Kommunal produktivitetsbenchmarking

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal produktivitetsbenchmarking"

Transkript

1 KONSULENTSERVICE Produktivitet i borgerservice Kommunal produktivitetsbenchmarking Deltagere:, Glostrup,,,, Randers, Vesthimmerland, og Marts 2008

2 Indhold Side 1. Indledning Projektets baggrund og indhold Metodisk tilgang Læsevejledning Tværgående konklusioner Pension Folkepension Særlige tillæg til pensionister Førtidspension Lån til betaling af ejendomsskatter Boligstøtte Boligsikring Boligydelse Beboerindskudslån Dagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp og enkeltydelser Kontanthjælp mv Enkeltydelser Børneydelser Børnefamilieydelse Børnetilskud Underholdsbidrag Pladsanvisning Pladsanvisning Økonomisk friplads Flytning og pas og kørekort Sundhedskort Folkeregister Pas Kørekort Skat og opkrævning Skat Betalingsaftaler Sygesikring Begravelseshjælp Konflikter og regninger Vielser Vielser Vielsesforrettelse...44 Bilag 1: Volume drivers Bilag 2: Procesdefinitioner Bilag 3: Ressourceforbrug pr. opgave og pr. deltager Bilag 4: Volumen pr. opgave og pr. deltager Bilag 5: Fakta ark om de deltagende kommuner

3 1. Indledning KMD Konsulentservice præsenterer i denne rapport resultaterne af en benchmarking af produktiviteten på borgerserviceområdet for ni kommuner: Kommune, Glostrup Kommune, Kommune, Kommune, Kommune, Kommune, Randers Kommune, Kommune og Vesthimmerlands Kommune. Benchmarkingen er gennemført i perioden fra november 2007 til marts Projektets baggrund og indhold De fleste kommuner har en målsætning om at levere god og effektiv borgerservice. Mange kommuner har en holdning til, hvad god service er, men kun de færreste har sat mål på, om de er effektive. Det er således kun de færreste kommuner, der ved, hvor mange ressourcer de anvender på de forskellige borgerrettede opgaver i borgerservicecentrene, og hvor mange ressourcer de burde anvende, hvis de skulle være effektive. Det er denne viden, som nærværende benchmarkingundersøgelse skal tilvejebringe. Benchmarkingen fokuserer på borgerservicecentrenes produktivitet målt som årsværksforbrug pr. produceret enhed i forhold til 26 opgaver, som typisk varetages i borgerservicecentrene. Benchmarkingen giver de deltagende kommuner viden om: Deres aktuelle produktivitet for opgaver, der helt eller delvist udføres i borgerservicecenteret Om produktiviteten for de enkelte opgaver er større eller mindre end i de andre kommuner, der indgår i benchmarkingen Hvad årsværksforbruget på opgaverne skulle være, hvis produktiviteten for de pågældende opgaver var på niveau med kommunerne med den højeste produktivitet Boks 1.1: Opgaver der indgår i benchmarkingen Folkepension, særlige tillæg til pensionister, førtidspension, lån til betaling af ejendomsskatter, boligydelse, boligsikring, beboerindskudslån, sygedagpenge, kontanthjælp med videre, enkeltydelser, børnefamilieydelse, børnetilskud, underholdsbidrag/børnebidrag/ ægtefællebidrag, barselsdagpenge, pladsanvisning, økonomisk friplads, sygesikringsbeviser, begravelseshjælp, konflikt og regninger, skat, betalingsaftaler, vielser, vielsesforrettelse, folkeregister, kørekort og pas. Med udgangspunkt i ovenstående vil benchmarkingen således kunne belyse, om der - sammenlignet med andre kommuner - er få eller mange per- 2

4 sonaleressourcer i borgerservice og om personaleressourcerne er fordelt hensigtsmæssigt på tværs af de forskellige serviceområder Metodisk tilgang Definitionen af produktivitet Benchmarkingen fokuserer på borgerservicecentrenes produktivitet på 26 centrale opgaver, jf. Boks 1.1. Produktiviteten defineres som borgerservicecentrenes årsværksforbrug på de enkelte opgaver, sat i relation til en volume driver. Volume driveren er den faktor eller det ydelsesmæssige output, som har størst indflydelse på ressourceforbruget i den pågældende hovedproces. Der er således i forhold til hver enkelt opgave, der indgår i benchmarkingen identificeret en relevant volume driver. Ved at sætte årsværksforbruget i relation til volume driveren fremkommer der et omkostningsnøgletal, som kan sammenlignes på tværs af kommuner. Tabellen nedenfor indeholder eksempler på nøgletal inden for udvalgte opgaver. Tabel 1.1: Eksempler på opgaver, volume driver og nøgletal Hovedproces Volume driver Nøgletal Pladsanvisning Antal børn, der registreres Børn pr. årsværk Pas Antal udstedte pas Pas pr. årsværk Sundhedskort Antal flytninger Flytninger pr. årsværk Benchmarkingens fokus på produktivitet indebærer, at der i forhold til hver opgave primært er tilvejebragt to typer af data: Data om det samlede årsværksforbrug pr. opgave, som indgår i benchmarkingen Data til kvantificering af den valgte volume driver Årsværksforbrug pr. opgave Data vedrørende årsværksforbruget pr. hovedopgave er estimater, som de deltagende kommuner har udarbejdet i samarbejde med KMD. I den forbindelse har KMD besøgt hver enkelt kommune. I samarbejde med ledelsen i borgerservicecentrene, er hver enkelt medarbejders samlede arbejdstid blevet fordelt på de 26 opgaver samt på en restkategori med øvrige opgaver. Når alle medarbejderes samlede arbejdstid således er fordelt, kan det samlede årsværksforbrug på hver enkelt af de 26 opgaver beregnes. For at kunne estimere ressourceforbruget på en opgave, er det nødvendigt, at opgavens enkelte elementer er klart og udtømmende defineret. For hver af de 26 opgaver, der indgår i benchmarkingen, er der derfor blevet udarbejdet detaljerede opgavedefinitioner. Opgavedefinitionerne er angivet i bilag 2. Volume driveren Volume driveren er fortrinsvist beregnet på baggrund af data fra I nogle tilfælde er der indsamlet data for hele I andre tilfælde er der 3

5 indsamlet data for nogle måneder, som efterfølgende er blevet skaleret op til tolv måneder. Størstedelen af data vedrørende volume drivere er trukket af KMD direkte fra kommunernes fagsystemer. Nogle data er leveret af de deltagende kommuner og endelig er nogle data hentet fra Danmarks Statistik. Bilag 1 indeholder en samlet en oversigt over de anvendte volume drivere. Fokus på hele processer Der er nogen variation mellem landets borgerservicecentre i forhold til, om det er hele processer der varetages i borgerservice, eller om processerne på forskellig vis er delt mellem borgerservice og fagforvaltninger. I denne benchmarking indgår hele hovedprocesser, uanset hvordan den aktuelle snitflade mellem borgerservice og fagforvaltning måtte være. Hermed sikres det, at nøgletallene kan sammenlignes på tværs. I praksis sikres dette ved, at relevante ressourcer fra fagforvaltningerne identificeres og indregnes i årsværksforbruget for den enkelte hovedproces. Kvalitet i opgaveløsningen Formålet med benchmarkingen er som nævnt at måle borgerservicecentrenes nuværende produktivitet og at lave et benchmark for, hvilket produktivitetsniveau de enkelte kommuner realistisk bør have, hvis målet er effektivitet. Som udgangspunkt er benchmarket for hver enkelt opgave den kommune, der har den højeste produktivitet. Dog under forudsætning af at kommunen har vurderet, at de samtidig har en acceptabel kvalitet i opgaveløsningen. Hermed forstået, at opgaven reelt udføres fuldt ud i henhold til procesdefinitionerne i bilag 2, og på en måde så det ikke giver anledning til væsentlige anmærkninger fra revisionen. Kvalitetsvurderingen bygger på de deltagende kommuners skøn 1. I rapportens figurer er dette skøn indarbejdet således, at figurerne er markeret med farverne grøn, gul eller rød alt efter om deltagerne vurderer, at de løste opgaven med tilfredsstillende kvalitet, med visse mangler eller helt utilfredsstillende. Datavaliditet Igennem hele dataindsamlingsprocessen er der gjort en stor indsats for at optimere validiteten af de indsamlede benchmarkingdata. Det gælder i særlig grad de estimerede data vedrørende kommunernes tidsforbrug på hver enkelt af de 26 opgaver, der indgår i benchmarkingen. Kommunerne har i den forbindelse i flere omgange haft de indsamlede data til gennemsyn, og har haft mulighed for at korrigere data løbende. Selvom data trods valideringsprocesserne kan være behæftet med usikkerheder, vurderer vi generelt, at benchmarkingen tegner et godt billede af kommunernes produktivitet. 1 Skønnene er opsamlet gennem en selvevaluering som alle de deltagende kommuner har gennemført for hver af de 26 processer. 4

6 1.3. Læsevejledning Kapitel 2 trækker en række tværgående konklusioner på baggrund af den gennemførte benchmarking Kapitel 3 til 12 rummer analyserne af de ti hovedområder og 26 opgaver, der indgår i benchmarkingen. De ti hovedområder, som strukturerer disse kapitler er angivet i nedenstående figur. Figur 1.1: Kommunernes ressourceanvendelse på hovedområder i borgerservice. Vielse 1,5 1,2 0,6 1,3 1,1 0,5 0,1 Sygesikring Skat og opkrævning 2,5 1,4 1,1 2,8 1,3 0,9 0,5 0,3 0,1 4,9 4,0 4,7 5,1 1,6 2,9 1,8 1,7 1,6 Flytning, pas og kørekort 16,7 7,9 7,6 6,5 8,3 6,6 6,9 2,8 4,7 Pladsanvisning 6,5 4,7 4,8 4,0 1,7 1,9 Børneydelser 2,7 3,1 2,9 6,0 2,4 1,1 2,2 0,8 0,9 Kontanthjælp mv. 10,1 11,7 16,5 7,7 9,5 5,2 Dagpenge 9,1 7,5 6,0 5,3 6,1 2,2 2,8 Boligstøtte 7,1 8,1 6,0 12,2 11,7 3,7 3,3 1,8 2,5 Pension 10,4 13,4 9,4 17,4 5,0 4,3 4,7 Randers Figuren viser samtidig kommunernes samlede ressourceforbrug inden for hvert hovedområde. Vesthimmerland Glostrup 5

7 2. Tværgående konklusioner Benchmarkingen viser markante produktivitetsforskelle Overordnet afslører benchmarkingen, at der er markante forskelle i kommunernes produktivitet inden for de forskellige opgaver. Ingen kommuner har høj produktivitet på alle de benchmarkede opgaver. Næsten alle kommuner har på nogle opgaver meget høj produktivitet, mens andre opgaver har lav produktivitet. De deltagende har således opgaver, hvor det kan være relevant at iværksætte initiativer med henblik på at hæve produktiviteten. Produktivitetsforskelle på over 300% ikke ualmindeligt Set på tværs af de deltagende kommuner er der en række opgaver, som er kendetegnet ved meget store produktivitetsforskelle. Samtidig er der andre opgaver, hvor produktivitetsforskellene er mere begrænsede, men dog væsentlige. Det fremgår af figur 2.1 nedenfor, at produktiviteten i forhold til 6 af de benchmarkede opgaver er mere end 4 gange højere i benchmarkkommunen end i kommunen med den laveste produktivitet. For 12 opgaver er produktiviteten tilsvarende 2-4 gange højere i benchmarkkommunen end i kommunen med den laveste produktivitet. 6

8 Figur 2.1: Produktivitetsforskelle rangordnet Begravelseshjælp 7,4 Lån til betaling af ejendomsskatter 5,0 Vielsesforrettelse Kørekort Børnefamilieydelse Børnetilskud Skat Folkeregister 4,4 4,3 4,1 4,0 3,9 3,9 Sygesikringsbeviser Underholdsbidrag, børnebidrag mv. Beboerindskudslån Vielser Pas Fripladsberegning Førtidspension Særlige tillæg til pensionister 3,4 3,2 3,0 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 Enkeltydelser Konflikt og regninger Betalingsaftaler Boligydelse Boligsikring Sygedagpenge Kontanthjælp med videre Barselsdagpenge Folkepension Pladsanvisning 2,3 2,1 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 1,4 1,2 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 12,7 årsnormeringer kan i gennemsnit frigøres, hvis de deltagende kommuner lever op til benchmark på alle opgaver. De i rapporten angivne benchmark angiver produktivitetsniveauet i den kommune, som har højst produktivitet og som samtidig løser opgaven på acceptabel vis. Benchmarket er således tænkt som et realistisk opnåeligt højt produktivitetsniveau. Vores beregninger viser, at de enkelte kommuner har store potentialer for at frigøre personaleressourcer ved konsekvent at søge at hæve produktiviteten til et niveau svarende til de angivne 7

9 benchmark. Vores beregninger viser, at kommunerne i gennemsnit vil kunne frigøre 12,7 årsnormeringer, hvis de på alle processer levede op til de angivne benchmark. Ingen entydige årsager til produktivitetsforskelle I forbindelse med de kvalitative diskussioner med repræsentanterne fra de deltagende kommuner, har der været mange hypoteser om mulige årsager til produktivitetsforskelle. Som forklaringsfaktorer er der eksempelvis peget på forskelle i kommunernes serviceniveauer, forskelle i antallet af borgerservicecentre, forskelle med hensyn til om sagsbehandlerne fungerer som generalister eller specialister mv. På baggrund af undersøgelsen er det konsulentgruppens vurdering, at der ikke er en én-til-én relation mellem nogle af de fremsatte hypoteser og kommunernes produktivitet. I stedet afspejler produktiviteten et komplekst samspil mellem en lang række forskellige forklaringsfaktorer. Det skal dog bemærkes, at analysen udelukkende har haft til formål at identificere og sammenligne deltagernes produktivitet, og at de nævnte hypoteser ikke er søgt verificeret. Dog synes fire årsagsfaktorer at være centrale Det er KMD Konsulentservices opfattelse, at der er fire faktorer, som med overvejende sandsynlighed virker ind på kommunernes produktivitet. Det drejer sig om: Arbejdsprocesserne og it-understøttelsen af disse. Diskussionerne med de deltagende kommuner indikerer, at der er væsentlige forskelle på tværs af kommunerne med hensyn til om der er velfungerede og itoptimerede arbejdsprocesser. Faglige kompetencer. En anden væsentlig faktor synes at være medarbejdernes faglige kompetencer og rutine inden for de enkelte opgaveområder. I forklaringen på lav produktivitet inden for givne opgaver, har mange kommuner henvist til, at de pågældende medarbejdere, endnu ikke er tilstrækkelig oplært og derfor mangler basale kompetencer. Personlige kompetencer. En tredje vigtig faktor som er blevet fremhævet er arbejdskulturen blandt de teams eller medarbejdere, der løser en given opgave. Kommuner med høj produktivitet inden for givne opgaver kunne ofte berette om medarbejdere, der som supplement til faglige kompetencer har en høj arbejdsmoral, er slidere og dermed arbejder målrettet og dedikeret med opgaverne. Ressourcetildelingen. Den fjerde vigtige faktor er ressourcetildelingen til et givent område. Langt de fleste medarbejdere løser deres opgaver med den givne ressourcetildeling. Uanset hvor optimale arbejdsprocesserne, medarbejderkompetencerne og arbejdskulturen er, vil produktiviteten være lav hvis der som udgangspunkt er tilført for mange personaleressourcer til løsningen af opgaverne. 8

10 3. Pension På pensionsområdet indgår fire opgaver i benchmarkingen: folkepension, særlige tillæg til pensionister, førtidspension og lån til betaling af ejendomsskatter. I Randers Kommune løses opgaven omkring lån til betaling af ejendomsskatter ikke i borgerservice, mens Kommune slet ikke har opgaver på pensionsområdet placeret i borgerservice 2. Nedenstående figur sammenfatter de deltagende kommuners ressourceanvendelse i forhold til hver af de fire opgaver. Figur 3.1: Kommunernes ressourceanvendelse på pensionsområdet Lån til betaling af ejendomsskatter 0,4 1,2 1,0 0,2 0,1 Førtidspension 6,6 4,4 2,1 1,4 1,2 1,3 0,6 Særlige tillæg til pensionister 4,4 5,1 4,3 5,2 1,7 1,9 2,0 Folkepension 6,3 3,6 2,9 1,8 2,1 1,3 1,6 Randers Vesthimmerland Detaljer vedrørende ressourceforbruget pr. opgave fremgår af bilag 3. Når ressourceforbruget sættes i forhold til volumen, der fremgår af bilag 4, fremkommer produktiviteten. 2 I Glostrup er pensionsopgaven delt mellem Social Service og Borgerservice. Da det ikke har været muligt at verificere ressourceopgørelsen fra Glostrup, indgår de ikke i benchmarket af pensionsområdet. 9

11 3.1. Folkepension Folkepensionsopgaven består af alle aktiviteter i forbindelse med udbetaling af folkepension, afstemning og skatteindeholdelse (eksklusiv opgaver i relation til førtidspension). Volume driveren for folkepension er antal nye og afdøde pensionister defineret som antallet af 65-årige plus antallet af døde på 65 år eller derover. Nedenfor er produktiviteten for området gengivet. Figur 3.2: Folkepension pensionister pr. årsværk Vesthimmerlands Randers - - Benchmarket for folkepensionsopgaven ligger på s niveau med 414 pensionister pr. årsværk 3. Kommunerne,, og Randers ligger med en produktivitet på mellem 288 og 380 pensionister pr. årsværk svarende til, at er mellem 9 % og 44 % mere produktive. 3, der ligger i top har gjort opmærksom på, at fordelingen af ressourcer mellem de fire opgaver på pensionsområdet er præget af usikkerhed, da det er de samme medarbejdere, som løser alle opgaverne. På Folkepension ligger helt i top, medens de på særlige tillæg og førtidspension ligger med en mere moderat produktivitet. Den høje produktivitet på Folkepensionsområdet kan derfor ikke benyttes som benchmark. Vesthimmerland har i sin selvevaluering sat Folkepension til gul, hvilket betyder, at opgaveløsningen vurderes at være mangelfuld. Produktiviteten kan derfor ikke anvendes som benchmark. 10

12 3.2. Særlige tillæg til pensionister Opgaven særlige tillæg til pensionister indeholder alle aktiviteter i forbindelse med særlige tillæg (helbreds-, personlige- og varmetillæg) til pensionister i henhold til loven om social pension. Opgaven inkluderer endvidere alle aktiviteter i forbindelse med enkeltydelser til pensionister i henhold til Lov om aktiv service. Volume driveren er udgifter til særlige tillæg. Figur 3.3: Særlige tillæg til pensionister bruttoudgift i kr. pr. årsværk Randers Vesthimmerlands - - Benchmarket for særlige tillæg til pensionister ligger på s niveau med udbetalinger på 6,195 mill. kr. pr. årsværk 4. Randers og Vesthimmerland ligger stort set på samme niveau, men der er stor forskel til,, og, hvis produktivitet ligger mellem 40 % og 62 % under s. Mens ovenstående figur viser, hvor mange kroner, der er blevet udbetalt i særlige tillæg til pensionister pr. anvendt årsværk, viser nedenstående supplerende figur, hvor mange kroner, der er blevet udbetalt pr. pensionist. 4 Glostrup og er usikre på deres ressourcetal, og har markeret sin opgaveløsning i gul. Disse kommuners tal indgår derfor ikke i sammenligningen. 11

13 Figur 3.4: Særlige tillæg til pensionister i kr. pr. pensionist 2000 kr. pr. pensionist Randers Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser, at der er stor forskel på, hvor meget der udbetales i særlige tillæg til pensionister i de deltagende kommuner. En del af forskellene skyldes naturligvis, at sammensætningen af pensionister i kommunerne har forskellig social profil, og at behovene for særlige tillæg derfor er forskelligt kommunerne imellem. Der er imidlertid også forskel på hvor strengt eller lempeligt reglerne fortolkes, og dermed uddeling af særlige tillæg. Hvis alle kommuner i undersøgelsen lå på samme niveau pr. pensionist som, ville de øvrige kommuner kunne reducere deres udbetalinger af særlige tillæg med i alt 28,5 mill. kr. svingende fra med 1,05 mill. kr. til Randers med 6,08 mill. kr. Disse tal må dog betragtes som yderst hypotetiske. oplyste, at de i en lignende undersøgelse foretaget af Ældresagen for år tilbage blev placeret i gruppen af hardliners dvs. kommuner der var mest tilbageholdende med at bevilge særlige tillæg, hvilket måske kan bidrage til at forklare deres placering Førtidspension Førtidspensionsopgaven omfatter alle aktiviteter i forbindelse med udbetaling af førtidspension samt afstemning og skatteindeholdelse. Der er samlet tale om en ressourcetung opgave, der på tværs af kommunerne binder 18,2 årsværk. Volume driveren er antal førtidspensionsforløb. Nedenstående figur viser produktiviteten udtrykt som førtidspensionsforløb pr. årsværk. 12

14 Figur 3.5: Førtidspension førtidspensionsforløb pr. årsværk Vesthimmerlands Randers - - Førtidspensionsopgaven er ligesom de to første en stor opgave i borgerservice. Opgaven er præget af store forskelle i produktivitet. Benchmarket ligger på s niveau med 392 forløb pr. årsværk 5. og ligger fornuftigt i forhold til med blot 11 % og 13 % lavere produktivitet, medens, Randers og har en langt lavere produktivitet på henholdsvis 60 %, 62 % og 64 % lavere end Lån til betaling af ejendomsskatter Opgaven lån til betaling af ejendomsskatter er med i alt kun 3,3 årsværk på tværs af kommunerne den mindste opgave på pensionsområdet. Seks af kommunerne har opgaven placeret i borgerservice og med meget forskellige produktivitetsniveauer. 6 Opgaven er defineret som alle kommunale aktiviteter vedrørende pensionisters mulighed for optagelse af lån til betaling af ejendomsskat og vandafgift. Opgaven omfatter oprettelse af lån, løbende afdrag, tinglysning, kontakt til kreditforeninger/ rykningspåtegninger, afstemning af konti, afslutning af lån og generel information og vejledning om lån til betaling af ejendomsskatter. Volume driveren er antal lån. Nedenstående figur viser produktiviteten i de seks kommuner, der har opgaven placeret i borgerservice. 5 Vesthimmerland har markeret opgaven i gul og kan derfor ikke bruges som benchmark. 6 Det skal bemærkes, at pga. de små ressourcemængder bliver undersøgelsesusikkerhederne meget store. Ganske små udsving i ressourcevurderingerne kan føre til store forskelle i produktivitet. 13

15 Figur 3.6: Lån til betaling af ejendomsskatter antal lån pr. årsværk Vesthimmerlands Glostrup Benchmarket er pga. usikkerhedsmulighederne angivet til at være den næstbedste i målingen, nemlig, hvor der er lån pr. årsværk (768 lån og et ressourceforbrug på 0,39 årsværk). Det fremgår af figuren, at produktiviteten svinger fra lån pr. årsværk i til kun 388 lån pr. årsværk i. har gjort opmærksom på, at de har brugt ganske store ressourcer på opgaven i 2007, eftersom der ikke var personale fra de sammenlagte kommuner, der kendte til opgaven. Oplæringsarbejdet har været krævende hvilket formodentlig udgør en del af forklaringen på kommunens lave produktivitet. 14

16 4. Boligstøtte Tre opgaver er blevet benchmarket på boligstøtteområdet. Det drejer sig om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån. I nedenstående figur ses deltagernes ressourceanvendelse på de tre områder - angivet i årsværk. Figur 4.1: Kommunernes ressourceanvendelse til boligstøtte Beboerindskudslån 2,9 1,5 0,8 1,1 0,6 0,2 0,7 0,1 0,2 Boligydelse 4,6 3,6 3,7 2,7 2,7 1,6 1,3 0,9 0,8 Boligsikring 4,7 6,6 3,7 3,4 Randers Holb æk 2,7 1,9 Vesthimmerland 1,3 1,5 Glostrup 0,8 Detaljer vedrørende ressourceforbruget pr. opgave fremgår af bilag 3. Når ressourceforbruget sættes i forhold til volumen, der fremgår af bilag 4, fremkommer produktiviteten. I de efterfølgende figurer er produktiviteten for de tre områder gengivet Boligsikring Boligsikringsopgaven indeholder alle aktiviteter i forbindelse boligsikring og kan i hovedsagen opdeles i tre hovedaktiviteter: Oprettelse af sag, justering af sag samt afslutning af sagen. Opgaven indeholder derudover information og vejledning om området, klagebehandling samt afstemning af konti. Volume driveren er alle aktive nye, ændrede og genoptagne sager i Nedenstående figur viser produktiviteten på området. 15

17 Figur 4.2: Boligsikring nye, ændrede og genoptagede sager pr. årsværk Boligsikring Randers Vesthimmerlands Glostrup Benchmarket for boligsikringsopgaver ligger på Randers niveau på 322 sager pr. årsværk 7. Kommunerne,, Vesthimmerland og ligger alle på samme niveau omkring 270 sager pr. årsværk, mens Glostrup er helt nede på 218 sager pr. årsværk. Det svarer til at Randers har en produktivitet, der ligger 48 % højere end Glostrups og ca. 18 % højere end de øvrige kommuners Boligydelse Boligydelsesopgaven er som boligsikringsopgaven defineret som alle aktiviteter i forbindelse boligydelse og kan i hovedsagen opdeles i tre hovedaktiviteter: oprettelse af sag, justering af sag samt afslutning af sagen. Opgaven indeholder derudover information og vejledning om området, klagebehandling samt afstemning af konti. Volume driveren er alle aktive nye, ændrede og genoptagne sager i Nedenstående figur viser produktiviteten på området. 7 har markeret at opgaven er i gul og kan derfor ikke benyttes som benchmark 8 ligger med en produktivitet, der er 66 % under Randers niveau, og har i selvevalueringen markeret at opgaven er i gul, hvilket betyder at opgaven vurderes at blive løst med visse mangler. 16

18 Figur 4.3: Boligydelse nye, ændrede og genoptagede sager pr. årsværk Vesthimmerlands Randers Glostrup Benchmarket for boligydelsesopgaven ligger på Randers niveau på 248 sager pr. årsværk 9. Glostrup ligger 8 % lavere end Randers med 229 sager pr. årsværk, mens Randers er mellem 29 % og 56 % mere produktiv end de kommuner, der angiver at løse opgaven tilfredsstillende Beboerindskudslån Opgaven beboerindskudslån inkluderer alle kommunale aktiviteter forbundet med oprettelse og administration af garantilån og kommunelån til betaling af beboerindskud i almene lejeboliger og privat støttede andelsboliger. Volume driveren er antal optagne lån i 2007 dvs. antallet af de lån der er optaget i Nedenstående figur viser produktiviteten på området. 9 Vesthimmerland har udliciteret scanningsopgaven. Denne ressource indgår ikke i ressourceopgørelsen og Vesthimmerland kan derfor ikke benyttes som benchmark. 17

19 Figur 4.4: Beboerindskudslån antal lån pr. årsværk Randers Glostrup Vesthimmerlands Benchmarket for opgaven med beboerindskudslån ligger på Glostrups niveau dvs. 357 lån pr. årsværk 10. Vesthimmerland behandler 176 lån pr. årsværk svarende til at Glostrup behandler dobbelt så mange lånesager pr. årsværk. 10 Såvel og Rander som har angivet at der i 2007 har været problemer i opgaveløsningen og ingen af de tre kommuner kan derfor bruges som benchmark. 18

20 5. Dagpenge Dagpengeområdet består af to opgaver, som ofte løses af den samme gruppe medarbejdere, nemlig sygedagpenge og barselsdagpenge. Nedenstående figur viser ressourceforbruget på de to opgaver angivet i årsværk. Figur 5.1: Kommunernes ressourceanvendelse på dagpengeområdet Barselsdagpenge 4,1 2,2 2,0 2,4 1,5 1,3 1,0 Sygedagpenge 5,0 5,3 4,1 3,6 3,8 1,5 1,2 Vesthimmerland Glostrup Figuren viser, at der generelt anvendes lidt flere ressourcer på sygedagpenge end på barselsdagpenge. Kun syv af de deltagende kommuner har dagpengeopgaven liggende i borgerservice Sygedagpenge Sygedagpengeopgaven er defineret som alle aktiviteter vedrørende sygedagpenge. Dette omfatter aktiviteterne: udbetaling til borgere og virksomheder, aftaler for kronisk syge, generel information og vejledning, udlevering af blanketter, klagebehandling og afstemning af konti. Opgaven omfatter ikke regres og udsendelse af oplysningsskema. Volume driveren for sygedagpenge er antal sygedagpengesager. Nedenstående figur viser kommunernes produktivitet på sygedagpengeområdet. 19

21 Figur 5.2: Sygedagpenge sygedagpengesager pr. årsværk Glostrup Vesthimmerlands - - Benchmarket på opgaven er, der med sager pr. medarbejder har den højeste produktivitet. Flere kommuner har markeret opgaven i gul eller rød. I forhold til benchmarket har de øvrige kommuner en produktivitet, som ligger mellem 20 % og 39 % lavere end s. Kommunerne har oplyst, at det medfører besvær at overføre sager til jobcentret, hvis man anvender Workbase i kommunen, hvilket kan medføre forskelle i produktivitet Barselsdagpenge Barselsdagpengeopgaven er defineret som alle aktiviteter vedrørende ansøgning og udbetaling af barselsdagpenge i forbindelse med graviditet og efter barnets fødsel. Opgaven omfatter: udbetaling, deling og administration af orlov og også mellem forældre, førfødselsorlov, forlængelse af forældreorlov, problematikker i forhold til nyuddannede og studerende, udlevering af blanketter, barsel og adoption, barselsorlov ved bortadoption, afstemning af konti og generel information og vejledning om barselsdagpenge. Volume driveren er antal 0-årige. Produktiviteten i kommunerne fremgår af nedenstående figur. 20

22 Figur 5.3: Barselsdagpenge antal 0 årige pr. årsværk Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser relativt store forskelle i produktivitet. med den højeste produktivitet kan ikke bruges som benchmark, da kommunen er markeret i rød pga. problemer med opgaveløsningen. Benchmarket ligger derfor på med årige pr. årsværk. Produktiviteten i de øvrige kommuner ligger mellem 10 % og 35 % under niveauet i. 21

23 6. Kontanthjælp og enkeltydelser Kontanthjælpsområdet inklusive enkeltydelser ligger ikke konsekvent som en del af borgerservice i alle kommuner. Kun seks ud af undersøgelsens ni kommuner har området liggende i borgerservice. Af disse seks kommuner har kun kontanthjælpsområdet og ikke enkeltydelserne liggende. Nedenstående figur viser ressourcefordelingen mellem opgaverne i de deltagende kommuner - angivet i årsværk. Figur 6.1: Kommunernes ressourceanvendelse på kontanthjælp og enkeltydelsesopgaverne Enkeltydelser 3,2 2,1 1,8 2,1 1,0 Kontanthjælp 13,4 9,6 10,1 7,8 5,6 4,2 Vesthimmerland Figuren viser, at kontanthjælp er klart den tungeste af de to opgaver. Området kræver i alle kommuner mange ressourcer. Det skal nævnes, at analyserne for de to opgaver er forbundet med lidt større usikkerhed end for de øvrige opgaver, da det har været svært at finde tilstrækkeligt sigende og solide volume drivere til opgaverne. Resultaterne i de to analyser skal derfor i højere grad ses som indikationer end som præcise resultatet. 22

24 6.1. Kontanthjælp mv. Kontanthjælpsopgaven er defineret som alle aktiviteter vedrørende udbetaling af kontanthjælp, fleksydelser, revalideringsydelser, integrations- /introduktionsydelse og ledighedsydelser og herunder både månedlige udbetalinger og udbetaling til administrationsklienter, opkrævning af fleksydelsesbidrag, refusion af udgifter til uddannelse for revalidenter, garantierklæringer, afstemning af konti, journalisering samt generel information og vejledning. Volume driveren er det gennemsnitlige antal kontanthjælpsmodtagere. Nedenstående figur viser resultaterne på området. Figur 6.2: Kontanthjælp kontanthjælpsmodtagere pr. årsværk Vesthimmerlands Figuren viser, at fire ud af de seks kommuner har markeret opgaven i gul og altså ikke mener, at opgaveløsningen er tilstrækkelig god. Det ser ud til, at der er et generelt problem på området. Benchmarket ligger på niveau med 126 kontanthjælpsmodtagere pr. årsværk. I forhold til benchmarket ligger de øvrige kommuner med undtagelse af og med en produktivitet, der mellem 24 % og 37 % lavere end s. forklarer, at opgaven i modsætning til de øvrige borgerserviceopgaver er delt og således omfatter medarbejdere udenfor borgerserviceenheden. 23

25 6.2. Enkeltydelser Enkeltydelsesopgaven er defineret som alle aktiviteter vedrørende udbetaling af enkeltydelser. Opgaven omfatter: flyttehjælp, hjælp til særlige udgifter, akuthjælp og 84 samværsudgifter, ligesom afslag, tilbagebetaling, journalisering samt afstemning af konti er omfattet. Volume driveren er antallet af udbetalte enkeltydelser 11. Nedenfor er vist en figur med produktiviteten i de forskelle kommuner. Figur 6.3: Enkeltydelser antal udbetalte enkeltydelser pr. årsværk Vesthimmerlands Figuren viser, at der er store forskelle i produktivitet kommunerne imellem. Benchmarket ligger på Vesthimmerland, der udbetaler enkeltydelser pr. årsværk. har markeret sin opgaveløsning i gul og kan derfor ikke fungere som benchmark. Produktiviteten i de øvrige kommuner med undtagelse af ligger mellem 6 % og 56 % under Vesthimmerland. 11 har selv udtrukket data. Det kan ikke udelukkes, at den store forskel mellem og de øvrige kommuner skyldes forskelle i udtræksmetode. 24

26 7. Børneydelser På børneydelsesområdet indgår tre opgaver i benchmarkingen: Børnefamilieydelse, Børnetilskud og Underholdsbidrag. Børneydelser er et forholdsvist lille område i Borgerservice. De fleste af de deltagende kommuner bruger mellem ca. 1 og 3 årsværk på opgaven, mens én kommune bruger 6 årsværk på opgaven 12. Nedenstående figur sammenfatter de deltagende kommuners ressourceanvendelse i forhold til hver af de tre opgaver. Figur 7.1: Kommunernes ressourceanvendelse på børnefamilieydelser, børnetilskud og underholdsbidrag Underholdsbidrag/ børnebidrag/ ægtefællebidrag 1,7 1,4 1,2 1,4 0,8 0,9 0,5 0,4 0,4 Børnetilskud 2,9 1,1 1,1 0,7 1,2 0,9 0,4 0,3 0,4 Børnefamilieydelse 1,5 0,6 0,6 0,7 0,4 0,4 0,3 0,2 0,1 Randers Vesthimmerland Glostrup Samlet set er der store forskelle i produktivitet mellem kommunerne indenfor disse tre områder. Det er dog forholdsvist tydeligt, at Randers er klart mest produktive, når de tre opgaver ses under et: Selv angiver Randers Kommune, at denne produktivitet kan føres tilbage til de tre medarbejdere, der er beskæftiget på området. Der er tale om en gruppe medarbejdere, der har været beskæftiget med området i mange år. Medarbejdergruppen er ikke sammenbragt med andre medarbejdere i forbindelse med kommunesammenlægningen. Ligesom gruppen ikke er tilført nye opgaver. Medarbejderne løser ikke andre opgaver og børneydelsesopgaven løses i en frontekspedition. 12 Det skal bemærkes, at pga. de små ressourcemængder bliver undersøgelsesusikkerhederne meget store. Ganske små udsving i ressourcevurderingerne kan føre til store forskelle i produktivitet. Samtidig løses de tre opgaver ofte af de samme medarbejdere og der kan være usikkerheder forbundet med fordelingen af medarbejdernes ressourcer. 25

27 7.1. Børnefamilieydelse Opgaven med Børnefamilieydelse er defineret som alle aktiviteter i forbindelse med administration af børnetilskud. Udbetalingen varetages af SKAT. Administrationsopgaven ligger i alle de deltagende kommuner i Borgerservicecentrene. Volume driveren er antal børn i alderen 0-18 år, da det er denne gruppe, der modtager ydelsen. Nedenstående figur viser produktiviteten på området. Figur 7.2: Børnefamilieydelse antal 0-18 årige pr. årsværk Randers Glostrup Vesthimmerlands Benchmarket for opgaven ligger på Randers niveau, som er klart mest produktive. Randers behandler 4 gange så mange børneydelsessager som og ca. dobbelt så mange som hovedparten af de resterende kommuner. s produktivitet er stort set lige så høj som Randers. angiver i lighed med en række andre kommuner, at det særligt er opgaven vedrørende håndtering af udenlandsk arbejdskraft - og disse personers ret til at modtage børnefamilieydelse - der har været vanskelig at løse Børnetilskud Børnetilskudsopgaven er defineret som alle aktiviteter i forbindelse med administration og udbetaling af børnetilskud. Opgaven ligger i alle de deltagende kommuner i Borgerservicecentrene. Volume driveren er antallet af børnetilskudssager i 2007 forstået som samtlige eksisterende aktive sager, der udbetales børnetilskud på. Nedenstående figur viser produktiviteten på området. 26

28 Figur 7.3: Børnetilskud antal sager pr. årsværk Randers Vesthimmerlands har angivet, at opgaven ikke løses fyldestgørende i alle facetter og kan derfor ikke bruges som benchmark. Benchmarket ligger dermed på s niveau dvs sager pr. årsværk, svarende til næsten 4 gange så mange sager som, der behandler sager pr. årsværk Underholdsbidrag Opgaven vedrørende underholdsbidrag er defineret som alle aktiviteter vedrørende administration, udbetaling og inddrivelse af underholdsbidrag, som ikke administreres af parterne selv. Volume driveren er bestanden af antal sager i december Dvs. alle igangværende sager målt i december

29 Figur 7.4: Underholdsbidrag antal børn pr. årsværk Randers Glostrup Vesthimmerlands Som det var tilfældet med børnefamilieydelser er benchmarket entydigt på Randers niveau dvs sager pr. årsværk. Randers er dermed mere end tre gange så produktiv som og mere end dobbelt så produktiv som, der er næst mest produktive på børnetilskud angiver, at opgaveløsningen er utilstrækkelig da de er langt bagud med opgaven. 28

30 8. Pladsanvisning Pladsanvisningsområdet består af to benchmarkede opgaver selve pladsanvisningen og økonomisk friplads. Nedenstående figur viser ressourcefordelingen mellem de to opgaver i de deltagende kommuner angivet i årsværk. Figur 8.1: Kommunernes ressourceanvendelse på pladsanvisning og økonomisk friplads Økonomisk friplads 1,0 1,7 1,3 0,9 0,5 Pladsanvisning 5,5 3,1 3,3 3,1 1,4 1,7 Figuren viser, at pladsanvisningsopgaven er langt den største af de to. Det skal bemærkes, at opgaven vedrørende pladsanvisning vedrørende 0-3 årige i Kommune løses af anden afdeling end borgerservice. Kun seks af de ni deltagende kommuner har pladsanvisning liggende i borgerservice Pladsanvisning Opgaven vedrørende pladsanvisning omfatter alle aktiviteter forbundet med varetagelse af pladsanvisning til dagtilbud for børn 0-6 år med undtagelse af økonomisk friplads, som benchmarkes særskilt. Definitionen rum- 29

31 mer: modtagelse af ansøgning, opskrivning og tildeling af plads og herunder ventelisteadministration, anvisning af plads inkl. pasning i eget hjem, løbende dialog med forældre. Frit valg på tværs af kommunegrænser, generel information og vejledning, klagebehandling, oprettelse og afslutning af ordinære betalingsforhold eksklusiv rykker, afstemning af konti og tværkommunal afregning. Volume driveren er antal 0-6 årige i kommunen. Nedenstående figur viser produktiviteten i pladsanvisningen i de deltagende kommuner. Figur 8.2: Pladsanvisning antal 0-6 årige pr. årsværk Figuren viser, at har en langt højere produktivitet end de øvrige deltagere, og at s opgaveløsning ikke lever op til det nødvendige. har forklaret, at de ingen institutioner har for de 0-3 årige, men at al pasning for denne gruppe foregår som dagpleje. Pladsanvisningen til dagplejen foretages af dagplejen selv, og tallet kan derfor ikke sammenlignes direkte med de øvrige kommuners tal. Benchmarket er derfor på niveau, som anvender ét årsværk for hver børn. De tre øvrige kommuner i analysen ligger med en produktivitet, der er mellem 1 % og 19 % lavere Økonomisk friplads Økonomisk friplads består af alle aktiviteter forbundet med tildeling af søskenderabat og økonomisk friplads, hvilket endvidere omfatter aktiviteterne: socialpædagogisk friplads, generel information og vejledning, afstemning af konti, klagebehandling og fripladsberegning. Nedenstående figur viser produktiviteten i de deltagende kommuner. 30

32 Figur 8.3: Økonomisk friplads antal 0-6 årige pr. årsværk Figuren viser, at der er en spredning fra den mindst til den mest effektive kommune på 2,8 gange. Pga. de forholdsvis små ressourcemængder er tallene dog behæftet med en vis usikkerhed. Benchmarket ligger på s niveau med børn pr. årsværk. De øvrige kommuner er mellem 15 % og 64 % mindre effektive. 31

33 9. Flytning og pas og kørekort Opgaver foretaget i forbindelse med flytning består af folkeregisteropgaven og udstedelse af sundhedskort. Der er delaktiviteter inden for de to opgaver, som ikke har med flytning at gøre, men langt den største aktivitet sker typisk i forbindelse med flytning. Disse to opgaver er blevet benchmarket hver for sig. De præsenteres sammen med pas- og kørekortopgaverne, fordi disse fire opgaver konsekvent ligger i borgerservice. Ofte er det de samme medarbejdere, der veksler mellem de nævnte opgaver. Nedenstående figur sammenfatter de deltagende kommuners ressourceanvendelse på de fire opgaver angivet i årsværk. Figur 9.1: Kommunernes ressourceanvendelse på sundhedskort, folkeregister, kørekort og pas Pas 4,0 2,0 1,6 2,0 1,8 2,0 1,7 1,1 0,6 Kørekort 4,3 1,9 1,4 2,8 2,0 1,3 2,1 1,0 0,7 Folkeregister 6,2 3,0 3,4 2,1 2,5 2,1 1,8 1,9 1,0 Sundhedskort 2,2 1,4 1,5 0,6 0,6 1,2 0,9 0,8 0,5 Randers Vesthimmerland Glostrup Figuren viser, at folkeregisterområdet er den største af opgaverne efterfulgt af pas og kørekortopgaverne, som er næsten lige store. Sundhedskort er den mindste af opgaverne, og med de små ressourcemængder på området er usikkerheden for produktivitetstallene for sundhedskort relativt stor, idet små udsving i ressourcemængden kan føre til meget store udsving i produktiviteten. Samlet set anvendes der i de ni kommuner 68,2 årsværk på de fire opgaver. 32

34 9.1. Sundhedskort Opgaven med sundhedskort omfatter alle opgaver forbundet med udstedelse af sundhedskort. Opgaven dækker: gult og blåt kort, lægevalg, opkrævning af gebyr, EU-blanketter, generel information og vejledning om sygesikring og klagebehandling. Volume driveren er antal flytninger til og indenfor kommunen samt indvandringer til kommunen. Figur 9.2: Sundhedskort antal flytninger pr. årsværk Randers Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser produktiviteten i forbindelse med udstedelse af sundhedskort. Der er meget stor spredning i kommunernes produktivitet. Benchmark ligger på sundhedskort pr. årsværk, som er niveauet i Randers, der er den næstmest effektive af kommunerne. Årsagen til, at benchmark placeres hos den næstmest effektive af kommunerne er den usikkerhed, der er forbundet med de små ressourcemængder. Med undtagelse af, som har en højere produktivitet end Randers, ligger de øvrige kommuner med en produktivitet, der er mellem 10 % og 71 % lavere end Randers på benchmarket Folkeregister Folkeregisteropgaven dækker alle aktiviteter forbundet med løsning af opgaven med undtagelse af valg. Opgaven omfatter: flytteanmeldelse, tvangsflytninger, adresseforespørgsler, indrejse, udrejse, bopælsattester, logivært erklæringer, generel information og vejledning om folkeregister, børnesager og klagebehandling. Volume driveren er den samme som for sundhedskort, nemlig antal flytninger til og indenfor kommunen samt indvandringer til kommunen. 33

35 Figur 9.3: Folkeregister antal flytninger pr. årsværk Randers Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser, at der også på folkeregisteropgaven er meget stor spredning i kommunernes produktivitet. Benchmarket ligger på Randers niveau med flytninger pr. årsværk. De øvrige kommuner har en produktivitet, som ligger mellem 8 % og 74 % under benchmarket. Glostrup ligger med den laveste produktivitet på både sundhedskort og folkeregister og forklarer, at de har brugt meget tid på oplæring af medarbejdere på disse områder, samt at medarbejderne har en kultur, hvor de bruger meget tid på konsensusskabelse omkring opgaveløsningen Pas Pasopgaven er defineret som alle aktiviteter i forbindelse med udstedelse af pas, hvilket bl.a. omfatter nye pas, fornyelse af pas, udstedelse af provisoriske pas og generel information og vejledning om pas. Volume driveren er antallet af udstedte pas. 34

36 Figur 9.4: Pas antal pas pr. årsværk Randers Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser, at kommunerne fordeler sig med tre forskellige produktivitetsniveauer., og Randers ligger helt i top med mellem og pas pr. årsværk, hvor med den højeste produktivitet på udgør benchmarket. En mellemgruppe med to kommuner producerer ca pas pr. årsværk og fire kommuner ligger med en produktivitet mellem og Kommunerne ligger altså med en produktivitet, som er mellem 7 % og 64 % under benchmarket Kørekort Kørekortopgaven er defineret som alle kommunale aktiviteter i forbindelse med udstedelse af kørekort ekskl. køreprøvebooking. Opgaven omfatter: nye kørekort, fornyelse af kørekort, bortkommet kørekort, ombytning af udenlandsk kørekort, internationale kørekort, generel information og vejledning om kørekort samt klagebehandling. Hele aktiviteten omkring booking af køreprøver er ikke en del af opgaven. Volume driveren er antal udstedte kørekort. 35

37 Figur 9.5: Kørekort antal kørekort pr. årsværk Randers Vesthimmerlands Glostrup Figuren viser, at der er meget stor spredning i produktiviteten i udstedelse af kørekort. er benchmark med kørekort pr. årsværk. De øvrige kommuner ligger med en produktivitet, som er mellem 23 % og 77 % lavere end benchmarket svarende til, at de mindst produktive kommuner producerer under en fjerdedel pr. årsværk i forhold til. forklarer sin gode placering på både pas og kørekortopgaven med, at borgerservice ligger på en tidligere politistation, hvor folk var vant til at få løst de pågældende opgaver. 36

38 10. Skat og opkrævning Skatteopgaven løses konsekvent i alle kommunernes borgerservice, mens opgaven omkring betalingsaftaler og opkrævningsområdet i øvrigt er organiseret på forskellig vis. De to opgaver har ikke direkte noget med hinanden at gøre, og det generelle billede i kommunerne er, at det typisk ikke er de samme personer, der varetager de to opgaver. Nedenstående figur viser omfanget af de to opgaver i de borgerservicefunktioner, der har dem. Figur 10.1: Kommunernes ressourceanvendelse på skat og opkrævning Betalingsaftaler 3,6 2,7 1,9 1,4 0,6 0,6 Skat 5,1 1,3 2,0 2,1 1,6 1,8 1,1 1,6 0,9 Vesthimmerland Randers Glostrup Figuren viser, at skatteopgaven generelt kræver flere ressourcer end betalingsaftaleopgaven Skat Skatteopgaven er den resterende opgave, der er tilbage i kommunerne, efter at den primære del af opgaven overgik til Skat i Der er forskel i, hvor meget kommunerne løser for borgerne. Dette er ikke systematisk afdækket i nærværende undersøgelse, men det er fremgået af drøftelserne med de deltagende kommuner. Forskellene i kommunernes tilbud på om- 37

39 rådet kan bl.a. skyldes forskelle i afstande til nærmeste skattecenter, medarbejdernes villighed og kommunernes politik til betjening af borgerne og forskelle i skattekompetencer hos kommunernes medarbejdere. Opgaven er i undersøgelse defineret som aktiviteter vedrørende private borgeres skatteforhold. Dette omfatter ændringer til forskudsskema, vejledning i årsopgørelse, generelle forespørgsler og vejledning samt vejledning i brug af Skats elektroniske selvbetjeningsløsning. Ressourceanvendelse sættes i forhold til antallet af skatteyder, der i undersøgelsen er defineret som borgere i kommunen på 13 år og derover. Kommunernes produktivitet måles i antal skatteydere pr. årsværk og fremgår af nedenstående figur. Figur 10.2: Skat antal skatteydere pr. årsværk Randers Glostrup Vesthimmerlands Benchmarket ligger på Randers niveau med godt skatteydere pr. årsværk. Kun kommer i nærheden af Randers, medens de øvrige kommuner anvender mellem to og fire gange så mange ressourcer pr. skatteyder. Randers har oplyst, at den høje produktivitet i opgaveløsningen primært bæres af enkelte meget erfarne og dygtige medarbejdere. med godt skatteydere pr. årsværk oplyser, at det at bo i samme hus som skattecenteret, og at der er klare snitflader imellem borgerservice og skattecenter, er medvirkende årsager til kommunens gunstige produktivitet. Resultatet på området indikerer, at en del kommuner har mulighed for at spare ressourcer ved at stramme op på opgaveudførelsen og tydeliggøre serviceniveauet i forhold til medarbejdere og borgere. 38

40 10.2. Betalingsaftaler Opgaven med betalingsaftaler er en del af opkrævningsopgaven. I 2005 overgik inddrivelsesopgaven til Skat, og kun den resterende opkrævningsindsats blev tilbage i kommunerne. En af de væsentligste opgaver i opkrævning består i oprettelse og opfølgning på betalingsaftaler med borgere, som af forskellige årsager ikke er i stand til at betale deres regninger til kommunen indenfor normal betalingsfrist. Aftalerne indgås enten forud for den normale betalingsfrist på opfordring af borgerne eller efter betalingsfristen typisk i forbindelse med, at borgerne modtager rykkere for manglende betaling. Opgaven i undersøgelsen er defineret som alle aktiviteter forbundet med indgåelse og administration af betalingsaftaler vedrørende kommunale krav. Opgaven omfatter: oprettelse, vedligeholdelse og afslutning af betalingsaftaler og herunder kontakten med borgeren samt håndtering af ikkeoverholdte betalingsaftaler og herunder de rykkere og sanktionsskrivelser, der udsendes i forbindelse hermed. Rykkere udsendt på debitorforhold uden særskilt betalingsaftale er ikke omfattet af opgaven betalingsaftaler. Volume driveren er antal betalingsaftaler. Produktiviteten måles i antal betalingsaftaler pr. årsværk og fremgår af nedenstående figur. Figur 10.3: Betalingsaftaler antal betalingsaftaler pr. årsværk Glostrup Da Glostrup har markeret sin opgaveløsning i rød, ligger benchmarket på niveau med aftaler pr. årsværk. De øvrige tre kommuner ligger mellem 10 % og 49 % dårligere end, hvilket indikerer et væsentligt effektiviseringspotentiale hos nogle af disse kommuner. 39

41 11. Sygesikring Opgaven vedrørende sygesikring er i nærværende analyse defineret som opgaverne vedrørende begravelseshjælp og betaling af regninger vedrørende fodterapeuter (konflikt og regninger). Selve opgaven med udstedelse af sygesikringskort er i denne analyse defineret som en del af udstedelsen af sundhedskort, jf. afsnit 10.1 Området er et af de absolut mindste indenfor borgerservice og beskæftiger ca. 1 årsværk. Dog har to kommuner ca. 2,5 årsværk beskæftiget med opgaverne. Opgaverne løses typisk som en del af Borgerservicecentret, men løses i enkelte kommuner også i andre forvaltninger - eksempelvis borgmestersekretariatet. Nedenstående figur viser omfanget af de to opgaver i de borgerservicefunktioner, der har dem. Figur 11.1: Kommunernes ressourceanvendelse på sygesikring Konflikt og regninger 2,1 1,1 1,1 1,0 0,8 0,7 0,3 0,2 0,0 Begravelseshjælp 1,6 0,4 0,3 0,2 0,3 0,2 0,1 0,0 0,0 Holb æk Randers Vesthimmerland Glostrup Begravelseshjælp Opgaven vedrørende begravelseshjælp vedrører alle aktiviteter forbundet med ansøgning og udbetaling af begravelseshjælp såvel den hjælp der 40

fremtidig Borgerservice. Vi har bedt arbejdsgrupperne om at opdele disse arbejdsopgaver i 3 niveauer:

fremtidig Borgerservice. Vi har bedt arbejdsgrupperne om at opdele disse arbejdsopgaver i 3 niveauer: Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre brug af digitale blanketter.

1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ønsker at overgå til udelukkende at gøre brug af digitale blanketter. Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Digitale blanketter 100% Dato for ansøgning 1. august 2011 Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

Sagsbehandlingstider i Borgerservice

Sagsbehandlingstider i Borgerservice Sagsbehandlingstider i Borgerservice Skemaet indeholder sagsbehandlingstiden på de enkelte fagområder i Borgerservice. Sagsbehandlingstiden beskriver, hvor lang tid der går fra Borgerservice har modtaget

Læs mere

gladsaxe.dk Borgerservice i ord og tal 2011

gladsaxe.dk Borgerservice i ord og tal 2011 gladsaxe.dk Borgerservice i ord og tal 2011 Forord Borgerservice i ord og tal er en kort beskrivelse og en statistisk opgørelse over de opgaver, som Borgerservice og Ydelsesenheden blandt andet beskæftiger

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2011 Årsresultat for 2011: Årsresultatet for 2011 er samlet kr. kr. 9.168.393 Det fremkommer således:

Læs mere

SU-møde. Evaluation only. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Præsentation af BID. Anne Kyung Nielsen, områdeleder, BID

SU-møde. Evaluation only. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Præsentation af BID. Anne Kyung Nielsen, områdeleder, BID SU-møde Created with Aspose.Slides Tirsdag for den.net 3.5 4. Client marts Profile 5.2.0.0. Præsentation af BID Anne Kyung Nielsen, områdeleder, BID Indledningsvist om BID Borgerservice Pension FPK (folkeregister,

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2014 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Styr på kontantydelserne

Styr på kontantydelserne Styr på kontantydelserne Henriette Günther G Sørensen, S Konsulent, KL Arbejdsgangsbanken hgs@kl.dk IT-arkitekturkonferencen 2009 Baggrund og budskaber Projektets pointer Set på kontantydelserne ud fra

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Livssituationer i Borgerservice

Livssituationer i Borgerservice Livssituationer i Borgerservice 1 Baggrund KL har været i dialog med en række kommuner for at få input til, hvordan kanalstrategi og den helhedsorienterede vejledning bedst muligt understøttes efter opgaveoverdragelsen

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune 1 Kragelund Plejecenter er ganske nyt - men der er stadig plads til gammel teknologi. Telefonen er dog kun udstillet, den er ikke i funktion. Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

DIGITAL LOVGIVNING. Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan!

DIGITAL LOVGIVNING. Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan! DIGITAL LOVGIVNING Det offentlige ønsker at 80% af borgerne klarer sin kontakt med det offentlige digitalt. Der er en plan! Der er også en digital verden udenfor det offentlige Netbank & Nethandel Måleraflæsning

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 23. marts 2015 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2010-2014. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27.

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Borgerservice når det passer dig på www.helsingorkommune.dk Se bagsiden for mere information Pas og kørekort Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Vores åbningstider er: Mandag til

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der er ikke beskrevet fokusområder for politikområdet, pensioner og boligstøtte, i. I stedet beskrives uddrag af vision, opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft og hvad så?

Udenlandsk arbejdskraft og hvad så? Udenlandsk arbejdskraft og hvad så? 1 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Telefon: 7996 5000 Mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Lay out: Vejen Kommune Tekst: Borgerservice, Vejen Kommune Foto: Vejen

Læs mere

NIS Socialpakken. Lovinformation skræddersyet til socialområdet

NIS Socialpakken. Lovinformation skræddersyet til socialområdet NIS Socialpakken Lovinformation skræddersyet til socialområdet NIS Socialpakken er en del af EG Kommuneinformations internetbaserede lovsystem NIS. Socialpakken indeholder syv fagområder og er specielt

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold:

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold: 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2011 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over gevinsten ved gruppen arbejde. 3. Sager behandlet i

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Introduktion Den 1. oktober overgår familieydelserne til Udbetaling Danmark. Det betyder, at kommunernes hjemmeside skal

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2010 Årsresultat for 2010: Årsresultatet for 2010 er samlet kr. 8.653.638. Det fremkommer således: Fremadrettede

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret Februar 2015.

Svarfrister. Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område. Justeret og revideret Februar 2015. Svarfrister Hedensted Kommune Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område Justeret og revideret Februar 2015. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk LOV OM RETSSIKKERHED

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Redegørelse til Social- og Integrationsministeriet

Redegørelse til Social- og Integrationsministeriet Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Social-

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred 5 5700 Svendborg Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013 Tlf. 62 23 30 00 Fax. www.svendborg.dk 1. november 2013 1. Udvælgelse

Læs mere

Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune

Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune Til Borgmesterens Afdeling Side 1 af 5 Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune Jette Jensen, Enhedslisten, har den 5. oktober 2015

Læs mere

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen Statusrapport 2013 Kontrolgruppen 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 3. Indsatsområder i 2013 s. 5 3.1 Aktion på Salten Marked s. 5 3.2 Samarbejde internt om anmeldelser vedr. snyd

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK Til kommunernes borgerservice Oktober 2014 Uge 41 Ref.nr.: Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark Oplys venligst ved henvendelse Indhold Tema: Obligatorisk digital selvbetjening... 2 Undtagelsesmodel... 2

Læs mere

Underbilag 2.12: Eksempler på breve

Underbilag 2.12: Eksempler på breve Underbilag 2.12: Eksempler på breve Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 1.1 Eksempler på brevskabeloner... 3 1.2 Eksempler på breve... 9 1.3 Afslagsbrev... 10

Læs mere

KOMMUNERNES HENVENDELSESMØNSTRE FORÅRET 2013

KOMMUNERNES HENVENDELSESMØNSTRE FORÅRET 2013 KOMMUNERNES HENVENDELSESMØNSTRE FORÅRET 2013 Sådan henvender borgerne sig til kommunerne - Resultatet af dataindsamling i 54 kommuner 22. april til 12. maj 2013. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Borgerne rykker på

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for 2013

Bilag 1. Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Ministeriet

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014 Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015 Version 1, 3. Juli 2014 Områder i bølge 4 Sygedagpenge - Indberetning af oplysninger i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge Alm. helbredstillæg - Ansøgning om almindeligt

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Sagsbehandlingstider i Rebild Kommune

Sagsbehandlingstider i Rebild Kommune Sagsbehandlingstider i Rebild Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 3 Folkepension og personlige tillæg 4 Delpension 4 Førtidspension 5 Børnetilskud og børnebidrag 5 Børnefamilieydelse 6 Boligstøtte 6

Læs mere

RESUME... 3 1. INDLEDNING... 4 2. METODE, ORGANISERING OG AFGRÆNSNING... 5 3. SAMLET ANTAL HENVENDELSER... 6 4. OBLIGATORISKE OPGAVEOMRÅDER... 7 5.

RESUME... 3 1. INDLEDNING... 4 2. METODE, ORGANISERING OG AFGRÆNSNING... 5 3. SAMLET ANTAL HENVENDELSER... 6 4. OBLIGATORISKE OPGAVEOMRÅDER... 7 5. Henvendelsesmønster i Nyborg Kommune Afrapportering efter National Tælleuger 2011 RESUME... 3 1. INDLEDNING... 4 2. METODE, ORGANISERING OG AFGRÆNSNING... 5 3. SAMLET ANTAL HENVENDELSER... 6 4. OBLIGATORISKE

Læs mere

SYGEDAGPENGESAGER BLANDT ANSATTE VED HERNING KOMMUNE 2012-2013

SYGEDAGPENGESAGER BLANDT ANSATTE VED HERNING KOMMUNE 2012-2013 SYGEDAGPENGESAGER BLANDT ANSATTE VED HERNING KOMMUNE 2012-2013 BAGGRUND OG FORMÅL I Herning Kommunes beskæftigelsesplan for 2013 er et af indsatsområderne "Fokus på sygefravær". Fokus på sygefravær skal

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK Til kommunernes Borgerservice Maj 2015 Ref.nr.: Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark Oplys venligst ved henvendelse Indhold Boligstøtte... 2 Efterregulering 2014... 2 Lejekontrakter ved kommunalt anviste

Læs mere

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening 1 UDKAST Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening Status Den centrale indgang Borgerservice blev etableret som en organisatorisk enhed i forbindelse med kommunernes fusion januar 2007. I Randers

Læs mere

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013

Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 Acadre nr. 14/37309 Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål, baggrund og datagrundlag...4 1.1 Indledning og baggrund for benchmark i...4 1.2 Formål med benchmark

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Redegørelse til Social- og Integrationsministeriet

Redegørelse til Social- og Integrationsministeriet Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Social-

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Beregninger til ansøgning hos ABT-fonden

Beregninger til ansøgning hos ABT-fonden Beregninger til ansøgning hos ABT-fonden Dette regneark beregner de forventede økonomiske gevinster ved kontaktcenterløsning med Jobcenterområdet og 20 selvvalgte artikler fra hver kommune. Dette faneblad

Læs mere

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab.

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab. Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark I medfør af 21, stk. 9, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark fastsættes: Kapitel 1 Grundlæggende krav til årsrapporten 1. Udbetaling

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

- FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK -

- FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK - - FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK - Modtager: Til kommunernes Borgerservice Marts 2014 Ref. nr.: 3-2014 Indhold Boligstøtte... 2 Anvendelse af oplysninger fra huslejeregistret ændring af Din Boligstøtte...

Læs mere

Biblioteker og Borgerservice. Erfaringer og tendenser i samarbejdet. Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd.

Biblioteker og Borgerservice. Erfaringer og tendenser i samarbejdet. Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd. Biblioteker og Borgerservice Erfaringer og tendenser i samarbejdet Hanne Marie Knudsen Knudsen Syd. Biblioteker og Borgerservice Om undersøgelsen: 25 udvalgte interviewpersoner Elektronisk spørgeskema

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014

Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014 Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014 Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at opprioritere indsatsen mod socialt bedrageri ved at etablere et kontrolteam i forbindelse med Opkrævningsafdelingen.

Læs mere

Bilag 2. Bibliotekstyper. Til: Kopi til: Århus Kommune. Den 28. juni 2007

Bilag 2. Bibliotekstyper. Til: Kopi til: Århus Kommune. Den 28. juni 2007 Bilag 2 Emne: Til: Kopi til: Biblioteks- og Borgerserviceenheder Den 28. juni 2007 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice Bibliotekstyper A. Borgerservice og Bibliotekscentre

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

KOMMUNERNES YDELSESSYSTEM (KY) FØRMÅLING PÅ TIDSFORBRUG

KOMMUNERNES YDELSESSYSTEM (KY) FØRMÅLING PÅ TIDSFORBRUG KOMMUNERNES YDELSESSYSTEM (KY) FØRMÅLING PÅ TIDSFORBRUG København den 02. september 2014 1 Indhold 1 Baggrund for analyse... 3 2 Hovedresultat 20 pct. effektiviseringspotentiale... 3 3 Effektivisering

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for 2013

Bilag 1. Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Bilag 1 Redegørelse til Ministeriet

Læs mere

Sagsbehandlingstider - Ældre og Sundhed

Sagsbehandlingstider - Ældre og Sundhed Sagsbehandlingstider - Ældre og Sundhed LOV OM SOCIAL SERVICE Personlig hjælp og pleje, aflastning, madudbringning, m.m. Hjælpemidler og forbrugsgoder: Nye ansøgninger Fornyelse af tidligere ansøgninger

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK Til kommunernes borgerservice November 2014 Uge 48 Ref.nr.: Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark Oplys venligst ved henvendelse Indhold Tema: Obligatorisk digital selvbetjening... 2 Giv besked til Udbetaling

Læs mere

Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014

Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014 Oversigt over sagsbehandlingsfrister for Erhvervs- og Borgerservice 2014 EMNE Lov om individuel boligstøtte Beboerindskudslån 54-55 Erhvervs- og Borgerservice Borgerservice 1 uge Lov om lån til betaling

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der beskrives ikke fokusområder og effektmål for politikområdet, pensioner og boligstøtte. I stedet beskrives opgaver og opgavefordeling i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark.

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Årsrapport 2014. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2014. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HelSam 2. marts 215 Årsrapport 214 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HelSam) er

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar. Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område

Læs mere

Servicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne.

Servicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne. Assens, den 7. februar 2012 Sags id: 11/39365 Servicemål frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne. Assens kommune stræber efter at være en kommune med høj kvalitet i såvel vores

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: September 2012 J.nr.:

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015

Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015 Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015 Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Borgerservice 22. februar 2016 Klik her for at angive tekst. Indledning og baggrund Byrådet vedtog i forbindelse

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om boligstøtte

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om boligstøtte Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om boligstøtte Indhold Introduktion... 2 Formålet med standardsiden... 2 Hvad betyder standardsiden for jer?... 3 Standardsiden for boligstøtte

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer.

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. Vedr. ansøgning om socialpædagogisk friplads Dato: I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. For at kunne

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere