Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares."

Transkript

1 Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs131-btk/a Torsdag den 3. maj 013 kl

2 pgave 1 Lactoseintolerans Mennesker er i stand til at nedbryde lactose (mælkesukker) som børn. I store dele af verden mister den voksne befolkning dog helt eller delvist denne evne og bliver lactoseintolerante. Lactoseintolerante får i større eller mindre grad maveproblemer og diarré, hvis de indtager mælk. + Lactase + Lactose Galactose Glucose Figur 1. edbrydningen af lactose. 1. Angiv hvilken enzymklasse lactase tilhører. Koncentrationen af lactose i mælk kan bestemmes ved en spektrofotometrisk metode. Først behandles mælken med lactase, så lactose nedbrydes til glucose og galactose som vist i figur 1. Glucose og galactose kan ved reaktion med 3,-dinitrosalicylsyre danne den rødbrune forbindelse 3-amino--nitrosalicylsyre, der absorberer lys ved 40 nm, vist i figur. Galactose 3,-dinitrosalicylsyre,3,4,,6-pentahydroxyhexansyre Figur. rincippet for reaktion mellem galactose og 3,-dinitrosalicylsyre. Reaktionen er ikke afstemt. Glucose reagerer på tilsvarende vis.. Argumenter for at der er tale om en oxidation af galactose i reaktionen vist på figur amino--nitrosalicylsyre (rødbrun)

3 I et forsøg lod man en række standardopløsninger af galactose og glucose reagere med 3,- dinitro-salicylsyre. Absorbans af opløsningerne blev målt ved 40 nm, se figur 3. Samlet koncentration af galactose og glucose (mm) 0,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Absorbans 0 0,198 0,397 0,9 0,794 0,99 Figur 3. Sammenhørende værdier for den samlede koncentration af galactose og glucose og absorbans ved 40 nm. Kuvettebredde 1,0 cm. 3. Eftervis at måleresultaterne fra ovenstående forsøg vist i figur 3 er i overensstemmelse med Lambert-Beers lov. Efterfølgende blev mælk behandlet med lactase og fortyndet 100 gange med vand. Derefter reagerede den fortyndede mælk med 3,-dinitrosalicylsyre, og absorbansen blev målt ved 40 nm i en kuvette med en bredde på 1,0 cm. Absorbansen blev målt til 0, Bestem koncentrationen af lactose i mælken. Resultatet angives i mm. pgaven fortsætter næste side. 3

4 Forskere har fremstillet en ko, der producererr mælk med et lavt indhold af lactose. rincippet i metoden er at indsætte et ekstra gen for lactase i en celle fra et kofoster. Den tran nsformerede celle anvendes til fremstilling af en genmodificeret ko, se figur 4.. Den genmodificerede ko producerer lactase i yveret, og dermed nedbrydes lactose i mælken. 3 Kerne Udtages Ægcelle uden kerne 4 eller fra et kofoster Kerne Tidligt embryon Indsættes DA med lactasegen 1 Rugeko Figur 4. Fremstilling af en genmodificeret ko.. Skriv en kort figurtekst til figur 4, der beskriver hvo ordan en genmodificeret ko kan fremstilles. En anden metode til at produceree mælk med lavt indhold af lactose er ved hjælp af en genmodificeret skimmelsvamp. Et gen for lactase er fundet i en bakterie, der lever i Grø ønland. Genet er oprenset og indsat i en skimmelsvamp, der nu kan producere lactase i store mængder. Lactaseenzymet er aktivt selv ved lave temperaturer og kan tilsættes almindelig mælk, så lactose nedbrydes. Mælken kan på den måd de anvendes af lactoseintolerante personer. 6. Diskuter fordele og ulemper ved de to metoder nævnt ovenfor til prod duktion af mælk med lavt lactoseindhold. 4

5 p pggav ve e euro ofib broom ma ato osiss ty yp pe 1 eeurofiibro om matoosiis typ t e 1 ( F F1) er en n sy ygd dom m, derr bblan ndtt an ndeet giv g er forran ndring gerr i n rveesy ner ysteemetss sttøttteceelleer. Deer dan d nnees såk kalldtee neur n roffibrrom merr, som s m er e kknu udeedaann nelsser i n rveeceelleernees stø ner øtteevæ æv,, fo or eks e sem mpeel i dee Schw waann nsk ke cell c ler. Der D er rissiko for f at kn nud dern ne kaan u vikkle sig udv g tiil kræ k æft.. Myelinskede produceret af Schwannsk celle Dendritter Akson ellekrop Kerne Kernen i Schwannsk celle Akson Signalretning Ranviersk indsnøring Aksonets ende Fig gurr 1. En n neerveecellle. 1. Red R deg gør forr fuunk ktio oneen af dee Scchw wan nnskee celler. Inndd drag g figu fi ur 1. 1 Sy ygddom mm men n err en n geneetissk syg gdo om m, der d r sk kylddess en n ffejll i et e enk e keltt gen påå krrom mosom m nr. n Deen kkan n ned n darv vess elllerr oppsttå spo s ontaantt. år r enn sy ygdom m opståår sspo ontaantt, kkan n deet for f ek ksem mppel sky ylddes, att cy ytoosin n omd o dan nnees fra f deenss no orm malle for f rm til en n æn ndrrett fo orm m. S Se æn ndriinggerr i cyt c tosiin på p f gur a fig a b) G A a) T Fig gur. a) Den D n no orm malee og g deen ænd æ dred de ccyto osin n. b) b B Baseepaarrinng i deel aff D A A-m moleekylle. pgaven fortsætter næste side. 114.indd 7/03/

6 . Argumenter ved hjælp af figur for, at den viste ændring af cytosins struktur kan medføre, at cytosin vil baseparre med adenin i stedet for guanin. Brug eventuelt bilag Forklar hvorfor ændring af cytosins struktur kan føre til udvikling af en genetisk sygdom, for eksempel F1. I en familie har man kortlagt nedarvningen af F1 ved at undersøge et stykke af kromosom 17 på 100 basepar. DA fra familiemedlemmer blev behandlet med restriktionsenzym og analyseret ved hjælp af gelelektroforese. Resultatet af analysen ses i figur 3. (bp) Mand Kvinde Markør I-1 I- II-1 II- II-3 II-4 III-1 III- III-3 + Figur 3. Analyse af generation I, II og III i en familie med F1. Sygdommen er opstået spontant hos person I-1. Kolonne 1 er en størrelsesmarkør. 4. Forklar forskellene i resultaterne af gelelektroforesen hos de undersøgte personer vist i figur 3. I familien er sygdommen opstået spontant hos person I-1. ersonerne I-1 og I- har sammen børnene II-1 og II-3. ersonerne II-1 og II- har sammen børnene III-1 og III-, og personerne II-3 og II-4 har sammen barnet III-3.. Tegn en stamtavle på baggrund af figur 3, der viser hvordan sygdommen nedarves. 6

7 pgave 3 roduktion af yoghurt Siden oldtiden har vi kendt til at fremstille surmælksprodukter som yoghurt. Yoghurt produceres ved en syrning af mælk. Det sker ved at tilsætte mælkesyrebakterier til mælk, som omsætter lactose (mælkesukker). Til produktionen af yoghurt anvendes ofte højpasteuriseret mælk. Det vil sige at mælken opvarmes til over 8 i 1 sekunder. 1. Forklar hvorfor man anvender højpasteuriseret mælk til produktion af yoghurt. Under omsætningen af lactose danner mælkesyrebakterierne organiske syrer, primært mælkesyre (-hydroxypropansyre), se figur 1. Mælkesyre giver yoghurts karakteristiske syrlige smag. pks = 3,86 Figur 1. Mælkesyre. I et forsøg har man tilsat mælkesyrebakterier til højpasteuriseret mælk og fulgt syrningen ved at måle p. Forsøget blev udført ved forskellige temperaturer, og øvrige forsøgsbetingelser var ens. Figur viser resultaterne fra forsøget. p 7,0 6, 6,0,,0 4, 40 o 3 o 30 o 4, Tid (timer) Figur. Forsøg med syrning af højpasteuriseret mælk tilsat mælkesyrebakterier. p er målt som funktion af tid ved forskellige temperaturer.. Giv en mulig forklaring på resultaterne vist i figur. pgaven fortsætter næste side. 7

8 Det viser sig at der er andre stoffer end mælkesyre, der påvirker p-værdien i yoghurt, idet pværdien i en vandig opløsning af ren mælkesyre er, Beregn stofmængdekoncentrationen af mælkesyre i en vandig opløsning med en pværdi på,46. Indholdet af mælkesyre i en yoghurt er normalt mellem 6 og 10 g/l. Som det ses på figur er p-værdien i yoghurt cirka 4, og ikke,46 som i den rene opløsning af mælkesyre. Det skyldes stoffer i yoghurt, eksempelvis proteiner, der har puffervirkning. Blandt andet bidrager sidekæderne på aminosyrerne glutaminsyre og lysin til puffervirkningen. 4. Forklar hvilke egenskaber aminosyrernes sidekæder skal have for at virke som puffer. Ladningen på aminosyrernes sidekæder er afhængig af p. å figur 3a ses et udsnit af et polypeptid, der indeholder aminosyrerne lysin og glutaminsyre. å figur 3b og 3c ses Bjerrumdiagrammer for aminosyrernes sidekæder. Aminosyre Aminosyre Aminosyre Aminosyre a) ,0 0,9 0,8 Lysins sidekæde 1,0 0,9 0,8 Glutaminsyres sidekæde 0,7 0,7 Syrebrøk 0,6 0, 0,4 Syrebrøk 0,6 0, 0,4 0,3 0,3 0, 0, 0,1 0,1 b) p c) p Figur 3. a) Udsnit af et polypeptid hvor der indgår aminosyrerne lysin og glutaminsyre. b) Bjerrumdiagram for lysins sidekæde c) Bjerrumdiagram for glutaminsyres sidekæde.. Forklar i hvilket p-område polypeptidet har ladninger som vist i figur 3a. 8

9 pgave 4 Igler kan afsløre regnskovens pattedyr Visse arter af igler lever af at suge blod fra pattedyr. Iglerne opkoncentrerer blodet, og de kan derefter oplagre det i adskillige måneder. Forskere har indsamlet blodigler i regnskove i Malaysia og undersøgt indholdet af pattedyr-da i oplagret blod. De forsøger at få indblik i, hvilke arter af pattedyr iglerne har været i kontakt med. Da cirka ¼ af verdens pattedyr er truet af udryddelse, kan iglerne måske hjælpe med at kortlægge hvilke pattedyrarter regnskoven stadig rummer. Fotoautotrof eterotrof Rovdyr edbryder arasit lanteæder rimærproducent Figur 1. Økologibegreber. Figur. Igler i et laboratorium, klar til at suge blod. 1. Angiv hvilke begreber fra figur 1, der kan anvendes til at beskrive en blodsugende igles rolle og ernæringsmåde i et økosystem. For at undersøge stabiliteten af pattedyr-da i igler har forskerne lavet laboratorieforsøg, se figur. De vejede iglerne umiddelbart før og efter fodring med frisk blod fra geder. Derefter udtog de med jævne mellemrum igler, slog dem ihjel ved frysning og ekstraherede DA. Den anvendte ekstraktionsopløsning indeholdt blandt andet calciumchlorid. alciumchlorid øger udbyttet af DA fra cellerne, idet det virker på én af følgende måder: a. alciumchlorid er osmotisk aktivt, og det øger derfor udstrømningen af stoffer fra cellen, herunder DA. b. alciumioner modvirker frastødning mellem de negative ladninger på phosphatgrupper i DA og i cellemembranens phospholipider. Dermed tillader de at DA kan trænge ud af cellerne. pgaven fortsætter næste side. 9

10 . Argumentér for, hvilken af de to ovenstående forklaringer, der kan forklare hvorfor calciumchlorid øger udbyttet af DA fra cellerne. Man opformerede det ekstraherede DA fra iglerne ved hjælp af R med primere specifikke for gede-da. å det grundlag blev mængden af gede-da i iglen ved dens død beregnet og sammenlignet med mængden af DA i frisktappet gedeblod for at vurdere stabiliteten af gede- DA i igler. Resultaterne af disse undersøgelser er vist i figur 3. Antal DA-kopier (%) Tid efter fodring (dage) y = 100e - 0,066x R = 0, Figur 3. Stabilitet af gede-da i igler som funktion af tid efter fodring. Y-værdierne er angivet som antal DAkopier pr. gram opsuget gedeblod i forhold til antal DA-kopier pr. gram frisk gedeblod i procent. 3. Beregn DA s halveringstid ved hjælp af forskriften på figur Giv forslag til hvilke forhold, der kan påvirke stabiliteten af DA i det oplagrede blod i iglen. For at kunne analysere pattedyr-da fra regnskovens igler brugte man primere, der matcher DA-stykker, som findes hos alle pattedyr. Efter opformering ved hjælp af R blev DA sekventeret og sammenlignet med kendte DA-sekvenser fra forskellige pattedyr. Ved analyse af igler fra regnskoven fandt man DA fra fire forskellige relativt sjældne pattedyr.. Diskutér om brug af DA-analyser fra igler, som beskrevet ovenfor, er en anvendelig metode til at undersøge biodiversiteten i et område. 10

11 Kilder: pgave : pgave 4: Schnell, Ida S., Thomsen, hilip F. m.fl.: Screening mammal biodiversity using DA from leeches. urrent Biology Vol., no 8. Figur : Zoologisk ave, København. Tegninger MarkR grafik/ ans Marker Alle internetkilder pr. 1. januar

12 41 TRYKSAG 47

13 Studentereksamen 013 Bioteknologi A 3. maj 013 Bilag 1 Ark nr. af i alt ark. avn: Klasse: Skole:

Opgave 1 Slankemidler

Opgave 1 Slankemidler Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat

Læs mere

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9

Arvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9 Arvelig immundefekt a. Hvilken mutation kan føre til den nævnte ændring i aminosyresekvensen? En ændring i basesekvensen kaldes en genmutation, og en genmutationer, hvor et basepar i DNA ændres til et

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 14. august 2018 kl Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 14. august 2018 kl Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Gammel ordning Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. gl-frs182-btk/a-14082018 Tirsdag den 14. august

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs122-btk/a-22082012 nsdag den 22. august 2012 kl. 09.00-14.00

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag 3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/

Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/ Kemi A Studentereksamen 1stx141-KEM/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-14.00 130291.indd 1 26/02/14 14.06 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N 2. D N A, D N A - K O P I E R I N G O G C E L L E D E L I N G

1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N 2. D N A, D N A - K O P I E R I N G O G C E L L E D E L I N G 1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N Med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål, forsøget med mikroskopering af celler og gærcelleaktivitet og vedlagte bilag skal du kort beskrive cellens opbygning

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Terminsprøve. Mandag den 20. marts 2017 Kl

Terminsprøve. Mandag den 20. marts 2017 Kl Terminsprøve Mandag den 20. marts 2017 Kl. 9.00 14.00 Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs162-btk/a-12082016

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Terminsprøve. Fredag d. 24. marts 2017 Kl

Terminsprøve. Fredag d. 24. marts 2017 Kl Terminsprøve Fredag d. 24. marts 2017 Kl. 9.00 14.00 Side 1 af 13 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 7 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:

Læs mere

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Opgave i Produktion af Butan-1-oI

Opgave i Produktion af Butan-1-oI Bioteknologi A Terminsprøve 2018 HoId3z Lærer: Karen Nitschke Af opgaverne i og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Torsdag d. 12. april 2018 Kl.

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU Fredag den 14. august 2009 Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx121-BIO/A-66212 Onsdag den 6. juni 212 kl. 9. - 14. Side 1 af 7 sider Opgave 1. Blodpletter på tøj Effektiviteten

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer. Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi.

Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

I dette kapitel beskrives fremstillingen af konsummælk, surmælksprodukter og oste. Smør beskrives i kapitlet om fedtstoffer.

I dette kapitel beskrives fremstillingen af konsummælk, surmælksprodukter og oste. Smør beskrives i kapitlet om fedtstoffer. Mejeriprodukter Mejeriprodukter Mejeriprodukter er samlebetegnelsen for en række produkter, der er fremstillet af mælk. I Danmark er de fleste mejeriprodukter lavet af komælk. Mejeriprodukter inddeles

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Anvendelse af lineære ligningssystemer

Anvendelse af lineære ligningssystemer Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx111-BIO/A-25052011 Onsdag den 25. maj 2011 kl. 9.00-14.00 . Side 1 af 8 sider Opgave 1. Koralrev Tropiske

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere