Den skotske model i vejledningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skotske model i vejledningen"

Transkript

1 Den skotske model i vejledningen Elisabeth Graungaard Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Malle Hansen Master i Vejledning, DPU, Aarhus Universitet Med vedtagelsen af den nye Ungepakke 2 står UU-vejlederen over for en ny opgave, idet den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse skal vurderes. Vejledningen skal desuden i endnu højere grad end tidligere have fokus på de unge, der har særlige behov for vejledning. Det kan i den forbindelse være relevant at kigge nærmere på et eventuelt kvalitetsløft af vejledningssamtalens struktur og indhold, og der kan blive brug for udvikling af nye vejledningsredskaber. UU-Herning har i en længere periode været i gang med en sådan proces, idet der i efteråret 2009 blev iværksat en plan for indførelse og anvendelse af en fælles faseorienteret model for vejledning med udgangspunkt i Den skotske model. Udgangspunktet for at indføre en fælles model har været, at det ville give vejlederne et fælles sprog at udveksle erfaringer ud fra og medvirke til at sikre, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet ud fra et velfunderet og kvalificeret grundlag. En faseopdelt model ville desuden være en hjælp til struktur og bedre udnyttelse af den tid, der var afsat til samtaler med de unge. I vores masterprojekt om Den skotske Model har vi beskæftiget os med de teorier, som udgør grundlaget for udviklingen af Den skotske model. Vi har desuden set nærmere på mulige problemfelter samt interviewet centerleder og kollegaer for at undersøge grunde, barrierer og muligheder. Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud: Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud:

2 Fase 1: Vejledte er parat og positiv og har en metode til at vælge Fase 2: At vælge. Vejledte får indsigt i sig selv og sine muligheder Fase 3: Vejledte undersøger uddannelser og jobs Fase 4: Vejledte lærer at søge om uddannelse og job Fase 5: Vejledte lærer at håndtere udvælgelsesprocessen Fase 6: Vejledte lærer at håndtere forandringer Til hver fase er der i den skotske håndbog foreslået en række spørgsmål, som vejlederen kan stille den vejledte. I UU-Herning har vi udviklet yderligere på den idé og udarbejdet såkaldte støttekort, som er et hjælperedskab til vejlederen. Formålet med støttekortene er at sikre, at samtalen tilføres bredde og dybde. Modellen beskriver et forløb fra valgprocessen frem til erhvervelsen af et job. Det kan diskuteres, om det er relevant for en UU-vejleder at beskæftige sig med ansøgningsprocedure, jobsamtale og eventuelt jobskifte. Vi mener dog, at det giver god mening i sammenhæng med, at UU-centrene får en mere synlig rolle i forhold til jobcentre, og hvis modellen skal være et redskab, som kan anvendes hele livet, vil de sidste faser have betydning. En UU-vejleder vil i nogle tilfælde kunne beskæftige sig med ansøgningsprocedurer, både til kvotepladser på uddannelser, lærepladser og jobs, og i den forbindelse er de sidste faser i modellen også brugbare. En stor styrke i den skotske model er, at der lægges vægt på en grundig, undersøgende samtale med vægt på fase 1 og fase 2. Et vigtigt element i modellen er det nødvendige grundlag, som udgør forudsætningen for, at samtalen kan blive konstruktiv og vellykket. Det kan benævnes fase 0 og omhandler den første tryghedsskabende kontakt, rammer for samarbejdet og forventningsafklaring. Da vejlederne i UU-Herning blev introduceret for modellen, havde den fået navnet Karriere Planlægnings Rejsen. Det var en direkte oversættelse af den skotske model, som kaldes Career Planning Journey. Der har i Skotland været rejst kritik af brugen af ordet Karriere, fordi visse grupper vejledte ikke vil kunne identificere sig med det. Ordet Rejse vil muligvis også give andre associationer end uddannelses- og jobvalg. Derimod er brugen af ordet Planning frem for Plan meget vigtig, fordi man herved gør opmærksom på, at det er planlægningen (processen) frem for selve planen (valget), som er i fokus. Med udgangspunkt i de nævnte forbehold og en diskussion af de forskellige betegnelser for modellen, har vi indtil videre i UU-Herning valgt at kalde modellen for Uddannelsesplanlægning. Modellen er oprindeligt udviklet på baggrund af forskellige vejledningsteoretiske tilgange: Carl Rogers personcentrerede tilgang, Alec Rodgers syvpunktsplan, Gerard Egans Skilled Helper -model, Krumboltz sociale læringsteori (som er beslægtet med socialkognitiv karriereteori, SCCT) og James Sampsons teori om kognitive informationsprocesser, CIP. Modellen må derfor betragtes som eklektisk inspireret. Med den faseopdelte struktur og indbyggede A-B- tænkning kan modellen også betragtes som en lineær og rationel model. Men der lægges op til en cirkulær anvendelse af modellen, idet undersøgelser i fase 2

3 eksempelvis kan afstedkomme, at den vejledte må vende tilbage til fase 1. Modellen er desuden så rummelig, at der er mulighed for at anvende et varieret udbud af vejledningsmetoder, værktøjer og teknikker. I modellens struktur og tilgang har vi fundet væsentlige sammenfald med nogle af elementerne i en coachende samtale. Det kan skyldes, at coaching i lighed med modellen er inspireret af kognitiv tænkning, hvor samtalen indledes med afstemning af forventninger og den vejledtes behov er i fokus. Som i coaching er modellen præget af en fast, ydre struktur, og det kan være en svaghed, fordi modellen kan komme til at blive styrende for samtalen, og der sandsynligvis ikke i alle vejledningssamtaler vil være brug for en ydre model med opdelte faser. På den anden side kan modellens faseopdeling være en styrke, fordi den kan tilføre vejledningssamtalen fokus og struktur. Alle faser behøver efter vores vurdering ikke blive anvendt og udfoldet i alle vejledningssamtaler. Som brugere af modellen kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at det at arbejde med en model gradvist kan give en større fornemmelse af frihed, dybde og variation, efterhånden som vejlederen ikke længere føler sig bundet af hjælpespørgsmålene. For at belyse årsagerne til at UU-Herning indfører modellen og de muligheder og barrierer, der er i forbindelse med anvendelsen, har vi interviewet UU-centerleder Inger Veng Rasmussen og 6 kollegaer, som var udpeget til at udgøre en projektgruppe. Vi har desuden været i Edinburgh for at observere vejledning efter modellen og talt med to erfarne skotske vejledere. Vi er nået frem til, at der er følgende grunde til at indføre modellen i UU-Herning. Kvalificering af vejledningssamtalen Vejlederen holdes på sporet Grundlag for kollegial refleksion Større arbejdstilfredshed Dokumentation og synliggørelse Målbarhed Hvad angår barrierer for at indføre og anvende modellen, så er konklusionen på vores undersøgelse, at der er stor betænkelighed ved at anvende en færdig model i vejledningen. Det skyldes først og fremmest skepsis over for ydre styring og frygt for, at den enkelte vejleders personlige frihed stækkes. Selv om ledelsens beslutning om at indføre en model i vejledningen også er taget ud fra en forventning om, at det vil kunne gavne unge med særlige vejledningsbehov, så har det vist sig, at halvdelen af vejlederne i projektgruppen er forbeholdne over for at bruge den skotske model i forbindelse med vejledning af denne gruppe unge. I arbejdet med den skotske model i UU-Herning har vejlederne i projektgruppen fået konkrete sidegevinster. En gevinst har været muligheden for at reflektere over egne vejledningssamtaler. Det er sket ved, at alle vejledere i gruppen har lavet lydoptagelser af vejledningssamtaler og derefter evalueret både egne og kollegaers samtaler. I forbindelse med denne proces har flere vejledere givet udtryk for, at de er blevet opmærksomme på egne svagheder og samtidig er blevet klogere på andres måder at vejlede på.

4 For nogle af vejlederne er der opstået en anden måde at tænke vejledningssamtale på - som en fortløbende proces og ikke som en enkeltstående samtale - idet der kan være behov for flere samtaler end én for at komme igennem fase 1-3. En tredje gevinst har været udvikling af konkrete værktøjer i vejledningen. Et værktøj, som er indført fra Skotland, er en form for handleplan, hvor den unge i samarbejde med vejlederen formulerer, hvad der skal tænkes over og gøres et stykke papir, som den unge tager med sig. Desuden beder vi den unge evaluere samtalen. I Skotland er der udviklet jobkort med billeder af jobs og foretrukne måder at arbejde på, og et lignende sæt kort forestiller vi os kan være givtigt at have i en dansk version. Vi er for nylig stødt på et andet kortsystem, Metacards, som er oversat til dansk og efter vores vurdering anvendeligt til vejledning af unge. Arbejdet med modellen har således sat en proces i gang, hvor vi er blevet inspirerede til at producere konkrete materialer og værktøjer, som kan anvendes efter behov. Et centralt værktøj i modellen er de 6 spørgsmål, som den vejledte skal forholde sig til i forbindelse med arbejdet i fase 2: 1. Hvor stor betydning uddannelse og job har i mit liv, 2. Hvad jeg ønsker af en uddannelse/et job, 3. Hvad jeg kan bidrage med til uddannelse/job 4. Hvilke uddannelser/jobs jeg vil kigge nærmere på 5. Hvad uddannelsen/jobbet kan give mig 6. Hvad uddannelsen/jobbet kræver af mig. Brugen af de 6 spørgsmål anser vi for meget relevant. De kan være med til at sætte processer og refleksioner i gang, som kan fremme den unges selvforståelse og handleevne. Vi er dog lidt forbeholdne over for en instrumentel brug af de 6 spørgsmål og kan frygte, at kompleksiteten i processen med at planlægge uddannelse reduceres, hvis det gøres til et spørgsmål om at matche lister over egne evner, interesser og kompetencer med lister over forventninger og krav. I henhold til socialkognitiv teori er udvikling af interesser og ønsker en meget påvirkelig størrelse, som ændrer sig over tid. De socialkognitive teoretikere peger på, at det først og fremmest er de unges læringserfaringer og resultatforventninger, som danner grundlag for udvikling af ønsker og interesser. Et vigtigt aspekt er også troen på egne evner og kompetencer, som udvikles i takt med at de unge får positive læringserfaringer og anerkendes for det, de er gode til. Et andet kritikpunkt er, at de 6 spørgsmål (i lighed med Alec Rodgers syvpunktsplan) ikke har et bevægelsesmoment indbygget. Der er tale om et statisk øjebliksbillede, og i spørgsmål 5 og 6 beskæftiger man sig med den vejledtes forhold til en enkelt uddannelse eller et enkelt job. En af vore kollegaer bruger de 6 spørgsmål som vejlederens check-liste og viser til slut den unge, hvilket billede der tegner sig i nogle af områderne, og den måde at anvende værktøjet på er vi mere positivt indstillede over for. En anden måde at anvende dem på er at gå i dybden med ét område ad gangen i en samtale. Hvis indførelse af en model i vejledningen skal blive en succes, er det vigtigt at imødegå de indre barrierer, som de enkelte vejledere giver udtryk for at have over for at anvende en model i vejledningen.

5 En måde at imødegå modstande på kan være at udvikle en bred vifte af forskellige vejledningsmetoder og værktøjer, som vil kunne anvendes i modellens fase 2. Et vigtigt perspektiv er efter vores mening, at modellen ikke betragtes som en færdig pakke-løsning, men som et fælles udgangspunkt, der kan redigeres og ændres undervejs hvilket vi i skrivende stund er godt i gang med. Det kan desuden diskuteres, hvilke grupper unge, som vil få mest glæde af modellen. Vi mener ikke, det vil give mening at anvende modellen, hver gang en ung henvender sig til en vejleder. Vi forestiller os, at modellen er særlig anvendelig ved samtaler med unge, som enten har afbrudt uddannelse eller ikke er kommet i gang og er uafklarede med hensyn til fremtiden. Vi er dog også positivt indstillede over for, at modellen kan anvendes i grundskolevejledningen. Vi er ganske klar over, at mange elementer i den skotske model er kendte for mange vejledere, fordi den bygger på kendte vejledningsteorier. Det inspirerende ved at indføre en model i vores vejledningspraksis er ikke de enkelte dele, men at de samles i en helhed, der kan give fokus, struktur og retning. Desuden giver det stor tilfredshed at kunne sige til samarbejdspartnere og myndigheder, hvorledes vi bedriver vejledning. I Career Scotland er der allerede sket store ændringer af den skotske model i løbet af det års tid, vi har beskæftiget os med den. De 6 faser er blevet til 4 faser (Which Career? - Research a Career - How to Apply - Develop Your Career). Så den model, vi for et år siden besluttede at indføre I UU-Herning, er nu en gammel version af den skotske model, som ikke længere findes på den skotske hjemmeside. Vores vejledningsmodel i UU-Herning ser også anderledes ud nu i forhold til vores udgangspunkt for et år siden. Selv om vi er betænkelige ved, at man i alle vejledningssituationer og med alle unge vil kunne anvende en model, så tror vi på, at et fælles udgangspunkt og en vedvarende supervisionsproces via fælles evaluering af samtaler kan medvirke til at give vejledningen et kvalitetsløft og være med til at sikre fremtidig udvikling til gavn for de unge. Referencer: Allen A., Hambly L., Malkin J. & Scott F. (1997). Perspectives on Career Planning. Occasional Papers on Careers Guidance No. 1. Stourbridge. Institute of Careers Guidance, Nottingham Trent University. Brown, Vivienne. (2008). All-age career guidance a Scottish perspective (netartikel) Career Scotland, hjemmeside: Egan, G. (2002). Den kompetente vejleder. Rådet for Uddannelses- og erhvervsvejledning. Graungaard, E. og Hansen, M. (2010). Den skotske model i vejledningen. Masterprojekt, DPU Aarhus Universitet. Højdal, L. og Poulsen, L. (2007). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Studie og Erhverv.

6 Howieson, C. & Semple, S. (2006). Career guidance in Scotland: retrospect and prospect. I: British Journal of Guidance & Counselling, 34:1, s Jessing, C.T. (2008). Careers Scotland. VUE, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning (netartikel) Kidd, J.M. (2006). Vejledningssamtalen. I: Watts, A.G., Law B., Killeen J. & Kidd J. Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Teori og praksis. Forlaget Studie og Erhverv. Malkin, J. (1996). Occupational Choice Theory. The Nottingham Trent University. Malkin, J. (1997). Career Guidance Concepts. The Nottingham Trent University Sampson J.P., Reardon R.C., Peterson G.W., Lenz J.G. (2004). Career Counseling & Services. A Cognitive Information Processing Approach. Brooks/Cole.

Danish University Colleges. Videre med uddannelse. Geyti, Anna-Maj Stride. Published in: VUE Nyhedsbrev. Publication date: Link to publication

Danish University Colleges. Videre med uddannelse. Geyti, Anna-Maj Stride. Published in: VUE Nyhedsbrev. Publication date: Link to publication Danish University Colleges Videre med uddannelse Geyti, Anna-Maj Stride Published in: VUE Nyhedsbrev Publication date: 2011 Link to publication Citation for pulished version (APA): Geyti, A-M. S. (2011).

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

... ... ... VUE nyt JUNI 2011 ... ... ...

... ... ... VUE nyt JUNI 2011 ... ... ... ...... VUE nyt 1...... I dette nummer kan du læse om 1 Redaktionel kommentar INFORMATION 2 Nyt fra Referencepanel Vest v/carla Tønder Jessing 3 Nyt fra Referencepanel Øst v/ Lene Poulsen 4 Afslutningskonference

Læs mere

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Årsmøde 2011 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Vejledningsmetoder og karriereplanlægningskompetencer Tid 24. november kl. 9.30 til 25. november kl. 13.30 Sted Radisson

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid

Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid Gør tanke til handling VIA University College Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid Oplæg på STAR s konference d. 24.11.17 v/ Rita Buhl 1 Oplæggets 3 inspirationskilder James G. March, organisationsteoretiker,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Compagnie Cnops i samarbejde med Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder Lidt om Steen og Compagniet Arbejder med æstetiske lærings- og vejledningsformer Compagnie Cnops - forumteatermetoden Cnops

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

ungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?

ungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende

GUIDE TIL MENTORFORLØBET. Studerende GUIDE TIL MENTORFORLØBET Studerende Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for studerende. Ved at blive matchet

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser ... Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets temaer: 1) De nye krav til gennemførelsesvejledning i videregående uddannelser 2) Den internationale dimension

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1 Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund:

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Mentorredskab 2 Personlig plan

Mentorredskab 2 Personlig plan Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen ejledning på efterskole 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori...

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Spor i MinFremtid - sådan virker det!

Spor i MinFremtid - sådan virker det! Spor i MinFremtid - sådan virker det! Til vejleder og lærer Schultz Spor i MinFremtid sådan virker det! Dette hæfte henvender sig til dig, som er vejleder, og som gerne vil opnå en bedre forståelse af,

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering

Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Værktøj 5 løsningsfokuseret vejledning Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Hvor var det nu vi kom fra?

Hvor var det nu vi kom fra? Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

- Min egen person og baggrunden for Masterprojektet. - Har du nogen spørgsmål eller forventninger til samtalen.

- Min egen person og baggrunden for Masterprojektet. - Har du nogen spørgsmål eller forventninger til samtalen. Bilag Bilag 1. Interviewguide for afdækning af case Campus Viborg Forskningsspørgsmål (problemformulering) Interview spørgsmål - Jeg vil gerne have lov til at optage på I Phone Det er kun vejleder og censor

Læs mere

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16 Selvevaluering Odsherreds Efterskole 2009/2010 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 2 af 16 Selvevaluering 2009-2010 Selvevaluering

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Gennemgang af Mark L. Savickas

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere