især den såkaldte Frankfurterskole, opererer med et kritisk dannelsessyn. Mennesker socialiseres ind i den verden de lever i, og må, gennem dannelsen, forholde sig til de væsentlige problemstillinger i samfundet, som selvstændige, selvforvaltende, bevidstgjorte, ikkemanipulerbare mennesker. 2.5 Opsamling Klafklis beskrivelse og gruppering af forskellige dannelsessyn skaber overblik og er særdeles anvendeligt som værktøj, når man vil gå ind i musikfagets begrundelsesproblematik. I nærværende fremstilling og analyse vil vi især bruge sondringen mellem materiale og formal dannelsessyn. 3. Zoltán Kodály 3.1 Kodálys musikpædagogiske filosofi Kodály (Ungarn ) var komponist, kulturpolitiker, musikpædagog, musiketnolog og lingvist. Kodály foretog bl.a. sammen med Béla Bartók en omfattende indsamling af folkemusik i Ungarn. Han mente at den oprindelige ungarske folkemusik burde spille i en større rolle i musikopdragelsen og i musiklivet. Folkemusikken var i Ungarn omkring århundredeskiftet, trængt i baggrunden af verbunkos-musikstilen som kom fra Tyskland. Vi vil ikke længere være en musikalsk koloni. Vi er ikke længere tilfredse med at efterabe fremmede musikkulturer. Vi har vort eget musikalske budskab ( ) Vi ønsker at pleje den gamle skat og hvis lejlighed skulle gives os - at føje noget til. (s. 16.) 2 Han ærinde var at styrke den nationale bevidsthed gennem folkemusikken, som han sammenligner med modersmålet. (Material klassisk dannelse) Som i sprogundervisningen må man også i musikundervisningen begynde med et sprog. Derefter kan området udvides, først med beslægtet musik, senere med musik fra fjernere folkeslag. For at kunne blive internationalt sindede, må vi først tilhøre ét folk, hvis sprog tales korrekt, ikke dilettantisk. For at forstå andre folk, må vi først forstå os selv. Intet egner sig bedre til dette formål end folkemelodierne. Den bedste vej til kendskab til andre folk, er kendskabet til disse folks folkemelodiskat. (s.22) (Material metodisk dannelse) Han tillagde også musikopdragelsen andre formål: Hele personligheden påvirkes af musikkens menneskeformende kraft. Den værdifulde musik gør mennesket modtageligt for det smukke, former dets smag og menneskelige holdning (s. 23). 2 Alle sidehenvisninger i kapitlet om Kodály gælder: Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium

8 (Material funktionel dannelse) Kodály udviklede et omfattende pædagogisk system for musikundervisningen i Ungarn, startende fra børnehavealderen. Han tog udgangspunkt i ungarske folkesange (overvejende pentatone melodier) og som et vigtigt pædagogisk redskab, indførte han relativ solmisation med brug af håndtegn. Sangen var fundamentet for senere indføring i instrumentalspil. Tidligt i undervisningsforløbet indføres læsning af noder, hvilket er den naturlige følge af solmisation. Kodály ønskede ikke at undervisningen skulle stoppe ved den ungarske folkemusik. Andre landes folkesange skulle efterhånden inddrages, ligesom den internationale klassiske musik. Musikopdragelsen skulle danne grundlag for et verdensborgerskab. 3.2 Kodály og folkemusikken For Kodály var det afgørende at tage udgangspunkt i sit lands folkemusik. Et lands folkemelodier rummer et lands kulturelle sjæl. (s. 21) Kodály mente at kendskabet til folkemelodiernes pentatone skalaer var essentielt for at lære at synge rent og for senere at udvide med dur og mol skalaer og funktionsharmonik. Han tager således udgangspunkt i både et materialt og et formalt dannelsessyn. Folkemelodier er grundlaget for et lands musikkultur og de er en åndelig åbning mod de store værker. Den, der lytter til musik, som har levet i århundreder, vil få en værdistandard og vil ikke blive bedraget af falske forbilleder. (s. 34) Kodály opererer, så vidt vi kan se, ikke med traditionen som en fortløbende proces, hvor den mundtlige overlevering stadig spiller en rolle og hvor det traditionelle stof undergår en traditionsstyring (se kap. 4) Tiden for mundtlige overleveringer er forbi. Uden læse- og skrivefærdighed kan vi ikke have en musikkultur i dag, lige så lidt som en litteraturkultur. (s. 51) 3.3 Opsamling Kodály er relevant for vores problemstilling, da han netop fokuserer på sit lands folkemusik som udgangspunkt for musikpædagogik og dannelse. Hans idéer har inspireret musikpædagoger verden over. Konkret har man i Danmark gjort forsøg med musikuddannelse efter Kodálys pædagogiske principper i folkeskolen. (Se kap. 7) 4. Traditionel folkemusik 4.1 Tradition Ordet tradition betyder, i flg. ordbogen, overlevering. I praksis kan betydningen kan dog nuanceres på flere måder: Med udtalelsen vi har tradition for, menes vi plejer, næsten synonymt med ordene konvention, vedtagelse. 8

9 Tradition kan også forstås som en ramme. Når man taler om den klassiske tradition, menes f.eks. musik fra den klassiske periode (historisk), eller musik udført efter et særligt regelsæt (normativt). Fornyelse og udvikling omtales ofte som opgør med traditionen. 4.2 Traditionel folkemusik som et værk Traditionel folkemusik betegner således musik, som er overleveret fra generation til generation blandt folket, hvorved sædvanligvis menes bondebefolkningen eller folk fra de lavere sociale lag. Tidlige indsamlere af folkemusik, opfatter materialet statisk. F.eks. danner danske indsamlinger af spillemandsmelodier fra grundlag for det, som man i folkedanserkredse forstår ved den oprindelige danske spillemandsmusik. Kodály indsamlede ungarsk folkemusik i begyndelsen af 1900-tallet, han siger bl.a.: Selv den bedste individuelle frembringelse kan ikke erstatte tradition. At komponere en folkesang er lige så umuligt som at digte et ordsprog. Ligesom ordsprogene er et fortættet udtryk for folkets visdom og århundreders iagttagelse, således lever århundreders følelser deres evige liv poleret til det perfekte i de traditionelle sange. 4 (s. 35). Opfattelse af den traditionelle folkemusik, som et opslagsværk, har været fremherskende, især i starten af industrialismens tidsalder. Den gælder for så vidt stadig i mange fremstillinger i dag. Men indsamlinger af folkemusik er naturligvis et uundværligt fundament i arbejdet med folkemusikken en vigtig inspirationskilde. 4.3 Traditionel folkemusik som en skabende proces Allerede 1920-erne begynder forskerne at se andre aspekter ved folkemusikken. Musiketnologen Hakon Grüner-Nielsen skriver i forordet i Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (1923): Selv om en folkemelodi bevarer sine grundlinier gennem århundreder, så har den aldrig nogen absolut fast form, men er i stadig udvikling. I 70-erne udvider man fokus, så det ikke kun handler om et materiale af melodier, men også handler om folkesangeren (og spillemanden) som skabende kunstnere. Folkemusikforskeren Thorkild Knudsen skriver i Danmarks Gamle Folkeviser (1976), bd. XI: Den vokale folkemelodi er uadskillelig fra folkesangeren, som udformer melodien forskelligt i en tidsperiode og i en anden, i et miljø og i et andet. En hvilken som helst melodinedskrift giver derfor kun et signalement af melodien i en ganske bestemt situation. Forandringerne kan være små og ubetydelige og kun vedrøre enkeltheder i det musikalske forløb. Men forandringerne kan også have karakter af en forvandling af melodien, idet dens tonale grundlag kan ændres, ligesom dens rytmiske grundmønster og dens formløb kan blive et helt andet. En folkemelodi eksisterer derfor kun som et meget stort antal foranderlige varianter, hvoraf kun et mindre antal foreligger optegnet. (s. 35) 3 Hans Christian Sørensen i Nyrup (DFS 1906/36). 4 Inge Marstal: Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det kgl. Danske Musikkonservatorium & Vestjysk Musikkonservatorium (s. 35) 9

10 Musiketnologerne tegner her et billede af folkemusikken som en proces. Man taler om traditionsbærere, som personer der har fået overleveret en tradition, og som bruger den og videregiver den i egen kunstnerisk bearbejdning. 4.4 Traditionsstyring eksemplificeret ved sanglege Sanglege er et fænomen som børnene i løbet af sidste århundrede har overtaget fra de voksne og mange af sanglegene kan følges fra tidlige optegnelser 5 og op til i dag 6. Her ser man at sanglegene, ved at blive brugt af nye generationer af børn, forandrer sig. Nye kommer til, og der sker sammensmeltninger af gamle dansestrukturer med tidens populære melodier. Der er også en vis udveksling mellem skolen eller fritidshjemmet og børnenes frie samværssituationer, men forandrings- og udviklingsprocessen er traditionsstyret. Om dette fænomen skriver musiketnolog, arkivar ved Dansk Folkemindesamling, Svend Nielsen i Danske Sanglege (1984): Sanglege er traditionsstyrede. Det vil sige, at man ikke lærer dem teoretisk og autoritært, f.eks. fra en bog, men derimod gennem praksis: ved at se andre lege dem, og ved selv at gå med i legen. Som andre traditionsstyrede fænomener er sanglegene dynamiske, idet de konstant bærer muligheden i sig for at omforme sig i overensstemmelse med den aktuelle situation og deltagernes ønsker og behov. Den udformning af en sangleg, der bringes i bogen her, er derfor ikke den rigtige, for der findes ikke én form, der er rigtigere end de andre. Det, bogen viser, er blot den udformning, som sanglegen har fået på det bestemte tidspunkt, på det sted og hos den gruppe mennesker, hvor den er optegnet. (s.5) I takt med at danske børn har mindre tid uden voksenstyring, kommer mindre ud i skolegården eller bruger mere tid ved en computer, ser man at sanglegene går af brug. Dog har man, siden ca. 1970, kunnet opleve fremvæksten af et tilsvarende traditionsstyret fænomen, nemlig klappelege. Det er vigtigt at notere sig at spontansang og improvisation indgår som et vigtigt element i den traditionelle proces. 4.5 Traditionens styrke Det er tankevækkende og en grundig undersøgelse værd, at det formentlig stadig mest udbredte sangrepertoire hos mindre børn er det, det findes i en sangbog som De små synger, der udkom første gang i Hvad hænger det sammen med, at disse sange er så højt elskede, selv om deres virkelighedsbillede slet ikke svarer til den aktuelle virkelighed? spørger Frede V. Nielsen 7 Mit svar på ovenstående spørgsmål er: Det er fordi det er gode traditionelle sange. 5 Tvermose Thyregod: Danmarks sanglege (1907) 6 Svend Nielsen: Danske sanglege (1984) 7 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998) (s. 177) 10

11 4.6 Definition Traditionel folkemusik kan forstås som den musik, sang (og dans) som folk udøver i de fællesskaber som de færdes i. I arbejdssammenhænge, i skolegården, i familien og til fester. Mennesker, som tit er sammen, får fælles erfaringer med disse frembringelser. Det som fungerer bedst bliver brugt igen og igen, og bliver dermed en tradition. Det stof som udgør traditionen må følgelig have en vis alder for at kunne bevise sin værdi og vil ofte gå på tværs af generationerne. På den anden side er tradition levende og under stadig forandring af de mennesker der bruger den. Den traditionelle folkemusik er i denne, implicitte, forståelse ikke en musikgenre, men rummer elementer (melodier, former, rytmik osv.) fra forskellige musikgenrer. Eksplicit er traditionel folkemusik repræsenteret i nedskrevne melodier, danse osv., samt i lyd- og billedoptagelser, udfra det indsamlede materiale. Hertil kommer bearbejdet materiale til formidling eller til kunstnerisk virksomhed. 4.7 Modersmål Den traditionelle folkemusik, i ovenstående definition, har, som også Kodály fremhæver, et fællesskab med modersmålet; det talte sprog, som overleveres mellem generationerne. Man lærer sit modersmål ved at høre mennesker omkring sig, tale det. Det udvikles og forandrer sig hele tiden. Dog er det muligt for os at forstå gamle mennesker eller gamle lydoptagelser, selvom vi måske synes at de lyder mærkelige. Gentagne undersøgelser vedr. modermålsundervisning 8, viser at den forståelsesramme denne undervisning giver, sætter en i stand til bedre at kunne lære et fremmedsprog. 4.8 Opsamling Traditionel folkemusik er på den ene side en samling af sang, musik og dans fra et lokalt område, men med internationale fællestræk. På den anden side er traditionel folkemusik en form, hvis indhold hele tiden forandres med de mennesker der udøver den, ligesom modersmålet. Formen inkluderer stof fra forskellige genrer. Traditionel folkemusik udøves i fællesskaber på tværs af generationer, og rummer ligeledes metoder til at optage fremmede impulser. Set i et dannelsesperspektiv kan traditionel folkemusik optræde i alle kategorierne, material klassisk, formal funktionel og metodisk. 5. Kirken og folkemusikken Musik, sang og dans har altid været tæt forbundet med kultdyrkelse, overgangsriter, årstidsceremonier, shamanisme osv. 8 Her er blot medtaget en enkelt: Gitte Svanholm: Modersmåls-undervisning virker. Artikel i dagbladet Politiken, 2. januar På baggrund af EU analyse foretaget af Teknologisk Institut / phd. Jens Henrik Haahr. 11

12 Således også indenfor kirken, spiller musik, sang og dans (optog og procession) en vigtig rolle i forbindelse med udførelsen af ritualerne. Den kristne kirke havde (eller udviklede), ved sin entré i Europa, en ganske bestemt opfattelse af hvad der var den rigtige form for sang, musik og dans. Den eksisterende folkemusiktradition blev i stigende grad ramt af forbud, ud fra en forestilling om det var hedenskab eller djævelskab. Der findes talrige beretninger og afbildninger fra især middelalderen, af folks kropslige og ekstatiske udfoldelser i dans, drama og maskespil, og musikudøvelse med alskens tommer og rytmeinstrumenter, sækkepiber, fedel, fløjter m.m. 9 (Alle disse beretninger og billeder ligner til forveksling de billeder som musiketnologer bringer hjem fra etniske musikkulturer rundt omkring i verden - som danner grundlag megen musikundervisning.) Der er ingen tvivl om, at der består et vekselvirkningsforhold mellem folketraditionerne og kirken, men at det, især indenfor de protestantiske kirker (statsmagt og senere borgerskab), har resulteret i en afvikling af en kropslig og rytmisk præget folkekultur. 6. Traditionel folkemusik i grundskolen i Danmark I dette kapitel repræsenteres folkemusik kun i relation til sang og danse i forhold til problemfeltet. Vi ser af hensyn til omfanget, bort fra musikudøvelse. 6.1 Folkelig sang Skolens formål har for første færd været at lære børn at læse, skrive og regne. Men skolen har efterhånden fået større og større opgaver i forhold til almendannelsen. Herunder også dannelse vedrørende kulturfrembringelser, material klassisk dannelse. Fra skolernes start har der været en tæt forbindelse til kirken, bl.a. via degnen som både sang i kirken og underviste i skolen. Når faget sang for første gang optræder i loven om skolen i 1814, er det først og fremmest salmesang det drejer sig om. En skolelærer skulle ved afgangseksamen i 1889:... kunne i ren og tydelig Intonation og ordentlig Takt spille på Violin Kirkemelodier og gode Folkesange. 10 Op gennem det følgende århundrede har faget udviklet sig fra at være ren sang til også i 1958 at omfatte musik, for til sidst i 1975 at blive kaldt for musik. 11 Det nærmeste vi kommer noget, der har en relation til vores problemfelt, er omtale af folkesang og fællessang. Det man kunne kalde den danske sangskat. Her ser man en udvikling 12 : I en formulering fra 1960 hedder det:... gennem indøvelse af et fyldigt melodistof at give børnene kendskab til folke- og kirkesang og fællessang må have en fremtrædende plads i undervisningen, idet dette er af afgørende betydning for, at vore mange gode folkelige sange synges og dermed bevares. 9 Se mere udførligt beskrevet i Bernhard Christensen: Mit motiv. Gyldendal (Kap. 13) 10 Bestemmelser om Skolelærer- og Skolelærerinde-Examen (1889) 11 Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s.165) 12 Fyldigere gennemgang i Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s ) 12

13 I en formulering fra 1994 hedder det:... fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Igennem en periode på omkring 30 år er der systematisk tyndet ud i sangstof, som indgår i en tradition og det er i denne periode blevet mærkbart sværere at synge sammen i fællesskab, ikke mindst på tværs af generationer. I 2004 kommer sangskatten ind i billedet igen. I Fællesmål hedder det bl.a.:... øge deres (elevernes) forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Senere hedder det at eleverne skal synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer Dans Traditionel dans, især sanglege, har fra skolens start, haft en fremtrædende plads i skolegården (jvf. Sven Nielsen 14 ), sammen med sjippetov, hinkesten, tagfat og andre lege. Altså en aktivitet uden for lærerens styring, men med stor værdi for fællesskabet. Dans optræder ikke i folkeskolens fagformål for faget musik Der tales dog 1988 og i 1994 om... udvikling af koncentrationsevne og motorik..., hvilket man kan vælge at fortolke som noget med bevægelse. I Fællesmål (Slutmål) fra , hedder i det, at eleverne skal deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Vi kan heller ikke udelukke at gymnastik og idrætstimer indeholder folkedans. Afhængigt af lokaliteten og lærerens interesse, har det været meget almindeligt. I 70-erne i forbindelse med EF-debatten og den nationalt betingede fornyede interesse for traditionel folkemusik og -dans, udkom en mængde bøger om folkedans og sangleg til undervisningsbrug i grundskolen. Netop i denne periode op til midt i 80-erne har traditionel dans og sangleg været udbredt som undervisningsemne. 6.3 Opsamling Traditionel folkemusik optræder ikke eksplicit i lovgivning og bestemmelser vedr. skolen. Men implicit indgår den i det fællesskab som skolen udgør. Den danske sangskat er det der kommer nærmest en egentlig tradition i ekspliciteret form. Den repræsenterer ligeledes en fællesskabsform på tværs af generationer. Vi har vist at denne tradition får lavere prioritet i løbet af 70-erne og 80-erne, for næsten at forsvinde i 90-erne. I begyndelsen af årtusindskiftet, i takt med globaliseringens stigende betydning, opstår igen en interesse for fællessang, som igen får plads i love og bestemmelser. 13 Fælles Mål, faghæfte 7, musik. Undervisningsministeriet Svend Nielsen: Danske sanglege. Drama Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik. Akademisk Forlag (1998). (s ) 16 Fælles Mål, faghæfte 7, musik. Undervisningsministeriet

14 Man kan også sige at fokus, i perioden, skifter fra material dannelse til formal dannelse, og tilbage igen. 7. Pædagogiske retninger og forsøg i relation til problemfelt 7.1 Reformpædagogikken I 20-erne ser vi det første alvorlige forsøg i retning af opgør med den sorte skole med f.eks. de såkaldte Vanløse forsøg. Man tager udgangspunkt i barnet og dets egenværdi og fokuserer på de kreative evner. Altså en material dannelsestænkning. Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og senere Jytte Rahbek er på musikområdet pionerer i reformpædagogisk retning. De er samtidig en del af den kulturradikale bevægelse der bl.a. tegnedes af Poul Henningsen og Svend Møller Kristensen. Vægten blev lagt på afroamerikansk musik. Tesen var at denne musikform appellerede til en friere (sundere) rytmisk udfoldelse og improvisation. Man kritiserer dansk musiktradition, som urytmisk, dansen som stiv og det sproglige indhold i sangene som utidssvarende og reaktionært. Idet man lægger vægt på børns evner til selv at skabe musik, sang og dans, udtrykkes en opfattelse af at traditionen kan være en hæmsko for denne proces: En elev af Bernhard Christensen, seminarielærer Søren Hedegaard siger eksempelvis: Bevægelsesleg begrænset til reproduktion af traditionelle sanglege med faste trin, grebsfatning, holden-ihånd rundkredse og trasken rundt, og sang begrænset til afsyngning af faste samlingssange ved morgensamling og lignende vil også forhindre udvikling af improvisation som skabende dimension i dans og sang. 17 Reformpædagogikken har haft og har stor indflydelse på musikundervisningen i Danmark. I nutidens toneangivende musikpædagogiske miljø finder man således mange elever af Gøssel, Christensen og Rahbek. Inspireret af den reformpædagogiske skole indeholder musikundervisningen i dag, musik (folkemusik) fra alle verdensdele. Man kan sige at reformpædagogikken har været med til at åbne vores øjne og ører for fremmede kulturer og dermed givet et positivt bidrag i forhold til globaliseringen. Omvendt må man kritisere reformpædagogerne for ikke at have afsøgt mulighederne i traditionel dansk folkemusik. Den rummer, som jeg har påpeget, muligheder kreativ udvikling og improvisation og spontansang er ligeledes her et vigtigt element. Musikpædagoger af den reformpædagogiske skole, leverer dog, ligesom mange andre kreative musikpædagoger, deres del til traditionen. Eksempelvis siger, elev af Bernhard Christensen, Leif Falck (tidl. docent ved Rytmisk Center) om en sangleg af Lis Holm: Nu skal vi alle sammen danse spillet med calypsorytme er ideel og stadig et hit på Friskolen. Den bruges også andre steder. I løbet af de næste 50 år vil jeg tro, at den bliver en del af den danske sang- og danseskat. Ved en mundtlig overlevering vil den indgå i vores kultur som et dansk produkt Søren Hedegaard: Trommeleg. Semi-forlaget 1995 (s.13) 18 Leif Falck og Ulla Viskum: Indianerdansen. Det Jyske Musikkonservatorium 2001 (s.58) 14

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Forord... 11 Læservejledning... 13

Forord... 11 Læservejledning... 13 Indhold Forord..................................... 11 Læservejledning.............................. 13 1. Del MUSIKKEN OG DET KREATIVT MUSISKE Kapitel 1 ELSEBETH KIRK: Musik og pædagogik i historisk perspektiv..

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kapitel 1: Indledning

Kapitel 1: Indledning i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 2 af 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 2 af 9 INDHOLDSPLAN Musik, teater og design linjen 2014/2015 Lærere: Karin Bang-Møller, Bettina Beamson, Frits Bay og Jørgen Olsen Indholdsplan for Musik, teater og designlinjen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse:

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Dansk musik har mistet status - dr.dk/nyheder/kultur Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Når musikundervisningen skæres ned og musik nedprioriteres, får folk ikke et

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Problemformulering... 3 3. Læsevejledning... 3 4. Teori... 5 4.1 Musik... 5 4.2 Musikdidaktik... 6 4.3 Didaktik... 9 4.4 Æstetiske læreprocesser... 10 4.5 Fælles

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere