Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning"

Transkript

1 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012

2 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15. juni Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: URL: Format: pdf Rapporten er udarbejdet af: Oversygeplejerske Martin E. Bommersholdt, Patientombuddets læringsenhed, i samarbejde med specialeansvarlig ergoterapeut Maja Bennett, Holbæk Sygehus. Dysfagi 2

3 Indhold 1. Indledning Hvad er dysfagi? Hvem får dysfagi? Hvad er problemet? 5 2. Klinisk retningslinje 5 3. Kvalitetsmål 6 4. Internationale anbefalinger 6 5. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Utilsigtede hændelser fra sygehuse Utilsigtede hændelser fra kommuner 7 6. Afsnit om klage- og erstatningssager 8 7. Undersøgelse af dysfagi screening på Holbæk Sygehus 9 8. Konklusion 9 9. Litteratur 10 Dysfagi 3

4 1.Indledning 1.1 Hvad er dysfagi? Dysfagi er en samlet betegnelse for klinisk betydende synkeproblemer, der kan skyldes motoriske, sensoriske og kognitive problemer. Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande, og kan blandt andet skyldes skader i de muskler og nerver, som styrer den normale tyggeog synkefunktion, anatomiske forandringer i de strukturer der er relateret til tygge- og synkefunktionen, samt infektioner i mund og svælg. 1.2 Hvem får dysfagi? Af et dysfagireview 1 fremgår det blandt andet at: procent af beboere på plejehjem for ældre har problemer med at synke. 30 procent af alle apopleksipatienter har dysfagi. Omkring danskere rammes hvert år af apopleksi. Forekomsten af dysfagi er cirka procent ved akut apopleksi. 1 Hos patienter i den akutte fase, er dysfagi/aspiration en betydende dødsårsdag. Herudover lever danskere med senfølger efter en apopleksi, nogle har dysfagi procent af patienter med Parkinson og Alzheimer har dysfagi. Der er tale om progressive sygdomme. Således er andelen af patienter med dysfagi stigende og følger sygdommens progression. Der lever i dag patienter med Parkinson 3 og patienter med Alzheimer procent af patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) har dysfagi. For denne patientgruppe gælder, at der er tale om en hastigt progressiv sygdom, som stort set i alle tilfælde giver dysfagi. I Danmark er der omkring 400 personer med ALS, og der er cirka 130 nye tilfælde om året procent af patienter med muskelsvind har dysfagi. Det er især patienter med diagnoserne Duchennes Muskeldystrofi og Spinale muskelatrofi type II og III som udvikler dysfagi. I Danmark opstår der cirka syv nye tilfælde af Duchennes Muskeldystrofi om året, og man regner med, at cirka 170 personer har sygdommen. Der er cirka 160 personer der har Spinale muskelatrofi type II og III. 5 Herudover findes der cirka børn, unge og voksne med Cerebral Parese, og en del af disse har betydelige problemer med synkefunktionen. 6 Dysfagi 4

5 Det er således en bred vifte af patienter inden for det neurologiske og medicinske speciale, der kan have dysfagi. Undersøgelser viser, at dysfagi er associeret med høj morbiditet og mortalitet, og har store sociale og personlige omkostninger for patienterne. Tidlig opdagelse af dysfagi hos patienter med akut apopleksi kan reducere komplikationer og længden på hospitalsindlæggelsen. 12 Omkring 50 procent af alle danskere, der rammes af en hjerneskade, udvikler dysfagi i den akutte fase. 25 procent har fortsat dysfagi efter en uge, og procent har dysfagi efter 6 måneder. 1.3 Hvad er problemet? Dysfagi kan resultere i manglende oral ernæring og dermed under- eller fejlernæring, dehydrering, aspiration, kvælning samt øget risiko for aspirationsaspirationspneumoni. Aspirationspneumoni er lungebetændelse forårsaget af fejlsynkning af mad og væske til lungerne. En tredjedel af patienter med akut apopleksi og dysfagi udvikler aspirationspneumoni. Ved dødsfald efter akut apopleksi er cirka 35 procent forårsaget af aspirationspneumoni. 20 Et andet hyppigt forekommende problem er manglende medicinindtag hos patienter med dysfagi. 2.Klinisk retningslinje I Referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi (2009), er den omtalte sammenhæng mellem akut apopleksi og komplikationer som dysfagi, aspiration og aspirationspneumoni også beskrevet. Referenceprogrammet beskriver, at der i Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, er registreret aspirationspneumoni hos 9 procent af patienter med akut apopleksi, men at årsagen til aspirationspneumonien ikke kan udledes. Referenceprogrammet anbefaler et tidligt intensivt behandlingsprogram, som omfatter: vejledning synketeknikker og øvelser tilpasning af kostens konsistens. Tilpasning af kostens konsistens er vigtig, fordi det er vist, at det signifikant øger andelen af patienter, der genvinder normal spise- og synkefunktion ef- Dysfagi 5

6 ter seks måneder, samt mindsker komplikationer som aspirationspneumoni, død og anbringelse på institution. 21 I 2008 er der udarbejdet en klinisk retningslinje for akut indlagte, voksne patienter med apopleksi cerebri med fokus på behovsområdet ernæring og problemstillingen dysfagi. De anbefaler screening, udredning og evaluering af dysfagi Kvalitetsmål Det Nationale indikatorprojekt (NIP) for apopleksi nedjusterede i 2011 kvalitetsmålet for andelen af patienter med akut apopleksi, som skal have foretaget en dysfagi screening, fra 90 til 80 procent. Tallene fra 2011 viser, at dysfagi screening på landsplan er opfyldt med 81 procent (4 ud af 5 regioner ligger over 80 procent) Internationale anbefalinger Der er ikke fundet evidens for, at screening for dysfagi i sig selv kan reducere forekomsten af aspirationspneumoni, men i flere studier er det beskrevet, at brug af dysfagi-screening vil reducere forekomsten af aspirationspneumoni, og at det anbefales, at dysfagi-screening foretages før patienten tilbydes mad og væske. Det er ligeledes beskrevet, at anbefalinger, der følges omkring modificerede konsistenser af mad og væske, kan reducere fejlsynkning og forekomsten af aspirationspneumoni. Rosenvinge og Starke henviser til et review, der beskriver, at den stærkeste evidens for at reducere forekomsten af aspirationspneumoni er relateret til modificerede konsistenser af mad og væske, og de giver udtryk for vigtigheden i at overholde anbefalingerne omkring modificerede konsistenser, da det ellers vil medføre øget mortalitet og højere forekomst af død forårsaget af aspirationspneumoni Dansk Patientsikkerhedsdatabase Der er i 2011 rapporteret 22 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor dysfagi har været en medvirkende faktor til den utilsigtede hændelse. Der er søgt på kombinationer af dysfagi, fejlsynkning, vandtest, synkebesvær og GUSS i hændelsesbeskrivelsen. Dysfagi 6

7 Af de 22 rapporterede utilsigtede hændelser var 1 dødelig, 4 alvorlige, 4 moderate, 6 milde og 7 hændelser havde ingen konsekvens for patienten. Hændelserne er primært rapporteret fra kommuner og sygehuse. 5.1 Utilsigtede hændelser fra sygehuse En hændelse omhandlede en patient med dysfagi, der fik tynde væsker af plejepersonale under en weekendvagtt. Det var tydeligt beskrevet i journalen, på patientstuen og i plejepersonalets kostregistreringsmappe, at patienten ikke måtte få tynde væsker. Patienten udviklede en aspirationspneumoni. Flere hændelser omhandlede patienter med dysfagi, hvor en ergoterapeut havde anbefalet væsker tilsat fortykkelsesmiddel. Patienterne fik alligevel tynde væsker, der resulterede i aspiration og efterfølgende lungebetændelse. Årsagerne til hændelserne blev beskrevet i rapporterne som: Restriktionsskilte ved patientens seng blev overset. Notatet fra ergoterapeuten blev først skrevet ind i journalen af sekretæren dagen efter. I flere hændelser beskrives, at aftenvagten gav tynde væsker trods viden om, at patienten skulle have væske med fortykkelsesmiddel. Ergoterapeutens besked om kostrestriktioner til plejepersonalet blev ikke noteret i sygeplejejournalen eller givet videre til næste vagthold. For lidt introduktion til pleje af patienter med dysfagi. På nogle afdelinger var det en sjælden opgave at blande fortykkelsesmiddel i væsker, derfor opstod der usikkerhed og fejl. I flere hændelser fremgår det, at det er vigtigt at plejepersonalet er opmærksomme på problemet fejlsynkning. Pleje af patienter med dysfagi, bør være en fast del af introduktionen på den enkelte afdeling eller uddannelsen generelt. Blød og hakket kost er sjældent ment som det samme. Blød kost refererer ofte til purékost (grød, mos, yoghurt og lign.), hvor hakket kost er en sværere konsistens ofte gratin eller findelt konsistens (mosede grønsager, kødsovs og lignende). 5.2 Utilsigtede hændelser fra kommuner En hændelse omhandlede en borger med kendt dysfagi, der kortvarigt blev bevidstløs og blå omkring læberne i forbindelse med, at borgeren fik havregrød galt i halsen. Borgeren vågnede op kort tid efter og havde det fint. Dysfagi 7

8 Hjemmesygeplejersken blev først informeret af hjemmehjælpen om hændelsen 3-4 timer efter at patienten havde været bevidstløs. En anden hændelse omhandlede en borger, der fik hjertestop i forbindelse med fejlsynkning af mad. Hændelsen skete i en plejebolig i forbindelse med, at borgeren blev madet i sengen. Under madningen faldt han hen og fejlsank. Borgeren blev bevidstløs og fik kort tid efter hjertestop. Der blev ydet førstehjælp. Personalet fra lægeambulancen fik beboeren stabiliseret, og til sidst vågnede beboeren. Det fremgik af hændelsen, at vurderingen fra ergoterapeuten om kostrestriktion ikke blev fulgt. En hændelse fra et plejecenter omhandlede en borger med dysfagi. Der var ordineret blød kost. Der var til aftensmaden ikke blevet bestilt blød kost. Derfor gav plejepersonalet borgeren den almindelige aftensmad. Dagen efter begyndte borgeren at hoste sejt slim op. Borgeren blev mere og mere træt og døde et par dage efter. Det fremgår ikke af hændelsen, om der var mistanke om lungebetændelse. En hændelse omhandlede en beboer med dysfagi, som gennem en hel weekend ikke fik fortykningsmiddel i sine væsker. Plejepersonalet havde selv vurderet beboeren i stand til at synke normalt. Der var ikke foretaget en vandtest af synkefunktionen. Rapportøren beskriver i hændelsen, at det er sandsynligt, at patienten efter dette kunne udvikle en lungebetændelse. Flere rapporter omhandlede hændelser, hvor borgere med dysfagi i aftenog nattevagter havde fået væske og mad uden fortykningsmiddel, selv om dette var ordineret. Det beskrives i alle hændelserne, at ergoterapeutens vurdering ikke blev fulgt. 6.Afsnit om klage- og erstatningssager Der er ikke registreret klager fra patienter omkring dysfagi. I Patientforsikringen er registreret to sager. Den ene sag omhandlede en patient, der fejlsank under en røntgenoptagelse af spiserøret. Den anden hændelse omhandlede en patient, der fejlsank på grund af en fejl på en trachestomi. Der blev tilsammen udbetalt erstatninger på cirka kroner. Dysfagi 8

9 7.Undersøgelse af dysfagi screening på Holbæk Sygehus Der blev i 2011 gennemført en tværsnitsundersøgelse med intern journalaudit på Holbæk Sygehus. Undersøgelsen blev foretaget af specialeansvarlig ergoterapeut Maja Bennett. Undersøgelsen inkluderede 171 patientforløb med akut apopleksi. Et af resultaterne var, at vandtesten (dysfagi-screening) og den ergoterapeutiske undersøgelse ofte gav forskellige resultater omkring fejlsynkning. Herudover viste undersøgelsen, at en stor del af patienterne, der udviklede fejlsynkning, også udviklede aspirationspneumoni og døde. Konklusionen var, at den ergoterapeutiske undersøgelse fandt dysfagi hos over dobbelt så mange patienter som ved vandtest, samtidigt med at dysfagi konstateret ved en ergoterapeut var langt stærkere associeret med aspirationspneumoni. At en stor del af de patienter, der af ergoterapeuten, fik konstateret dysfagi også udviklede aspirationspneumoni, kan skyldes, at den konsistens af mad og væske der blev anbefalet, for at forhindre aspiration, ikke blev fulgt, og patienten derfor blev udsat for aspiration og aspirationspneumoni. Der anbefales retningsgivende dokumenter for screening og undersøgelse af dysfagi, samt for hvordan anbefalinger af den rette konsistens af mad og væske følges. 8.Konklusion Patientombuddet ønsker med denne temarapport om dysfagi at medvirke til patienternes sikkerhed ved at sætte fokus på følgende: Dysfagi er forbundet med øget mortalitet og morbiditet for en bredvifte af patientgrupper. Dysfagi kan medføre under- eller fejlernæring, dehydrering, aspiration, kvælning samt øget risiko for aspirationspneumoni. Anbefalingen om, at der foreligger retningsgivende dokumenter for screening og undersøgelse af dysfagi, samt anbefalinger om at den rette konsistens af mad og væske følges. Patienter med dysfagi skal generelt betragtes som en risikogruppe. Blød og hakket kost er ikke det samme. Personale bør kende og kunne adskille begreberne for modificeret kostformer. Dysfagi 9

10 9.Litteratur 1 Cook I.J. Ian J. Oropharyngeal Dysphagia. Gastro. Clin N Am 38: Hjerteforeningen, 3 Parkinsonforeningen, 4 Alzheimerforeningen, 5 Rehabiliteringscenter for Muskelsving, 6 Spastiskerforeningen, 7 Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg undersøgelse og behandling efter coombes konceptet. FADL Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Terré R og Mearin F. Oropharyngeal dyspagia after the acute phase of stroke: Predictors of aspiration. Neurogastroenterol Motil 2006;18, Perry L og Claire P. Screening for Dysphagia and aspiration in Acute stroke: Asystematic Review, Dysphagia 2001;16: C.D. van der maarel-wierink, J.N.O. Vanobbergen, E.M. Bronkhorst Et.al. Meta-analysis of dysphagia and Aspiration Pneumonia in Frail Elders. J Dent Res 90(12): , Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Lakshminarayan K, Tsai AW, Tong X et. al. Use of dysphagia screening results in predicting poststroke pneumonia. Stroke 2010;41(12): Kjærsgaard A. Indledning. I: Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg undersøgelse og behandling efter coombes konceptet. København: FADL, 2005: Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Petersen P, Andersen G, Boysen G et al. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København: Dansk Selskab for Apopleksi, Dysfagi 10

11 20 Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Petersen P, Andersen G, Boysen G et al. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København: Dansk Selskab for Apopleksi, Århus Sygehus 2008, 23 Det nationale Indikatorprojekt, Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Lakshminarayan K, Tsai AW, Tong X et. al. Use of dysphagia screening results in predicting poststroke pneumonia. Stroke 2010;41(12): Rosenvinge SK og Starke ID. Improving care for patients with dysphagia. Age and Ageing 2005;34: Langhorne P, Bernhardt J, Kwakkel G. Stroke rehabilitation. Lancet 2011;377: Rosenvinge SK og Starke ID. Improving care for patients with dysphagia. Age and Ageing 2005;34: Dysfagi 11

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014 DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter Årsberetning 2012 Læringsaktiviteter Titel: DPSD årsberetning 2012 Bilag, læringsaktiviteter Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter SATSPULJEPROJEKTET Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter Projektrapporten er udarbejdet af: Projektperiode: Udviklingsergoterapeut 01.04.2001 til 31.12.2002 Annette Kjærsgaard,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter

Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter SATSPULJEPROJEKTET Undersøgelse af synkeproblemer hos senhjerneskadede patienter Projektrapporten er udarbejdet af: Projektperiode: Udviklingsergoterapeut 01.04.2001 til 31.12.2002 Annette Kjærsgaard,

Læs mere

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014 DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Patienters mulighed for klage og erstatning

Patienters mulighed for klage og erstatning Patienters mulighed for klage og erstatning Klagevejledning Der kan være tilfælde, hvor du som borger ikke er tilfreds med en sundhedsfaglig behandling, som Kolding Kommune har ydet. Det kan være behandling/vejledning

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) FREQENTLY ASKED QUISTIONS SPØRGSMÅL SVAR Inklusion af patienter med akut apopleksi Hvilke afdelinger skal indberette til Dansk Apopleksiregister? Skal de almen medicinske

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi

Formand: Annette Kjærsgaard Kort præsentation Interesse i forhold til dysfagiområdet Vision for EFS for dysfagi Formand: Annette Kjærsgaard Ph.d., MScOT, Specialergoterapeut-neurorehabilitering, F.O.T.T. Instruktør 1989 - ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro 2002 - F.O.T.T. Instruktør 2006 MScOT fra Lunds

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere