Statistisk. tiársoversigt Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS STATIST I K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K"

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0.

2 Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August árgang ISBN ISSN Prs: 125,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Norhaven A/S Redakton Fgurer Okonomskpoltsk kalender Omslagsfoto Tdlgere árgange Mette Koefoed Bjornsen Preben Etwl Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Ann Brtt Kmer Aase Andersen Poul Erk Olesen Nordfoto Statstsk társoversgt, árgangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema: Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema: Udvklngen pá arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden med tema: Sundhed og sygdom socalt set 1997 med tema: Mljt Adresse Telefon Telefax E mal Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn DANMARKS STATISTIK 2 4 AUG BIBLIOTEKET Internet Sgnaturforklarng Danmarks Statstk 1998 http: / /www.dst.dk Nul 0 Mndre end' /s af den anvendte enhed 0,0 Mndre end' af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller ansláede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet.

3 Forord Statstsk társoversgt har tl formal at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det seneste tar. TArsoversgten er tlrettelagt sa den er velegnet tl undervsnngsbrug. Bogen ndledes Ar med en temaartkel, der tekst, fgurer og tabeller belyser overforselsndkomster. Artklen er skrevet af rgsstatstker Jan Plovsng. I temaartklen og oversgtsfgurer, hvor bruttonatonalproduktet ndgar, er tal fra for 1988 beregnet. Nveauet er hwvet tl nyt natonalregnskab, mens va;kstprocenterne fra gammelt natonalregnskab er fastholdt. Den vedlagte cd rom ndeholder alle bogens tabeller, saledes at det er let at arbejde vdere med tallene. Der vl lobet af september 1998 udkomme en engelsk udgave of tarsoversgten. Kommentarer og forslag tl forbedrnger fra bogens brugere er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de kontorer Danmarks Statstk, der dekker de forskellge statstkomrader. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks forlag under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjornsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmegtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet samarbejde med assstent Ann Brtt Kmer. Danmarks Statstk, jul Jan Plovsng / Preben Etwl Nye tabeller Asylansognnger, opholdstlladelser samt ndvandrere og efterkommere (s. 30) I uddannelse 3 mdr. efter afgang fra grundskolen (s. 35) Uddannelsesplacerng 5 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Erhvervskompetencegvende uddannelser 10 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Afgang fra grundskolen fordelt pa k0n (s. 35) Bstand tl born og unge samt sygeskrng (s. 41) Indsættelser (s. 47) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter hovedndkomstmodtagerens socookonomske status (s. 61) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter husstandens samlede ndkomst (s. 62) Forbrugets procentvse sammensætnng husstandene fordelt efter velstandsnveau (s. 63) Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype (s. 63) Landbrugets renteudgfter og geld (s. 73) Affaldsmængden fordelt efter behandlng og oprndelse, genanvendelse af papr og glas, afgorelser forbndelse med mljolovgvnngen samt rastofndvndngen pa land (s.80) Danmarks udslp samt forsynng af naturgodnng (s. 81) Udlednnger af kvælstof og fosfor fra Danmark tl havet (s. 82) Selskabssektor (s. 121) Husholdnngssektor (s. 122) Udgáede tabeller Plejehjem Recdvandelen blandt Lets domte Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejerforhold tl bolg Udvklngen forbrugssammensetnngen de prvate husstande Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst Vaerden af lagre ved udgangen af de enkelte Ar Produktonsværd, værdtlvækst og afkastnngsgrad Fredede arealer Ole og kemkaleaffald efter art tlfort Kommunekem A/S Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer Prvate sektor

4 Indholdsfortegnelse Tema: Overforselsndkomster 5 Oversgtsfgurer 20 Befolknng 22 Valg 33 Uddannelse 34 Kultur 37 Socal skrng 40 Retsvæsen 47 Arbejdsmarked 49 Indkomst og formue 57 Lon, forbrug og prser 60 Vrksomheder og omsætnng 68 Landbrug 70 Fsker 75 Industr 76 Mlj0 79 Energ 83 Tursme 85 Samfærdsel 86 Bygge og bolgforhold 90 Omsætnng af fast ejendom 94 Penge og kredt 96 Udenrgshandel 99 Betalngs og kaptalbalance 103 Begreber: Offentlge fnanser 105 Offentlge fnanser 107 Begreber: Natonalregnskab 114 Natonalregnskab 116 Konvergenskrterer 129 EU 130 Internatonal oversgt 132 Ordforklarnger 146 Okonomskpoltsk kalender 152 Stkordsregster 166 Danmarks Statstk nformerer 175 Vejlednng brug af cdrom'en tl Statstsk társoversgt 176

5 Overforselsndkomster Tema AfJan Plovsng 1. Hvad er overforselsndkomster? Som led udbygnngen of velfærdsstaten er der gennem en árrække skabt mange mulgheder for at modtage pengeydelser fra det offentlge. Der er tre hovedtyper of sádanne ydelser: Typer af overforsler For det forste ydelser, hvs formál er at skre borgerne en varg forsergelse. De almndelgste er folkepenson, fertdspenson, efterlen, overgangsydelse, delpenson og delefterlen. For det andet ydelser, hvs formál er at skre borgerne en mdlertdg forsergelse. De almndelgste er arbejdsloshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, revalderngsydelse, aktverngsydelser, orlovsydelser og Statens Uddannelsesstette (SU). For det tredje ydelser, hvs formál er at udjævne forsergerbyrder, at yde tlskud fl et bestemt forbrug eller særlge stuatoner. De almndelgste er bornefamleydelsen, bernetlskud, bolgskrng, bolgydelse og tlskud fl nedsættelse af forældrebetalngen dagnsttutoner. Krt barn har mange navne. Pengene kaldes ndkomstoverforsler, overforselsndkomster, socale kontantydelser eller slet og ret overforsler. Her vl v for at gore det enkelt bruge den korte betegnelse, overforsler. Kun overforsler tl husholdnngerne er med Andre overforsler Hel$rspersoner V vl kun beskæftge os med husholdnngerne og kun med overforsler fra det offentlge, med andre ord den offentlge sektors lebende udgfter fl overforsler tl husholdnngerne. Dsse overforsler lægger kke drekte beslag pá samfundets produktonsresultat, men omfordeler det sær va skattesystemet og det socale system. V vl kke beskæftge os med de ovrge overferselsndkomster, dvs. overforsler fl erhvervene, fl udlandet og rentebetalnger. Nogle af de velkendte ydelser her er landbrugsstotteordnnger, transportstotte, stette tl almennyttge bolger, ulandshjælp samt stette fl Gronland og Færoerne. I det folgende benyttes ofte betegnelsen helárspersoner eller helársmodtagere for at kunne gve et bllede of den samlede vægt of borgernes brug of ydelserne. Hvs en person fx alt modtager overforsler 72 dage pá et ár, ndgár vedkommende opgorelsen som 0,2 helársperson. 2. Hvor mange modtager overforsler? Et stgende antal Der har gennem mange ár været en klar tendens tl, at fere og fere modtager overforsler. Det er der adskllge ársager fl, men to af de væsentlgste er den hoje arbejdsloshed, som har præget det meste af peroden sden mdten af 1970'erne, og poltske beslutnnger om at udbygge velfærdsstatens ordnnger. Vksten antal modtagere malt som helárspersoner ses tabel 1. Det skal understreges, at langt de vgtgste, men kke alle ordnnger, er medtaget. Overforsler, som kke er medtaget er: (1) SU, som personer modtog 1996, (2) Ydelser, hvs formál er at udjævne forsorgerbyrder mv., se afsnt 1 ovenfor. 5

6 1970 I Tema Tabel I. Antal modtagere af overforsler tusnde helárspersoner Modtagere alt Folkepensonster Overforsler tl 1866 árgel Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlov Efterlan/overgangsydelse FOrtdspenson érge Aktverng Indgár ferst tallene fra Fer den td ndgár aktverede tallene for kontanthjælp eller arbejdsloshed. 3 Inkl. delpenson og delefterlen. Klde: Beregnnger pa den sammenhngende socalstatstk fra 1984 og frem, jf. afsnt 9. For 1984 beregnnger med udgangspunkt Fnansmn steret: Danmark som foregangsland, Orlovsydelserne 1994 er hentet fra AMFORA, Danmarks Statstk. Alle tal er checket og evt. korrgeret torhold tl Danmarks Statstks prmære statstkker. Fere modtagere end helárspersoner Fald efter 1994 Fgur I. Tabel 1 vser antal modtagere omregnet tl helárspersoner. Der er naturlgvs langt fere, som modtager ydelser en perode lebet af et ár. I 1996 fk arbejdsloshedsdagpenge, kontanthjælp /revalderng, sygedagpenge/bar selsdagpenge, orlovsydelser, efterlen /overgangsydelse og fortdspenson. Vksten antallet of modtagere topper 1994, nár v ser pá overforslerne tl de 1866 érge. Der er herefter et betydelgt fald antal modtagere of arbejdsleshedsdagpenge og kontanthjælp, hvlket bl.a. skyldes den faldende arbejdsleshed. Dette fald er storre end den fortsatte stgnng antallet of efterlensmodtagere m.fl. Antal érge modtagere af overforsler Tusnde helárspersoner = Fertdspenson Efterlen/ overgangsydelse Orlov Aktverng Syge/ barselsdagpenge Kontanthjælp/ revalderng Adagpenge IL l ' r F ,,, 11, " lr ,,,, 3. De beskæftgede og overforslerne Ogsá stgende beskæftgelse Overferslerne fnanseres realteten af det produktonsresultat, som skabes af de beskæftgede. Det er derfor væsentlgt at se pá, hvordan beskæftgelsen har udvklet sg sden Det fremgár af tabel 2 og fgur 2. 6

7 Tabel 2. Beskæftgelsen Tema * 1995' 1997' tusnde helárspersoner Beskæftgede alt Prvat ansatte lenmodtagere Off. ansatte lenmodtagerel Selvstændge Anm. 1. Beskæftgelsestallene er fra Natonalregnskabet og omfatter her de 1666 rge. Natonalregnskabets beskæftgelsestal er nkl. stattet beskæftgelse, hvor der udbetales Ion af arbejdsgveren. Stattet beskæftgelse, hvor ydelsen udbetales va kontanthjælp eller lgn., ndg6r kke. Anm. 2. Tallene for er opregnede konsekvens af Nyt Natonalregnskab. t Ansatte offentlg forvaltnng og servce. 2 Inkl. medhjælpende mgtefæller. Fgur 2. Beskæftgelsen Tusnde helfrspersoner I r` 1 T f 1 r 1 Selvstændge Offentlgt ansatte lenmodtagere Prvat ansatte lenmodtagere r Beskæftgelsen stger peroden frem tl og med Herefter er den faldende for gen at stge fra og med áret Det helt generelle bllede er sáledes, at der er kommet fere overforselsmodtagere, men ogsá fere beskæftgelse tl at fnansere overferslerne. Nogletal om Det nteressante spergsmál er nu, hvad er steget mest: Antallet of personer pá over overforsels forsler eller personer beskæftgelse? Men naturlgvs ogsá, hvordan udvklngen modtagere har vret set hen over ärene sden Det kan ses tabel 3 og fgur 3, som vser en række nogletal for forholdet mellem overferselsmodtagere, beskæftgede og befolknngens storrelse. Ldt populært udtrykt er der tale om ndkatorer for den for sorgerbyrde, overforselsmodtagerne udger for de beskæftgede eller befolknngen. Tabel 3. Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) procent Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede Overferselsmodtagere 1866 är forhold tl beskftgede Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen Overfarselsmodtagere 1866 ár forhold tl befolknngen af 1866 árge

8 Tema Fgur 3. I 1970 var der 44 modtagere af overforsler for hver 100 beskæftgelse. I 1996 var der 67 modtagere for hver 100 beskæftgelse. De beskæftgede har altsá en storre forsorgerbyrde 1990'erne, end 70'erne og 80'erne. Udvklngen er nærmere belyst fgur 3, hvor det kan ses, at forsorgerbyrden var faldende en perode 1980'erne, og er det gen efter Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) 100 Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede 90 Overferselsmodtagere 1866 ár forhold tl beskæftgede 80 Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen C7 70 Overferselsmodtagere 1866 Ar forhold tul befolknngen af 1866 ârge ' 1 ' raa ' 10 _ l IMO Mr v dernæst ser pá udvklngen den forsergerbyrde, de 1866 árge, som modtager overforsler, udgor for de beskæftgede, konstaterer v en stærkere vækst forsorgerbyrden, men ellers de samme udvklngstendenser. I 1970 var der 15 modtagere af overforsler alderen 1866 ár for hver 100 beskæftgelse. I 1994 var tallet vokset tl 40 modtagere for hver 100 beskæftgelse, hvorefter det gen falder en smule. Det poltske valg Mr v bruger begrebet forsorgerbyrde, er det vgtgt at understrege, at produktvtetsudvklngen og dermed en sterre samlet produkton har gjort det danske samfund materelt set betydelgt rgere sden Der er derfor storre mulgheder for at fnansere udgfterne tl overforsler, hvlket yderlgere er sket va et stgende skattetryk. Det er mdlertd et poltsk valg, hvor stor en del af produktonsresultatet, der ska anvendes des tl prvatforbrug, des tl offentlge udgfter, herunder tl overforsler samt tl ældrepleje, dagpasnng, sygehuse, mljoforbedrnger osv. 4. Hvem modtager overforsler2 Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvlken rolle kennet, alderen og uddannelsen spller for modtagelsen af overforsler. Tallene stammer prmært fra Danmarks Statstks sákaldte "sammenhængende socalstatstk", se afsnt 9. Her skelnes mellem mdlertdge og varge ndkomsterstattende overfersler. I afsnt 1 blev det forklaret, hvad der er ydelser tl henholdsvs varg og mdlertdg forsorgelse. Det bemærkes, at SU kke ndgár tallene. Kvnder fr oftest overforsler Kvnder far meget oftere overforsler end mænd. Det gælder bade mdlertdge og varge ydelser, og det gælder hele peroden fra 1984 tl 1996, jf. tabel 4. Forskellen skyldes nu sær, at der er flest kvndelge helarsmodtagere af folkepenson, fertdspenson, barselsdagpenge, orlovsydelser og arbejdsloshedsdagpenge. 8

9 Tabel 4. Modtagere af overforsler fordelt p$ kon Tema tusnde helárspersoner lat Mdlertdg Varg Mend Mdlertdg Varg Kvnder Mdlertdg Varg Fmrre unge fr overforsler Det er bemærkelsesværdgt, at der 1996 bade var færre unge og en mndre andel af de unge alderen 1824 Ar, som fk overforsler, end der var 1984, jf. tabel 5. Blandt de væsentlgste arsager fl nedgangen er et fald ungdomsarbejdslosheden og stramnnger reglerne for de unges adgang tl kontanthjælp og arbejdsleshedsdagpenge. For alle andre aldersgrupper er der fere, som modtager overforsler 1996, end der var Stgnngen er særlg stor for de 5066 ange forhold tl befolknngsgruppens sterrelse. Tabel S. Antal érge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og alder 1984 og fr fr 4049 ár 5059 är 6066 ár I alt tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlon Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlon/overgangsydelse Fertdspenson Andel af aldersgruppen (helârspersoner), som procent modtog ydelser Anm. Domnerende ydelse er den ydelse, som personen modtager Iængst td nden for et ár. Aktverng omfatter bade kommunernes og arbejdsformdlngens aktverng. Overforsler Isar tl personer uden erhvervsuddannelse Personer alderen 1866 Ar uden erhvervsuddannelse modtager overforsler langt hyppgere end andre. Bade 1984 og 1996 er over halvdelen of samtlge modtagere uden en erhvervsuddannelse, jf. tabel 6. Det er ogsa bemærkelsesværdgt, at kke mndre end 39 pct. of gruppen uden erhvervsuddannelse modtog overforsler som helarspersoner

10 I Tema I alle uddannelsesgrupper er andelen, som modtog overforsler stone 1996 end Der er endvdere en tendens tl, at et stgende uddannelsesnveau medforer færre overforselsmodtagere. Tabel 6. Antal 1866 árge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og uddannelse 1984 og 1996 Ingen erhvervsuddannelsel Lrlnge/ EFG uddannelse Kort Mellem lang vdere vderegáende gáende uddannelse uddannelse Lang vderegâende uddannelse alt 1984 tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlen Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlen/overgangsydelse Fertdspenson Andel af uddannelsesgruppen (hel$rspersoner), som procent modtog ydelser Inkl. uoplyst uddannelse. S. Tdlg tlbagetræknng Formel og reel pensonsalder Den danske folkepensonsalder pá 67 ár er hojere end de fleste andre europaske lande. Flertallet af danskere er mdlertd realteten pensonerede, lange nden de nár folkepensonsalderen. I dette afsnt vl v se nrmere pá udvklngen andelen af 5066 árge, som modtager varge overforsler, dvs. fortdspenson, efterlon og overgangsydelse samt pá udvklngen tlbagetræknngsalderen. Fortdspenson V kan konstatere, at andelen af fortdspensonster har været stabl pá ca. 20 pct. hele peroden fra 1984 tl Kvnder fár oftere fortdspenson end mand, men forskellen er ndsnavret en anelse, sar ford de aldste kvnder (63 66 ár) nu knap sá hyppgt fár fortdspenson, jf. tabel 7. 10

11 Tabel 7. Helársmodtagere af fortdspenson som andel af befolknngen Tema pct. of befolknngen den págoeldende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Efterlon Andelen, som modtager efterlen/overgangsydelse, er dermod stgende fra 10 pct tl 17 pct Andelen stger med alderen, og blandt de 6366 árge var der pct., som modtog efterlen, jf. tabel 8. I 1984 var det mest mnd, som fk efterlen. I 1996 modtager mænd og kvnder nogenlunde lge hyppgt efterlen/overgangsydelse, med en llle overvægt af kvnder. V har tdlgere set, at andelen af overforselsmodtagere faldt fra Det gælder kke efterlennen. Andelen, der gár pá efterlen, er fortsat med at stge. Tabel 8. Helársmodtagere af efterlonlovergangsydelse som andel af befolknngen pct. af befolknngen den págældende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Tlbagetræknngsmonstret Lad os herefter se pá alle tre tlbagetræknngsordnnger under ét, dvs. fertdspensonen, efterlennen og overgangsydelsen. Udvklngen det samlede tlbagetræknngsmenster for de forskellge aldersgrupper ses fgur 4. I alle fre aldersgrupper er der peroden fere og fere, som "gar tdlgt p5. penson ". Blandt de 6366 árge har flertallet hele tden været pensonerede, men andelen med tdlg penson er vokset fra 70 pct. tl 81 pct. Blandt de 6062 árge er det nu 52 pct., som er pensonerede nden for de tre ordnnger. 11

12 Tema Fgur 4. Andelen af érge som modtager fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse peroden (Helárspersoner) andel af modtagere ár ár 40 I alt 30, Ar Ar Alle andre har kke arbejde Det ska understreges, at der her kun er set pá den andel af de 5066 arge, som er gáet tdlgt pá penson form af fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse. Den resterende del of aldersgruppen bestár des af personer beskftgelse, des of per soner med tjenestemandspensoner, prvate pensoner, dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser samt hjemmearbejdende ægtefæller. Fgur 5. Beskæftgelsesfrekvenser Mnd ár ` 80 MIN 5559 ár Kvnder ár 60 la ár Ar ó6 Ar I alt 6062 ár ár Fmrre mldre har arbejde Hvor stor en andel af de 5066 árge, som faktsk har beskæftgelse (beskæftgelsesfrekvensen), og hvordan beskæftgelsen har udvklet sg, ses fgur 5. Det ska bemærkes, at beskæftgelsesfrekvensen angver antallet af beskæftgede en aldersgruppe forhold tl aldersgruppens storrelse. Der tages kke hensyn tl om beskæftgelsen er pá fuld ld eller deltd, hvlket er ensbetydende med, at beskæftgelsesfrekvenser kke er udtryk for helárspersoner. I alle aldersgrupper over 50 ár er mændenes beskæftgelsesfrekvens faldet. For kvndernes vedkommende ses en anden udvklng. Her er den samlede beskæftgelsefrekvens nogenlunde stabl. Det er et resultat of at færre og færre af de over 60 érge har beskæftgelse, mens det modsatte er tlfældet for de 5059 érge. I de seneste ár er beskæftgelsesfrekvensen mdlertd ogsá faldet for de 5059 érge kvnder. 12

13 husstande Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Tema Det sdste emne v ska belyse dette afsnt, er spergsmálet om, hvornar v gennemsntlg trækker os tubage fra arbejdsmarkedet. Den gennemsntlge tlbagetræknngsalder er beregnet ved at tage udgangspunkt antallet af 50 arge arbejdsstyrken (den regsterbaserede arbejdsstyrketællng) og herefter se, hvordan tlbagetræknngen forleber. Resultatet af beregnngerne fremgár af tabel 9. Tabel 9. Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Alle Mend Kvnder Klde: Zeuner og Norregaard: Fortjent otum, Socalforsknngsnsttuttet Beregnnger af C. Nerregaard samt egne beregnnger. Den gennemsntlge alder, hvor v trækker os tlbage fra arbejdsmarkedet, er faldet fra 63 Ar tl 60 Ar. Den reelle pensonsalder er altsa langt lavere end folkepensonsalderen for de fleste danskere. 6. Hvad betyder overforslerne for forskellge famler? Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvor stor ekonomsk betydnng overferslerne har for for skellge typer af husstande. Tallene stammer fra Danmarks Statstks forbrugsundersogelse, jf. afsnt 9. Alle tal tabellerne er gennemsntstal pr. husstand. Dsse tal dækker over meget store forskelle husstandene mellem. Som det er fremgáet af de tdlgere afsnt, er det gennemgáende ogsá meget forskellge ydelser, de forskellge husstande modtager. Tabel 10. Omfordelng va den offentlge sektor efter husstandenes velstandsnveau 1995 Alle 1. fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel 4. fjerdedel tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Anm. Husstandene er her nddelt efter 'velstandsnveau'. Det er sket ved at tage udgangspunkt sável husstandenes ndkomst som husstandenes sterrelse (sammensætnng ph born og voksne). '1. fjerdedel' omfatter derfor den fjerdedel of alle Danmark der bor med den laveste ndkomst, nár husstandssterrelsen tages betragtnng. '4. fjerdedel' omfatter p9 den anden sde den fjerdedel af Danmarks ndbyggere, som bor husstande med den hejeste ndkomst (reguleret for husstandsstorrelse). 1 Indrekte tlskud tl bernepasnng, uddannelser og sundhed er omfattet. Andre offentlge ydelser og aktvteter er kke medregnet. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Omfordelngen vrker I tabel 10 har v nddelt den danske befolknng fre lge store grupper. Befolknngen er grupperet efter velstandsnveau, saledes at "1. fjerdedel" omfatter de okonomsk dárlgst stllede, mens "4. fjerdedel" omfatter de ekonomsk bedst stllede. Det skal dog bemrkes, at velstand her kun er malt ved arets ndkomst forhold tl husstandens sterrelse. 13

14 Tema Det ses, at ndkomstoverferslerne falder med stgende velstand. De dárlgst stllede husstande fár gennemsntlgt kr. overfersler, mens de bedst stllede fár kr. De bedst stllede betaler samtdg langt mere ndkomstskat og forskellge andre skatter end de dárlgst stllede. Skattesystemet og overferslerne omfordeler sáledes tlsammen betydelge beleb tl gavn for de okonomsk dárlgst stllede. Den dárlgst stllede fjerdedel modtager gennemsntlgt kr. netto fra det offentlge pr. husstand, mens den bedst stllede fjerdedel netto betaler kr. pr husstand. Tabel I I. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodtagerens alder 1995 Alle 1829 ár 3049 är 5059 ár 6066 ár 67 ár og derover tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge lndkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. De Idre modtager mest overforsler Husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er 60 ár eller derover, modtager mest overfersler. Heraf modtager de 6066 árge de sterste beleb med et gennemsnt pá kr. pr. husstand, jf. tabel 11. Nár skat og andre ydelser nddrages, ses det, at husstande over 60 Ar ogsá er nettomodtagere fra det offentlge, mens de 1859 árge er nettoydere. Tabel 12. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodta gerens soco okonomske status og ejerforhold tl bolg 1995 Alle Lenmodtagere Selvstændge Bolgejere Bolglejere tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Lejere og ejere Lejere har lavere ndkomster end bolgejere. Lejerne far mere overfersler og betaler mndre skatter, jf. tabel 12. Det samlede resultat er, at bolgejere gennemsntlg 14

15 Tema yder kr. netto pr. husstand tl det offentlge, mens lejerne gennemsnt modtager kr. netto. Lonmodtagere og selvstændge Lonmodtagere og selvstændge modtager gennemsntlg stort set samme belob overforsler. De selvstændge har gennemsntlg ldt starre ndkomster og betaler ldt mere samlede skatter end lonmodtagerne. 7. Udgfter tl overforsler I dette afsnt ska v se pá, hvad overforslerne koster det offentlge, dvs. skatteyderne. Tallene er fra Danmarks Statstks Databank for Integrerede Offentlge Regnskaber, som danner baggrund for natonalregnskabets opgerelse af overforslerne, jf. afsnt 9. Den samlede udgft I 1997 brugte det offentlge 211 ma. kr. pá overforsler tl husholdnngerne. Det var 34 pct. af de samlede offentlge drftsudgfter. Tallet er sá stort, at det er let at forstá, at overforslerne næsten daglgt spller en rolle den poltske debat. Fgur 6 vser, hvad de mest udgftskrævende overforsler kostede De fre storste udgftsposter er folkepensonen, fortdspensonen, arbejdsloshedsdagpengene og efterlonnen. Fgur 6. Udgfter tl ndkomstoverforsler 1997 (ma. kr.) árets prser 0vrge ndkomstoverfersler 25 ma. kr. Bern og unge 14 ma. kr. Folkepenson 53 ma. kr. Syge /barselsdagspenge 13 ma. kr. Kontanthjælp/ revalderng 18 ma. kr. IpPIPP' Fertdspenson 28 ma. kr. Arbejdsleshedsdagpenge 23 ma. kr. Andre pensoner 18 ma. kr. fterlen/ overgangsydelse 19 ma. kr. Den reelle stgnng overforslerne Hvs udgfterne tl overforsler stger, kan det des skyldes den almndelge prsstgnng (nflatonen), des reelle udgftsstgnnger derudover. Nár v vl se, om der er en reel stgnng udgfterne, ska v altsá fjerne vrknngen of nflatonen. Det er gjort tabel 13 og fgur 7, hvor overforslerne er angvet 1990 prsnveau. 15

16 Tema Tabel 13. Udgfter tl overforsler prser ma. kr. Indkomstoverforsler alt Folkepenson Fertdspenson Andre pensoner Efterlen /overgangsydelse Arbejdsloshedsdagpenge Kontanthjælp /revalderngl Syge/barselsdagpenge Bern og unge Bolgskrng/bolgydelse Uddannelse Orlovsydelser Andre ndkomstoverfersler Inkl. aktverng. Nár man betragter fgur 7, ser der ud tl at være en stor stgnng udgfterne fra 1993 tl Denne stgnng er dog kke fuldt ud reel. Den skyldes sær, at sterstedelen of pensonsydelserne og kontanthjælpen 1994 blev bruttofcerede, dvs. ændrede fra skattefre tl skatteplgtge ydelser. I den forbndelse blev de forhojede, for at modtagerne kke skulle lde et okonomsk tab. Bruttofcerngen var led en stone skattereform Fgur 7 Udgfter tl overforsler prser Mllarder kr I 1 ovrge ndkomstoverfersler. Kontanthjæp/ revalderng Arbejdsloshedsdagpenge Efteren/ overgangsydelse Andre pensoner ` Fertdspenson Folkepenson _ d De reelle udgfter har vret stgende hele peroden med undtagelse af nogle Ar mdten af 1980'erne og Arene sden

17 Fgur 8 Udgfter tl overforsler af BNP 25, Hvrge ndkomstoverforser Kontanthjlp/ revalderng Arbejdsleshedsdagpenge 20 Efterlon/ overgangsydelse Andre pensoner E Fortdspenson Folkepenson I r Tema j Stgnng forhold tl BNP V har nu set, at der har vret en ganske stor reel stgnng udgfterne tl overforsler mange An Men det danske samfund er samtdg blevet mere velstáende, og man kan derfor spurge, om overforslerne ogsa er steget set forhold tl den stone velstand. Det svarer mere præcst tl at se pa, hvordan udgfterne fl overforsler har udvklet sg forhold tl bruttonatonalproduktet (BNP), som udtrykker værden af befolknngens samlede erhvervsmæssge ndsats. Fgur 8 vser denne udvklng. Det generelle bllede er, at overforslerne lægger beslag pa en stgende del af BNP peroden I arene sden 1994 og arene fra er der dog et fald overferslernes andel af BNP. Den generelle udvklng har da ogsa medfort et voksende skattetryk peroden. 8. Internatonale sammenlgnnger Har Danmark starre eller mndre udgfter tl overforsler end andre lande? Det spergsmál vl v forsoge at besvare ved ferst at se pa, hvor stor en andel af BNP der bruges tl overforsler europæske lande, v ofte sammenlgner os med. Dernæst ser v pa, hvor stor en andel af BNP, der bruges tl samtlge socale udgfter. Tallene ska tolkes forsgtgt Mr man vl sammenlgne ndkomstoverferslerne forskellge lande, er det vgtgt at fortolke tallene med forsgtghed. Det er der to væsentlge arsager fl. Den ene arsag er, at skattesystemerne er forskellge. For eksempel er langt de fleste overforsler skatteplgtge Danmark og Holland. Skattefre overfersler og fradrag ndkomsten eller skatten spller dermod en stor rolle Tyskland. Derfor ser de tyske udgfter tl overfersler lavere ud pa papret, end de reelt er. Den anden arsag er, at nogle lande stller vsse servceydelser grats eller næsten grats tl radghed for befolknngen. De kan sa alt andet lge spare pa udgfterne tl overforsler. Andre lande opkræver starre udstræknng betalng for servceydelser, og det kan sá hænge sammen med, at overforselsmodtagerne tl gengæld far en hojere ydelse. For eksempel er sygebehandlng grats for den enkelte Danmark, Tyskland og UK. I Sverge og Frankrg betaler patenterne dermod vsse afgfter. 17

18 Tema Overforsler pct. af BNP Tabel 14. Tabel 14 og fgur 9 vser udvklngen ndkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande. Det ses, at Danmark har relatvt lave udgfter tl overfersler bade 1970 og Holland, Sverge og Frankrg har de hejeste udgfter, mens UK har de laveste. Indkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande pct. af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Anm. Klden tl tallene er natonalregnskabets opgerelser. 1 Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. 2 Ingen tal for 1995 for UK pga. revson. Fgur 9. Indkomstoverforsler tl prvate husstande pct. af BNP af BNP Tyskland Frankrg Sverge Holland UK Danmark u I Socale udgfter pct. af BNP Afslutnngsvs ska v se pá, hvor stor en del af BNP landene bruger pá samtlge socale udgfter. Ud over alle ndkomstoverforslerne medtages de socale servceydelser bred forstand, for eksempel dagnsttutoner, plejehjem, hjemmehjælp, dognnsttutoner, sygehuse og lægehjlp. Afgrænsnngen og defntonen af socale udgfter felger en belles EUklassfkaton (ESSPROS), jf. afsnt 9. Det bemærkes, at alle socale udgfter er medtaget, uanset hvem der fnanserer dem. Tallene omfatter derfor foruden de offentlge udgfter ogsá de socale udgfter, som fnanseres af arbejdsgverne og de skrede personer (fx arbejdsleshedskassekontngenter og pensonsbdrag). 18

19 Tema Tabel 1 S. Socale udgfter nogle europaeske lande procent af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Klde: 1975: EUROSTAT: Socal Protecton. Stat. Bull. Publ. 1985:1; EUROSTAT: Lvng Condtons n Europe, 1997; EUROSTAT: Socal Expendture and Recepts, Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. Tabel 15 vser, at Sverge 1995 har de storste og UK de mndste socale udgfter. Danmark lgger ldt hojere end Holland, Frankrg og Tyskland, men nar de forskellge skattesystemer tages betragtnng, er der ngen reel forskel. Det dokumenteres en nyere undersogelse fra OECD (OECD Economc Studes No. 28, 1997/1). Alle landene har haft stgende socale udgfter set over hele peroden De anvendte data En statstsk belysnng af ndkomstoverforsler stutter sg tl en lang række forskellge klder. Statstkgrundlaget er gradvst blevet udvdet gennem arene, og der sker stadg en udvklng sar nden for arbejdsmarkedsomradet. De forskellge statstkker er sjældent drekte sammenlgnelge, da de ofte bygger pá forskellge opgorelsesprncpper. Det skyldes, at de som hovedregel loser forskellge nformatonsbehov. I det omfang det har været mulgt, er de statstske klder forsogt tlpasset hnanden, men en drekte sammenlgnng ska foretages med forsgtghed. Databanken for Integrerede Offentlge Regnskaber, kaldet DIOR, har detaljerede okonomske oplysnnger om alle typer af ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Dsse tal er dog kke dentfcerbare pa personer. Tallene danner baggrund for den natonalregnskabsmæssge opgorelse af ndkomstoverforslerne. Statstkken over samtlge socale udgfter udarbejdes overensstemmelse med en fælles EU standard, kaldet ESSPROS. ESSPROS gor det mulgt at foretage nternatonale sammenlgnnger of de socale udgfter herunder ndkomstoverforslerne. Den sammenhængende socalstatstk bestr af harmonserede tal for personer, som modtager ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Her er det bl.a. mulgt at vurdere sammenhæng mellem ndkomstoverforsler, kon, alder og erhvervstlknytnng. Ved brug of den sammenhængende socalstatstk denne artkel er modtagere altd placeret efter den sakaldt domnerende ydelse, dvs. den ydelse, som modtagerene nden for et kalenderar har haft længst td. Forbrugsundersegelsen er en stkprovebaseret statstk over prvate husstandes for brug. Ud over en detaljeret opgorelse af forbruget ndgar oplysnnger om ndkomster, ndkomstoverforsler og skatter. Oplysnngerne er ndsamlet gennem omfattende ntervews, samt ved at husstandene 2 uger har fort et detaljeret regnskab over alle deres udgfter. De ndsamlede oplysnnger er derefter suppleret med oplysnnger fra andre statstkregstre. 19

20 Oversgtsfgurer o Arlg ændrng pct. I uluululuuuuuuulu ullll11l 1lllll Ul elan ndustren,,,, IF summume! ". MIL I,,,,,,, : _ Forbrugerprser r, Lon og nflaton Fguren vser udvklngen ndustrens tmelennnger og det generelle prsnveau. Dermed far v en ndkator for reallennen, som er et udtryk for den mngde varer og tjenester, lennen kan kebe. Starten af 80'erne var præget af starke prsstgnnger (nflaton), der mere end slugte lenforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og lenmodtagerne fk nu en arrække med kraftge reallonsforbedrnger. Ferste halvdel af 90'erne er karakterseret af markant lavere stgnnger bade len og prsnveau, men da lennngerne er steget starkere end prserne, sker der en fortsat forbedrng af reallennen. Vækstraten BNP Arlg ndrng pct r _ l lmng I III llullllulul lull #l1111l11ullll111lllul1 I ~ IL 11111PrLll J DM Den okonomske vækstrate er et udtryk for den reelle ärlge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den males tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med negatv vakst 1981 afleses of en kraftg hejkonjunktur mdt 80'erne med vækstrater pa over 4 pct. Fra 1987 er den danske ekonom præget of meget lave vækstrater pa omkrng kun 1 pct. Men fra 1993 er der gen tale om et starkere vaksttempo. Tl sammenlgnng er fguren vst vakstraten EU som et gennemsnt af vaksten de 15 lande, der nu er medlemmer. Som det ses var nedgangskonjunkturen et rent dansk fanomen. Arbejdsmarkedet o Tusnde personer MINt*9R.111!.eFA EOM MON!,11111l!/. _ Arbejdslose 1 ` Tlbagetræknng se, Orlov! It' Fguren vser udvklngen sden 1980 antallet af arbejdslese, antallet af personer der modtager efterlen eller overgangsydelse (pa fguren under ét benavnt Tlbagetræknng) samt antal personer med orlov fra arbejdsmarkedet. Falles for de 3 kategorer af lenmodtagere er, at de kke er arbejde. De ber derfor ses under ét. Sden 1993, hvor arbejdsleshedstallet naede op pa som arsgennemsnt, er tallet reduceret kraftgt fl Samtdg er der mdlertd sket en vasentlg stgnng antallet af personer pa efterlen eller overgangsydelse og orlovsordnngerne er kommet tl. Under ét taller de tre grupper, som kke er arbejde, 1997 godt helarspersoner. 20

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del Rammeaftale 2010 for Socal- og specalundervsnngsområdet Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederksberg Frederkssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Grbskov Halsnæs

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

REFORM DREAMs multisektor-cge-model

REFORM DREAMs multisektor-cge-model REFORM DREAMs multsektor-cge-model Peter Stephensen Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Grane Høegh Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Peter Bache Fnansmnsteret DREAM Arbedspapr 2015:2 Aprl

Læs mere

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang 2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 Tl beboerne afdelng 31 LSV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhusdk wwwalmenbo-aarhus.dk CVR 59645013 28. august 2012 REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30)

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) NDESBOIGFORENINGEN PEBINGE DOSSERING 30 (PD30) 1 Formand Peter Hansen Telefon: 3536 6912 E-mal: hansn@hansen.mal.dk Næstformand Nels Radsch Telefon: 3539 1944 E-mal: Nels@pd30.dk Sekretær Hennng J. Jerchau

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

ADAM. team: relocations. med. Flytteassistance/ Genhusning. Beboer Infomøde 08. maj 2014. Almen Bo Aarhus. ADAM Transport ApS. Afd.

ADAM. team: relocations. med. Flytteassistance/ Genhusning. Beboer Infomøde 08. maj 2014. Almen Bo Aarhus. ADAM Transport ApS. Afd. Beboer nfomøde 08. maj 2014 Almen Bo Aarhus Afd. 16 Græsvangen Flytteassstance/ Genhusnng med Transport ApS.. team: relocatons ransformng relocalon Almen Bo - Græsvangen - 5vær.127m2 5vær.115m2 Om Flytteprocessen

Læs mere

Vejinformation til fremtiden

Vejinformation til fremtiden 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1 1993 Dansk Vejtdsskrff ISSN 0011-6548 Udgvet sf Dansk Vejtdssbft

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Mandag den 17. september2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Mandag den 17. september2012, kl. 19.00 Med venlg hlsen 2. Forslag fra Ann I. Smonsen og Nls 0. Due vedr. trappevask. 3. Forslag fra Anette Hartvg vedr, opsætnng af gelænder. 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL Bo9gorgansatonen

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

Til beboerne i afdeling 38 8210 AarhusV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhus.dk www.almenbo-aarhusdk REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELINGSMØDE

Til beboerne i afdeling 38 8210 AarhusV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhus.dk www.almenbo-aarhusdk REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELINGSMØDE LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Aé 8 Postboks 1243 Tl beboerne afdelng 38 821 AarhusV Telefon 8938 2 post@almenboaarhusdk wwwalmenboaarhusdk CVR 5964513 27 august 212 REVIDERET DAGSORDEN

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION - Et notat om e-mal markedsførng Gem dette dokument 1/19 Den elektronske kommunkatonsrevoluton INDHOLD Den elektronske kommunkatonsrevoluton... 3 Den elektronske

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Glamsbjerg bymdte FEBRUAR 2005 Forord Glamsbjerg er en statonsby fra ca. 1890-1910, der er opstået hvor jernbanen Oden se-assens krydser landevejen Bogense/Fåborg. Byens

Læs mere

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY Of ILLINOIS 917731 DNo /*7 OM CHICAGO AMERIKAS MEST AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN AF PETER DAAE ALB. CAMMERMEYERS FORLAG (Lars Swanstrom) KRISTIANIA.

Læs mere

Den politiske organisation

Den politiske organisation Regnskab 2010 Den poltske organsaton Byrådet 2010 2013 Ulla Hardy-Hansen (C) 1. vceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wlff (V) 2. vceborgmester Per Frost Henrksen (A) Ergn Øzer (A)

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. 0 1925 2.AARGANG 2.HÆFTE FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. ,,Vølund Damptromlen Da første Sere,,Vølund Damptromler allerede blev solgt nden Fudførelsen, har v straks paabegyndt Fremstllngen

Læs mere

Bioteknologi i gymnasiet - en undersøgelse af elevernes valg af studieretning

Bioteknologi i gymnasiet - en undersøgelse af elevernes valg af studieretning Boteknolog gymnaset - en undersøgelse af elevernes valg af studeretnng 15. marts 2012/CPK Formålet med undersøgelsen er at undersøge udvklngen antallet af elever, der vælger en studeretnng, som gver drekte

Læs mere

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen)

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen) Oversgtsvejlednng Opsætnng og prmng Indsaml følgende utensler nden Opsætnng: Én 500 ml eller 1.000 ml pose/flaske med prmngopløsnng (0,9 % NaCl med 1 E/ml tlsat heparn) Én 500 ml eller 1.000 ml pose fysologsk

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at 72 42 42 42 Prof l Mn Trans har sden 1968 været blandt erhvervslvets foretrukne transoorterer Det skyldes kke mndst at v består og ejes af selvstændge vognmænd Det skrer maksmal opmærksomhed og ansvarlghed

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET 2001

AALBORG UNIVERSITET 2001 AALBORG UNIVERSITET 001 P-1 PROJEKT GRUPPE B 16 STORGRUPPE 01 DEN TEKNISK - NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE P1 projekt Aalborg Unverstet 001 Gruppe B16 AALBORG UNIVERSITET Den Teknsk-naturvdenskabelge

Læs mere

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse

Læs mere

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol da Installatonsvejlednng 3 Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens ndhold af alkohol Indhold Indhold 1 Vedrørende dn skkerhed........................ 4 1.1 Overhold nstallatons- og brugsanvsnngen...........

Læs mere

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links Sde 1 IT-ovvågnng anste - emal ntnet D omsggrbde brug IT nd for alle branch gv dsse år arbejdsgve helt nye mulghed for ovvåge des medarbejde. Man frygte, ledels rundt omkrng kast sg ov dsse nye kontrolmulghed,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G N.B. S G E N E R A L F O R S A M L N G TORDSDAG DEN 25. JANUAR AFHOLDT NB ST ARLGE GENERALFORSAMLNG pa NØRHERREDHUS. DER VAR GANSKE FNT FREMMØDE. UDOVER BESTYRELSEN VAR DER GODT 60 MEDLEMMER OG FORÆLDREREPRÆSENTANTER.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder Betjenngsvejlednng Tl Brugeren Betjenngsvejlednng VAI 3-05 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN Væghængte enheder DK Pakkelste Anlægget leveres med de dele som vses nedenstående tabel Indendørs enhed Tlbehør Antal

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte

CYKELTURE. med Grøn Guide i Gentofte CYKELTURE med Grøn Gude Gentofte Kolofon: Cykelture med Grøn Gude Gentofte 3. oplag 2. udgave Oktober 2011 Trykt 4000 eksemplarer Klder: Gentofte Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen med flere Udvklet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere