Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Transkript

1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Program for strategiseminar Bilag til pkt november 2016 kl Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg RAR Fyns strategidrøftelser for 2017 afholdes som en indledende temadrøftelse på et udvidet rådsmøde. Strategidrøftelsen afsluttes kl med overgang til rådsmødets øvrige dagsordenspunkter, hvorefter der er middag kl Alle deltagere i strategidrøftelsen er velkomne til at overvære Rådets behandling af de efterfølgende dagsordenspunkter og i den afsluttende middag Frokost Velkomst v/erling Møller Nielsen Præsentation af dagens program og hvad vi gerne skal ende op med Status på RAR-arbejdet Intro v/peter Graversen Hvad har vi nået, og hvad er udestående? Centralpolitiske temaer i den kommende tid v/peter Graversen og formandskabet Pause Centrale udviklingstræk på arbejdsmarkedet, Mødet med ministeren og BER samt andre politiske temaer. Hvad hæfter vi os særligt ved? Mangel på kvalificeret arbejdskraft Intro v/vagn Jensen Hvordan overvåger vi arbejdsmarkedet? Sammenholder mangel med potentialet hos de ledige? hvad fokuserer vi på, og hvad gør vi? Integration Oplæg v/ Mette Rønnau, direktør i CABI Hvordan tilrettelægges indsatsen i kommunerne? Hvad vil vi fokusere på? Arbejdsmarkedskontor Syd Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dannebrogsgade 3, Odense C

2 Bilag til pkt Pause Indsatsen for udsatte borgere Intro v/tove Michaelsen Bl.a. Jobreform fase 1: Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Hvad vil vi fokusere på? Opsamling v/gert Jensen Opsamling på Strategi og Udviklingsplanen. På hvilke områder skal strategien justeres? Afrunding af strategidrøftelsen og overgang til rådsmødets øvrige punkter v/erling Møller Nielsen Middag Gennemgående for dagen er en vekslen mellem introducerende oplæg efterfulgt af borddrøftelser, drøftelser i plenum og opsamling i plenum. Vi foretager løbende delkonklusioner. Gert Jensen, Connector, faciliterer dagen. Arbejdsmarkedskontor Syd Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dannebrogsgade 3, Odense C

3 Bilag til pkt. 2.1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Morten Svendsen Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Journal nr.: 16/5316 Telefon: Dato: 4. november 2016 Referat fra politisk møde vedrørende fælles syddansk indsats for kvalificeret arbejdskraft Tid og sted: 14. oktober kl i Region Syddanmark, Regionshuset, Vejle Mødelokale 7, stuen Deltagere: Formandsskabet for Regionsrådet, Region Syddanmark: - Formand Stephanie Lose (regionrådsformand) - 2. næstformand, Thies Mathiasen Formandskabet for Syddansk Vækstforum: - Formand Stephanie Lose (regionrådsformand) - Ib Kristensen, borgmester, Billund Kommune - Bo Stærmose, adm. direktør, Juliana Drivhuse A/S - Birthe Friis Mortensen, rektor, University College Syddanmark (deltog i stedet for Henrik Dam, Rektor SDU) Formandsskabet for KKR Syddanmark: - Formand Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune - Søren Peschardt, viceborgmester, Vejle Kommune (deltog i stedet for Jacob Bjerregaard, borgmester, Fredericia Kommune) Formandsskabet for RAR Fyn: - 1. næstformand Kent Madsen, afd.kasserer/næstformand, Metal Odense - 2. næstformand Steen Møller, rådmand, Odense Kommune Formandsskabet for RAR Sydjylland: - Formand Jens Gaarde Gad, Senior Director, Danfoss A/S - 1. næstformand Marita Geinitz, formand, 3F Als - 2. næstformand Thomas Andresen, borgmester, Aabenraa Kommune Formandsskabet for Udvalget for Regional Udvikling, Region Syddanmark: - Formand Bo Libergren - Næstformand, Karsten Uno Petersen - Formandsskabet for SUA: - Mogens Kragh Andersen, Direktør på Social- og Sundhedsskolen Fyn - Christian Thygesen, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune Repræsentant for VEU-centrene: - Bent Bräuner Sørensen, VEU-centerchef, VEU-center Syd Repræsentant for erhvervsskolerne: - Lars Bregnehøj, direktør, Syddansk Erhvervsskole Afbud: Erling Møller Nielsen, Formand for RAR Fyn, teknisk direktør, H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S Poul-Erik Svendsen, 1. næstformand, Regionsrådet, Region Syddanmark Henrik Dam, Syddansk Vækstforum, Rektor, Syddansk Universitet Jacob Bjerregaard, KKR Syddanmark, borgmester, Fredericia Kommune

4 Bilag til pkt. 2.1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Morten Svendsen Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Journal nr.: 16/5316 Telefon: Dato: 4. november 2016 Beslutningsreferat 1. Velkomst og præsentation Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Stephanie Lose bød velkommen, hvorefter der var en kort præsentationsrunde. 2. Kort oplæg om manglen på kvalificeret arbejdskraft i Syddanmark Arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fortalte om mangelsituation i Syddanmark. 3. Tema-drøftelser Med udgangspunkt i de to udsendte diskussionsoplæg om hhv. flere unge til erhvervsuddannelserne og øget voksen- og efteruddannelse drøftedes forskellige løsninger og initiativer, der kan indgå i en fælles indsats for at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft. Forud for drøftelserne holdt Lone Folmer Bertelsen, erhvervsuddannelseschef i DI, et oplæg med fokus på virksomhedernes udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. TEMA 1: FLERE UNGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE Egon Fræhr, formand for KKR Syddanmark, og borgmester i Vejen Kommune, indledte temadrøftelsen med et kort indlæg med fokus på kommunernes syn på problemstillingen. Herefter blev de foreslåede initiativer i diskussionsoplægget drøftet, og der blev foreslået nye initiativer. Følgende blev besluttet: Der var bred enighed om, at grundskolen har stor betydning for ungdomsuddannelsesvalget og gennemførslen, og der blev på mødet fremhævet forskellige kommunale handlemuligheder. Der var også en bred erkendelse af, at individuelle faktorer blandt kommunerne har en væsentlig betydning for de resultater, der kan forventes af de forskellige handlinger. Løsningspaletten skal tage højde herfor. På den baggrund blev der bakket op om initiativ A (kommunale mål og handleplaner), suppleret med initiativ C (campus-dannelser), hvor det er relevant. KKR-sekretariatet forbereder et oplæg til et af de kommende KKR-møder om et koncept for individuelle kommunale mål og tilhørende handleplaner. Erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, Region Syddanmark m.fl. stiller sig til rådighed med input hertil. Det er vigtigt at øge gennemførelsen på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne er allerede som led i erhvervsuddannelsesreformen pålagt at arbejde hermed, og derfor var der enighed om, at der pt. ikke gøres yderligere i denne kreds (initiativ B). Erhvervsuddannelserne skal synliggøres som et attraktivt uddannelses- og karrierevalg (initiativ D). Region Syddanmark, kommuner, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter vil sikre, at deres eget bagland kender til forældrekampagnen. Endvidere forpligtiger arbejdsmarkedets parter, kommuner og erhvervsskoler sig på at samarbejde når udvalgte erhvervsuddannelser i lokalområder skal synliggøres. Der var enighed om, at praktikpladsproblemstillingen (initiativ E) stadig er relevant, men også at den er nuanceret, fx er der uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser og uddannelser, hvor praktikpladserne ikke kan besættes. Endvidere var der enighed om, at der er brug for mere viden om, hvor stor udfordringen er og på hvilke uddannelser. Region Syddanmark tager på baggrund af de justerede rammer for praktikpladsindsatsen initiativ til dialog om, hvordan praktikpladsindsatsen i Syddanmark bedst kan understøttes, bl.a. afholdes en vidensworkshop. Erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter stiller sig til rådighed for den videre dialog. Der var enighed om, at der er et potentiale i forhold til at få flere studenter til at vælge en erhvervsuddannelse (initiativ F), særligt hvis det kan ske på en sådan måde, at det bliver så samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt som muligt. Syddansk Uddannelsesaftale vil end-

5 Bilag til pkt. 2.1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Morten Svendsen Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Journal nr.: 16/5316 Telefon: Dato: 4. november 2016 videre drøfte muligheder og barrierer for at parterne i Syddansk Uddannelsesaftale kan bidrage til at synliggøre erhvervsuddannelser for studenter. Der var opbakning til, at Region Syddanmark tager kontakt til efterskoleforeningen samt erhvervsskolerne i Syddanmark (initiativ G) med henblik på at undersøge mulighederne for at udvikle et projekt, der skal udvikle nye erhvervsrettede linjer, valgfag og temauger på ca. 30 efterskoler i Syddanmark. Der var flere tilkendegivelser på, at vejledningen i grundskolen er udfordret. Derfor tages det op som tema på det næste møde, evt. efterfulgt af en henvendelse til ministeren og relevante ordførere. Der var enighed om, at der skal arbejdes for bedre transportmuligheder til ungdoms- og voksenuddannelser. På den baggrund udarbejder regionen en kortlægning af, i hvilke områder af regionen adgangen til ungdoms- og voksenuddannelser, særligt tekniske skoler, med fordel kan forbedres. Kortlægningen skal bruges som grundlag for sammen med de relevante kommuner at vurdere mulighedere for yderligere at understøtte adgangen til uddannelserne via en sammenhængende kollektiv trafik. TEMA 2: ØGET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Michael Rask, konsulent hos 3F, indledte tema-drøftelsen med et indlæg om lønmodtagernes syn på udfordringer og løsninger på manglen på kvalificeret arbejdskraft. Herefter blev de foreslåede initiativer i diskussionsoplægget drøftet. Følgende blev besluttet: Der var enighed om at arbejdere videre med initiativet vedr. mere målrettede efteruddannelsestilbud og tilstrækkelig volumen til holddannelse (initiativ A). Arbejdsmarkedets parter vil afdække, hvilke brancher der vil være med i et projekt om etablering af branchespecifikke efteruddannelsesnetværk. Ligeledes vil KKR-sekretariatet og erhvervsskolerne undersøge hvilke lokale erhvervskontorer og erhvervsskoler, der vil være interesseret i at indgå i et projekt. Region Syddanmark vil bistå med rådgivning og sparring i forhold til et konkret projekt målrettet Syddansk Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft. Der var enighed om behovet for en styrket opsøgende indsats for at sikre flere faglærte i Syddanmark (initiativ B). Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, VEU-centrene og KKR-sekretariatet vil afdække hvilke jobcentre, VEU-centre og lokale erhvervskontorer der vil gå ind i et projekt om en styrket opsøgende indsats. På baggrund heraf tager Region Syddanmark initiativ til et sparringsmøde i forhold til Vækstforums indsatser. Der var enighed om, at der mangler viden om voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder hvilke muligheder der er, hvordan voksen- og efteruddannelsesforløb kan organiseres, kobles til kompetencefonde mv. Endvidere er det væsentligt at involvere arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne ved implementeringen af de vedtagne initiativer, da de har en særlig indsigt i forhold til at forstå og håndtere den kompleksitet, der er på området, herunder at sikre en fornuftig balance mellem virksomhedernes behov og medarbejdernes motivation for opkvalificering. 4. Initiativer i en fælles indsats for kvalificeret arbejdskraft Beslutning: Se under pkt Næste skridt Beslutning: Det blev besluttet at mødes igen i forsommeren 2017 bl.a. med henblik på at følge op på de igangsatte initiativer, og drøfte nye indsatser, herunder konkrete initiativer om bedre transportmuligheder til erhvervsuddannelserne og bedre vejledning i grundskolen (jf. bemærkningerne i pkt. 3).

6 Bilag til pkt. 3.3 RAR Fyns anbefalinger for anvendelse af nytteindsats Baggrund for anbefalingerne I forhold til nytteindsats har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) to opgaver 1 : RAR Fyn skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen RAR Fyn Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: E: amksyd@star.dk Dato: 23. november 2015 RAR Fyn kan dispensere fra rimelighedskravet vedr. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud efter ansøgning fra kommunerne. På den baggrund har RAR Fyn på møde i rådet den 15. september 2015 haft en indledende drøftelse af forskellige vinkler, som kan anlægges på anvendelsen af nytteindsats. Rådet besluttede at tage kontakt til Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum for aftale om en fælles drøftelse med de fynske kommuner og formandskabet for RAR Fyn. Mødet med de fynske kommuner blev afholdt den 20. oktober 2015 og var en meget konstruktiv drøftelse af anvendelsen af nytteindsats. På baggrund af drøftelsen med kommunerne har RAR Fyn på møde i rådet den 23. november 2015 på ny behandlet anvendelsen af nytteindsats. Rådet har besluttet at formulere nogle anbefalinger til kommunerne for anvendelsen af nytteindsats, som der er redegjort for i dette notat. Det er fortsat inden for lovgivningens rammer op til den enkelte kommune at tage stilling til anvendelse af nytteindsats, men RAR Fyn vil gerne opfordre kommunerne til at tage udgangspunkt i Rådets anbefalinger. RAR Fyns anbefalinger bliver sendt til kommunerne og lagt ud på rådets hjemmeside. Hvad er nytteindsats? Med kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 blev nytteindsats indført som et nyt aktiveringsredskab. Nytteindsats er en form for virksomhedspraktik hos en offentlig arbejdsgiver med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Der skal være tale om samfunds- 1 Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 1 af 3

7 Bilag til pkt. 3.3 nyttige opgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen i den offentlige institution. Det konkrete indhold i nytteindsatsen er op til kommunerne at beslutte. Målgruppen for nytteindsats er især åbenlyst uddannelsesparate unge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som venter på at begynde på en uddannelse eller efter en periode fortsat er ledige. Nytteindsats er en udvidelse af jobcentrenes redskabsvifte, og det er fortsat op til jobcentrene at vurdere, hvilket tilbud der i det konkrete tilfælde er mest velegnet. Nytteindsats kan herudover gives til øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men her vil nytteindsats formodentlig sjældent være det rette tilbud. Der vil typisk være behov for andre mere understøttende indsatser. Nytteindsats kan desuden anvendes som virksomhedsrettet tilbud til borgere, som har opbrugt retten til dagpenge og modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse. Nytteindsats kan kun gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud. Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger. Forud for etablering af nytteindsatspladser skal der have været en drøftelse med tillidsrepræsentanten/den faglige organisation eller en medarbejderrepræsentant. Desuden skal rimelighedskravet mht. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud være overholdt, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. RAR Fyns anbefalinger til anvendelse af nytteindsats RAR Fyn har på møde i rådet den 23. november 2015 besluttet følgende anbefalinger: Hensigten med nytteindsats bør være, at den motiverer borgeren til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Motivation for anbefalingen: Skal ledige hurtigt i varig beskæftigelse enten direkte eller via et uddannelsesforløb, er det afgørende, at de gennem indsatsen motiveres til selv aktivt at tage ansvar for at komme i job eller uddannelse. 2

8 Bilag til pkt. 3.3 Der bør i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ikke blive et formål i sig selv og må ikke stå i vejen for det egentlige mål: Job eller uddannelse. Der tages aktiv stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må iflg. lovgivningen ikke være konkurrenceforvridende, men det er vigtigt, at kommunerne allerede i de første overvejelser om oprettelse af nytteindsatspladser tænker risikoen for konkurrenceforvridning med ind i planlægningen. Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinære driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen. Motivation for anbefalingen: For at få opbakning blandt de ordinært ansatte medarbejdere til etablering af et tilstrækkeligt antal nytteindsatspladser samt sikre, at lovgivningen bliver overholdt, skal der være klare linjer mellem alm. driftsopgaver og de opgaver, der indgår i nytteindsatsen. Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Fyn. Motivation for anbefalingen: Det er afgørende for accept af nytteindsats både blandt de ordinært ansatte medarbejdere og i de faglige organisationer, at lovgivningens rimelighedskrav er opfyldt. 3

9 Bilag til pkt. 4.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd November 2016

10 Bilag til pkt. 4.1 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notatet skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den fynske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats på Fyn, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og brancher. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutterings-surveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet. Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/Arbejdsmarkedskontor Syd til alle faste møder i RAR. 2

11 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) i RAR-Fyn, 1. kvartal kvartal 2016 Bilag til pkt. 4.1 Der ses en svagt stigende beskæftigelse det seneste år på Fyn. Som tabel 1 viser, er den fynske beskæftigelse det seneste år steget med fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 1,4 pct. Ser vi over en længere periode, er der fremgang på det fynske arbejdsmarked, og siden starten af 2013 er beskæftigelsen steget med godt fuldtidsbeskæftigede. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2016 Der er vækst i beskæftigelsen på Fyn, men ikke i helt samme tempo som de øvrige landsdele, hvor det kun er Vestjylland, der har en mindre vækst end Fyn. Figur 2 viser således også, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i landsdelene i Danmark. Det er især områderne med de helt store byer, der har størst fremgang i beskæftigelsen. Det er København og Østjylland, og årsagen er blandt andet, at der er størst fremgang i den private service, der især er koncentreret omkring de største byer. Samlet set er beskæftigelsen på landsplan stigende det seneste år med 2 pct. eller flere fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen efter arbejdssted har en mindre tilbagegang i Langeland, Nordfyns og Faaborg- Midtfyn kommuner. Beskæftigelsen er steget mest i Kerteminde, Odense og Svendborg (2. kvartal 2016). Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere på Fyn opgjort på branche (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2016 Brancher 2. kvartal kvartal 2016 Udvikling i antal 2K K 2016 Udvikling i procent 2K K 2016 Alle erhverv ,4% Bygge og anlæg ,0% Ejendomshandl mm ,3% Erhvervsservice ,3% Finansiering og forsikring ,3% Handel og transport mv ,6% Industri mm ,3% Information og komm ,6% Kultur og anden service ,1% Landbrug mm ,8% Offentlige erhverv ,1% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Ser vi i tabel 1 på udviklingen i beskæftigelsen, fordelt på brancher, er det tydeligt, at fremgangen koncentrerer sig særligt inden brancherne industri, handel og transport, erhvervsservice og bygge og anlæg. Der ses omvendt mindre fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i de offentlige erhverv og finansiering og forsikring på Fyn. jf. tabel 1. Der forventes også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen på Fyn. Der ventes en vækst på 1,4 pct. frem mod 2017, svarende til godt personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industri og bygge og anlæg. 3

12 Bilag til pkt. 4.1 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen i RAR-Fyn opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650- og jobåbninger. På Fyn har der siden 2009 været mellem 49- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning har bortset fra 2013 været stigende siden 2010, og jobomsætningen og dermed aktiviteten på det fynske arbejdsmarked er i dag i omegnen af 20 pct. større end lige efter krisen. Samlet set har der på Fyn været en stigning i jobomsætningen på 4,3 pct., hvilket svarer til næsten flere omsatte job i årsperioden. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, (juli juni 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Det er især Odense Kommune, der fylder i den fynske jobomsætning, hvor Odense udgør lige under halvdelen af jobomsætningen på Fyn. Jobomsætningen er stigende i stort set alle de fynske kommuner også i kommuner, der oplever en lille tilbagegang i beskæftigelsen. Det drejer sig eksempelvis om Langeland og Nordfyn og selvom beskæftigelsen viser et mindre fald, er der kommunalt fremgang i jobåbningerne og dermed mulighederne på arbejdsmarkedet. Fordelt på brancher er jobomsætningen på Fyn størst inden for den offentlig sektor samt brancherne handel, industri og bygge og anlæg og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i alle de største brancheområder i forhold til samme periode året før dog et mindre fald i industri og undervisning. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig 5: Jobomsætningen i RAR-Fyn fordelt på brancher, (juli 2015-juni 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4

13 Bilag til pkt. 4.1 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2016, hele landet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til, at virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,6 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil udgør antallet af forgæves rekrutteringer i foråret 2016 således en begrænset andel. På Fyn var der i foråret forgæves rekrutteringer. Det er 5 pct. flere ift. efteråret På Fyn udgør de forgæves rekrutteringer 0,4 pct. af den samlede fynske beskæftigelse og er således fortsat lavere end omfanget for hele landet. Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher i RAR-Fyn, forår 2016 Branche Antal Pct. ift. beskæftig ede Information og kommunikation Handel 133 0,4 Bygge og anlæg Hotel og restauration 80 1 Sundhed og socialvæsen 73 0,2 Industri 56 0,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 48 0,6 Vidensservice 43 0,6 Undervisning 15 0,1 Energiforsyning 12 2 Finansiering og forsikring 1 0 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 1 0 Råstofindvinding 0 0 Vandforsyning og renovation 0 0 Transport 0 0 Ejendomshandel og udlejning 0 0 Offentlig administration, forsvar og politi 0 0 Kultur og fritid 0 0 Andre serviceydelser mv. 0 0 Samlet 791 0,4 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2016 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2016 På Fyn er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen information og kommunikation med 209 forgæves rekrutteringer (det omfatter især stillingsbetegnelser inden for højtuddannet IT). Det svarer til en andel på 4 pct. af beskæftigelsen i branchen. Herefter følger handel med 133 forgæves rekrutteringer, svarende til 0,4 pct. af beskæftigelsen. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 860 stillingsbetegnelser på Fyn via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det fynske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtig gode jobmuligheder, mens 41 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er på niveau med landsgennemsnittet, men eks. en højere andel end niveauet for Sydjylland, og skal bl.a. ses i lyset af, at der på Fyn er en lidt højere ledighed end Sydjylland og landsniveauet. FAKTA: til udarbejdelsen af Arbejdsmarkedsbalancen gennemføres en survey, hvor ca af virksomhederne i Danmark besvarer spørgsmål om, hvorvidt de har oplevet forgæves rekrutteringer. Spørgeundersøgelsen dækker 40 pct. af beskæftigelsen. 5

14 Bilag til pkt. 4.1 Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, Forår 2016 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden i RAR Fyn, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, 1. kvartal kvartal 2016 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Udvikling i ledighed, Sept. 15 sept % 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% 15% 3% 0% 0% -2% -3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, Sept. 15 sept. 16-5% -7% -8% -16% -17% Ledigheden har de seneste år været faldende på Fyn. I fig. 8 kan den sæsonkorrigerede og faktiske ledighed ses. Her fremgår det, at den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 5 personer fra august til september 2016 på Fyn. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på personer eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken på Fyn. Ses der på den ikke-sæsonkorrigerede ledighed, er der i september 2016 på Fyn i alt bruttoledige eller 4,8 pct. af arbejdsstyrken. Der har været et fald på 233 fuldtidspersoner i det seneste år på Fyn, svarende til et fald på 2,2 pct. I hele landet har der været et fald på ledige, svarende til et fald på 7,5 pct. og en ledighedsprocent på 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Den laveste ledighed er i Middelfart Kommune, og den højeste ledighed er i Odense Kommune. Der ses variationer i kommunernes ledighedsudvikling. Det største fald i ledigheden i det seneste år ses på Langeland og i Nordfyns Kommune. Der ses en stigning i ledigheden i Middelfart og Assens. Det fremgår af fig. 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 2,6 pct. Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så kan der her ses store forskelle. Ledigheden er faldet for alle a-kasse-grupper undtagen for bl.a. Økonomer, Magistre, Akademikernes, NNF, BUBL og Danske Sundhedsorganisationer, hvor der ses stigende ledighed. I a-kasser målrettet industri og byggefag er det især el-faget, byggefagene, FOA, Metal og 3F. Der er blandt andet godt 270 færre 3F ere ledige i september end samme måned året før. Der er eksempelvis også 187 færre HK ere end året før. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

15 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Bilag til pkt. 4.1 Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Udvikling i ledigheden for RAR-Fyn, fremskrivning fra 4. kvartal kvartal 2017 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2017, forventes en stigning i beskæftigelsen på beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,4 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge-/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Eksporten udgør fortsat en væsentlig drivkraft bag fremgangen i prognose-perioden. Eksportvæksten drives især af, at den økonomiske fremgang har bidt sig fast på danske nærmarkeder som Sverige, Storbritannien og euro-området Der er desuden en mindre tilbagegang i den offentlige sektor i perioden, hvilket dækker over en mindre stigning i 2015, mens den offentlige beskæftigelse ventes at falde en smule i Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2015 til 2017 ventes at falde med godt 400 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 4 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden i RAR-Fyn fordelt på a-kasser Måling 2015K4 2017K4 Udvikling i antal Udvikling i procent Akademikere ,6% Byggefag ,2% Fag og Arbejde ,5% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,6% Funktionærer og tjenestemænd ,8% Handels- og Kontorfunktionærer ,4% (HK) Metalarbejdere ,2% Nærings- og nydelsesmiddelindustrien ,6% Selvstændige ,5% Tekniske funktionærer ,0% Øvrige A-kasser ,5% Ikke forsikrede ,0% I alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største relative fald forventes hos byggefagene og funktionærer og tjenestemænd, hvor der forventes et fald i ledigheden på henholdsvis ca. 18 pct. og 12 pct. 7

16 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Bilag til pkt. 4.1 Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen i RAR-Fyn, fremskrivning fra Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, Det fremgår af figur 13, at antallet i arbejdsstyrken i 2013 var på ca i Syddanmark. Det ventes at stige til godt i 2017, hvilket svarer til en stigning på næsten 1,4 pct. En række gennemførte reformer de senere år har bidraget til at øge den strukturelle beskæftigelse. Reformerne ikke mindst tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil virke med tiltagende styrke i de kommende år. Det har skabt plads til, at beskæftigelsen fortsat kan stige med reduceret risiko for, at der opstår udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet og tiltagende lønpres (Økonomisk Redegørelse, august 2016). Men med faldende ledighed og dermed en relativ meget lav ledighed kan der opleves stigende pres på arbejdsmarkedet. Blandt andet vil der ses mangelproblemer ift. personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af fig. 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år Samlet set vil der i RAR Fyns område være en stigning i arbejdsstyrken på 1,1 pct. fra 2015 til Fordelt på kommuner forventes Odense at få den største stigning på 1,8 pct. efterfulgt af Nyborg og Nordfyn. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 8

17 Begreber og definitioner Bilag til pkt. 4.1 Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9

18 Bilag til pkt. 4.3 Status på forvaltningssager Afsluttede varslingssager: Virksomhed Antal ansatte Antal afskedigede Ok-Fonden, Odense Top Danmark, Odense Post Nord på Fyn landsdækkende 30 Godkendte samfundstjenestesteder: Ingen siden sidste møde Arbejdssted Tilknytningsforhold Godkendt Statistik over sager vedr. arbejdsfordelinger ud over 13 uger Sagsudvalget Fyn 2016: Antal godkendte arbejdsfordelinger ud over 13 uger med start: 2016 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer (3 ordnin- Antal virksomheder ger) * Arbejdsfordelingen i marts 2016 er en yderligere forlængelse af arbejdsfordelingen i december 2015 Sagsudvalget Fyn 2015: Antal godkendte arbejdsfordelinger ud over 13 uger med start: 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer * Antal virksomheder * * Arbejdsfordelingen i jan. og i okt. vedrører samme virksomhed/person.

19 Bilag til pkt. 4.3 Statistik over sager vedr. arbejds- og opholdstilladelser Antal behandlede arbejds- og opholdstilladelser i Sagsudvalget Fyn i 2016: 2016 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer * Antal virksomheder * * 2 ansøgninger blev behandlet i både januar 2016 og november 2015, da Styrelsen for International Rekruttering og Integration anmodede om supplerende udtalelser. Den ene af disse ansøgninger blev behandlet igen i juni Antal behandlede arbejds- og opholdstilladelser i Sagsudvalget Fyn i 2015: 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer * Antal virksomheder ** * En ansøgning blev behandlet i både juni og august, da Erhvervsservice anmodede om en supplerende udtalelse. **1 virksomhed med sager i både februar og september. **1 virksomhed med sager i både juni og september. KLV-lister: Ingen siden sidste møde Jobcentrene skal kvartalsvis underrette Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats via de såkaldte KLV-lister der genereres i et centralt system og efterfølgende valideres af jobcentrene. KLV-listerne indeholder oplysninger om igangsatte, igangværende og afsluttede forløb indenfor det konkrete kvartal. Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats er alle tre indsatser underlagt reglerne om forholdet mellem antallet af virksomhedens ansatte og antallet af ansatte i løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats (rimelighedskravet) Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre: 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Det er alene i forhold til nytteindsats, der kan dispenseres i forhold til rimelighedskravet. Dispensation søges hos Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Løntilskud og virksomhedspraktik kan gives både indenfor det offentlige og det private område. Nytteindsats kan kun gives indenfor det offentlige område.