Indstilling. Personaleredegørelse Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. maj 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Personaleredegørelse Resume Personaleredegørelse 2012 belyser en række personalemæssige forhold i Aarhus Kommune ved hjælp af statistikker, beskrivende tekster og case-historier fra den kommunale virkelighed. Formålet med udarbejdelsen af en årlig personaleredegørelse er at give et generelt og samlet overblik over status på personaleområdet. Redegørelsen er desuden tænkt som et strategisk værktøj, der kan bruges til at danne grundlag for beslutninger på det personalemæssige område i Magistraten, i Byrådet og i de enkelte magistratsafdelinger. MBA-HR 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Erling Guldborg sen Telefon Direkte telefon Fax Personaleredegørelsen for 2012 er en såkaldt normaludgave, dvs. en udgave, hvor der ikke er særligt fokus på et bestemt tema. Personaleredegørelsen udsendes hvert andet år som en temaudgave. egr@aarhus.dk Lixtal: Beslutningspunkter At 1) Personaleredegørelse 2012 tages til efterretning. 3. Baggrund 3.1 Formålet med Personaleredegørelsen Byrådet har i 2003 besluttet, at der skal udarbejdes en årlig personaleredegørelse for Aarhus Kommune. Formålet med personaleredegørelsen er at give et samlet overblik over status på personaleområdet generelt. Redegørelsen er desuden tænkt som et strategisk værktøj, der kan bruges til at danne grundlag for beslutninger på det persona- Personaleredegørelse 2012

2 lemæssige område i Magistraten, i Byrådet og i de enkelte magistratsafdelinger. Personaleredegørelsen understøtter således arbejdet med de fælles indsatser på personaleområdet i Aarhus Kommune. Formålet med personaleredegørelsen er også et ønske om at reducere antallet af afrapporteringer og indstillinger på det personalemæssige område til Byrådet. 3.2 Indhold i Personaleredegørelse 2012 Kapitel 2 belyser hvorledes de månedslønnede ansatte i Aarhus Kommune fordeler sig på magistratsafdelinger, køn, faggrupper og alder. Det fremgår bl.a., at antallet af månedslønnede medarbejdere er faldet i både 2011 og Det samlede fald i de to år er på personer svarende til 9,7%. Personaleomsætningen blandt kommunens ansatte vises på magistratsafdelinger, alder og faggrupper. Den samlede personaleomsætning i Aarhus Kommune i 2012 var 14,4%. Det er en lille stigning fra 13,6% i Det fremgår også, hvordan kommunens elever og lærlinge fordeler sig på forskellige uddannelsesretninger. I kapitlet præsenteres desuden resultaterne af en kortlægning af studerende i Aarhus Kommune. Som noget nyt findes tre korte afsnit om akutjob, seniorjob og fritidsjob. Akutjob er en ny jobtype, som opstod i 2012 for at hjælpe dagpengemodtagere, som er på vej til at miste dagpengeretten. Seniorjob har eksisteret siden 2008, men efterspørgslen efter denne jobtype er fra årsskiftet 2012/2013 vokset markant. Fritidsjob er job, som er tiltænkt unge på kanten, der har brug for en hjælpende hånd i forhold til skolegang og overgang til ungdomsuddannelserne. Kapitel 3 beskriver lønudviklingen for medarbejdere i Aarhus Kommune. Lønudviklingen sammenholdes med udviklingen i hele den kommunale sektor og med udviklingen i 6-byerne. Det fremgår bl.a., at alle faggrupper har haft større lønstigninger i 2012 end i 2011, helt i overensstemmelse med de centralt aftalte overenskomstmæssige lønstigninger. Kapitel 4 sætter fokus på en række personalepolitiske initiativer, som på forskellig vis er med til at udvikle arbejdspladsen Aarhus Kommune. Der redegøres bl.a. for arbejdet med kommunens fælles leder- og ledelsesudvikling i form af Den fælles Lederuddannelse i Aarhus Kommune, som i betydeligt omfang er finansieret af trepartsmidler. Der er også afsat trepartsmidler til andre initiativer, og der redegøres for anvendelsen af trepartsmidler til seniorinitiativer og til kompetenceud- Side 2 af 5

3 vikling inden for LO-gruppen. Kapitlet indeholder desuden tal, som viser, hvordan medarbejderne har benyttet Aarhus Kommunes personalegoder i Kapitlet afsluttes med fire case-historier som eksempler på de mange forskellige måder, hvorpå Aarhus Kommunes arbejdspladser får inddraget en international dimension i arbejdet. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af arbejdsmiljøområdet i bred forstand. Kapitlet indledes med en kort redegørelse for det overordnede arbejdsmiljøarbejde og en status på arbejdet med arbejdsmiljøcertificering i magistratsafdelingerne. Der redegøres for arbejdsskader og udviklingen i antal anmeldte arbejdsulykker i kommunen. Der har i 2012 været en lille stigning i det samlede antal anmeldte arbejdsulykker set i forhold til De enkelte magistratsafdelinger har knyttet nogle bemærkninger til udviklingen i antal anmeldte arbejdsulykker. Kapitel 6 behandler sygefravær. Det fremgår, at mere end en tredjedel af kommunens medarbejdere ikke havde en eneste sygedag i Det gennemsnitlige sygefravær i Aarhus Kommune var på 15,9 kalenderdage pr. helårsansat i Det er et fald på 0,8 dage i forhold til Målet fra budgetforliget for 2011 om et årligt fald på 0,4 dage pr. fuldtidsansat i årene er dermed blevet indfriet for de to første år i måleperioden. Sygefraværsindsatsen i magistratsafdelingerne belyses via tre case-historier fra kommunale arbejdspladser. Kapitlet afrundes med en kort omtale af indførelsen af nyt løn- og fraværssystem i slutningen af Det nye system giver mulighed for en mere præcis opgørelse af sygefraværet, fordi fraværet i det nye system registreres i timer i stedet for i dage. Det nye system har dog medført en række udfordringer med hensyn til udtræk af fraværsdata, som kan sammenlignes med tidligere år. Der arbejdes fortsat på at løse disse udfordringer. Kapitel 7 handler om ligestilling og mangfoldighed i forhold til køn, etniske minoriteter og handicap, samt ansatte på særlige vilkår. Udviklingen i kønsfordelingen blandt kommunens ledere viser kun mindre forskydninger i årene , hvilket bekræfter, at det er et langsigtet projekt at ændre kønsfordelingen på de øverste ledelsesniveauer. I forhold til antallet af ansatte med etnisk minoritetsbaggrund viser 2012-opgørelsen, at disse medarbejdere udgør 7,4% af alle ansatte. I henhold til Integrationspolitikken er målsætningen for Aarhus Kommune, at ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i faste stillinger skal svare til andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i den er- Side 3 af 5

4 hvervsaktive alder (16-64 år). Pr. 1. november 2012 var dette måltal 10,7%. På baggrund af trepartsaftalen fra juni 2007 udarbejder KL en årlig oversigt over ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i kommunerne. KL s seneste opgørelse viser, at der i september 2011 var ansat medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund i Aarhus Kommune, hvilket svarer til, at 7,2% af de kommunalt ansatte havde en etnisk minoritetsbaggrund. Byrådet har i forbindelse med behandlingen af Personaleredegørelse 2009 fastsat måltallet i forhold til KL s opgørelse til andelen med en etnisk minoritetsbaggrund i arbejdsstyrken i Aarhus. Dette måltal udgjorde i henhold til KL s data 6,4%. Som det fremgår, kommer Aarhus Kommune og KL frem til forskellige resultater ved opgørelsen af, hvor stor en andel af kommunens medarbejdere, der har en etnisk minoritetsbaggrund. De forskellige resultater afspejler, at Aarhus Kommune og KL bruger forskellige opgørelsesprincipper. Begge opgørelser har fordele og ulemper og Byrådet har fastsat måltal på basis af begge opgørelsesprincipper. Derfor fastholdes det, at der indtil videre udarbejdes to forskellige opgørelser. I kapitel 8 i Personaleredegørelse 2012 findes en detaljeret oversigt over forskellene i de to opgørelser. Kapitel 7 afsluttes med en orientering om beskæftigelsen af mennesker med handicap i Aarhus Kommune og en beskrivelse af kommunens indsats inden for det rummelige arbejdsmarked. 3.3 Personaleredegørelsens form Personaleredegørelsen for 2012 er opbygget efter samme principper, som har ligget til grund for de seneste års udgaver. Der er generelt mere fokus på tabeller (statistikker), som ikke kommenteres så detaljeret som tidligere. Som udgangspunkt viser alle tabeller tal for de seneste tre år, således at det er muligt at aflæse udviklingstendenser i tallene. Redegørelsen indeholder også mindre tekst end tidligere, bl.a. fordi der ikke afrapporteres for hver enkelt magistratsafdeling. I stedet belyses internationalt arbejde og sygefraværsindsatsen ved hjælp af en række udvalgte case-historier fra den kommunale virkelighed. Personaleredegørelsen er udarbejdet af Borgmesterens Afdeling i samarbejde med en tværmagistratslig arbejdsgruppe. Redegørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside og på Medarbejderportalen. I tråd med den generelle digitaliseringsindsats udkommer personaleredegørelsen ikke længere i en papirudgave. Side 4 af 5

5 4. Den forventede effekt Udarbejdelse af en personaleredegørelse medvirker til at styrke Byrådets beslutningsgrundlag på personaleområdet. Det gælder f.eks. i forbindelse med evaluering og revurdering af politiske målsætninger samt fastsættelse af nye mål inden for personalepolitik generelt samt inden for områder som integration, ligestilling og arbejdsmiljø. 5. De planlagte ydelser Indstillingen forventes ikke at påvirke ydelser eller serviceniveau. 6. Organisering af indsatsen Indstillingen forventes ikke at medføre en særskilt indsats i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet eller i forhold til borgerinddragelse. 7. Konsekvenser for ressourcer Indstillingen har ingen økonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bilag Bilag 1: Personaleredegørelse 2012 (vedlagt i elektronisk version) Tidligere beslutninger Byrådet har den 22. oktober 2003 besluttet, at der fremover skal laves en årlig personaleredegørelse for Aarhus Kommune Byrådet har i 2004 og alle følgende år godkendt den årlige personaleredegørelse. Senest er Personaleredegørelse 2011 godkendt den 27. juni 2012 Side 5 af 5