Udskudt indbetaling af selskabskapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskudt indbetaling af selskabskapital"

Transkript

1 Bachelorprojekt HA(jur.) 2012 Udskudt indbetaling af selskabskapital Jacob Rasmussen & Frederik Staunsbæk Hygom Vejleder: Jesper Møller

2 Titelblad Navn: Jacob Rasmussen og Frederik Staunsbæk Hygom Uddannelse: HA(jur.) Vejleder: Advokat Jesper Møller Titel: Udskudt indbetaling af selskabskapital Engelsk titel: Deferred Payment of Capital Antal sider: 51 Retsområde: Selskabsret Afleveringsdato: 16. maj 2012 kl. 10 Underskrift

3 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Hvad er et aktieselskab? Case Hvorfor case? Casebeskrivelse Ledelsesstruktur Stiftelsesdokument Stiftelse af aktieselskab Kapitalkrav Restindbetaling Indbetaling Hvem indkalder og hvilken frist gælder? Hvornår skal den udestående kapital indkaldes? SL 361 Bestyrelsesmedlemmernes ansvar SL 119 Reaktion ved kapitaltab SL 115, stk. 1, nr. 5 Kapitalberedskab Håbløshedstidspunktet Vurdering Opfyldelse Forældelse af fordring Hvornår løber forældelsesfristen fra? Hvilken forældelsesfrist gælder? Hvordan afbrydes forældelsen? Sammenfatning Manglende indbetaling Misligholdelse skyldes manglende vilje, men ikke evne til at betale Fordringen er uerholdelig, hvorefter kapitalen nedsættes forholdsmæssigt Kapitalnedsættelse Kapitalforhøjelse Udbytte Generelt om udbytte Modregning i udbytte Modregning i løn Fordringen er uerholdelig, hvorefter kapitalen nedsættes til nul Selskabet foretager udlæg i kapitalandele Vedtægtsbestemt skæv kapitalnedsættelse Vedtægtsbestemt indløsning/køberet Sammenfatning Konklusion Litteraturliste... 51

4 Summary In May 2009, the Danish Parliament agreed on a new company law, which contains the legal basis for deferred payment of capital in SL 33. The purpose of this bachelor project is to discuss a number of topics that may occur when the capital is not fully present. By using a case based on a limited liability company, where only 25% of the share capital is present, potential problems will be revealed throughout the life of the case. Regarding the outstanding capital, it is discussed who has the right or legal duty to call the outstanding capital and when this should be. This right falls to the board of directors, and they can call the remaining capital to be paid in between two to four weeks. It is not possible to determine an exact time when this request should be sent to the shareholders. But never the less it will be too late at the time of hopelessness, and the board of directors are likely to incur liability if this moment has passed. It is concluded, that a company founded with outstanding capital leads to higher demands for the board of directors to monitor the financial resources of the company. In connection to the claim for the outstanding capital, it is discussed when the limitation of the claim occurs. It is primarily the three-year limitation that applies, but it will be possible to form a document in a way, that will make the ten-year limitation applicable. This period may be suspended through acknowledgement of the debt. What is required for this acknowledgement is not certain, and may differ from one company to another. In our case, with a few shareholders, the activity needed to enable the suspension of the limitation, is less than in a company where the share only represents a fraction of the total share capital. When founding a company with outstanding capital, there is a risk that the shareholders violate their duty to pay the outstanding capital when the board of directors has called it. When a shareholder fails to meet his obligation the capital needs to be reduced. After such reduction the share capital is under the statutory minimum, and an immediate capital increase is paramount. As a result of this, the project examines some selected options, which can be used to bring the share capital back to the statutory minimum. In conclusion, the project argues that the statutes should contain a provision, which regulates this particular situation. This is the most efficient way to deal with the violation, and furthermore the consequences are predictable for the shareholders. 2

5 1. Indledning Dette projekt tager afsæt i selskabsretten, hvor muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen vil være omdrejningspunktet. Denne mulighed er en følge af den nye selskabslov, der blev vedtaget af Folketinget d. 29. maj 2009, og som erstattede de to hidtil gældende love om aktie- og anpartsselskaber. Fra 1. marts 2011 er stort set alle bestemmelser i selskabsloven trådt i kraft, og kapitalselskaber kan nu gøre brug af en række nye valgmuligheder for blandt andet kapitaltilførsel. Den selskabsretlige lovgivning i Danmark er i stort omfang reguleret og påvirket af EU, hvor særligt 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), også kaldet kapitaldirektivet, er en del af grundstenen for den nationale lovgivning på en række centrale selskabsretlige områder. Kapitaldirektivet giver i artikel 9, stk. 1 mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade udskudt indbetaling af den del af selskabskapitalen, der overstiger 25% deraf. Denne mulighed har tidligere eksisteret i dansk ret, hvorefter 50% af den tegnede selskabskapital skulle være indbetalt, jf. de dagældende regler i aktieselskabsloven, som affattet ved lov nr. 370 af 13. juni Muligheden for udskudt indbetaling blev imidlertid fjernet ved lov nr af 23. december 1992, da bestemmelsen ikke sås anvendt i praksis. 1 Forud for vedtagelsen af den nye selskabslov blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at undersøge og fremkomme med forslag til en moderniseret selskabslovgivning. 2 Efterfølgende i projektet vil dette udvalg blive omtalt som Moderniseringsudvalget. Formålet med dette arbejde var at gøre dansk selskabsret internationalt konkurrencedygtig, at samstemme reglerne for de danske kapitalselskaber mest muligt, og forenkle procedurekravene for de enkelte selskaber. 3 Ved at udnytte de muligheder kapitaldirektivet giver, er kapitalkravene blevet liberaliseret, da man fx ikke længere behøver at have hele selskabskapitalen indbetalt. Der er derfor lagt op til en mere dynamisk og fleksibel lovgivning på området. Motivationen for at behandle muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen ligger dels i emnets aktualitet, da selskabsreformen stammer fra 2010, samt at Moderniseringsudvalget nu igen har vurderet, at udviklingen har medført, at det vil være hensigtsmæssigt at give adgang til at lade selskabskapital udestå, således at den danske regulering i højere grad følger de øvrige EU-lande. 4 1 Bet 1498/2008 s Engsig Sørensen m.fl.: Den nye selskabslov, 1. udgave, s Werlauff: Selskabsret, 8. udgave s Bet 1498/2008 s

6 Da reglen som ovenfor nævnt først trådte i kraft med selskabsreformen i 2010, vil det kun i meget begrænset omfang være muligt at inddrage retspraksis til besvarelsen af opgaven. Vi har derfor valgt at opstille en case, for på den måde at kunne diskutere hvilke selskabsretlige problemstillinger den udskudte indbetaling vil kunne få i praksis. Da denne stiftelsesmetode nu igen er en mulighed i dansk ret, er det interessant at belyse, hvilke selskabsretlige problemstillinger denne bestemmelse kan give anledning til. Det kan bl.a. være aktuelt at undersøge hvilke omstændigheder der kræves for indkaldelse af den udestående kapital, samt hvilke konsekvenser en manglende indbetaling kan få for selskabet og aktionærerne inter partes. Der er derfor tale om en selskabsretlig bestemmelse, der under visse omstændigheder kan få vidtrækkende betydning Problemformulering Hvordan løses de selskabsretlige problemstillinger, som opstår ved stiftelse med udskudt indbetaling efter SL 33? Herunder behandles følgende problemstillinger: Hvornår bør den udestående kapital indkaldes? Forældes et selskabs krav på udestående kapital? Hvordan løses den konflikt, som opstår, når en aktionær misligholder sin pligt til at indbetale? Hvordan behandles udbytte i forhold til den udestående kapital? 1.2. Afgrænsning Projektet tager udgangspunkt i selskabslovens 33, som omhandler indbetaling af selskabskapital. Det er derfor primært selskabsret, som vil blive berørt. Da selskabsret er nært beslægtet til regnskabslæren, er dette medtaget i det omfang det vil hjælpe på forståelsen af de selskabsretlige problemer. Regnskabsmæssigt er der to måder at vise balancen på ved anvendelse af udskudt indbetaling. Brutto- og nettometoden, hvoraf førstnævnte vil blive anvendt. Desuden er skatteretlige aspekter også aktuelle i forbindelse med mange selskabsretlige emner, men dette vil kun yderst sporadisk blive berørt, da projektets kerneområde udgøres af selskabsretten. 4

7 Selskabsloven er forholdsvis ny, og der er visse ændringer i forhold til anparts- og aktieselskabsloven. En komparativ analyse af disse forskelle er fravalgt, da muligheden for udskudt indbetaling først er blevet aktuel med den nye selskabslovs ikrafttræden. For at illustrere diverse problemstillinger, i forhold til SL 33, inddrages en case. Projektet er bygget op om denne case, som udvikler sig i forhold til de problemstillinger, som ønskes belyst. Man kunne have valgt at fortsætte casen helt til likvidation eller konkurs, men man ville i så fald bevæge sig over i helt andre retsområder, og da et selskab stiftet efter SL 33 ikke umiddelbart medfører særskilte problemer i forhold til selskaber stiftet med 100% indbetalt selskabskapital, er dette område fravalgt. Casen er bygget op om et unoteret A/S, og de specielle regler vedrørende børsnoterede aktieselskaber og anpartsselskaber vil derfor ikke blive medtaget. De procesretlige regler ligger uden for projektets område, og vil derfor ikke blive inddraget i større omfang. De selskabsretlige emner, fx kapitalnedsættelse og forhøjelse, vil blive belyst, men ikke i større omfang, end det er nødvendigt i forhold til SL 33 og casen, og der vil derfor være tale om en gennemgang, der har til formål at give læseren et overblik over systematikken i forbindelse med disse beslutninger. SL 82 om ejeraftaler er en helt ny bestemmelse, som på nogle punkter har ændret gældende ret, og der vil derfor kunne skrives et selvstændigt projekt om dette. Disse ejeraftaler er privatretlige aftaler, der regulerer det inter partes forhold mellem aktionærerne. Da disse ikke, på samme måde som vedtægter, kan binde selskabet, er behandlingen af disse fravalgt. De løsningsforslag som projektet vil fremkomme med i forbindelse med manglende indbetaling, vil derfor relatere sig til selskabsloven og selskabets vedtægter Metode Metodemæssigt tager dette projekt udgangspunkt i den juridiske metode. Retskilderne vi vil inddrage er kendetegnet ved at indeholde information af normativ karakter. 5 Den enkelte retskilde har således til formål at fastsætte, hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt skal løses. Da dette projekt tager udgangspunkt i selskabslovens 33, og de bestemmelser der vedrører denne, anvendes denne lov som den primære retskilde. I et retssystem, som det danske, betragtes visse retsforskrifter, primært loven, som den vigtigste retskilde, men ikke som tidligere den i alle henseender overordnede kilde. 6 5 Blume: Juridisk Metodelære, 4. udgave, side 52 6 Blume: Juridisk Metodelære, 4. udgave, side 56 5

8 Derfor skal også andre kilder inddrages, og dette vil særligt være tilfældet, hvor lovens ordlyd er upræcis, åbent formuleret eller ikke giver noget svar. Før selskabsloven blev endelig vedtaget, blev der udarbejdet forskellige forarbejder. Disse har til formål at begrunde, hvorfor det er ønskeligt at en lov gennemføres, og dels forklare 7 de enkelte bestemmelser. Disse er oplagte at inddrage, i de tilfælde hvor lovbestemmelsen er bredt formuleret, for på den måde at bestemme hvad lovgivers hensigt har været. Forarbejderne til selskabsloven, lovforslag nr. 170 med bemærkninger fremsat den 25. marts 2009 og betænkning 1498/2008 vil derfor blive inddraget og tillagt en betydelig værdi som retskilde, for at kunne præcisere betydningen af de relevante bestemmelser. Betænkningen er udarbejdet af et udvalg bestående af repræsentanter fra myndigheder, universiteter, de liberale erhverv og interesseorganisationer. En vigtig retskildetype er domstolenes afgørelser, der er karakteriseret ved at være en retlig stillingtagen til et konkret foreliggende spørgsmål. 8 De emner som bliver behandlet i projektet, er ikke til dato blevet forelagt domstolene, hvorfor det ikke vil være muligt at inddrage domme, der tager stilling til de problemstillinger, som projektets problemformulering berører. I de tilfælde, hvor det er aktuelt at inddrage andre bestemmelser, hvorom der findes retspraksis, er dette medtaget. Retslitteratur vil blive anvendt til at besvare de opstillede problemstillinger. Denne litteratur kan ikke som værk udgøre en retskilde, men de hensynsafvejninger der er gennemført i litteraturen, kan inddrages som en del af diskussionen i projektet. 9 Selskabets vedtægter anses som en privat retskilde, som er udtryk for en form for selvregulering. Sammen med bestemmelserne i selskabsloven udgør disse selskabets retlige eksistensgrundlag. Selskabsloven indeholder mindstekrav til selskabets vedtægter. Disse kan suppleres yderligere så længe indholdet ikke strider mod loven. Vedtægternes indhold vil derfor kunne have retskildemæssig betydning for de problemstillinger, der er deklaratoriske i selskabsloven. Afslutningsvis kan det således konkluderes, at den primære kilde til besvarelse af problemformuleringen er den nye selskabslov, men at forarbejderne til denne vil blive inddraget i væsentligt omfang. Dette synes også oplagt som følge af lovens unge alder, da de samfundsmæssige og politiske forhold, som forarbejderne udspringer af, stadig må anses for aktuelle. Den juridiske metode kan opsummerende karakteriseres ved, at alle relevante retlige argumenter på en faglig korrekt måde er klarlagt og afvejet over for hinanden med henblik på at give et svar på gældende ret. 7 Blume: Juridisk Metodelære, 4. udgave, side 57 8 Blume: Juridisk Metodelære, 4. udgave, side 57 9 Munk-Hansen: Rettens grund, kompendium, s

9 1.4. Hvad er et aktieselskab? Selskabsloven finder anvendelse på både aktieselskaber og anpartsselskaber (kapitalselskaber), jf. SL 1, stk. 1. Som nævnt er dette forholdsvist nyt, da der tidligere har været en separat lov for hver af de to selskabstyper. Lovgiver fandt imidlertid, at da forskellene mellem ApS og A/S ikke var store, ville det være mere overskueligt at sammenfatte en enkelt lov om begge. 10 Der findes også andre former for selskaber, men disse er ikke reguleret i selskabsloven, men derimod i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. 11 Disse vil ikke blive beskrevet yderligere, da afgrænsningen hertil ikke er relevant i forhold til projektet. Når man skal forklare, hvad et aktieselskab er, beskriver man således indirekte også et anpartsselskab. De steder i loven, hvor der er forskel på retsstillingen for de to selskaber, fremgår det direkte af bestemmelsen. Som eksempel på dette ses SL 111, stk. 2, hvor der står, at i aktieselskaber skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst tre personer. Dette gælder altså ikke for anpartsselskaber, hvorfor bestyrelsen i et ApS kan være begrænset til en enkelt person, hvis der overhovedet er en bestyrelse. I et kapitalselskab hæfter kapitalejerne ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud, jf. SL 1, stk. 2, 1. pkt. Dette er en væsentlig grund til at drive sin virksomhed i selskabsform. Indskuddet i et ApS er mindst kr , mens det for et A/S er mindst kr , jf. SL 4, stk. 2. Kapitalejerne hæfter ikke for mere, end hvad de allerede har indskudt. Kapitalejernes personlige formue er således sikret ved, at selskabskreditorerne ikke kan få del i mere end selskabets aktiver. Selskabet kan beskrives som en økonomisk beskyttelse, hvormed man ikke kan miste mere end, hvad man har indskudt. Helt særlige forhold kan dog udløse retshåndhævelse af såkaldte gennembrudsregler dette berøres dog ikke nærmere. Det modsatte gælder for virksomheder drevet i personligt regi, herunder enkeltmandsvirksomhed og interessentskab. Disse er karakteriseret ved, at man hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset. En anden forskel er de skattemæssige karakteristika. Ved indtægtssiden er de forsøgt ligestillet, da man i en personlig drevet virksomhed kan anvende virksomhedsordningen og beholde overskuddet i virksomheden ved betaling af den samme skattesats som selskabsskattesatsen, 25%. På udgiftssiden er der dog en væsentlig forskel, da der foreligger skatteretlig transparens mellem virksomhed og ejere i de personligt drevne, mens selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. På udgiftssiden betyder dette, at man kan få fradrag i anden indkomst ved en personligt drevet virksomhed i samme år, mens selskabet kun kan fradrage sit tab i senere års overskud, såfremt man opnår dette. 10 Engsig Sørensen m.fl.: Den nye selskabslov, 1. udgave, s Fx A.M.B.A., S.M.B.A. og K/S. 7

10 Selvom det ikke er direkte angivet i selskabsloven, er det stadig et krav, at selskabet er erhvervsdrivende, og således har til formål at indvinde økonomisk udbytte. 12 Det er ligeledes uden betydning om selskabet drives med henblik på almennyttige formål. 13 I den dagældende aktieselskabslov og anpartsselskabslov 1, stk. 1 var det direkte angivet, at de skulle være erhvervsdrivende, men dette er ikke fundet at være nødvendigt længere, da alle ApS og A/S nu antages at være erhvervsdrivende. 14 Et andet træk ved kapitalselskaber er, at kapitalejerne har ret til selskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, jf. SL 1, stk. 2, 2. pkt. Det betyder ikke, at kapitalejerne har ret til udbytte, men alene at hvis der udbetales udbytte, betales dette i forhold til den ejerandel, den pågældende kapitalejer har. Ved likvidation af selskabet betyder det ligeledes, at kapitalejerne har ret til en forholdsmæssig del af egenkapitalen Case Hvorfor case? Projektet er valgt opbygget omkring en case. På den måde skabes der automatisk en rød tråd gennem projektet, idet man kronologisk følger casen og de problemstillinger, der kan opstå ved at udskyde den fulde indbetaling af selskabskapitalen. Nedenstående figur illustrerer forløbet: Stiftelse med 25% selskabskapital Kapitaltabssituation Mister kr Indkaldelse af udestående kapital 1 aktionær indbetaler ikke Løsningsforslag 12 Bet 1498/2008 s. 740, Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Bet 1498/2008 s. 740, Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Bet 1498/2008 s

11 Casebeskrivelse Fem personer (A, B, C, D og E) har ønsket at starte egen butik med salg af sportsartikler over internettet. De fem vælger at stifte Websport A/S, hvor de hver ejer 20% af aktiekapitalen. Aktiekapitalen udgør nominelt kr , og den er indbetalt til kurs pari og er fordelt på aktier á kr Altså ejer A, B, C, D og E hver især 100 aktier i Websport A/S. Da de ikke mener at have større kapitalbehov end kr i den første tid, vælger de at udnytte muligheden i SL 33 og kun indbetale 25% af aktiekapitalen. Der findes kun en aktieklasse, og de skal derfor indbetale kr hver. Åbningsbalance efter bruttometoden 15 Aktiver Passiver Ikke indbetalt selskabskapital Likvide beholdninger 375 Selskabskapital 75 Reserve for ikke indbetalt Varelager 250 selskabskapital Omsætningsaktiver i alt 700 Overført overskud Egenkapital i alt Banklån Aktiver i alt 700 Passiver i alt 700 Tabel Ledelsesstruktur Med selskabsreformen fra 2010 er lovens terminologi blevet ændret. I stedet for at tale om bestyrelse og direktion, er der nu gennem hele loven tale om det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan. Hvad der menes med disse nye begreber ses af SL 5, stk. 1, nr. 4 og 5. Grunden til denne nye terminologi ligger dels i, at der er indført en ny ledelsesstruktur, jf. SL 111, stk. 1, nr. 2, og dels at de to tidligere love nu kun udgøres af en enkelt. Denne nye ledelsesstruktur involverer et tilsynsråd og en direktion. Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen, hvis der er en sådan, og ellers direktionen, mens det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen, hvis der er en sådan, tilsynsrådet, hvis der er et sådant, og i et ApS hvor der kun er en direktion, er det denne. 16 Betegnelserne tjener udelukkende et lovteknisk formål. Dette kan virke forvirrende, men det hjælper dog, når man anvender udtrykkene enstrenget og tostrenget ledelsesstruktur. Den enstrengede struktur omfatter en bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse, jf. SL 115, mens direktionen varetager den daglige ledelse, jf. SL 117, stk. 1. Den tostrengede er kendetegnet ved et tilsynsråd, hvis opgave alene er at føre tilsyn med selskabet, jf. SL 15 Bruttometoden bliver omtalt i afsnit Werlauff: Selskabsret, 8. udgave s

12 116, mens direktionen varetager både den overordnede, strategiske ledelse og den daglige ledelse, jf. SL 117, stk. 2. Forskellen ligger således i, hvor skarp en adskillelse der er mellem ledelses- og tilsynsfunktionerne i selskabet. Vor case tager udgangspunkt i et kapitalselskab, som er stiftet som A/S med en bestyrelse og en direktion, jf. SL 111, stk. 1, nr. 1. I denne typisk brugte ledelsesstruktur er det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan sammenfaldende, nemlig bestyrelsen. Alle tre betegnelser vil blive anvendt gennem projektet, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der hver gang er tale om bestyrelsen. Der vil ikke blive redegjort for tilsynsrådets opgaver, da dette ligger udenfor projektets rammer. Disse kan dog ses i SL 116. Bestyrelsens opgaver i forbindelse med indkaldelse af udestående kapital vil blive redegjort for i afsnit Stiftelsesdokument Dokumentet er hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside og opdateret med vores modifikationer. 17 Stiftelsesdokument Anders Andersen (A), Sportsvænget 1, 9000 Aalborg, Birger Birgersen (B), Sportsvænget 2, 9000 Aalborg, Chris Carlsen (C), Sportsvænget 3, 9000 Aalborg, Dorit Dahl (D), Sportsvænget 4, 9000 Aalborg og Erik Eriksen (E), Sportsvænget 5, 9000 Aalborg, har dags dato besluttet at stifte et aktieselskab på baggrund af følgende: Navnet på selskabet er Websport A/S Stiftelsen af selskabet sker med nominelt kr til kurs 100, hvoraf kr indbetales. Aktierne fordeles med 20% til hver af stifterne. De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af stifterne. Tegningen og indbetalingen af aktierne sker samtidig med underskrivelsen af nærværende stiftelsesdokument. For selskabet skal følgende vedtægter være gældende: Vedledning om stiftelse af et kapitalselskab 10

13 Vedtægter for Websport A/S 1 Selskabets navn er Websport A/S og har hjemsted i Aalborg kommune. 2 Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. 3 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt i aktier á 1000 og multipla heraf. På generalforsamlingen giver hver aktie på kr én stemme 4 Aktierne skal lyde på navn og være noteret på navn i selskabets aktiebog. Aktierne er ikke omsætningspapirer. 5 Generalforsamlinger indkaldes med 14 dages varsel ved brev eller til hver enkelt aktionær. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke anliggender, der skal behandles på generalforsamlingen. 6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. 7 Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af 3-5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. Bestyrelsen udpeger en direktion. 11

14 8 Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse eller af en direktør alene. 9 Selskabets årsregnskaber revideres af en af generalforsamlingen valgt godkendt revisor, som vælges for et år ad gangen. 10 Selskabets regnskabsår løber fra 1/1 til 31/12. Første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31/ Aalborg, den 16. maj 2012 Underskrift af stiftere: 12

15 2. Stiftelse af aktieselskab Et af formålene med selskabsreformen i 2010 var at forenkle stiftelsesproceduren for kapitalselskaber ved at videreføre den mere enkle procedure for anpartsselskaber til aktieselskaberne, således at stiftelsen kan foretages i én arbejdsgang. 18 En sammenligning af aktieselskabslovens regler for stiftelse med nuværende regler er dog ikke relevant i forhold til denne fremstilling, hvorfor dette ikke medtages. Reglerne for stiftelse af kapitalselskab, herunder aktieselskab, findes i SL Det er kendetegnet ved stiftelse af et kapitalselskab, at denne er formbundet. 19 Det betyder, at der er en række procedurer, som skal følges førend stiftelsen er gyldig. Fx stiftelsesdokument, vedtægter og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. SL 24 handler om hvem der kan stifte et kapitalselskab, og stk. 1 nævner, at det kan stiftes af en eller flere stiftere. En stifter kan enten være en fysisk person, jf. SL 24, stk. 3 eller en juridisk person, jf. SL 24, stk. 4. En fysisk person må ikke være under værgemål og skal være myndig, jf. SL 24, stk. 3. En juridisk person skal tilsvarende have erhvervet retsevne, jf. SL 24, stk. 4. Det betyder, at den stiftende juridiske person skal være gyldigt stiftet og registreret. Et kapitalselskab, der endnu ikke er gyldigt stiftet, kan ikke være stifter af sig selv eller andre kapitalselskaber. 20 Fælles for fysiske og juridiske personer gælder at de ikke må være under konkurs eller rekonstruktion (SL 24, stk. 2). 21 En gyldig stiftelse kræver et stiftelsesdokument, som skal indeholde selskabets vedtægter og være underskrevet af stifterne, jf. SL 25. I casen ovenfor er der inkluderet stiftelsesdokument og vedtægter for det fiktive Websport A/S. SL 26 indeholder oplysninger om hvad stiftelsesdokumentet altid skal indeholde, mens SL 27 indeholder regler for, hvad selskabet kun skal medtage, hvis der er truffet beslutning herom dette er f.eks. apportindskud (andre værdier end kontanter) eller udskudt indbetaling af selskabskapitalen, som begge omtales nærmere nedenfor i afsnit 2.1. Ifølge 26 skal stiftelsesdokumentet indeholde oplysninger om navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere, tegningskursen for kapitalandelene, fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene, fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. 40, stk. 3-5, fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, jf. 40, stk. 6, og hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger. 18 Bet 1498/2008 s. 114, L Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Erhvervsankenævnet kendelse af 10. december Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s

16 Disse krav er alle meget simple, hvorfor der stort set aldrig forekommer problemer i forbindelse hermed. Dernæst skal stiftelsesdokumentet indeholde selskabets vedtægter, der som minimum skal indeholde de oplysninger som SL 28 og 29 nævner. 22 Tegning af kapitalandele skal ske på stiftelsesdokumentet eller vedlagte bilag (fx tegningslister), jf. SL 30, og er således blot en formel regel om, hvor tegningen skal ske. At tegne en kapitalandel betyder således at indgå bindende aftale om at modtage en aktieandel mod en eller anden form for betaling (kontant eller apport). Det skal i denne forbindelse nævnes, at selskabet ikke må tegne egne kapitalandele, jf. SL 205, stk. 1. Hvis dette var tilladt ville selskabskapitalen reelt ikke være tilstede. 23 I forbindelse med stiftelsen kan der foretages valg af ledelse og eventuel revisor, og man kan derved undgå at skulle afholde stiftende generalforsamling inden to uger efter underskrivelse af stiftelsesdokumentet, jf. SL 39. Når tegning af aktier og indbetaling af kapital til selskabet er sket, stiftelsesdokumentet underskrevet, og stifterne har accepteret tegningen, jf. SL 32, mangler selskabet kun at blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SL 40. Denne bestemmelse nævner ligeledes, at der løber en to ugers frist fra underskrivelse af stiftelsesdokument til registrering skal være anmeldt. Hvis fristen overskrides, er selskabet ikke gyldigt stiftet og erhverver således ikke retsevne, jf. SL 41, stk Kapitalkrav Et aktieselskab skal have en selskabskapital svarende til kr , mens et anpartsselskab skal have kr , jf. SL 4, stk. 2. Når loven siger, at det skal svare til de nævnte beløb, er det blot for at angive at indskud i andet end kontanter, apportindskud, skal have samme værdi, som hvis indbetalingen var foretaget med kontanter. For at sikre sig at apportindskuddet har den værdi, som der nominelt er udstedt kapitalandele for, skal der udarbejdes en vurderingsberetning af værdierne, jf. SL 36. Apportindskud må i øvrigt ikke bestå af en tjenesteydelse eller andet udført arbejde, jf. 35. Det skal have en mere vedvarende værdi, fx fast ejendom. Indskud med kontanter skal være i danske kroner eller euro, jf. SL 4, stk Se nærmere om vedtægter i afsnit Werlauff: Selskabsret, 8. udgave s

17 Som nævnt ovenfor skal tegningskursen angives i stiftelsesdokumentet, jf. SL 26, nr. 2. Tegning af kapitalandele må ikke tegnes under forbehold eller til underkurs, jf. SL En kapitalandel kan altså ikke tegnes under betingelse af, at visse omstændigheder indtræffer. 25 Ligeledes kan der ikke tegnes kapitalandele til under kurs pari (kurs 100), da den anførte værdi således ikke er tilstede. Man må til gengæld gerne tegne til overkurs, hvilket hyppigt bliver anvendt. For at undgå at tære på aktiekapitalen tegner man f.eks. til kurs 250. Hvis der ønskes stiftet et selskab med en nominel kapital på kr til kurs 250, indbetales således kr Regnskabsmæssigt angives de kr som aktiekapital, mens beløbet udover kurs 100, kr , angives som frie reserver. Det er denne tegningskurs (250), som skal angives på stiftelsesdokumentet, jf. SL 26, nr. 2. Overkursen er et udtryk for den merpris, kapitalejeren betaler for sin kapitalandel. Kapitalejeren mister dog ikke det beløb, den pågældende har indbetalt i form af overkurs, da kapitalandelen tilsvarende bliver det mere værd. Dette ræsonnement er gældende ud fra en betragtning af den indre værdi, som udgøres af aktiverne minus fremmedkapital. Det er med selskabsreformen 2010 blevet muligt blot at indbetale 25% af selskabskapitalen, jf. SL 33, stk. 1, 1. pkt. 26 Det er en minimumsbestemmelse, som betyder, at selskabet også kan bestemme, at mere end 25% skal være indbetalt. Hvis man vælger denne form for indbetaling, skal det angives i stiftelsesdokumentet, hvor meget der er indbetalt, jf. SL 26, nr. 3. Det er vigtigt at sondre mellem den tegnede kapital og den indbetalte kapital. Den tegnede kapital er det fulde beløb, der er tegnet kapitalandele for, mens det indbetalte beløb udgør en procentdel (mindst 25%) af den tegnede kapital. 27 Den tegnede kapital kaldes også for selskabskapital, aktiekapital og nominel kapital. Hvis der fastsættes en overkurs i forbindelse med udskudt indbetaling af selskabskapitalen, skal denne indbetales fuldt ud, uanset at en del af selskabskapitalen ikke indbetales, jf. SL 33, stk. 1, 2. pkt. Det betyder, at hvis man vælger at stifte et selskab med en selskabskapital på kr til kurs 250, hvor man kun ønsker at indbetale 25% af den tegnede kapital, kr , skal der indbetales kr Følgende kalkulation illustrerer, hvordan dette beløb fremkommer:!"#$%&$' kr. 150%!"%!"#!$%&!$%'()%# kr. 25% = kr. Overkursen udgør her kr af det indbetalte beløb, kr Implementeret i dansk ret fra artikel 8, stk. 1, i 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) 25 Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Implementeret i dansk ret fra artikel 9, stk. 1, i 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) 27 Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s

18 Indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel, jf. SL 33, stk. 1, 3. pkt. Det betyder, at den procentdel der kræves indbetalt af den nominelle kapital skal være ens for alle kapitalejere. 28 I vores case er der fem aktionærer, der hver især ejer 20% af selskabskapitalen. Ved brug af 25%-reglen skal de hver især indbetale kr Ifølge 33, stk. 1, 3. pkt. må den ene aktionær ikke have indbetalt kr , mens de andre kun indbetaler kr Den eneste måde, hvorpå man kan lave differentieret indbetaling af selskabskapitalen, er ved at lave forskellige kapitalklasser. 29 Dette skal i så fald optages i vedtægterne, jf. SL 45, jf. SL 29. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved apport, skal hele selskabskapitalen indbetales, jf. SL 33, stk. 1, 4. pkt. Dette udelukker apportindskud ved udskudt indbetaling. Et problem der ikke tages stilling til i loven eller forarbejder, er hvorvidt restindbetalingen kan betales via et apportindskud, eller om dette er omfattet af forbuddet i 33, stk. 1, 4. pkt. Dette problem behandles i afsnit Restindbetaling Når selskabet er stiftet med delvis indbetaling af selskabskapitalen, bliver spørgsmålet, hvordan den udestående kapital rent juridisk skal kategoriseres. Kapitalejerne hæfter ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud, jf. SL 1, stk. 2. Da indskuddet ikke er foretaget fuldt ud, må den ikke indbetalte kapital kategoriseres som en personlig fordring, selskabet har mod hver af aktionærerne. 30 Selskabsloven 33, stk. 3 anvender vendingen kapitalselskabets fordringer på indbetaling, hvorved det fastslås, at der er tale om en fordring. 28 Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s. 182, Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s. 182, Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s

19 3. Indbetaling Dette afsnit om indbetaling omhandler selve indkaldelsen af den udestående kapital, herunder hvornår dette skal gøres, hvem der kan indkalde, forældelse af fordringen, ledelsens ansvar samt opfyldelse. I forbindelse med stiftelsen af Websport A/S, har de fem kapitalejere vurderet, at det ville være en god idé at optage et lån på kr til brug for den daglige drift. Websport A/S har indkøbt varer for kr Under sommerens største skybrud oversvømmes Websport A/S lager, hvilket resulterer i, at alle varerne bliver ødelagt. Websport er herved nødsaget til at nedskrive hele lagerets værdi. Websport A/S tror imidlertid på konceptet og overvejer derfor at indkalde den udestående kapital Hvem indkalder og hvilken frist gælder? Spørgsmålet bliver herefter, hvem der kan indkalde. Ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt på anfordring, jf. SL 33, stk. 2, 1. pkt. Det erindres fra ovenstående afsnit 1.5.3, at det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der benytter den enstrengede ledelsesmodel, som er tilfældet i denne case. Det er således et bestyrelsesprærogativ at indkalde den udestående kapital, og dette kan ske på anfordring. At det kan ske på anfordring betyder, at bestyrelsen blot kan udsende påkrav om betaling, hvorefter aktionærerne er forpligtet til at indbetale, jf. SL 34, stk. 2, 1. pkt. Indkaldelsen sker på baggrund af den løbende vurdering af selskabets aktivitet og behov for ekstra likviditet 31 dette vil blive uddybet i det følgende afsnit. Bestyrelsen bestemmer selv, hvor meget der skal indbetales. Fristen for betaling er mindst to uger. Vedtægterne kan dog bestemme et længere varsel, som ikke må overstige fire uger, jf. SL 33, stk. 2. Kapitalejeren har dog altid ret til selv at indbetale sin andel af den udestående kapital, også selvom bestyrelsen ikke har anmodet herom, jf. SL 34, stk. 2. Hvis indbetaling sker på denne måde, er kapitalejeren forpligtet til at indbetale hele det ikke indbetalte beløb for sin kapitalandel, jf. SL 34, stk. 2, 3. pkt. Dette kan især være aktuelt ved overdragelse, da man hæfter solidarisk med erhververen, hvis kapitalandelen ikke er fuldt indbetalt, jf. SL 34, stk Der er her tale om en lovbestemt modifikation til hovedreglen om debitorskifte, der normalt kræver kreditors samtykke, jf. obligationsretlige principper. Hvis erhververen ikke har likviditet til at indbetale efter bestyrelsens anfordring herom, kan selskabet således kræve beløbet indbetalt af overdrageren. Derved sikres selskabet, at 31 Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s L 170 s. 128, bemærkninger til

20 det aldrig bliver stillet dårligere ved overdragelse af ikke fuldt ud indbetalte kapitalandele. 33 Hvis det fremgår af vedtægterne, at aktionæren kan foretage indbetaling for kun en del af sin restgæld, vil dette også være en mulighed, jf. SL 34, stk. 2, 3. pkt Hvornår skal den udestående kapital indkaldes? Dette afsnit har til formål at diskutere, hvornår bestyrelsen i selskabet skal indkalde den udestående kapital. Det kan allerede indledningsvis konstateres, at det ikke vil være muligt at give et entydigt svar på dette spørgsmål, da tidspunktet vil afhænge af det enkelte kapitalselskabs specifikke økonomiske situation. Den udestående kapital har, som beskrevet i ovenstående afsnit, karakter af anfordringsgæld, og kan indkaldes af bestyrelsen, jf. 33, stk. 2, 1. pkt. uden yderligere begrundelse. Det centrale ledelsesorgans indkaldelse af udestående kapital, skal ske på baggrund af den løbende vurdering af, hvorvidt selskabets kapital er forsvarlig og står i rimeligt forhold til selskabets aktiviteter. 34 Hverken i loven eller andre steder i forarbejderne findes der en mere direkte beskrivelse af, hvornår selskabet skal indkalde den udestående kapital i forhold til SL 33. Vi vil dog på baggrund af dette afsnit og ved inddragelse af selskabslovens andre bestemmelser forsøge at opsætte nogle tidsmæssige ydre rammer, som vil antyde de seneste tidspunkter for indkaldelse af den udestående kapital. De ydre rammer må således forsøges opstillet med udgangspunkt i selskabslovens andre bestemmelser, hvor særligt SL 119 og 115, stk. 1, nr. 5 angiver pligter og ansvarsområder for bestyrelsen i forhold til selskabets økonomiske beredskab. Disse to bestemmelser er centrale i vurderingen af, hvornår indkaldelse af den udestående kapital senest skal ske for at bestyrelsen undgår et ansvar. Det selskabsretlige erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer, SL 361, vil ligeledes blive berørt i det følgende. Casen vil i dette afsnit blive inddraget i et forsøg på at illustrere, hvornår Websport A/S bestyrelse senest skal indkalde den udestående kapital for ikke at blive erstatningsansvarlige, jf. SL SL 361 Bestyrelsesmedlemmernes ansvar Ethvert medlem af bestyrelsen bærer et ansvar for, at hvervet udøves på en måde, således at selskabet, kapitalejere og tredjemænd ikke lider tab, jf. SL Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s. 186, L 170 s. 128, bemærkninger til Bet 1498/2008 s

21 Som følge heraf er bestyrelsesmedlemmet, som under udførelsen af bestyrelsesarbejdet, forsætligt eller uagtsomt tilføjer selskabet skade, pligtig at erstatte selskabets tab. Moderniseringsudvalget konkluderer, at de gældende erstatningsretlige regler hviler på et fornuftigt grundlag, og at disse alene skal undergives en sproglig gennemgang. 35 Det betyder, at erstatningsansvaret fortsat hviler på en culpabedømmelse. 36 Erstatningsansvar ifaldes således for adækvate tab, forvoldt ved handlinger, som kan tilregnes skadevolderen som forsætlige eller uagtsomme. 37 Den nedre grænse for at ifalde ansvar for bestyrelsen er simpel uagtsomhed. 38 Hvilken agtpågivenhed der kan kræves af ledelsen, kan i nogen grad udledes af SL 130, stk. 2, hvor forretningsordenens mindsteindholdskrav er oplistet. 39 Denne skal udformes med udgangspunkt i selskabets virksomhed og behov, jf. SL 130, stk. 2, 1. pkt. I kommentaren til bestemmelsen står der, at det er væsentligt, at forretningsordenen er et 40 effektivt og operationelt redskab ved løsningen af bestyrelsens opgaver. Forretningsordenen er vigtig for selskabet, men den praktiske betydning må ikke overvurderes. I forbindelse med en civil erstatningssag, vil det ikke i sig selv udgøre et bevis for retsstridighed eller culpa, at forretningsordenen er overtrådt, den kan dog opfattes som en tjekliste for, hvad et bonus-pater-bestyrelsesmedlem normalt skal iagttage. 41 På trods af en øget tendens til en objektiveret målestok, hvorefter normbrud som udgangspunkt vil medføre ansvar, uden at individuelle forhold kan virke lempende på ansvaret, er det fastholdt, at ansvaret for bestyrelsen og direktionen ikke har den strenghed, som professionsansvaret 42 indebærer. 43 Forskellen mellem det ansvar der hviler på henholdsvis bestyrelsen og professionsansvaret er, i hvilket omfang subjektive forhold kan virke som en lempelse af ansvaret, jf. SL 363, stk. 1. Disse personlige forhold kan ikke tillægges betydning i forhold til professionsansvaret. 44 Sondringen mellem simpel og grov uagtsomhed er særlig relevant i forhold til bestemmelsen om lempelse af ansvaret, jf. SL 363, da der hovedsageligt kun vil kunne ske en lempelse i tilfælde af simpel uagtsomhed. 45 Forskellen mellem de to kategorier af 35 Bet 1498/2008 s Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret, 11. udgave, s Bet 1498/2008 s Bet 1498/2008 s Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s L 170 s. 194, bemærkninger til Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Professionsansvar er et udtryk for en skærpet culpabedømmelse, da personen er professionel, og derfor skal sammenlignes med andre professionelle. 43 Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret, 11. udgave, s

22 uagtsomhed kan ikke præciseres fast, men sker gennem domstolenes praksis. 46 Den grove uagtsomhed er kendetegnet ved høj grad af tilsidesættelse af agtpågivenhed, hvor den udviste adfærd indebærer en indlysende fare for skadens indtræden. 47 Bestyrelsen har et fælles ansvar for ledelsen af selskabet, men et eventuelt erstatningsansvar vil påhvile de enkelte bestyrelsesmedlemmer individuelt. 48 Har et medlem ikke været medlem af ledelsen på det tidspunkt, hvor den ansvarspådragende beslutning fandt sted, er han følgelig ikke ansvarlig herfor. 49 Hvis en bestyrelse træffer beslutning, og et eller flere af bestyrelsesmedlemmerne ikke er enig heri, må de udtræde af bestyrelsen, da man derved, som hovedregel, undgår ansvar. 50 Man kan også stemme imod og få dette skrevet ned i forhandlingsprotokollen, jf. SL 128, stk. 2. Dette vil være en formildende omstændighed ved en eventuel ansvarsbedømmelse SL 119 Reaktion ved kapitaltab Denne bestemmelse medfører, at bestyrelsen bliver pålagt at reagere, når egenkapitalen udgør halvdelen af den tegnede kapital. Senest seks måneder efter tabet skal bestyrelsen afholde generalforsamling, jf. SL 119, 1. pkt. Bestemmelsen om kapitaltab er en videreførelse af kapitaldirektivets art. 17, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at indføre en bestemmelse om tab af tegnet kapital i national lovgivning. Art. 17 er en minimumsbestemmelse, da den i stk. 2 nævner, at tabet maksimalt kan udgøre 50% af den tegnede kapital, før reaktionspligten indtræder. Stk. 1 nævner, at tabet skal være betydeligt. Derved er det op til medlemsstaten at bestemme, hvor stor en procentsats der skal anvendes inden for disse rammer. Danmark har valgt at udnytte reglen fuldt ud, og givet selskaberne mulighed for at tabe 50% af den tegnede kapital, jf. SL 119. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om en reetableringspligt, men kun en pligt til at reagere og indkalde til generalforsamling inden seks måneder. Bestyrelsen forudsættes at holde sig ajour med selskabets udvikling, hvorefter kapitalberedskabet løbende skal påses. Fristen på seks måneder løber derfor fra det faktiske tab og ikke fra konstateringen af dette, da uvidenhed ellers ville suspendere fristen. 52 På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning, jf. SL 119, 3. pkt. 46 Eyben: Lærebog i erstatningsret, 6. udgave, s Eyben: Lærebog i erstatningsret, 6. udgave, s Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret, 11. udgave, s Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Werlauff: Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, s

23 Selskabets opløsning er ikke et krav, og findes det forsvarligt, under hensyntagen til en eventuel igangværende rekonstruktion, nye ordrer, ændrede konjunkturer, at fortsætte driften af selskabet, kan generalforsamlingen uden videre tage denne redegørelse til efterretning. 53 Som det fremgår af åbningsbalancen for Websport A/S, er den tegnede kapital på kr , men da der kun er indbetalt kr , vil det ikke være muligt at komme i en kapitaltabssituation, da der skal tabes kr før denne indtræder, jf Hvis Websport A/S skal havne i en kapitaltabssituation, er det således en forudsætning, at selskabet har fremmedkapital eller har indkaldt udestående kapital svarende til halvdelen af den tegnede kapital (kr ). Websport A/S har optaget et lån på kr og passiverne udgør derfor kr Et efterfølgende underskud på lidt over kr vil medføre, at halvdelen af den tegnede kapital er tabt, og bestyrelsen i Websport A/S har herved pligt til at indkalde til generalforsamling. Det vil ikke i alle situationer være en betingelse, at selskaber stiftet med udskudt indbetaling indhenter fremmed kapital for at komme i en kapitaltabssituation, da selskabet kan bestemme, at en større del end 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt ved stiftelsen, og på den måde kan der opstå en situation, hvor halvdelen af den tegnede kapital kan tabes. Det gør ingen forskel, at den tegnede kapital ikke er fuldt indbetalt i forhold til, hvornår selskabets egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Den ikke indbetalte del af selskabskapitalen vil fremtræde som et tilgodehavende i selskabet og indgå i beregningen som et aktiv. Selskaber stiftet efter SL 33, har således ikke allerede tabt 75 % af selskabskapitalen ved stiftelsen. 55 Hvis man tager udgangspunkt i Websport A/S vil nogle måske hævde, at man er i en kapitaltabssituation efter SL 119, når man har tabt kr altså halvdelen af den indbetalte kapital på kr Dette er imidlertid forkert, da det er fastslået i SL 119, at det er halvdelen af den tegnede kapital. Blot fordi der kun er indbetalt 25%, er der stadig tegnet aktier for det fulde nominelle beløb, kr , og det er derfor dette beløb, som egenkapitalen skal udgøre halvdelen af. Det skal i øvrigt fastslås, at selvom den udestående kapital bliver indkaldt, bringer dette ikke selskabet ud af en kapitaltabssituation, da egenkapitalen ikke får tilført midler. I balancen bliver tilgodehavendet under aktiverne omdannet til likvider, mens reserven og underskuddet i overført overskud henholdsvis debiteres og krediteres. 53 Werlauff: Selskabsret, 8. udgave, s Der kan til gavn for forståelsen ses på åbningsbalancen i tabel 1 i afsnit Bet 1498/2008 s

24 SL 115, stk. 1, nr. 5 Kapitalberedskab Af denne bestemmelse følger det, at ethvert ledelsesmedlem har en selvstændig pligt til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Denne bestemmelse er en videreførelse af en tidligere bestemmelse i aktieselskabsloven og blev i sin tid indført for at sætte særlig fokus på bestyrelsens pligt til en forsvarlig forvaltning af selskabets ressourcer. 56 Moderniseringsudvalget har i forbindelse med den nye selskabslov foreslået en række lempelser, hvilket medfører en øget handlefrihed for ledelsen, men samtidig også en udvidelse af deres ansvar. 57 Denne bestemmelse er således tænkt som en opstilling af en handlenorm tilknyttet selskabets kapitalberedskab. Herved skal der særligt lægges vægt på at sikre kapitalberedskabet gennem opstilling af budgetter. 58 Bedømmelsen af kapitalberedskabets forsvarlighed skal ske på grundlag af det enkelte selskabs forretningsgrundlag og risikoprofil for at sikre en balance mellem kapital og aktiviteter. 59 Endvidere skal ledelsen sikre, at egenkapitalen kan modstå et midlertidigt fald i selskabets indtjening. Såfremt der foreligger et misforhold mellem kapital og aktiviteter, har ledelsen en pligt til at reagere. 60 Bestemmelsen forudsætter, at bestyrelsen besidder en vis regnskabsforståelse, og at den gennem denne samt ved brug af budgetter kan analysere sig frem til selskabets økonomiske situation Håbløshedstidspunktet Af retspraksis fremgår det, at ledelsens ansvar i vidt omfang afhænger af, hvorvidt man har fortsat driften, selv om man burde have indset, at det var håbløst. Med andre ord, om håbløshedstidspunktet er indtrådt. Hvornår dette tidspunkt indtræffer er, som ved andre vurderinger af ledelsens ansvar, afhængig af de konkrete omstændigheder. Det tidspunkt, hvor et ansvar er indtrådt, og hvor bestyrelsen burde have indset at videreførelse af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab, er illustreret i UfR 56 Aktieselskabslovens 54, stk Bet 1498/2008 s Friis Hansen: Dansk Selskabsret 2, 3. udgave, s Bet 1498/2008 s. 146, L 170 s. 183, bemærkninger til Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret, 11. udgave, s

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål:

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål: Forslag til nye V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S Selskabets navn, hjemsted og formål: 1 Selskabets navn er HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Side 2 Kapitalselskabets ledelse m.v. Reglerne om kapitalselskabets ledelse er ændret indenfor følgende områder: Valg af ledelsesstruktur,

Læs mere

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater Præsentation af den nye selskabslov Formuepleje seminar februar 2010 Holst, Advokater 1. Introduktion Dagens program: 1. Introduktion 2. Stiftelse 3. Kapitalandele, ejerbog og ejerregister 4. Ledelse 5.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

S T I F T E L S E S D O K U M E N T

S T I F T E L S E S D O K U M E N T ADVOKATFIRMAET DRACHMANN Torvet 15, 4800 Nykøbing F. Telefon 54845090 - Fax 54845099 E-mail drachmann@drachmann.com J.nr.: MJ-10838-37 S T I F T E L S E S D O K U M E N T Undertegnede Foreningen Idestrup

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

2.1 Selskabets formål er at varetage spildevandsforsyningsvirksomhed indenfor Ringkøbing-Skjern Kommune.

2.1 Selskabets formål er at varetage spildevandsforsyningsvirksomhed indenfor Ringkøbing-Skjern Kommune. Lett Advokatfirma Adv. Jacob Christiansen J.nr. 256201-DJU VEDTÆGTER For Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af Selskabet, og forventes at udgøre følgende:

De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af Selskabet, og forventes at udgøre følgende: Stiftelsesdokument for Norddjurs Gadelys A/S. Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald (del af) kommuner, der pr. 1. januar 2007 bliver til Norddjurs Kommune, har dags dato besluttet at stifte et aktieselskab

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag

HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus. Den nye selskabslov af den 29. maj 2009. Bilag HD (R) Afhandling ASB Handelshøjskolen i Århus Den nye selskabslov af den 29. maj 2009 På hvilke områder er den nye selskabslov væsentligt ændret i forhold til den tidligere lovgivning for aktie- og anpartsselskaber,

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

J.nr.: 05-59485. Vedtægter. Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S CVR-nr. 26327237

J.nr.: 05-59485. Vedtægter. Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S CVR-nr. 26327237 J.nr.: 05-59485 Vedtægter Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S CVR-nr. 26327237 1. Selskabets navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S. 1.2. Selskabets hjemsted

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1

VEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1 VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...

Læs mere

Vedtægter for SimCorp A/S

Vedtægter for SimCorp A/S SimCorp A/S Weidekampsgade 16 2300 København S Danmark Telefon: +45 35 44 88 00 Telefax: +45 35 44 88 11 E-mail: info@simcorp.com www.simcorp.com CVR-nummer: 15 50 52 81 Vedtægter for SimCorp A/S Selskabets

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN ERHVERV A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Erhverv A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for PARKEN Sport & Entertainment A/S CVR-nr. 15 10 77 07 ---------------------------------

V E D T Æ G T E R. for PARKEN Sport & Entertainment A/S CVR-nr. 15 10 77 07 --------------------------------- V E D T Æ G T E R for PARKEN Sport & Entertainment A/S CVR-nr. 15 10 77 07 --------------------------------- Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er PARKEN Sport & Entertainment A/S med

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11

Vedtægter for. Bang & Olufsen a/s. CVR.nr. 41 25 79 11 Vedtægter for Bang & Olufsen a/s CVR.nr. 41 25 79 11 1. Selskabets navn er Bang & Olufsen a/s. 2. Selskabets hjemsted er i Struer kommune. 3. Selskabets formål er at drive forretning, enten selv eller

Læs mere

Vedtægter. Andelsgarant a.m.b.a.

Vedtægter. Andelsgarant a.m.b.a. Vedtægter Andelsgarant a.m.b.a. Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Andelsgarant a.m.b.a. Selskabets binavn er Andelsselskabet af 15. maj 2013 A.M.B.A. 1.2. Selskabets hjemsted er Storkøbenhavn.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S

V E D T Æ G T E R. Viborg Håndbold Klub A/S V E D T Æ G T E R FOR Viborg Håndbold Klub A/S CVR-nr. 21 44 14 06 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Selskabets navn er Viborg Håndbold Klub A/S. 1.2. Binavne skal være følgende: Viborg HK A/S (Viborg

Læs mere

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S. Nasdaq Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2015 Aarhus, 21. december 2015 CVR. nr. 29 24 64 91 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S (CVR.nr. 29 24 64 91) Torsdag

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB

VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB Roblon A/S PO box 120 Nordhavnsvej 1 9900 Frederikshavn Denmark Tel. +45 9620 3300 Fax +45 9620 3399 info@roblon.com www.roblon.com CVR no. 5706 8515 VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB Selskabets navn,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. Vedtægter

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. Vedtægter Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Vedtægter Gældende fra 16. juni 2015 Vedtægter for Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Navn og formål Selskabets kapital og aktier 1 3 Selskabets navn er Nordea Kredit

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Domaine Skovgaard ApS

V E D T Æ G T E R for Domaine Skovgaard ApS 1. Selskabets navn og hjemsted: Selskabets navn er. DomaineSkovgaardApS. Dets hjemsted er Slagelse Kommune. 2. Selskabets formål: V E D T Æ G T E R for Domaine Skovgaard ApS Selskabets formål er at etablere

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S

VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 8966-001 HJ/SA VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 1. Selskabets navn. 1.1. Selskabets navn er RoDen Invest A/S. 2. Selskabets hjemsted. 2.1. Selskabets hjemsted er Varde kommune. 3. Selskabets formål. 3.1.

Læs mere

Tegningsretter og aktieoptioner

Tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 7. januar 2002 Meddelelse nr. 3 Tegningsretter og aktieoptioner - tilføjelse til Fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 2. januar 2002 I fondsbørsmeddelelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER BERLIN IV A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Berlin IV A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte i ejendomme, herunder ved ejerskab af aktier (kapitalandele)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S

VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S VEDTÆGTER FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2. Selskabets formål 2.1 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Samsø Havvind A/S

VEDTÆGTER. for. Samsø Havvind A/S VEDTÆGTER for Samsø Havvind A/S 1.0. Navn 1.1. Selskabets navn er Samsø Havvind A/S. 2.0. Hjemsted 2.1. Selskabets hjemsted er Samsø Kommune. 3.0. Formål 3.1. Selskabets formål er, at drive virksomhed

Læs mere

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S

VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S VEDTÆGTER FOR CHEMOMETEC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er ChemoMetec A/S med binavnene: OptoMetec A/S (ChemoMetec A/S), OptoMatic A/S (ChemoMetec A/S), Mindwear A/S (ChemoMetec

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indhold 1. Ledelsesændringer... 2 1.1. Bestyrelse og tilsynsråd... 3 1.2. Direktion... 3 2. Revisorændringer...

Læs mere

VEDTÆGTER. for. HB Køge A/S

VEDTÆGTER. for. HB Køge A/S J. nr. 670-33867 SS/JB VEDTÆGTER for HB Køge A/S 1. NAVN 1.1. Selskabets navn er HB Køge A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 1.2.1. FC Midtsjælland A/S (HB Køge A/S) 1.2.2. FC

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

VEDTÆGTER. For. European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For European Wind Investment A/S CVR-nr. 31088658 KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13

Læs mere

ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER JOBINDEX A/S

ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER JOBINDEX A/S ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER JOBINDEX A/S VEDTÆGTER JOBINDEX A/S (CVR nr.: 21367087) Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er Jobindex A/S Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene Jobsafari A/S

Læs mere

Vedtægter for LEF NET A/S

Vedtægter for LEF NET A/S Vedtægter for LEF NET A/S 1 Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er LEF NET A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Rudkøbing Kommune. 2 Selskabets formål 2.1 Selskabets formål er at drive netvirksomhed

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S 1. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1 Selskabets navn er Fredensborg Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Fredensborg Kommune. 1.3 Selskabets

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 H+H International A/S Dampfærgevej 27-29, 4. 2100 København Ø Danmark +45 35 27 02 00 Telefon +45 35 27 02 01 Telefax info@hplush.com www.hplush.com Dato: 23. december

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Københavns Kommune. 3.

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard UDKAST 07.05 VEDTÆGTER FOR Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. 129431-Jesper Bierregaard 2 af 8 1 NAVN 1.1 Selskabets navn er Klejtrup Udvikling ApS. 2 FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 8. januar 2007 Meddelelse nr. 2 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S V E D T Æ G T E R for TV 2/DANMARK A/S 1.0 Selskabets navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er TV 2/DANMARK A/S. 1.2 TV 2/DANMARK A/S er et statsligt aktieselskab etableret med hjemmel i lov nr. 438 af

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 3. februar 2012 (J.nr. 2011-0024717) Styrelsens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K 6. januar 2003 Meddelelse nr. 3 NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes

Læs mere