Statistisk. tiársoversigt Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS STATIST I K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K"

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0.

2 Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August árgang ISBN ISSN Prs: 125,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Norhaven A/S Redakton Fgurer Okonomskpoltsk kalender Omslagsfoto Tdlgere árgange Mette Koefoed Bjornsen Preben Etwl Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Ann Brtt Kmer Aase Andersen Poul Erk Olesen Nordfoto Statstsk társoversgt, árgangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema: Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema: Udvklngen pá arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden med tema: Sundhed og sygdom socalt set 1997 med tema: Mljt Adresse Telefon Telefax E mal Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn dst@dst.dk DANMARKS STATISTIK 2 4 AUG BIBLIOTEKET Internet Sgnaturforklarng Danmarks Statstk 1998 http: / / Nul 0 Mndre end' /s af den anvendte enhed 0,0 Mndre end' af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller ansláede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet.

3 Forord Statstsk társoversgt har tl formal at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det seneste tar. TArsoversgten er tlrettelagt sa den er velegnet tl undervsnngsbrug. Bogen ndledes Ar med en temaartkel, der tekst, fgurer og tabeller belyser overforselsndkomster. Artklen er skrevet af rgsstatstker Jan Plovsng. I temaartklen og oversgtsfgurer, hvor bruttonatonalproduktet ndgar, er tal fra for 1988 beregnet. Nveauet er hwvet tl nyt natonalregnskab, mens va;kstprocenterne fra gammelt natonalregnskab er fastholdt. Den vedlagte cd rom ndeholder alle bogens tabeller, saledes at det er let at arbejde vdere med tallene. Der vl lobet af september 1998 udkomme en engelsk udgave of tarsoversgten. Kommentarer og forslag tl forbedrnger fra bogens brugere er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de kontorer Danmarks Statstk, der dekker de forskellge statstkomrader. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks forlag under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjornsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmegtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet samarbejde med assstent Ann Brtt Kmer. Danmarks Statstk, jul Jan Plovsng / Preben Etwl Nye tabeller Asylansognnger, opholdstlladelser samt ndvandrere og efterkommere (s. 30) I uddannelse 3 mdr. efter afgang fra grundskolen (s. 35) Uddannelsesplacerng 5 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Erhvervskompetencegvende uddannelser 10 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Afgang fra grundskolen fordelt pa k0n (s. 35) Bstand tl born og unge samt sygeskrng (s. 41) Indsættelser (s. 47) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter hovedndkomstmodtagerens socookonomske status (s. 61) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter husstandens samlede ndkomst (s. 62) Forbrugets procentvse sammensætnng husstandene fordelt efter velstandsnveau (s. 63) Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype (s. 63) Landbrugets renteudgfter og geld (s. 73) Affaldsmængden fordelt efter behandlng og oprndelse, genanvendelse af papr og glas, afgorelser forbndelse med mljolovgvnngen samt rastofndvndngen pa land (s.80) Danmarks udslp samt forsynng af naturgodnng (s. 81) Udlednnger af kvælstof og fosfor fra Danmark tl havet (s. 82) Selskabssektor (s. 121) Husholdnngssektor (s. 122) Udgáede tabeller Plejehjem Recdvandelen blandt Lets domte Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejerforhold tl bolg Udvklngen forbrugssammensetnngen de prvate husstande Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst Vaerden af lagre ved udgangen af de enkelte Ar Produktonsværd, værdtlvækst og afkastnngsgrad Fredede arealer Ole og kemkaleaffald efter art tlfort Kommunekem A/S Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer Prvate sektor

4 Indholdsfortegnelse Tema: Overforselsndkomster 5 Oversgtsfgurer 20 Befolknng 22 Valg 33 Uddannelse 34 Kultur 37 Socal skrng 40 Retsvæsen 47 Arbejdsmarked 49 Indkomst og formue 57 Lon, forbrug og prser 60 Vrksomheder og omsætnng 68 Landbrug 70 Fsker 75 Industr 76 Mlj0 79 Energ 83 Tursme 85 Samfærdsel 86 Bygge og bolgforhold 90 Omsætnng af fast ejendom 94 Penge og kredt 96 Udenrgshandel 99 Betalngs og kaptalbalance 103 Begreber: Offentlge fnanser 105 Offentlge fnanser 107 Begreber: Natonalregnskab 114 Natonalregnskab 116 Konvergenskrterer 129 EU 130 Internatonal oversgt 132 Ordforklarnger 146 Okonomskpoltsk kalender 152 Stkordsregster 166 Danmarks Statstk nformerer 175 Vejlednng brug af cdrom'en tl Statstsk társoversgt 176

5 Overforselsndkomster Tema AfJan Plovsng 1. Hvad er overforselsndkomster? Som led udbygnngen of velfærdsstaten er der gennem en árrække skabt mange mulgheder for at modtage pengeydelser fra det offentlge. Der er tre hovedtyper of sádanne ydelser: Typer af overforsler For det forste ydelser, hvs formál er at skre borgerne en varg forsergelse. De almndelgste er folkepenson, fertdspenson, efterlen, overgangsydelse, delpenson og delefterlen. For det andet ydelser, hvs formál er at skre borgerne en mdlertdg forsergelse. De almndelgste er arbejdsloshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, revalderngsydelse, aktverngsydelser, orlovsydelser og Statens Uddannelsesstette (SU). For det tredje ydelser, hvs formál er at udjævne forsergerbyrder, at yde tlskud fl et bestemt forbrug eller særlge stuatoner. De almndelgste er bornefamleydelsen, bernetlskud, bolgskrng, bolgydelse og tlskud fl nedsættelse af forældrebetalngen dagnsttutoner. Krt barn har mange navne. Pengene kaldes ndkomstoverforsler, overforselsndkomster, socale kontantydelser eller slet og ret overforsler. Her vl v for at gore det enkelt bruge den korte betegnelse, overforsler. Kun overforsler tl husholdnngerne er med Andre overforsler Hel$rspersoner V vl kun beskæftge os med husholdnngerne og kun med overforsler fra det offentlge, med andre ord den offentlge sektors lebende udgfter fl overforsler tl husholdnngerne. Dsse overforsler lægger kke drekte beslag pá samfundets produktonsresultat, men omfordeler det sær va skattesystemet og det socale system. V vl kke beskæftge os med de ovrge overferselsndkomster, dvs. overforsler fl erhvervene, fl udlandet og rentebetalnger. Nogle af de velkendte ydelser her er landbrugsstotteordnnger, transportstotte, stette tl almennyttge bolger, ulandshjælp samt stette fl Gronland og Færoerne. I det folgende benyttes ofte betegnelsen helárspersoner eller helársmodtagere for at kunne gve et bllede of den samlede vægt of borgernes brug of ydelserne. Hvs en person fx alt modtager overforsler 72 dage pá et ár, ndgár vedkommende opgorelsen som 0,2 helársperson. 2. Hvor mange modtager overforsler? Et stgende antal Der har gennem mange ár været en klar tendens tl, at fere og fere modtager overforsler. Det er der adskllge ársager fl, men to af de væsentlgste er den hoje arbejdsloshed, som har præget det meste af peroden sden mdten af 1970'erne, og poltske beslutnnger om at udbygge velfærdsstatens ordnnger. Vksten antal modtagere malt som helárspersoner ses tabel 1. Det skal understreges, at langt de vgtgste, men kke alle ordnnger, er medtaget. Overforsler, som kke er medtaget er: (1) SU, som personer modtog 1996, (2) Ydelser, hvs formál er at udjævne forsorgerbyrder mv., se afsnt 1 ovenfor. 5

6 1970 I Tema Tabel I. Antal modtagere af overforsler tusnde helárspersoner Modtagere alt Folkepensonster Overforsler tl 1866 árgel Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlov Efterlan/overgangsydelse FOrtdspenson érge Aktverng Indgár ferst tallene fra Fer den td ndgár aktverede tallene for kontanthjælp eller arbejdsloshed. 3 Inkl. delpenson og delefterlen. Klde: Beregnnger pa den sammenhngende socalstatstk fra 1984 og frem, jf. afsnt 9. For 1984 beregnnger med udgangspunkt Fnansmn steret: Danmark som foregangsland, Orlovsydelserne 1994 er hentet fra AMFORA, Danmarks Statstk. Alle tal er checket og evt. korrgeret torhold tl Danmarks Statstks prmære statstkker. Fere modtagere end helárspersoner Fald efter 1994 Fgur I. Tabel 1 vser antal modtagere omregnet tl helárspersoner. Der er naturlgvs langt fere, som modtager ydelser en perode lebet af et ár. I 1996 fk arbejdsloshedsdagpenge, kontanthjælp /revalderng, sygedagpenge/bar selsdagpenge, orlovsydelser, efterlen /overgangsydelse og fortdspenson. Vksten antallet of modtagere topper 1994, nár v ser pá overforslerne tl de 1866 érge. Der er herefter et betydelgt fald antal modtagere of arbejdsleshedsdagpenge og kontanthjælp, hvlket bl.a. skyldes den faldende arbejdsleshed. Dette fald er storre end den fortsatte stgnng antallet of efterlensmodtagere m.fl. Antal érge modtagere af overforsler Tusnde helárspersoner = Fertdspenson Efterlen/ overgangsydelse Orlov Aktverng Syge/ barselsdagpenge Kontanthjælp/ revalderng Adagpenge IL l ' r F ,,, 11, " lr ,,,, 3. De beskæftgede og overforslerne Ogsá stgende beskæftgelse Overferslerne fnanseres realteten af det produktonsresultat, som skabes af de beskæftgede. Det er derfor væsentlgt at se pá, hvordan beskæftgelsen har udvklet sg sden Det fremgár af tabel 2 og fgur 2. 6

7 Tabel 2. Beskæftgelsen Tema * 1995' 1997' tusnde helárspersoner Beskæftgede alt Prvat ansatte lenmodtagere Off. ansatte lenmodtagerel Selvstændge Anm. 1. Beskæftgelsestallene er fra Natonalregnskabet og omfatter her de 1666 rge. Natonalregnskabets beskæftgelsestal er nkl. stattet beskæftgelse, hvor der udbetales Ion af arbejdsgveren. Stattet beskæftgelse, hvor ydelsen udbetales va kontanthjælp eller lgn., ndg6r kke. Anm. 2. Tallene for er opregnede konsekvens af Nyt Natonalregnskab. t Ansatte offentlg forvaltnng og servce. 2 Inkl. medhjælpende mgtefæller. Fgur 2. Beskæftgelsen Tusnde helfrspersoner I r` 1 T f 1 r 1 Selvstændge Offentlgt ansatte lenmodtagere Prvat ansatte lenmodtagere r Beskæftgelsen stger peroden frem tl og med Herefter er den faldende for gen at stge fra og med áret Det helt generelle bllede er sáledes, at der er kommet fere overforselsmodtagere, men ogsá fere beskæftgelse tl at fnansere overferslerne. Nogletal om Det nteressante spergsmál er nu, hvad er steget mest: Antallet of personer pá over overforsels forsler eller personer beskæftgelse? Men naturlgvs ogsá, hvordan udvklngen modtagere har vret set hen over ärene sden Det kan ses tabel 3 og fgur 3, som vser en række nogletal for forholdet mellem overferselsmodtagere, beskæftgede og befolknngens storrelse. Ldt populært udtrykt er der tale om ndkatorer for den for sorgerbyrde, overforselsmodtagerne udger for de beskæftgede eller befolknngen. Tabel 3. Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) procent Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede Overferselsmodtagere 1866 är forhold tl beskftgede Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen Overfarselsmodtagere 1866 ár forhold tl befolknngen af 1866 árge

8 Tema Fgur 3. I 1970 var der 44 modtagere af overforsler for hver 100 beskæftgelse. I 1996 var der 67 modtagere for hver 100 beskæftgelse. De beskæftgede har altsá en storre forsorgerbyrde 1990'erne, end 70'erne og 80'erne. Udvklngen er nærmere belyst fgur 3, hvor det kan ses, at forsorgerbyrden var faldende en perode 1980'erne, og er det gen efter Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) 100 Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede 90 Overferselsmodtagere 1866 ár forhold tl beskæftgede 80 Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen C7 70 Overferselsmodtagere 1866 Ar forhold tul befolknngen af 1866 ârge ' 1 ' raa ' 10 _ l IMO Mr v dernæst ser pá udvklngen den forsergerbyrde, de 1866 árge, som modtager overforsler, udgor for de beskæftgede, konstaterer v en stærkere vækst forsorgerbyrden, men ellers de samme udvklngstendenser. I 1970 var der 15 modtagere af overforsler alderen 1866 ár for hver 100 beskæftgelse. I 1994 var tallet vokset tl 40 modtagere for hver 100 beskæftgelse, hvorefter det gen falder en smule. Det poltske valg Mr v bruger begrebet forsorgerbyrde, er det vgtgt at understrege, at produktvtetsudvklngen og dermed en sterre samlet produkton har gjort det danske samfund materelt set betydelgt rgere sden Der er derfor storre mulgheder for at fnansere udgfterne tl overforsler, hvlket yderlgere er sket va et stgende skattetryk. Det er mdlertd et poltsk valg, hvor stor en del af produktonsresultatet, der ska anvendes des tl prvatforbrug, des tl offentlge udgfter, herunder tl overforsler samt tl ældrepleje, dagpasnng, sygehuse, mljoforbedrnger osv. 4. Hvem modtager overforsler2 Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvlken rolle kennet, alderen og uddannelsen spller for modtagelsen af overforsler. Tallene stammer prmært fra Danmarks Statstks sákaldte "sammenhængende socalstatstk", se afsnt 9. Her skelnes mellem mdlertdge og varge ndkomsterstattende overfersler. I afsnt 1 blev det forklaret, hvad der er ydelser tl henholdsvs varg og mdlertdg forsorgelse. Det bemærkes, at SU kke ndgár tallene. Kvnder fr oftest overforsler Kvnder far meget oftere overforsler end mænd. Det gælder bade mdlertdge og varge ydelser, og det gælder hele peroden fra 1984 tl 1996, jf. tabel 4. Forskellen skyldes nu sær, at der er flest kvndelge helarsmodtagere af folkepenson, fertdspenson, barselsdagpenge, orlovsydelser og arbejdsloshedsdagpenge. 8

9 Tabel 4. Modtagere af overforsler fordelt p$ kon Tema tusnde helárspersoner lat Mdlertdg Varg Mend Mdlertdg Varg Kvnder Mdlertdg Varg Fmrre unge fr overforsler Det er bemærkelsesværdgt, at der 1996 bade var færre unge og en mndre andel af de unge alderen 1824 Ar, som fk overforsler, end der var 1984, jf. tabel 5. Blandt de væsentlgste arsager fl nedgangen er et fald ungdomsarbejdslosheden og stramnnger reglerne for de unges adgang tl kontanthjælp og arbejdsleshedsdagpenge. For alle andre aldersgrupper er der fere, som modtager overforsler 1996, end der var Stgnngen er særlg stor for de 5066 ange forhold tl befolknngsgruppens sterrelse. Tabel S. Antal érge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og alder 1984 og fr fr 4049 ár 5059 är 6066 ár I alt tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlon Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlon/overgangsydelse Fertdspenson Andel af aldersgruppen (helârspersoner), som procent modtog ydelser Anm. Domnerende ydelse er den ydelse, som personen modtager Iængst td nden for et ár. Aktverng omfatter bade kommunernes og arbejdsformdlngens aktverng. Overforsler Isar tl personer uden erhvervsuddannelse Personer alderen 1866 Ar uden erhvervsuddannelse modtager overforsler langt hyppgere end andre. Bade 1984 og 1996 er over halvdelen of samtlge modtagere uden en erhvervsuddannelse, jf. tabel 6. Det er ogsa bemærkelsesværdgt, at kke mndre end 39 pct. of gruppen uden erhvervsuddannelse modtog overforsler som helarspersoner

10 I Tema I alle uddannelsesgrupper er andelen, som modtog overforsler stone 1996 end Der er endvdere en tendens tl, at et stgende uddannelsesnveau medforer færre overforselsmodtagere. Tabel 6. Antal 1866 árge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og uddannelse 1984 og 1996 Ingen erhvervsuddannelsel Lrlnge/ EFG uddannelse Kort Mellem lang vdere vderegáende gáende uddannelse uddannelse Lang vderegâende uddannelse alt 1984 tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlen Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlen/overgangsydelse Fertdspenson Andel af uddannelsesgruppen (hel$rspersoner), som procent modtog ydelser Inkl. uoplyst uddannelse. S. Tdlg tlbagetræknng Formel og reel pensonsalder Den danske folkepensonsalder pá 67 ár er hojere end de fleste andre europaske lande. Flertallet af danskere er mdlertd realteten pensonerede, lange nden de nár folkepensonsalderen. I dette afsnt vl v se nrmere pá udvklngen andelen af 5066 árge, som modtager varge overforsler, dvs. fortdspenson, efterlon og overgangsydelse samt pá udvklngen tlbagetræknngsalderen. Fortdspenson V kan konstatere, at andelen af fortdspensonster har været stabl pá ca. 20 pct. hele peroden fra 1984 tl Kvnder fár oftere fortdspenson end mand, men forskellen er ndsnavret en anelse, sar ford de aldste kvnder (63 66 ár) nu knap sá hyppgt fár fortdspenson, jf. tabel 7. 10

11 Tabel 7. Helársmodtagere af fortdspenson som andel af befolknngen Tema pct. of befolknngen den págoeldende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Efterlon Andelen, som modtager efterlen/overgangsydelse, er dermod stgende fra 10 pct tl 17 pct Andelen stger med alderen, og blandt de 6366 árge var der pct., som modtog efterlen, jf. tabel 8. I 1984 var det mest mnd, som fk efterlen. I 1996 modtager mænd og kvnder nogenlunde lge hyppgt efterlen/overgangsydelse, med en llle overvægt af kvnder. V har tdlgere set, at andelen af overforselsmodtagere faldt fra Det gælder kke efterlennen. Andelen, der gár pá efterlen, er fortsat med at stge. Tabel 8. Helársmodtagere af efterlonlovergangsydelse som andel af befolknngen pct. af befolknngen den págældende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Tlbagetræknngsmonstret Lad os herefter se pá alle tre tlbagetræknngsordnnger under ét, dvs. fertdspensonen, efterlennen og overgangsydelsen. Udvklngen det samlede tlbagetræknngsmenster for de forskellge aldersgrupper ses fgur 4. I alle fre aldersgrupper er der peroden fere og fere, som "gar tdlgt p5. penson ". Blandt de 6366 árge har flertallet hele tden været pensonerede, men andelen med tdlg penson er vokset fra 70 pct. tl 81 pct. Blandt de 6062 árge er det nu 52 pct., som er pensonerede nden for de tre ordnnger. 11

12 Tema Fgur 4. Andelen af érge som modtager fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse peroden (Helárspersoner) andel af modtagere ár ár 40 I alt 30, Ar Ar Alle andre har kke arbejde Det ska understreges, at der her kun er set pá den andel af de 5066 arge, som er gáet tdlgt pá penson form af fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse. Den resterende del of aldersgruppen bestár des af personer beskftgelse, des of per soner med tjenestemandspensoner, prvate pensoner, dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser samt hjemmearbejdende ægtefæller. Fgur 5. Beskæftgelsesfrekvenser Mnd ár ` 80 MIN 5559 ár Kvnder ár 60 la ár Ar ó6 Ar I alt 6062 ár ár Fmrre mldre har arbejde Hvor stor en andel af de 5066 árge, som faktsk har beskæftgelse (beskæftgelsesfrekvensen), og hvordan beskæftgelsen har udvklet sg, ses fgur 5. Det ska bemærkes, at beskæftgelsesfrekvensen angver antallet af beskæftgede en aldersgruppe forhold tl aldersgruppens storrelse. Der tages kke hensyn tl om beskæftgelsen er pá fuld ld eller deltd, hvlket er ensbetydende med, at beskæftgelsesfrekvenser kke er udtryk for helárspersoner. I alle aldersgrupper over 50 ár er mændenes beskæftgelsesfrekvens faldet. For kvndernes vedkommende ses en anden udvklng. Her er den samlede beskæftgelsefrekvens nogenlunde stabl. Det er et resultat of at færre og færre af de over 60 érge har beskæftgelse, mens det modsatte er tlfældet for de 5059 érge. I de seneste ár er beskæftgelsesfrekvensen mdlertd ogsá faldet for de 5059 érge kvnder. 12

13 husstande Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Tema Det sdste emne v ska belyse dette afsnt, er spergsmálet om, hvornar v gennemsntlg trækker os tubage fra arbejdsmarkedet. Den gennemsntlge tlbagetræknngsalder er beregnet ved at tage udgangspunkt antallet af 50 arge arbejdsstyrken (den regsterbaserede arbejdsstyrketællng) og herefter se, hvordan tlbagetræknngen forleber. Resultatet af beregnngerne fremgár af tabel 9. Tabel 9. Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Alle Mend Kvnder Klde: Zeuner og Norregaard: Fortjent otum, Socalforsknngsnsttuttet Beregnnger af C. Nerregaard samt egne beregnnger. Den gennemsntlge alder, hvor v trækker os tlbage fra arbejdsmarkedet, er faldet fra 63 Ar tl 60 Ar. Den reelle pensonsalder er altsa langt lavere end folkepensonsalderen for de fleste danskere. 6. Hvad betyder overforslerne for forskellge famler? Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvor stor ekonomsk betydnng overferslerne har for for skellge typer af husstande. Tallene stammer fra Danmarks Statstks forbrugsundersogelse, jf. afsnt 9. Alle tal tabellerne er gennemsntstal pr. husstand. Dsse tal dækker over meget store forskelle husstandene mellem. Som det er fremgáet af de tdlgere afsnt, er det gennemgáende ogsá meget forskellge ydelser, de forskellge husstande modtager. Tabel 10. Omfordelng va den offentlge sektor efter husstandenes velstandsnveau 1995 Alle 1. fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel 4. fjerdedel tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Anm. Husstandene er her nddelt efter 'velstandsnveau'. Det er sket ved at tage udgangspunkt sável husstandenes ndkomst som husstandenes sterrelse (sammensætnng ph born og voksne). '1. fjerdedel' omfatter derfor den fjerdedel of alle Danmark der bor med den laveste ndkomst, nár husstandssterrelsen tages betragtnng. '4. fjerdedel' omfatter p9 den anden sde den fjerdedel af Danmarks ndbyggere, som bor husstande med den hejeste ndkomst (reguleret for husstandsstorrelse). 1 Indrekte tlskud tl bernepasnng, uddannelser og sundhed er omfattet. Andre offentlge ydelser og aktvteter er kke medregnet. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Omfordelngen vrker I tabel 10 har v nddelt den danske befolknng fre lge store grupper. Befolknngen er grupperet efter velstandsnveau, saledes at "1. fjerdedel" omfatter de okonomsk dárlgst stllede, mens "4. fjerdedel" omfatter de ekonomsk bedst stllede. Det skal dog bemrkes, at velstand her kun er malt ved arets ndkomst forhold tl husstandens sterrelse. 13

14 Tema Det ses, at ndkomstoverferslerne falder med stgende velstand. De dárlgst stllede husstande fár gennemsntlgt kr. overfersler, mens de bedst stllede fár kr. De bedst stllede betaler samtdg langt mere ndkomstskat og forskellge andre skatter end de dárlgst stllede. Skattesystemet og overferslerne omfordeler sáledes tlsammen betydelge beleb tl gavn for de okonomsk dárlgst stllede. Den dárlgst stllede fjerdedel modtager gennemsntlgt kr. netto fra det offentlge pr. husstand, mens den bedst stllede fjerdedel netto betaler kr. pr husstand. Tabel I I. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodtagerens alder 1995 Alle 1829 ár 3049 är 5059 ár 6066 ár 67 ár og derover tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge lndkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. De Idre modtager mest overforsler Husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er 60 ár eller derover, modtager mest overfersler. Heraf modtager de 6066 árge de sterste beleb med et gennemsnt pá kr. pr. husstand, jf. tabel 11. Nár skat og andre ydelser nddrages, ses det, at husstande over 60 Ar ogsá er nettomodtagere fra det offentlge, mens de 1859 árge er nettoydere. Tabel 12. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodta gerens soco okonomske status og ejerforhold tl bolg 1995 Alle Lenmodtagere Selvstændge Bolgejere Bolglejere tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Lejere og ejere Lejere har lavere ndkomster end bolgejere. Lejerne far mere overfersler og betaler mndre skatter, jf. tabel 12. Det samlede resultat er, at bolgejere gennemsntlg 14

15 Tema yder kr. netto pr. husstand tl det offentlge, mens lejerne gennemsnt modtager kr. netto. Lonmodtagere og selvstændge Lonmodtagere og selvstændge modtager gennemsntlg stort set samme belob overforsler. De selvstændge har gennemsntlg ldt starre ndkomster og betaler ldt mere samlede skatter end lonmodtagerne. 7. Udgfter tl overforsler I dette afsnt ska v se pá, hvad overforslerne koster det offentlge, dvs. skatteyderne. Tallene er fra Danmarks Statstks Databank for Integrerede Offentlge Regnskaber, som danner baggrund for natonalregnskabets opgerelse af overforslerne, jf. afsnt 9. Den samlede udgft I 1997 brugte det offentlge 211 ma. kr. pá overforsler tl husholdnngerne. Det var 34 pct. af de samlede offentlge drftsudgfter. Tallet er sá stort, at det er let at forstá, at overforslerne næsten daglgt spller en rolle den poltske debat. Fgur 6 vser, hvad de mest udgftskrævende overforsler kostede De fre storste udgftsposter er folkepensonen, fortdspensonen, arbejdsloshedsdagpengene og efterlonnen. Fgur 6. Udgfter tl ndkomstoverforsler 1997 (ma. kr.) árets prser 0vrge ndkomstoverfersler 25 ma. kr. Bern og unge 14 ma. kr. Folkepenson 53 ma. kr. Syge /barselsdagspenge 13 ma. kr. Kontanthjælp/ revalderng 18 ma. kr. IpPIPP' Fertdspenson 28 ma. kr. Arbejdsleshedsdagpenge 23 ma. kr. Andre pensoner 18 ma. kr. fterlen/ overgangsydelse 19 ma. kr. Den reelle stgnng overforslerne Hvs udgfterne tl overforsler stger, kan det des skyldes den almndelge prsstgnng (nflatonen), des reelle udgftsstgnnger derudover. Nár v vl se, om der er en reel stgnng udgfterne, ska v altsá fjerne vrknngen of nflatonen. Det er gjort tabel 13 og fgur 7, hvor overforslerne er angvet 1990 prsnveau. 15

16 Tema Tabel 13. Udgfter tl overforsler prser ma. kr. Indkomstoverforsler alt Folkepenson Fertdspenson Andre pensoner Efterlen /overgangsydelse Arbejdsloshedsdagpenge Kontanthjælp /revalderngl Syge/barselsdagpenge Bern og unge Bolgskrng/bolgydelse Uddannelse Orlovsydelser Andre ndkomstoverfersler Inkl. aktverng. Nár man betragter fgur 7, ser der ud tl at være en stor stgnng udgfterne fra 1993 tl Denne stgnng er dog kke fuldt ud reel. Den skyldes sær, at sterstedelen of pensonsydelserne og kontanthjælpen 1994 blev bruttofcerede, dvs. ændrede fra skattefre tl skatteplgtge ydelser. I den forbndelse blev de forhojede, for at modtagerne kke skulle lde et okonomsk tab. Bruttofcerngen var led en stone skattereform Fgur 7 Udgfter tl overforsler prser Mllarder kr I 1 ovrge ndkomstoverfersler. Kontanthjæp/ revalderng Arbejdsloshedsdagpenge Efteren/ overgangsydelse Andre pensoner ` Fertdspenson Folkepenson _ d De reelle udgfter har vret stgende hele peroden med undtagelse af nogle Ar mdten af 1980'erne og Arene sden

17 Fgur 8 Udgfter tl overforsler af BNP 25, Hvrge ndkomstoverforser Kontanthjlp/ revalderng Arbejdsleshedsdagpenge 20 Efterlon/ overgangsydelse Andre pensoner E Fortdspenson Folkepenson I r Tema j Stgnng forhold tl BNP V har nu set, at der har vret en ganske stor reel stgnng udgfterne tl overforsler mange An Men det danske samfund er samtdg blevet mere velstáende, og man kan derfor spurge, om overforslerne ogsa er steget set forhold tl den stone velstand. Det svarer mere præcst tl at se pa, hvordan udgfterne fl overforsler har udvklet sg forhold tl bruttonatonalproduktet (BNP), som udtrykker værden af befolknngens samlede erhvervsmæssge ndsats. Fgur 8 vser denne udvklng. Det generelle bllede er, at overforslerne lægger beslag pa en stgende del af BNP peroden I arene sden 1994 og arene fra er der dog et fald overferslernes andel af BNP. Den generelle udvklng har da ogsa medfort et voksende skattetryk peroden. 8. Internatonale sammenlgnnger Har Danmark starre eller mndre udgfter tl overforsler end andre lande? Det spergsmál vl v forsoge at besvare ved ferst at se pa, hvor stor en andel af BNP der bruges tl overforsler europæske lande, v ofte sammenlgner os med. Dernæst ser v pa, hvor stor en andel af BNP, der bruges tl samtlge socale udgfter. Tallene ska tolkes forsgtgt Mr man vl sammenlgne ndkomstoverferslerne forskellge lande, er det vgtgt at fortolke tallene med forsgtghed. Det er der to væsentlge arsager fl. Den ene arsag er, at skattesystemerne er forskellge. For eksempel er langt de fleste overforsler skatteplgtge Danmark og Holland. Skattefre overfersler og fradrag ndkomsten eller skatten spller dermod en stor rolle Tyskland. Derfor ser de tyske udgfter tl overfersler lavere ud pa papret, end de reelt er. Den anden arsag er, at nogle lande stller vsse servceydelser grats eller næsten grats tl radghed for befolknngen. De kan sa alt andet lge spare pa udgfterne tl overforsler. Andre lande opkræver starre udstræknng betalng for servceydelser, og det kan sá hænge sammen med, at overforselsmodtagerne tl gengæld far en hojere ydelse. For eksempel er sygebehandlng grats for den enkelte Danmark, Tyskland og UK. I Sverge og Frankrg betaler patenterne dermod vsse afgfter. 17

18 Tema Overforsler pct. af BNP Tabel 14. Tabel 14 og fgur 9 vser udvklngen ndkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande. Det ses, at Danmark har relatvt lave udgfter tl overfersler bade 1970 og Holland, Sverge og Frankrg har de hejeste udgfter, mens UK har de laveste. Indkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande pct. af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Anm. Klden tl tallene er natonalregnskabets opgerelser. 1 Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. 2 Ingen tal for 1995 for UK pga. revson. Fgur 9. Indkomstoverforsler tl prvate husstande pct. af BNP af BNP Tyskland Frankrg Sverge Holland UK Danmark u I Socale udgfter pct. af BNP Afslutnngsvs ska v se pá, hvor stor en del af BNP landene bruger pá samtlge socale udgfter. Ud over alle ndkomstoverforslerne medtages de socale servceydelser bred forstand, for eksempel dagnsttutoner, plejehjem, hjemmehjælp, dognnsttutoner, sygehuse og lægehjlp. Afgrænsnngen og defntonen af socale udgfter felger en belles EUklassfkaton (ESSPROS), jf. afsnt 9. Det bemærkes, at alle socale udgfter er medtaget, uanset hvem der fnanserer dem. Tallene omfatter derfor foruden de offentlge udgfter ogsá de socale udgfter, som fnanseres af arbejdsgverne og de skrede personer (fx arbejdsleshedskassekontngenter og pensonsbdrag). 18

19 Tema Tabel 1 S. Socale udgfter nogle europaeske lande procent af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Klde: 1975: EUROSTAT: Socal Protecton. Stat. Bull. Publ. 1985:1; EUROSTAT: Lvng Condtons n Europe, 1997; EUROSTAT: Socal Expendture and Recepts, Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. Tabel 15 vser, at Sverge 1995 har de storste og UK de mndste socale udgfter. Danmark lgger ldt hojere end Holland, Frankrg og Tyskland, men nar de forskellge skattesystemer tages betragtnng, er der ngen reel forskel. Det dokumenteres en nyere undersogelse fra OECD (OECD Economc Studes No. 28, 1997/1). Alle landene har haft stgende socale udgfter set over hele peroden De anvendte data En statstsk belysnng af ndkomstoverforsler stutter sg tl en lang række forskellge klder. Statstkgrundlaget er gradvst blevet udvdet gennem arene, og der sker stadg en udvklng sar nden for arbejdsmarkedsomradet. De forskellge statstkker er sjældent drekte sammenlgnelge, da de ofte bygger pá forskellge opgorelsesprncpper. Det skyldes, at de som hovedregel loser forskellge nformatonsbehov. I det omfang det har været mulgt, er de statstske klder forsogt tlpasset hnanden, men en drekte sammenlgnng ska foretages med forsgtghed. Databanken for Integrerede Offentlge Regnskaber, kaldet DIOR, har detaljerede okonomske oplysnnger om alle typer af ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Dsse tal er dog kke dentfcerbare pa personer. Tallene danner baggrund for den natonalregnskabsmæssge opgorelse af ndkomstoverforslerne. Statstkken over samtlge socale udgfter udarbejdes overensstemmelse med en fælles EU standard, kaldet ESSPROS. ESSPROS gor det mulgt at foretage nternatonale sammenlgnnger of de socale udgfter herunder ndkomstoverforslerne. Den sammenhængende socalstatstk bestr af harmonserede tal for personer, som modtager ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Her er det bl.a. mulgt at vurdere sammenhæng mellem ndkomstoverforsler, kon, alder og erhvervstlknytnng. Ved brug of den sammenhængende socalstatstk denne artkel er modtagere altd placeret efter den sakaldt domnerende ydelse, dvs. den ydelse, som modtagerene nden for et kalenderar har haft længst td. Forbrugsundersegelsen er en stkprovebaseret statstk over prvate husstandes for brug. Ud over en detaljeret opgorelse af forbruget ndgar oplysnnger om ndkomster, ndkomstoverforsler og skatter. Oplysnngerne er ndsamlet gennem omfattende ntervews, samt ved at husstandene 2 uger har fort et detaljeret regnskab over alle deres udgfter. De ndsamlede oplysnnger er derefter suppleret med oplysnnger fra andre statstkregstre. 19

20 Oversgtsfgurer o Arlg ændrng pct. I uluululuuuuuuulu ullll11l 1lllll Ul elan ndustren,,,, IF summume! ". MIL I,,,,,,, : _ Forbrugerprser r, Lon og nflaton Fguren vser udvklngen ndustrens tmelennnger og det generelle prsnveau. Dermed far v en ndkator for reallennen, som er et udtryk for den mngde varer og tjenester, lennen kan kebe. Starten af 80'erne var præget af starke prsstgnnger (nflaton), der mere end slugte lenforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og lenmodtagerne fk nu en arrække med kraftge reallonsforbedrnger. Ferste halvdel af 90'erne er karakterseret af markant lavere stgnnger bade len og prsnveau, men da lennngerne er steget starkere end prserne, sker der en fortsat forbedrng af reallennen. Vækstraten BNP Arlg ndrng pct r _ l lmng I III llullllulul lull #l1111l11ullll111lllul1 I ~ IL 11111PrLll J DM Den okonomske vækstrate er et udtryk for den reelle ärlge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den males tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med negatv vakst 1981 afleses of en kraftg hejkonjunktur mdt 80'erne med vækstrater pa over 4 pct. Fra 1987 er den danske ekonom præget of meget lave vækstrater pa omkrng kun 1 pct. Men fra 1993 er der gen tale om et starkere vaksttempo. Tl sammenlgnng er fguren vst vakstraten EU som et gennemsnt af vaksten de 15 lande, der nu er medlemmer. Som det ses var nedgangskonjunkturen et rent dansk fanomen. Arbejdsmarkedet o Tusnde personer MINt*9R.111!.eFA EOM MON!,11111l!/. _ Arbejdslose 1 ` Tlbagetræknng se, Orlov! It' Fguren vser udvklngen sden 1980 antallet af arbejdslese, antallet af personer der modtager efterlen eller overgangsydelse (pa fguren under ét benavnt Tlbagetræknng) samt antal personer med orlov fra arbejdsmarkedet. Falles for de 3 kategorer af lenmodtagere er, at de kke er arbejde. De ber derfor ses under ét. Sden 1993, hvor arbejdsleshedstallet naede op pa som arsgennemsnt, er tallet reduceret kraftgt fl Samtdg er der mdlertd sket en vasentlg stgnng antallet af personer pa efterlen eller overgangsydelse og orlovsordnngerne er kommet tl. Under ét taller de tre grupper, som kke er arbejde, 1997 godt helarspersoner. 20

Statistisk tiársoversigt

Statistisk tiársoversigt Danmarks Statstk Statstsk társoversgt 1984 25 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1984?1-5 4r;1`r ;; I Sgnaturforklarng /) - 0 0,0 F Gentagelse Nul Mndre end 1/2 of den anvendte enhed Tal kan efter sagens

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1980

Statistisk tiársoversigt 1980 Statstsk társoversgt 1980 Indhold Befolknngen 3 Bolgforhold 16 Omsætnng of fast ejendom 17 Bygge- og anlægsvrksomhed 21 Industr 26 Energ 32 Landbrug 34 Skovbrug 39 Fsker 40 Samfærdsel 42 Udenrgshandel

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1990

Statistisk tiársoversigt 1990 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September 1990 31 árgang SBN 87 501 0780 1 SSN 0070 3583 Oplag:

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1999

Statistisk tiársoversigt 1999 D A C,5 '3( CV PoVl Statstsk társoversgt 1999 Tema om ndvandrere Danmark Statstcal ten year revew 1999 DAN MARKS STATISTI K Statstsk társoversgt 1999 Udgvet af Danmarks Statstk August 1999 40 árgang ISBN

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

mediestatistik Dansk kultur- og 1980-1992 Kulturministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for Kommunikation og Statistics 1980-1992 Danmarks Statistik

mediestatistik Dansk kultur- og 1980-1992 Kulturministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for Kommunikation og Statistics 1980-1992 Danmarks Statistik Dansk kultur- og medestatstk 980-992 Dansh Cultural and Meda Statstcs 980-992 Danmarks Statstk Krkemnsteret Kulturmnsteret Mnsteret for Kommunkaton og Tursme F. / t r, 7 > v. 2 2 Dansk kultur- og medestatstk

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w-

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w- STATISTISKE MEDDELELSER 980:5 De kommunale fnanser for regnskabsáret 977 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 980 9 /w,/ 3 FEB 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Forord Denne publkaton er en fortsettelse af de

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Folke- og boligtællingen

Folke- og boligtællingen Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A10 Rbe amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 e/ ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0616-3 Rbe amtskommune

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Danmarks Statistik. Statistisk tiârsoversigt árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN os. fx S

Danmarks Statistik. Statistisk tiârsoversigt árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN os. fx S Danmarks Statstk Statstsk târsoversgt 1987 28 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1987 4 -os fx S I I Databrud I Databrud Sgnaturforklarng «Gentagelse - Nul 0 F Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

tiársoversigt 1994 Statistisk STAT I ST I K ten -year review 1994 DAN MARKS Statistical Tema om den offentlige sektor /:!r{ ; .,.; ?

tiársoversigt 1994 Statistisk STAT I ST I K ten -year review 1994 DAN MARKS Statistical Tema om den offentlige sektor /:!r{ ; .,.; ? Statstsk társoversgt 1994 Tema om den offentlge sektor Statstcal ten year revew 1994.,.;,.,t,k,r+.trt /:!r{ ;?Pet,R9A Ç r DAN MARKS STAT I ST I K I Statstsk társoversgt 1994 Udgvet of Danmarks Statstk

Læs mere

Statistisk tiêrsoversigt 1986

Statistisk tiêrsoversigt 1986 Danmarks Statstk Statstsk têrsoversgt 1986 27 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1986 I Databrud Sgnaturforklarng «Gentagelse - Nul 0 Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur

Læs mere

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing Overførselsindkomster Tema Af Jan Plovsing 1. Hvad er overførselsindkomster? Som led i udbygningen af velfærdsstaten er der gennem en årrække skabt mange muligheder for at modtage pengeydelser fra det

Læs mere

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A13 Arhus amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 .:ANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981

Læs mere

Nordjyllands amtskommune

Nordjyllands amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A15 Nordjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 C '....rn... r, ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt - at Mljø- Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Blag 16 Offentlgt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG FOLKETINGET Præsdet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333)

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333) 407 Natonalregnskabet Natonalregnskabstallene bygger på en række statstske oplysnnger, som man forsøger at samle tl et helhedsbllede dels af tlgangen af varer og tjenester, tlvejebragt gennem erhvervenes

Læs mere

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A14 Vborg amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 ,: ".. Y.r fn.. ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtæilngen 1981 ISBN 87-501 -0622-8

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. REKKE 04. BND. HÆFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 400 SÉRE TOME 04 0re LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 935 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 935 UDGVET AF DET STATSTSKE

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning. Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1981

Statistisk tiársoversigt 1981 Danmarks Statstk Statstsk társoversgt 98 22 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 98 I'llì _xr,tr DAnARKS 2,,,_ F7:3,tw,, C,,",, Prs kr 35,00 nkl 22% moms Udkommet september 98 Trykt Aarhuus Stftsbogtrykkere

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1.

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1. Anngaasaqarnermut Akleraartarnermullu Naalakkersusoq Naalakkersusoq for Fnanser og Skatter NAALAKKERSUSUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af natssartut Vvan Motzfeldt, Sumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr.

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1996

Statistisk tiársoversigt 1996 Statstsk társoversgt 1996 Tema om sundhed og sygdom - socalt set Statstcal ten -year revew 1996 DAN MARKS STAT I ST I K j. Statstsk társoversgt 1996 1 Udgvet af Danmarks Statstk August 1996 37. urgang

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109 Indholdsfortegnelse Generelle bemærknnger 3 Hovedoversgt tl regnskab 21 Regnskabsoversgt 25 Stats 15 Den dvdede balance 19 Tværgående artsoversgt 113 Bevllngsoversgt 117 Bemærknnger: Mljø- og Teknkdvalget

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Lønstigninger på større overenskomster

Lønstigninger på større overenskomster Lønstgnnger på større overenskomster Den gennemsntlge lønstgnng for alle medarbejdere under en overenskomst er sjældent lgelgt fordelt. Her vses lønstgnngerne for stllngsgrupper over 5 på en række større

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS STATSTK STATSTQUE DU DANEMARK STATSTSK TABELVERK FEMTE REKKE LTRA A NR e SÉRE Lettre A No et BOL OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS KOBSTÆDER AARET CONDTONS DHABTATON ET DE LOCATON DANS LES VLLES DE PROVNCE

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

At fiske steder og tider, hvor forekomsten af uønskede arter er mindst muligt

At fiske steder og tider, hvor forekomsten af uønskede arter er mindst muligt RESPEKT FOR FISKERESSOURCERNE OG HAVMILJØET VI TILRETTELÆGGER FISKERIET, SÅ DER KOMMER MINDST MULIGT UØNSKET FANGST OG UDSMID VED At fske steder og tder, hvor forekomsten af uønskede arter er mndst mulgt

Læs mere

Statistisk ti&soversigt

Statistisk ti&soversigt Danmarks Statstk Statstsk t&soversgt 1988 29. árgang Danmarks Statstk Kobenhavn 1988 I Databrud 73 Indhold Statstsk társoversgt 1988 29. árgang September 1988 sde Udgvet af Danmarks Statstk Sejregade 11

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Katastrofer i senmoderniteten

Katastrofer i senmoderniteten Katastrofer senmodernteten Husprsernes udvldng USA 2 Indeks 2c Esrg Horre Ses IVledan Prs 187 29 EACJI LUMP cet5 LEPC - - Kultur- og samfundsfagspakken - Samfundsfag Frederksberg HF 214-215 Katastrofer

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 133 14 Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng 14.1 Grundlæggende nformaton om ndekset 14.1.1 Navn Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng. 14.1.2 Formål Formålet med ndeksene er at belyse

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

FÆLLESERKLÆRING REGERINGEN, DA, LO, forøges, så der i. Økonomiske initiativer er nødvendige. Regeringen. det nye år indbyde parterne på det private

FÆLLESERKLÆRING REGERINGEN, DA, LO, forøges, så der i. Økonomiske initiativer er nødvendige. Regeringen. det nye år indbyde parterne på det private 06/09/2007 15:39 35363222 ARBEJDERMUSEET SIDE 01/05 8. december 1987 FÆLLESERKLÆRING F~ REGERINGEN, DA, LO, FTF og SALA 1. på baggrund af de alvorlge udsgter for dansk Økonom er der enghed om, at konkurrenceevnen

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Danmarks Statistik. Statistisk t. 23. árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ ex, le

Danmarks Statistik. Statistisk t. 23. árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ ex, le Danmarks Statstk Statstsk t 1982 23 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ 1 705- ex, le I Sgnaturforkarng Gentagelse - Nul 0 } Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere