Evidensbaseret viden om voksen- og efteruddannelse 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensbaseret viden om voksen- og efteruddannelse 2012"

Transkript

1 Evidensbaseret viden om voksen- og efteruddannelse 2012 Sia Hovmand Sørensen og Sixten Wie Bang

2 Forord Hensigten med denne publikation er at give en oversigt over ny viden inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Publikationen omfatter den evidensbaserede viden, som er produceret og publiceret i en dansk sammenhæng i Evidensbaseret viden er resultater, der bygger på systematisk empiri. Oversigten er baseret på materiale fra en række danske forsknings- og vidensinstitutioner, som vi har kontaktet i januar-marts Listen over institutioner findes sidst i publikationen. En del institutioner har meddelt, at de ikke har produceret evidensbaseret viden i den pågældende periode inden for feltet. Resultaterne er fremlagt, som de findes i tilgængelige rapporter. Der er ikke taget stilling til kvaliteten af den dataindsamling, som ligger bag resultaterne. Det er vor opfattelse, at oversigten giver et retvisende, omend ikke nødvendigvis fuldstændigt billede af, hvad der er publiceret af evidensbaseret viden i perioden. Hvis der er ny viden inden for området, som ikke er med i denne oversigt, modtager NCK gerne oplysninger herom. Oversigten viser, at der er en relativt begrænset mængde ny viden inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, og at det er et begrænset antal institutioner, som bidrager til frembringelse af denne viden. Hovedparten af den indsamlede viden har karakter af erfaringsopsamlinger og evalueringer af centrale aktiviteter i den aktuelle udvikling inden for feltet. Det drejer sig om effektmåling, kompetenceudvikling, vejledning, VEU-centre. Herudover indgå nogle institutionsspecifikke undersøgelser, her især inden for FVU. Målgruppen for publikationen er brugere af viden inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. I rapporten findes links til kontaktpersoner og til publikationer, der kan uddybe de præsenterede resultater. NCK ønsker med publikationen at bidrage til at samle, systematisere og formidle viden. I 2010 og i 2012 udgav NCK tilsvarende publikationer. De kan findes på NCK s hjemmeside Tak til dem, der har bidraget til publikationen. Bjarne Wahlgren Centerleder Maj 2013 Titel: Evidensbaseret viden om voksen- og efteruddannelse (elektronisk udgave) Forfattere: Sia Hovmand Sørensen og Sixten Wie Bang Udgiver: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Layout: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Forsidefoto: Lise Balsby ISBN: Hjemmeside:

3 Indhold Forord Effekter af voksen- og efteruddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Fagintegreret læseundervisning for kortuddannede voksne Evaluering af projekt Børn på tværs af grænser Virkningsevaluering af en sundhedsfaglig diplomuddannelse for akutsygeplejersker Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Kompetenceudvikling Fra pres til ressource pårørendesamarbejde i plejeboligcentre og psykisk arbejdsmiljø Livslang læring for alle? Etniske minoriteter i personbefordringsbranchen Pædagogers deltagelse i efteruddannelse Analyse af behov for og relevans af professionsmasteruddannelser Vejledning Voice of users. Promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries Collective academic supervision VEU-centrene Evaluering af VEU-centrene VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring VEU-centrenes vejledningsstrategier Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning Det almene og det erhvervsrettede tre undervisningsforløb med FVU og AMU i samspil Højskoler Meningsfuldt fællesskab meningsfuld sundhed? Datagrundlag... 23

4 1. Effekter af voksen- og efteruddannelse 1.1 AMU som springbræt til fortsat uddannelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt, hvilken rolle AMU spiller i relation til kortuddannedes fortsatte uddannelse. Undersøgelsen omfatter en registerbaseret effektundersøgelse, som har givet mulighed for at belyse uddannelsesvalg i sammenhæng med en række baggrundsfaktorer. Derudover indgår en interviewundersøgelse med kursister, undervisere, ledere og konsulenter fra fem institutioner, som udbyder AMU. Disse institutioner er udvalgt på baggrund af registerdata, der viser, at særligt mange kursister fra disse institutioner fortsætter deres uddannelse efterfølgende. Den registerbaserede undersøgelse tager udgangspunkt i den del af befolkningen, der er mellem 20 og 60 år, og som var kortuddannet pr. 1. januar Populationen er delt op i henholdsvis en gruppe som deltog i AMU i 2007 samt en kontrolgruppe. Det er undersøgt, hvor stor en andel i de to grupper, der har deltaget i uddannelse i årene 2008 til På baggrund af effektundersøgelsen konkluderes det, at personer, der har deltaget i AMU, i højere grad vælger AMU igen senere. Det konkluderes, at deltagelse i AMU generelt set ikke gør nogen forskel i forhold til, om man som kortuddannet fortsætter med anden uddannelse ud over AMU. Der er dog enkelte AMU-udbydere, der gør en forskel i forhold til de kortuddannedes fortsatte uddannelse. Det fremhæves, at det har positiv effekt i forhold til påbegyndelse af fortsat uddannelse, hvis personen er ung, kvinde, enlig, har hjemmeboende børn, tjener under kr. om året, bor i en by med mere end indbyggere eller hvis personens forældre har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Der er ikke fundet forskel mellem personer med dansk baggrund og personer med anden etnisk baggrund. Interviewundersøgelsen identificerer vigtige tiltag for institutionerne inden for otte kategorier med betydning i forhold til, om kortuddannede fortsætter med uddannelse. Dette omfatter blandt andet, at vejleding bør foregå i øjenhøjde med de kortuddannede og ikke være bundet i institutionens egne udbud. Der bør ske en uformel vejledning og bredere afklaring af den enkeltes ønsker og muligheder som optakt til realkompetencevurdering. Der bør være dialog mellem institutioner og virksomheder om uddannelsesstrategier i forhold til GVU og voksenlærlingeforløb. Derudover bør der ske virksomhedsopsøgende arbejde, der sigter på at nedbryde videns- og holdningsmæssige barrierer mellem arbejdsliv og uddannelse, og der bør endvidere være et godt samarbejde mellem AMUudbydere og VUC. Michael Andersen, Danmarks Evalueringsinstitut fra kortlink.dk/eva/cbqf 4

5 1.2 Fagintegreret læseundervisning for kortuddannede voksne Styringsgruppen for Voksnes Læring under Nordisk Ministerråd har finansieret en undersøgelse af fagintegreret læseundervisning for kortuddannede voksne. Gennem undersøgelsen blev der udviklet og afprøvet et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i læsekravene i en konkret uddannelse, og effekten af dette forløb blev undersøgt. Undersøgelsen blev gennemført på en social- og sundhedshjælperuddannelse. Kontrolgruppen modtog den læseundervisning, som sædvanligvis udbydes på uddannelsen. Kursisterne i træningsgruppen arbejdede med læseforståelsesstrategier gennem det udviklede undervisningsprogram LÆS SMART som var integreret i undervisningen i sundhedsfag. Omfanget var 20 lektioner. Undersøgelsen viser, at ved uddannelsens start havde 30 % af alle kursisterne ringe funktionelle læsefærdigheder, mens 23 % havde utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Imidlertid angav kun to kursister, at de oplevede at have svært ved at læse. Der er altså stor forskel på den objektive og den subjektivt oplevede læsefærdighed, hvilket kan påvirke motivationen for at arbejde med læsestrategier. Der var store variationer i kursistgruppens læsefærdigheder. Ved uddannelsens slutning havde 23 % af kursisterne fortsat ringe funktionelle læsefærdigheder, mens 28 % havde utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. For kursistgruppen som helhed er der en signifikant fremgang på gennemsnittet af resultaterne på specifikke læseprøver, der handler om det sundhedsvidenskabelige stof, kursisterne har arbejdet med i deres uddannelsesforløb. Samtidig er der også en signifikant effekt på kursisternes gennemsnitlige færdighed i læsning af almene voksentekster og deres afkodning af tekster. Ved sammenligning mellem kontrolgruppen og træningsgruppen, kan der ikke påvises nogle specifikke objektive effekter af LÆS SMART forløbet på kursisternes læsefærdigheder. Den manglende effekt kan muligvis henføres til, at den konkrete træning har været for komprimeret, en utilstrækkelig uddannelse af underviserne i metoden samt den store variation i kursistgruppens forudsætninger. Spørgeskemaundersøgelsen blandt kursisterne på træningsholdene viser, at 50 % har været glade for at deltage i forløbet, 17 % har ikke været glade for forløbet, og 33 % ved ikke, hvad de synes om forløbet. Kursisternes angivelse af deres udbytte af LÆS SMART viser, at en væsentlig del af kursisterne oplever, at det er et brugbart redskab og en forbedring af læsefærdigheder som følge af LÆS SMART. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der arbejdes videre med at udvikle fagintegreret læseundervisning. Dorthe Klint Petersen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet fra kortlink.dk/norden/ca6p 5

6 1.3 Evaluering af projekt Børn på tværs af grænser Teori og Metodecentret, UCC, har evalueret projekt Børn på tværs af grænser. Projektets formål er at styrke faglige og personlige kompetencer hos medarbejdere, der arbejder med tosprogede børn i alderen 0-6 år i Vollsmose. Der er særligt fokus på at styrke evnen til at opspore traumatisering og iværksætte en tidlig forebyggelsesindsats over for børn, der vokser op i hjem præget af oplevelser relateret til krigs- og torturtraumer. Desuden har projektet haft til hensigt at styrke det tværfaglige samarbejde omkring indsatsen. Tre hold á udvalgte medarbejdere fra forskellige faggrupper har deltaget i projektet fra Kurserne er afholdt i samarbejde mellem Center for Traume- og Torturoverlevere og Odense Kommune og har bestået af seks kursusdage, efterfulgt af et supervisionsforløb på 8 gange 3 timer. Lisbeth Hansen, Teori og Metodecentret fra kortlink.dk/ucc/cah9 Evalueringens datamateriale består af spørgeskemaer udfyldt af deltagerne før og efter indsatsen, gruppeinterviews med henholdsvis kursister, kollegaer til kursister og ledere på daginstitutionsområdet samt enkeltinterviews med supervisor og kursusledere. Evalueringen viser, at stort set alle deltagere har været tilfredse eller meget tilfredse med forløbet, både hvad angår indhold og udbytte af temadagene og supervisionsforløbet. I evalueringen af temadagene er det bl.a. fremhævet, at der har været et højt fagligt niveau, velforberedte oplægsholdere, god sammenhæng mellem oplæggene, præsentation af anvendelige redskaber og modeller samt mulighed for tværfaglig udveksling. På supervisionsforløbet har kun 42 af de 70 deltagere i forløbet deltaget, og fremmødet har været svingende. Blandt de interviewede deltagere udtrykkes der stor tilfredshed og et godt udbytte af supervisionen, hvor der hovedsageligt har været arbejdet med at forholde konkrete cases fra deltagernes praksis til teori fra kurset samt at reflektere over egen faglighed og personlighed. Deltagerne understreger, at supervisionen har haft væsentlig betydning for, at teorien fra kurset er blevet omsat til praksis. Evalueringen viser, at deltagerne oplever et markant styrket vidensniveau efter forløbet. Dette kommer også til udtryk i deltagernes vurdering af egne faglige forudsætninger for at arbejde med målgruppen, som er steget markant. 90 % af deltagerne oplever, at forløbet i høj eller nogen grad har betydning for deres hverdag. 65 % af deltagerne mener, at forløbet i høj eller nogen grad har haft indflydelse på arbejdspladsens indsats over for målgruppen, mens 25 % af deltagerne mener, at det kun i mindre grad har haft indflydelse. Endelig mener 10 %, at det slet ikke har haft indflydelse. Evalueringen viser, at effekten af forløbet på arbejdspladsen blandt andet afhænger af den ledelsesmæssige opbakning samt tidsmæssige resurser til og prioritering af vidensdeling. Interviews med ledere bekræfter variationen mellem arbejdspladser. Alle interviewede ledere oplever dog, at forløbet har ændret adfærden hos deltagerne, som samtidig er blevet resurser for arbejdspladsen. Endelig viser evalueringen, at forløbet har haft en positiv effekt på det tværfaglige samarbejde omkring indsatsen, herunder en tydeligere forståelse af andre faggruppers kompetencer og arbejdsområder. 6

7 1.4 Virkningsevaluering af en sundhedsfaglig diplomuddannelse for akutsygeplejersker Borger og Sundhed, Professionshøjskolen UCC, har lavet en evaluering af den sundhedsfaglige diplomuddannelse med fokus på akutsygepleje i Region H, for at undersøge, om sygeplejerskerne udvikler de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, og særligt hvordan disse kompetencer omsættes i praksis. Det empiriske grundlag for evalueringen er dels fokusgruppeinterviews med henholdsvis sygeplejersker og kursusrådet, dels en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige sygeplejersker, der har deltaget på et eller flere moduler af uddannelsen. Evalueringen viser, at flertallet af de sygeplejersker som har deltaget i diplomuddannelsen, har fået styrket deres faglige kompetencer. Godt halvdelen af de adspurgte sygeplejersker angiver, at de efter uddannelsen har nye opgaver eller funktioner. To tredjedele af de adspurgte angiver, at der er elementer i uddannelsen, som de særligt har brugt i praksis. Såvel sygeplejersker som ledere giver udtryk for, at de styrkede faglige kompetencer bliver omsat til en kritisk tilgang til praksis, som fører til konstruktiv problematisering og udvikling af den eksisterende praksis. Knapt tre ud af fire deltagere angiver, at de har fået et andet blik på praksis efter uddannelsen. I forhold til de personlige kompetencer viser evalueringen, at halvdelen af de adspurgte oplever at have fået en større gennemslagskraft. Samtidig giver de interviewede sygeplejersker udtryk for, at uddannelsen har medført en større faglig selvsikkerhed, hvilket igen har ført til, at de i højere grad bidrager til faglige diskussioner. Dette hænger også sammen med, at de føler sig forpligtede til at bruge og dele deres nye viden aktivt. Evalueringen peger på, at organisatoriske forhold har væsentlig betydning for, hvilke muligheder sygeplejerskerne har for at omsætte deres nye kompetencer i praksis. De fleste sygeplejersker oplever, at deres nye viden bliver vel modtaget på afdelingen og brugt i praksis. Imidlertid er det varierende i hvilken grad sygeplejerskerne kan få og får mulighed for at bruge deres nye kompetencer, da det afhænger af den konkrete faglige praksis for opgavedelegering på afdelingen samt af kollegaernes modtagelse af den nye viden. Evalueringen viser, at anvendelse af den erhvervede viden og kompetencer styrker sygeplejerskernes faglige selvtillid og initiativ. Et fokus på anvendelsesmuligheder er således vigtigt for, at diplomuddannelsen kan give fuldt udbytte som middel til kvalitetsudvikling og fastholdelse af medarbejdere. Ligeledes er det centralt at have fokus på behovet for udvikling af mere færdighedsorienteret kompetencer i tæt samspil med kritiske og personlige kompetencer. Jakob Bovin, Borger og Sundhed, UCC eller Mette Rose, Projektenheden, UCC. fra kortlink.dk/ucc/cdfa På baggrund af evalueringen anbefales det, at det undersøges nærmere hvilke organisatoriske forhold, der er medbestemmende for, om de erhvervede kompetencer omsættes til praksis. 7

8 1.5 Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har evalueret offentlige lederes udbytte af lederuddannelser på diplomniveau. Evalueringen tager udgangspunkt i, at alle offentlige ledere efter kvalitetsreformen fra 2007 fik ret til en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Evalueringen fokuserer på hvor mange og hvilke offentlige ledere, der har påbegyndt en lederuddannelse. Derudover er der fokus på, om lederuddannelser på diplomniveau har givet lederne en oplevelse af styrkede ledelseskompetencer. I evalueringen indgår en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ledere, der var i gang med eller havde fuldført en lederuddannelse på diplomniveau, to fokusgruppeinterviews med ledere samt en registerundersøgelse. Registerundersøgelsen kortlægger aktiviteten på lederuddannelserne fra , og giver en karakteristik af deltagerne på uddannelserne fra Christina Laugesen, EVA fra kortlink.dk/eva/cbrg Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at 98 % af lederne vurderer, at uddannelsesforløbet har været relevant for deres daglige arbejde. 93 % af lederne vurderer, at de anvender det, de har lært. Et stort flertal af lederne mener, at uddannelsesforløbet har styrket deres personlige udvikling som leder, deres håndtering af forandringer i organisationen, samt personaleledelsen og kommunikationen med medarbejderne. 30 % af deltagerne har oplevet barrierer i forhold til at anvende uddannelsen. De barrierer, som primært fremhæves af deltagere, er arbejdspladskulturen, mangel på tid til nye tiltag, manglende opbakning fra ledelsen samt manglende mulighed for at sparre med andre i organisationen om brug af uddannelsen. Registeranalysen viser, at der er sket en forøgelse af gennemførte moduler i perioden fra Antallet af offentlige ledere, der begyndte på første modul af en lederuddannelse voksede med 48 % fra 2008 til 2009, men faldt dog marginalt fra 2009 til Det er primært kommunale ledere, der gør brug af lederuddannelserne på diplomniveau. Dagtilbuds- og plejesektoren er de to sektorer, der i størst udstrækning sender deres ledere på lederuddannelse. Flere kvinder end mænd deltager, og et flertal har en mellemlang videregående uddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Det konkluderes overordnet, at uddannelsesretten for offentlige ledere har været en succes. 8

9 2. Kompetenceudvikling 2.1 Fra pres til ressource pårørendesamarbejde i plejeboligcentre og psykisk arbejdsmiljø Forskere fra Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har i samarbejde med Lokalområde Østerbro gennemført et aktionsforskningsprojekt på tre plejeboligcentre i København. Formålet med projektet har været at forbedre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og pårørendesamarbejdet. Projektet skulle, gennem en styrkelse af medarbejdernes kompetencer til samarbejdet med de pårørende, danne grundlag for udvikling af praksis for pårørendesamarbejde. Projektet forløb over 2 år, fra , heraf 1 ½ år med aktiviteter for de involverede medarbejdere. Annette Bilfeldt, Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet fra kortlink.dk/aau/c44n Baggrunden for projektet var viden om, at de pårørende stiller stigende krav til plejen, og at dette kan virke som en belastning for plejepersonalets psykiske arbejdsmiljø. Udgangspunktet for projektet var en forståelse af, at et vellykket pårørendesamarbejde rummer dialog mellem medarbejder og pårørende, hvor de pårørende oplever, at deres viden og ønsker tages alvorligt. I alt 150 medarbejdere fra de tre plejeboligcentre har været involveret i projektet i forskelligt omfang, heraf har 52 medarbejdere udgjort en kernegruppe, og de øvrige medarbejdere har været inddraget som sparringspartnere gennem projektforløbet. Projektets aktiviteter har været møder, interviews og fremtidsværksteder på de enkelte plejeboligcentre og tværinstitutionelle aktiviteter med netværkskonferencer, fyraftensmøder, studietur samt uddannelse på AMU-kurserne: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet og Innovation: gennemførelse og formidling. Kurserne har rummet praksislæring og et tæt samarbejde mellem arbejdsplads og uddannelsessted som pædagogisk afsæt. På baggrund af forløbet i fremtidsværkstederne har projektets styregruppe sammen med SOSU-skolen/SOPU tilrettelagt et fælles kompetenceudviklingsforløb særligt for projektdeltagerne med fokus på at understøtte projektets lokale aktiviteter. Uddannelsesforløbet var tilrettelagt således, at medarbejderne kunne kvalificere og videreudvikle projektets innovations- og forandringsideer til pårørendesamarbejdet. På baggrund af projektforløbet har medarbejderne udviklet en forståelse af de pårørende som en central del af de ældres hverdagsliv, og de har deltaget i udviklingen af plejeboligcentrenes lokale praksis for pårørendesamarbejde og beboerdemokrati. Projektet har bidraget til udvikling af demokratisk praksis for aktiv inddragelse af de pårørendes og de ældres ønsker til hverdagslivet på plejeboligcentrene. Samtidig har deltagerne i projektet fået en ny tilgang til udviklingsarbejde, hvor der er kommet fokus på medarbejdernes fælles proces og vidensdeling. Den afsluttende rapport rummer en række anbefalinger til tilrettelæggelse af tilsvarende udviklingsprojekter på andre plejeboligcentre. 9

10 2.2 Livslang læring for alle? Sissel Kondrup har på Roskilde Universitet gennemført et ph.d. projekt. Igennem afhandlingen undersøges det, hvordan erfaringer fra arbejdslivet har betydning for ufaglærte medarbejderes opfattelse af deltagelse i forskellige typer læringsaktiviteter og egne handlemuligheder i forhold til at engagere sig i livslang læring og opkvalificering. Projektet undersøger, hvilke betingelser et ufaglært arbejdsliv udgør i forhold til at leve op til den fordring om udvikling af en proaktiv læringsidentitet, som er formuleret i Den nationale strategi for livslang læring. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Empirisk bygger afhandlingen på et baggrundsmateriale bestående af 24 arbejdslivshistoriske interviews, hvoraf tre interviews bliver anvendt til afhandlingens analyser. På baggrund af de analyserede arbejdslivshistorier konkluderes det, at medarbejderne deler den nationale strategi for livslang lærings præmis om at være omstillingsparat og fleksibel for at bevare sin beskæftigelse, og at de oplever et behov for fortsat læring. Afhandlingen viser, at medarbejderne oplever, at fremtiden er så uforudsigelig, at den ikke er en mulig orienteringshorisont. Derfor er deres orienteringshorisont for valg af læringsaktiviteter primært nutiden. Det konkluderes, at medarbejderne primært udvikler en læringsidentitet, som er orienteret mod at tilpasse sig aktuelle behov for kvalifikationer på ansættelsesstedet og derved bevare beskæftigelsen. Det konkluderes endvidere, at medarbejderne oplever, at behov for og muligheder for at deltage i læringsaktiviteter bestemmes af andre, og at arbejdets organisering og indhold giver meget begrænsede muligheder for at deltage i opkvalificering til såvel nuværende som alternativ beskæftigelse. Endvidere viser analysen, at medarbejderne oplever, at det ofte ikke er muligt at bringe erhvervede formelle kvalifikationer i anvendelse i arbejdet. På baggrund af analyserne anbefales det, at det undersøges hvilke forhold i arbejdslivet, som begrænser ufaglærtes muligheder for at deltage i læringsaktiviteter, og hvordan man fremmer mulighederne for at kvalifikationer kan omsættes i arbejdet. fra kortlink.dk/ruc/c4fe 10

11 2.3 Etniske minoriteter i personbefordringsbranchen Forskere fra Roskilde Universitet har for Transporterhvervets Uddannelser (TUR) undersøgt hvilke barrierer, der er for, at personer med anden etnisk baggrund end dansk kan fungere i personbefordringsbranchen, nærmere bestemt rutebusbranchen. Analysen peger på barrierer for etniske minoriteter dels i forbindelse med gennemførelsen af uddannelse til rutebuschauffør, dels i forbindelse med arbejdet som rutebuschauffør. Analysen bygger på kvalitative interviews med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, medarbejdere og ledere fra arbejdspladserne og undervisere og kursister på uddannelsesstederne. Endvidere indgår der observation af screeningsforløb og undervisning, samt resultater fra en workshop for undervisere afholdt med henblik på at afdække og reducere barrierer for etniske minoriteters uddannelse til rutebuschauffør. Sissel Kondrup, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet fra kortlink.dk/tur/ca8p Resultaterne fra analysen af barrierer for gennemførelsen af uddannelsen viser, at sproglige vanskeligheder kan være en væsentlig udfordring i forbindelse med uddannelsesforløbet. I relation til dette problematiseres det på baggrund af analysen, at uddannelsens prøver er formuleret på et sprog, som er væsentligt anderledes end både fagsprog og hverdagssprog, hvilket kan gøre prøven vanskelig at forstå. En anden barriere er, at uddannelsen på forskellig vis stiller krav om ansvar for egen læring. Denne form for undervisning er fremmed for en del kursister med anden etnisk baggrund, som er vant til en mere docerende og autoritær uddannelseskultur. Resultaterne af analysen af barrierer for at fungere i arbejdet som buschauffør viser, at en væsentlig barriere er relateret til kommunikation. Denne barriere handler dels om vanskeligheder med forståelse af dansk, dels om de medier, der anvendes til kommunikation på arbejdspladserne. Omfanget af skriftlig kommunikation på arbejdspladsen stiller relativt høje krav til læsefærdigheder og kan være fremmed for medarbejdere, som fra en anden kultur er vant til, at den mundtlige kommunikation er langt mere anvendt på arbejdspladser. En anden udfordring relaterer sig til rummelighed på arbejdspladsen. Analysen peger på, at mange arbejdspladser ikke har en konkret formuleret mangfoldighedspolitik, som konkretiserer, hvordan man vil understøtte den mangfoldighed blandt medarbejderne, som ofte bliver positivt italesat. På baggrund af analysen anbefales det blandt andet, at der er en øget opmærksomhed på den barriere sprog kan udgøre for gennemførelsen af uddannelse. Endvidere anbefales det, at virksomhedernes arbejde med mangfoldighed formaliseres og at centrale medarbejdere får redskaber til dette arbejde, samt at virksomhederne reflekterer over deres kommunikationskultur. 11

12 2.4 Pædagogers deltagelse i efteruddannelse Forskere fra Roskilde Universitet og UC Sjælland har for BUPL gennemført en undersøgelse af pædagogers deltagelse i efteruddannelse. Udgangspunktet for undersøgelsen er et ønske om at få afdækket årsagerne til, at en stor del af pædagogerne gennem deres karriere tilsyneladende ikke deltager i formelt kompetencegivende videreuddannelse. Det empiriske grundlag for undersøgelsen udgøres af interviews med ledere og pædagoger samt af en surveyundersøgelse med pædagogisk uddannede medarbejdere fra 20 kommuner. Undersøgelsens hovedresultater peger på at: Der er en betydelig forskel mellem antallet af pædagoger, der er interesseret i en diplomuddannelse og antallet, der har søgt om en sådan uddannelse. Interviewundersøgelsen peger på, at pædagoger skal have fra kortlink.dk/ucsj/c9y8 opfordring og/eller opbakning til at deltage for at omsætte interesse til ansøgning. Det er ikke diplomuddannelsernes akademiske niveau, der afholder pædagoger fra at deltage. Den primære forhindring for deltagelse er pædagogers oplevelser af et generelt underskud i hele det pædagogiske arbejde. Dette underskud opleves hovedsageligt på to måder: Dels en usikkerhed i forhold til om man kan få resurser til deltagelse i efteruddannelse. Dels en manglende tiltro til at hverdagen og det pædagogisk kvalificerede arbejde ikke lider overlast som følge af utilstrækkelig vikardækning, hvis pædagogen er fraværende. For at flere pædagoger retter blikket mod efteruddannelsesstrategier er det afgørende, at der skabes muligheder for efteruddannelse og tillid til vikarsystemet. Efteruddannelse skal være et fælles udviklingsprojekt i institutionen. Det er således vigtigt, at efteruddannelse knytter sig tæt til det pædagogiske hverdagsarbejde og den skal først og fremmest komme institutioner og ikke den enkelte til gode. Denne holdning deles af ledere og pædagoger. Det er vigtigt, at efteruddannelse skaber et pusterum, hvor der er mulighed for fordybelse adskilt fra hverdagens arbejde. Pædagogerne oplever at det gode udbytte af efteruddannelse er nye perspektiver på egne praksiserfaringer, som reflekteres i samværet med andre pædagoger uden for den stressende hverdag. For at skabe en øget betydning af efteruddannelse i hverdagsarbejdet, er det vigtigt, at pædagogerne får indflydelse på planlægningen og tilrettelæggelsen af efteruddannelse. Endvidere er det vigtigt, at kommuner og ledere planlægger langsigtet og strategisk, så tilbuddene ikke opleves som løsrevet fra institutionens behov og påtrængende i en travl hverdag. Rapporten slutter med en række anbefalinger til, hvordan pædagogers deltagelse i efteruddannelse kan motiveres og understøttes organisatorisk. Jan Thorhauge Fredriksen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet 12

13 2.5 Analyse af behov for og relevans af professionsmasteruddannelser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for Ministeriet for Børn og Undervisning lavet en analyse af behovet for og relevansen af at udvikle professionsmasteruddannelser som en ny udviklingsbaseret voksenuddannelse på niveau med kandidatuddannelser. En professionsmasteruddannelse ville skulle indgå i det parallelle kompetencesystem for voksne og forudsætte to års forudgående relevant erhvervserfaring ud over en uddannelse på professionsbachelorniveau. I Norge og Holland udbydes der på videregående uddannelsesinstitutioner, videreuddannelser på kandidatniveau af relevans for professionsbacheloruddannede. Tue Vinther-Jørgensen, EVA fra kortlink.dk/eva/cbrn Analysen er lavet på baggrund af indhentede vurderinger fra centrale interessenter om behov for og relevans af professionsmasteruddannelser, professionshøjskolernes selvvurdering af de faglige miljøers bæreevne, kortlægning af internationale erfaringer med tilsvarende uddannelser samt desk-research vedrørende eksisterende arbejdsmarkedsanalyser mv. Det konkluderes på baggrund af analysen, at der blandt de adspurgte eksisterer meget forskellige vurderinger af, hvorvidt der er behov professionsmasteruddannelser. Hovedparten af de adspurgte arbejdsgivere i evalueringen vurderer, at der er et behov for videreuddannelse af de professionsuddannede. Der er dog forskel på vurderingen af, hvorvidt der er behov for at oprette en ny uddannelsestype for at imødekomme dette behov. Professionshøjskolernes selvvurderinger afspejler generelt den holdning, at de faglige miljøer allerede er stærke og at de vil kunne udgøre et godt fundament for etablering af professionsmasteruddannelser. Ud fra eksisterende arbejdsmarkedsanalyser konkluderes det, at der på socialrådgiverområdet tilkendegives et behov for professionsmasteruddannelser. Ifølge EVAs vurdering er der ikke i de øvrige eksisterende analyser, som er inddraget, indikationer på et behov for professionsmasteruddannelser. 13

14 3. Vejledning 3.1 Voice of users. Promoting quality of guidance for adults in the Nordic countries En gruppe nordiske forskere har for Nordisk Netværk for Voksnes Læring og Nordisk Ministerråd gennemført et studie af vejledning for voksne. I studiet undersøges det, hvilke former for vejledning der findes, hvilket læringsudbytte af vejledning voksne oplever, samt i hvilken grad voksne har indflydelse på udformningen af vejledningstilbud. Studiet er komparativt og gennemført som fokusgruppeinterviews med vejledere og deltagere, dels som spørgeskemaundersøgelser i de fem nordiske lande. Den følgende fremstilling omhandler alene det danske studie. Udvalgte hovedresultater fra undersøgelsen er: Den mest almindelige vejledningsform er individuel vejledning med en vejleder ved et fysisk møde. Knapt to ud af tre respondenter har haft mindst tre vejledningssessioner Størstedelen af brugerne oplever deres vejleder som forstående, opmuntrende og en hjælp i forhold til at sætte konkrete mål. Brugerne oplever, at deres udbytte af vejledning hovedsageligt er relateret til uddannelse og i mindre grad relaterer sig til personlige og arbejdsmæssige forhold. Knapt tre ud af fire respondenter vurderer overordnet, at de har deltaget meget aktivt i vejledningsprocessen. To ud af tre respondenter finder det væsentligt at kunne give feedback eller evaluere vejledningen. Cirka halvdelen af respondenterne har ikke fået mulighed for at give nogen form for feedback på vejledningen, en fjerdedel har evalueret vejledningen skriftligt og godt en fjerdedel har givet mundtlig feedback til vejlederen. Knapt tre ud af fire respondenter har ikke deltaget i møder eller diskussioner omkring udvikling af vejledningstilbud, men de fleste respondenter mener, at det er vigtigt at involvere brugerne i udviklingen af vejledningen. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at der bliver udviklet nye vejledningsformer og at der sættes fokus på at skabe et større udbytte af vejledningen i forhold til deltagernes arbejdsliv. Endvidere anbefales det, at deltagerne i vejledningen i højere grad får indflydelse på udviklingen af vejledningstilbud. Carla Tønder Jessing, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VIA UC fra kortlink.dk/nordvux/cbm6 14

15 3.2 Collective academic supervision Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en model for kollektiv vejledning på akademiske uddannelser og undersøgt de mulige effekter af denne vejledningsform. Den empiriske undersøgelse er eksplorativ og bygger på et casestudie af vejledningsforløb på Masteruddannelse i Vejledning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. I undersøgelsen indgår kvalitative interviews med studerende samt vejledere. Analysen af erfaringerne med vejledningsmetoden peger på, at de studerende lærer akademiske kernekompetencer, idet de får erfaringer med både at præsentere egen argumentation og forholde sig til andres, ligesom de lærer af at være tilhørere til vejlederens vejledning af medstuderende. De studerende får et væsentligt udbytte af at indgå i en vejledningssammenhæng, hvor divergerende synspunkter, tilgange og teoretiske positioneringer bliver artikuleret. Endvidere finder de studerende en god støtte i de medstuderende, som bruges aktivt som vidner til vejlederens respons, samt i møder udover vejledningsmøderne, hvor vejlederens perspektiver og foreslåede teoretiske greb diskuteres. En begrænsning kan være, at vejledningsformen kræver, at de studerende afleverer aftalt skriftligt materiale og forholder sig til medstuderendes materiale. Studerende såvel som vejledere giver udtryk for, at manglende forberedelse fra en del studerende begrænser udbyttet af den kollektive proces. Et vigtigt resultat af analysen af interviewene med såvel vejledere som studerende er, at den kollektive vejledningsform kræver andre kompetencer af vejlederne end individuel vejledning. Disse kompetencer handler blandt andet om at kunne facilitere vejledningen, så diskussioner bliver konstruktive og giver et højt fagligt udbytte, samtidig med at der skabes lige muligheder for deltagelse. Vejlederen har en vigtig opgave i at strukturere processen tydeligt og konsistent og gøre det på en måde, der er meningsfuld for deltagerne. På baggrund af undersøgelsen anbefales det, at vejlederne får mulighed for at tilegne sig kompetencer, som den kollektive vejledningsform kræver. Endvidere anbefales det, at det undersøges nærmere, hvilke vejledningspraksisser og strukturer i den kollektive vejledning der skaber de bedste betingelser for de studerendes deltagelse og læring. Rie Thomsen, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet En artikel om undersøgelsen er publiceret online i Higher Education oktober 2012 og kan findes via kortlink.dk/springer/cbem 15

16 4. VEU-centrene 4.1 Evaluering af VEU-centrene Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har med udgangspunkt i den reform af VEU-området, der blev politisk besluttet i 2009, evalueret VEU-centrene og om de mål, som reformen indeholdt, er blevet nået. For at belyse dette, fokuserer evalueringen på, om det er lykkedes at skabe organisatorisk integrerede VEU-centre, samt hvilke resultater VEU-centrene har opnået i forhold til kendskab blandt virksomheder og i forhold til de resultatmål, som er beskrevet i udviklingskontrakter med Ministeriet for Børn og Undervisning. Evalueringen baserer sig på flere datakilder, der på forskellig vis belyser ovenstående spørgsmål. Der er gennemført desk-research for at kortlægge de politiske intentioner med reformen af VEUområdet, og VEU-centrenes udviklingskontrakter er analyseret. Der er lavet en inteviewundersøgelse blandt chefer på VEUcentrene for at belyse VEU-centrenes forskellige strategier til at nå de politiske mål og synliggøre VEU-centrenes potentiale. Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder med fokus på henholdsvis virksomhedernes kendskab til VEU-centrene samt deres tilfredshed med rådgivning og vejledning. Endelig er der foretaget casestudier på tre VEU-centre, samt en analyse af registerdata vedrørende udviklingen i AMU-aktiviteten. Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er også behandlet selvstændigt i EVA s rapport Virksomhedernes kendskab til og tilfredshed med VEU-centrene fra Evalueringen viser, at VEU-centrene har medvirket til at øge kendskabet til AMU og FVU i små og mellemstore virksomheder, hvilket var et af de politiske mål med oprettelsen af VEU-centrene. 55 % af de danske virksomheder har kendskab til VEU-centrenes eksistens, og 86 % af de virksomheder, der har været i kontakt med et VEU-center, vurderer, at de har fået et bedre overblik over efteruddannelsesmuligheder for medarbejderne. Evalueringen viser endvidere at antallet af AMUkursister, der får vurderet deres basale færdigheder er øget. Mere end seks gange så mange kursister fik vurderet deres færdigheder i 2011 sammenlignet med Det betyder, at langt flere får afgjort, om de har behov for at få styrket deres almene dansk- og matematikfærdigheder. Endelig viser evalueringen, at der er plads til forbedringer i VEU-centrenes arbejde med samarbejdet mellem de enkelte institutioner. Det påpeges således, at der er et centralt styringsdilemma, idet VEU-centrene er sat i verden for at løse en række komplekse opgaver vedrørende koordinering af uddannelsesudbud og specialisering af kompetencer, men de er udstyret med et svagt ledelsesmandat. Christina Laugesen, EVA via kortlink.dk/eva/ccb6 16

17 4.2 VEU-centrenes erfaringer med kompetencebehovsafklaring Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) har indsamlet VEU-centrenes erfaringer med afdækning af virksomhedernes behov for kompetenceudvikling og på den baggrund er best practice fra VEU-centrenes arbejde systematiseret. Erfaringsopsamlingen fokuserer på hvilke metoder, der anvendes til afdækning af kompetencebehov, samt hvilke kompetenceudviklingsforløb, der sættes i gang på dette grundlag. Derudover fokuseres på, hvordan samspillet er mellem den formaliserede læring og kompetenceudviklingen på arbejdspladsen. Erfaringsopsamlingen er baseret på 29 interviews med repræsentanter fra de 13 VEU-centre i Danmark. VEU-centrenes metoder til at afdække virksomhedernes kompetencebehov baserer sig på forskellig vis på regional vidensindsamling, indsamling af viden på sektor- og brancheniveau samt indsamling af viden på virksomheds- og medarbejderniveau. I rapporten fremhæves ti cases, der beskriver udvalgte eksempler på de metoder, som VEU-centrene arbejder med til at afdække uddannelsesbehov i små og mellemstore virksomheder. Det er den helt overordnede erfaring blandt de interviewede konsulenter, at metoderne til afklaring af kompetencebehov må tilpasses den enkelte virksomhed i forhold til dennes kultur, erfaring med uddannelse og viden om uddannelse. De forskellige cases viser, hvordan VEU-centrene arbejder fleksibelt i forhold til de forskellige virksomheder og deres erkendte og ikke-erkendte uddannelsesbehov. Erfaringerne viser, at mens konsulenterne hidtil typisk kun har været involveret i forhold til afklaring og iværksættelse af kompetenceudviklingsforløb, er der nu blandt konsulenterne et mere udbredt ønske om at være inddraget i virksomhedernes implementering af de nye kompetencer - en indsats, der er god erfaring med i VEU-centrene. Erfaringsopsamlingen peger på en række perspektiver som VEU-centrene er optagede af i forhold til deres vejledningsvirksomhed. Der er fokus på at arbejde med relationen mellem virksomheder og VEU-konsulent/skole, med henblik på at oparbejde længerevarende partnerskabsforhold. Der er også fokus på at arbejde hen imod, at kompetenceudvikling integreres som et grundvilkår i virksomhedskulturer, at virksomhederne tænker i sammenhængende uddannelsesforløb, og at VEUcentrene tilbyder helhedsorienteret vejledning overfor virksomhederne. Kristina Mariager- Anderson, NCK, Aarhus Universitet via kortlink.dk/au/ccaz 17

18 4.3 VEU-centrenes vejledningsstrategier Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) har indsamlet VEU-centrenes erfaringer med voksenvejledning og rådgivning af virksomheder og præsenterer på denne baggrund best practice fra VEU-centrenes arbejde. Erfaringsopsamlingen fokuserer således på, hvilke voksenvejledningsstrategier VEU-centrene anvender, hvilken form og indhold de har, samt hvilke effekter de forskellige strategier har i forhold til de differentierede målgrupper. Erfaringsopsamlingen er baseret på 29 interviews med repræsentanter fra de 13 VEU-centre i Danmark. Rapporten viser, at konsulenterne, der arbejder med vejledning i VEU-regi, støder på en del fælles udfordringer i deres arbejde. I den forbindelse fremhæves det, at det er vigtigt, at konsulenterne har et bredt kendskab til VEU-centrets institutioner og deres kursus- og uddannelsestilbud. Derudover understreges det, at fleksibilitet er et nøgleord, idet konsulenterne i højere grad end tidligere oplever, at de skal tilpasse kurser eller udvikle nye kurser og forløb for at imødekomme virksomhedernes behov. Det er konsulenternes erfaring, at de tilbud, der tilpasses en virksomhed, udvikles bedst på grundlag af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem konsulent og virksomhed. Endvidere fremhæves det, at vejledningen til henholdsvis små og mellemstore virksomheder bygger på forskellige strategier. Det er erfaringen, at det i udgangspunktet er lettere at etablere samarbejde om kompetenceudvikling med mellemstore virksomheder end med små virksomheder, fordi de mellemstore virksomheder ofte arbejder med uddannelsesplaner for deres medarbejdere. De små virksomheder er ofte uddannelsesuvante, hvilket bliver en central præmis for vejledningsindsatsen. I forhold til mellemstore virksomheder fremhæves det, at det er særlig vigtigt, at mellemlederniveauet inddrages for at sikre implementering af medarbejdernes nye kompetencer. Både i forhold til virksomheder med erkendte og ikke-erkendte uddannelsesbehov er det konsulenternes erfaring, at det er vigtigt at forholde sig til de parametre, der er umiddelbart vigtige for virksomhederne, herunder fx økonomi og fleksibilitet. I rapporten beskrives konsulenternes oplevelse af typiske barrierer i forhold til at deres vejledning får effekt. Barriererne bunder ofte i medarbejdernes usikkerhed i forhold til, manglende kompetencer, i uddannelsesuvante virksomhedskulturer, i usikkerhed om ansvaret for uddannelse samt i opfattelser af manglende behov, fordi medarbejderne opleves som dygtige nok. I forhold til disse barrierer, er den overordnede strategi blandt konsulenterne, at de generelt informerer og gør virksomhederne bevidste om fordelene ved kompetenceudvikling på både kort og lang sigt. Kristina Mariager Anderson, NCK, Aarhus Universitet via kortlink.dk/au/ccb2 18

19 5. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning 5.1 Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet en evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU). Evalueringen fokuserer på aktiviteten, deltagerprofiler samt udbyderne af FVU. Rapporten bygger på en registerundersøgelse af aktivitet og deltagerprofiler på FVU, en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige udbydere af FVU samt interviews med repræsentanter for otte udvalgte institutioner, der udbyder FVU. Morten Brock, EVA Evalueringen viser, at den samlede FVU-aktivitet er stigende. Den er dog fortsat langt fra de politiske mål, og en stor del af aktivitetsfremgangen har fundet sted blandt personer med dansk som andetsprog, som ikke er den primære målgruppe for FVU. Dette indikerer, at FVU til en vis grad bruges som sprogundervisning, på trods af at der eksisterer andre mere målrettede alternativer. Det kan på baggrund heraf overvejes at skabe bedre muligheder for personer med dansk som andetsprog ved enten at udvikle nye og særligt tilrettelagte FVU-tilbud, at samordne FVU med de eksisterende uddannelsestilbud til personer med dansk som andetsprog eller at øge brugen af uddannelsestilbud målrettet personer med dansk som andetsprog. Endvidere påpeges det, at en stigende andel af deltagerne er personer, der har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. I forhold til udbydernes indsats for at fremme brugen af FVU, fremhæves det, at det er bredt udbredt at anvende FVU-tests til screening for at identificere personer med behov for FVU, men at disse tests kun i begrænset omfang fører til undervisning. Det anbefales på den baggrund, at rekrutteringsindsatsen styrkes gennem bedre planlægning og systematisering i relation til anvendelsen af FVU-tests. Det fremhæves endvidere i forhold til aktiviteten, at muligheden for progression i trinsystemet inden for FVU kun bruges i begrænset omfang, idet flertallet nøjes med at tage et niveau eller gentager samme kursus flere gange. Det kan derfor overvejes at forenkle trinsystemet. I relation hertil kan det endvidere overvejes at fremme brugen af prøver ved at gøre dem mere formative. via kortlink.dk/eva/ccba Det vurderes på baggrund af evalueringen, at det overordnede styringssystem, hvor FVU er blevet en del af VUC ernes ansvar, generelt er velfungerende. Der er dog også behov for forbedringer, idet FVU-planer kan bruges mere effektivt. Der er endvidere behov for at tydeliggøre arbejds- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige udbydere vedrørende undervisernes kompetenceudvikling. 19

20 5.2 Jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning Deloitte har for Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet en analyse, der kortlægger jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Det er undersøgt, om anvendelsen medvirker til at opfylde den politiske hensigt om at forbedre voksnes grundlæggende færdigheder og afhjælpe vanskeligheder som følge af ordblindhed og derved styrke deltagernes beskæftigelsesmuligheder. Datagrundlaget for evalueringen består af tre dele, henholdsvis en registeranalyse, en survey blandt jobcentre samt en række kvalitative interviews med repræsentanter for jobcentre og udbydere af FVU/OBU samt kursister. Anders Bekhøj Hansen, Arbejdsmarkedsstyrelsen via kortlink.dk/ams/c9ym Udvalgte hovedresultater fra undersøgelsen er: Jobcentrene vurderer, at mellem 20 og 25 % af de personer, der årligt påbegynder et dagpenge- eller kontanthjælpsforløb har behov for FVU eller OBU. Der gennemføres kun Vejledende Læsetest for Voksne (VLV) for 21 % af de personer, som jobcentrene vurderer, har behov for FVU eller OBU. VLV fører kun til igangsættelse af FVU/OBU-forløb for en tredjedel af testdeltagerne, selvom 75 % efter testen vurderes at have behov for et forløb. 65 % af deltagerne i FVU deltager kun i undervisning på ét trin, hvorved der kun er et begrænset løft i grundlæggende færdigheder. For kun 25 % af deltagerne i FVU dokumenteres de opnåede kompetencer med en afsluttende prøve. I mere end halvdelen af tilfældene indgår FVU/OBU forløb ikke som et ret- og pligt tilbud i jobplanen. Jobcentrene følger kun i meget begrænset omfang op på fremmøde og udbytte af forløbene. Jobcentrene anser primært forløbene som understøttende for andre tilbud og ikke som havende en selvstændig effekt i forhold til beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Jobcentrene er usikre på effekten af FVU/OBU samt på, hvordan forløbene bedst tilrettelægges. Deloitte anbefaler på baggrund af analysen blandt andet, at der sker en styrket identifikation af målgruppen via øget brug af test, at formålet med deltagelse i FVU/OBU altid indgår i jobplanen, og at der sker opfølgning på deltagelse og resultater, at der sker en dokumentation af faglige resultater af forløbet, samt at jobcentrene får en øget viden om effekterne af FVU/OBU og om den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse. 20

21 5.4 Det almene og det erhvervsrettede tre undervisningsforløb med FVU og AMU i samspil Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) har undersøgt, hvordan lærerne på FVU og AMU konkret skaber et tæt funktionelt samspil mellem den grundlæggende almene voksenuddannelse (FVU) og den erhvervsrettede voksenuddannelse (AMU). Rapporten følger op på en række undersøgelser, der har anbefalet et styrket samspil mellem FVU og AMU. Undersøgelsen analyserer tre undervisningsforløb, hvor kursisterne deltager i FVU og AMU som et samlet og samtidigt forløb. De tre undervisningsforløb er fundet gennem kontakt til samtlige VEU-centre, hvor det blev klarlagt, at der findes ganske få forløb med funktionelt samspil mellem FVU og AMU. Analyserne af de tre undervisningsforløb bygger på interviews med uddannelseskonsulenter, lærere og kursister samt eksempler på undervisningsmateriale. De tre forløb er tilrettelagt for henholdsvis SOSU-assistenter, ejendomsservice-medarbejdere og ansatte på kirkegårde. Bjarne Wahlgren, NCK, Aarhus Universitet via kortlink.dk/au/ccb2 På tværs af de tre forløb, konkluderes det på baggrund af analyserne blandt andet at: Samspillet mellem FVU og AMU opleves som meget givende af både deltagere og undervisere Jo mere deltagerne oplever at FVU undervisningen er brugbar i forhold til AMU undervisningen, desto bedre er udbyttet. FVU-undervisningen giver deltagerne en oplevelse af sikkerhed, idet de får en bedre forståelse af de beregninger og/eller ord, der bruges i AMU-undervisningen. Dette styrker den personlige udvikling hos deltager, hvor den skolebaserede viden ligger langt tilbage. FVU-undervisningen bidrager til, at AMU-lærerne kan koncentrere sig om den faglige side af undervisningen. Den tværsektorielle undervisning kræver, at de involverede lærere ved, hvor fagene kan spille sammen. Denne kompetence kan opnås gennem fagligt undervisningssamarbejde. FVU-lærerne skal kunne læse hvilke færdigheder, det faglige materiale kræver fx i forhold til sproglige forudsætninger, matematiske færdigheder og anvendelsen af IT. AMU-lærerne skal være i stand til at få de almene kompetencer til at træde tydeligt frem i deres undervisning, således at den bindes sammen med FVU-undervisningen. De involverede lærere er generelt positive overfor det tværfaglige samarbejde. De oplever, at de lærer af samarbejdet og ønsker at fortsætte det. På baggrund af analysen anbefales det, at man styrker det funktionelle samspil mellem FVU og AMU ved at opkvalificere de lærere, der skal indgå i det tværfaglige samarbejde. 21

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186

I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 VEU Center Syd Danmark som produktionsland! I 2009 deltog 1.056.627 ufaglærte og faglærte på AMU-kurser. I 2014 var antallet halveret til 564.186 Mangler 30.000 faglærte i 2020 GVU afsluttet EVU startproblemer

Læs mere