190» maj samfundsfagsnyt. SamfundsCup Faglige input. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "190» maj 2013. samfundsfagsnyt. SamfundsCup 2013. Faglige input. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 190» maj 2013 samfundsfagsnyt SamfundsCup 2013 Faglige input foreningen af lærere i samfundsfag

2 Indhold Deadline: Blad nr. 191: Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Henv. vedr. abonnement: Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond FALS Nyt fra Bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Nyt fra forlaget... 7 SamfundsCup 2013 har fundet sin vinder!... 8 SamfundsCup 2012 vindernotat... 9 Hvad vil de med samfundsfag Tema: Input til disciplinerne Den økonomiske teori, krisepolitikken og et omrids af en ny vej fremad Velfærdsstatens selvdestruktion? Efter Irak og Afghanistan kommer Afrika International Politik-teori før, under og efter Den Kulturelle Drejning Anmeldelser Kurser Bestyrelsen Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. til Forsidefoto: Ditte Nørtoft Nielsen vinderne af SamfundsCup. 2

3 Nyt fra Bestyrelsen Der sker meget i gymnasieverdenen lige nu. På de enkelte gymnasier er man i gang med at udmøntet OK13- aftalen. Det er nok for tidligt at danne sig et endeligt billede af, hvordan situationen omkring forberedelsestiden er faldet ud. Mit indtryk er dog, at der bliver skåret i timer til forberedelse, lige som der bliver skåret i tiden til rettearbejdet. Det skal vi forholde os nøgtern til. På den ene side kommer vi ikke uden om, at vi er pålagt en arbejdstidsaftale, hvor vi mere eller mindre er prisgivet ledelserne rundt omkring på landets gymnasier. Vi må krydse fingre for at disse er deres opgave voksen og prioriterer undervisning frem for alt mulig andet. På den anden side er vi også nødt til at holde fast i, at forberedelse af samfundsfaglige timer er omfattende og tidskrævende. Samfundsfag er bl.a kendetegnet af, at genbrug af forløb og visse undervisningsmaterialer ofte vil være et udtryk for et fald i kvaliteten i og med at aktualiteten i forløbet nedprioriteres. Samfundsfag spejler sin samtid og skal altid referere til forhold og begivenheder der sker lige nu. Vi skal ikke undervise i eksempler og problemstillinger fra i går. Gør vi det sætter vi vores eksistensberettigelse på spil og risikerer at bliver en parodi. Der hviler nu et tungt ansvar på enhver af fagets udøvere ifald man skal ind og forhandle tid til forberedelse og opgaveretning. Det må være en pligt at kræve en ordentlig tid til at følge samfundsudviklingen på alle de områder, som faget leverer undervisning i. Vidensdeling er et mantra, der fremhæves både her og hisset. Det er et godt princip. Vi har mig bekendt altid praktiseret vidensdeling i faggrupperne rundt omkring på gymnasierne, men der er grænser, ikke mindst når den viden, der skal formidles, er begivenheder der er foregået inden for en kort tidshorisont. Der er ikke nogen vej uden om, at det er den enkelte lærer, der via sin faglighed og sin evne til at være up to date fremstår som autentisk og inspirerende for eleverne. Samfundscuppen blev også i år en stor succes. En stor tak til Ditte og Rune og alle andre involverede for deres indsats. Der har aldrig været så mange elever med i konkurrencen (1600) og indholdet og kvaliteten af projekterne var for opadgående. Selv om emnet lå uden for fagets traditionelle omdrejningspunkt, havde rekord mange meldt sig til cuppen. Næste år kommer emnet til at ligge inden for det kernefaglige pensum samtidig med at visse forbedringer omkring hjemmeside er under overvejelse. Vi glæder os allerede. I dette nummer er der et interview med den gymnasiepolitiske ordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup. Der er grund til at interessere sig for Marie Krarups syn på faget og den måde det bliver varetaget på. Der er utvivlsom mange i det danske land, der deler de holdninger, som hun giver udtryk for omkring fagets muligheder som dannelsesfag og implicitte tendenser. Man kan selvfølgelig mene, at hendes kritik er skudt ved siden af og at den abonnerer på en diskurs om faget der ligger år tilbage i tiden. I min optik er samfundsfag dannelsesfaget i den senmoderne verden, par excellence. Fagets opgave har altid været at være elevernes vindue samfundsfagsnyt maj

4 NYT FRA BESTYRELSEN til samfundsudviklingen og selvfølgelig også den politiske debat herom. Det er min påstand, at vores lærere i dag har en så stærk pædagogisk ballast at eleverne udfordres på deres holdning på sokratisk vis mens forestillingen om de røde/ blå lejesvende i faget er et spøgelse uden hold i virkeligheden. Det ændre dog ikke ved, at Krarups påstande i visse befolkningsgrupper opfattes som noget, der har rod i virkeligheden. Derfor er vi som professionelle undervisere og forvaltere af faget også nødt til at forholde os til det. Til sidst bringer vi en efterlysning. Kære medlemmer. Bestyrelsen vil gerne i kontant med medlemmer af FALS, der vil deltage i udviklingsarbejdet omkring faget. Der er 2 gange om året mulighed for at søge udviklingsmidler i undervisningsministeriet. FALS-bestyrelsen har traditionelt budt ind og fået midler, men det kunne være spændende, hvis der var nogle der også kunne tænke sig at deltage i det faglige udviklingsarbejde. Det ville være super godt, hvis interesserede skrev en mail til et af bestyrelsens medlemmer så vi på den måde kunne komme i kontakt med interesserede Jørgen Lassen, Formand for FALS Nærværende udgave af Samfundsfagsnyt indeholder i alt 4 artikler, som er skrevet af samfundsvidenskabelige forskere fra hhv. Aalborg, Aarhus, Syddansk og Roskilde Universitet. Fra redaktionens side er artiklerne tænkt som aktuelle forskningsbaserede input til den daglige undervisning i nogle fagets discipliner. God læselyst og sommerferie, når den tid kommer. Marie-Louise Bach, Redaktør af Samfundsfagsnyt 4 samfundsfagsnyt maj 2013

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Skriftlige prøver I skrivende stund er eksamen ikke begyndt, men når du modtager dette blad, er det formentlig snart slut. Jeg vil anbefale, at man studerer de skriftlige prøver nøje og bemærker de annoncerede ændringer omkring fællesdelen, lineær regression og p-værdi, og hvordan der fortsat stilles krav om inddragelse af bestemte typer begreber, viden og teorier. Jeg mailer formentlig i august bedømmelsesvejledninger til alle skoler med brev til rektor om at maile det videre til alle kolleger med samfundsfag. Vær opmærksom på, at I får dem tilsendt. Til september får alle skoler en stor pakke med alle opgaverne. I Fagligt Forum har vi drøftet de vejledende skriftlige opgavesæt forår Gorm Rye Olsen, RUC, udtrykte stor tilfredshed med opgaverne: Opgaverne er spændende og tester netop de kompetencer, vi gerne ser, at studenter med samfundsfag har, og som vi kan bygge videre på i de videregående uddannelser. Opgaverne er helt som de skal være. Mange til skriftlig prøve med netadgang Antal elever, der går til digitalt stillet prøve med netadgang stiger kraftigt: 2011: 635 elever ~ 9 % af elever 2012: 1140 elever ~ 15 % af elever 2013: 1674 elever ~ 21 % af elever Se på opgaverne og tilhørende bedømmelsesvejledninger, og overvej om I vil tilmelde jeres klasse prøveformen med net-adgang. Bemærk også det fortsat stigende antal studenter til skriftlig prøve i samfundsfag. Evaluering af mundtlig prøve Der er igen i år et ultrakort anonymt spørgeskema for mundtlige censorer i samfundsfag og i KS. Gå ind på min side på emu en og find linket til spørgeskemaet. I Samfundsfagsnyt september 2012 kan du se, hvordan svarene blev brugt sidste år. Vejledninger justeres juli 2013 Justeringerne i år vil bl.a. vedrøre undervisning i den danske model, Grønland, lineær regression og notat. Så tjek vejledningerne når du starter på det nye skoleår. Ændringerne vil være fremhævet. SRP-opgaveformuleringer Jeg vil anbefale, at man læser mit nyhedsbrev nr. 15, oktober 2012 om SRP, inden man går i gang med opgaveformuleringer til efteråret. Nyhedsbrevet findes på min emu-side. Vær opmærksom på, at der skal stilles tydelige faglige krav fx om brug af begreber, teorier eller elementer fra de faglige mål. Man kan hente inspiration i den måde, der spørges på i de skriftlige opgaver. En sætning med Diskutér. skal indeholde eller skal efterfølges af en sætning om hvilke type teori, der skal inddrages i diskussionen, så det faglige krav bliver tydeligt for eleven. samfundsfagsnyt maj

6 NYT FRA FAGKONSULENTEN Ombedømmerne rapporterer, at mange klagesager skyldes mangelfulde opgaveformuleringer, og de skriver i stigende grad til rektorerne og påpeger manglerne. Nyt om SRP/SSO-censur Hvis du vil være censor i SRP skal du som noget nyt - sørge for, at du bliver indberettet af din skole i XPRS. Det gælder også for nuværende censorer. Du kan supplere med at skrive en mail til mig. Men jeg kan kun indstille dig, hvis skolen har indberettet dig i XPRS. Det er samme procedure som for skriftlige censorer til skriftlige studentereksamen, og det har vist sig at være en god procedure, der bringer flere censorer på banen. Innovationsforløb til samfundsfag En udviklingsgruppe tilknyttet FALS har udarbejdet innovationsforløb til samfundsfag. Der er innovationsforløb indenfor emnerne beslutningsprocessen, bæredygtigt miljø, velfærdsstaten, valg, medier, ungdom, statistik, økonomi, demokrati og international politik. Se forløbene via min emu-side eller på https://fou.emu.dk/ offentlig_show_projekt.do?id= Fødevareoutlet vandt SamfundsCup Seks grupper var nået frem til finalen i Landstingssalen på Christiansborg. Imponerende at høre vores dygtige elever fremlægge deres ideer til løsning af problemer vedr. bæredygtighed for Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Joachim B. Olsen (V) og Mandag Morgen. Der var forslag om praktikpladser i u-landene greenchip med en individuel benzin-kvote, skræmmekampagne på produkter, der skader grundvandet fødevareoutlet mentorordning for handicappede spillet Renland. Vinderne blev en gruppe fra Munkensdam Gymnasium med deres forslag om et fødevareoutlet, hvor man billigt kunne købe et stort udvalg af fødevarer, hvor sidste salgsdag var overskredet, men hvor varerne stadig var spiselige. For at sikre fagligheden skulle eleverne skrive et notat som grundlag for deres forslag og fremlæggelse. Det lykkedes fint for finalisterne at anvende samfundsfag til at undersøge problemet og begrunde deres løsningsforslag. Fx var handicappedes problemer med at få arbejde fint dokumenteret. Mange havde haft kontakt med en ekstern partner i forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslaget. Vinderne fra Munkensdam Gymnasium havde fx talt med fhv. fødevareminister Eva Kjer Hansen og Coop om deres forslag til fødevareoutlet. Jeg kan varmt anbefale, at man deltager i SamfundsCup 2014, hvor temaet er demokrati. Udviklingsprojekter En del skoler har søgt et af de mange udviklingsprojekter, som der er mulighed for i ministeriets Udviklingsplan fase 2. Der vil bl.a. komme forsøg med innovation, KS i 2.hf og gruppeeksamen. Kurser og konferencer 5-6/9. Regionssekretærkursus. FALS. Konferencer om AT med innovation. MBU. 28/8. Aalborghus 29/8. Skanderborg 11/9. Frederiksberg 12/9. Høje Taastrup 31/10-1/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om ulighed. FALS. Stil spørgsmål til fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen 6 samfundsfagsnyt maj 2013

7 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Populære 2.-udgaver i pipelinen DR-programmet 9.z mod Kina skabte i foråret en heftig debat om dansk og kinesisk ungdom og uddannelse. Begge dele kan man behandle i undervisningen med den nye udgave af Unge og identitet, der er på trapperne, der på opfordring indeholder nye landekapitler om hhv. det kriseplagede Spanien og Egypten i lyset af revolutionen i En særlig side af ungdomskulturen behandles i Richard Bundsgaard og Oliver Skovs Hooligan (2. udg.), der blandt andet er en populær AT- og SRP-bog i samarbejde med engelsk. Endelig udkommer anden udgave af samme forfatterpars meget benyttede B-bogen. Denne anmelderroste grundbog nytænkte lærebogskonceptet med skarptskårne kernestof-bidder og fokus på at gøre læseformålet meget tydeligt og vedkommende for eleverne. En ny generation af samfundsfagsbøger Et andet didaktisk nybrud udkommer med Jens Folke Harrits og Morten Hansen Torndals Ind i samfundet, der er en tematisk grundbog til b-niveau. Denne bog henvender sig de, der ønsker særligt fokus på en øvelsesbaseret undervisning og en opdatering af kernestoffet med nye teoretiske perspektiver og problemstillinger. På det solide faglige fundament af c-niveaubogen Luk samfundet op går Ind i samfundet på tværs af disciplinerne med kapitler om ulighed, bæredygtig økonomi, velfærdsstaten, normalitet og afvigelse samt magt. Hvert kapitel munder ud i en række problemfelter, der lægger op til projektarbejde og træning af eksamensformen på samfundsfag b. Peter Brøndum og Jakob Jensby er på vej med en temabog om ulighed til samfundsfag på B- og A-niveau, der blandt andet sætter metodekompetencer og grundlæggende kernestof i spil. Endelig udgiver vi en antologi om storbyen skrevet til samfundsfagsundervisningen af en række danske byforskere. Bogen behandler urbanisering og urbanitet i en række temaer, der lægger op til elevernes egne undersøgelser. Samfundsfag og... Studieretninger med samfundsfag og engelsk efterspørger materiale til det tværfaglige samarbejde og til toning af studieretningerne. Derfor udgiver vi i den kommende tid en række bøger med fokus på engelske samfundsforhold og engelsk kultur og sprog. Ole Helmersens Broken Britain? er en regulær area study-bog i samme serie som USA s udfordringer, Mellemøsten under forandring og Brasilien. Christoffer Bisgaard Olesens antologi From Battlemind to Homemind til engelsk behandler den svære omstilling, når soldater skal fra kampberedskab skal genindsættes i den civile verden. Og Tine Vedel Eriksens antologi Language and Power behandler med de tre temaer køn og seksualitet, race og etnicitet samt socialklasse en række af de tendenser, der lige nu præger litteraturen i de engelsktalende lande. samfundsfagsnyt maj

8 SAMFUNDSCUP 2013 SamfundsCup 2013 har fundet sin vinder! af Ditte Nørtoft Nielsen og Rune Valentin Gregersen, projektledere i SamfundsCup Finalen i SamfundsCup 2013 blev afholdt i den historiske fællessal på Christiansborg onsdag d. 8 maj. Efter at 26 skoler, 60 samfundsfags-klasser og over 1600 elever fra hele landet havde deltaget i SamfundsCup i skoleåret , vandt grupper fra Munkensdam Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Roskilde Gymnasium, Gl. Hellerup Gymnasium, Egå Gymnasium og Århus Katedralskole regionalfinalerne i Odense, København og Århus og dermed retten til at deltage i landsfinalen. De seks finaleprojekter spændte vidt. Lige fra Renland -app (computerspil), til en skræmmekampagne om pesticider med billeder som på cigaretpakker, til en green-chip som skulle fungere som et bæredygtigt fodaftryk i ens kørekort, til en mentorordning for handicappede og et forslag om praktikpladser i u-lande for unge på erhvervsuddannelserne. Dommerkomiteen bestående af Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance og Morten Christensen innovationsdirektør fra ugebrevet Mandag Morgen valgte dog ud af de mange gode og innovative projekter Munkensdam Gymnasiums projekt om et fødevareoutlet for fødevarer, der havde overskredet mindst holdbardato eller var fejlmærket. I begrundelsen sagde dommerne blandt andet, at projektet både var innovativt, enormt nemt at realisere, fagligt skarpt og formidlet på en original og overbevisende måde. Stort tillykke til Simon Schelde Christensen, Katrine Juhler Andersen, Morten Theet Rasmussen og Daniel Lausen. Tilmeld din klasse/skole til SamfundsCup 2014 med temaet demokrati Vi håber selvfølgelig rigtig, at rigtig mange ønsker at deltage i SamfundsCup , hvor temaet bliver demokrati. Send allerede nu en mail til projektledere Ditte Nørtoft Nielsen på og læs mere på eller på side 31 her i bladet. 8 samfundsfagsnyt maj 2013

9 SamfundsCup 2012 vindernotat SAMFUNDSCUP 2013 af Simon Schelde Christensen, Katrine Juhler Andersen, Morten Theet Rasmussen og Daniel Lausen, 2.x Munkensdam Gymnasium, Kolding Til fødevareminister, Mette Gjerskov Vi tillader os at skrive til Dem, da vi finder det ganske problematisk, at et så veludviklet samfund som det danske ikke har fundet en løsning på et kæmpe bæredygtighedsproblem; nemlig madspild. Vi har valgt at fokusere på problemet madspild i detailhandlen og ikke forbrugerne, da det er her, vi ser det største potentiale til innovative og originale løsninger. Vi finder det uhensigtsmæssigt at, dansk detailhandel smider tons affald ud hvert år. 87 % af dette affald er spiseligt svarende til tons. der smides ud for 651 mio. kr. i brugser og supermarkeder hvert år. forarbejdningsindustrien smider ud for 700 mio. kr. årligt. Som figuren tydeligt indikerer, er forbrugerne de største syndere i forhold til madspild, men indenfor denne kategori har man allerede set en masse innovative forslag og kampagner for at mindske madspildet. De førnævnte tal understreger dog, at der i detailhandlen sker et betydeligt udsmid af spiselige fødevarer. Det sker bl.a. på grund af fejlemballering af fødevarer forventninger om friske varer helt til lukketid det danske forbud mod salg af varer, som har overskredet mindst holdbar til -dato, selvom de kan holde sig meget længere. forbuddet mod salg af varer, der har overskredet sidste salgsdato, som stadig er spiselige. Vi har tænkt innovativt, originalt og bæredygtigt, og er nået frem til en løsning, som kan nedsætte madspildet i detailhandlen: et fødevareout- Madspild pr. år i mio. kr Korn, mel, brød m.v. Frugt og grønt Mælk, æg, mejeriprodukter Kød og kødprodukter Primærproduktion Detail Forarbejdning Husholdninger Engros Storkøkkener Biprodukter Skjult samfundsfagsnyt maj

10 SAMFUNDSCUP 2013 let. Hvor spiselige fødevarer, som ellers skulle have været smidt ud, sælges i fødevareoutlettet billigt til forbrugerne. Vi vil komme ind på tanker om og forslag til driften af outlettet i teori og i praksis. Herunder, hvordan det vil påvirke andre virksomheder, outlettets beliggenhed og placering samt sammenhængen mellem et fødevareoutlet og det økonomiske kredsløb. Opstart og drift I forhold til opstarten har vi overvejet to forskellige muligheder. Man kunne forestille sig, at fødevareoutlettet skal startes vha. statsstøtte, hvor det efter en tre-fem års periode vil blive selvejende og selvfinansierende og altså uafhængigt af staten. Den anden mulighed, som måske vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at være en del af fødevareoutlettet og dermed bekæmpelsen af madspild, er, at de store virksomheder inden for detailhandelen såsom Coop og Dansk Supermarked, selv skal eje stederne og dermed selv stå for finansieringen og overskuddet. Hvor er den ideelle beliggenhed for fødevareoutlettet så? I de fleste større byer ligger dagligvarebutikkerne og de store supermarkeder meget samlet, så det vil være optimalt logistikmæssigt at placere outlettet i et sådan område. Dermed vil transporten mellem supermarkedet og fødevareoutlettet minimeres. En anden mulighed for placering af outlettet, som vi har overvejet, er shop-in-shop, hvor fødevareoutlettet vil være en afdeling i den enkelte butik. Her forekommer flere kritiske punkter. For det første, ønsker flere detailkæder ikke at lægge navn og brand til et outlet med eget navn i egen butik. Dernæst vil man ved denne model ikke opnå samme store mængde fødevarer i outlettet, men et formentligt snævert sortiment. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at have et samlingssted for alle fødevarer fra mange butikker for at opnå det største sortiment. Som medarbejdere i fødevareoutlettet kunne det være optimalt at benytte arbejdsdygtige kontanthjælpsmodtagere, ydermere har mange kontanthjælpsmodtagere i forvejen brancheerfaring. Jobbet i fødevareoutlettet kan slås op på flere måder: som nyttejob, seniorjob, akutjob eller et reelt job, hvor vedkommende går fra overførselsindkomst til et lønnet job. Statens udgifter mindskes dermed. Der skal selvfølgelig også være et fagligt uddannet personale, til at kunne kontrollere fødevarernes kvalitet, så alt der sælges i forsvarlig sikkerhedsmæssig stand. Varens vej til outlettet Umiddelbart frygtede vi, at lovgivning i forhold til salg af varer, som har overskredet sidste salgsdato, ville sætte en stopper for projektet med et fødevareoutlet. Men med EU s mærkningsforordning, der blev vedtaget i 2011, skal alle EUlande leve op til de fælles mærkningsregler senest fra december I Danmark betyder det blandt andet, at det bliver lovligt at sælge og bortgive varer, der har overskredet mindst holdbar til -datoen, rundt omkring i landets butikker. 1 Fødevarer mærket med en mindst holdbar til dato og som ser fine ud og dufter godt kan altså sagtens spises, selvom datoen er overskredet. 2 Ændringen i EU-lovgivningen tillader ikke salg af varer, som har overskredet sidste salgsdato. Derfor kræver dette et lovindgreb i dansk lovgivning, hvor man giver dispensation til fødevareoutlettet, så det kan sælge spiselige fødevarer, som har overskredet sidste salgsdato. I forhold til det konkrete salg af fødevarer fra butik eller fabrik til outlet, er vores bud, at outlettet køber varerne af butikkerne til halv eller indkøbspris, og sælger det for hel indkøbspris. Det sikrer billige varer til forbrugerne samtidig med, at butikker og varehuse tjener penge på deres affald. Logistik- og transportmæssigt er der kun én ting; varerne skal fra butikken til 1 Altinget Fødevarer - tal fra 2012, 2 Fødevarestyrelsen og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri - tal fra 2011, 10 samfundsfagsnyt maj 2013

11 SAMFUNDSCUP 2013 outlettet og gerne billigst muligt. Om det skal være de ansatte i fødevareoutlettet eller butikken selv, der sørger for at bringe varerne hen til outlettet, kan være op til butikken/outlettet selv. Forbrugere og målgruppe En oplagt forbrugertype i samfundet ser vi værende som den studerende, pensionisten eller kontanthjælpsmodtageren, altså folk uden stort rådighedsbeløb, som efterspørger billige fødevarer, som ikke nødvendigvis er af højeste kvalitet. Ifølge vores samfundsfaglige Minerva model 3, så vil fødevareoutlettets forbrugere oplagt være lavere sociale befolkningsgrupper med en lav indkomst det rosa segment. Det grønne segment ville være oplagt, da de miljøbevidste befinder sig her, men vi formoder at kvalitetsbevidstheden vil udkonkurrere miljøbevidstheden i dette segment. Dog må man her have med, at der pt. er lavkonjunktur i Danmark. Det kan medføre, at folk vil handle i outlettet og gå på kompromis med kvaliteten for at spare penge. Virksomheders situation med et outlet i byen Et fødevareoutlet vil selvfølgelig medføre et profittab for de allerede eksisterende dagligvarebutikker. Det imødekommes ved det førnævnte videresalg af spiselige fødevarer som ellers var blevet smidt ud. Der ud over vil der kunne spares en masse penge på affaldsafhentning. Virksomheder der videresælger til outlets får muligheden for, at kunne reklamere med at være en madspildsvenlig virksomhed på niveau med mærkeordningen CO 2 -neutral. Det vil kunne tiltrække nogle af de miljøbevidste forbrugere fra det grønne segment og derved indirekte støtte fødevareoutlettet samtidig med at de får god kvalitet. 3 Minerva-modellen, images/stories/sociologi/minervamodellen1www.png Fødevareoutlettet i det økonomiske kredsløb Med hensyn til det økonomiske kredsløb, 4 så skaber vores outlet et øget privatforbrug, da de billige priser vil give en større disponibel indkomst for den enkelte husholdning, som handler i fødevareoutlettet. Et øget privat forbrug vil også komme som reaktion på at flere kommer i arbejde, da de før var på kontanthjælp. Dette medfører ikke kun større privatforbrug men også øget indtægt til statskassen i form af skattekroner, moms og selskabsskat. Virksomhederne tjener også penge på salget af affald affald som de tidligere ikke fik en krone for at smide ud, men faktisk satte penge til i form af affaldsafhentning. Dette vil øge virksomhedernes investeringslyst og dermed vil et fødevareoutlet bidrage positivt i det økonomiske kredsløb. Konklusion: bæredygtighed med mange aspekter Projekt fødevareoutlet er bæredygtigt indenfor de tre vigtige aspekter: det miljømæssige, det økonomiske og det sociale. Outlettet sikrer som tidligere nævnt arbejdspladser og vækst i samfundet. Det skaber derfor en bæredygtig vækst i samfundet, da væksten ikke forårsager et dårligere miljø. Derudover skåner det også vores miljø, da vores ambition er at mindske udsmidet af spiselige fødevarer med 75 %. Projektet sikrer øget social lighed, fordi forbrugerne i lavindkomst segmentet får et større rådighedsbeløb. Vi håber, De vil synes om vores idé til en løsning på det væsentlige bæredygtighedsproblem, som vi mener, at Danmark både kan og bør gå i spidsen for, da vi ser potentialet i landet til at blive inspirationskilde for andre lande i Europa og resten af verden. Med bedste hilsner fra Daniel, Morten, Katrine og Simon 4 Clemmesen, Kåre: Økonomi s. 45, Columbus, samfundsfagsnyt maj

12 Nye bøger til engelsk og samfundsfag til at tone en studieretning, hvor engelsk indgår? give inspiration og input til SRO- og SRP-skrivere? danne udgangspunkt for arbejde med AT? Så har forlaget Columbus en række spændende, pædagogisk veltilrettelagte og prisbillige kvalitetsbøger: Ole Helmersen: Broken Britain? Broken Britain? behandler de centrale aspekter ved Storbritannien: Det politiske system, den økonomiske udvikling, identitetsopfattelser, social stratifikation og økonomisk ulighed samt Storbritanniens rolle i verden. Bogen udkommer på dansk, men indeholder engelsksproget materiale. 139,- kr. Udkommer maj 2013 Christopher Bisgaard Olesen: From Battlemind to Homemind From Battlemind to Homemind er en antologi til engelsk, som er yderst velegnet til brug i samarbejde med samfundsfag og historie. Den fokuserer dels på legitimeringen af krig, dels på oplevelsen af at være i krig, og dels på problemet i at omstille sig til det civile liv efter at have været i krig. 139,- kr. Udkommer maj 2013 Tine Vedel Eriksen: Language and Power Language and Power handler om samspillet mellem sprog og magt med fokus på undertemaerne køn og seksualitet, race og etnicitet samt socialklasse og tematiserer på den måde en række af de tendenser, der lige nu præger litteraturen i de engelsktalende lande. 139,- kr. Udkommer maj 2013 forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

13 Hvad vil de med samfundsfag Interview med Marie Krarup Dansk Folkeparti af Jørgen Lassen, Formand for FALS Marie Krarup er Dansk Folkepartis gymnasiepolitiske ordfører. Marie Krarup har inviteret Deres udsendt til kaffe hjemme hos hende selv. Mens hun skænker kaffen fortæller hun lidt om sin baggrund. Marie Krarup har undervist på STX i perioden fra 2006 og frem til 2011, hvor hun blev valgt ind i folketinget. Hun har hovedfag i Øst-Statskundskab og sidefag i religion, erhvervsøkonomi og samfundsfag. Hun savner det at undervise meget. Det er tydeligt, at Marie Krarup har lyst til at diskuterer faget og reflekterer over dets position i gymnasiet. J.L: Hvad er dit synspunkt på samfundsfag i gymnasiet i dag? M.K: Samfundsfag fylder for meget. Samfundsfag kommer til kort specielt på A-niveau. Hun mener, at eleverne ikke kan bruge alle de teorier, som de har lært fordi de mangler forudsætninger for forståelse af dem. Forudsætningerne for at forstå teori er at have empirisk viden. Den kunne de have opnået i historie, men faget blev svækket for meget ved den sidste gymnasieskolereform. Det var ikke nødvendigvis nogen heldig beslutning at tage samfundskundskab ud af historie. Man mistede på den måde det empiriske grundlag for at se på felter som ideologi, de politiske partier og beslutningsprocedurer. Jeg så gerne at historie kom til fylde noget mere. Samfundsfag er et fantastisk fag at undervise i, men jeg må bare sige at det er kommet til at fylde for meget. Det er synd, for det går ud over eleverne. J.L: Historie er tilbageskuende mens samfundsfag peger fremad. Det passer vel bedre ind i en sen-moderne verdensforståelse? M.K: Det er et problem i samfundsfag at vi forstår os som dem der ser de store sammenhænge og at vi ser fremad. Det er en løgn. Du er nødt til at have en afstand til dine teorier. Hvis du udelukkende ser dig selv som den der ser de store sammenhænge og ser fremad så er du galt afmarcheret og det er farligt, men den er der. Det er meget vigtigt at man kender sin historie marxismen, Edmund Burke, Den Franske Revolution altså hvor ideerne kommer fra. JL: Bygger dit ønske om at historie skal fylde mere i forholdet til undervisningen i samfundsfag ikke på et nationalkonservativt grundsyn hos dig? M.K: Jeg HAR et national-konservativt grundsyn. Det er det fundament, jeg står på. Men det betyder ikke at jeg hjernevasker eleverne i national-konservatisme. For at undgå det, lægger jeg blandt andet min egen personlige holdning åbent frem. Så kan eleverne selv se det, hvis jeg begynder at hjernevaske. En marxist kan også sagtens undervise neutralt, hvis vedkommende som jeg gør sit udgangspunkt klart og vægter det, at tilstræbe neutralitet. Men det er bare ikke altid det man ser blandt marxister eller politisk korrekte lærere. For eksempel er der meget hjernevask angående klimadiskussionen, hvor lærere indoktrinerer i deres egne frelste holdninger. Ofte fordi de ikke selv er klar over deres egne holdninger. De forveksler fakta og holdninger. Og så går det helt galt. samfundsfagsnyt maj

14 HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG? J.L: Både historie og dansk, som er klassiske dannelsesfag, har måttet se sig reduceret ved reformen. Du mener ikke at samfundsfag har kunnet overtage denne dannelses opgave? M.K: Nej slet ikke og slet ikke sådan som samfundsfag er i dag. Underviserne kan være ganske generaliserende og vi ser subjektive holdninger komme til udtryk lærerbøgerne. M.K. trækker et par klassiske lærerbøger ned fra hylden bl.a. Christiansen og Nørregaard Demokrati, Magt og Politik i Danmark, hvor Dansk Folkeparti placeres lige ud for bunden af den horisontale værdipolitiske linje, dvs partiet bliver eksplicit det konkrete eksemble på begrebet intolerance (s. 67 i den gamle udgave og s. 81 i den nye udgave, red.). Det er ikke objektiv videnskab men udtryk for en holdning. Det er svært at finde en værdifri lærerbog på markedet, siger M.K. På min indvending om at lærerne generelt bestræber sig på at holde sig værdifri både med baggrund i et universitetsfaglig ideal og belært af eksempler fra folkeskolen i 1970erne siger M.K. at hun selvfølgelig ikke kender al undervisning, men hendes opfattelse bygger hun på de er erfaringer hun har med sig fra gymnasiemiljøet. Det at være ikke-tendentiøst er meget vigtig. Personligt tonede MK rent flag overfor sine elever. Så er der rene linjer. I øvrigt havde hun en konkurrence med eleverne om at de fik en præmie hver gang de kunne finde et hvilket som helst eksempel på noget tendentiøst i lærerbøgerne og det bliver til meget slik. M.K. mener, at lærebøgerne oftest er tendentiøse ved det, at de dels udtrykker en anti-konservativ holdning og dels tilstræber en politisk korrekt linje en orientering mod socialdemokratisk radikal venstre tænkning. J.L: Hvilke ændringer så du gerne i gymnasieskolen og samfundsfag? M.K: Jeg har lagt op til en afskaffelse af AT, bl.a. af hensyn til elever fra de bogligt fremmede hjem, men det er ikke det der ligger i kortene nu. Man kunne godt have 2-3 AT-forløb i gymnasietiden, men nu er det for dominerende. M.K. så gerne at samfundsfag først dukkede op i 2 og 3 g på henholdsvis c og b niveau, hvor eleverne ville have en bedre mulighed for at forholde sig til fagets teori. I den sammenhæng mener hun, at det ville være mest relevant, at c-niveauet igen blev en integreret del af historiefaget. Direkte adspurgt om samfundsfag på A-niveau kvalificerer eleverne siger hun, at hun ikke anerkender at samfundsfag er kvalificerende på samme måde som sprogfag og matematik. Eleverne på statskundskab er langt bedre rustet til deres studier med gode kundskaber i sprog og matematik end med samfundsfag. Hun pointere at hun var glad for at undervise i faget og det er fantastisk at gøre det, men hensynet til eleverne siger mig at det var bedre med mere tid til grundfagene. Det er hendes opfattelse at det faglige niveau har været faldende i gymnasiet og det skader eleverne. Men mener Marie Krarup at studieretninger med samfundsfag er en misforståelse? Nej, det mener jeg ikke, men jeg mener at man skal passe på med at smide de andre ting ud. Det er ok at man har samfundsfag i gymnasiet og det er også sjovt at undervise i, men det er mere det at det er blevet obligatorisk. Det flyder for meget ved det at det er generelt over hele gymnasiet slutter Marie Krarup 14 samfundsfagsnyt maj 2013

15 SAMFUNDSFAG DANMARK, EUROPA, VERDEN i-bog på vej! Få gratis prøveperiode! Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk eller scan koden DANMARK, EUROPA, VERDEN udkommer nu som i-bog. I-bogen indeholder den tilsvarende grundbog, som kendes fra papirudgaven. I i-bogen kan eleverne tage noter, forstørre tabeller, grafer, figurer og billeder, få læst sten op og søge i eksterne opslagsværker. Danmark, Europa, Verden international politik i det 21. år- hundrede er en grundbog til samfundsfag på A-niveau. Med afsæt i den teoretiske, begrebsmæssige og historiske kontekst hjælper denne bog eleverne til at tænke struktureret og systematisk over, hvordan vi kan besvare grundlæggende og aktuelle spørgsmål om international politik. tek- Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk og du får en mail med tilbud om gratis prøveperiode, når i-bogen er klar til juni. gyldendal-uddannelse.dk tlf

16 Den økonomiske teori, krisepolitikken og et omrids af en ny vej fremad af Bengt-Åke Lundvall, Professor, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet En kapitalistisk økonomi præges i perioder af stabil økonomisk vækst og høj beskæftigelse. I sådanne perioder er interessen for, hvordan økonomien fungerer begrænset og der udvikles teorier som fremhæver, hvordan markedsmekanismen sikrer harmoni og velstand til alle. Det er i en økonomisk krisetid, at systemets modsætninger bliver synlige og det er også i krisetider at økonomiske teorier bliver testet. 1 Jeg vil derfor bygge denne artikel omkring en fortolkning af den økonomiske krises årsager og forløb. Jeg vil undervejs pege på, hvordan økonomer har været med til at understøtte den markedsfundamentalistiske politik, som var en forudsætning for, at krisen kunne finde sted samt på, hvordan urealistiske økonomiske teorier om, at udbud skaber sin egen efterspørgsel, blokerer for et nødvendigt skift i økonomiens institutioner og udviklingsretning. Jeg vil til sidst diskutere, hvilke handlemuligheder som kan bruges til at løfte hhv. Danmark, Europa og Verden ud af krisen. Et hovedresultat af analysen er, at det var politikerne, som slap finanskapitalen fri fra statens snærende bånd, og som herved gjorde krisen mulig. En anden konklusion er, at der er brug for vidt- 1 Jeg har valgt at skrive denne artikel uden specifikke referencer. Til gengæld har jeg nogle referencer til danske og internationale bidrag som behandler de tema som rejses i artiklen. For dem som er interesseret i at følge debatten om den finansielle krises årsager og forløb giver Financial Times debatsider nyttig indsigt. gående ændringer i forholdet mellem marked og stat samt i forholdet mellem nationalstater for at genoprette en nogenlunde stabil og langsigtsholdbar kapitalisme. Dette stiller krav om et opgør med disciplinernes stammekultur og om analyser, som kombinerer økonomisk teori med indsigter fra bl.a. sociologi og statskundskab. Krisens oprindelse og årsager Der foreligger stort set enighed om, at den umiddelbare årsag til krisen kan føres tilbage til finansmarkederne og mere specifikt til långivning til boligejere i USA, hvis boligers værdi blev overvurderet på markedet. Dette gav først problemer for specifikke finansielle institutioner i USA og i England. Disse var via gensidig långivning koblet til andre banker og fonde i USA og i Europa, og krisen blev selvforstærkende, og betød, at der på et tidspunkt var risiko for et totalt sammenbrud af det finansielle system. I denne situation trådte staten til og brugte skattemidler til at garantere bankernes gæld og den private opsparing i bankerne. En forudsætning for, at krisen fik et så voldsomt forløb var, at bankerne i en længere periode op til krisen havde udvidet långivningen nationalt og globalt ved hjælp af ny finansielle instrumenter. I bunden lagde man f.eks. boliglån, som man så kombinerede i ny pakker og brugte som sikkerhed for at sælge obligationer. Disse obligationer kunne man yderligere belåne 16 samfundsfagsnyt maj 2013

17 DEN ØKONOMISKE TEORI, KRISEPOLITIKKEN OG ET OMRIDS AF EN NY VEJ FREMAD og ved hjælp af denne deriveringsproces, som ligner et pyramidespil, kunne bankerne ekspandere uden grænser, og man endte med en finansiel overbygning med et meget svagt grundlag og i oppustede vurderinger af reelle værdier såsom f.eks. fast ejendom. Da de første krisetegn kom for dagen, kunne man se, at den finansielle bygning ikke var andet end et korthus. Går vi yderligere et skridt bagud i årsagskæden, finder vi, at bankerne engagerede sig i denne proces, fordi den tillod dem at ekspandere og opnå store overskud. Internt i bankverden havde man belønningssystemer bonusordninger o.l., - som gav den enkelte på alle niveauer direkte incitamenter til at fremme salget af sådanne derivativer. Hertil kom, at man i den hektiske jagt på profit i voksende grad blev fristet at snyde på vægten. Umiddelbart efter krisen fandt man således mange skeletter i skabet, også hos de mest respekterede banker og institutioner. Dette gav politikere anledning til moralske betragtninger angående bankernes adfærd. Noget som blev brugt til at aflede opmærksomheden fra de mere grundlæggende systemiske problemer i finansverden. Graver vi yderligere et spadestik dybere, finder vi, at det var politiske processer på nationalt og internationalt niveau, som lagde grunden for krisen. Efter den store depression i 30erne fik man oprettet en række regler for finansiel virksomhed, som skulle forhindre en gentagelse. I USA indebar den såkaldte Glass Steagall Act, at der blevet stillet lovkrav til en adskillelse mellem ordinær bankvirksomhed og spekulation. Der blev også stillet krav til bankernes sikkerhed set i forhold til deres udlåning. Dette system blev gradvist svækket med begyndelse i 1970 erne hvor man måtte opgive det system af faste valutakurser knyttet til dollaren og dens indløsning af guld som gik under betegnelsen Bretton Woods. Dereguleringen accelererer i 1980 erne og 1990 erne, især i USA og England Reagans og Thatchers nyliberale felttog var specielt fremgangsrigt på dette område. De finansielle institutioner var særdeles aktive som lobbyister til fordel for deregulering. Den finansielle sektor har rigelig adgang til penge noget som kan bruges til at påvirke politikere især i USA men også i Danmark. Man brugte også den nationale interesse og den internationale konkurrence som argument. Så snart man i et land havde foretaget en svækkelse af reguleringen kunne bankerne i de andre lande true med at flytte aktiviteter til foregangslandet hvis man ikke fik tilsvarende lettelser. Denne mekanisme indebar at den nationale kontrol med kapitaleksport og import blev afviklet i land efter land og at de finansielle institutioner fik mere og mere frie hænder til at kombinere almindelig bankvirksomhed med spekulative transaktioner. Den anden vigtige støtte for afreguleringen af finansmarkederne kom imidlertid fra akademisk side. De etablerede finansøkonomer udviklede et sæt af teorier omkring det effektive marked. Ved hjælp af komplicerede matematiske modeller kom de frem til at markedet, hvis det blev overladt til sig selv, ville finde frem til en pris på alle former for værdipapirer, som præcist svarede til den risiko, som de var forbundet med. Derfor var markedets udvikling af nye instrumenter altid med til at gøre systemet mere effektivt. Herved bidrog bankerne til at fremme vækst og velstand. Offentlig regulering af finansielle transaktioner måtte foregå med let hånd, ellers ville den hæmme hele det økonomiske systems evne til at vokse. Disse teorier kan være vanskelige at forstå for lægmænd, som ikke er vænnet til den økonomiske skolastik. De tager således som deres udgangspunkt, at alle aktører har en fuldkommen viden om både nutid og fremtid, alle aktører antages agerer på grundlag af rationelle forventninger. Dette lyder som det rene volapyk, og det er det også. Men det har ikke forhin- samfundsfagsnyt maj

18 DEN ØKONOMISKE TEORI, KRISEPOLITIKKEN OG ET OMRIDS AF EN NY VEJ FREMAD dret, at ophavsmændene til disse teorier har fået nobelpriser i økonomi. De forsvarer brugen af disse urealistiske antagelser med, at de empirisk kan vise, at systemet de facto fungerer, som om at alle aktører har rationelle forventninger. Dette argument var blevet gennemhullet allerede før den store krise, efter krisens udbrud fremstår det som noget af en absurditet. Frigørelsen af de finansielle institutioner fra snærende bånd var tæt knyttet til en generel ideologisk strømning af ekstremliberal karakter i vesten. Dette kan måske bedst illustreres ved, at præsidenten for hvad der svarer til Nationalbanken i USA, Federal Reserve, i årene op til krisen, Alan Greenspan, er erklæret tilhænger af Ayn Rand, som står som heltinde for en kultlignende ultraliberal bevægelse i Vestverden. (Hendes bøger er i øvrigt gjort til obligatorisk læsning for de ansatte ved den danske Saxo Bank, som jo også er hovedbidragsyder til det ultraliberale Liberal Alliance.) Krisens næste offer blev de statslige finanser Det totale finansielle og økonomiske sammenbrud blev undgået ved at staten på det nationale niveau trådte til og overtog de private bankers forpligtelser nogen gange ved (som regel temporært) at overtage ejerskab til de insolvente banker. Resultatet af disse redningsaktioner viste sig at få paradoksale følger, fordi det nu blev staternes finanser, som kom i søgelyset. I de lande, hvor den nationale finanssektor havde mest uhæmmet havde udnyttet friheden til ekspansive eventyr (Island og Irland), blev regningen for skatteyderne enorm, og staten måtte erklære sig bankerot for at slippe af med noget af en gæld som man ikke kunne betale. Men i alle lande førte krisen til en svækkelse af statsfinanserne. Der var forskellige mekanismer på spil. For det første måtte man bruge skattemidler til at dække bankernes tab. For det andet indebar den finansielle krise, at bankernes evne til at finansiere reelle aktiviteter i forbindelse med investeringer og varetransaktioner blev svækket finansstrømmene blev frosset til. For det tredje skete der en kraftig vækst i opsparingen hos forbrugere og virksomheder. Krisen havde reduceret værdien af deres ejendom (som kunne bestå af fast ejendom, værdipapirer eller pensionsaftaler) medens deres gæld forblev på et uændret højt niveau. Disse tre mekanismer resulterede i, at efterspørgslen efter varer faldt dramatisk, arbejdsløsheden voksede, og de indkomster, som staten beskatter, faldt drastisk. Faldet i efterspørgselen blev yderligere forstærket af, at indkomsterne blev mere skævt fordelt, når der flyttes indkomster fra arbejderklassen til de rige falder forbruget fordi de rige har muligheder for at spare op. Dette indebar, at skatteindtægterne faldt brat, medens udgifterne ikke kunne beskæres tilsvarende, tværtimod var der nogle typer udgifter såsom betaling af understøttelse til arbejdsløse, som voksede som følge af krisen. På sin vis var dette en god ting, fordi det indebar, at staten via dens negative opsparing forhindrede, at krisen blev gjort endnu dybere, det man kalder for automatiske stabilisatorer er med til at undgå bratte fald i den økonomiske aktivitet. Men det indebar, at staten i lande som Spanien, Grækenland og Portugal måtte henvende sig til det internationale marked for at låne penge i stort omfang, og at statsgælden voksede til et højt niveau. I nogle lande skete dette i sådant omfang, at det blev åbenlyst, at man i disse lande ikke ville kunne klare både at afdrage sine lån og betale renter på disse lån. Private organisationer i USA foretager fortløbende vurderinger af nationers kreditværdighed, og efter sammenbrud i Irland og Island satte de i voksende grad fokus på medlemslande i euro-samarbejdet såsom Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Herved blev långiverne mere skeptiske, og som resultat måtte disse lande nu betale betydeligt 18 samfundsfagsnyt maj 2013

19 DEN ØKONOMISKE TEORI, KRISEPOLITIKKEN OG ET OMRIDS AF EN NY VEJ FREMAD højere renter end andre mere sikre lande. Statsobligationer gik fra at være sikre papir med lav og stabil rente til at blive befængt med risiko, også for medlemmer af Euro zonen. Resultatet blev, at Grækenland måtte gennemgå en kontrolleret bankerot, hvor man barberede 40% af långiveres fordringer, og herefter har man der, som i Portugal, Spanien og Italien, måttet gennemføre en hestekur, som indebærer en kraftig sænkning af levestandard og beskæftigelse i disse lande. Det faktum, at de er medlemmer af eurosamarbejdet, har været afgørende både for, at de kunne skaffe sig så dramatiske statsfinansielle problemer og for, at de herefter ikke har kunnet løse dem på normal vis dvs. via en devaluering af deres valuta. Der er forskellige vurderinger af, hvorvidt det er klogt for dem at blive i euro-samarbejdet, eller om det ville være bedre med et rent brud efterfulgt af en kraftig devaluering (30-50%). Det sidste alternativ er blevet praktiseret med en vis succes i f.eks. Argentina. Men prisen for euro-samarbejdet og følgevirkningerne for resten af Europa og for verdensøkonomien som helhed af, at flere af disse lande forlader euro-samarbejdet, kunne blive et nyt finansielt sammenbrud. Den internationale afhængighed i det finansielle system, hvor f.eks. tyske banker har købt spanske statsobligationer, er hovedforklaringen på, at EU s finansministre, den Europæiske Centralbank og IMF bliver ved med at give den støtte, som skal til for at undgå en udtræden. I denne forbindelse skal det noteres, at lande som Finland, Holland, Tyskland, Sverige og Danmark drager stor fordel af krisen i syd. Jo mere usikker situationen er i syd, jo mere attraktivt bliver det at placere pengene i nord. Den europæiske krisestrategi er at styrke konkurrenceevnen og at spare sig ud af krisen Givet at krisen bundede i en frigørelse af markedet, skulle man forvente, at der kom en debat om statens rolle set i forhold til markedet. Umiddelbart efter at krisen havde ramt de nationale økonomier, var der også noget som pegede i denne retning. Førende europæiske politikere som Merkel og Sarkozy argumenterede for at markedets dominans over den politiske proces skulle vendes på hovedet sådan, at det var politikken der styrede markedet. Men denne diskussion fortonede sig, og gradvist blev der formuleret en helt igennem markedskonform økonomisk politik, hvor hver enkelt nation skulle sikre balance på statens finanser ved at styrke sin egen internationale konkurrenceevne. International konkurrenceevne kan ses som determineret af alle de faktorer, der bidrager til vækst i virksomheders eksport (forskning, uddannelse, social kapital, tillid, arbejdsorganisation, infrastruktur etc.). I den ny europæiske diskurs er man faldet tilbage på en meget mere snæver forståelse, hvor det er prisen på arbejdskraft, der er afgørende. Da lavere lønomkostninger ikke kan opnås via devaluering indenfor euroområdet, bliver fokus sat på de nominelle lønninger. Det mest effektive middel til at reducere lønninger er høj arbejdsløshed. Derfor ser man et øget udbud af arbejdskraft og et lavt aktivitetsniveau i økonomien som nødvendigt, fordi det på det lange sigt skal sikre konkurrenceevne og vækst. Herved opnås noget man betegner som en intern devaluering. Igen får man hjælp fra tonangivende akademiske makroøkonomer. De har særdeles vanskeligt ved at medtænke innovation og andre dynamiske faktorer som påvirker produktivitet og produktkvalitet i deres ligevægtsmodeller og sætter derfor fokus på reduktion af lønninger. De opererer med såkaldte ny-keynesianske samfundsfagsnyt maj

20 DEN ØKONOMISKE TEORI, KRISEPOLITIKKEN OG ET OMRIDS AF EN NY VEJ FREMAD makroøkonomiske model med en skarp opdeling mellem kort og lang sigt. På den korte bane er de keynesianere og accepterer, at der kan forekomme ufrivillig arbejdsløshed, men på den lange bane er de ligevægtsøkonomer. De argumenterer for, at det kan være nødvendigt med arbejdsløshed på kort sigt for at holde lønningerne nede. Når dette lykkes, vil markedet på lang sigt være effektivt nok til at opsuge arbejdsløsheden. 2 En anden måde, som mainstream økonomer mener at man kan styrke den internationale konkurrenceevne på, er ved at gennemføre strukturreformer, som forøger udbuddet af arbejdskraft og som giver en lavere lønstigningstakt. Dette begreb har en teknokratisk klang, men det står som regel for politisk konservative reformpakker, som sigter til at svække faglige organisationer og slanke den offentlige sektor. 3 Den nationale sparestrategis begrænsninger Den ensidige fokus på genopretning af de offentlige finanser indenfor EU og i USA forværrer krisen. For at forstå hvorfor, er det nyttigt at opstille nogle elementære bogføringsmæssige forhold, som gælder på det nationale niveau. 2 Denne antagelse kan ses som et tvivlsomt efterladenskab fra den markedsoptimisme, der herskede før krisen. I Danmark har den fundet sin matematiske form i Dreammodellen, som har den egenskab, at på lang sigt har vi alle rationelle forventninger, og derfor vil arbejdsløsheden skabe den efterspørgsel, der er nødvendig for at systemet af sig selv skal vende tilbage til noget, der ligner fuld beskæftigelse. 3 I Danmark er det pt. folkeskolelærerne og Bondo, der er udsat for et kraftig pres for at opgive tilkæmpede rettigheder. Under Thatcher satte knægtelsen af minearbejderne og Scargill den nye ultraliberale dagsorden i England. Der er mange politiske kommentatorer i Danmark som ser lærernes aktuelle arbejdskamp som en der kan sætte en tilsvarende ny dagsorden i Danmark, som ender med et opgør med den såkaldte danske model, især hvad angår de offentlig ansattes rettigheder. Nationalregnskabet er opbygget sådan, at hver gang der er nettoopsparing i en del af økonomien er der et overforbrug og låntagning dvs at man bruger flere penge, end man får i indtægt - i en anden del. Vi kan f.eks. opdele økonomien i tre sektorer den offentliges nettoopsparing antager vi er SO, den private SP overskuddet på betalingsbalancens løbende poster antager vi er SU. Dette overskud svarer til en national nettoopsparing set i forhold til udlandet. Når man gør regnskabet op efter en periode f.eks. for dansk økonomi år 2010 vil det gælde at: SO+SP-SU= var således den private nettoopsparing (nettofordringserhvervelse) ca. 150 mia medens den offentlige opsparing var negativ med ca. 50 mia og overskuddet på betalingsbalancen set i forhold til omverden ca 100 mia. Den private opsparing foregik udelukkende i virksomhederne som sparede ca 180 mia op medens de private husholdninger tilsammen havde en negativ nettoopsparing på ca 30 mia. Det er væsentligt at forstå at en nettoopsparing ikke er ensbetydende med en voksende formue i den pågældende sektor og omvendt at nettolåntagning kan være foreneligt med at formuen vokser. Danske virksomheders store opsparing afspejler således at de konsoliderer sig de undlader at investere og sparer op for at kompensere for at krisen reducerede bytteværdien af deres aktiver. Hvordan husholdningers og virksomheders formue udvikler sig vil således afhænge både af nettoopsparingen og af hvordan prisen på huse, fabrikker, aktier og statsobligationer udvikler sig. Krisen havde som årsag at disse priser voksede helt ud af trit med den reale økonomis udvikling og den umiddelbare konsekvens var at et voldsomt fald. Krisen mest dramatiske effekt for den reale økonomi 20 samfundsfagsnyt maj 2013

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2015 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Der blev gået og løbet

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne 2014 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. Man bliver forberedt til den virkelige verden Skolens store idrætsdag

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Danmark en del af den globale verden

Danmark en del af den globale verden Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Skive-Viborg HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C Tina Brunsgaard Bjerregaard

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser

Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser Projektets titel. Innovation og entrepreneurship i de gymnasiale uddannelser, FOU projektnr 116417, Pulje USS2003 Iværksætterkultur (BU) 1. Projektets

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i samfundsfag på stx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I Praksis (FIP) i

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere