Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi. - om faren ved fejlsynkning"

Transkript

1 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om dysfagi - om faren ved fejlsynkning 2012

2 Titel: Temarapport om dysfagi Patientombuddet, 15. juni Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: URL: Format: pdf Rapporten er udarbejdet af: Oversygeplejerske Martin E. Bommersholdt, Patientombuddets læringsenhed, i samarbejde med specialeansvarlig ergoterapeut Maja Bennett, Holbæk Sygehus. Dysfagi 2

3 Indhold 1. Indledning Hvad er dysfagi? Hvem får dysfagi? Hvad er problemet? 5 2. Klinisk retningslinje 5 3. Kvalitetsmål 6 4. Internationale anbefalinger 6 5. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Utilsigtede hændelser fra sygehuse Utilsigtede hændelser fra kommuner 7 6. Afsnit om klage- og erstatningssager 8 7. Undersøgelse af dysfagi screening på Holbæk Sygehus 9 8. Konklusion 9 9. Litteratur 10 Dysfagi 3

4 1.Indledning 1.1 Hvad er dysfagi? Dysfagi er en samlet betegnelse for klinisk betydende synkeproblemer, der kan skyldes motoriske, sensoriske og kognitive problemer. Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande, og kan blandt andet skyldes skader i de muskler og nerver, som styrer den normale tyggeog synkefunktion, anatomiske forandringer i de strukturer der er relateret til tygge- og synkefunktionen, samt infektioner i mund og svælg. 1.2 Hvem får dysfagi? Af et dysfagireview 1 fremgår det blandt andet at: procent af beboere på plejehjem for ældre har problemer med at synke. 30 procent af alle apopleksipatienter har dysfagi. Omkring danskere rammes hvert år af apopleksi. Forekomsten af dysfagi er cirka procent ved akut apopleksi. 1 Hos patienter i den akutte fase, er dysfagi/aspiration en betydende dødsårsdag. Herudover lever danskere med senfølger efter en apopleksi, nogle har dysfagi procent af patienter med Parkinson og Alzheimer har dysfagi. Der er tale om progressive sygdomme. Således er andelen af patienter med dysfagi stigende og følger sygdommens progression. Der lever i dag patienter med Parkinson 3 og patienter med Alzheimer procent af patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) har dysfagi. For denne patientgruppe gælder, at der er tale om en hastigt progressiv sygdom, som stort set i alle tilfælde giver dysfagi. I Danmark er der omkring 400 personer med ALS, og der er cirka 130 nye tilfælde om året procent af patienter med muskelsvind har dysfagi. Det er især patienter med diagnoserne Duchennes Muskeldystrofi og Spinale muskelatrofi type II og III som udvikler dysfagi. I Danmark opstår der cirka syv nye tilfælde af Duchennes Muskeldystrofi om året, og man regner med, at cirka 170 personer har sygdommen. Der er cirka 160 personer der har Spinale muskelatrofi type II og III. 5 Herudover findes der cirka børn, unge og voksne med Cerebral Parese, og en del af disse har betydelige problemer med synkefunktionen. 6 Dysfagi 4

5 Det er således en bred vifte af patienter inden for det neurologiske og medicinske speciale, der kan have dysfagi. Undersøgelser viser, at dysfagi er associeret med høj morbiditet og mortalitet, og har store sociale og personlige omkostninger for patienterne. Tidlig opdagelse af dysfagi hos patienter med akut apopleksi kan reducere komplikationer og længden på hospitalsindlæggelsen. 12 Omkring 50 procent af alle danskere, der rammes af en hjerneskade, udvikler dysfagi i den akutte fase. 25 procent har fortsat dysfagi efter en uge, og procent har dysfagi efter 6 måneder. 1.3 Hvad er problemet? Dysfagi kan resultere i manglende oral ernæring og dermed under- eller fejlernæring, dehydrering, aspiration, kvælning samt øget risiko for aspirationsaspirationspneumoni. Aspirationspneumoni er lungebetændelse forårsaget af fejlsynkning af mad og væske til lungerne. En tredjedel af patienter med akut apopleksi og dysfagi udvikler aspirationspneumoni. Ved dødsfald efter akut apopleksi er cirka 35 procent forårsaget af aspirationspneumoni. 20 Et andet hyppigt forekommende problem er manglende medicinindtag hos patienter med dysfagi. 2.Klinisk retningslinje I Referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi (2009), er den omtalte sammenhæng mellem akut apopleksi og komplikationer som dysfagi, aspiration og aspirationspneumoni også beskrevet. Referenceprogrammet beskriver, at der i Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, er registreret aspirationspneumoni hos 9 procent af patienter med akut apopleksi, men at årsagen til aspirationspneumonien ikke kan udledes. Referenceprogrammet anbefaler et tidligt intensivt behandlingsprogram, som omfatter: vejledning synketeknikker og øvelser tilpasning af kostens konsistens. Tilpasning af kostens konsistens er vigtig, fordi det er vist, at det signifikant øger andelen af patienter, der genvinder normal spise- og synkefunktion ef- Dysfagi 5

6 ter seks måneder, samt mindsker komplikationer som aspirationspneumoni, død og anbringelse på institution. 21 I 2008 er der udarbejdet en klinisk retningslinje for akut indlagte, voksne patienter med apopleksi cerebri med fokus på behovsområdet ernæring og problemstillingen dysfagi. De anbefaler screening, udredning og evaluering af dysfagi Kvalitetsmål Det Nationale indikatorprojekt (NIP) for apopleksi nedjusterede i 2011 kvalitetsmålet for andelen af patienter med akut apopleksi, som skal have foretaget en dysfagi screening, fra 90 til 80 procent. Tallene fra 2011 viser, at dysfagi screening på landsplan er opfyldt med 81 procent (4 ud af 5 regioner ligger over 80 procent) Internationale anbefalinger Der er ikke fundet evidens for, at screening for dysfagi i sig selv kan reducere forekomsten af aspirationspneumoni, men i flere studier er det beskrevet, at brug af dysfagi-screening vil reducere forekomsten af aspirationspneumoni, og at det anbefales, at dysfagi-screening foretages før patienten tilbydes mad og væske. Det er ligeledes beskrevet, at anbefalinger, der følges omkring modificerede konsistenser af mad og væske, kan reducere fejlsynkning og forekomsten af aspirationspneumoni. Rosenvinge og Starke henviser til et review, der beskriver, at den stærkeste evidens for at reducere forekomsten af aspirationspneumoni er relateret til modificerede konsistenser af mad og væske, og de giver udtryk for vigtigheden i at overholde anbefalingerne omkring modificerede konsistenser, da det ellers vil medføre øget mortalitet og højere forekomst af død forårsaget af aspirationspneumoni Dansk Patientsikkerhedsdatabase Der er i 2011 rapporteret 22 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor dysfagi har været en medvirkende faktor til den utilsigtede hændelse. Der er søgt på kombinationer af dysfagi, fejlsynkning, vandtest, synkebesvær og GUSS i hændelsesbeskrivelsen. Dysfagi 6

7 Af de 22 rapporterede utilsigtede hændelser var 1 dødelig, 4 alvorlige, 4 moderate, 6 milde og 7 hændelser havde ingen konsekvens for patienten. Hændelserne er primært rapporteret fra kommuner og sygehuse. 5.1 Utilsigtede hændelser fra sygehuse En hændelse omhandlede en patient med dysfagi, der fik tynde væsker af plejepersonale under en weekendvagtt. Det var tydeligt beskrevet i journalen, på patientstuen og i plejepersonalets kostregistreringsmappe, at patienten ikke måtte få tynde væsker. Patienten udviklede en aspirationspneumoni. Flere hændelser omhandlede patienter med dysfagi, hvor en ergoterapeut havde anbefalet væsker tilsat fortykkelsesmiddel. Patienterne fik alligevel tynde væsker, der resulterede i aspiration og efterfølgende lungebetændelse. Årsagerne til hændelserne blev beskrevet i rapporterne som: Restriktionsskilte ved patientens seng blev overset. Notatet fra ergoterapeuten blev først skrevet ind i journalen af sekretæren dagen efter. I flere hændelser beskrives, at aftenvagten gav tynde væsker trods viden om, at patienten skulle have væske med fortykkelsesmiddel. Ergoterapeutens besked om kostrestriktioner til plejepersonalet blev ikke noteret i sygeplejejournalen eller givet videre til næste vagthold. For lidt introduktion til pleje af patienter med dysfagi. På nogle afdelinger var det en sjælden opgave at blande fortykkelsesmiddel i væsker, derfor opstod der usikkerhed og fejl. I flere hændelser fremgår det, at det er vigtigt at plejepersonalet er opmærksomme på problemet fejlsynkning. Pleje af patienter med dysfagi, bør være en fast del af introduktionen på den enkelte afdeling eller uddannelsen generelt. Blød og hakket kost er sjældent ment som det samme. Blød kost refererer ofte til purékost (grød, mos, yoghurt og lign.), hvor hakket kost er en sværere konsistens ofte gratin eller findelt konsistens (mosede grønsager, kødsovs og lignende). 5.2 Utilsigtede hændelser fra kommuner En hændelse omhandlede en borger med kendt dysfagi, der kortvarigt blev bevidstløs og blå omkring læberne i forbindelse med, at borgeren fik havregrød galt i halsen. Borgeren vågnede op kort tid efter og havde det fint. Dysfagi 7

8 Hjemmesygeplejersken blev først informeret af hjemmehjælpen om hændelsen 3-4 timer efter at patienten havde været bevidstløs. En anden hændelse omhandlede en borger, der fik hjertestop i forbindelse med fejlsynkning af mad. Hændelsen skete i en plejebolig i forbindelse med, at borgeren blev madet i sengen. Under madningen faldt han hen og fejlsank. Borgeren blev bevidstløs og fik kort tid efter hjertestop. Der blev ydet førstehjælp. Personalet fra lægeambulancen fik beboeren stabiliseret, og til sidst vågnede beboeren. Det fremgik af hændelsen, at vurderingen fra ergoterapeuten om kostrestriktion ikke blev fulgt. En hændelse fra et plejecenter omhandlede en borger med dysfagi. Der var ordineret blød kost. Der var til aftensmaden ikke blevet bestilt blød kost. Derfor gav plejepersonalet borgeren den almindelige aftensmad. Dagen efter begyndte borgeren at hoste sejt slim op. Borgeren blev mere og mere træt og døde et par dage efter. Det fremgår ikke af hændelsen, om der var mistanke om lungebetændelse. En hændelse omhandlede en beboer med dysfagi, som gennem en hel weekend ikke fik fortykningsmiddel i sine væsker. Plejepersonalet havde selv vurderet beboeren i stand til at synke normalt. Der var ikke foretaget en vandtest af synkefunktionen. Rapportøren beskriver i hændelsen, at det er sandsynligt, at patienten efter dette kunne udvikle en lungebetændelse. Flere rapporter omhandlede hændelser, hvor borgere med dysfagi i aftenog nattevagter havde fået væske og mad uden fortykningsmiddel, selv om dette var ordineret. Det beskrives i alle hændelserne, at ergoterapeutens vurdering ikke blev fulgt. 6.Afsnit om klage- og erstatningssager Der er ikke registreret klager fra patienter omkring dysfagi. I Patientforsikringen er registreret to sager. Den ene sag omhandlede en patient, der fejlsank under en røntgenoptagelse af spiserøret. Den anden hændelse omhandlede en patient, der fejlsank på grund af en fejl på en trachestomi. Der blev tilsammen udbetalt erstatninger på cirka kroner. Dysfagi 8

9 7.Undersøgelse af dysfagi screening på Holbæk Sygehus Der blev i 2011 gennemført en tværsnitsundersøgelse med intern journalaudit på Holbæk Sygehus. Undersøgelsen blev foretaget af specialeansvarlig ergoterapeut Maja Bennett. Undersøgelsen inkluderede 171 patientforløb med akut apopleksi. Et af resultaterne var, at vandtesten (dysfagi-screening) og den ergoterapeutiske undersøgelse ofte gav forskellige resultater omkring fejlsynkning. Herudover viste undersøgelsen, at en stor del af patienterne, der udviklede fejlsynkning, også udviklede aspirationspneumoni og døde. Konklusionen var, at den ergoterapeutiske undersøgelse fandt dysfagi hos over dobbelt så mange patienter som ved vandtest, samtidigt med at dysfagi konstateret ved en ergoterapeut var langt stærkere associeret med aspirationspneumoni. At en stor del af de patienter, der af ergoterapeuten, fik konstateret dysfagi også udviklede aspirationspneumoni, kan skyldes, at den konsistens af mad og væske der blev anbefalet, for at forhindre aspiration, ikke blev fulgt, og patienten derfor blev udsat for aspiration og aspirationspneumoni. Der anbefales retningsgivende dokumenter for screening og undersøgelse af dysfagi, samt for hvordan anbefalinger af den rette konsistens af mad og væske følges. 8.Konklusion Patientombuddet ønsker med denne temarapport om dysfagi at medvirke til patienternes sikkerhed ved at sætte fokus på følgende: Dysfagi er forbundet med øget mortalitet og morbiditet for en bredvifte af patientgrupper. Dysfagi kan medføre under- eller fejlernæring, dehydrering, aspiration, kvælning samt øget risiko for aspirationspneumoni. Anbefalingen om, at der foreligger retningsgivende dokumenter for screening og undersøgelse af dysfagi, samt anbefalinger om at den rette konsistens af mad og væske følges. Patienter med dysfagi skal generelt betragtes som en risikogruppe. Blød og hakket kost er ikke det samme. Personale bør kende og kunne adskille begreberne for modificeret kostformer. Dysfagi 9

10 9.Litteratur 1 Cook I.J. Ian J. Oropharyngeal Dysphagia. Gastro. Clin N Am 38: Hjerteforeningen, 3 Parkinsonforeningen, 4 Alzheimerforeningen, 5 Rehabiliteringscenter for Muskelsving, 6 Spastiskerforeningen, 7 Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg undersøgelse og behandling efter coombes konceptet. FADL Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Terré R og Mearin F. Oropharyngeal dyspagia after the acute phase of stroke: Predictors of aspiration. Neurogastroenterol Motil 2006;18, Perry L og Claire P. Screening for Dysphagia and aspiration in Acute stroke: Asystematic Review, Dysphagia 2001;16: C.D. van der maarel-wierink, J.N.O. Vanobbergen, E.M. Bronkhorst Et.al. Meta-analysis of dysphagia and Aspiration Pneumonia in Frail Elders. J Dent Res 90(12): , Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Lakshminarayan K, Tsai AW, Tong X et. al. Use of dysphagia screening results in predicting poststroke pneumonia. Stroke 2010;41(12): Kjærsgaard A. Indledning. I: Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg undersøgelse og behandling efter coombes konceptet. København: FADL, 2005: Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Martino R, Foley N, Bhogal S et al. Dysphagia after stroke: incidence, diagnosis and pulmonary complications. Stroke 2005;36: Petersen P, Andersen G, Boysen G et al. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København: Dansk Selskab for Apopleksi, Dysfagi 10

11 20 Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Petersen P, Andersen G, Boysen G et al. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København: Dansk Selskab for Apopleksi, Århus Sygehus 2008, 23 Det nationale Indikatorprojekt, Hinchey JA, Shephard T, Furie K et al. Formal dysphagia screening protocols prevent pneumonia. Stroke 2005;36: Lakshminarayan K, Tsai AW, Tong X et. al. Use of dysphagia screening results in predicting poststroke pneumonia. Stroke 2010;41(12): Rosenvinge SK og Starke ID. Improving care for patients with dysphagia. Age and Ageing 2005;34: Langhorne P, Bernhardt J, Kwakkel G. Stroke rehabilitation. Lancet 2011;377: Rosenvinge SK og Starke ID. Improving care for patients with dysphagia. Age and Ageing 2005;34: Dysfagi 11

20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet

20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Systematisk opsporing af dysfagi

Systematisk opsporing af dysfagi Systematisk opsporing af dysfagi Temadag 31.05.16 NKR for øvre dysfagi Ergoterapeuter Casper Dyhr og Line Scheppan Østerskov Rehabiliteringsafdelingen OUH NKR - Anbefaling Centrale budskaber Overvej at

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

E-læringskursus om dysfagi

E-læringskursus om dysfagi E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale

Læs mere

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

BCA: Dysfagi. OPI-Platform BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI

VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST: EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI VOLUME-VISCOSITY SWALLOW TEST (V-VST): EN KLINISK METODE TIL DIAGNOSTICERING AF OROFARYNGEAL DYSFAGI INDLEDNING

Læs mere

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital

Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Optimering af sensoriske aspekter af dysfagikosten på Herlev hospital Af cand. Scient i Gastronomi og Sundhed, Signe Loftager Okkels, forskningsassistent i Enheden for Forskning i Ernæring (EFFECT). Baggrund

Læs mere

Dysfagi Dorte Melgaard

Dysfagi Dorte Melgaard Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk

Læs mere

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI

MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET KONSISTENS TIL PERSONER MED DYSFAGI MAD OG DRIKKE MED MODIFICERET TIL PERSONER MED DYSFAGI Af specialergoterapeut senhjerneskadede F.O.T.T. instruktør Annette Kjærsgaard, Hammel Neurocenter, klinisk diætist, cand.scient. i Human Ernæring

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter

Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013. Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Det smager af torskerogn Temadag om dysfagi d. 19. november 2013 Ergoterapeut Dorthe Braüner Bjerge Aarhus Kommunes Neurocenter Ergoterapeutens rolle Et tværfagligt samarbejde Fysioterapeut Ergoterapeut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Utilsigtede hændelser. Vi kan opnå mere læring fra alment praktiserende læger. Indhold: august 2012, årgang 2

Nyhedsbrev. Tema: Utilsigtede hændelser. Vi kan opnå mere læring fra alment praktiserende læger. Indhold: august 2012, årgang 2 3 Nyhedsbrev Tema: Utilsigtede hændelser august 2012, årgang 2 Indhold: Vi kan opnå mere læring fra de alment praktiserende læger Opfølgning på OBSmeddelelse om smerteplastre DPSD i tal Udmeldinger Dysfagi

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale Madservice Viborg Hvad er dysfagi? En samlet betegnelse for spiseproblemer. Ordet stammer fra græsk, hvor dys betyder besvær, dårlig, og

Læs mere

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Forskning i neurorehabilitering

Forskning i neurorehabilitering Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv

Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Malnutrition is a common problem among apoplexia cerebri patients in Danish hospitals. In spite of procedures regarding sufficient nutrition,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014 DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter Årsberetning 2012 Læringsaktiviteter Titel: DPSD årsberetning 2012 Bilag, læringsaktiviteter Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Retningslinjen Identifikation af vanskelig af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid

Læs mere

Den akut indlagte patient - til operation

Den akut indlagte patient - til operation Ortopædkirurgisk Afdeling Den akut indlagte patient - til operation Patientinformation www.sygehuslillebaelt.dk Når du sidder med denne folder, er det fordi, du er blevet indlagt akut på vores afdeling

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Denne publikation er særligt rettet imod ledelse, læger og plejepersonale i kirurgiske afdelinger på sygehuse. Perforation af tarmen ved kirurgi 2012 Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Patientombuddet,

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

FEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi

FEES. Conflict of interest. Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion. Min interesse i dysphagi. De næste 20 minutter. Næsens indre anatomi Conflict of interest FEES Funktionel endoskopisk evaluering af synkefunktion Irene Wessel Overlæge, ph.d., klinisk lektor Rigshospitalets Hoved-hals kirurgisk og audiologisk klinik Ulønnet forskningssamarbejde

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

Velkommen til Apopleksi Afsnit N Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Velkommen til Apopleksi Afsnit N Freskomalerier malet af maleren Jaris Nielsen 1928-35 Velkommen til Apopleksi Afsnit

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Klinisk undersøgelse af mund og svælg

Klinisk undersøgelse af mund og svælg Klinisk undersøgelse af mund og svælg Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier, Syddansk Universitet Tilknyttet Regionshospitalet

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold: JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets

Læs mere

Undersøgelse og Vurdering

Undersøgelse og Vurdering Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret

Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret Patientinformation Operation for syreopløb til spiserøret Patientinformation, Operation for syreopløb til spiserøret 2 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Forundersøgelse... 3 Indikation for operation...3

Læs mere

Neurologisk Afdeling 652

Neurologisk Afdeling 652 Velkommen til Neurologisk Afdeling 652 Patientinformation Velkommen til Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse Side 1 Om afdelingen Kontakt - Telefonnummer - Telefontid - Besøgstid Side 5 Telefon TV,

Læs mere

Amyotrofisk latereal sklerose. Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten. Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk

Amyotrofisk latereal sklerose. Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten. Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk Amyotrofisk latereal sklerose Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk Hvem får ALS? - Debutalder 60-65 år (20 93 år). - Familiær ALS ca 10 år før -

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere