Forpligtende aftaler og samarbejde med kliniske undervisningssteder knyttet til Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forpligtende aftaler og samarbejde med kliniske undervisningssteder knyttet til Ergoterapeutuddannelsen i Odense Ergoterapeutuddannelsen [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg UCL-logo]

2 Indhold 1. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi Samarbejde omkring klinisk undervisning jf. bekendtgørelsen For at blive godkendt som klinisk undervisningssted skal følgende punkter være opfyldt: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi Indgåelse af aftaler og samarbejde om kliniske undervisningsforløb Samarbejde om kliniske undervisningsforløb Det strategiske niveau Det taktiske niveau: Det operationelle niveau: Kriterier for godkendelse af de kliniske undervisningssteder Kontrakter og betaling for klinisk undervisning Placering af uddannelsens forløb inkl. de kliniske undervisningsperioder Kliniske studieplaner Deltagelsespligt Overgange teori og praksis Kvalitetssikring og udvikling af klinisk undervisning Kvalitetssikring og udvikling Klage vejledning Studievejledning Støtte til studerende med særlige udfordringer Etiske overvejelser og konsekvenser Etiske retningslinjer og tavshedspligt Utilsigtet hændelse Indhentning af data til opgaver, prøver og projekter Forsikring og sikkerhed Forsikring under uddannelsen Procedure for MRSA Screening Attester Børneattest Straffeattest Udenlandske studerende Klinisk undervisning i udlandet Udenlandske studerende i klinisk undervisning i Danmark

3 Bilag Bilag 1 Dimittendprofil...1 Bilag 2 Individuel studieplan...4 Bilag 3 Kriterier for godkendelse af praktiksteder (kliniske uddannelsessteder)...5 Bilag 4 Dispositionsvejledning til beskrivelse af klinisk undervisningssted og - forløb...1 Bilag 5 Generel klinisk studieplan...4 Bilag 6 Anvendelse af praktikportalen...5 Bilag 7 Individuel studieplan rammerne...1 Bilag 8 Individuel studieplan personlige læringsmål...4 3

4 1. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi er udgivet 31. maj 2016 og udarbejdet i medfør af 22 i lov om erhvervsuddannelser og professionsuddannelser jf. lovbekendtgørelse nr.1147 af 23.oktober. Bekendtgørelsen skaber rammerne for en justering af studieordningen fra Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne udøve, koordinere og lede ergoterapi med henblik på gennem evidensbaseret praksis, at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre aktivitetsproblemer i hverdagen. Den uddannede skal gennem uddannelsen opnå både teoretiske og kliniske kompetencer i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, habilitering og palliation og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. (Bekendtgørelsen, 1) I beskrivelse af Profil for en dimittend for Ergoterapeutuddannelsen (bilag 1) er formålet med professionen ligeledes beskrevet. University College Lillebælt som udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Uddannelsen er på 210 ECTS-point (bilag 2), hvoraf klinisk undervisning 42 ECTSpoint svarende til 28 uger. Der er mødepligt til den kliniske undervisning, opfyldelsen er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve. I Bekendtgørelsen er beskrevet fordelingen af ECTS-point og i Studieordningen er denne fordeling uddybet og beskrevet i forhold til teoretisk og klinisk undervisning. Mål for læringsudbytte er i Studieordningen beskrevet i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi skal opnå i uddannelsen. Indholdet i det enkelte semester er beskrevet i semesterbeskrivelser. Studieordningen er tilgængelig på Samarbejde omkring klinisk undervisning jf. bekendtgørelsen Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted stiller klinisk undervisning til rådighed og samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og den kliniske uddannelse. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside Uddannelsesinstitutionen skal godkende det kliniske uddannelsessted. Et klinisk uddannelsessted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen (bilag 3). 4

5 Det kliniske uddannelsessted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske uddannelse i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Det er en forudsætning for godkendelse af det kliniske uddannelsessted, at der er tilknyttet klinisk underviser som er ergoterapeut, med pædagogiske kvalifikationer svarende til den kliniske videreuddannelse, der svarer til 1/6 diplomuddannelse. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, af den kliniske uddannelse opfylder følgende: Den kliniske uddannelse forstås som den del af uddannelse, hvor den ergoterapeutstuderende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner og eller grupper, lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede ergoterapeutiske indsats. Den kliniske uddannelse finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner, samt andre relevante institutioner og foregår under vejledning. Udvalgte elementer af den kliniske uddannelse kan i et begrænset omfang, f.eks. som forberedelse til borger- og patientkontakt, tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte borger- og patientkontakt i den kliniske afdeling eller institution. De kliniske undervisningssteder godkendes af Ergoterapeutuddannelsen i Odense på baggrund af nedenstående Godkendelsen gælder for en 3 årig periode, hvis andet ikke er aftalt og angivet For at blive godkendt som klinisk undervisningssted skal følgende punkter være opfyldt: Det kliniske undervisningssted skal repræsentere et ergoterapeutisk relevant arbejdsområde, hvor det kliniske undervisningssted kan strukturere og tilbyde relevante rammer og vilkår, samt indhold til den studerende i henhold til uddannelsesinstitutionens mål for de kliniske undervisningsperioder. Det kliniske undervisningssted skal kunne tilbyde vejledning til den studerende i et fagligt og engageret miljø, med opmærksomhed, anerkendelse, respekt og tillid. Der skal være mulighed for en fysisk arbejdsplads, samt adgang til relevante læringsredskaber fx litteratur og IT. Det kliniske undervisningssted skal indgå i et tæt samarbejde med Ergoterapeutuddannelsen i Odense på det taktiske og operationelle niveau, så der sikres en teoretisk og pædagogisk sammenhæng for den studerende. Den kliniske underviser har mulighed for faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling samt mulighed for at deltage i møder og undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Det kliniske undervisningssted skal være indstillet på at orientere sig fagligt og teoretisk i nye udviklingsområder inden for professionen ergoterapi. I bilag 2 er angivet fordelingen af ECTS-point for uddannelsen, hvilket også vil fremgå af Studieordningen. I semesterbeskrivelserne og i det kliniske undervisningssteds beskrivelse af klinisk 5

6 undervisning for det konkrete semester, skal det fremgå hvilke læringsaktiviteter der dækker de angivne ECTS-point. Det kliniske undervisningssted skal deltage i den for Ergoterapeutuddannelsen beskrevne evalueringspraksis, hvor det kliniske undervisningssted beskriver sin evalueringspraksis og på baggrund af evaluering udarbejder handleplaner. Disse handleplaner offentliggøres på Ergoterapeutuddannelsens hjemmeside. 1.2 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi Studieordningen for Ergoterapeutuddannelsen ved University College Lillebælt er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi af udgivet 31. maj 2016 BEK nr. 105 af 30. maj 2016, og Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LBK nr af 23/10/2014. Studieordningen har desuden hjemmel i bekendtgørelserne om adgang til uddannelser, prøver og eksamen, karaktergivning, og talentinitiativer. De 2 første år i studieordningen udgør en fællesdel gældende for alle ergoterapeutuddannelser i Danmark og det samlet gælder en institutionsdel for University College Lillebælt. Studieordningen udgør det juridiske grundlag for uddannelsen, og definerer rammen for det samlede uddannelsesforløb, som det er tilrettelagt ved University College Lillebælt. Studieordningen omfatter en beskrivelse af uddannelsens indhold og struktur, samt de muligheder og forpligtelser der er forbundet med, at gennemføre uddannelsen ved University College Lillebælt. 2. Indgåelse af aftaler og samarbejde om kliniske undervisningsforløb Forpligtende aftaler og samarbejde med kliniske undervisningssteder knyttet til Ergoterapeutuddannelsen i Odense indeholder de forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab mellem de kliniske undervisningssteder og Ergoterapeutuddannelsen. Aftalerne er udarbejdet på baggrund af ovenstående bekendtgørelse, dimittendprofil for bachelor i Ergoterapi, studieordning for Ergoterapeutuddannelsen i Odense og semesterbeskrivelser. Ergoterapeutuddannelsen samarbejder med kliniske undervisningssteder inden for sundhedsområdet og det sociale område, ud fra principper om at stederne fortrinsvis er placeret i Region Syddanmark og kommuner på Fyn samt i Kolding, Fredericia og Vejle som er UCL s optag område 2.1 Samarbejde om kliniske undervisningsforløb Samarbejdet kan beskrives på tre niveauer. Et strategisk niveau, et taktisk niveau og et operationelt niveau. Indholdet i de enkelte niveauer uddybes og i modellen gives der eksempler på samarbejde: 6

7 strategisk niveau uddannelsesudvalget samarbejde med ledelsen på de kliniske undervisningssteder taktisk niveau temamøde for ledere og kliniske undervisere og uddannelseschef 1x årligt løbende møder mellem uddannelseschef og praktikoordinator 3x pr. semester monofaglig klinisk vejledergruppe (kvalitetssikring og -udvikling) møde 2x årligt løbende samarbejde mellem praktikkoordinator, studieadministration og uddannelsesansvarlige på kliniske undervisnigssted Operationelle niveau møder studieadministration og praktikoordinator møder mellem underviser, kliniske undervisere og praktikoordinator, studerende forud for klinisk undervisning 4. og 5. semester netværksmøde for de kliniske undervisere Det strategiske niveau Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen ved University College Lillebælt består af repræsentanter fra de faglige miljøer og det praksisfelt som uddannelsen retter sig mod. Desuden er de studerende og uddannelsens undervisere repræsenteret og uddannelseschefen er tilforordnet. Udvalget samarbejder om kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen med henblik på, at give uddannelsen en stærk forbindelse til og forankring i ergoterapeutprofessionens faglige miljø og praksisfelt, som medlemmerne af udvalget repræsenterer. På møderne kan diskuteres nye tendenser i faget og deles ny viden, som uddannelseschefen bringer videre til de to team af undervisere, der arbejde med konkret kvalificering af undervisningen Uddannelseschefen og lederne ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen i takt med udviklingen i samfundet generelt, sundheds og socialvæsenet specielt, herunder prioritering af indsatsområder. Forpligtende aftaler og indgåelse af kontrakter om klinisk uddannelse til det antal studerende, som uddannelsen er dimensioneret til Det taktiske niveau: Praktikkoordinator ved uddannelsen og de uddannelsesansvarlige ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om udvikling og implementering af uddannelsens faglige og pædagogiske grundlag, implementering, evaluering og justering af uddannelsens semestre med fokus på koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer. Praktikkoordinator og studieadministrative medarbejdere ved uddannelsen samarbejder med de uddannelsesansvarlige og administrative medarbejdere ved de kliniske uddannelsessteder om koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske dele, evaluering og udvikling af den kliniske uddannelse (kvalitetssikring og udvikling). Studieadministrativ planlægning af de studerendes kliniske uddannelsesforløb, herunder også for udvekslingsstuderende. Dette vil foregå i samarbejde med den internationale koordinator. 7

8 Eksempler på møder er temamøder en gang årligt med ledere og klinisk undervisere samt praktikkoordinator og uddannelseschef. Tre gange pr. semester mødes uddannelseschefen og praktikkoordinator, hvor emner vedrørende klinisk undervisning drøftes. Uddannelsen har igennem en årerække haft en monofaglig klinisk vejledergruppe, der to gange årligt har arbejdet med kvalitetssikring af den kliniske undervisning. Deltagerne i mødet har været 4 kliniske undervisere, uddannelseschef, praktikkoordinator og konsulent for kvalitetssikring Det operationelle niveau: Praktikkoordinator samt semesteransvarlig for relevante semestre ved uddannelsen og de kliniske undervisere samarbejder om bearbejdning af principielle pædagogiske problemstillinger knyttet til planlægning, gennemførelse, evaluering, udvikling og koordinering af den teoretiske og kliniske undervisning og vejledning. Det kan være rettet mod professionsrelevant udvikling og innovation med inddragelse af studerende samt gennemførelse af kliniske prøver. Før afvikling af en klinisk undervisningsperiode afholdes et møde hvor de kliniske undervisningssteder, praktikkoordinator, modulansvarlig eller udpeget underviser drøfter gennemførelse af den kommende kliniske periode. I de længste kliniske undervisningsperioder mødes de studerende med de kliniske undervisere før start på den kliniske undervisningsperiode. Der er efter ønske arrangeret et netværk for de kliniske undervisere, hvor uddannelsen stiller lokale til rådighed i forlængelse af møderne med uddannelsen. Emner fra netværksmøderne kan tages med på næste møde med uddannelsen eller skriftlig sendes til praktikkoordinator. På netværksmøderne er erfaringsudvekling mellem de kliniske undervisere en vigtig del. 2.2 Kriterier for godkendelse af de kliniske undervisningssteder Uddannelseschefen for Ergoterapeutuddannelsen er ansvarlig for indgåelse af kontrakter med region, kommune eller private institutioner. UCL har beskrevet følgende tekst for godkendelse af kliniske undervisningssteder som fremgår af bilag 3. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at beskrive deres klinisk undervisningssted overordnet og i forhold til den konkrete kliniske periode, de skal varetage. 1. Beskrivelsen skal indeholde betegnelse for organisationen, lovgrundlag og ledelsesmæssige forhold. En kort beskrivelse af organisationen formål, dens arbejdsopgaver, det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, samt lærings- og studiemiljøet (bilag 4). 2. En beskrivelse af det konkrete undervisningsforløb, hvor det fremgår hvordan forløbet er integreret i organisationen, indhold i forløbet er relateret til målene i semesterbeskrivelsen og ECTS-point for den kliniske undervisningsperiode er beskrevet i en generel klinisk studieplan (se bilag 5). 3. Et CV for den kliniske undervisers ergoterapifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. 8

9 Punkt 1 og 2 vil fremgå af Praktikportalen, som er tilgængelig for studerende, kliniske undervisere og undervisere. Punkt 3 sendes til Ergoterapeutuddannelsen og anvendes som dokumentation for at det kliniske undervisningssted lever op til kriterierne for godkendelse. 2.3 Kontrakter og betaling for klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen indgår kontakt med det kliniske undervisningssted af max. 3 års varighed, hvor kontakten indeholder det antal uger, som det kliniske undervisningssted minimum og maksimum kan undervise studerende. Antallet af uger er beregnet i forhold til antal studerende og konkrete perioder, som det kliniske undervisningssted kan varetage. Ergoterapeutuddannelsen betaler et beløb til det kliniske undervisningssted for varetagelse af det konkret undervisningsforløb. Beløbet er beregnet i forhold til en central rammeaftale og udmeldes årligt fra Undervisningsministeriet. Heraf fremgår dels Undervisningsministeriets refusion til dækning af de kliniske undervisningssteders merudgifter beregnet som total til 28 uger pr. studerende. Beløbets størrelse er for ,00 kr. Det reguleres løbende og kan følges i Undervisningsministeriets takstkatalog i istratio /Takstkatalog-ogfi a slo /Takstkatalog?s arturl404=true Ved indgåelse af fast kontrakt arbejdes med en 10 % -regel, som sikre en fleksibel arbejdsgang ved afregning af de studerendes kliniske undervisningsforløb. Ergoterapeutuddannelsen betaler det kliniske undervisningssted for studerende der indtil 14 dage inden start på kliniske undervisningsperiode er varslet og for hele den kliniske undervisningsperiode, som den studerende er startet på også hvis den studerende stopper før tiden. Det kliniske undervisningssted dækker for det afsatte beløb til perioden reeksamen, at den studerende ikke kan afvikle den kliniske undervisning på den afsatte tid og får forløbet forlænget eller skal i en hel klinisk undervisning periode. Et nyt klinisk undervisningsforløb dækkes efter turnus af kliniske undervisningssteder Ergoterapeutuddannelsen har indgået fast kontrakt med. 3. Placering af uddannelsens forløb inkl. de kliniske undervisningsperioder Ergoterapeutuddannelsen har studiestart 1. februar og 1. september. De orange felter angiver hvilket semester den kliniske undervisning er placeret i og ECTS omfanget af den kliniske undervisning. I den efterfølgende oversigt over uger, er den konkrete placering af den kliniske undervisning angivet. 9

10 Studiestart 1. februar Forårssemester (februar-juni) Juli Aug Efterårssemester (september-januar) 1. semester 2. semester Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Menneske, aktivitet og omgivelser 29,9 ECTS teori og 2,1 ECTS klinik 27,6 ECTS teori og 2,4 ECTS klinik 3. semester 4. semester Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer 30,0 ECTS 13,5 ECTS 16,5 ECTS 5. semester 6. semester Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling 15 ECTS 15 ECTS 9 ECTS 21 ECTS 7. semester Ergoterapeutiske udviklingsarbejde 10 ECTS (tværprof./valgfri 20 ECTS Bachelorprojekt ) Studiestart 1. september Forårssemester (februar-juni) Juli Aug Efterårssemester (september-januar) 1. semester Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 29,9 ECTS teori inkl. 2,1 ECTS klinik 2. semester 3. semester Menneske, aktivitet og omgivelser Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse 27,6 ECTS teori og 2,4 ECTS klinik 30,0 ECTS 4. semester 5. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse 13,5 ECTS 16,5 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 6. semester 7. semester Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutiske udviklingsarbejde 9 ECTS 21 ECTS 10 ECTS (tværprof./valgfri) 20,0 ECTS Bachelorprojekt Overvejende teoretisk undervisning Overvejende klinisk undervisning De kliniske perioder er placeret som følger: Efterår semester 2. semester 3. semester 4. semester 5.semester 6. semester Uge Hele ugen 2 dage (tirsdag-onsdag) 3 dage (onsdag-torsdagfredag) 10

11 Den kliniske undervisning i første semester afvikles på det samme kliniske undervisningssted, så vidt det er muligt. Alle studerende starter i uge 35 undtagen første semester, som starter 1.september. Uge 42 er studieuge i den teoretiske undervisning, de studerende har ikke studieuge i det kliniske forløb. Der er ikke lagt klinisk undervisning i uge 52 pga. julen, og der er indsat 11 uger til 5.semester i forårssemesteret, heri er indkalkuleret 6 dage med helligdage og evt. grundlovsdag, som ligger i perioden uge Uge Forår semester 2. semester 3. semester 4. semester 5.semester 6. semester Hele ugen 2 dage (tirsdag-onsdag) 3 dage (onsdag-torsdagfredag) De studerende har mulighed for at vælge klinisk undervisning i starten af 7.semester, det er en periode som er udover de ects-point der er obligatoriske til klinisk undervisning. De studerende planlægger selv forløbet, det godkendes af uddannelseschefen og der er ikke betaling til arbejdsstedet for perioden. 3.1 Kliniske studieplaner Den kliniske undervisning på et semester tilrettelægges på grundlag af semesterplan og en generel klinisk studieplan (bilag 5), der beskriver det kliniske undervisningsforløb på det konkrete kliniske uddannelsessted. Den studerendes praktikforløb dokumenteres i Praktikportalen, se eksempel i bilag 6. Der tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende med udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan og semesterplanen. En individuel studieplan udarbejdes i samarbejde mellem den kliniske underviser og den studerende. Den består af aftaler om rammerne for det kliniske undervisningsforløb (bilag 7) og den studerendes personlige læringsmål (bilag 8). Rammerne for det kliniske undervisningsforløb omfatter skriftlige aftaler om: Den studerendes fremmøde (deltagelsespligt) Tidspunkter for undervisningen og vejledning, Undervisnings form og indhold, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver og lignende, Tidspunkter for evaluering og bedømmelse (prøve) Den studerendes personlige læringsmål benyttes som et procesorienteret arbejdsredskab, som giver den studerende gode muligheder for indsigt i personlige kompetencer og måder at lære på. I Individuel studieplan - personlige læringsmål samler den studerende sine refleksioner, og det procesorienterede redskab åbner for refleksion i 11

12 socialt samspil med undervisere, andre studerende og kliniske undervisere. Den løbende evaluering og selvevaluering retter opmærksomheden mod egen læring, som er vigtig for styrkelsen af selvbevidsthed og evnen til at vurdere egne kompetencer i forskellige sammenhænge. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer. Den studerende skal i den kliniske undervisning arbejde med målene for den kliniske undervisningsperiode og sine personlige læringsmål. 3.2 Deltagelsespligt Den studerende er i klinisk undervisning svarende til et fuldtidsstudie på 40 timer. De har deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder i et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Opfyldelsen af deltagelsespligten relateres til læringsudbytte, indhold og fremmøde i den kliniske undervisningsperiode. Godkendelse af deltagelsen er en forudsætning for at få tildelt ECTS fra det kliniske undervisningsforløb på semesteret. Deltagelsespligten dokumentres i praktikportalen. 3.3 Overgange teori og praksis Uddannelsesinstitutionen forbereder de studerende på de kliniske undervisningsforløb og erfaringer fra de kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning. Dette er indskrevet i semesterbeskrivelserne. 4. Kvalitetssikring og udvikling af klinisk undervisning. 4.1 Kvalitetssikring og udvikling Oplysninger om evalueringsprojekt og evalueringsredskaberne kan læses på og downloades fra Fra januar 2016 har de kliniske undervisningssteder under regionen anvendt elektronisk evaluering. I det kommunale regi benytter de kliniske undervisningssteder fortsat evaluering som beskrevet i UCL. De kliniske undervisningssteder beskriver deres evalueringspraksis som offentliggøres på Ergoterapeutuddannelsens hjemmeside under kliniske undervisningssteder. De steder der har kontrakt med Ergoterapeutuddannelsen evaluere klinisk undervisning en gang årligt og sender konklusion og handleplan til praksiskoordinator Anne Karin Petersen. Konklusioner og handleplaner offentliggøres på hjemmesiden. 12

13 4.2 Klage vejledning Lever det kliniske undervisningssted efter den/de studerendes mening ikke op til det beskrevne uddannelsesforløb, skal den/de studerende umiddelbart og mundtligt fremsætte dette over for den kliniske underviser. Det skal være velbegrundet og konkret og tage udgangspunkt i undervisningsplan og det beskrevne uddannelsesforløb. Lykkes det ikke at løse problemet i den sammenhæng, skal de implementerede parter søge vejledning hos tredjepart/er (hhv. leder af det kliniske undervisningssted, uddannelseschef, studievejleder), som gennem dialog vil bidrage med hjælp til en konstruktiv løsning. Ønsker den/de studerende at opretholde en klage, skal klagen videregives til det kliniske undervisningssted og Ergoterapeutuddannelsen senest 14 dage efter endt klinisk undervisningsforløb. På baggrund af denne skal uddannelseschefen, senest 14 dage efter at have modtaget klagen tage kontakt til det kliniske undervisningssteds leder. Uddannelseschefen indkalder den/de studerende, de pågældende kliniske underviser/er, leder og evt. tredjepart/er (f.eks. studievejleder, ergoterapeut) til et møde, hvor de tilstedeværende drøfter problemet /-erne. Klagen på - og evt. svar vedrørende den person klagen omhandler, skal forelægge skriftligt ved mødet. Det er uddannelseschefen, der er ansvarlig for at indhente og formidle relevant pædagogisk og faglig dokumentation, som er nødvendigt for at få et overblik over klagen. Ergoterapeutuddannelsen er ansvarlig for at udarbejde et notat fra mødet. På mødet vægtes dialog og diskussion om faglige og pædagogiske emner. Det tilstræbes at praksis også kommer med indlæg, så deres erfaringer og implementering af ny viden kan integreres i den teoretiske undervisning på uddannelsen. 4.3 Studievejledning Studievejledning skal hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som kliniske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper. Under det kliniske undervisningsforløb kan Ergoterapeutuddannelsen kontaktes både af den kliniske underviser, den studerende og lederen for at indgå i en dialog om spørgsmål og problemer. Studievejleder kan efter ønske indgå i dialog på det kliniske undervisningssted efter behov. 4.4 Støtte til studerende med særlige udfordringer Enkelte studerende har pga. specielle forhold, handicap som f.eks. gener i bevægeapparatet, hudproblemer, ny-diagnosticering, læse-skrive vanskeligheder, psykisk sårbarhed m.v. behov for en specialaftale for, hvordan de afvikle deres kliniske undervisningsforløb. Det kræver lægelig dokumentation, at få forhandlet og formuleret en specialaftale. Aftalen formuleres af den studerende og en underviser, der har kendskab til det kliniske undervisningssted og specialet og aftalen underskrives af uddannelseschefen. De studerende orienterer sig på hjemmesiden omkring det kliniske undervisningssted og mødes med de kliniske undervisere for at blive orienteret om det kliniske undervisningssted. Underviseren eller studievejleder kan komme på besøg på det kliniske undervisningssted, hvis der er behov for at justere aftalen. 13

14 5. Etiske overvejelser og konsekvenser 5.1 Etiske retningslinjer og tavshedspligt Den studerende introduceres til professionens etiske grundværdier og retningslinjer udarbejdet af Ergoterapeutforeningen, samt skriver under på tavshedspligt inden klinisk undervisning i 1. semester. Under hele uddannelsen får den studerende kendskab til forhold omkring patienter / klienter / borgere / brugere og virksomheder, som ikke må videregives til andre. Autoriserede sundhedspersoners tavshedspligt er reguleret flere steder i lovgivningen: Straffelovens 152 b om tavshedspligt for personer beskæftiget inden for sundhedssektoren. For sundhedspersonale indeholder lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling kapitel 5 ( 23-32) regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Den studerende skal derfor ved uddannelsens start underskrive et tavshedsløfte, som er gældende under såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen. Brud på tavshedsløftet kan medføre bortvisning fra uddannelsen. Endvidere henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende af juli Vejledningen udleveres til de studerende inden 1. kliniske undervisningsforløb. 5.2 Utilsigtet hændelse Utilsigtet hændelse skal indberettes til det kliniske undervisnigssted, så der kan findes mønstre, som fører til nye og mere sikre procedurer. 5.3 Indhentning af data til opgaver, prøver og projekter De ergoterapeutstuderende indsamler i løbet af uddannelsen data til brug i opgaver, prøver og projekter. Data kan være fra patienter, klienter, borgere og andre informanter, data fra journaler, data indsamlet ved observationsstudier i relation til udøvelse af ergoterapi samt data fra sundhedspersonale. Den studerende er ved alle former for dataindsamling forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer. Denne forpligtigelse er rettet imod patienter, klienter, pårørende, samarbejdspartnere, afdelinger samt institutioner og omfatter alle aspekter fra planlægningsfase til formidling. I de kliniske undervisningsforløb er det den kliniske underviser der skal sikre at patient/borger har givet samtykke efter gældende lovgivning og praksis. Ved større opgaver og projekter i den teoretiske undervisning er den studerende og dennes vejleder forud for dataindsamling forpligtet til at drøfte, hvordan de etiske og juridiske retningslinjer overholdes. 14

15 6. Forsikring og sikkerhed I tilknytning til de studerendes afvikling af klinisk undervisning er der forskellige forhold der skal afklares på de enkelte kliniske undervisningssteder. Noget skal afklares af den studerende, andet af arbejdsplads og uddannelse. Her beskrives hvad den studerende skal forholde sig til og den studerende er bekendt med via studiehåndbogen, som kan læses på l.dk/ o te t/dk2/kli iske_u der is i gssteder/ergoterapeutudda else /studi eord i g_ Forsikring under uddannelsen Det er den studerendes eget ansvar at holde sig forsikret under uddannelsen, og det gælder både ansvarsforsikring, erhvervsforsikring og ulykkesforsikring. Dette gælder alle aktiviteter i forbindelse med uddannelsen også eventuelle studierejser og ophold i udlandet,hvilket er beskrevet i de studerendes Studiehåndbog (se Ergoterapeutforeningen har som forening tegnet en kollektiv erhvervsansvarsforsikring for studerende, der er medlem af Ergoterapeutforeningen. Forsikringen dækker både personog tingskade i forbindelse med uddannelsen, hvis den studerende ikke er dækket af anden privat- eller erhvervsansvarsforsikring. Medlemskab kan tegnes på.etf.dk. Hvis der opstår skade på den studerende i den kliniske undervisningsperiode, er det vigtigt, at der sker en anmeldelse af skaden på det kliniske undervisningssted. Den studerende kan kontakte uddannelseschef, hvis skaden medfører behov for opfølgning på det videre studie. 6.2 Procedure for MRSA Screening Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark. Tidligere blev MRSA især fundet hos indlagte patienter, der var smittet i udlandet. Som noget nyt spreder bakterien sig uden for sygehusene, fx på plejehjem. Forekomsten er stadig lav i forhold til mange andre lande i Europa, men for at holde forekomsten på et lavt niveau har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national vejledning for at forebygge spredning af MRSA både inden for og uden for sygehuse. Det er vigtigt, at forekomsten holdes på et lavt niveau både for at forebygge alvorlige sygdomstilfælde, men også for at Danmark kan bibeholde en restriktiv antibiotikastrategi. Studerende, som er i risiko for at bære MRSA, skal derfor podes inden de påbegynder kliniske periode på et sygehus. I løbet af den første uge på uddannelsen, informeres de studerende om, at de skal forholde sig i forbindelse med MRSA Screeningen og efterfølgende SKAL de tjekke deres UCL mail og besvare spørgeskemaet om MRSA. Hvis den studerende kan svare ja til ét eller flere af spørgsmålene skal han/hun podes for MRSA ved egen læge. Den studerende vil efterfølgende blive kontaktet af en 15

16 studiesekretær, der vil bede den studerende bekræfte at lægen er kontaktet for at få foretaget en podning, bekræftelsen arkiveres og som dokumentation for at MRSA screeningen er foretaget. Uddannelsen vil herefter give klinikken besked om at den studerende er blevet screenet for MRSA. Efterfølgende er det den studerendes ansvar at lade sig undersøge hvis vedkomne er i risiko for at bære MRSA. Det kliniske undervisningssted følger op på dette efter de retningslinjer der findes hos dem. 6.3 Attester Børneattest Folketinget har med lov nr. 520 af 21/6/2005 vedtaget lov om indhentelse af børneattest. Folketinget har dermed indført en generel pligt for alle offentlige forvaltningsmyndigheder til at indhente den såkaldte børneattest inden ansættelse af medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Indhentelse af børneattest gælder studerende, der skal i praktik på visse skoler, frivillige foreninger, i den kommunale sundhedstjeneste, på børneafdelinger og på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger mm. Attesten skal indhentes inden de studerende, som led i deres opgave, skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Den studerende kan ikke selv indhente attesten. Det kliniske undervisningssted kan i Praktikportalen se den studerendes cpr.-nummer, som det kliniske undervisningssted skal benytte til at indhente straffeattest. Den studerende skal skriftligt eller via nem-ide give tilladelse til at en navngiven institution kan indhente børneattest i Det Centrale Kriminalregister, og kan ved en skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen få meddelelser om, hvilke oplysninger der er videregivet Straffeattest Nogle kliniske undervisningssteder kan kræve, at der indhentes straffeattest. Hvorvidt det er gældende, vil fremgå af beskrivelsen af det kliniske undervisningssted, ligesom der vil være aftalt en procedure for hvordan straffeattesten indhentes og hvordan anmærkninger forvaltes. 7. Udenlandske studerende 7.1 Klinisk undervisning i udlandet De studerende har fra 5.semester mulighed for at gennemføre den kliniske undervisning i udlandet på et af institutionen anerkendt uddannelsessted. 7.2 Udenlandske studerende i klinisk undervisning i Danmark Ergoterapeutuddannelsen er forpligtet til at modtage udenlandske studerene og anvender de steder med fast kontrakt til løsning af denne opgave. Der aftales i forhold til de konkrete 16

17 perioder, hvilke kliniske undervisningssteder, der har mulighed for at modtage den/de studerende. 17

18 Bilag 1 Dimittendprofil for professionsbachelor i Ergoterapi 18

19 Ergoterapeutuddannelsen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester ECTS-point semester 5. semester 6. semester 7. semester ECTS-point semester ECTS-point semester ECTSpoint Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Teori Klinik I alt Sundhedsvidenskabelige fagområde herunder 147 ergoterapi og aktivitetsvidenskab 15,2 1,6 10,6 1,4 12 9,5 8 48, , , ,3 aktivitetesfag relaterede vidensfag (sygdomslære) relaterede vidensfag (social- og arbejdsmedicin) videnskabsteori og videnskabelig metode 2,2 1 3,2 0 3, ,2 0 28,2 Naturvidenskabelige fagområde herunder valg relaterede vidensfag (anatomin) relaterede vidensfag (fysiologi) videnskabsteori og videnskabelig metode Humanistiske fagområde herunder valgfag og t relaterede vidensfag (psykologi) 3 1, ,5 2 8, ,5 2 8,5 relaterede vidensfag (pædagogik) 2 0,5 1 3,5 0 3, ,5 0 4,5 relaterede vidensfag (etik) videnskabsteori og videnskabelig metoder Samfundsvidenskabelige fagområde herunde relaterede vidensfag (sociologi) 2,5 0, ,5 5,5 2 7, ,5 2 10,5 relaterede vidensfag (social- og sundhedspolitik og lovgivning) videnskabsteori og videnskabelig metoder ECTS-point i alt ,9 2,1 27,6 2, ,5 13, Oversigt over fordeling af ECTS-point på studiet til professionsbachelor i ergoterapi Individuel studieplan. Bilag 2 Forpligtende aftaler og samarbejde 19

20 Bilag 3 Kriterier for godkendelse af praktiksteder (kliniske uddannelsessteder) Praktik (klinisk uddannelse) finder sted ved praktiksteder i regionale, kommunale, eller private institutioner inden for sundhedsområdet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutioner, organisationer eller virksomheder. Praktikken foregår under supervision. Et praktiksted (kliniske uddannelsessted) er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen som uddannelsessted for ergoterapeutstuderende på ét eller flere niveauer i uddannelsen. Praktikstedet er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår i henhold til godkendelsen Det er en forudsætning for godkendelse 1. at de studerende har mulighed for på praktikstedet at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser og pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper 2. at der foreligger et beskrevet grundlag for praktikken (den kliniske uddannelse) på de uddannelsesniveauer, som godkendelsen omfatter 3. at der er tilknyttet kliniske vejledere, der ergoterapeut og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse 4. at disse kliniske vejledere forestår og har ansvar for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende herunder også prøvevirksomheden. I valgfri praktik, i praktik med vægt på tværprofessionelt samarbejde, og i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekter kan vejledningen varetages af andre særligt kvalificerede vejledere 5. at der er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning 6. at der foreligger en plan/procedure for studenterevaluering og for hvordan de studerendes evaluering af praktikken indgår i en fortsat udvikling af praktikkens kvalitet 7. at praktikstedet efter nærmere aftale dokumenterer hvilke patientsituationer og behandlinger, den studerende har arbejdet med i praktikken (i tilfælde af uddannelsesspecifikke krav eller ønsker) Uddannelsesinstitutionen godkender praktikstederne på baggrund af en beskrivelse af de organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige forhold i henhold til kriterierne. Uddannelsesinstitutionen fastlægger en procedure for godkendelsen. Godkendelsen gælder for en periode på tre år. Arbejdsgruppen til beskrivelse af kriterier og procedure for godkendelse af praktiksteder for sundhedsprofessionsstuderende ved University College Syddanmark og University College Lillebælt 20

21 Bilag 4 Præsentation og beskrivelse af det kliniske undervisningssted Det kliniske undervisningssted godkendes på baggrund af en beskrivelse af organisation, målgruppe for interventionen, mono-og tværfaglige ydelser og læringsmiljøet. Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted er tilgængeligt for de studerende i Praktikportalen og den er opbygget med: Kort præsentation af det kliniske undervisningssted, Beskrivelse af klinisk undervisningssted og organisation og Generel klinisk undervisningsplan for de enkelte semestre (se bilag 5) Kort præsentation af det kliniske undervisningssted kan indeholde adresse, betegnelse for afdelingen, telefonnummer, normering, modtagelse af studerende, kliniske undervisere. Eksempel: Odense Universitetshospital, Søndre Boulevard 29, 5000 Odense C. Rehabiliteringsafdelingen tlf Ca.150 ansatte, studerende på alle semestre. Kliniske undervisere i ergoterapi Anne Boe Rossen og Anette Jäger Laursen. Herunder skabelon og eksempel på udfyldelse af Beskrivelse af klinisk undervisningssted og organisation. Skabelonen til beskrivelse kan hentes i Praktikportalen under praktik relevante dokumenter. Beskrivelse af klinisk undervisningssted og organisation Stedet, adresse: Patienter/ klienter målgruppe for interventionen: Normering af ergoterapeuter og samarbejdspartnere: Tværfaglige samarbejdspartnere og samarbejdsform: De ergoterapeutiske opgaver: Anvendte teorier, modeller og redskaber: Ergoterapeutstuderendes fysiske placering og tilknytning til øvrig organisation: 21

22 Undervisning og vejledning: Den kliniske underviser: Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted er skrevet af og dato: Eksempel: Beskrivelse af klinisk undervisningssted og organisation Stedet, adresse, Odense Universitetshospital, OUH Søndre Boulevard Odense C Tlf Rehabiliteringsafdelingen Siden efteråret 2016 er Odense og Svendborg matriklen ført under samme chefterapeut Anne Lise Zilmer. Beskrivelsen dækker Odense matriklen. Patienter/ klienter målgruppe for interventionen Hovedparten af de patienter der henvises til Rehabiliteringsafdelingen er fra specialerne; neurologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi, pædiatri, geriatri, medicin, onkologi, FAM og intensive afdelinger. 22

23 Normering af ergoterapeuter og samarbejdspartnere I Rehabiliteringsafdelingen er ca. 150 ansatte fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, sekretærer, funktionsledere og chefterapeuten. Tværfaglige samarbejdspartnere og samarbejdsform De studerende deltager i det daglige samarbejde mellem ergo - og fysioterapeuter i Rehabiliteringsafdelingen og på OUH s hospitalsafdelinger er der dagligt tværfagligt samarbejde mellem terapeuter, sygeplejersker, læger og andet personale. Studerende samarbejder med andre studerende både i afdelingen og på sengeafdelingerne, hvor der jævnligt er planlagte tværfaglige forløb på neurologisk og geriatrisk afdeling i de længerevarende kliniske undervisningsperioder. De ergoterapeutiske opgaver: Ergoterapeuternes væsentligste opgaver er undersøgelse, behandling, habilitering og rehabilitering gennem aktivitet. Hovedparten af de patienter der henvises til Rehabiliteringsafdelingen er fra specialerne; neurologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi, pædiatri, geriatri, medicin, onkologi, FAM og intensive afdelinger.. Formålet med den ergoterapeutiske indsats er at muliggøre menneskelig aktivitet med henblik på at klare de nødvendige og ønskede daglige aktiviteter med størst mulig livskvalitet, samt at fremme sundhed og at forebygge tilbagefald og genindlæggelse Anvendte teorier, modeller og redskaber: Ergoterapeuter på OUH har igennem flere år arbejdet med det canadiske materiale, fx COPM. Derudover anvendes AMPS, A-one, Mmse, MoCa, FOTT og ABC koncepterne. Klinisk ræsssonering anvendes som en del af den studerendes refleksionsarbejde. Ergoterapeutstuderendes fysiske placering og tilknytning til øvrig organisation. 23

24 Ergo og fysioterapeutstuderende samt de kliniske undervisere bor ved Indgang 106 som en del af Rehabiliteringsafdelingen. Der udleveres uniformer, der stilles garderobeskabe til rådighed ligesom alle får udleveret nøgler til afdelingens lokaler. Studerende møder i tidsrummet 7.30 til 16.00, fredage til ca.13.00, i alt 30 timer ugentligt. De kliniske undervisere er ansat til at varetage den kliniske undervisning 37 timer ugentligt. Undersøgelse og behandling foregår dels på hospitalsafdelingerne, dels i Rehabiliteringsafdelingens egne lokaler, som er opdelt i 2 afsnit. Studerende kan bruge alle lokaler til undersøgelse / behandling på lige fod med andet personale. Studerende får adgang til elektronisk patientjournal, C-Pas via personligt login. Undervisning og vejledning: Der planlægges fælles undervisning for hele gruppen af studerende i forhold til stedets aktiviteter (herunder specialer). Den enkelte studerende får løbende vejledning i forhold til læringsmål og undervisning i relation til patientbehandling. Den kliniske underviser De ergoterapeutstuderende er fast tilknyttet to kliniske undervisere. Begge kliniske undervisere har klinisk vejleder modul som en del af deres Sundhedsfaglige Diplomuddannelse, ligesom begge har flere års erfaring indenfor faget og deltager aktivt i det faglige læringsmiljø i afdelingen. Den kliniske underviser varetager den daglige koordinering og planlægning af uddannelsesperioden samt vejledning og det meste af den undervisning, som de studerende modtager. Den generelle studieplan skrevet af og dato: Anne Boe Rossen og Anette Jäger Laursen Kliniske undervisere, ergoterapeuter November

25 Bilag 5 Generel klinisk studieplan Den generelle kliniske undervisningsplan beskriver det kliniske undervisningsforløb for det aktuelle semester på det konkrete kliniske undervisningssted. Herunder skabelon og eksempel på udfyldelse af generel klinisk undervisningsplan. Skabelonen til beskrivelse af Generel klinisk Studieplan kan hentes i Praktikportalen under praktik relevante dokumenter. Generel Klinisk Studieplan for X. semester Stedet, målgruppe og kort uddrag fra beskrivelse af organisationen: Indhold i den kliniske undervisningsperiode: ECTS-Point: Forventninger og praktiske informationer: Den generelle studieplan skrevet af og dato: Eksempel: Generel Klinisk Studieplan for 1. semester Stedet, målgruppe og kort uddrag fra beskrivelse af organisationen: Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen, OUH Der er ca. 150 ansatte fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, sekretærer, funktionsledere og chefterapeuten. 25

26 Indhold i den kliniske undervisningsperiode: 2 dage: De studerende får en introduktion til stedet ligesom de bliver opfordret til at læse om OUH og Rehabiliteringsafdelingen på nettet. På forhånd er der lavet aftaler: - Snak med/interview af en patient om dennes aktivitetsproblematikker. - Snak med den kliniske underviser om stedets formål og stedets aktiviteter. - Følge en ergoterapeut og dennes patientbehandling. - Interviewer en ergoterapeut om kerneopgaverne og arbejdsprocesserne på stedet. 1 uge: Første og sidste dag i denne uge snakker vi med studerende om læringsmål og mulighederne for at arbejde med disse på stedet. De studerende får udleveret en foreløbig ugeplan med patientaftaler, vejledning på læringsmål og opsamling på de studerendes observationer og refleksioner ift. patient opgaver og andre aktiviteter. De studerende arbejder undervejledning med at omsætte arbejdsprocesmodeller og sætter disse i relation til patientopgaverne. Det tilstræbes at de studerende får mulighed for at udføre dele af patientens undersøgelse/behandling samt efterfølgende være med til at dokumentere interventionen. Den kliniske underviser står for den nødvendige vejledning igennem hele ugen. I løbet af ugen er de studerende med på forskellige sengeafdelinger og med flere forskellige ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende på 4., 5. og 6. semester på stedet. De studerende har i forskelligt omfang mulighed for at deltage i konferencer på sengeafdelinger. Nogle gange er de studerende med i klinisk ræssonering sammen med andre ergoterapeutstuderende på stedet. ECTS-Point: Sundhedsvidenskab Ergoterapi 1,6 Den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling. Samfundsvidenskab- Sociologi 0,5 Sygdom og skadens påvirkning på patientens hverdagsliv. Sundhedslov, specialiseret genoptræning. Forventninger og praktiske informationer: De studerende møder til aftalte tider indenfor tidsrummet 7.30 til og fravær skal meddeles den kliniske underviser kl De studerende får uniform stillet til rådighed, sko medbringes ved praktikkens start og alle studerende har base i klinisk underviser barakken, Indgang 106. Det forventes af de studerende at de overholder stedets gældende love og regler samt møder til tiden og overholder tavshedspligten. Opfylder den studerende ikke mødepligten meddeles dette skolen, idet fremmøde er en forudsætning for at kunne gå til prøve. 26

27 Den generelle studieplan skrevet af og dato: Anne Boe Rossen og Anette Jäger Laursen Kliniske undervisere, Rehabiliteringsafdelingen, OUH November