Christian Christiansen. Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Christiansen. Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien"

Transkript

1 Christian Christiansen Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien Genrebegrebet indtager en central placering i den litteraturvidenskabelige terminologi, men alligevel hersker der en udbredt uenighed omkring forståelsen af begrebet. Vi formår alle at anvende genrerne i vores daglige arbejde med litteraturen, men lige så snart blikket vendes mod genrerne som et litteraturvidenskabeligt koncept opstår der en omsiggribende forvirring og uenighed. Begrebets udbredelse har imidlertid ikke taget skade af dets problematiske status, og det er ikke længere forbeholdt litteraturen, idet det anvendes flittigt inden for en lang række af kulturlivets sfærer. Genrebegrebet er således gradvist blevet en integreret del af dagligdagssproget. Problemet omkring genrerne minder i den forstand om det definitionsproblem, der omkranser litteraturvidenskabens konstituerende begreb: litteraturbegrebet. I praksis forudsætter vi som oftest tilstedeværelsen af en fast og alment accepteret definition af litteraturbegrebet, og normalt skelner vi med sikker hånd mellem litterære og ikke-litterære værker. Men når opmærksomheden rettes mod selve litteraturkategorien, er det åbenlyst, at der netop ikke eksisterer en tilfredsstillende og alment accepteret definition af begrebet. Situationen med genrebegrebet er af en tilsvarende karakter. I det følgende er formålet at tegne et konsistent billede af Pavel N. Medvedevs og Michail M. Bachtins genreopfattelse. Udgangspunkt vil være Medvedevs bog The Formal Method in Literary Scholarship (1928) og et bredere udsnit af tekster fra Bachtins hånd. * Konceptet om genrerne kan føres tilbage til Aristoteles, og det har således været med til at forme litteraturvidenskabens udvikling i mere end to årtusinder, men i løbet af de sidste par hundrede år er der i stigende omfang blevet sat spørgsmålstegn ved begrebets gyldighed og brugbarhed, og i dag er det et af fagets mest problematiske og udskældte begreber. Inden for litteraturvidenskaben er genrebegrebet hovedsageligt kommet i miskredit på grund af den essentialistiske forbindelse, det sætter mellem kunstnerisk form og verdenssyn. Begrebet implicerer en determinisme, der i vid udstrækning frakender såvel forfatteren enhver form for selvstændighed som det litterære værks status som enestående. Den nutidige skepsis overfor genrebegrebet har sin oprindelse i den Romantiske bevægelse, hvor den aristoteleske doktrin om genrerne - der havde været selve udgangspunktet for renæssancens og neoklassicismens poetik - for første gang blev underkastet en omfattende kritik. I den neoklassicistiske kritik var det ikke alene en grundantagelse, at genrerne var distinkte, men også at de burde holdes adskilt. Genrernes eksistens blev således set som selvindlysende, og genrebegrebet blev følgelig ikke opfattet som problematisk. I det 20. århundredes begyndelse blev angrebet mod genrerne anført af den italienske filosof, Benedetto Croce, som påpegede, at selve genrekonceptet implicerede en grov udjævning af forskellene mellem de individuelle værker, der netop ikke burde ses som andet end selvstændige værker med autonome visioner (1). For Croce havde konceptet kun en berettigelse som et praktisk klassifikationssystem, og han brugte bibliotekets klassifikationssystem som billede på, hvordan genrebegrebet i praksis kan anvendes på en meningsfuld måde. Croce var altså både antideterministisk og antiessentialistisk. Det var ikke tilfældigt, at der i stigende omfang blev sat spørgsmålstegn ved genrebegrebet i denne periode. Som René Wellek og Austin Warren har påpeget kom genrebegrebet fra 1800-tallet og frem til at lide under det samme problem som periodekategorien (2): Den kraftigt stigende litteraturproduktion og den tilhørende tendens til, at den litterære mode skiftede hurtigere, bevirkede, at litteraturen blev et langt større og mere uoverskueligt felt. Derfor var det i sagens natur ganske naturligt, at der bredte sig en omfangsgribende skepsis over for de gængse kategoriseringsværktøjer. I det 20. århundredes anden halvdel har en stor del af litteraturvidenskabens toneangivende bannerførere abonneret på forestillingen om, at genrer ikke er naturlige kategorier, men historiske konstruktioner. Det er netop dette synspunkt som Gérard Genette gør sig til talsmand for, når han i Architext. An Introduction (1992) skriver, at "all species and all subgenres, genres, or supergenres are empirical classes, established by observation of the historical facts or, if need be, by extrapolation from those facts - that is, by a deductive activity superimposed on an initial activity that is always inductive and analytical, [...]" (3). Det generiske system konstrueres altså på baggrund af overordnede formodninger, og kan i denne forstand karakteriseres som en efterrationalisering, der er uden direkte forbindelse til de enkelte værker og deres tilblivelse. I den første del af det 20. århundrede spillede genrebegrebet imidlertid en central rolle som et anerkendt

2 redskab til forståelsen af litteratur- og kulturhistorien. George Lukács og Michail Bachtin står i dag som de vel nok bedst kendte eksponenter for denne tradition. Både Lukács og Bachtin forsøgte med deres teoretiske arbejde at åbne diskursen om litteraturen op mod de sociale aspekter i en bredere kulturel kontekst. Specielt Bachtin er i denne sammenhæng stadig interessant; dels fordi hans genreteori ikke står forslagsløs overfor det frontal angreb på genrekonceptet, der har sat sit afgørende præg på litteraturvidenskabens udvikling fra Croce og frem, og dels fordi Bachtins genreopfattelse har et stort og delvist uopdyrket forklaringspotentiale. Bachtin udviklede sin teori i en klassisk tradition, hvor konceptet om genrerne er baseret på antagelsen om, at enhver genre har sin egen særlige natur. Traditionen kan føres tilbage til Aristoteles, og den blev videreført af klassicisterne og senere Goethe, der kaldte Aristoteles' opdeling af genrerne i tre grundformer - epik, drama og lyrik - for "Naturformen der Dichtung" (4). Bachtins omsiggribende berømmelse hviler i vid udstrækning på hans genre- og romanteorier fra 1930'erne og frem. Derfor forekommer det måske overraskende, at kimen til Bakhtins genreopfattelse allerede er at finde i P.N. Medvedevs The Formal Method in Literary Scholarship fra Medvedev tilhørte den såkaldte Bakhtinkreds; en diskussionsklub, der ud over Bachtin og Medvedev bl.a. havde N.A. Voloshinov som medlem. Flere kritikere har forsøgt at tilskrive Bakhtin æren for The Formal Method in Literary Scholarship, men da der på nuværende tidspunkt alene eksisterer tvivlsomme indicer for påstanden, har den nyeste forskning konkluderet, at der sandsynligvis er tale om en sejlivet myte (5). Et af formålene med Medvedevs bog var at påvise, at enhver adækvat tilgang til litteraturen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i genrerne. Teorien udformes i et kraftigt polemisk opgør med de russiske formalister (Viktor Sjklovskij, Boris Eichenbaum, Boris Tomasevskij, Roman Jacobson m.fl.) og deres lingvistisk orienterede tilgang til litteraturen. Medvedev opstiller langt hen af vejen et karikeret billede af formalisterne, idet han alene baserer sin kritik på den tidlige formalismes opfattelse af genrebegrebet. En del af Medvedevs kritik var faktisk allerede foregrebet af formalisterne selv. Medvedevs taktik ses måske bedst som et retorisk greb, der placerer Medvedevs egne teoretiske synspunkter i det, der kunne kaldes kontrasternes klarlys. Det er en taktik som vi også finder i Bachtins forfatterskab: F.eks. fungerer Bachtins dogmatiske modstilling af romanen med poesien på nogenlunde samme måde (6). For formalisterne var litteraturteoriens primære genstand ifølge Medvedev sprogets enkelte dele, hvilket havde den konsekvens, at overordnede kategorier som f.eks. genrer udelukkende spillede en sekundær rolle i studiet af litteraturen: "The formalists usually define genre as a certain constant, specific grouping of devices with a defined dominant. Since the basic devices had already been defined, genre was mechanically seen as being composed of devices. Therefore, the formalists did not understand the real meaning of genre." (7) Formalisterne definerede genrerne ud fra forekomsten af bestemte virkemidler. De gik altså ud fra de enkelte dele for først derefter at tage helheden - altså værket - i betragtning. Medvedev argumenterede for, at litterære værker ikke kan opsplittes i lingvistiske elementer, hvilket hænger sammen med, at det kun er ytringer, der har en betydning. Ved en ytring forstås en sproglig helhed, der er afgrænset i kraft af et skift af talende subjekt. Alle ytringer fra et svar i en almindelig dialog til f.eks. en roman har dermed en absolut begyndelse og slutning. Litterære værker er ytringer, mens lingvistiske elementer som f.eks. sætninger og ord er enheder af en helt anden orden. De lingvistiske elementer har kun en potentiel betydning. Vi kan kun forestille os delene som havende betydning, hvis vi forestiller os, at de er selvstændige og afsluttede ytringer. Det litterære værks betydning kan derfor heller ikke, som formalisterne hævdede det, være identisk med kombinationen af de lingvistiske elementers betydning: "It is the whole utterance and its forms, which cannot be reduced to any linguistic forms, which control the theme. The theme of the work is the theme of the whole utterance as a definite sociohistorical act. Consequently, it is inseparable from the whole situation of the utterance to the same extent that it is inseparable from linguistic elements." (8) Medvedev plæderede for en omvendt tilgang til litteraturen, hvor udgangspunktet skulle være helheden og ikke de enkelte dele. For Medvedev var teoriens privilegerede genstand værket som en social kendsgerning, der er orienteret mod et publikum, og det betød, at værkernes typiske form, genren, måtte udgøre selve udgangspunktet for litteraturforskningen: "Poetics should really begin with genre, not end with it. For genre is the typical form of the whole work, the whole utterance." (9) I Medvedevs optik er et værk en bestemt konceptualisering af verden. En genre er derimod en overordnet måde at anskue verden på, der kan danne grundlaget for talløse værker og dermed specifikke konceptualiseringer af verden. Metaforisk forsøger Medvedev at indfange genrernes natur ved hjælp af

3 udtrykket genrens øje, hvorved det også understreges, at genrerne er noget, vi ser verden gennem. Medvedev uddyber sin karakteristik af genrerne med følgende analogi: "If we approach genre from the point of view of its intrinsic thematic relationship to reality and the generation of reality, we may say that every genre has its methods and means of seeing and conceptualizing reality, which are accessible to it alone. Just as a graph is able to deal with aspects of spatial form inaccessible to artistic painting, and vice versa, the lyric, to choose one example, has access to aspects of reality and life which are either inaccessible or accessible in a lesser degree to the novella or drama." (10) Citatet peger på, at Medvedev betragtede genrer som kombinationer af bestemte indsigter og blindheder (11). Genrerne har deres særlige styrker og svagheder. Den enkelte genre er udformet på en sådan måde, at den netop er specielt velegnet til at konceptualisere nogle bestemte aspekter ved virkeligheden, men det betyder samtidig, at genren udgør et mindre hensigtsmæssigt udgangspunkt for konceptualiseringen af andre aspekter ved virkeligheden: "Each genre is only able to control certain definite aspects of reality. Each genre possesses definite principles of selection [...] and a definite scope and depth of penetration." (12) Derfor kan man heller ikke som Viktor Sjklovskij betragte forskellen mellem romanen og novellen som ene og alene et spørgsmål om antallet af ord (13). Forskellen mellem romanen og novellen er simpelthen af en mere fundamental karakter, da de to genrer er formet af forskellige perspektiver på verden, og dermed har adgang til forskellige aspekter ved virkeligheden. Hos Medvedev og Bachtin er genrer ikke noget unikt for litteraturen, og de regerer således også vores daglige tænkning og tale. Genrerne er selve forhåndsbetingelsen for enhver ytring, og det gælder for såvel de almindelige dagligdagsytringer som for komplicerede litterære værker. Bachtin understreger i sit essay "The Problem of Speech Genres", at talegenrerne ikke skabes af det enkelte individ, men allerede fra staten står til rådighed for individet (14). Derfor er et generisk system heller ikke udtryk for en deduktiv konstruktion, som Genette argumenterede for. Genrerne er naturlige kategorier, der eksisterer uafhængigt af litteratur- og sprogforskerens syntetiserende arbejde. Med udgangspunkt i Medvedevs og Bachtins genreopfattelse fremstår formalisternes antagelse om, at taleren eller forfatteren først forstår virkeligheden og derefter vælger formen og genren til at udtrykke sin forståelse i, som værende håbløst naiv. Vi tænker og taler i ytringer, og de formes i sidste instans ikke af syntaktiske eller grammatiske principper, men af genremæssige principper. Forståelsen er således i sig selv formet af genrerne. Vi ser, oplever og forstår vores omgivelser gennem genrerne. "[S]eeing and representation merge" som Medvedev skriver (15). Bachtin skelner mellem den hverdagslige kommunikation, der kaldes formidlingsformerne, og den kunstneriske eller videnskabelige kommunikation, der benævnes repræsentationsformerne. En kongstanke i Bachtins tænkning er, at genrerne udgør en enhed af form og indhold, stil og mening. Men der er en afgørende forskel på enheden i henholdsvis formidlingsformerne og repræsentationsformerne, idet sidstnævnte er en refrakteret repræsentation af formidlingsformerne. Bachtin kalder også formidlingsformerne for primære og praktiske talegenrer, mens repræsentationsformerne kaldes sekundære og ideologiske talegenrer, og herved understreges det, at repræsentationsformerne er konstrueret på baggrund af formidlingsformerne (16). De sekundære talegenrer er i højere grad ideologiske og de har en mindre fast struktur end de primære talegenrer. Distinktionen er væsentlig, fordi den gør det muligt at anskue repræsentationsformerne fra et andet niveau end formidlingsformerne. Forskellen mellem litteraturen og f.eks. dagligdagens mere simple kommunikation nivelleres således ikke. I Bachtins romanessays fra 1930'erne udvikles Medvedevs grundtanke om, at genrerne er forbundet med bestemte verdenssyn (17). Det flyder som en understrøm gennem disse tekster fra Bachtins hånd, at han i virkeligheden betragter de litterære genrer som specielle former for tænkning. De litterære genrer gengiver imidlertid ikke deres særlige verdenssyn ved at opstille en række læresætninger, men ved udviklingen af konkrete eksempler. Litteraturen lader således læseren opleve og se verden gennem verdensopfattelsens særlige perspektiv. De litterære genrer er således heller ikke blot udtryk for principper, der allerede er formulerede andetsteds. Den væsentlige litterære genre tilbyder nemlig en indsigt, der undslipper den filosofiske tankes stringente form. Historikere har ifølge Bachtin ofte overset centrale opdagelser i tænkningens historie, fordi de netop ikke har anerkendt de litterære genrer som former for tænkning. I sit essay om Bildungsromanen, " Bildungsromanen og dens betydning i realismens historie", behandler Bakhtin netop denne problematik. Da Bachtin skrev sit essay var der blandt historikere en udbredt forestilling om, at der ikke eksisterede en ægte historisk sans i det 18. århundrede. Men ifølge Bachtin skyldes det, at historikerne netop havde ekskluderet det materiale, der kunne problematisere denne forestilling. Bachtin fremhæver, at det 18. århundrede var vidne til fremkomsten af en række nye måder at konceptualisere tid og historie på, men

4 eftersom de ny tanker opstod i litteraturen, blev de overset af historikerne (18). Den kobling mellem kunstnerisk form og verdenssyn, der gennemsyrer Bachtins og Medvedevs tankegang, vidner om en essentialistisk tilgang til litteraturstudiet (19). Men via sammensmeltningen af forståelse og repræsentation åbner teorien for en historisk dimension. Fremkomsten af nye genrer skyldes historiske forandringer i menneskets sociale liv. Disse forandringer skaber det erfaringsmæssige grundlag for nye verdenssyn og dermed nye genrer. Nye litterære former opstår ikke fordi de gamle slides op, som formalisterne hævdede, men fordi mennesket skaber nye måder at forstå sin foranderlige tilværelse på. Formalisternes litteratursyn indeholdt således ingen direkte forbindelse mellem socialhistorien og litteraturhistorien, hvorved litteraturen fik karakter af at være et ahistorisk fænomen. For Bachtin og Medvedev bliver genrerne derimod selve det led, der forbinder litteraturhistorien med samfundshistorien. Hos Bachtin og Medvedev er der en udtalt tendens til at fokusere på de litteraturhistoriske forandringer, der strækker sig over lange tidsrum. Tilsyneladende er de begge af den overbevisning, at de afgørende forandringer som oftest udvikler sig ganske langsomt. Den ægte litteraturhistorie beskæftiger sig ikke med mere eller mindre perifere litterære skolers eller retningers liv og død. Litteraturhistorien handler om fremkomsten og udviklingen af nye genrer og de historiske forandringer, der danner grundlaget for denne udvikling. Tendensen til at fokusere på den langvarige udviklingshistorie er specielt tydelig i Bachtins reviderede Dostojevskij-bog, The Problem of Dostoevsky's Poetics, fra Bogen indeholder et langt genrehistorisk kapitel, hvor Bachtin indskriver Dostojevskij i den mennipæiske satires genremæssige historie. Dostojevskij bliver således en del af en genrehistorie, der strækker sig helt tilbage til antikken. Det er i denne sammenhæng, at Bachtin indfører ideen om genrehukommelse, og det gør han netop for at forklare det tætte slægtskab, der kan eksistere mellem tekster adskilt af lange tidsrum. Bachtin skriver, at "[a] genre is always the same and yet not the same, always old and new simultaneously. Genre is reborn and renewed at every stage in the development of literature and in every individual word of a given genre. [...] A genre lives in the present, but always remembers its past, its beginning." (20) En genre er jo netop et perspektiv på verden, og genren har sin egen særlige logik eller sit egenartede væsen, og det er dette forhold, der bevirker, at genrer udtrykker de mest stabile tendenser i litteraturens udvikling. En genres logik eller væsen er det, der betinger tekstens stil, tema og komposition, men disse forhold er samtidigt refleksioner og refraktioner af den samtidige kontekst. Det er derfor, at en genre på en og samme tid kan være det samme og ikke det samme, ny og gammel. Genren kan egentlig siges at have en dobbelt historisk forankring. Genrerne opstår som følge af forandringer i menneskets sociale verden, men genrerne fornyes til bestandighed, da de enkelte værker tilhørende genren, er forbundet med den samtidige historiske kontekst. Bachtin er blevet kritiseret for at forklare litteraturens udviklingshistorie ud fra to modsatrettede forklaringsmodeller. Galin Tihanov har f.eks. i The Master and the Slave; Lukács, Bakhtin, and the Ideas of their Time (2000) påpeget, at Bakthins forfatterskab er gennemsyret af en splittelse mellem et historisk og et essentialistisk syn på genrer (21). Bachtin forstår romanen som en historisk genre, men samtidig tilskriver han romanen en permanent og ahistorisk mening: Romanen inkarnerer det dialogiske aspekt ved det menneskelige tænkning, og det er netop et aspekt, der har rod i selve den menneskelige natur. Bachtin konstruerer et idealiseret billede af romanen, hvor den bliver den mest dialogiske og i en vis forstand også den mest demokratiske genre. Tihanov har her fat i væsentligt kritikpunkt, og der er meget, der tyder på, at Bachtins syn på romanen er præget af en sådan splittelse. Men kritikken er kun i ringe udstrækning berettiget, når det kommer til Bachtins og Medvedevs grundlæggende opfattelse af genrebegrebet. Deres genrekoncept inkluderer godt nok både et essentialistisk og et historisk element, men de er gensidigt forbundet, og indgår som sådan i et dynamisk forhold. * Medvedevs og Bachtins genreteori har den store force, at den formår at forklare genrer som naturlige kategorier, der er intimt forbundet med socialhistorien. En genre udgør et bestemt perspektiv på verden, og kan som sådan forstås som en tænkningsform. I denne optik er litteraturen væsentlig, fordi den fungerer som et redskab til forståelse af forskellige aspekter ved den menneskelige tilværelse og den sociale verden som mennesket bebor. Da litteraturen samtidig er en egenartet tænkningsform leverer den en indsigt, der alene lader sig komme til udtryk i litteraturen. I den forstand bliver Bachtins og Medvedevs genreteori et forsvarsskrift for litteraturens væsentlighed. Det er selvfølgelig klart, at denne genreteori i sidste instans også må vurderes på baggrund af dens forklaringskraft i forhold til forståelsen af såvel enkeltstående værker som de eksisterende litterære genrer. Problemet er endvidere, at det kan være svært at applicere den relativt abstrakte genreforståelse. Spørgsmålet er altså, hvordan vi kommer fra Medvedevs og Bachtins genreteori til dels

5 konkrete definitioner af og nuancerede forståelser for forskellige genrer og dels indsigtsfulde læsninger af enkeltværker. Her er Medvedevs bog imidlertid ikke til den store hjælp, da den alene er et teoretisk studie, men Bachtins arbejde med romangenren kan derimod - på trods af den tidligere nævnte splittelse mellem det essentialistisk og historiske - tjene som en inspirationskilde. Noter. 1) Se Bruhn og Lundquist 2001: "Introduction: A novelness of Bakhtin?", in: Bruhn og Lundquist (eds.): A Novelness of Bakhtin. Perspectives and Possibilities. Museum Tusculanum, Press, p. 26 (Herefter Bruhn og Lundquist). 2) Se Wellek & Warren: Theory of Literature. Penguin Books, 1970 (1949). p ) Gérard Genette: The Architext. An Introduction. University of California Press, p. 66 4) Jf. Bruhn og Lundquist, p. 26 5) Jf. Ken Hirschkop: Mikhail Bakhtin. An Aesthetic for Democracy. Oxford: Oxford University Press, pp ) Det bør her pointers, at der hos Bachtin er en tendens til, at enhver sådan binær opposition dekonstrueres. Bachtins modsætning omhandler således reelt ikke de værker, vi normalt rubricerer som hhv. poesi og romaner; tværtimod er modsætningen af en helt anden orden, idet modsætningen består af dels det romanagtige og dels det lyrikagtige. For en mere udførlig diskussion af denne problemstilling se Caryl Emerson & Cary Saul Morson: Mikhail Bakhtin. Creation of a Prosaics. Stanford: Stanford University Press, 1990 pp (Herefter Emerson og Morson). 7) P.N. Medvedev/ M.M. Bakhtin: The Fromal Method in Literary Schorlarship. Baltimore: The John Hopkins University Press, 1978 (1928). p. 129 (Herefter Medvedev). 8) Medvedev, p ) Op. cit., p Se endvidere Emerson & Morson, p ) Op. cit., p ) Se Emerson og Morson, p ) Medvedev, p ) Sjklovskij fremførte argumentet i sin berømte diskussion om Don Quixotes oprindelse. Se Viktor Skhlosky: "The Making of Don Quixote", in: Viktor Skhlosky: Theory of Prose. Emwood Perk: Dalkey Archive Press, ) M.M. Bakhtin: "The Problem of Speech Genres", in: Caryl Emerson & Michael Holquist (eds.): Speech Genres and Other Late Essays. Austin: University of Texas Press, 1986 pp (Herefter Bachtin 1986). 15) Medvedev, p ) Bachtin1986, pp ) Bachtins romanessays er: "Ordet i romanen", "Fra romanordets forhistorie" og "Epos og roman". De er alle at finde i: M.M. Bakhtin: The Dialogic imagination. Austin: University of Texas Press, 2002 (1981). Førstnævnte essay findes imidlertid også i en glimrende dansk oversættelse: M.M. Bachtin: Ordet i romanen. Gylling: Gyldendal, ) M.M. Bachtin: "The Bildungsroman and Its Significance in the History of Realism" in: Caryl Emerson & Michael Holquist (eds.): Speech Genres and Other Late Essays. Austin: University of Texas Press, Se endvidere Emerson & Morson, pp ) Bachtins og Medvedevs genreopfattelse er essentialistisk i den forstand, at der ud over de direkte observerbare egenskaber ved genrerne (genrernes form) eksisterer en bagvedliggende størrelse (genrernes verdensanskuelse), der er kausalt bestemmende i forhold til de iagttagelige egenskaber.

6 20) M.M. Bakhtin: The Problem of Dostoevsky's Poetics. Minneapolis: University of Minnesota Press, p ) Se Galin Tihanov: The Master and the Slave; Lukács, Bakhtin, and the Ideas of their Time. Oxford: Glarendon Press, 2000, pp

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

En introduktion til Mikail Bakhtin

En introduktion til Mikail Bakhtin En introduktion til Mikail Bakhtin - I dialog med andres forståelser Jan Ohrt Nissen Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Antal sider:

Læs mere

Jan Lundquist Etik og sprog - mod en problematisering af 'den dialogiske etik'

Jan Lundquist Etik og sprog - mod en problematisering af 'den dialogiske etik' Jan Lundquist Etik og sprog - mod en problematisering af 'den dialogiske etik' 1. De af jer som har læst det materiale, Bachtinselskabet har publiceret om dette seminar, vil vide eller måske blot vagt

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt. Mogens Jacobsen /

Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt. Mogens Jacobsen / 1 BSPR Lektion 5 / Gabriela Goldschmidt Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Hvad er en skitse? (Ordnet.dk) 2 Tegning el.lign. der angiver hvordan noget skal udføres, samles el.lign.; tegning, plan el.lign. som

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Anslag: 9.426 1/5 Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Denne opgave vil centrere sig om følgende spørgsmål: Hvorfor er gender en vigtig kategori inden for humanvidenskaberne? Dette vil

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Line Marie

Læs mere

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011 Pythagoras Sætning Frank Nasser 20. april 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere