Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om Maj 2010 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 32 maj årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3] Sverige har fået en plan for børnesikkerhed 14 myndigheder står bag planen. Interview med Åsa Olsson, Barnsäkerhetskoordinator i Myn digheten för samhällsskydd og beredskap [ side 4] Sikkerhedsstyrelsen vil anvende ny metode til at optimere overvågningen Multi Criteria analysis skal anvendes til at forbedre det statistiske grundlag for markedsovervågningen Af Bjarne Laursen, SIF NYE TAL FRA ULYKKESREGISTERET Færre arbejdsskader, hoftebrud og voldsskader - flere idrætsskader, cykelulykker og personskader med hunde [ side 5] Bedre badesikkerhed Rådet for større Badesikkerhed har i år fokus på Vesterhavet [ side 6-7] Villa UPS - Virtuelt børne - sikkerheds hus Forbrugerrådet har udviklet et virtuelt hus på nettet, hvor forældre til 0-4 årige børn kan finde råd og vejldning [ side 8-9] Ældres sikkerhed To forskellige initiatiativer præsenteres [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12] Kalender Figuren viser forekomsten af arbejdsulykker for udvalgte brancher registreret i Ulykkesregisteret kvartal for kvartal Ulykkesregisterets registrering af tilskadekomst på fire skadestuer i Danmark (i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers) giver mulighed for at følge, hvor mange der kommer til skade som følge af ulykker, vold og selvskade, og på grund af registreringens deltaljering, kan man følge udviklingen i specifikke former for skader. Under forudsætning af, at disse skadestuer er repræsentative, kan det samlede antal skader i Danmark skønnes til at være ca. 8 gange større end nedenstående tal. Registreringen af skader for 2009 er nu opgjort og kvalitetssikret. Vi har set på, hvor der er sket ændringer i forhold til året før, og for nogle udvalgte skader også i forhold til tidligere år. Antallet af skader i 2009 ligger fuldstændigt på niveau med 2008, med ca skadestuekontakter efter ulykke, vold eller selvskade. Der er dog sket en del forskydninger. Eksempelvis er der sket et markant fald i antallet af arbejdsskader fra 2008 til 2009, mens antallet af skader i hjemmet og i forbindelse med fritidsaktiviteter, herunder sport, er steget. Tilskadekomst i forbindelse med trafikulykker har været let faldende, ligesom skader i forbindelse med vold. Færre arbejdsulykker Der var i Ulykkesregisteret i 2009 registreret 9215 arbejdsulykker, hvilket er 17 % færre end i Dette er et betydeligt større fald end faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 2009, som ifølge Danmarks Statistik (ATP-baseret) var på ca. 4 %. Faldet i ulykkesforekomsten var særlig udpræget i de konjunkturfølsomme brancher. Arbejdsskader relateret til bygge/anlægsbranchen er faldet med 26 % siden 2008, og tilsvarende med 49 % i engroshandel, 30 % i landtransport, 28 % i næringsmiddelindustrien og 30 % i maskinindustrien. Faldet i antallet af arbejdsskader i disse brancher var alle større end de tilsvarende ændringer i beskæftigelsen. Til gengæld var der ingen væsentlige ændringer i antallet af skader i den offentlige sektor. Fortsættes side 9

2 Sverige har fået en plan for børnesikkerhed - 14 myndigheder står bag planen Sverige er et af verdens sikreste lande at leve i for børn. En mangeårig og tværsektoriel indsats har været med til at skabe et godt fundament for arbejdet med at skabe sikre miljøer for børn. I oktober sidste år blev den første tværministerielle plan for børnesikkerhed lanceret Vi har bedt barnsäkerhetskoordinator ved MSB, Åsa Olsson, svare på en række spørgsmål om den nye plan 2 Interview med Åsa Olsson Barnsäkerhetskoordinator, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap Hvad er baggrunden for, at 14 myndigheder og en række organisationer er gået sammen om at udarbejde en fælles plan for børns sikkerhed? MSB er en myndighed som blev dannet i 2009 i forbindelse med at de tidligere myndigheder Räddningsverket, Krisberedskapsmyndigheten og Styrelsen för psykologiskt försvar blev slået sammen til én myndighed. MSB er en forkortelse for Myndigheten för samhällsskydd och beredskap. MSB arvede en regeringsbemyndiget opgave, som oprindelige blev tildelt Räddningsverket i 2005, om at være hovedansvarlig for koordinering af og fremdrift i børnesikkerhedsarbejdet blandt sektormyndighederne. I instruksen for dette arbejde blev det understreget, at Räddningsverket skulle koordinere arbejdet for børns og unges sikkerhed med henblik på at begrænse ulykker, som fører til personskader. Som et led i koordineringen af arbejdet blev Børnesikkerhedsrådet oprettet, med deltagelse af 14 myndigheder og en række organisationer. Initiativet til planen for børnesikkerhed udspringer af projektet Child Safety Action Plan, et EU-projekt, der har til formål at facilitere udarbejdelse af nationale handlingsplaner for børns sikkerhed i de 26 lande, som deltager. Hvordan kan planen være med til at forbedre børnesikkerhedsarbejdet i Sverige? Planen er en aktivitet blandt flere, der har til formål at forbedre børns sikkerhed. I planen identificeres nogle problemområder, som i særdeleshed bliver prioriteret de nærmeste år. Hvilke konkrete målsætninger indeholder planen og hvordan skal de opnås? Planen er udarbejdet af Børnesikkerhedsrådet. Rådet er blevet enige om at prioritere følgende arbejdsområder i den første periode som planen dækker: 1. Udvikle det statistiske grundlag. Adgangen til et bredt, repræsentativt datagrundlag er en vigtig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med børnesikkerhed inden for alle sektorer. 2. Drukneulykker blandt 0-6 årige. Drukning er den hyppigste dødsårsag blandt de yngste børn, hvilket har haft stor betydning for prioriteringen af dette problemfelt. Ingen enkelt myndighed i Sverige har ansvaret for forebyggelse af drukneulykker. Det er rådets indstilling, at drukneulykker forebygges mest effektivt ved en fælles indsats på tværs af ministerier. 3. Alkoholrelaterede skader og ulykker. Alkoholindtaget hos børn og unge er stigende. Skader som følge af alkoholpåvirkning sker i alle miljøer og kan resultere i en lang række forskellige ulykker. Samtidig øger alkoholindtag blandt børn og unges deres risikoadfærd og fører til mere vold og flere selvtilføjede skader. Dette problemområde er prioriteret til en tværministeriel indsats/samarbejde. Rådet arbejder nu med at udarbejde en aktivitetsplan for, hvordan de forskellige mål skal opfyldes. Der står 14 myndigheder og organisationer bag planen, hvordan koordineres og organiseres arbejdet med børnesikkerhed i Sverige? Børnesikkerhedsrådet indgår i børnesikkerhedsplatformen. Rådet er et forberedende og bestillende organ, med mulighed for at foretage visse operative beslutninger. Strategiske beslutninger tages på Generaldirektørmødet, som er det højeste planlæggende og samordnende organ bestående af ledende repræsentanter fra myndigheder og organisationer. En referencegruppe bestående af forskere med ekspertise på børnesikkerhedsområdet er knyttet til rådet. Ved MSB findes en sekretariatsfunktion bestående af to Model for børnesikkerhedsplatformens organsation under udvikling, 2009 De myndigheder som pt. indgår i platformen er: Arbetsmiljöverket, rbetsmilj verket, Banverket, anverket, Barnombudsmannen, Boverket, Elsäkerhetsverket, Statens arnombuds- Folkhälsoinstitut, Konsumentverket, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, Rikspolisstyrelsen, Skolverket, Socialstyrelsen, Sveriges Lantbruksuniversitet, Movium Sveriges Kommuner och Landsting, Vägverket

3 Foto: Forsidefoto fra Myndighetsgemensam plan för barnsäkerhet, personer. Der er planer om at oprette et netværk ( børnesikkerhedsforum ) hvor også foreninger og praktikere indgår. Planen dækker perioden Bliver den efterfulgt af en ny plan med prioriterede områder? Hensigten er, at planen skal vurderes og revideres hvert andet år. Sverige er kendt som et af de førende lande på børnesikkerhedsområdet, hvordan har I opnået denne position og hvad er det Sverige kan bedre end andre lande? Der er flere forklaringer på, hvorfor vi har så forholdsvis gode statistikker i Sverige, hvad angår antallet af tilskadekomne og døde børn pga. ulykker. En af forklaringerne er, at trafiksikkerheden i Sverige er blevet forbedret over årene, dels pga. udviklingen af sikrere biler og dels på grund af en bedre by- og trafikplanlægning, hvor biltrafikken er blevet adskilt fra gående og cyklister. På lægehusene er der skabt mulighed for, at alle nybagte forældre bliver uddannet i og informeret om børnesikkerhed, hvilket har bidraget til at nedbringe antallet af ulykker og skader blandt mindre børn. Tekniske løsninger, som børnesikringer i stikkontakter, testcylindre for legetøj, vindueshasper mm. som gør hjemmet sikrere, har også haft betydning. Arbejdet på alle niveauer fra individ, kommunalt og nationalt niveau har givet positive resultater, men sandsynligvis kan en stor del af effekten tilskrives Sveriges økonomiske udvikling. Starttidspunktet for det systematiske børnesikkerhedsarbejde på nationalt niveau i Sverige dateres sædvanligvis til 1950 erne, hvor en samarbejdskomité blev dannet på initiativ fra nogle børnelæger i samarbejde med såvel myndigheder som organisationer. Arbejdet indledtes med en grundig kortlægning af skadebilledet mht. hvor, hvordan og for hvem ulykkerne skete. På baggrund af denne viden blev der arbejdet med at påvirke det politiske niveau og iværksat foranstaltninger til at mindske børns ulykker. I 1980 erne blev Børnemiljørådet oprettet og overtog ansvaret for det nationale børnesikkerhedsarbejde, for sidenhen at overdrage ansvaret til Børneombudsmanden, da denne funktion blev etableret i Da børneombudsmanden fik til opgave at sørge for at uddanne og informere om børnekonventionen og overvåge hvordan konventionen blev efterlevet i samfundet, etablerede man Børnesikkerhedsdelegationen til at forestå dette arbejde. Delegationen kom også til at fungere som en interimistisk myndighed, mens man afventede at ansvaret for børnesikkerhedsspørgsmålene blev placeret på myndighedsniveau. I 2005 blev dette ansvar så overdraget til Räddningsverket. Hvad disse nationale komitéer og råd har haft af betydning, kan man kun gisne om. Selv om Sverige i starten af 2000-tallet stadig er et af verdens allersikreste lande at være barn i, så er der mange andre lande, som nu trænger sig på i toppen. Der er også tegn på, at udviklingen i de svenske skadetal i 2000-tallet ikke længere er faldende, og visse kurver er begyndt at vende opad. Info: Planen for barnsikkerhed findes på : aspx Yderligere oplysninger om planen og børnesikkerhedsarbejdet i Sverige kan fåes ved henvendelse til Åsa Olsson: Det europæiske projekt: Child Safety Action Plan: wwwvwcontent/l3childsafetyactionplans.htm Åsa Olssons svar er blevet oversat til dansk af redaktionen 3

4 Ny metode skal optimere overvågning i Sikkerhedsstyrelsen For at sikre den bedst mulige sikkerhed for private forbrugere samt virksomheder arbejder styrelsen på at optimere det statistiske grundlag for markedsovervågningen. Overvågningen skal i endnu højere grad end hidtil udføres på en risikobaseret baggrund, hvor fokus blandt andet sættes på produkters risiko Niels Hviid Knudsen, Fuldmægtig Sikkerhedsstyrelsen Multi Criteria Analysis 4 Som nytiltrådt medarbejder i analysegruppen lå jobbeskrivelsen klar fra starten af året: Der skal udvikles nye programmer til brug for markedsovervågning på Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområde. Efter en gennemgang af metoderne i Best Practice Techniques in Market Surveillance, udgivet af Prosafe i 2008, er det foreløbige oplæg en Multi Criteria Analysis (MCA). Formålet med denne analyse er, at rangere forskellige produktgrupper efter farlighed i en overordnet struktur. Med udgangspunkt i resultatet fra MCA en er det muligt at prioritere markedsovervågningsindsatsen det følgende år. Nedenfor ses et eksempel på MCA taget fra Best Practice Techniques in Market Surveillance: Gør-det-selv udstyr Sikkerhedsstyrelsens MCA-model indeholder Sikker- kriterier, der på produktgruppeniveau blandt andet indbefatter antal skadestuehenvendelser hedsstyrel- sen overvåger (Ulykkesregistret/Den udvidede patientregistrering), danskernes opfattede sikkerhed (brugerundersøgelse) samt et omkostningskriterie (hvor får man mest sikkerhed for produkter som fx en lang række pengene). Der udestår stadigvæk en del legetøj, husholdningsprodukter og elprodukter, arbejde inden det er afklaret, hvorvidt modellen kan gennemføres i præcist denne form. Såfremt det lykkes, og sørger dermed for, at forbrugerne trygt kan anvende vil modellen udgøre et væsentligt værktøj til prioritering af markedsovervågningen samt produkterne i hverdagen. opfølgning herpå i Oversigten er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen

5 Bedre badesikkerhed ønskes også på vestkysten Per Leon Jørgensen Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget i Rådet for Større Badesikkerhed Vesterhavet er ikke til at spøge med I gennem de seneste badesæsoner er der desværre sket en række drukneulykker i forbindelse med badning fra den jyske vestkyst. Årsagen til ulykkerne må i langt de fleste tilfælde tilskrives manglende respekt for det lunefulde Vesterhav. Der arbejdes for øjeblikket med såvel en video som en brochure, der skal fortælle om Vesterhavets mange ansigter og specielt advare mod badning, når vejr- og strømforhold ikke er i orden. I øvrigt vil det også blive anbefalet, at man bader på de strande, hvor kommunerne og TrygFonden har oprettet livredningstjeneste. Nordisk konference om badesikkerhed i efteråret 2010 Rådet vil i efteråret forsøge at samle badesikkerhedseksperter fra de Nordiske lande til en konference, hvor der kan udveksles erfaringer og tages fælles initiativer for at højne badesikkerheden i Norden. Der arbejdes meget forskelligt med badesikkerhed i de enkelte nordiske lande og der er også et meget forskelligt lovgrundlag for kravene til sikkerheden i og omkring vand. Derfor er der ingen tvivl om, at vi kan lære meget af hinanden, siger Michael Aller. Programmet vil indeholde en gennemgang af, hvorledes der registreres drukneulykker i de forskellige nordiske lande samt en efterfølgende drøftelse af, hvordan disse statistikker kan sammenlignes og anvendes i det forebyggende arbejde. Svømmeduelighed er et begreb hvor der ønskes indført en fælles nordisk definition, som senere også gerne skulle blive international. Man er svømmeduelig, når man kan springe i vandet, hvor man ikke kan bunde og efterfølgende svømme 200 m uden hvil, heraf de 50 m på ryggen. Redningsudstyr til anvendelse for offentligheden vil også blive diskuteret, ligesom de forskellige lande vil præsentere de kampagner de hver især har gennemført eller har planer om at gennemføre for at højne badesikkerheden. Endelig vil der blive præsenteret et projekt fra Sverige, der kaldes Den vandsikre kommune. Man har i Sverige opstillet en række kriterier for, hvilke initiativer og forholdsregler en kommune skal have indført for at kunne få betegnelsen Vandsikker. Danmark vil præsentere et projekt om risikoanalyse af danske badestrande, som Dansk Svømme Union i samarbejde med TrygFonden har arbejdet med igennem længere tid. Konferencen strækker sig over 2 dage og vil blive afholdt medio september måned Info: I år vil vi ud over vore almindelige aktiviteter fokusere på information om badning ved Vesterhavet og især til de tyske turister udtaler Rådets formand Michael Aller. FAKTA Rådet for Større Badesikkerhed, der nu igennem 27 år har arbejdet for en højere sikkerhed i forbindelse med færdsel i og omkring vand, er en almennyttig og humanitær organisation, der har mere end 30 organisationer og myndigheder tilsluttet og hertil kommer en række enkeltpersoner. Rådet har til formål: at koordinere medlemsorganisationernes indsats for at øge sikkerheden omkring såvel naturlige som kunstige vandområder. at tage initiativer til forebyggelse af ulykker i forbindelse med de nævnte områder. at vejlede lovgiverne omkring fritidsulykker og deres forebyggelse indenfor området herunder også såvel offentlige som private badeanlæg. at fremstille oplysningsmateriale samt gennemføre andre initiativer til opfyldelse af Rådets formål. 5 Risikovurdering og forebyggelse af arbejdsulykker WORM er et hollandsk projekt, som har haft til formål at kortlægge risikoen for arbejdsulykker og som i den forbindelse har udviklet et elektronisk værktøj ORM (Occupational Risk Model), som kan vise risiko for dødsfald og skader ved arbejdsulykker. Værktøjet er udviklet ved at dybdeanalysere 9000 alvorlige arbejdsulykker, som har ført til indlæggelse. Samtidig har man søgt at kortlægge eksponeringsside vha. surveys, for at vurdere hvor mange mennesker, der er udsat for forskellige typer af risici og i hvilken grad de nødvendige sikkerhedsbarrierer er til stede. Et dansk projekt, Danworm, har i en årrække arbejdet med at oversætte ORM til en dansk version og samtidig forenkle edb-værktøjet, således at små virksomheder på en nem måde kan danne sig et indtryk af det reelle risikoniveau for ulykker i egen virksomhed. Det er DTU Management der i samarbejde med rådgivningsfirmaet Kemirisk der forestået udviklingsarbejdet med Danworm. Projektet er nu beskrevet i rapporten Risikovurdering og forebyggelse af arbejdsulykker, der udkom i februar i år. Info: Rapporten + bilagsdel findes på: Service/Telefonbog.aspx?lg=showcommon&id=258425

6 Villa UPS - Virtuelt hus viser vejen Ca børn i alderen 0-4 år kommer årligt i kontakt med skadestuen i forbindelse med ulykker i boligområdet, og det tal vil Forbrugerrådet gerne være med til at nedbringe Helen Amundsen, Ingeniør Forbrugerrådet Helen Amundsen fra Forbrugerrådet er en af initiativtagerne til Villa UPS og hun svarer her på en række spørgsmål om, hvad Villa UPS skal gøre godt for 6 Hvorfor har Forbrugerrådet taget initiativ til at udvikle Villa UPS? Tanken med Villa UPS er at skabe øget fokus på de risici, der findes i hjemmet, således at det er muligt for forældre at forebygge ulykker ved bl.a. at vælge de rigtige produkter og deres placering samt at blive opmærksomme på, hvor risiciene ligger. Samtidig er det målet at få samlet information om børnesikkerhed på et centralt sted, hvor det er nemt for forbrugeren at få råd og vejledning. Ved at samle og formidle information via et virtuelt hus frem for andre typisk anvendte informationskilder, bliver det lettere for forældrene at forholde sig til børnesikkerhed i hjemmet, fordi de i huset vil kunne se de enkelte potentielle risici og handlingsrettede løsninger herpå i omgivelser, der minder om virkeligheden. Samtidig kan den enkelte bruger målrette sin søgen efter netop den vejledning, der er relevant for ham/ hende bl.a. ved hjælp af muligheden for at udskrive en huskeliste over de områder, som skal tjekkes i den pågældende bolig, eller en indkøbsliste over de ting, der skal erhverves for at børnesikre hjemmet. For at øge brugervenligheden af det virtuelle hus har vi gjort det muligt at få en guidet tur i huset, som fortæller lidt om, hvor man skal være opmærksom. Men man har også mulighed for selv at gå rundt på forskellig vis eller klikke sig direkte ind på et rum eller et produkt. Hvem henvender Villa UPS sig primært til? Og hvordan har I markedsført den, for at gøre disse grupper opmærksomme på siden? Villa UPS henvender sig typisk til forældre med børn i alderen 0-4 år samt vordende forældre. Men også bedsteforældre og andre, der jævnligt har små børn på besøg, kan have gavn af at gå en tur rundt i huset. Huset er primært markedsført via Forbrugerrådets nyhedsbrev og hjemmeside og vores blad Tænk med et dobbeltopslag. Derudover har vi fået omtale via radio-spots, de store aviser samt rigtig mange lokalblade. Der bliver desuden brugt ressourcer på Google adwords, hvor det hele tiden er muligt at tilpasse ord efter behov. Vi er desuden meget taknemmelige for, at en af de familier, der har meldt ind på vores næsten-ulykke felt har valgt at stille op i en artikel i Søndagsavisen. Familien mistede deres lille datter i en tragisk ulykke, hvor en reol i hjemmet faldt ned over hende. De ville gerne give deres erfaring videre til andre forældre for at undgå flere af den type ulykker. Hvordan har I udvalgt de forskellige hotspots i rummene? De produkter, der typisk er involveret i forhold til de 0-1 årige er pusleborde, køkkenborde og andre borde, stole, døre, trapper, senge, radiatorer, barne- og klapvogne, te og kaffe, sofaer, biler, rengøringsmidler og cigaretter. For de 2-5 årige er det typisk borde, cykler, døre, stole, trapper, senge, perler, radiatorer, gynger, rutsjebaner, biler, klatrestativer og bildøre. Ser man på ulykkesstedet er det typisk de 0-2 årige, der kommer til skade i køkkenet, og produkterne, der er involveret, er knive, køkkenborde, kogende vand, komfurer og ovne, stole, drikkeglas, kaffe Villa UPS har den seneste måned haft besøg af næ og te, opvaskemiddel, vitaminpiller og tallerkner. Det samme gælder for trapper i boligen, hvor det typisk er de 0-3 årige, der kommer til skade. Det har derfor været vigtigt at så mange af disse produkter som muligt blev en del af huset. Samtidig har vi set på, hvilke produkter en børnefamilie typisk kommer i berøring med i de første 4 år af barnets liv, og endelig har vi også valgt at indføje et par produkter, som Forbrugerrådet ikke vil anbefale for at øge fokus på produktets manglende sikkerhed eksempelvis et badesæde eller en gåstol. Vi har valgt at bygge huset op som et rigtigt hus bestående af forskellige rum, der indeholder typiske husholdnings- og børneprodukter, der med et museklik på produktet giver information om sikkerhed, ulykkestal og gode råd ved køb. I køkkenet kan et klik på komfuret f.eks. give information om faren for, at børn brænder sig på ovnlågen og en forklaring på hvorfor der kræves en lavere temperatur for børn og ældre, der har længere reaktionstid end almindelige voksne. Der er desuden handlingsrettede råd om, hvordan man kan løse problemerne f.eks. ved at købe et komfur, hvor der er taget hensyn til temperaturen eller ved at købe en komfurskærm. Hvor det er muligt og relevant, er der også oplysninger om, hvilke sikkerhedsstandarder eller andre sikkerhedskrav, man skal kigge efter i købssituationen.

7 til et børnesikkert hjem sten gæster Hjemmesiden gik i luften d. 29. januar i år. Hvordan har siden været brugt? og hvilke tilbagemeldinger har I fået? Vi har fået mange gode og positive tilbagemeldinger på huset, men vi vil naturligvis gerne have, at det kommer endnu bredere ud, så lige nu arbejder vi med at markedsføre huset på andre måder bl.a. gennem links-samarbejder og via sociale medier som facebook og youtube. En feature på siden er muligheden for at indberette næsten - ulykker. Har I fået nogle indberetninger om næstenulykker? Og hvordan har I tænkt jer at arbejde videre med den viden I får her? En meget vigtig funktion i huset er brugernes indberetning af næsten-ulykker. Når man klikker på forskellige produkter vil der i alle skærmbilleder være en stor knap, der opfordrer brugerne til selv at indberette næsten-ulykker. Vi har tidligere gennem de nordiske forbrugerblade (i DK via Tænk) gennemført en lignende indsamling af erfaringer fra forbrugerne med stor succes. Næsten-ulykker er de ulykker, der aldrig ender på skadestuen, men som man gerne ville have undgået, og hvor man kan gavne andre forældre ved at give erfaringen videre. Vi er også interesseret i at høre mere om de ulykker, der ender på de skadestuer, der ikke er en del af indberetningssystemet til Ulykkesregisteret, hvilket tæller rigtig mange skadestuer. De erfaringer, vi kan få via brugerne er meget værdifulde, når vi deltager i udarbejdelsen af europæiske sikkerhedsstandarder for børneprodukter og skal forsvare forbrugernes synspunkter. Brugernes erfaringer er med til at kvalificere og understøtte vores argumenter overfor industrien og i sidste ende gøre produkterne mere sikre og brugervenlige for forbrugerne. Muligheden for at indberette næstenulykker/erfaringer, skal desuden give forældrene mulighed for mere direkte at blive engageret i debatten omkring børnesikkerhed og bidrage med deres erfaringer. Indberetningerne bruges også til at opdatere Villa UPS, så man kan dele erfaringer med andre forældre. Opdatering af huset er meget enkel og kan i princippet ske umiddelbart efter, at indberetningen er modtaget. Vi har dog valgt at samle sammen og opdatere med jævne mellemrum, medmindre der er tale om information, der er vigtig at få ud her og nu. Vi fik umiddelbart efter lancering af huset en del gode indberetninger, men det har stilnet en del af, og det er noget vi vil have fokus på i nærmeste fremtid. Børneulykker er et område Forbrugerrådet ikke tidligere har markeret sig så voldsomt på. Hvilken rolle forventer du/i at Forbrugerrådet fremover kommer til at spille på dette område vedr. børns ulykker og sikre produkter? Forbrugerrådet har faktisk arbejdet med børneulykker siden 70 erne, hvor Forbrugerrådet sammen med bl.a. Dansk Varefakta Nævn og andre aktører lavede de første danske og nordiske sikkerhedsforskrifter for børneprodukter. Det var bl.a. kvælningsulykker med barneseler, fastklemning af barnefødder i cykeleger, kvælning i barnevogne, der utilsigtet klappede sammen over barnet etc., der blev lagt til grund for de første forskrifter/standarder. Og vi har siden i samarbejde med de andre nordiske forbrugerorganisationer fortsat arbejdet på europæisk plan, da det har været vigtigt for os, at de europæiske sikkerhedsstandarder bliver ligeså gode som de krav vi har haft i Norden. Samtidig opfindes der hele tiden nye produkter og kombinationsprodukter, der byder på nye risici, der skal tages højde for i sikkerhedsstandarderne, så fremtiden for Forbrugerrådet vil være fortsat at forsvare forbrugernes interesser og sørge for at produkterne bliver sikre. I Villa UPS er der små animerede film, der viser, hvordan det kan gå galt med de forskellige produkter, fx som billederne illustrerer her med høj barnestol, rutsjebane og badekar Hvor ser Forbrugerrådet de primære udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af børn, der kommer til skade i hjemmet? Udfordringen ligger i at beskytte barnet mod alvorlige ulykker samtidig med, at barnet også skal have lov til at udvikle sig motorisk, og det er naturligvis en balancegang. Men efter vores opfattelse kan man sagtens træne barnet f.eks. i at forcere trapper samtidig med, at man har sikkerheds gitter for trappen, indtil barnet er tilstrækkeligt fortroligt med at kunne gå op og ned ad trappen. Argumentet om, at barnet skal føle på egen krop for at lære, hvor det skal passe på holder ikke altid. Det er f.eks. ikke spor lærerigt at falde ned på et hårdt underlag og få hjernerystelse, når man gynger eller at hænge fast i anoraksnoren på vej ned ad rutsjebanen. Det er tværtimod meget farligt og skal undgås. Derfor er det også så vigtigt, at ulykkerne registreres og at tallene kan være med til at presse på for at forbedre produkterne, f.eks. siger den europæiske sikkerhedsstandard for børnetøj, at der ikke længere må være lange snore i tøj til mindre børn. Info: www. Forbrugerraadet.dk 7

8 I Forebyggelseskommissionens rapport anbefales det, at kommunerne sætter øget fokus på forebyggelse af ældres faldulykker og det med god grund. En faldulykke kan ændre livet drastisk for ældre mennesker; fra at være raske og selvhjulpne, kan en håndledsfraktur eller en hoftefraktur være begyndelsen til en nedadgående spiral der fører til immobilitet, angst for at bevæge sig udenfor hjemmet og flere fald. Samtidig belaster faldskaderne sundheds- og socialområdet tungt. Faldforebyggelse er derfor et vigtigt indsatsområde for kommunerne Ældres sikkerhed.. er det sikkert nok Vi præsenterer her to forskellige initiativer, der begge har til formål at forebygge fald blandt ældre: 1. Sund-By-Netværkets anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker og 2. Erfaringer og anbefalinger fra det faldforebyggende arbejde i 16 Trygge Kommuner i Norge 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker - den gode kommunale model 8 Sund-By-Netværket står bag en publikation med anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens faldforebyggende indsats. Risikoen for fald øges jo ældre vi bliver. Med en stigende ældrebefolkning kan vi forvente at antallet af faldulykker vil være stigende. Dette er en af de væsentlige årsager til, at Sund-By-Netværkets faldtema gruppe har taget initiativ til at udarbejde den gode kommunale model. I nyhedsbrev nr. 26 beskriver formanden for faldtemagruppen Hanna Vestenaa visionerne for faldgruppens arbejde nærmere. Sund By Netværkets anbefalinger er udarbejdet på grundlag af en litteraturgennemgang, faglige temadage, workshops og bidrag fra eksperter inden for områdets praksis og forskning. Netværket har ønsket at fremlægge et konkret og direkte anvendeligt værktøj, med gode eksempler til fremme af ældres sikkerhed og sundhed, herunder faldulykker. De 8 anbefalinger: 1. Det anbefales, at kommunen udarbejder en politik og en handleplan for den faldforebyggende indsats. 2. Det anbefales, at kommunen udarbejder klare procedurer for alt samarbejde vedr. faldforebyggelse. Procedurerne skal beskrive såvel det tværfaglige samarbejde internt på ældreområdet, som det tværsektorielle samarbejde mellem kommunens forvaltninger, praktiserende læger og regionen. 3. Det anbefales, at kommunen opbygger faglig ekspertise om faldforebyggelse og etablerer et faldforebyggelsesteam eller udpeger en fagperson med særlig interesse for og indsigt i faldforebyggelse. 4. Det anbefales, at kommunen udarbejder procedurer for tidlig opsporing af ældre, der er i risiko for at falde. 5. Det anbefales, at kommunen foretager systematisk faldregistrering og faldudredning samt sikrer sammenhængende forløb for en målrettet faldforebyggende indsats. 6. Det anbefales, at kommunen systematisk medtænker, at ældre selvstændigt skal bevare muligheden for at opretholde et sundt og aktivt hverdagsliv. 7. Det anbefales, at kommunen formidler gerontologisk viden til såvel sundhedspersonale som befolkningen. 8. Det anbefales, at kommunens medarbejdere fokuserer på ældres muligheder og ressourcer ved at bidrage til opbygning af sociale netværk samt muligheder for, at de ældre kan dyrke interesser og forfølge personlige mål efter ønske og behov. Info: Rapporten + bilagsdel findes på:

9 TRYGGE ELDRE Et ældresikkerhedsprojekt i Norge Norge ligger internationalt helt i top hvad angår forekomsten af hoftefrakturer, særligt blandt kvinder over 80 år. Flere nationale studier dokumenterer at lokale faldforebyggende indsatser kan have god effekt, og i den internationale litteratur findes der god evidens for, hvad der virker. Alligevel har det forebyggende arbejde, ifølge Skadeforebyggende Forum, både lokalt og centralt fået for lidt opmærksomhed i Norge. Ældresikkerhedsrådet under Skadeforebyggende Forum igangsatte derfor i 2007 et treårigt projekt med 16 deltagende kommuner, med det formål at skabe større fokus på ældresikkerhed både lokalt i kommunerne og hos de centrale myndigheder. De 16 deltagende kommuner er alle certificerede WHO Safe Communities eller på norsk Trygge Kommuner - der politisk har forpligtet sig til at gennemføre skadeforebyggende arbejde bl.a. ved at etablere tværsektorielle arbejdsgrupper, hvor også frivillige organisationer er præsenteret. I rapporten Trygge Eldre præsenteres erfaringer og de foreløbige resultater fra projektet. Kommunerne har selv valgt hvilke indsatser og virkemidler de ville gøre brug af i projektperioden. Der er derfor anvendt en bred vifte af holdningsændrende, adfærdsændrende, strukturelle og kombinerede tiltag i kommunerne. De foreløbige resultater peger i en positiv retning. I 2008 er der registreret en nedgang i antallet af hoftebrud i projektkommunerne. Effekten skal dog bekræftes eller afkræftes, når tallene for antallet af hoftebrud for 2009 og 2010 foreligger. Generelt ligger projektkommunerne lavere end andre norske kommuner, hvad angår antallet af hoftefrakturer, da de fleste i forvejen var aktive med faldforebyggende indsatser. Dette synes i sig selv at være et tegn på, at det lokale ældresikkerhedsarbejde giver resultater. Info: Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Skadeforebyggende Forum: Skadeforebyggende Forum er en medlemsorganisation som samler aktører fra den private og offentlige sektor til et nationalt og tværsektoriel samarbejde og fælles indsats på skadeområdet. Nye tal fra ulykkesregisteret, fortsat fra forsiden Ældres ulykker Ældres kontakt til skadestuerne, som følge af ulykker, har været stigende i en årrække, men fra 2008 til 2009 er antallet af kontakter faldet med 2 % (for de 65+ årige). Blandt de ældres skader er hoftenære brud, oftest som følge af fald, langt de alvorligste. Det er derfor glædeligt, at der er registreret et fald på 14 % fra 2008 til 2009 i antallet af ældres hoftenære brud, hvilket svarer til niveauet i Faldet i antallet af hoftenære brud er mest udpræget for kvinder og for beboere i plejebolig. En dybere forståelse for denne udvikling kræver dog en nærmere analyse. Ulykker ved idræt og andre aktiviteter Der var i 2009 ca. 10 % flere skadestuebehandlede idrætsskader end i 2008 ( skader mod ). Blandt andet var der flere løbeskader: Efter at have ligget nogenlunde konstant i flere år, steg antallet af skadestuebehandlede løbeskader i 2008 og igen i 2009, hvorved antallet nu er næsten dobbelt så højt som i de tidligere år. Antallet er dog stadig forholdsvis lille, nemlig godt 300. Det reelle antal af løbeskader er sandsynligvis betydeligt højere, da skader, der behandles på skadestuen er akutte skader og ikke overbelastningsskader mv. Også antallet af skader ved fodbold steg i 2009 til det hidtil højeste niveau med ca skader. Stigningen var mest markant for piger/kvinder. Til gengæld var antallet af ulykker relateret til skøjter og skøjteløb i 2009 faldet til 200, hvilket er 30 % lavere end i 2008, og det laveste antal siden Også antallet af skader med rulleskøjter (186) var det laveste registreret i Ulykkesregisteret nogensinde, hvilket formentlig afspejler, at denne dille ikke er så udbredt, som den har været. Havetrampoliner har de sidste 10 år været involveret i et stadigt stigende antal skader, ofte af alvorlig karakter. Antallet af skader med havetrampoliner er også steget fra 2008 til 2009, fra 704 til 827 (17 %). Stigningen i antallet af skader var især udpræget blandt de mindste børn, 30 % for de 5-9 årige og 37 % for de 0-4 årige. Trafikulykker Mens antallet af tilskadekomne i bil, på knallert og som fodgængere faldt med henholdsvis 8 %, 23 % og 9 % siden 2008, steg antallet af tilskadekomne cyklister med 6 % til knap Dette kan skyldes en mere grøn transportprofil det seneste år med flere på cykel og færre på knallert og i bil. Andelen af hovedskader blandt cyklister faldt mellem 1999 og 2007 fra ca. 28 % til 23 %, men dette fald er desværre ikke fortsat i 2008 og Ulykker med hunde Der var fra 2008 til 2009 en stigning på ca. 11 % i antallet af skader, der involverede hunde. Stigningen skyldtes dog ikke primært en stigning i antallet af hundebid, men især flere fald relateret til hunde. Stigningen skete især i boligen og i den fri natur. Hundebid udgjorde godt halvdelen af skaderne med hunde. Antallet af hundebid har været svagt faldende de seneste 10 år, efter et betydeligt fald i 1990 erne. Især er stadig færre børn blevet bidt. I forbindelse med hundebid blev der kun sjældent oplyst hundens race. De hyppigst nævnte racer i 2009 var: Rottweiler (15), schæfer (10), kamphund / muskelhund /pittbull (9), politihund (7). Vold Der var i 2009 registreret ca henvendelser efter vold, svarende til ca. 4 % af de tilskadekomne på de fire skadestuer. Der var i 2009 omkring 10 % færre skadestuebesøg i forbindelse med vold i forhold til 2008, især var der færre for mænd, mens antallet for kvinder var næsten konstant. Faldet gjaldt især vold på gaden og i bylivet, mens vold i boligen og i skolen var uændret. Der var også tale om et fald mht. til snitskader, med glasflasker og kniv (tilsammen ca. 6 % af skaderne). I det hele taget var der forholdsvis få voldsskader med våben, omkring ca. 10 % af tilfældene i Info: Der er adgang til et udvalg af tabeller fra ulykkesregisterets database: (se under punktet statistik i venstremenuen). Sidst i maj vil data for 2009 blive tilgængelige. Udtræk fra Ulykkesregisteret for perioden kan købes på cd-rom. Et specialudviklet peg og klik-program, kaldet Ulydia medfølger og kan også betjenes af ikke-fagpersoner. Læs mere om Ulydia på : -under punket Ulydia. 9

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Polinder et al. Burden of injury in childhood and adolescence in 8 European countries. BMS Public Health Jan 29;10:45 Ulykker er en af de primære årsager til død og lidelse blandt børn og unge, men opmærksomheden på problemet og den politiske vilje til at investere i forebyggende tiltag er uacceptabelt lavt. Studiet har undersøgt variationen i the burden of injury blandt 0-24 årige børn og unge i otte europæiske lande vha. udskrivnings- og skadestuedata og dødsårsagsdata. Resultat: Ulykkesbyrden i de sikreste lande (Holland og Storbritannien) i vest Europa er fire gange mindre end i de forholdsvis mindre sikre lande (Letland og Slovenien) i øst. Årsagen til den store variation mellem landene skyldes markante forskelle i omfanget af for tidlig død. YLL (tabte leveår) varierede fra pr barn/ ung og funktionsbegrænsninger (disability), YLD (mistede år pga. funktionsbegrænsning) varierede fra 3-10 pr barn/ung. De største forskelle fandtes hos unge mænd i alderen år. Shibuya H, Cleal B, Kines P. Hazard scenarios of truck drivers occupational accidents on and around trucks during loading and unloading. Accid Anal Prev Jan;42(1):19-29: Nyere epidemiologiske studier har vist, at der er behov for indsatser, der kan forebygge arbejdsulykker blandt lastbilchauffører, som ikke er knyttet til kørslen. Studiets formål var at opstille risikoscenarier for lastbilchauffører, når de læsser af og på. Analyser blev udført af tekstbeskrivelser for 136 ulykker sket over en 3-årig periode på samme virksomhed, inkl. 63 tilfælde af fald fra stor højde. Analyserne viste, at den udløsende faktor for fald fra højde på eller omkring lastbilen skyldtes: (A) at træde ud over kanten (22,3%), dårligt fodfæste (27%) og tab af balance eller kontrol med vognen (15.9%), (B) de udløsende faktorer for ulykker på eller ved vognen skyldtes gliden/snublen (44.1%) og defekt eller fejlfunktion (14.7%). Fire målområder til at forbedre forebyggelsen af disse ulykker blev identificeret. 1. Forbedring af procedurerne for aflæsning, for at mindske antallet af fald fra læssebagsmæk (lift). 2. Forbedring af sko og rengøring for at reducere glide/snublen. 3. Forbedre vedligeholdelse af lastbilen, 4. Afstemning af syn på årsagerne til ulykker hos hhv. arbejdsgiver og lastbilchauffører, som det første skridt til en dialog for at forbedre sikkerheden i godstransportbranchen. Barone AP et al. Effects of socioeconomic position on 30-day mortality and wait for surgery after hip fracture. Int Qual Health Care Dec;21(6): I lande hvor den offentlige sygesikring dækker sundhedsomkostninger, burde patienternes socioøkonomiske position ikke have indflydelse på kvaliteten af de sundhedsydelser de modtager. Studiet undersøger hvorvidt socioøkonomisk position spiller en rolle for dødeligheden inden for 30 dage og ventetid for operation efter et hoftebrud. Alle patienter 65+ år, indlagt for hoftebrud på Hospital i Rom, i indgik i analysen. Den socioøkonomiske position for hvert enkelt individ blev fundet ved at bruge et byområde-specifikt index af socioøkonomiske variabler, baseret på individets bopæl ved seneste folketælling. Resultater: Lav socio-økonomisk niveau var signifikant associeret med højere risiko for død (justeret RR= 1,51) og lavere risiko for tidlig intervention (RR=0,32) Socioøkonomisk position havde også betydning i forhold til ventetid inden for 30 dage. Perez et al. Substance use among non-fatally injured patients attended at emergency departments in Spain. Drug Alcohol Depend Dec 1;105(3): Studiet beskriver prævalensen af alkohol-, medicin- og narkotika forbrug hos tilskadekomne, der søger behandling på skadestue efter en ulykke, og søger at beskrive faktorer for hændelsen, som er relateret til alkohol/narkotika indtag patienter fra 8 universitetshospitaler deltog i undersøgelsen. Alle patienterne var voksne og var blevet indlagt på et traumecenter. Socio-demografiske data og information om omstændighederne ved ulykken blev indsamlet via interviews. Der blev testet for forekomst af rusmidler ved analyse af væske fra mundhulen. For personer under 40 år blev der fundet spor af rusmidler hos 21,4% blandt mænd og 8,5% blandt kvinderne, primært fra cannabis og kokain, derudover havde 24,7% af mændene og 14,8 % af kvinderne indtaget alkohol. For 40+ årige var indtaget af rusmidler mindre; dog blev 16,3 % mænd og 11% kvinder testet positive for alkohol. Hos personer, som var kommet til skade om natten, var alkohol/narkotikaindtag særligt udtalt. Rutine testning på traumeafd. ville maksimere identifikationen af patienter, der kunne have nytte af at blive henvist til afvænningsbehandling eller brief interventions. Kiani A et al. Prevention of soccerrelated knee injuries in teenaged girls. Arch Intern med Jan;170(1):43-9.t Knæskader er skyld i, at mange kvindelige fodboldspillere må stoppe sportskarrieren. Forekomsten af skader formodes at ville stige, da fodboldsporten på verdensplan nyder en tiltagende popularitet. Studiet undersøgte effekten af lokal intervention i perioden feb.-okt blandt årige kvindelige foldboldspillere, fra 97 hold i to svenske regioner (N=1506). Et fysisk øvelsesprogram designet særskilt til kvindelige fodboldspillere blev kombineret med uddannelse af spillerne, forældre og trænere, for at øge opmærksomheden på risikoen for skader. Træningsprogrammet havde til formål at forbedre de motoriske færdigheder, kropskontrol og muskel aktivering. Det vigtigste udfaldsmål var nye akutte knæskader, som blev diagnostiseret af en læge. Resultat: Tre knæskader opstod i interventionsgruppen og 14 knæskader opstod i kontrolgruppen svarende til en incidens rate på og 0,20 pr spilletime. Det forebyggende program var associeret med en 77% reduktion i knæskader. Antallet af knæskader, der opstod uden kontakt var 90% lavere end i interventionsgruppen. Justering for potentielle confoundere styrkede blot estimaterne.

11 Odend a l l W e t a l. The impact of a h o m e visitation programm e on Social ulighed i personskader efter ulykker Norsk rapport sammenfatter den videnskabelige nordiske litteratur om socio-økonomiske forskelle i sygelighed og dødelighed som følge af ulykker. Skader og dødsfald pga. ulykker er et alvorligt folkesundhedsproblem. For nordmænd i alderen 1-44 år er ulykker den hyppigste dødsårsag, hvilket svarer til situationen i Danmark. Ulighed i sundhed i Norge er på mange områder velbelyst, men ikke hvad angår skader. Det norske Helse- og omsorgsdepartementet har bedt Folkehelseinstituttet om at udarbejde en opsummering af den tilgængelige videnskabelige viden på området. Resultatet præsenteres i rapporten socioøkonomiske forskjeller i ulykker. En oppsummering af nordisk litteratur. Opsummeringen kan ses som et led i arbejdet med at reducere sociale forskelle i sundhed i Norge (jf. Stortingsmelidingen: Nasjonal strategi for å utjevne social helseforskjeller i ), og som en opfølgning på den nationale strategi Ulykker i Norge en Nasjonal strategi for forebygging af ulykker som medfører personskade, som regeringen lagde frem sidste år (omtalt i nyhedsbrevet nr. 30). Rapporten omfatter bl.a. en begrebsafklaring mht. definitioner af social ulighed i sundhed, mål for socioøkonomisk position og for områdebaseret versus individuelle mål for socioøkonomisk status. Resultaterne af litteraturgennemgangen præsenteres for ulykker generelt mht. dødelighed og ikke-fatale ulykker samt for en række specifikke ulykkestyper: Trafikulykker, fald og hoftebrud, forgiftninger, brand og skoldningsskader, sportsskader, produktrelaterede skader og drukning. Rapporten viser, at der kun er udført begrænset forskning vedr. social ulighed i Norge, sammenlignet med specielt Sverige. En af årsagerne til dette er, at Norge indtil for nylig har manglet et skaderegister med personentydige data fra Patientregisteret, som vi har i Danmark og Sverige. Med det nyetablerede personentydige register i Norge er der åbnet for nye muligheder for overvågning og for forskning i sociale uligheder i forekomsten af skader og ulykker. Info: Rapporten findes på Folkehälsoinstituttets hjemmeside: Kort nyt SIF har fået ny direktør Professor Morten Grønbæk tiltrådte d. 1. april i år som direktør på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Han afløser Finn Kamper-Jørgensen, der har været direktør på instituttet siden Morten Grønbæk er kendt som en engageret forsker og formidler specielt i forbindelse med forebyggelse af de store folkesygdomme. Morten Grønbæk begyndte sin forskerkarriere på Institut for Sygdomsforebyggelse, og han fik i 2002 et professorat på SIF, som på det tidspunkt hørte under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Siden 2007 har han været forskningschef. Info: Gr%C3%B8nb%C3%A6k.aspx Undgå arbejdsulykker ny temaside på Arbejdstilsynets site Arbejdsulykker er udpeget som et af fire prioriterede områder i Arbejdstilsynets arbejde. Arbejdstilsynet har nu på sin hjemmeside oprettet en temaside om ulykker, der samler viden om, hvorfor ulykker sker og frem for alt, hvordan de kan undgås. Temasiden er opdelt i fire områder med overskrifterne: Når ulykken er sket. Forebyg ulykker. Fakta om ulykker. Og Ulykkesbarometeret. De to første overskrifter rummer vejledninger til virksomhederne om, hvordan de skal forholde sig, hvis der sker en ulykke og en oversigt over de15 mest almindelige ulykker og hvordan de kan undgås. De to sidste overskrifter giver adgang til data og dokumentation vedr. anmeldte arbejdsskader og arbejdsulykker i form af statistikker, forskningsresultater og beslutninger vedrørende arbejdsulykker. Under punktet Ulykkesbarometeret bliver antallet af anmeldte arbejdsskader løbende opdateret og sammenlignes med niveauet fra sidste år (2009) også antallet af dødsulykker og antallet af anmeldte knoglebrud og amputationer opgøres løbende på siden. Info: Motorcyklister under lup DTU/Transports nyhedsbrev fra april sætter med fire artikler fokus på motorcyklister og trafiksikkerhed. Artikel 1 præsenterer resultaterne af Havarikommissionens dybdeanalyser af 41 ulykker med motorcyklister. Artikel to omhandler fokusgruppeinterview med motorcyklister, udført at Rådet for Sikker Trafik. Artikel tre omhandler en undersøgelse af, hvad der karakteriserer motorcykelejere. Den fjerde artikel præsenterer resultater fra en skotsk undersøgelse af, hvorvidt hastighed på motorcykel hænger sammen med bl.a. motorcyklistens følelse af identitet og tilhørsforhold til andre motorcyklister. Info: DTU/Transport har fået professor i trafiksikkerhed Liisa Hakamies-Blomquist er pr. 1. januar i år ansat som professor i Trafiksikkerhed ved DTU/transport. Liisa kommer med en forsker-karriere og flere ledende stillinger i de nordiske lande i sin faglige bagage. De sidste fire år har hun været direktør for NordForsk i Oslo, og før det, var hun Videnskabelig direktør på VTI, Statens väg-och transportforskningsinstitut i Sverige. Liisa har ønsket at få mere tid til forskningen og har derfor valgt stillingen som professor. Liisa er uddannet psykolog og har i sin forskning fokuseret på ældre og deres risiko i trafikken. 11

12 Kalenderen Konferencer International Conference on Safety and Mobility of Vulnerable Road Users: Pedestrians, Motorcyclists, and Bicyclists Jerusalem, Israel 30. maj - 2. juni th European Alcohol Policy Conference: From Capacity to Action Bruxelles, Belgien, juni Trafikdage - Aalborg Universitet Aalborg, august Workingonsafety On the way to vision zero Røros, Norge september th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion London, september th International Conference on Falls and Postural Stability Oxford, England, 20. september forthcoming.htm Folkesundhedsdage 2010 Den danske velfærdsmodel under forandring. Hvad betyder det for folkesundheden? Hotel Nyborg Strand, september rd joint European Public Health Conference (EUPHA) Amsterdam, november Pre-conference 10. nov: Risks and risk-taking in public health, new knowledge and challenges Organised by EUPHA sections on Injury prevention and safety promotion, Child and adolescent public health, and Ethics in Public Health IOC World Conference on Prevention of Injury & Illness in Sport, Monaco, april World Conference on Drowning Prevention Danang, Vietnam, maj th International Safe Communities Conference Celebrating two decades of International Safe Community Development - going back to where it all started Falun, Dalarna, Sverige, september Kurser 7 th International course on safety research. 2x5 days (Niva course) Juni 2010, Hotel Fredriksdal, Lyngby, Denmark marts 2011, Hotel Urku, Kangasala, Finland Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: Ønsker du at modtage en elek tronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf.: Telefax: Redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Graphic 11. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 16. aug Næste nr. udkommer i sep Oplag: 800 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Fakta om druknedødsfald i Danmark

Fakta om druknedødsfald i Danmark Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Ballerup Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso Statens Institut for Folkesundhed Oktober 26 Konklusionerne i denne rapport bygger på vedlagte analyser

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Nordens Velfærdscenter

Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer

Læs mere

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller

Ulykkesprofil. Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Ulykkesprofil Udarbejdet af Astrid Gisèle Veloso Bjarne Laursen Hanne Møller Statens Institut for Folkesundhed Marts 27 Ulykkesprofil for Viborg Kommune Astrid Gisèle Veloso, Bjarne Laursen og Hanne Møller.

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Fakta om intern færdsel

Fakta om intern færdsel Fakta om intern færdsel Før arbejdet med regulering af den interne færdsel startes op, er det altid en god ide at have styr på sin viden på området. Formålet med afsnittet er at sikre den rette baggrundsviden,

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Overlæge Jens Lauritsen og reservelæge Christina Høegh Reisenhus. Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk.

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2012

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 April 2013 Arbejdsmiljøredegørelse 2012 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Sygefravær... 3 Arbejdsulykker... 3 APV problemstillinger i IPL... 3

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere