Christian Christiansen. Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Christiansen. Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien"

Transkript

1 Christian Christiansen Genreproblemet: Bachtin, Medvedev og genreteorien Genrebegrebet indtager en central placering i den litteraturvidenskabelige terminologi, men alligevel hersker der en udbredt uenighed omkring forståelsen af begrebet. Vi formår alle at anvende genrerne i vores daglige arbejde med litteraturen, men lige så snart blikket vendes mod genrerne som et litteraturvidenskabeligt koncept opstår der en omsiggribende forvirring og uenighed. Begrebets udbredelse har imidlertid ikke taget skade af dets problematiske status, og det er ikke længere forbeholdt litteraturen, idet det anvendes flittigt inden for en lang række af kulturlivets sfærer. Genrebegrebet er således gradvist blevet en integreret del af dagligdagssproget. Problemet omkring genrerne minder i den forstand om det definitionsproblem, der omkranser litteraturvidenskabens konstituerende begreb: litteraturbegrebet. I praksis forudsætter vi som oftest tilstedeværelsen af en fast og alment accepteret definition af litteraturbegrebet, og normalt skelner vi med sikker hånd mellem litterære og ikke-litterære værker. Men når opmærksomheden rettes mod selve litteraturkategorien, er det åbenlyst, at der netop ikke eksisterer en tilfredsstillende og alment accepteret definition af begrebet. Situationen med genrebegrebet er af en tilsvarende karakter. I det følgende er formålet at tegne et konsistent billede af Pavel N. Medvedevs og Michail M. Bachtins genreopfattelse. Udgangspunkt vil være Medvedevs bog The Formal Method in Literary Scholarship (1928) og et bredere udsnit af tekster fra Bachtins hånd. * Konceptet om genrerne kan føres tilbage til Aristoteles, og det har således været med til at forme litteraturvidenskabens udvikling i mere end to årtusinder, men i løbet af de sidste par hundrede år er der i stigende omfang blevet sat spørgsmålstegn ved begrebets gyldighed og brugbarhed, og i dag er det et af fagets mest problematiske og udskældte begreber. Inden for litteraturvidenskaben er genrebegrebet hovedsageligt kommet i miskredit på grund af den essentialistiske forbindelse, det sætter mellem kunstnerisk form og verdenssyn. Begrebet implicerer en determinisme, der i vid udstrækning frakender såvel forfatteren enhver form for selvstændighed som det litterære værks status som enestående. Den nutidige skepsis overfor genrebegrebet har sin oprindelse i den Romantiske bevægelse, hvor den aristoteleske doktrin om genrerne - der havde været selve udgangspunktet for renæssancens og neoklassicismens poetik - for første gang blev underkastet en omfattende kritik. I den neoklassicistiske kritik var det ikke alene en grundantagelse, at genrerne var distinkte, men også at de burde holdes adskilt. Genrernes eksistens blev således set som selvindlysende, og genrebegrebet blev følgelig ikke opfattet som problematisk. I det 20. århundredes begyndelse blev angrebet mod genrerne anført af den italienske filosof, Benedetto Croce, som påpegede, at selve genrekonceptet implicerede en grov udjævning af forskellene mellem de individuelle værker, der netop ikke burde ses som andet end selvstændige værker med autonome visioner (1). For Croce havde konceptet kun en berettigelse som et praktisk klassifikationssystem, og han brugte bibliotekets klassifikationssystem som billede på, hvordan genrebegrebet i praksis kan anvendes på en meningsfuld måde. Croce var altså både antideterministisk og antiessentialistisk. Det var ikke tilfældigt, at der i stigende omfang blev sat spørgsmålstegn ved genrebegrebet i denne periode. Som René Wellek og Austin Warren har påpeget kom genrebegrebet fra 1800-tallet og frem til at lide under det samme problem som periodekategorien (2): Den kraftigt stigende litteraturproduktion og den tilhørende tendens til, at den litterære mode skiftede hurtigere, bevirkede, at litteraturen blev et langt større og mere uoverskueligt felt. Derfor var det i sagens natur ganske naturligt, at der bredte sig en omfangsgribende skepsis over for de gængse kategoriseringsværktøjer. I det 20. århundredes anden halvdel har en stor del af litteraturvidenskabens toneangivende bannerførere abonneret på forestillingen om, at genrer ikke er naturlige kategorier, men historiske konstruktioner. Det er netop dette synspunkt som Gérard Genette gør sig til talsmand for, når han i Architext. An Introduction (1992) skriver, at "all species and all subgenres, genres, or supergenres are empirical classes, established by observation of the historical facts or, if need be, by extrapolation from those facts - that is, by a deductive activity superimposed on an initial activity that is always inductive and analytical, [...]" (3). Det generiske system konstrueres altså på baggrund af overordnede formodninger, og kan i denne forstand karakteriseres som en efterrationalisering, der er uden direkte forbindelse til de enkelte værker og deres tilblivelse. I den første del af det 20. århundrede spillede genrebegrebet imidlertid en central rolle som et anerkendt

2 redskab til forståelsen af litteratur- og kulturhistorien. George Lukács og Michail Bachtin står i dag som de vel nok bedst kendte eksponenter for denne tradition. Både Lukács og Bachtin forsøgte med deres teoretiske arbejde at åbne diskursen om litteraturen op mod de sociale aspekter i en bredere kulturel kontekst. Specielt Bachtin er i denne sammenhæng stadig interessant; dels fordi hans genreteori ikke står forslagsløs overfor det frontal angreb på genrekonceptet, der har sat sit afgørende præg på litteraturvidenskabens udvikling fra Croce og frem, og dels fordi Bachtins genreopfattelse har et stort og delvist uopdyrket forklaringspotentiale. Bachtin udviklede sin teori i en klassisk tradition, hvor konceptet om genrerne er baseret på antagelsen om, at enhver genre har sin egen særlige natur. Traditionen kan føres tilbage til Aristoteles, og den blev videreført af klassicisterne og senere Goethe, der kaldte Aristoteles' opdeling af genrerne i tre grundformer - epik, drama og lyrik - for "Naturformen der Dichtung" (4). Bachtins omsiggribende berømmelse hviler i vid udstrækning på hans genre- og romanteorier fra 1930'erne og frem. Derfor forekommer det måske overraskende, at kimen til Bakhtins genreopfattelse allerede er at finde i P.N. Medvedevs The Formal Method in Literary Scholarship fra Medvedev tilhørte den såkaldte Bakhtinkreds; en diskussionsklub, der ud over Bachtin og Medvedev bl.a. havde N.A. Voloshinov som medlem. Flere kritikere har forsøgt at tilskrive Bakhtin æren for The Formal Method in Literary Scholarship, men da der på nuværende tidspunkt alene eksisterer tvivlsomme indicer for påstanden, har den nyeste forskning konkluderet, at der sandsynligvis er tale om en sejlivet myte (5). Et af formålene med Medvedevs bog var at påvise, at enhver adækvat tilgang til litteraturen nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i genrerne. Teorien udformes i et kraftigt polemisk opgør med de russiske formalister (Viktor Sjklovskij, Boris Eichenbaum, Boris Tomasevskij, Roman Jacobson m.fl.) og deres lingvistisk orienterede tilgang til litteraturen. Medvedev opstiller langt hen af vejen et karikeret billede af formalisterne, idet han alene baserer sin kritik på den tidlige formalismes opfattelse af genrebegrebet. En del af Medvedevs kritik var faktisk allerede foregrebet af formalisterne selv. Medvedevs taktik ses måske bedst som et retorisk greb, der placerer Medvedevs egne teoretiske synspunkter i det, der kunne kaldes kontrasternes klarlys. Det er en taktik som vi også finder i Bachtins forfatterskab: F.eks. fungerer Bachtins dogmatiske modstilling af romanen med poesien på nogenlunde samme måde (6). For formalisterne var litteraturteoriens primære genstand ifølge Medvedev sprogets enkelte dele, hvilket havde den konsekvens, at overordnede kategorier som f.eks. genrer udelukkende spillede en sekundær rolle i studiet af litteraturen: "The formalists usually define genre as a certain constant, specific grouping of devices with a defined dominant. Since the basic devices had already been defined, genre was mechanically seen as being composed of devices. Therefore, the formalists did not understand the real meaning of genre." (7) Formalisterne definerede genrerne ud fra forekomsten af bestemte virkemidler. De gik altså ud fra de enkelte dele for først derefter at tage helheden - altså værket - i betragtning. Medvedev argumenterede for, at litterære værker ikke kan opsplittes i lingvistiske elementer, hvilket hænger sammen med, at det kun er ytringer, der har en betydning. Ved en ytring forstås en sproglig helhed, der er afgrænset i kraft af et skift af talende subjekt. Alle ytringer fra et svar i en almindelig dialog til f.eks. en roman har dermed en absolut begyndelse og slutning. Litterære værker er ytringer, mens lingvistiske elementer som f.eks. sætninger og ord er enheder af en helt anden orden. De lingvistiske elementer har kun en potentiel betydning. Vi kan kun forestille os delene som havende betydning, hvis vi forestiller os, at de er selvstændige og afsluttede ytringer. Det litterære værks betydning kan derfor heller ikke, som formalisterne hævdede det, være identisk med kombinationen af de lingvistiske elementers betydning: "It is the whole utterance and its forms, which cannot be reduced to any linguistic forms, which control the theme. The theme of the work is the theme of the whole utterance as a definite sociohistorical act. Consequently, it is inseparable from the whole situation of the utterance to the same extent that it is inseparable from linguistic elements." (8) Medvedev plæderede for en omvendt tilgang til litteraturen, hvor udgangspunktet skulle være helheden og ikke de enkelte dele. For Medvedev var teoriens privilegerede genstand værket som en social kendsgerning, der er orienteret mod et publikum, og det betød, at værkernes typiske form, genren, måtte udgøre selve udgangspunktet for litteraturforskningen: "Poetics should really begin with genre, not end with it. For genre is the typical form of the whole work, the whole utterance." (9) I Medvedevs optik er et værk en bestemt konceptualisering af verden. En genre er derimod en overordnet måde at anskue verden på, der kan danne grundlaget for talløse værker og dermed specifikke konceptualiseringer af verden. Metaforisk forsøger Medvedev at indfange genrernes natur ved hjælp af

3 udtrykket genrens øje, hvorved det også understreges, at genrerne er noget, vi ser verden gennem. Medvedev uddyber sin karakteristik af genrerne med følgende analogi: "If we approach genre from the point of view of its intrinsic thematic relationship to reality and the generation of reality, we may say that every genre has its methods and means of seeing and conceptualizing reality, which are accessible to it alone. Just as a graph is able to deal with aspects of spatial form inaccessible to artistic painting, and vice versa, the lyric, to choose one example, has access to aspects of reality and life which are either inaccessible or accessible in a lesser degree to the novella or drama." (10) Citatet peger på, at Medvedev betragtede genrer som kombinationer af bestemte indsigter og blindheder (11). Genrerne har deres særlige styrker og svagheder. Den enkelte genre er udformet på en sådan måde, at den netop er specielt velegnet til at konceptualisere nogle bestemte aspekter ved virkeligheden, men det betyder samtidig, at genren udgør et mindre hensigtsmæssigt udgangspunkt for konceptualiseringen af andre aspekter ved virkeligheden: "Each genre is only able to control certain definite aspects of reality. Each genre possesses definite principles of selection [...] and a definite scope and depth of penetration." (12) Derfor kan man heller ikke som Viktor Sjklovskij betragte forskellen mellem romanen og novellen som ene og alene et spørgsmål om antallet af ord (13). Forskellen mellem romanen og novellen er simpelthen af en mere fundamental karakter, da de to genrer er formet af forskellige perspektiver på verden, og dermed har adgang til forskellige aspekter ved virkeligheden. Hos Medvedev og Bachtin er genrer ikke noget unikt for litteraturen, og de regerer således også vores daglige tænkning og tale. Genrerne er selve forhåndsbetingelsen for enhver ytring, og det gælder for såvel de almindelige dagligdagsytringer som for komplicerede litterære værker. Bachtin understreger i sit essay "The Problem of Speech Genres", at talegenrerne ikke skabes af det enkelte individ, men allerede fra staten står til rådighed for individet (14). Derfor er et generisk system heller ikke udtryk for en deduktiv konstruktion, som Genette argumenterede for. Genrerne er naturlige kategorier, der eksisterer uafhængigt af litteratur- og sprogforskerens syntetiserende arbejde. Med udgangspunkt i Medvedevs og Bachtins genreopfattelse fremstår formalisternes antagelse om, at taleren eller forfatteren først forstår virkeligheden og derefter vælger formen og genren til at udtrykke sin forståelse i, som værende håbløst naiv. Vi tænker og taler i ytringer, og de formes i sidste instans ikke af syntaktiske eller grammatiske principper, men af genremæssige principper. Forståelsen er således i sig selv formet af genrerne. Vi ser, oplever og forstår vores omgivelser gennem genrerne. "[S]eeing and representation merge" som Medvedev skriver (15). Bachtin skelner mellem den hverdagslige kommunikation, der kaldes formidlingsformerne, og den kunstneriske eller videnskabelige kommunikation, der benævnes repræsentationsformerne. En kongstanke i Bachtins tænkning er, at genrerne udgør en enhed af form og indhold, stil og mening. Men der er en afgørende forskel på enheden i henholdsvis formidlingsformerne og repræsentationsformerne, idet sidstnævnte er en refrakteret repræsentation af formidlingsformerne. Bachtin kalder også formidlingsformerne for primære og praktiske talegenrer, mens repræsentationsformerne kaldes sekundære og ideologiske talegenrer, og herved understreges det, at repræsentationsformerne er konstrueret på baggrund af formidlingsformerne (16). De sekundære talegenrer er i højere grad ideologiske og de har en mindre fast struktur end de primære talegenrer. Distinktionen er væsentlig, fordi den gør det muligt at anskue repræsentationsformerne fra et andet niveau end formidlingsformerne. Forskellen mellem litteraturen og f.eks. dagligdagens mere simple kommunikation nivelleres således ikke. I Bachtins romanessays fra 1930'erne udvikles Medvedevs grundtanke om, at genrerne er forbundet med bestemte verdenssyn (17). Det flyder som en understrøm gennem disse tekster fra Bachtins hånd, at han i virkeligheden betragter de litterære genrer som specielle former for tænkning. De litterære genrer gengiver imidlertid ikke deres særlige verdenssyn ved at opstille en række læresætninger, men ved udviklingen af konkrete eksempler. Litteraturen lader således læseren opleve og se verden gennem verdensopfattelsens særlige perspektiv. De litterære genrer er således heller ikke blot udtryk for principper, der allerede er formulerede andetsteds. Den væsentlige litterære genre tilbyder nemlig en indsigt, der undslipper den filosofiske tankes stringente form. Historikere har ifølge Bachtin ofte overset centrale opdagelser i tænkningens historie, fordi de netop ikke har anerkendt de litterære genrer som former for tænkning. I sit essay om Bildungsromanen, " Bildungsromanen og dens betydning i realismens historie", behandler Bakhtin netop denne problematik. Da Bachtin skrev sit essay var der blandt historikere en udbredt forestilling om, at der ikke eksisterede en ægte historisk sans i det 18. århundrede. Men ifølge Bachtin skyldes det, at historikerne netop havde ekskluderet det materiale, der kunne problematisere denne forestilling. Bachtin fremhæver, at det 18. århundrede var vidne til fremkomsten af en række nye måder at konceptualisere tid og historie på, men

4 eftersom de ny tanker opstod i litteraturen, blev de overset af historikerne (18). Den kobling mellem kunstnerisk form og verdenssyn, der gennemsyrer Bachtins og Medvedevs tankegang, vidner om en essentialistisk tilgang til litteraturstudiet (19). Men via sammensmeltningen af forståelse og repræsentation åbner teorien for en historisk dimension. Fremkomsten af nye genrer skyldes historiske forandringer i menneskets sociale liv. Disse forandringer skaber det erfaringsmæssige grundlag for nye verdenssyn og dermed nye genrer. Nye litterære former opstår ikke fordi de gamle slides op, som formalisterne hævdede, men fordi mennesket skaber nye måder at forstå sin foranderlige tilværelse på. Formalisternes litteratursyn indeholdt således ingen direkte forbindelse mellem socialhistorien og litteraturhistorien, hvorved litteraturen fik karakter af at være et ahistorisk fænomen. For Bachtin og Medvedev bliver genrerne derimod selve det led, der forbinder litteraturhistorien med samfundshistorien. Hos Bachtin og Medvedev er der en udtalt tendens til at fokusere på de litteraturhistoriske forandringer, der strækker sig over lange tidsrum. Tilsyneladende er de begge af den overbevisning, at de afgørende forandringer som oftest udvikler sig ganske langsomt. Den ægte litteraturhistorie beskæftiger sig ikke med mere eller mindre perifere litterære skolers eller retningers liv og død. Litteraturhistorien handler om fremkomsten og udviklingen af nye genrer og de historiske forandringer, der danner grundlaget for denne udvikling. Tendensen til at fokusere på den langvarige udviklingshistorie er specielt tydelig i Bachtins reviderede Dostojevskij-bog, The Problem of Dostoevsky's Poetics, fra Bogen indeholder et langt genrehistorisk kapitel, hvor Bachtin indskriver Dostojevskij i den mennipæiske satires genremæssige historie. Dostojevskij bliver således en del af en genrehistorie, der strækker sig helt tilbage til antikken. Det er i denne sammenhæng, at Bachtin indfører ideen om genrehukommelse, og det gør han netop for at forklare det tætte slægtskab, der kan eksistere mellem tekster adskilt af lange tidsrum. Bachtin skriver, at "[a] genre is always the same and yet not the same, always old and new simultaneously. Genre is reborn and renewed at every stage in the development of literature and in every individual word of a given genre. [...] A genre lives in the present, but always remembers its past, its beginning." (20) En genre er jo netop et perspektiv på verden, og genren har sin egen særlige logik eller sit egenartede væsen, og det er dette forhold, der bevirker, at genrer udtrykker de mest stabile tendenser i litteraturens udvikling. En genres logik eller væsen er det, der betinger tekstens stil, tema og komposition, men disse forhold er samtidigt refleksioner og refraktioner af den samtidige kontekst. Det er derfor, at en genre på en og samme tid kan være det samme og ikke det samme, ny og gammel. Genren kan egentlig siges at have en dobbelt historisk forankring. Genrerne opstår som følge af forandringer i menneskets sociale verden, men genrerne fornyes til bestandighed, da de enkelte værker tilhørende genren, er forbundet med den samtidige historiske kontekst. Bachtin er blevet kritiseret for at forklare litteraturens udviklingshistorie ud fra to modsatrettede forklaringsmodeller. Galin Tihanov har f.eks. i The Master and the Slave; Lukács, Bakhtin, and the Ideas of their Time (2000) påpeget, at Bakthins forfatterskab er gennemsyret af en splittelse mellem et historisk og et essentialistisk syn på genrer (21). Bachtin forstår romanen som en historisk genre, men samtidig tilskriver han romanen en permanent og ahistorisk mening: Romanen inkarnerer det dialogiske aspekt ved det menneskelige tænkning, og det er netop et aspekt, der har rod i selve den menneskelige natur. Bachtin konstruerer et idealiseret billede af romanen, hvor den bliver den mest dialogiske og i en vis forstand også den mest demokratiske genre. Tihanov har her fat i væsentligt kritikpunkt, og der er meget, der tyder på, at Bachtins syn på romanen er præget af en sådan splittelse. Men kritikken er kun i ringe udstrækning berettiget, når det kommer til Bachtins og Medvedevs grundlæggende opfattelse af genrebegrebet. Deres genrekoncept inkluderer godt nok både et essentialistisk og et historisk element, men de er gensidigt forbundet, og indgår som sådan i et dynamisk forhold. * Medvedevs og Bachtins genreteori har den store force, at den formår at forklare genrer som naturlige kategorier, der er intimt forbundet med socialhistorien. En genre udgør et bestemt perspektiv på verden, og kan som sådan forstås som en tænkningsform. I denne optik er litteraturen væsentlig, fordi den fungerer som et redskab til forståelse af forskellige aspekter ved den menneskelige tilværelse og den sociale verden som mennesket bebor. Da litteraturen samtidig er en egenartet tænkningsform leverer den en indsigt, der alene lader sig komme til udtryk i litteraturen. I den forstand bliver Bachtins og Medvedevs genreteori et forsvarsskrift for litteraturens væsentlighed. Det er selvfølgelig klart, at denne genreteori i sidste instans også må vurderes på baggrund af dens forklaringskraft i forhold til forståelsen af såvel enkeltstående værker som de eksisterende litterære genrer. Problemet er endvidere, at det kan være svært at applicere den relativt abstrakte genreforståelse. Spørgsmålet er altså, hvordan vi kommer fra Medvedevs og Bachtins genreteori til dels

5 konkrete definitioner af og nuancerede forståelser for forskellige genrer og dels indsigtsfulde læsninger af enkeltværker. Her er Medvedevs bog imidlertid ikke til den store hjælp, da den alene er et teoretisk studie, men Bachtins arbejde med romangenren kan derimod - på trods af den tidligere nævnte splittelse mellem det essentialistisk og historiske - tjene som en inspirationskilde. Noter. 1) Se Bruhn og Lundquist 2001: "Introduction: A novelness of Bakhtin?", in: Bruhn og Lundquist (eds.): A Novelness of Bakhtin. Perspectives and Possibilities. Museum Tusculanum, Press, p. 26 (Herefter Bruhn og Lundquist). 2) Se Wellek & Warren: Theory of Literature. Penguin Books, 1970 (1949). p ) Gérard Genette: The Architext. An Introduction. University of California Press, p. 66 4) Jf. Bruhn og Lundquist, p. 26 5) Jf. Ken Hirschkop: Mikhail Bakhtin. An Aesthetic for Democracy. Oxford: Oxford University Press, pp ) Det bør her pointers, at der hos Bachtin er en tendens til, at enhver sådan binær opposition dekonstrueres. Bachtins modsætning omhandler således reelt ikke de værker, vi normalt rubricerer som hhv. poesi og romaner; tværtimod er modsætningen af en helt anden orden, idet modsætningen består af dels det romanagtige og dels det lyrikagtige. For en mere udførlig diskussion af denne problemstilling se Caryl Emerson & Cary Saul Morson: Mikhail Bakhtin. Creation of a Prosaics. Stanford: Stanford University Press, 1990 pp (Herefter Emerson og Morson). 7) P.N. Medvedev/ M.M. Bakhtin: The Fromal Method in Literary Schorlarship. Baltimore: The John Hopkins University Press, 1978 (1928). p. 129 (Herefter Medvedev). 8) Medvedev, p ) Op. cit., p Se endvidere Emerson & Morson, p ) Op. cit., p ) Se Emerson og Morson, p ) Medvedev, p ) Sjklovskij fremførte argumentet i sin berømte diskussion om Don Quixotes oprindelse. Se Viktor Skhlosky: "The Making of Don Quixote", in: Viktor Skhlosky: Theory of Prose. Emwood Perk: Dalkey Archive Press, ) M.M. Bakhtin: "The Problem of Speech Genres", in: Caryl Emerson & Michael Holquist (eds.): Speech Genres and Other Late Essays. Austin: University of Texas Press, 1986 pp (Herefter Bachtin 1986). 15) Medvedev, p ) Bachtin1986, pp ) Bachtins romanessays er: "Ordet i romanen", "Fra romanordets forhistorie" og "Epos og roman". De er alle at finde i: M.M. Bakhtin: The Dialogic imagination. Austin: University of Texas Press, 2002 (1981). Førstnævnte essay findes imidlertid også i en glimrende dansk oversættelse: M.M. Bachtin: Ordet i romanen. Gylling: Gyldendal, ) M.M. Bachtin: "The Bildungsroman and Its Significance in the History of Realism" in: Caryl Emerson & Michael Holquist (eds.): Speech Genres and Other Late Essays. Austin: University of Texas Press, Se endvidere Emerson & Morson, pp ) Bachtins og Medvedevs genreopfattelse er essentialistisk i den forstand, at der ud over de direkte observerbare egenskaber ved genrerne (genrernes form) eksisterer en bagvedliggende størrelse (genrernes verdensanskuelse), der er kausalt bestemmende i forhold til de iagttagelige egenskaber.

6 20) M.M. Bakhtin: The Problem of Dostoevsky's Poetics. Minneapolis: University of Minnesota Press, p ) Se Galin Tihanov: The Master and the Slave; Lukács, Bakhtin, and the Ideas of their Time. Oxford: Glarendon Press, 2000, pp

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

The Curious Incident of the Dog in the Night Time

The Curious Incident of the Dog in the Night Time The Curious Incident of the Dog in the Night Time En AT-synopsis af: Edith Grøntved Jensen Malene Hürdum Sveistrup Maria Sondrup Iversen Fag: Engelsk & Matematik 1 Rejser giver anledning til teknologisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

En karakteristik af de regulære sprog. Ugens emner. FA minimering [5.1-5.2] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er

En karakteristik af de regulære sprog. Ugens emner. FA minimering [5.1-5.2] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er Ugens emner FA minimering [.-.] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er En karakteristik af de regulære sprog Et sprog L er regulært hvis og kun hvis L beskrives af et regulært udtryk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

A Declarative Framework for Enterprise Information Systems

A Declarative Framework for Enterprise Information Systems A Declarative Framework for Enterprise Information Systems Qualification Report Christian Stefansen cstef@diku.dk NEXT August 2005 Dagens workflow Workflowmønstre Kodning SMAWL Intro Kontrakter CDL Arkitektur

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations older Professor Brian Vinter Niels Bohr Institute KU ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations Prototypin

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

MODERNE LITTERATURTEORI

MODERNE LITTERATURTEORI MODERNE LITTERATURTEORI Sted REDAKTION Anne-Marie Mai Dan Ringgaard AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Sted Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet:

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere