Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
|
|
- Line Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs131-btk/a Torsdag den 3. maj 013 kl
2 pgave 1 Lactoseintolerans Mennesker er i stand til at nedbryde lactose (mælkesukker) som børn. I store dele af verden mister den voksne befolkning dog helt eller delvist denne evne og bliver lactoseintolerante. Lactoseintolerante får i større eller mindre grad maveproblemer og diarré, hvis de indtager mælk. + Lactase + Lactose Galactose Glucose Figur 1. edbrydningen af lactose. 1. Angiv hvilken enzymklasse lactase tilhører. Koncentrationen af lactose i mælk kan bestemmes ved en spektrofotometrisk metode. Først behandles mælken med lactase, så lactose nedbrydes til glucose og galactose som vist i figur 1. Glucose og galactose kan ved reaktion med 3,-dinitrosalicylsyre danne den rødbrune forbindelse 3-amino--nitrosalicylsyre, der absorberer lys ved 40 nm, vist i figur. Galactose 3,-dinitrosalicylsyre,3,4,,6-pentahydroxyhexansyre Figur. rincippet for reaktion mellem galactose og 3,-dinitrosalicylsyre. Reaktionen er ikke afstemt. Glucose reagerer på tilsvarende vis.. Argumenter for at der er tale om en oxidation af galactose i reaktionen vist på figur amino--nitrosalicylsyre (rødbrun)
3 I et forsøg lod man en række standardopløsninger af galactose og glucose reagere med 3,- dinitro-salicylsyre. Absorbans af opløsningerne blev målt ved 40 nm, se figur 3. Samlet koncentration af galactose og glucose (mm) 0,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Absorbans 0 0,198 0,397 0,9 0,794 0,99 Figur 3. Sammenhørende værdier for den samlede koncentration af galactose og glucose og absorbans ved 40 nm. Kuvettebredde 1,0 cm. 3. Eftervis at måleresultaterne fra ovenstående forsøg vist i figur 3 er i overensstemmelse med Lambert-Beers lov. Efterfølgende blev mælk behandlet med lactase og fortyndet 100 gange med vand. Derefter reagerede den fortyndede mælk med 3,-dinitrosalicylsyre, og absorbansen blev målt ved 40 nm i en kuvette med en bredde på 1,0 cm. Absorbansen blev målt til 0, Bestem koncentrationen af lactose i mælken. Resultatet angives i mm. pgaven fortsætter næste side. 3
4 Forskere har fremstillet en ko, der producererr mælk med et lavt indhold af lactose. rincippet i metoden er at indsætte et ekstra gen for lactase i en celle fra et kofoster. Den tran nsformerede celle anvendes til fremstilling af en genmodificeret ko, se figur 4.. Den genmodificerede ko producerer lactase i yveret, og dermed nedbrydes lactose i mælken. 3 Kerne Udtages Ægcelle uden kerne 4 eller fra et kofoster Kerne Tidligt embryon Indsættes DA med lactasegen 1 Rugeko Figur 4. Fremstilling af en genmodificeret ko.. Skriv en kort figurtekst til figur 4, der beskriver hvo ordan en genmodificeret ko kan fremstilles. En anden metode til at produceree mælk med lavt indhold af lactose er ved hjælp af en genmodificeret skimmelsvamp. Et gen for lactase er fundet i en bakterie, der lever i Grø ønland. Genet er oprenset og indsat i en skimmelsvamp, der nu kan producere lactase i store mængder. Lactaseenzymet er aktivt selv ved lave temperaturer og kan tilsættes almindelig mælk, så lactose nedbrydes. Mælken kan på den måd de anvendes af lactoseintolerante personer. 6. Diskuter fordele og ulemper ved de to metoder nævnt ovenfor til prod duktion af mælk med lavt lactoseindhold. 4
5 p pggav ve e euro ofib broom ma ato osiss ty yp pe 1 eeurofiibro om matoosiis typ t e 1 ( F F1) er en n sy ygd dom m, derr bblan ndtt an ndeet giv g er forran ndring gerr i n rveesy ner ysteemetss sttøttteceelleer. Deer dan d nnees såk kalldtee neur n roffibrrom merr, som s m er e kknu udeedaann nelsser i n rveeceelleernees stø ner øtteevæ æv,, fo or eks e sem mpeel i dee Schw waann nsk ke cell c ler. Der D er rissiko for f at kn nud dern ne kaan u vikkle sig udv g tiil kræ k æft.. Myelinskede produceret af Schwannsk celle Dendritter Akson ellekrop Kerne Kernen i Schwannsk celle Akson Signalretning Ranviersk indsnøring Aksonets ende Fig gurr 1. En n neerveecellle. 1. Red R deg gør forr fuunk ktio oneen af dee Scchw wan nnskee celler. Inndd drag g figu fi ur 1. 1 Sy ygddom mm men n err en n geneetissk syg gdo om m, der d r sk kylddess en n ffejll i et e enk e keltt gen påå krrom mosom m nr. n Deen kkan n ned n darv vess elllerr oppsttå spo s ontaantt. år r enn sy ygdom m opståår sspo ontaantt, kkan n deet for f ek ksem mppel sky ylddes, att cy ytoosin n omd o dan nnees fra f deenss no orm malle for f rm til en n æn ndrrett fo orm m. S Se æn ndriinggerr i cyt c tosiin på p f gur a fig a b) G A a) T Fig gur. a) Den D n no orm malee og g deen ænd æ dred de ccyto osin n. b) b B Baseepaarrinng i deel aff D A A-m moleekylle. pgaven fortsætter næste side. 114.indd 7/03/
6 . Argumenter ved hjælp af figur for, at den viste ændring af cytosins struktur kan medføre, at cytosin vil baseparre med adenin i stedet for guanin. Brug eventuelt bilag Forklar hvorfor ændring af cytosins struktur kan føre til udvikling af en genetisk sygdom, for eksempel F1. I en familie har man kortlagt nedarvningen af F1 ved at undersøge et stykke af kromosom 17 på 100 basepar. DA fra familiemedlemmer blev behandlet med restriktionsenzym og analyseret ved hjælp af gelelektroforese. Resultatet af analysen ses i figur 3. (bp) Mand Kvinde Markør I-1 I- II-1 II- II-3 II-4 III-1 III- III-3 + Figur 3. Analyse af generation I, II og III i en familie med F1. Sygdommen er opstået spontant hos person I-1. Kolonne 1 er en størrelsesmarkør. 4. Forklar forskellene i resultaterne af gelelektroforesen hos de undersøgte personer vist i figur 3. I familien er sygdommen opstået spontant hos person I-1. ersonerne I-1 og I- har sammen børnene II-1 og II-3. ersonerne II-1 og II- har sammen børnene III-1 og III-, og personerne II-3 og II-4 har sammen barnet III-3.. Tegn en stamtavle på baggrund af figur 3, der viser hvordan sygdommen nedarves. 6
7 pgave 3 roduktion af yoghurt Siden oldtiden har vi kendt til at fremstille surmælksprodukter som yoghurt. Yoghurt produceres ved en syrning af mælk. Det sker ved at tilsætte mælkesyrebakterier til mælk, som omsætter lactose (mælkesukker). Til produktionen af yoghurt anvendes ofte højpasteuriseret mælk. Det vil sige at mælken opvarmes til over 8 i 1 sekunder. 1. Forklar hvorfor man anvender højpasteuriseret mælk til produktion af yoghurt. Under omsætningen af lactose danner mælkesyrebakterierne organiske syrer, primært mælkesyre (-hydroxypropansyre), se figur 1. Mælkesyre giver yoghurts karakteristiske syrlige smag. pks = 3,86 Figur 1. Mælkesyre. I et forsøg har man tilsat mælkesyrebakterier til højpasteuriseret mælk og fulgt syrningen ved at måle p. Forsøget blev udført ved forskellige temperaturer, og øvrige forsøgsbetingelser var ens. Figur viser resultaterne fra forsøget. p 7,0 6, 6,0,,0 4, 40 o 3 o 30 o 4, Tid (timer) Figur. Forsøg med syrning af højpasteuriseret mælk tilsat mælkesyrebakterier. p er målt som funktion af tid ved forskellige temperaturer.. Giv en mulig forklaring på resultaterne vist i figur. pgaven fortsætter næste side. 7
8 Det viser sig at der er andre stoffer end mælkesyre, der påvirker p-værdien i yoghurt, idet pværdien i en vandig opløsning af ren mælkesyre er, Beregn stofmængdekoncentrationen af mælkesyre i en vandig opløsning med en pværdi på,46. Indholdet af mælkesyre i en yoghurt er normalt mellem 6 og 10 g/l. Som det ses på figur er p-værdien i yoghurt cirka 4, og ikke,46 som i den rene opløsning af mælkesyre. Det skyldes stoffer i yoghurt, eksempelvis proteiner, der har puffervirkning. Blandt andet bidrager sidekæderne på aminosyrerne glutaminsyre og lysin til puffervirkningen. 4. Forklar hvilke egenskaber aminosyrernes sidekæder skal have for at virke som puffer. Ladningen på aminosyrernes sidekæder er afhængig af p. å figur 3a ses et udsnit af et polypeptid, der indeholder aminosyrerne lysin og glutaminsyre. å figur 3b og 3c ses Bjerrumdiagrammer for aminosyrernes sidekæder. Aminosyre Aminosyre Aminosyre Aminosyre a) ,0 0,9 0,8 Lysins sidekæde 1,0 0,9 0,8 Glutaminsyres sidekæde 0,7 0,7 Syrebrøk 0,6 0, 0,4 Syrebrøk 0,6 0, 0,4 0,3 0,3 0, 0, 0,1 0,1 b) p c) p Figur 3. a) Udsnit af et polypeptid hvor der indgår aminosyrerne lysin og glutaminsyre. b) Bjerrumdiagram for lysins sidekæde c) Bjerrumdiagram for glutaminsyres sidekæde.. Forklar i hvilket p-område polypeptidet har ladninger som vist i figur 3a. 8
9 pgave 4 Igler kan afsløre regnskovens pattedyr Visse arter af igler lever af at suge blod fra pattedyr. Iglerne opkoncentrerer blodet, og de kan derefter oplagre det i adskillige måneder. Forskere har indsamlet blodigler i regnskove i Malaysia og undersøgt indholdet af pattedyr-da i oplagret blod. De forsøger at få indblik i, hvilke arter af pattedyr iglerne har været i kontakt med. Da cirka ¼ af verdens pattedyr er truet af udryddelse, kan iglerne måske hjælpe med at kortlægge hvilke pattedyrarter regnskoven stadig rummer. Fotoautotrof eterotrof Rovdyr edbryder arasit lanteæder rimærproducent Figur 1. Økologibegreber. Figur. Igler i et laboratorium, klar til at suge blod. 1. Angiv hvilke begreber fra figur 1, der kan anvendes til at beskrive en blodsugende igles rolle og ernæringsmåde i et økosystem. For at undersøge stabiliteten af pattedyr-da i igler har forskerne lavet laboratorieforsøg, se figur. De vejede iglerne umiddelbart før og efter fodring med frisk blod fra geder. Derefter udtog de med jævne mellemrum igler, slog dem ihjel ved frysning og ekstraherede DA. Den anvendte ekstraktionsopløsning indeholdt blandt andet calciumchlorid. alciumchlorid øger udbyttet af DA fra cellerne, idet det virker på én af følgende måder: a. alciumchlorid er osmotisk aktivt, og det øger derfor udstrømningen af stoffer fra cellen, herunder DA. b. alciumioner modvirker frastødning mellem de negative ladninger på phosphatgrupper i DA og i cellemembranens phospholipider. Dermed tillader de at DA kan trænge ud af cellerne. pgaven fortsætter næste side. 9
10 . Argumentér for, hvilken af de to ovenstående forklaringer, der kan forklare hvorfor calciumchlorid øger udbyttet af DA fra cellerne. Man opformerede det ekstraherede DA fra iglerne ved hjælp af R med primere specifikke for gede-da. å det grundlag blev mængden af gede-da i iglen ved dens død beregnet og sammenlignet med mængden af DA i frisktappet gedeblod for at vurdere stabiliteten af gede- DA i igler. Resultaterne af disse undersøgelser er vist i figur 3. Antal DA-kopier (%) Tid efter fodring (dage) y = 100e - 0,066x R = 0, Figur 3. Stabilitet af gede-da i igler som funktion af tid efter fodring. Y-værdierne er angivet som antal DAkopier pr. gram opsuget gedeblod i forhold til antal DA-kopier pr. gram frisk gedeblod i procent. 3. Beregn DA s halveringstid ved hjælp af forskriften på figur Giv forslag til hvilke forhold, der kan påvirke stabiliteten af DA i det oplagrede blod i iglen. For at kunne analysere pattedyr-da fra regnskovens igler brugte man primere, der matcher DA-stykker, som findes hos alle pattedyr. Efter opformering ved hjælp af R blev DA sekventeret og sammenlignet med kendte DA-sekvenser fra forskellige pattedyr. Ved analyse af igler fra regnskoven fandt man DA fra fire forskellige relativt sjældne pattedyr.. Diskutér om brug af DA-analyser fra igler, som beskrevet ovenfor, er en anvendelig metode til at undersøge biodiversiteten i et område. 10
11 Kilder: pgave : pgave 4: Schnell, Ida S., Thomsen, hilip F. m.fl.: Screening mammal biodiversity using DA from leeches. urrent Biology Vol., no 8. Figur : Zoologisk ave, København. Tegninger MarkR grafik/ ans Marker Alle internetkilder pr. 1. januar
12 41 TRYKSAG 47
13 Studentereksamen 013 Bioteknologi A 3. maj 013 Bilag 1 Ark nr. af i alt ark. avn: Klasse: Skole:
Opgave 1 Slankemidler
Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat
Læs mereArvelig immundefekt. Helsingør Gymnasium Bioteknologi Side 1 af 9
Arvelig immundefekt a. Hvilken mutation kan føre til den nævnte ændring i aminosyresekvensen? En ændring i basesekvensen kaldes en genmutation, og en genmutationer, hvor et basepar i DNA ændres til et
Læs mere1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase
Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 14. august 2018 kl Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Gammel ordning Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. gl-frs182-btk/a-14082018 Tirsdag den 14. august
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs122-btk/a-22082012 nsdag den 22. august 2012 kl. 09.00-14.00
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereVejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.
Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereBioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011
Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereOste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.
Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereKemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/
Kemi A Studentereksamen 1stx141-KEM/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-14.00 130291.indd 1 26/02/14 14.06 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag
Læs mereKemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00
Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereSkriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013
Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013
Læs mere1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N 2. D N A, D N A - K O P I E R I N G O G C E L L E D E L I N G
1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N Med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål, forsøget med mikroskopering af celler og gærcelleaktivitet og vedlagte bilag skal du kort beskrive cellens opbygning
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereBIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.
054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,
Læs mereTerminsprøve. Mandag den 20. marts 2017 Kl
Terminsprøve Mandag den 20. marts 2017 Kl. 9.00 14.00 Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs162-btk/a-12082016
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereUNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl. 9.00-14.00
- UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN KeiTii A Studenterel
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereEksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:
1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereTerminsprøve. Fredag d. 24. marts 2017 Kl
Terminsprøve Fredag d. 24. marts 2017 Kl. 9.00 14.00 Side 1 af 13 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 7 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereOpgave i Produktion af Butan-1-oI
Bioteknologi A Terminsprøve 2018 HoId3z Lærer: Karen Nitschke Af opgaverne i og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Torsdag d. 12. april 2018 Kl.
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereKemi A. Højere teknisk eksamen
Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne
Læs mereOprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj
Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU. Fredag den 14. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 KEMI A-NIVEAU Fredag den 14. august 2009 Kl. 09.00 14.00 STX092-KEA pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx121-BIO/A-66212 Onsdag den 6. juni 212 kl. 9. - 14. Side 1 af 7 sider Opgave 1. Blodpletter på tøj Effektiviteten
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereVær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.
Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl
Læs mereEksamensspørgsmål 3x bioteknologi.
Eksamensspørgsmål 3x bioteknologi. Prøvehold: 2012 bt/x M1 Lærer: JM - Jørgen Mogensen CC - Carsten Christiansen Holdnavn: 2012 bt/x (3x bt/s) XPRS 5743A MDT Prøve: Bioteknologi Censor: Maiken Martens
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland HF enkeltfag Biologi C
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereI dette kapitel beskrives fremstillingen af konsummælk, surmælksprodukter og oste. Smør beskrives i kapitlet om fedtstoffer.
Mejeriprodukter Mejeriprodukter Mejeriprodukter er samlebetegnelsen for en række produkter, der er fremstillet af mælk. I Danmark er de fleste mejeriprodukter lavet af komælk. Mejeriprodukter inddeles
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mereAnvendelse af lineære ligningssystemer
Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2
Læs mereEksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier
Læs mereTag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.
Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx111-BIO/A-25052011 Onsdag den 25. maj 2011 kl. 9.00-14.00 . Side 1 af 8 sider Opgave 1. Koralrev Tropiske
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mere