Den skotske model i vejledningen
|
|
- Karina Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den skotske model i vejledningen Elisabeth Graungaard eg@uu-herning.dk Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Malle Hansen mh@uu-herning.dk Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Med vedtagelsen af den nye Ungepakke 2 står UU-vejlederen over for en ny opgave, idet den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse skal vurderes. Vejledningen skal desuden i endnu højere grad end tidligere have fokus på de unge, der har særlige behov for vejledning. Det kan i den forbindelse være relevant at kigge nærmere på et eventuelt kvalitetsløft af vejledningssamtalens struktur og indhold, og der kan blive brug for udvikling af nye vejledningsredskaber. UU-Herning har i en længere periode været i gang med en sådan proces, idet der i efteråret 2009 blev iværksat en plan for indførelse og anvendelse af en fælles faseorienteret model for vejledning med udgangspunkt i Den skotske model. Udgangspunktet for at indføre en fælles model har været, at det ville give vejlederne et fælles sprog at udveksle erfaringer ud fra og medvirke til at sikre, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet ud fra et velfunderet og kvalificeret grundlag. En faseopdelt model ville desuden være en hjælp til struktur og bedre udnyttelse af den tid, der var afsat til samtaler med de unge. I vores masterprojekt om Den skotske Model har vi beskæftiget os med de teorier, som udgør grundlaget for udviklingen af Den skotske model. Vi har desuden set nærmere på mulige problemfelter samt interviewet centerleder og kollegaer for at undersøge grunde, barrierer og muligheder. Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud: Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud:
2 Fase 1: Vejledte er parat og positiv og har en metode til at vælge Fase 2: At vælge. Vejledte får indsigt i sig selv og sine muligheder Fase 3: Vejledte undersøger uddannelser og jobs Fase 4: Vejledte lærer at søge om uddannelse og job Fase 5: Vejledte lærer at håndtere udvælgelsesprocessen Fase 6: Vejledte lærer at håndtere forandringer Til hver fase er der i den skotske håndbog foreslået en række spørgsmål, som vejlederen kan stille den vejledte. I UU-Herning har vi udviklet yderligere på den idé og udarbejdet såkaldte støttekort, som er et hjælperedskab til vejlederen. Formålet med støttekortene er at sikre, at samtalen tilføres bredde og dybde. Modellen beskriver et forløb fra valgprocessen frem til erhvervelsen af et job. Det kan diskuteres, om det er relevant for en UU-vejleder at beskæftige sig med ansøgningsprocedure, jobsamtale og eventuelt jobskifte. Vi mener dog, at det giver god mening i sammenhæng med, at UU-centrene får en mere synlig rolle i forhold til jobcentre, og hvis modellen skal være et redskab, som kan anvendes hele livet, vil de sidste faser have betydning. En UU-vejleder vil i nogle tilfælde kunne beskæftige sig med ansøgningsprocedurer, både til kvotepladser på uddannelser, lærepladser og jobs, og i den forbindelse er de sidste faser i modellen også brugbare. En stor styrke i den skotske model er, at der lægges vægt på en grundig, undersøgende samtale med vægt på fase 1 og fase 2. Et vigtigt element i modellen er det nødvendige grundlag, som udgør forudsætningen for, at samtalen kan blive konstruktiv og vellykket. Det kan benævnes fase 0 og omhandler den første tryghedsskabende kontakt, rammer for samarbejdet og forventningsafklaring. Da vejlederne i UU-Herning blev introduceret for modellen, havde den fået navnet Karriere Planlægnings Rejsen. Det var en direkte oversættelse af den skotske model, som kaldes Career Planning Journey. Der har i Skotland været rejst kritik af brugen af ordet Karriere, fordi visse grupper vejledte ikke vil kunne identificere sig med det. Ordet Rejse vil muligvis også give andre associationer end uddannelses- og jobvalg. Derimod er brugen af ordet Planning frem for Plan meget vigtig, fordi man herved gør opmærksom på, at det er planlægningen (processen) frem for selve planen (valget), som er i fokus. Med udgangspunkt i de nævnte forbehold og en diskussion af de forskellige betegnelser for modellen, har vi indtil videre i UU-Herning valgt at kalde modellen for Uddannelsesplanlægning. Modellen er oprindeligt udviklet på baggrund af forskellige vejledningsteoretiske tilgange: Carl Rogers personcentrerede tilgang, Alec Rodgers syvpunktsplan, Gerard Egans Skilled Helper -model, Krumboltz sociale læringsteori (som er beslægtet med socialkognitiv karriereteori, SCCT) og James Sampsons teori om kognitive informationsprocesser, CIP. Modellen må derfor betragtes som eklektisk inspireret. Med den faseopdelte struktur og indbyggede A-B- tænkning kan modellen også betragtes som en lineær og rationel model. Men der lægges op til en cirkulær anvendelse af modellen, idet undersøgelser i fase 2
3 eksempelvis kan afstedkomme, at den vejledte må vende tilbage til fase 1. Modellen er desuden så rummelig, at der er mulighed for at anvende et varieret udbud af vejledningsmetoder, værktøjer og teknikker. I modellens struktur og tilgang har vi fundet væsentlige sammenfald med nogle af elementerne i en coachende samtale. Det kan skyldes, at coaching i lighed med modellen er inspireret af kognitiv tænkning, hvor samtalen indledes med afstemning af forventninger og den vejledtes behov er i fokus. Som i coaching er modellen præget af en fast, ydre struktur, og det kan være en svaghed, fordi modellen kan komme til at blive styrende for samtalen, og der sandsynligvis ikke i alle vejledningssamtaler vil være brug for en ydre model med opdelte faser. På den anden side kan modellens faseopdeling være en styrke, fordi den kan tilføre vejledningssamtalen fokus og struktur. Alle faser behøver efter vores vurdering ikke blive anvendt og udfoldet i alle vejledningssamtaler. Som brugere af modellen kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at det at arbejde med en model gradvist kan give en større fornemmelse af frihed, dybde og variation, efterhånden som vejlederen ikke længere føler sig bundet af hjælpespørgsmålene. For at belyse årsagerne til at UU-Herning indfører modellen og de muligheder og barrierer, der er i forbindelse med anvendelsen, har vi interviewet UU-centerleder Inger Veng Rasmussen og 6 kollegaer, som var udpeget til at udgøre en projektgruppe. Vi har desuden været i Edinburgh for at observere vejledning efter modellen og talt med to erfarne skotske vejledere. Vi er nået frem til, at der er følgende grunde til at indføre modellen i UU-Herning. Kvalificering af vejledningssamtalen Vejlederen holdes på sporet Grundlag for kollegial refleksion Større arbejdstilfredshed Dokumentation og synliggørelse Målbarhed Hvad angår barrierer for at indføre og anvende modellen, så er konklusionen på vores undersøgelse, at der er stor betænkelighed ved at anvende en færdig model i vejledningen. Det skyldes først og fremmest skepsis over for ydre styring og frygt for, at den enkelte vejleders personlige frihed stækkes. Selv om ledelsens beslutning om at indføre en model i vejledningen også er taget ud fra en forventning om, at det vil kunne gavne unge med særlige vejledningsbehov, så har det vist sig, at halvdelen af vejlederne i projektgruppen er forbeholdne over for at bruge den skotske model i forbindelse med vejledning af denne gruppe unge. I arbejdet med den skotske model i UU-Herning har vejlederne i projektgruppen fået konkrete sidegevinster. En gevinst har været muligheden for at reflektere over egne vejledningssamtaler. Det er sket ved, at alle vejledere i gruppen har lavet lydoptagelser af vejledningssamtaler og derefter evalueret både egne og kollegaers samtaler. I forbindelse med denne proces har flere vejledere givet udtryk for, at de er blevet opmærksomme på egne svagheder og samtidig er blevet klogere på andres måder at vejlede på.
4 For nogle af vejlederne er der opstået en anden måde at tænke vejledningssamtale på - som en fortløbende proces og ikke som en enkeltstående samtale - idet der kan være behov for flere samtaler end én for at komme igennem fase 1-3. En tredje gevinst har været udvikling af konkrete værktøjer i vejledningen. Et værktøj, som er indført fra Skotland, er en form for handleplan, hvor den unge i samarbejde med vejlederen formulerer, hvad der skal tænkes over og gøres et stykke papir, som den unge tager med sig. Desuden beder vi den unge evaluere samtalen. I Skotland er der udviklet jobkort med billeder af jobs og foretrukne måder at arbejde på, og et lignende sæt kort forestiller vi os kan være givtigt at have i en dansk version. Vi er for nylig stødt på et andet kortsystem, Metacards, som er oversat til dansk og efter vores vurdering anvendeligt til vejledning af unge. Arbejdet med modellen har således sat en proces i gang, hvor vi er blevet inspirerede til at producere konkrete materialer og værktøjer, som kan anvendes efter behov. Et centralt værktøj i modellen er de 6 spørgsmål, som den vejledte skal forholde sig til i forbindelse med arbejdet i fase 2: 1. Hvor stor betydning uddannelse og job har i mit liv, 2. Hvad jeg ønsker af en uddannelse/et job, 3. Hvad jeg kan bidrage med til uddannelse/job 4. Hvilke uddannelser/jobs jeg vil kigge nærmere på 5. Hvad uddannelsen/jobbet kan give mig 6. Hvad uddannelsen/jobbet kræver af mig. Brugen af de 6 spørgsmål anser vi for meget relevant. De kan være med til at sætte processer og refleksioner i gang, som kan fremme den unges selvforståelse og handleevne. Vi er dog lidt forbeholdne over for en instrumentel brug af de 6 spørgsmål og kan frygte, at kompleksiteten i processen med at planlægge uddannelse reduceres, hvis det gøres til et spørgsmål om at matche lister over egne evner, interesser og kompetencer med lister over forventninger og krav. I henhold til socialkognitiv teori er udvikling af interesser og ønsker en meget påvirkelig størrelse, som ændrer sig over tid. De socialkognitive teoretikere peger på, at det først og fremmest er de unges læringserfaringer og resultatforventninger, som danner grundlag for udvikling af ønsker og interesser. Et vigtigt aspekt er også troen på egne evner og kompetencer, som udvikles i takt med at de unge får positive læringserfaringer og anerkendes for det, de er gode til. Et andet kritikpunkt er, at de 6 spørgsmål (i lighed med Alec Rodgers syvpunktsplan) ikke har et bevægelsesmoment indbygget. Der er tale om et statisk øjebliksbillede, og i spørgsmål 5 og 6 beskæftiger man sig med den vejledtes forhold til en enkelt uddannelse eller et enkelt job. En af vore kollegaer bruger de 6 spørgsmål som vejlederens check-liste og viser til slut den unge, hvilket billede der tegner sig i nogle af områderne, og den måde at anvende værktøjet på er vi mere positivt indstillede over for. En anden måde at anvende dem på er at gå i dybden med ét område ad gangen i en samtale. Hvis indførelse af en model i vejledningen skal blive en succes, er det vigtigt at imødegå de indre barrierer, som de enkelte vejledere giver udtryk for at have over for at anvende en model i vejledningen.
5 En måde at imødegå modstande på kan være at udvikle en bred vifte af forskellige vejledningsmetoder og værktøjer, som vil kunne anvendes i modellens fase 2. Et vigtigt perspektiv er efter vores mening, at modellen ikke betragtes som en færdig pakke-løsning, men som et fælles udgangspunkt, der kan redigeres og ændres undervejs hvilket vi i skrivende stund er godt i gang med. Det kan desuden diskuteres, hvilke grupper unge, som vil få mest glæde af modellen. Vi mener ikke, det vil give mening at anvende modellen, hver gang en ung henvender sig til en vejleder. Vi forestiller os, at modellen er særlig anvendelig ved samtaler med unge, som enten har afbrudt uddannelse eller ikke er kommet i gang og er uafklarede med hensyn til fremtiden. Vi er dog også positivt indstillede over for, at modellen kan anvendes i grundskolevejledningen. Vi er ganske klar over, at mange elementer i den skotske model er kendte for mange vejledere, fordi den bygger på kendte vejledningsteorier. Det inspirerende ved at indføre en model i vores vejledningspraksis er ikke de enkelte dele, men at de samles i en helhed, der kan give fokus, struktur og retning. Desuden giver det stor tilfredshed at kunne sige til samarbejdspartnere og myndigheder, hvorledes vi bedriver vejledning. I Career Scotland er der allerede sket store ændringer af den skotske model i løbet af det års tid, vi har beskæftiget os med den. De 6 faser er blevet til 4 faser (Which Career? - Research a Career - How to Apply - Develop Your Career). Så den model, vi for et år siden besluttede at indføre I UU-Herning, er nu en gammel version af den skotske model, som ikke længere findes på den skotske hjemmeside. Vores vejledningsmodel i UU-Herning ser også anderledes ud nu i forhold til vores udgangspunkt for et år siden. Selv om vi er betænkelige ved, at man i alle vejledningssituationer og med alle unge vil kunne anvende en model, så tror vi på, at et fælles udgangspunkt og en vedvarende supervisionsproces via fælles evaluering af samtaler kan medvirke til at give vejledningen et kvalitetsløft og være med til at sikre fremtidig udvikling til gavn for de unge. Referencer: Allen A., Hambly L., Malkin J. & Scott F. (1997). Perspectives on Career Planning. Occasional Papers on Careers Guidance No. 1. Stourbridge. Institute of Careers Guidance, Nottingham Trent University. Brown, Vivienne. (2008). All-age career guidance a Scottish perspective (netartikel) Career Scotland, hjemmeside: Egan, G. (2002). Den kompetente vejleder. Rådet for Uddannelses- og erhvervsvejledning. Graungaard, E. og Hansen, M. (2010). Den skotske model i vejledningen. Masterprojekt, DPU Aarhus Universitet. Højdal, L. og Poulsen, L. (2007). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og Erhverv.
6 Howieson, C. & Semple, S. (2006). Career guidance in Scotland: retrospect and prospect. I: British Journal of Guidance & Counselling, 34:1, s Jessing, C.T. (2008). Careers Scotland. VUE, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning (netartikel) Kidd, J.M. (2006). Vejledningssamtalen. I: Watts, A.G., Law B., Killeen J. & Kidd J. Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Teori og praksis. Forlaget Studie og Erhverv. Malkin, J. (1996). Occupational Choice Theory. The Nottingham Trent University. Malkin, J. (1997). Career Guidance Concepts. The Nottingham Trent University Sampson J.P., Reardon R.C., Peterson G.W., Lenz J.G. (2004). Career Counseling & Services. A Cognitive Information Processing Approach. Brooks/Cole.
Danish University Colleges. Videre med uddannelse. Geyti, Anna-Maj Stride. Published in: VUE Nyhedsbrev. Publication date: Link to publication
Danish University Colleges Videre med uddannelse Geyti, Anna-Maj Stride Published in: VUE Nyhedsbrev Publication date: 2011 Link to publication Citation for pulished version (APA): Geyti, A-M. S. (2011).
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere... ... ... VUE nyt JUNI 2011 ... ... ...
...... VUE nyt 1...... I dette nummer kan du læse om 1 Redaktionel kommentar INFORMATION 2 Nyt fra Referencepanel Vest v/carla Tønder Jessing 3 Nyt fra Referencepanel Øst v/ Lene Poulsen 4 Afslutningskonference
Læs mereVägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017
Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDifferentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC
Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereÅrsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser
... Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Vejledningsmetoder og karriereplanlægningskompetencer Tid 24. november kl. 9.30 til 25. november kl. 13.30 Sted Radisson
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereVejlednings veje i en svært forudsigelig tid
Gør tanke til handling VIA University College Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid Oplæg på RAR s vejlederkonference d. 9. februar v/ Rita Buhl 1 Et par klip fra virkeligheden 2 Ugebrevet A4 tirsdag
Læs mereVejlednings veje i en svært forudsigelig tid
Gør tanke til handling VIA University College Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid Oplæg på STAR s konference d. 24.11.17 v/ Rita Buhl 1 Oplæggets 3 inspirationskilder James G. March, organisationsteoretiker,
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereMÅLSÆTNING UU Tårnby
MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi
Læs mereCompagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder
Compagnie Cnops i samarbejde med Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Lidt om Steen og Compagniet Arbejder med æstetiske lærings- og vejledningsformer Compagnie Cnops - forumteatermetoden Cnops
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereKarrierelæringsmodel
Karrierelæringsmodel At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Studievalg 1. g/1. HF 2. g/1. HF 3. g/2. HF - efterår 3. g/ 2. HF - forår Hvem er Studievalg?
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1. HF 2. g/1. HF 3. g/2. HF - efterår 3. g/ 2. HF - forår Hvem er Studievalg?
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs merePRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv
PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.
Læs mereHvad er styrker? Styrkekort. Styrkekortenes udformning. Arbejdet med styrkekortene
www.gnist.com Hvad er styrker? Uanset hvor vi står i livet, har vi brug for styrke. Styrke til at træffe gode valg, styrke til at stå fast eller styrke til at nå et mål. Styrkekortene er et redskab til
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereÅrsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser
... Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets temaer: 1) De nye krav til gennemførelsesvejledning i videregående uddannelser 2) Den internationale dimension
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende
GUIDE TIL MENTORFORLØBET Studerende Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for studerende. Ved at blive matchet
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Tre typiske valgstrategier A: Det handler om at holde alle døre åbne B: Jeg ved, hvad jeg vil C: Jeg ser, hvor
Læs mereInspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige
Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereFra smørekande til elektronisk fodlænke
Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereDialogværktøj til VL-årstemaet 2017: Design af ledelse
København den 3. november 2017 Dialogværktøj til VL-årstemaet 2017: Design af ledelse Kære VL-gruppe, I vedhæftede to pdf-filer finder I et dialogværktøj, der oprindeligt blev udviklet som del af VLårstemaet
Læs mereungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?
Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereMøde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.
Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereCOACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø
+ COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse
Læs mereMentorredskab 2 Personlig plan
Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereVærktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering
Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1
12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereSpor i MinFremtid - sådan virker det!
Spor i MinFremtid - sådan virker det! Til vejleder og lærer Schultz Spor i MinFremtid sådan virker det! Dette hæfte henvender sig til dig, som er vejleder, og som gerne vil opnå en bedre forståelse af,
Læs mere- Min egen person og baggrunden for Masterprojektet. - Har du nogen spørgsmål eller forventninger til samtalen.
Bilag Bilag 1. Interviewguide for afdækning af case Campus Viborg Forskningsspørgsmål (problemformulering) Interview spørgsmål - Jeg vil gerne have lov til at optage på I Phone Det er kun vejleder og censor
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs mereTalking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade
Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereIndledning og problemformulering
Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereAt vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard
At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning og valgfag Individuel
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereTemamøde 5. Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd
Temamøde 5 Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Hvordan kan forældre gennem gode spørgsmål bidrage til unges karrierelæring? https://vimeo.com/183442753 Kortfilm
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs mereMinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.
MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer
Læs mere