KUV-formand: En trist dag for DR

Transkript

1 12. FEBRUAR 2009 UGE 6 KUV-formand: En trist dag for DR KUV-formand Stig Paulsen er skuffet over beslutningen om at udlicitere yderligere ca. 85 job i post, reception, trykkeri, og ejendomsservice. DRåben i denne uge Bekymrede kolleger 2 Protest mod udlicitering 5 Lytter- og seerredaktøren: Fejl skal rettes 5 Nomade på etikkens top 7 Hemmelig krig var det værste 8 Rygestop for viderekomne 10 Bøderegn ved Amagerfælledvej 11 Spærret for en sikkerheds skyld 12 Klumpfisk med egen kage 12 Ugens debat 13 Jubilæum 14 Ledige stillinger 16 En trist dag og en falliterklæring kalder KUV-formand Stig Paulsen den beslutning, DRs ledelse traf tirsdag, som betyder at man vil sende post, reception og trykkeri samt service- og ejendoms området i udbud på samme måde som man hidtil har ladet ISS drive kantine, catering, rengøring, vagtpersonale, firefigthere. Udliciteringen kommer til at berøre ca. 85 medarbejdere plus en mindre styringsenhed på ca. 10. Det er skuffende, at det kun er penge, det drejer sig om, når man træffer beslutningen om at udlicitere. Ledelsen synes selv, den har udvist rettidig omhu, men det er vi i organisationerne på ingen måde enige med dem i. Det er ærgerligt og en falliterklæring, at man ikke i stedet for har satset på medarbejderne og løftet disse områder i de år, vi nu har været her i DR Byen, siger Stig Paulsen. KUV-formand Stig Paulsen KUV-formanden siger, at de faglige organisationer har foreslået ledelsen som alternativ til udlicitering at sørge for uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejderne, og at finde frem til enklere arbejdsgange. Hvad kan organisationerne gøre for at hjælpe de ca. 85 medarbejdere, som skal virksomhedsoverdrages? Indtil nu har vi været mest optaget af, at ledelsen ikke skulle træffe denne beslutning. Nu vil vi prøve at være med til at sikre vores kolleger de bedst mulige vilkår, men vi kan ikke gå ind og sikre folk job. Der er ingen garantier. Men vi kan forsøge at forhandle om, hvad ledelsen kan tilbyde i form af uddannelse og ordninger, hvis der fx er nogle af kollegerne, som hellere vil have en 1

2 Bekymrede kolleger Direktionen besluttede tirsdag, at arbejdet i DRs post, ejendomsservice, trykkeri og receptioner skal indgå i den nye servicekontrakt med en ekstern leverandør. fratrædelsesordning end gå med ind i et nyt firma, siger Stig Paulsen. Han råder alle medarbejdere i de implicerede områder til at være med til at lave deres arbejdsplaner så detaljerede som muligt, fordi det er væsentligt, at alle bidrager til, at udbudsmaterialet bliver så godt og præcist som muligt. Alle arbejdsopgaver skal beskrives, selv de mindste og selv dem, man ikke rigtig regner som en del af jobbet, ellers risikerer vi, at de skal tilkøbes bagefter, siger Stig Paulsen. eva & kit Claus Jørgensen og Benny Christensens job bliver - som de frygtede - udbudt til et eksternt firma. Foto: Bent Ketil Christensen Jeg har været i DR i 34 år. For mig betyder det alt at være en del af DR s virksomhedskultur og det kreative miljø. Det kan jeg ikke forestille mig bliver det samme under ISS eller en anden arbejdsgiver. Claus Jørgensen arbejder i DR s trykkeri - og han ser ikke alt for lyst på fremtiden. Oplysningerne om, at DR overvejer at udlicitere en række serviceområder, herunder trykkeriet, er nået til den lille arbejdsplads i DR Byens Segment 3 s førstesal, hvor Jørgensen sammen med to andre kolleger ordner det fornødne, når der skal trykkes alt fra visitkort og rapporter til kæmpeplakater i DR. Kollegaen Benny Christensen kan fejre 25 års jubilæum i DR til december - og vil, hvis udliciteringen vedtages, måneden efter blive virksomhedsoverdraget : Jeg synes, vi har meget korpsånd her i trykkeriet. Hvis nogen kommer med en opgave sidst på eftermiddagen, bliver vi her, indtil den er klaret. Og selv om vi fungerer som indtægtsdækket virksomhed og dermed selv skal tjene vores løn hjem, er vi ikke så smålige, at vi sender en regning på en halvtredser ud. Det bliver nok noget andet, hvis et fremmed firma overtager trykkeriet, siger Benny Christensen, der mener, at det alt i alt vil være en dårlig ide for DR at skille trykkeriet ud fra virksomheden. Vi kender huset og mener, at vi er konkurrencedygtige. Sidste år lå vores indtjening kroner over det mål på 1,2 millioner kroner, der blev sat, siger han. 2

3 Benny Jørgensen og Leif Østbygaard på deres daglige rute med post i DR Byen. Foto: Bent Ketil Christensen Postomdelingen er en anden af de arbejdsfunktioner, der kan blive overtaget af et udefrakommende firma, hvis DRs direktion vælger at outsource - hvad den altså ikke har gjort endnu. Her arbejder Leif Østbygaard, der også er formand for den lokale afdeling af Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund, LPS: En masse netværk og sociale muligheder går fløjten. Folk vil ikke kunne leje sommerhuse i Feriefondet eller søge DR s studielegater, de vil måske ikke kunne være med i DR Idræt og de andre foreninger, vi vil miste vores lokale faglige klubber i DR og ikke kunne være en del af det faglige netværk i KUV. Måske kan vi ikke være med i parkeringsordningen og i DR s hjemmecomputerordning. Vi vil kort sagt ikke kunne føle os som en del af det Ét DR, som jeg synes er på vej mod at være en floskel uden indhold, siger Leif Østbygaard til DRåben. Leif Østbygaard har ingen tiltro til jobsikkerheden, selv om en eventuel virksomhedsoverdragelse indebærer, at de ansatte flytter med over i den nye virksomhed: Vi har oplevet udliciteringer før, og erfaringen er, at enten siver folk af sig selv eller også bliver de sorteret fra af den nye arbejdsgiver, siger Østbygaard, der mener, at det ser sort ud for både medarbejderne og DR, hvis man vælger at lade udefrakommende firmaer stå for den interne service: Man mister al den knowhow, medarbejderne har tilegnet sig gennem en årrække. Når folk udefra henvender sig i DR s reception er det vigtigt, at de, der sidder der, kender DR godt, så folk bliver vist det rigtige sted hen og ikke sendt hid og did. Hos os i posten forhindrer vi mange fejlafleveringer, fordi vi ved, hvor de forskellige modtagere sidder. Godt nok er der en liste på Inline, men den bliver ikke holdt opdateret, så hvis nye folk bare følger den, vil meget post blive afleveret forkerte steder, siger Leif Østbygaard. Klubformanden møder dagligt nervøse medlemmer, der spørger ham, om de kan regne med uændrede løn- og ansættelsesforhold, hvis der kommer til at ske en virksomhedsoverdragelse. Rygterne har nemlig svirret i 3

4 nogen tid. Jeg siger til dem, at de er sikrede, men jeg tror ærligt talt ikke selv på det, siger Leif Østbygaard. Ulrik Hansen er tillidsrepræsentant for teknikerne i ES Drift. Han synes, at det har været en meget lukket proces, som er foregået utrolig langsommeligt. Det er svært at leve i så lang en periode med uvished om, hvad der kommer til at ske. Vi ved fx ikke, hvor mange der kan være omfattet - er der tale om alt det, man kalder Ejendom & Service eller kun dele af Ulrik Hansen det, og vil man fx også tage reception og ejendomsdriften i Århus med ind i en evt. udlicitering?, siger han. Det er fint at skærpe opmærksomheden med hensyn til, om tingene kan gøres bedre og billigere. Vi er kommet til et andet hus, hvor der er andre teknologiske muligheder, og vi er stadig ved at implementere dem - der er bedre tid nu til at få lys, varme og køling til at fungere optimalt. Det er smadderspændende. Endelig skal ledelsen også være klar over, at man risikerer at miste noget af den DR-sjæl og entusiasme, som er med til at få tingene til at glide og lykkes. Mens direktionen besluttede at sende arbejdet i receptionen i udbud, tog Lene Winther, th., og kollegerne mod husets gæster. Foto: Kirsten Stubbe-Teglbjærg Også Lene Winther, tillidsrepræsentant for receptionens medarbejdere, kan berette om en trykket stemning blandt de 11, der passer skranken ved DR Byens hovedindgang: Vi har jo prøvet den samme proces for nogle år siden, og det har vel ligget og luret i baghovedet, at det kunne poppe op igen med en udlicitering, siger hun. Der er en masse rygter, og det er svært at holde liv i arbejdsglæden, når man bliver usikker på sin fremtid. Og den usikkerhed opstår jo, uanset om man til slut vælger 4

5 den ene eller den anden løsning. Processen har omkostninger og konsekvenser, og jeg synes, at det er trist, at husets øverste ledelse lader det komme så vidt. Jeg tror ikke de aner, hvad vi yder, og at det ofte er os, der sørger for at få tingene til at glide. Endelig tror jeg, at det man kan spare på denne operation, kun vil udgøre en lille dråbe i DRs økonomi. kit Århusprotest mod udlicitering Camilla Oxvig Misser er produktionsleder i B&U i Århus og kan ikke forestille sig, at man kan få bedre service, end det hun og kollegerne kender i dag. Seerredaktør: Fejl skal rettes Lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup mener, at DR skal blive bedre til at rette fejl. Vi blev helt bestyrtede, da det gik op for os, at man nu også overvejer at lægge serviceopgaverne her i Århus ud til et eksternt firma. Det kan være meget svært at overskue, hvad konsekvenserne bliver, siger produktionsleder Camilla Oxvig Misser, B&U. Hun har henvendt sig til DRåben for at fortælle om alle de små og store opgaver, der klares ubureaukratisk og nemt, fordi personalet i kantine, Camilla kopicenter, reception og ejendomsservice er en del af huset og altid er Oxvig Misser parat til lige at give et ekstra nap med, så resultatet kan blive det bedste. De har en stolthed, glæde og et overskud, der smitter af på humøret hos os, der skal have projekter og udsendelser til at rulle den rigtige vej på det rigtige tidspunkt. Vi kender hinanden og det er nemt at få hjælp - om det så gælder at få flyttet nogle reoler eller stable et fantastisk afterparty på benene for deltagere og forældre efter vores MGP-show, siger hun. I kantinen er de rigtig gode til at skabe stemning. Man risikerer at Brian Rytter har pyntet op med nisser og julehjerter midt om sommeren - eller at han griller udendørs, selv om det er minusgrader og snevejr. Bestiller vi kager til et møde, har vi oplevet at titlen på det program, der blev holdt møde om, var skrevet med glasur - og det er måske kun en lille ting, men jeg ser det som udtryk for det fællesskab, som vi er så glade for og ikke kan forestille os at skulle undvære. kit Bedre svar, flere rettelser, mere information: DR skal være lige så åbent som det glashus vi bor i i DR Byen. En af de ting, DR skal satse på i de kommende år, er at gøre DR så åbent som muligt. I sin seneste beretning, som er Jacob Mollerups tiende på de første fem år som lytter og serredaktør, har han lavet et helt katalog over praktiske skridt i den retning. Jacob Mollerup præsenterede torsdag sin beretning for DR s bestyrelse. Mollerup siger: DR skal lave en bedre programinforma- 5

6 Lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup. Foto: Eva Birgitte Jensen tion, og fortælle brugerne mere om, hvordan programmerne er lavet. Hvis seerne sidder tilbage med tvivl, må man gøre mere. Det kan fx være at fortælle hvor hele billeddækningen kommer fra og hvem der har været hovedkilderne? Hvilke fortælletekniske tricks har man brugt fx i Sporløs? Har man dramatiseret forløbet? Det er grundlæggende vigtigt, at DR har en intention om at være så åben og informativ som muligt, siger Jacob Mollerup. Mollerup kunne også ønske sig, at DR løbende lavede undersøgelser af, om redaktionerne på centrale områder lever op til programetikken. Et eksempel er anvendelsen af bijobreglerne i DR. Der er udmærkede regler, men der er intet overblik over, hvordan de administreres. Og det er jo vigtigt at sikre, at DR s medarbejdere ikke kan kritiseres for at være fedtet ind i noget, som gør, at de er inhabile, siger lytter- og seerredaktøren. Vi kunne tage et etik-område eller to til gennemsyn pr. halvår, fx kunne vi undersøge, om kilder føler sig korrekt gengivet, hvor tit der bruges skjult kamera, og hvilken praksis der er omkring kriminelle som medvirkende, foreslår Mollerup. En af de ting, der irriterer lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup, er rettekulturen i DR. Alt for lidt bliver rettet, og det har også noget med åbenhed - eller mangel på samme - at gøre. Vi sætter barren alt for højt i forhold til, hvad vi retter. Vi har sådan en gammeldags holdning til det, at det er besværligt og pinligt at rette. Men rettelser kan også laves som en forbrugeroplysning, der bliver fortalt med et smil, siger Jacob Mollerup, som mener, at rettelser simpelthen er godt stof. Det behøver ikke at være en showstopper, men det vil styrke butikkens troværdighed at komme med en rettelse. Som mindstemål må det føres til protokols et sted i systemet, så alle kan se, at den fejl må vi ikke lave igen. Med al genbrugen på forskellige platforme, risikerer vi at gentage den igen og igen, siger han. eva 6

7 DRs nomade på etikkens top Jacob Mollerup er kun sgi selv som en uvildig instans i DR - og flytter derfor rundt mellem afdelingerne. Jacob Mollerup er som Lytternes og seernes redaktør en af de medarbejdere i DR, der er mest alene. Han har ingen redaktion, ingen afdeling. Kun sig selv - og så en studentermedhjælp på halv tid. Han skal nemlig holde øje med etikken i DR og må derfor holde sig udenfor. Helt alene med sin computer plus sit skab, som meget praktisk er på hjul. Mollerup flytter nemlig rundt i DR Byen. Indtil 2007 sad han i direktionssekretariatet, nu DR Jura Politik Strategi, JPS. Jacob Mollerup blev ansat af direktionen, men efter medieforliget i 2006 blev hans stilling ændret, så han nu er ansat af DRs bestyrelse og ikke længere sidder på skødet af generaldirektøren. Det var faktisk daværende generaldirektør Christian S. Nissen, der underskrev ansættelseskontrakten med lytter- og seerredaktøren 4. oktober få øjeblikke før Nissen blev kaldt ind til bestyrelsesformand Jørgen Kleener - og fyret. Lytter og seerredaktøren fortæller: Da bandede jeg stygt, for jeg havde netop sagt mit gamle job op, og alle de betænkeligheder, jeg havde med at tage jobbet, havde jeg diskuteret igennem med Nissen. Så det blev en besværlig start med en direktion, som var skeptisk over for min funktion. Det var indirekte Mors-sagen, hvor DRs programetik blev sat på en hård prøve, der var medvirkende til, at stillingen som lytter- og seerredaktør blev slået op. Mors-sagen handlede om tv-programmet Det tager børn da ikke skade af, hvor et indsat klip med lyden af en lussing gav seerne indtryk af, at den medvirkende dagplejemor havde slået et barn. I oprydningen af denne prekære sag vedtog DRs ledelse at ansætte en lytter- og seerredaktør. Især daværende bestyrelsesmedlem Karsten Madsen var en varm fortaler for sådan en intern kontrolinstans. Men selv da jeg blev ansat, var der bekymring i direktionen om, hvem der skulle tegne DR i de næste ømtålelige sager. Svaret er jo, at det stadigvæk er generaldirektøren og den øvrige ledelse, som tager beslutningerne. Jeg skal blot være et korrektiv. Jeg kan rejse problemer og komme med indstillinger, men jeg har ingen magtmidler. Man kan kalde funktionen et praktisk anvendeligt alternativ til ekstern kontrol, siger Jacob Mollerup. Diskussionen om hvor i DR-organisationen lytter- og seerredaktøren skulle høre hjemme, stoppede med medieforliget i 2006, hvor jobbet omtales som et væsentligt element i tilsynet med DR. Her blev det besluttet, at lytter- og seerredaktøren skulle ansættes af bestyrelsen i stedet for af direktionen. Hans uvildighed blev dermed cementeret, og Mollerup har siden flyttet lidt rundt som en indendørs nomade i DR Byen. Først måtte han søge sit eget job i og fik det. 7

8 Så begyndte flytteriet: I første omgang boede Mollerup et års tid med udsigt over Fællleden sammen med HRstaben i Segment 3, et forholdsvis neutralt sted at slå sig ned. Men der var alligevel ikke den tiltrængte arbejdsro, og derfor trillede han rullereolen ned i den anden ende af Indre Gade på midlertidigt ophold bag de faglige organisationers kontorer på tredje sal i Segment 1. Men det viste sig at være et lidt vanskeligt sted. Jeg kom til at sidde overfor nogle meget talende Bravida-folk, men jeg har altså ikke noget med bygningernes vedligeholdelse at gøre, så det var heller ikke lige stedet at slå sig ned, fortæller Mollerup, som så flyttede et par etager op til Perspektivs administrationsfolk - hvorefter divisionen blev nedlagt ugen efter. Nu er folkene fra det nedlagte Perspektiv, ved at flytte videre til de nye direktørområder. Det er praktisk for mig ikke at være for langt væk fra generaldirektøren og juristerne, som jeg har en del at gøre med i mit daglige arbejde, siger Mollerup. Hemmelig krig var det værste Det mest belastende for lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup var sagen om Den hemmelige krig. Er det ikke meget ensomt at flytte sådan rundt alene uden at have daglige kolleger? Nej, jeg er glad for, at jeg er ansat som uafhængig af den daglige ledelse, at der blev trukket nogle linjer op, da jeg blev genansat i mit job i Det har skabt en fin afklaring, og der er ikke længere de store diskussioner om de grundlæggende ting i min rolle. Jeg arbejder jo sammen med rigtig mange mennesker i DR og har en stor berøringsflade. Jeg har da også mit netværk, som jeg kan diskutere tingene med. Jeg er jo heller ikke den eneste medieombudsmand - Politiken har en læserredaktør, og TV 2 har netop fået sin egen seerredaktør. eva Når man spørger lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup, hvad der har været den værste opgave, han har været ude for i de fem år, han har haft jobbet, kommer svaret hurtigt: Det mest belastende var uden sammenligning dokumentarfilmen Den hemmelige krig om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, som blev vist i slutningen af Den har stadig sine egne efterdønninger her fire år efter, hvor nogle af hovedpersonerne fra dengang er Christoffer Guldbrandsenfilmen gav Jacob Mollerup noget at se til. Foto: Bjarne Bergius Hermansen 8

9 involveret i en ny fælles sag: Instruktøren Christoffer Guldbrandsen og en af de skarpeste kritikere af filmen, forsvarsministerens pressechef Jacob Winther. For slet ikke at tale om daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, som også stod bag et meget skarpt angreb på DR på grund af dokumentarfilmen. Jeg måtte arbejde dag og nat for at komme til bunds i denne sag, og endte med en rapport på 50 sider om hele forløbet. Mine konklusioner var stort set de samme, som Syddansk Universitet og fagbladet Journalisten et halvt år senere kom frem til i deres rapport om udsendelsen, fortæller Jacob Mollerup. DR s bestyrelse tog i starten af februar 2007 hans rapport til efterretning - og dermed stoppede den voldsomste debat. Men mens det stod på, var det heftigt. DR var helt uforberedt på de hårde angreb, og der kom alt for sent afklaring på mange af de spørgsmål, som man burde have kunnet svare på fra starten. Især Nyhedsavisens voldsomme - delvis useriøse - kampagne mod filmen og den stærke politiske opbakning til kritikken var med til at lave en virkelig krisestemning i DR omkring Den hemmelige krig. Når den offentlige debat kører så voldsomt, er det svært at få plads til nuancerne. Men i hele introduktionen af filmen var der begået flere fejl, der manglede informationer og det var svært at få hurtige svar fra Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen som stod bag filmen. De sad ikke bare parat til at svare på mine spørgsmål, Guldbrandsen var i gang med en ny film i Tyskland, og Giversen var startet på TV 2. Hvad betød din rolle i forløbet? DR havde god brug for én, der uafhængigt af den daglige ledelse - men hurtigt og rimelig grundigt - kunne gå hele balladen igennem. Jeg stillede spørgsmålene overfor de implicerede: Har I svar på det? Hvad er det her for noget? Hvorfor fremgår dette ikke af filmen? Der var også en diskussion om, hvornår forsvarsministeren kunne få lov at se filmen, hvor DR var stivnakket og urimelig efter min mening. Der tror jeg, det er godt, der er en intern institution, som kan sige: I gør, som I plejer, men er det nu klogt? En, som har som opgave at se på sagen med friske øjne. Men jeg kunne godt ønske mig at dem, der var så engagerede i at skælde ud på filmen, også satte sig ind i, hvordan DR endte med at reagere på kritikken, og også satte sig ind i min redegørelse - i al beskedenhed. Mollerup fastslår også - på trods af alle besværlighederne med Den hemmelige krig, at DR naturligvis skal lave provokerende og kritiske dokumentarfilm. Man skal kunne sætte Danmarks krigsdeltagelse til debat, for det hører også med til billedet, at Danmark 9

10 har været det land, hvor der har været mindst debat om krigsdeltagelsen i Afghanistan. Så falder man over budbringeren - det er ikke rimeligt. DR signalerede heller ikke, at man havde sendt den endelige sandhed. Tværtimod blev filmen diskuteret i en særudgave af Debatten lige efter rulleteksterne gik over skærmen, siger Mollerup. eva Rygestop for viderekomne Nu lægger Simon World cigaretterne på hylden, mens et rygestopkursus og et nikotinplaster skal modvirke de værste abstinenser. Så prøver han igen. Snart skal cigaretterne lægges på hylden, mens et nikotinplaster skal modvirke de værste abstinenser hos Simon World, som har tilmeldt sig DRs seneste rygestopkursus, der løber over de kommende seks uger. Nu skal det være. Simon Simon World med en af de World har gennem mange sidste smøger. år været aktiv på sportsbanerne og bl.a. formand Stubbe-Teglbjærg Foto: Kirsten for fodboldafdelingen i DR Idrætsforeningen. Men han har også været ryger fra års alderen - og det går ud over kondien. For at give sig selv endnu en god grund til at lykkes, har han sagt ja til at fortælle om forløbet og resultatet i en række samtaler med DRåben. Han har nemlig flere gange tidligere været stoppet med rygningen, men er så faldet i igen: Sådan går det jo for nogle af os. Jeg har da også mødt flere kolleger i rygergården, som jeg har været på et tidligere rygestopkursus sammen med. Man holder skansen et stykke tid, og føler at man har helt styr på det. En aften falder man så i - ofte i festlige sammenhænge - og tænker: Jeg kan godt liiige ryge en enkelt... Men det kan man ikke. Jeg kan i hvert fald ikke. Så derfor er jeg også bevidst om, at det er alvor, og at nu skal det være helt slut for resten af livet, siger Simon World. Spørger man til motivationen, siger han: Det er klart, at det er dyrt at ryge ca. 15 cigaretter i døgnet. En 20 styks pakke er jo oppe på at koste 37 kr., og selvfølgelig kan vi da sagtens bruge de penge til andre ting. Men det er først og fremmest mine børn - på 12 og 15 år - som rigtig gerne ser, at far holder op med at ryge. Og jeg vil gerne vise dem, at det kan jeg. Simon World er glad for, at hans arbejde medfører, at han går meget rundt i huset og ikke sidder fast ved en computerskærm: For jeg tror, at mange bruger rygepausen til at komme væk og lige opleve noget andet end det, der foregår ved skrivebordet. Der bliver rygepausen en legitim undskyld- 10

11 ning for at tage et break, mens det er sværere at rejse sig og tage den pause, man har brug for, hvis ikke man har et ærinde. Samtidig er der jo også et socialt fællesskab mellem os, der står og ryger sammen i rygergården eller andre steder. Man møder folk på tværs af alle andre skel i DR Byen og får snakket med folk på kryds og tværs. Om ikke andet taler man jo om vejret og hvor koldt eller varmt det er... Som nævnt er et nikotinplaster et af de hjælpemidler, Simon World har tænkt sig at benytte, mens kroppen vænner sig til at der ikke kommer røg i lungerne. Men nikotin tyggegummi er han ikke vild med: Jeg har prøvet det en enkelt gang, men spyttede det straks ud. Det smagte rædsomt. Og jeg har oplevet, hvordan andre er blevet afhængige af tyggegummiet. Det vil jeg ikke være. Det nytter ikke noget at skifte en form for afhængighed ud med en anden. Jeg vil være fri for alt det der, siger han - der gerne indrømmer at han hidtil har været mere tilbøjelig til at glemme bilnøglerne end cigaretterne, når han skal ud ad døren. Simon World bliver ikke alene på rygestopholdet. Ifølge arbejdsmiljøplanlægger Susanne Lundbye, DR HR Personale, er der 10 tilmeldte til det nye hold. kit Bøderegn ved Amagerfælledvej DR Biler har problemer med at få plads til DRs egne og lejede biler - i formiddag var der bøder til dem, der parkerede på de reserverede pladser. 590 kr. er taksten, hvis ens bil holder parkeret på en af de parkeringspladser langs Amagerfælledvej, der er reserveret til DRs egne produktionsbiler. Det vil flere bilister erfare, når de vender tilbage for at hente deres biler i løbet af dagen, for Parkering Danmark var forbi fra morgenstunden og uddelte girokort til en række bilruder. DR Biler har gennem en længere periode haft en Skilte ved Amagerfælledvej mand til at gå rundt på fortæller, at det kræver særlig tilladelse at parkere her. p-pladsen og være med til at få bilerne sikkert ind og Foto: Kirsten ud. Men det har ikke kunnet Stubbe-Teglbjærg løse problemerne. Det har desværre vist sig nødvendigt at skride til handling for at sikre, at vi har det nødvendige antal parkeringspladser til DRs egne produktionsbiler, siger driftsleder Henning Bak. Vi har gennem en periode advaret folk, der parkerede i området uden tilladelse. Men det har ikke forhindret dem i at vende tilbage og parkere 11

12 samme sted en anden dag. Når uvedkommende biler holder på området, giver det problemer med at manøvrere DRs produktionsvogne ind og ud af garagerne. kit Spærret for en sikkerheds skyld Vinduespudsning i højden kræver sikkerheds afspærringer - som sikkerhedschefen beder om at man respekterer. Klumpfisk med egen kage Vinterferien begynder med direkte radio fra en klumpfisks akvarium - og mulighed for at smage en kage-kopi. Vi afspærrer altså ikke for sjov. Og derfor undrer jeg mig over, at folk ikke respekterer det, men bare løfter båndet til side og traver videre. De risikerer jo at få et stykke værktøj i hovedet, siger sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund, der onsdag formiddag måtte sætte vagter til at holde et ekstra øje med passagen mellem Koncerthuset og kanalen i DR Byen. Vinduerne i de forskellige DR s sikkerhedschef undrer dele af DR Byen bliver pudset i disse dage, så de er terer afspærringrene, når sig over, at folk ikke respek- klar, når man engang skal de risikerer at blive ramt af nyde forårets komme. Men nedfaldende værktøj. da en del af pudsearbejdet Foto: Kirsten forgår i højden, vil der være Stubbe-Teglbjærg afspærringer rundt omkring. I dag var pudsearbejdet så nået til østsiden af Koncerthuset. Men folk på vej til indgangene travede bare lige igennem de første afspærringer, vi havde lavet, forklarer sikkerheschefen. Derfor er der nu vagter på opgaven - og derfor er der sat egentlige kæder op, som man ikke bare kan skubbe til side. kit Sarah Bernhard, Mozart og Napoleon har været berømte nok til at få kager opkaldt efter sig. Nu har den lokale Bavinchibager i Hirtshals fremstillet denne sølvblå tørkage, der skal forestille en klumpfisk - og det skyldes ikke mindst Nordjyllands Radio, der siden nytår har fortalt rigtig meget om den nye fisk i byens Nordsø Oceanarium. I 2003 brændte Nordsø Oceanarium og ved den lejlighed døde oceanariets klumpfisk, hvilket vakte en del 12

13 opmærksomhed i offentligheden. Senere har man hentet to klumpfisk i Spanien, mens den klumpfisk, der nu er tale om, blev fanget sidste år af daværende borgmester i Morsø Kommune, Egon Pleidrup, der kort efter skiftede borgmestertitlen ud med et job som fisker. Radioens Jesper Knox har sat sig i spidsen for en kampagne, hvor DR Nordjylland har bedt alle 4. klasser i Region Nordjylland om at finde på et navn til den særprægede fisk, og mere end halvdelene ud af regionens 219 skoler - har deltaget i konkurrencen, der er kommet med cirka 550 navneforslag. Vi forsøger jo at fange interessen hos de yngre voksne lyttere - og her ved at få forældre og børn til at følge konkurrencen sammen, siger Jesper Knox. 15 af forslagene er med i P4 Nordjyllands rim- og rap konkurrence, der kulminerer i forbindelse med starten på vinterferien på lørdag. I denne uge stemmer lytterne hver dag på deres foretrukne på stationens hjemmeside, og P4 Nordjylland vil forsøge at sende live indefra klumpfiskens akvarium, der er Nordeuropas største med 4.5 mio. liter vand. kit Ugens debat 18 debatindlæg i ugens løb taler deres tydelige sprog om, at der skete ting i og omkring DR, der vakte medarbejdernes interesse. Det ene store emne var direktionens plan om at sende en række serviceopgaver i udbud, så de i fremtiden skal løses af et eksternt firma og ikke af DR-ansatte, gav anledning til flere protester. Som en skribent udtrykte det: Det er altså takken for, at medarbejderne efter et elendigt styret milliardbyggeri loyalt har bidraget til genrejsningen af DR. Det er på tide, at ordet samarbejde genvinder sin betydning her i huset. Det er også på tide at blive fri for alt det spin og vitterligt vås om Et DR og DR i verdensklasse, der igennem mange år er smidt i hovedet på alle de medarbejdere, der sætter DR s oprindelige værdier uendeligt højt og til dagligt gør deres bedste for at levere programmer i verdensklasse til trods for de rammer, der med årene er blevet dem tildelt... Mens en anden undrede sig: Kan det virkeligt svare sig at skifte nogle ansatte, der arbejder for at gøre DR til et fremragende mediehus, ud med nogen personer, der har som deres fremmeste opgave at sikre nogen aktionærer et overskud? I givet fald har vi nogle ledere, der har gjort det rigtigt dårligt. Direktør Peter Andersen gav i et svar til en gruppe medarbejdere, der forsøgte at forklare, hvordan de på mange måder bidrager til DRs produktion, udtryk for stor respekt for medarbejdernes indsats og faglighed, men: årsagen til udbuddet er et spørgsmål om den samlede økonomi på Ejendoms- og serviceområdet. 13

14 Da det viste sig, at den lydoptagelse som dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen ville bruge i forbindelse med en injuriesag mellem ham og forsvarsministerens pressechef, Jakob Winther, stammede fra DR, brød en ny debat ud. Journalister flere steder i organisationen havde svært ved at forstå, hvorfor DR ikke offentliggjorde optagelsen, og hvad der fik ledelsen til at undsige den pågældende medarbejder, der har udleveret optagelsen til Guldbrandsen. Omfanget af snerydning på DR Byens parkeringspladser blev også debatteret i denne uge, ligesom en medarbejdere gav udtryk for sin irritation over den nye form, som programmet Debatten på DR2 har fået. kit Jubilæum Programmedarbejder Karlo Staunskjær kan 8. marts fejre 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver redaktionschef Signe Aggerholm og P4-redaktør Jørgen Bøgen: Enhver fodboldfan kan huske, at Ole Madsen scorede med hælen mod svenskerne - hvis man altså er gammel nok. Nogle vil endda kunne huske, at Ole Sørensen scorede det andet danske mål den sommerdag i 1965, hvor vi omsider vandt (det gjorde vi sjældent dengang. Det var første sejr over de blå-gule i 14 år og blev fejret som et VM!). Men kan noget normalt menneske Karlo Staunskjær huske, hvem der scorede det svenske mål den dag? Ja, Karlo kan. Det demonstrerede han ved en lynquiz over lagkagen i forbindelse med Danmarksmesters 10 års fødselsdag for et par år siden. Faktisk kom det ikke bag på os, der kender ham. For han kan huske usædvanlig meget, samme Karlo. Hans almene viden bliver demonstreret dagligt mellem 13 og 14 på P4, hvor han som vært i Danmarksmester altid har det overskud, der sætter ham i stand til at fortælle lidt ekstra om de begivenheder eller personer, quizdeltagerne skal gætte. Det stod ellers ikke skrevet i kortene, at den unge mand fra Horsens-kanten skulle blive selve Mr. Danmarksmester i P4-lytternes bevidsthed. Men da Østjyllands Radio i slutningen af 1984 fik ideen om at lave et forsøg med at nedbryde faggrænserne mellem journalister, teknikere og HK ere, fulgte der en portion penge til et par nyansættelser med tilladelsen fra direktionsgangen. Så fra årsskiftet 84/85 havde regionalradioen i Århus pludselig en dramaturg ansat - uden helt at vide, hvad sådan én kunne bidrage med. Til vores lettelse var den person, der trådte ind ad døren, hverken udstyret med 14

15 grønt hår, teatralske fagter eller en ubændig trang til at belære os om den nye eksperimentalkunst på Berlins scener - selv om han garanteret vidste meget også om det. I stedet gik den stilfærdige mand ind og brugte sin kunnen i radioens tjeneste. Situationsdramatik og satire kom pludselig på radioens repertoire - men samtidig viste dramaturgen sig at være i besiddelse af en fremragende radiostemme og en usædvanlig flair for mediets virkemidler. Han blev meget hurtigt en af stationens bedste studieværter, uden at nogen havde lært ham det. At han så også var en god kollega, var bare et ekstra plus. Blandt hans mange aktiviteter i de første år var en række lørdag aftener på P3, hvor han som vært brugte hele radio-paletten og var med til at vise folk i Radiohuset, at der KUNNE laves andet end regionale nyheder ovre i Jylland. Østjyllands Radio var i de år meget mere end en arbejdsplads, og Karlo var en af dem, der bidrog meget til sammenholdet. Ofte tog han direkte fra en studieværtstjans ud til firmafoldbold-banerne, hvor han var en solid klippe som enten back eller målmand. (Holdets spillere var vist de eneste, der så de klare paralleller til brasilianernes firserhold: Guddommeligt spil - men voldsom mangel på trofæer...) Som så mange andre var han en tur omkring tv, inden Danmarksmester og han fandt hinanden i et meget lykkeligt samspil. Han overtog stafetten fra en virkelig lytter-favorit - Nis Boesdal. Noget af en arv at løfte. Det lykkedes. I virkeligheden er det naturstridigt, at et program med kun fire-fem stykker musik kan tiltrække op mod halvdelen af radiolytterne mellem 13 og 14 med noget så u-trendy som en quiz på viden. Det kan Danmarksmester, som i øvrigt har 12 ½ års fødselsdag samtidig med værtens 25 års jubilæum. Det er stadig samme program som for 12 år siden. Og så alligevel ikke. Karlo og resten af den lille redaktion (og tro mig, den ER lille!) har stilfærdigt fornyet og ændret, så man som deltager i dag lige så godt kan løbe ind i spørgsmål om Madonna som om Margrethe den 2. Det er fulgt med tiden - men det er stadig det program, hvor man kan teste sin paratviden og blive klogere. Når så mange lyttere vælger Danmarksmester, har det uden tvivl også noget at gøre med god stemning. En vært, der interesserer sig for deltagerne og får dem på banen som personer - men samtidig en myndig vært, der kræver svar her og nu, hvis han fornemmer, at nogen i røret trækker tiden for at nå at gå på nettet først. Selvfølgelig laver Karlo ikke alle spørgsmål selv. Men når der skal improviseres undervejs, har han kun sig selv at hente hjælp hos. Som fx sidste år, da et dødsfald betød, at en række spørgsmål måtte udgå midt i det direkte 15

16 program. En fuldstændig rolig vært brugte de tre minutter under en plade til at skrible nye spørgsmål ned på en lap papir. Svarene behøvede han ikke slå op - dem havde han i baghovedet. Men hans viden er trods alt ikke medfødt. Den downloades heller ikke ind i hovedet på ham, mens han sover. Når Karlo om eftermiddagen går til bussen over for DR s bygning, kører den ham ikke altid direkte til banegården og toget hjem til Horsens. Nok så ofte skal han lige en tur omkring et af Folkeuniversitetets aftenkurser for at få fyldt nyt på - eller få sat bredere perspektiv på noget af det, han allerede har lagret i sin rummelige hukommelse. Og øh, nå ja - den svenske målscorer i 1965 hed Ørjan Persson. Kedelig type, der altid var god mod Danmark. Bare spørg Karlo Staunskjær... Kære Karlo, hjertelig til lykke med jubilæet, og tak for en fremragende daglig radiotime, som skiller sig ud! Ledige stillinger Internt opslag Medarbejder til kapacitetsstyring Du får ansvaret for den overordnede kapacitetsstyring og tværgående koordinering af DRs produktionsfaciliteter med hensyn til ressourceforbrug og leveranceaftaler mellem DR medier og de programproducerende områder. Du kommer til at varetage formandskabet for Produktionsmødet, og indgår i en række andre fora. Din dagligdag vil være præget af tæt kontakt med de programproducerende områder. Du får ansvaret for større tværgående projekter med relation til produktion og drift. Du indgår i Investeringssekretariatet, som bistår ØU med at sikre en balanceret prioritering og effektiv udnyttelse af DRs investeringsmidler. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Erik Ahrenkiel Frederiksen, Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk senest mandag den 22. februar kl. 12. Skriv i emnefeltet. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 16