Skolebestyrelsen ved Grønnevang Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebestyrelsen ved Grønnevang Skole"

Transkript

1 Skolebestyrelsen ved Grønnevang Skole

2 Indholdsfortegnelse 1 Grønnevang Skole Nyhedsbrev nr. 4 - december Baggrund for processen Den inddragende process Bestyrelsens kommunikation vedr. strukturanalysen Medarbejdere ved skolen og SFO Forældre Dialogmøder Nyhedsbreve Besøgstid før hvert skolebestyrelsesmøde Kontaktforældre Elever Elevråd Medierne Det generelle billede I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form I forhold til at have indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang samt Nødebo 0-2. klasse I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej Økonomi Økonomisk status Overslag over processen for implementering af visionen august Efter distriktssammenlægningen pr. august Fremtidigt budget Implementeringen af ny skolestruktur I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Empiri Elevtalsprognose Indsamling af empiri Høringssvar til den politiske proces Debatindlæg på skolernes hjemmesider Erfaringslog fra tilsvarende projekter Lolland Andre skoler Faglig vurdering foretaget af lærere og pædagoger Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra MED-udvalgene Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra SFO Miljø og fysiske rammer I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: I forhold til indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang og Nødebo 0-2. klasse I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej Synergier Omkostninger Anlæg Børne- og Familieudvalg samt skoleafdelingens tjekliste Menneskelige Ansatte Elever, herunder tabt indlæring i transitionsfasen Forældre Andet Infrastruktur I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form Trafikkens indvirkning på lokalsamfundet SFO I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form Kompetencecentret Udvælgelse af scenarie Bilag: Resultat af skolebestyrelsens arbejdslørdag 1. oktober Scenarier for Nødebo Skole

3 gode grunde til udeskole Udeskole er en skoleform, hvor: Referat af Dialogmøde med forældre til børn og kommende børn på Nødebo Skole 11. maj Referat af møde i arbejsgruppen Nødebo Skoles fremtid 22, juni Referat fra møde i arbejdsgruppe omkring Nødebo Skoles fremtid, den 22. august Referat fra møde i arbejdsgruppen omkring Nødebo skoles fremtid, den 21. september Referat af drøftelse ved proces møde vdr. afdeling Nødebo skole, Grønnevang skole Slideshow fra procesmøde på Grønnevang 8. november Referat procesmøde 8. november Grønnevang Skole, Finansiering Hillerød Kommunes tjekliste for organisationsændringen Skolebestyrelsens nyhedsbrev nr. 1 - september Skolebestyrelsens Nyhedsbrev nr. 2 - september Skolebestyrelsens nyhedsbrev nr. 3 - november

4 1 Grønnevang Skole Nyhedsbrev nr. 4 - december 2011 Kære Forældre, Elever og Medarbejdere Fremtiden Ved indledningen af skoleåret igangsatte skolebestyrelsen, i samarbejde med ledelsen, etanalysearbejde der skulle afdække de muligheder vi har for at indrette vores skole.bestyrelsen har den 12. december haft bestyrelsesmøde, og analysearbejdet er hermedafsluttet. Vores mål har været at skabe et solidt beslutningsgrundlag forud for den beslutning ledelsen hermed kan træffe, med hensyn til hvordan skolens 3 afdelinger,nødebo, Østervang og Jespervej, skal indrettes fra og med næste skoleår. Det var været vores ønske at inddrage medarbejdere, forældre og elever i processen. Den 8. november afholdte vi et procesmøde i hallen på Østervang og den 14. november var der ligeledes et procesmøde, denne gang i Nødebo. Sideløbende har vi fra flere sider modtaget input der har bidraget til analysens indhold samt adresseret forhold vi nu tager med os i det videre skolebestyrelsesarbejde. Vi vil gerne sige jer tak for dette engagement,og vi opfordre jer til også fremover at bidrage med forslag, ideer og tanker. Overordnet set har vi kortlagt 2 scenarier: klasse på både Østervang og Jespervej, samt eller 3. klasse i Nødebo. Kompetencecenteret ligeledes uforandret, samt SFO er på alle 3 afdelinger. Etablering af en indskolingsafdeling fra 0.-5.kl og en udskolingsafdeling fra klasse.kompetencecenterets klasser bosiddende på indskolingsmatriklen og udskolingsmatriklen jf. deres klassetrin. I dette scenarie har analysen også behandlet mulighedenfor, at Nødebo kan omfatte undervisning fra klasse. SFO erne vil have til huse påindskolingsmatriklerne. Pædagogik og læring, bygningernes kapacitet, økonomien politikerne stiller til vores rådighed samt flere andre forhold har betydning for en samlet vurdering af vores muligheder. I løbet af analyseperioden har vi opbygget dokumentet Grønnevang Skole,analyse af fremtidig struktur. Dokumentet indeholder materialet der indgår i det beslutningsgrundlag bestyrelsen har medvirket til at sammenstille. I finder det på:www.gronnevangskole.dk, under fanen skolebestyrelsen -> Dokumenter -> Ny struktur -> Grønnevang Skole, analyse af fremtidig struktur. Skolebestyrelsen prioriterer tryghed og forudsigelighed for hvor man, både som elev ogsom medarbejder, skal tilbringe sin skolegang og arbejdsdag. Vi vurderer det også som etvæsentligt parameter, i forhold til nye forældres valg af skolen, at der kan gives sikkerhedfor hvor deres barn skal gå i skole, allerede inden de indskriver sig. Det har stor betydning for os at vores skole sikres de bedste økonomiske forudsætninger for at kunne give et pædagogisk og fagligt tilbud, der giver eleverne det mest optimaleudbytte af undervisningen. Medarbejdernes kompetencer og deres muligheder for Side 1 4

5 kontinuerligt at efteruddanne sig, mener vi, sammen med elevernes trivsel og antallet afundervisningstimer, er nogle af de væsentligste forudsætninger for at kunne skabe godundervisning. Som omtalt i vores forrige nyhedsbrev forudser vi, at de fremtidige økonomiske rammer kommer til at stille os overfor et krav om at samle klasser. Klassesammenlægninger giver os omvendt de mest optimale økonomiske muligheder for at kunne udvikle skolen. I øjeblikket ligger vores antal af timer desværre på niveau med det der af undervisningsministeriet er defineret, som minimums timetallet. Vores ambition på dette område, er atvi når op det såkaldt vejledende timetal, hvilket undervisningsministeriet anser for detoptimale for at kunne nå de beskrevne mål. Klassesammenlægninger vil, i scenariet hvor vi bibeholder den nuværende struktur med0.-9. klasse på både Østervang og Jespervej, medfører at elever enkeltvis skal skifteafdeling, væk fra kendte kammerater og lærer. I en struktur hvor ind-og udskolingensamles på hver sin afdeling, vil elever der kommer i en klassesammenlægningssituation,alle forblive på samme matrikel i umiddelbar nærhed af nuværende sociale relationer ogkendte lærer. Dette er et væsentligt forhold en enig skolebestyrelse ligger til grund for sinpositive holdning overfor en implementering af ind-og en udskolings-struktur fra og mednæste skoleår. Ved at samle alle klasser på en årgang på ét sted og dermed også medarbejdere medkompetencer der er tilknyttet de respektive ind-og udskolingsårgange, gives der mulighedfor en daglig og tættere faglig sparring imellem flere kollegaer, i forhold til scenariet med0.-9.klasse på begge matrikler, hvor ressourcerne vil være fordelt på hver sin matrikel. Skolebestyrelsen ser positivt på at Nødebo udvikles til at kunne rumme 0.-5.klasse. Debygningsmæssige rammer tilbyder imidlertid ikke den nødvendige kapacitet der skal væretil stede for at vi kan huse 6 klasser. På nuværende tidspunkt har vi ikke indenfor skolens egne økonomiske rammer, mulighed for at løfte opgaven med en udvidelse af skolens kvadratmetre. Ledelsen er i kontakt med Skovskolen i Nødebo, og det undersøges iøjeblikket hvilke muligheder der kunne ligge i et samarbejde, både for så vidt angår enudvikling af Nødebo, men også hvordan hele Grønnevang Skole kunne få glæde og gavnaf et samarbejde. Skolebestyrelsen vil prioritere støtte til elevrådene og deres ønsker og tanker med hensyntil hvordan de ser eleverne bedst muligt forberedes på, og kommer på plads i deres nyerammer. Endvidere vil vi have fokus på at der stilles størst mulige ressourcer til rådighedfor efteruddannelse af medarbejderne. Og endeligt, så håber vi at politikerne, i forlængelse af deres specifikke anbefaling om etablering af en ind-og en udskolingsstruktur hos os, vil se positivt på vores kommendehenvendelser, angående områder, hvor de kan være behjælpelige med at stille relevanteøkonomiske ressourcer til rådighed. Mange tak for jeres tålmodighed og den deltagelse vi har oplevet under hele analysefasen. Nu ser vi frem imod, i fællesskab med jer alle, at skabe indholdet i vores skole. Skolebestyrelsen Med de bedste hilsner og ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 5

6 2 Baggrund for processen Den 23. februar 2011 besluttede kommunalbestyrelsen i Hillerød Kommune, at skoledistrikterne for Skanseskolen samt Kulsvierskolen og Nødebo Skole skulle sammenlægges med virkning fra 1. august Det nye distrikt består nu af 3 afdelinger, der har til huse på Østervang og Jespervej i Hillerød samt i Nødebo. Skolens, og distriktets navn, blev efter en afstemning blandt skolens brugere bestemt til at blive Grønnevang Skole. Baggrunden for Kommunalbestyrelsens beslutning om distriktssammenlægningerne fremgår blandt andet af dokumentet Beslutningsoplæg udarbejdet af skoleafdelingen ved Hillerød Kommune. 1 Heri står der: Formålet med den nye skolestruktur med større skoledistrikter og dermed en højere gennemsnitlig klassekvotient er at skabe økonomisk mere robuste skoler med mulighed for at optimere klassedannelsen og samtidig tage højde for et forventet fald i elevtallet på 14 % i prognoseperioden. Faldet på 14 % er et gennemsnit for hele kommunen. Endvidere motiveres distriktsændringerne ud fra en erklæret målsætning om forsat at udvikle Hillerød Kommunes folkeskoler samt, at sikre eleverne det højest mulige undervisnings-timetal indenfor skolevæsenets økonomiske ramme 2. Sammen med Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 23. februar 2011 om distriktsændringerne fulgte også, at det skal være en politisk beslutning, hvis der ikke længere skal være undervisning på en skolematrikel. Specifikt for Grønnevang Skole besluttede Kommunalbestyrelsen følgende: For Skanseskolen, Kulsvierskolen og Nødebo Skole anbefaler et samlet Børne- og Familieudvalg, at der etableres to indskolingsafsnit (fx 0.-2.klasse hhv klasse) og et overbygningsafsnit (fx klasse). Skanseskolen og Kulsvierskolen ligger så tæt på hinanden, at fordele i form af et stærkt, fagligt miljø målrettet de forskellige årgange samt økonomiske fordele ved sammenlægning af klasser bedst indfris med et indskolingsafsnit på en matrikel og overbygningsafsnittet på den anden. Børne- og Familieudvalget beslutter, at den nye skoleledelse i samarbejde med den nye skolebestyrelse sikrer et solidt beslutningsgrundlag forud for en beslutning om, hvorvidt der ønskes etablering af to indskolingsafsnit og et overbygningsafsnit, herunder en inddragende proces i lokalområdet hvor forældre og medarbejdere indgår, idet beslutningen i sidste ende er skolens. Der er således ikke truffet entydig beslutning fra politisk hånd, hvorvidt der skal være en indskolingsmatrikel og en udskolingsmatrikel eller ej. 1 Beslutningsoplæg, Ny skolestruktur og ny ressourcetildelingsmodel i Hillerød Kommune fra aug.2011, s.4 2 Referat af Byrådsmødet fra 23. februar 2011, pkt. 3. Ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel pr. 1.aug

7 Kommunalbestyrelsens Børne- og Familieudvalg har på udvalgsmødet 3 den 18. august 2011 haft en temadrøftelse om model for tildeling af lærerressourcer, der skal være gældende for skoleåret 2012/13 og frem. Ressourcetildelingsmodellen vil i løbet af efteråret 2011 og vinteren 2011/12 være under udarbejdelse, og forventes at blive endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar Det er ressourcetildelingsmodellen, der udgør et væsentligt grundlag for, hvilke muligheder de enkelte skoler har for at udvikle deres distrikt. Til støtte for skolernes arbejde har Forvaltningen udarbejdet en tjekliste, se bilag 13.12, der blandt andet indeholder følgende Udvalget ønsker at understrege vigtigheden af, at skolebestyrelser og skoleledelser sikrer et solidt fagligt, økonomisk, juridisk og organisatorisk beslutningsgrundlag for de nye skolers fremtidige beslutninger - bl.a. på baggrund af igangsættelse af udarbejdelse af en tjekliste til brug for implementeringsprocessen efter den endelige beslutning omkring skolestrukturen er truffet. Det er ligeledes vigtigt, at skolebestyrelser og skoleledelser sikrer en god kommunikation af ledelsens beslutninger videre til forældrene." (Børne- og familieudvalget, 3. februar 2011) Derudover indgår punkter, hvor Forvaltningen skal inddrages i processen. 3 Den inddragende process 2.1 Bestyrelsens kommunikation vedr. strukturanalysen Udarbejdelsen af dokumentet Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur sker på baggrund af bidrag fra skolebestyrelsen, skolens ledelse samt, i muligt omfang af medarbejdere, elever og forældre, skoleafdeling ved Hillerød Kommune, samt andre relevante aktører. Dokumentet opdateres løbende af skolebestyrelsesmedlem Jonny Andersen og seneste version godkendes ved hvert Skolebestyrelsesmøde. Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur udgør, sammen med de, til dokumentet vedhæftede bilag, skolebestyrelsens grundlag for at kunne foretage en samlet vurdering af de muligheder der er for den fremtidige struktur i skolens distrikt. Det er væsentligt, at beslutningsgrundlaget, forud for en beslutning om, hvilken struktur der skal være gældende for Grønnevang Skole, bliver så solidt som mulig. Dette skal blandt andet sikres igennem en inddragende proces med medarbejdere, forældre og elever. Bestyrelsens proces vedr. udarbejdelsen af dette dokument foretages på intra en, inde på bestyrelsens redigeringsside under afsnittet skolebestyrelsens debatforum. Herved opnås, at alle informationer samles ét sted, samtidig med, at disse er tilgængelige for hele bestyrelsen. Undervejs i processen vil debatindlæg kunne overføres til dokumentet Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur. 3 Referat af Børne- og Familieudvalgsmøde den 18. august 2011, pkt. 3. Model for tildeling af lærerressourcer - en temadrøftelse 7

8 Seneste af skolebestyrelsen godkendte version af Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur vil være tilgængelig på intra en -> bestyrelsens redigeringsdel -> bestyrelsens interne dokumenter. Ligesom også en version af den udgave, hvori der foretages redigering vil være tilgængelig samme sted. 3.2 Medarbejdere ved skolen og SFO Alle medarbejdere er løbende blevet informeret om processens fremdrift ved nyhedsbreve og i forbindelse med møder i forskellige fora. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, der ser på de udfordringer, der er. 3.3 Forældre Dialogmøder Der er afholdt et procesmøde med deltagelse af ca. 120 forældre den 8. november Referat og diasshow ses under bilag 13.9/ Nyhedsbreve Der udsendes jævnligt nyhedsbreve via intranettet til alle forældre og medarbejdere. Disse er medtaget som bilag 13.13/ Besøgstid før hvert skolebestyrelsesmøde Bestyrelsen er repræsenteret ½ time før planlagt bestyrelsesmøde, så forældre kan møde bestyrelsen personligt Kontaktforældre 3.4 Elever Ordningen med kontaktforældre er etableret på hele skolen. Der er afholdt møde med kontaktforældrene, der er orienteret om deres fremtidige virke Elevråd Elevrådet bør inddrages i processen i fornødent omfang, da det giver medejerskab af den endelige beslutning. Det samlede elevråd skal mødes af medlemmer af bestyrelsen sammen med skolens ledelse. 3.5 Medierne Skoleledelsen og formanden tegner bestyrelsen overfor medierne. Enighed omkring budskaberne er af største vigtighed i al ekstern kommunikation (ekstern = kommunikation ud af bestyrelsen til andre end bestyrelsens egne medlemmer) 8

9 4 Det generelle billede Tydelig skitsering af, hvordan ressourcetildelingsmodellen ændrer sig fra klasseantalstil elevtalsbaseret model samt, hvilke udfordringer det giver. En elevtalsbaseret model tildeler timerne pr. elev, hvilket giver et højere timetal når elevtallet er højt. En elevtalsbaseret model animerer til optimering af klasser. En timetalsmodel er god for skoler med højt elevtal. En klasseantalsmodel sikrer mindre klassestørrelser samme timetal som store klasser. God for landsby skolen. (Citat: Ledelsen) 4.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Hvilke konsekvenser er der helt konkret ved at fortsætte uforandret? Vil der opstå uudnyttet kapacitet evt. lokalemæssigt? Det er vores ønske konstant at være der, hvor vi skaber en bedre og mere spændende skole for børnene. En uforandret organisering og struktur vil sandsynligvis ikke give os mulighed for at bruge og etablere nogle pædagogiske tiltag, der sikrer dette, da vi vil være meget bundet af en stram økonomisk styring. Vi er fortsat af den opfattelse, at vi på trods af nedskæringer og besparelser skal være foregangsskole for en ny dagsorden på skoleområdet både organisatorisk og pædagogisk. Der vil ikke være kapacitetsmæssige udfordringer ved at fortsætte uforandret, men der kan være uudnyttede lokaler i noget af skoledagen. Det giver ikke samme muligheder for at lave holdundervisning/samlæsning som for den matrikelopdelte organisation. (Citat: Ledelsen) Er det økonomisk muligt at bevare nuværende klasseantal? En af årsagerne til at tænke nyt, er den ændrede mulighed for at optimere klassedannelsen med flere børn i klasserne. Den nye resursetildelingsmodel bliver fuldt elevtalsbaseret hvilket vil give eleverne flere timer jo større klasserne bliver. Det vil ikke være muligt, at bevare det nuværende klasseantal med det samme timetal, hvilket ved lavere klassekvotienter kan betyde at nogle klasser med højt antal elever betaler for at bevare klasseantallet. (Citat: Ledelsen) Kan sparekravet opfyldes ved optimering af klasserne på hver sin matrikel? Ja men det vil betyde elevflytninger mellem matriklerne. Og måske samlæsninger på tværs af årgange. (Citat: Ledelsen) Hvilke konsekvenser er der ved optimering kun på hver matrikel: Eks. I forhold til lejrskoler mv. Besparelsen skal jo findes, og hvis vi når minimumstimetallet, skal vi finde andre områder, og det vil være naturligt at finde timerne på lejrskoler o. lign. Optimering på hver matrikel vil kunne betyde samlæsning på tværs af årgange. (Citat: Ledelsen) 9

10 Vil optimering kunne forekomme ved at flytte elever til andre klasser på tværs af matriklerne? Elever til andre klasser. Det vil være en skidt ide for nogen, der vil føle sig udpeget til at flytte det ene år, og hvordan skal optimeringen foregå året efter, hvis der er behov for det. Det vil være en svær proces, og det vil kræve nogle principper, der virkelig præciserer hvilke udfordringer, der er tale om. (Citat: Ledelsen) Er 2-lærer ordning en mulighed her i forhold til den matrikelopdelte skole? Hvis besparelsen skal hives hjem, skal der ses på alle forhold, der koster timer. Der skal i første omgang sikres børnene et timetal over minimum. Og det vil sige, at der vil blive sparet på to-lærerordninger og holddelingstimer. (Citat: Ledelsen) Rollemodelmæssigt er 0 9. Klasse samlet (dog ser de små alligevel ikke meget til de store). Rollemodeller er vigtige for børn, men det er ikke de store, der er rollemodeller. Det kan være elever fra andre klasser, voksne i og uden for skolen. Rollemodeller er ikke et entydigt begreb for børn. Det er klart, at det vil være en udfordring, at holde skolen samlet som organisation, men det er noget der kan arbejdes med fælles arrangementer, fælles kultur og fælles traditioner. (Citat: Ledelsen) 4.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Hvilke helt specifikke fordele kan kun høstes i disse scenarier? Det er helt nødvendigt, at vore elever får flere ugentlige timer på skemaet. Det vil kunne lade sig gøre med en mere hensigtsmæssig struktur, der indebærer mulighed for skiftende holddelinger, større og mindre hold, når det giver mening, samt højere klassekvotienter. Større årgangssamarbejde og større årgangsfællesskab. Giver mulighed for fælles læring på en årgang og udnyttelse af lærernes forskellige fagligheder. Større fleksibilitet for den enkelte og fællesskabet omkring årgange og klasser. (Citat: Ledelsen) Bedre holdmuligheder ved flere klasser, end ved 2 spor. Større mulighed for at danne individuelle hold for enkelt elever. Fleksibilitet - differentiering af undervisning Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. Større dynamik i Nødebo ved 0 5. klasse frem for 0 2. klasse Hvordan sikres lærernes viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt? Det er vigtigt, at ingen børn taber andre børn af syne, hvis det giver mening. På sammen måde er det vigtigt, at vi gennem lærersamarbejdet sikrer progression i undervisningen og kendskab til hinandens metoder og resultater. Derfor er det nødvendigt, at kende hinanden og hinandens afdelinger. (Citat: Ledelsen) 10

11 Der skal fokuseres på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Gennem veltilrettelagte og kvalificerende brobygningsforløb Vi forestiller os deltagelse af UU-vejleder samt indtil flere besøg på udskolingsmatrikel. (Citat: Ledelsen) Forslag fra skolebestyrelsen: Venskabsklasserne bibeholdes selv om den store klasse flytter matrikel. En ide, der støttes af skolen, og som vi skal arbejde med en god model for. Det kunne være en ide, men man kunne også etablere andre relationsskabende aktiviteter. (Citat: Ledelsen) Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan dette imødegås ved ikke at placere eksempelvis alle 7.klasserne dør om dør jf. Lolland? Vi opfatter det nødvendigvis ikke som noget problem med disse energier. De kan bruges konstruktivt. Netop i arbejdet med fokus på ungdomskultur og ungdoms kulturens udvikling, er det en del af arbejdet, at sikre plads til denne energi. (Citat: Ledelsen) I forhold til at have indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang samt Nødebo 0-2. klasse. Ledelsen udtrykker, at der vil være en mindre overkapacitet så et stort rykind kan håndteres I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej. Så er det en forudsætning, at Nødebo kan rumme 0 5. klasse. Endvidere medfører det anlægsudgifter og ekstra driftsudgifter at drive Nødebo. 5 Økonomi Hvordan er fordelingen mellem anlægsmidlerne og driftsmidlerne organiseret? Anlægsmidler bevilges af byrådet for et år ad gangen på baggrund af en specifik analyse og vurdering fra Ejendommes teknikere og bygningssagkyndige. Vi har i de sidste par år ikke oplevet deciderede anlægsudvidelser, men reparationer hist og her. Skolernes vedligeholdelsesstandard er faldet jævnt over de sidste år. Undtaget afd. Østervang, der er nyligt totalt renoveret. Driftsmidler skal som udgangspunkt dække skolens drift for et finansår ad gangen. Uforbrugte midler kan søges overført, men det er blevet sværere og sværere. Man skal søges om overførsel til et bestemt formål eks. Investering i IKT, ændringer og indretning af bygningsmassen m.m. (Citat: Ledelsen) Kan der ske overførsel mellem disse midler? Anlægsmidler kan efter ansøgning overføres fra år til år. Driftsmidler er på anderledes vis bundet til skolens drift i løbet af driftsåret. Endvidere er der 11

12 kommunale aftaler, der begrænser overførsel af driftsmidler mellem årerne. Derfor kan driftsmidler som udgangspunkt ikke overføres. 5.1 Økonomisk status Overslag over processen for implementering af visionen august 2011 Kendes de økonomiske konsekvenser for visionen såfremt den skulle have været implementeret 2011? Som udgangspunkt ja. Der skulle have været anvendt midler til etablering af en ekstra SFO ved indskolingsskolen. Pris afhænger om, hvilke lokaler, der vil skulle inddrages. Med udsættelsen, har disse beregninger været sat i bero indtil der er drøftet konditioner for samarbejdet mellem de to SFO er. (Citat: Ledelsen) Efter distriktssammenlægningen pr. august Nuværende regnskab og budget? Vi forventer med overførte anlægsmidler, at kunne afholde udgifter inden for budgettet. Faglokaleproblematikken løses over de næste år. SFO-flytning og indretning anslås til ca. 1,5 mill. Incl. Flytninger på indskolingsmatrikel. (Citat: Ledelsen) Fremtidigt budget Overslag over implementeringen fremgår af bilag Skal skolen have forhåndstilsagn fra Forvaltningen om et forudset merforbrug af sit budget? Vi går ud fra, at vi kan forklare hvorfor vi evt. overskrider budgettet. Vi har jo i princippet lov til at overtrække med 3 % af rammen 4. (Citat: Ledelsen) I hvilken grad vil en separering af kompetencecentrets økonomi fra normalskole-delen påvirke skolens mulighed for at indhente et evt. merforbrug ved implementering af ny struktur? I princippet vil alle konti være velkomne, og det vil sandsynligvis kunne mærkes, at der kommer mere opmærksomhed på kompetencecentrets økonomi i forbindelse med en kulegravning af området. Denne kulegravning skal synliggøre forbruget på specialområdet. Der vil ikke efter vores holdning være nogen ændring i vores muligheder for at indhente et evt. merforbrug. (Citat: Ledelsen) 4 Overførselsadgang mellem årene, Hillerød Kommune, Økonomi af 3. november

13 5.2 Implementeringen af ny skolestruktur I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Kan skolen opretholde timekravet uden at optimere klassekvotienterne? Nej ikke umiddelbart. Vi ønsker at børnene får flere timer og dermed mere undervisning. Der er flere ting, der har indflydelse på svaret. Hvis der med timekravet mens minimumstimetallet kan det opretholdes, men vi vil ikke kunne tilbyde timer til holddeling og det vil være en stor opgave at få de skemamæssige bindinger til at gå op når og hvis holddannelser i kreativt-musiske fag ikke holdes på en klasse. (Citat: Ledelsen) Vil optimering af klassekvotienter i dette scenarie kunne medføre flytning af enkelt elever imellem matriklerne? Ja- naturligvis. (Citat: Ledelsen) 6 Empiri 6.1 Elevtalsprognose Der arbejdes med Forvaltningens prognose, men der bør tages højde for faktuelle ændringer, der kan påvirke ressourcetildelingen 6.2 Indsamling af empiri Høringssvar til den politiske proces Alle høringssvar for Grønnevangs område gennemgås Debatindlæg på skolernes hjemmesider Alle debatindlæg for Grønnevangs område gennemgås Erfaringslog fra tilsvarende projekter Lolland Evaluering af Lolland Kommunes nye skolestruktur gennemgås for relevante passager. Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune gennemgås for relevante passager. 5 Kommunens checkliste 13

14 Andre skoler Fra Kokkedal Skole, som er resultatet af en sammenlægning af to skoler i Kokkedal i år, skal der lyde et tillykke med jeres ny Grønnevang Skole. Jeg ved godt, at der har været mange holdninger til det rigtige i at lægge jeres tre skoler sammen, og at "tillykke" derfor kan virke som et forkert ord på nogle af jer. Vi har nemlig været igennem de samme bekymringer. Alle vores bekymringer til trods har vi fået en rigtig god skole ud af det og er blevet belønnet med en stor fremgang i indskrivningen. Vi har altid mistet mange børn til privatskolerne, men i år startede 20 pct. flere i 0. klasse end de foregående år på de to gamle skoler tilsammen. Uanset, hvad I måtte miste, så vinder I helt sikkert også meget med den ny skole. Vi har oplevet, at små fag pludselig kan udbydes, at paletten af valgfag er blevet større, og at lærernes interne faglige sparring med nye kolleger har gavnet fagligheden og givet nye vinkler på undervisningen. En større skole giver mulighed for at lave bedre klasser og bedre mulighed for at rokere børn, som ikke har det godt i deres klasse. Det har vi allerede haft gavn af. Bagsiden af den mønt er usikkerheden om, hvorvidt klasser skal brydes op - noget vi alle er meget følsomme overfor. På Kokkedal Skole har vi endnu ikke grebet til klasseomdannelser, men på to årgange kommer det nok til at ske sidst på dette skoleår. Det kommer helt sikkert til at hjælpe nogle nødlidende klasser meget, men prisen bliver, at andre og velfungerende klasser skal med ind i klasseomdannelserne. Det gælder bl.a. for min mellemste søns klasse. Det har vi en god dialog mellem skole og forældre om, og fra forældreside er vi meget involverede i at få det allerbedste ud af det. I det hele taget er involvering et vigtigt ord. Vi har en succesfuld sammenlægning bag os, hvor elever, lærere og forældre har haft en lang proces med at lære hinanden at kende og forme en ny skole. I skal som forældre også blande jer i arbejdet og sørge for at få mest muligt ud af det og bruge denne chance for at være med til at forme den ny skole til jeres unger. God fornøjelse med Grønnevang Skole og med arbejdet. Torben Kaas formand for bestyrelsen på Kokkedal Skole 6.3 Faglig vurdering foretaget af lærere og pædagoger Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra MED-udvalgene. Centrale punkter: Klassekvotienten Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra SFO Centrale punkter: Transport mellem matriklerne, Pladsbehovet, Nyetableret legeplads. 14

15 7 Miljø og fysiske rammer Hvad er tidshorisonten for at bringe ny fysisk struktur på plads? August (Citat: Ledelsen) Hvornår skal anlæg sendes i udbud, for at kunne være klar til 2012/13? Det afhænger af omfang og størrelse. (Citat: Ledelsen) 7.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Kræver ikke yderligere investeringer. (Citat: Ledelsen) 7.2 I forhold til indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang og Nødebo 0-2. klasse. Hvad koster etablering af nødvendige faglokaler, herunder fysik/kemi på Østervang? Det afhænger af lærernes ønsker og faglige vurderinger. Der er umiddelbart ikke nogen krav, men der være noget, der er nice to have. Der vil være stor belægning af lokaler, men det vil kunne klares ved aftaler og god forståelse. (Citat: Ledelsen) Hvad er tidshorisonten for en flytning og etablering (udsugning mv.)? Vi forventer at flytning m.m. vil vare mellem to og fire uger. Noget kan gøres i den sidste skoleuge. Pedelkorpset er adviseret og der er givet tilsagn om ekstra mænd i løbet af ugerne 26 til 28. Når vi kender omfanget af nye nødvendige bygningsmæssige omforandringer, der er nødvendige til skolestarten, vil der blive udarbejdet en tidsplan. (Citat: Ledelsen) Jespervej har også mere fri plads til at organisere udendørs-aktiviteter herunder etablering af de forskellige aktiviteter, der kan være tilknyttet en indskolingsskole. Udfordringer omkring hjemkundskab og fysik/kemi. Menes dog at kunne løses dem uden de store inverteringer. Hjemkundskab kan flyttes til 5.årgang, måske ikke den bedste løsning, og den vil kræve dispensation, og i den forbindelse vil vi skabe en udfordring i forbindelse med Nødebo, hvis de kommer til 5.klassetrin. Vi tænker for nuværende, at hjemkundskab lægges som ydertimer, og de store elever tager på Jespervej-matriklen, for at få hjemkundskab. (Citat: Ledelsen) Hvem skal give ovennævnte dispensation? Skolens ledelse søger dispensation ved UVM og bevilges derfra. (Citat: Ledelsen) Hvad er størrelsen på de nødvendige investeringer? Umiddelbart ingen. (Citat: Ledelsen) 15

16 7.3 I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej. Hvilke større omkostninger er der ved at etablere nødvendige faglokaler for udskolingen på Jespervej? Ingen. (Citat: Ledelsen) 8 Synergier. Sparring mellem lærerne på trinet Hvis op til 5. klassetrin på Nødebo mistes der så sparring på mellemtrinet? Nej. (Citat: Ledelsen) Hvis ikke op til 5. klassetrin på Nødebo mistes der så synergi i forhold til de øvrige indskolinger? Nej. (Citat: Ledelsen) Optimering på klassetrinet: Alle anbefalinger angiver elever i klasen som det optimale. Højere klassekvotienter giver mindre tid til eleverne 6 Kan der opnås en besparelse i lærerstaben? Ja flere børn i klassen giver færre lærere, men målet er, at de sparede lærerressource anvendes til øget timetal. (Citat: Ledelsen) Kan der opnås en besparelse i lederstaben? Nej forandring kræver ledelse. Ledelse styres og udpeges af skolechef, der også har ansvar for løn m.m. Ledelsestallet er elevtalsafhængigt, og det fastsættes hvert år. (Citat: Ledelsen) Kan eleverne igen komme på de vigtige lejrskoler? Det forventes at lejerskoler indføres på et trin i indskolingen med en tidshorisont på 3 dage en tur på 6.årgang og en egentlig lejrskole på 8.årgang 4 5 dages varighed. (Citat: Ledelsen) 9 Omkostninger 9.1 Anlæg Børne- og Familieudvalg samt skoleafdelingens tjekliste. Eventuelle nye anlægsbehov skal analyseres af Skoleafdelingen og Ejendomme 7 6 MED-udvalgenes høringssvar til kommunen 16

17 Hvad er sagsbehandlingstiden for Forvaltningen i denne sammenhæng? Det kan tage lang tid, da der skal foretages bevillinger til formålet. Både analyse og undersøgelser, og til den egentlig byggefase. (Citat: Ledelsen) Skal eventuelle større anlæg i udbud før de kan startes? Tid på det? Udbudsregler foreskriver dette, og vi forventer ikke det er nødvendigt med udbudsrunder, men det afhænger af ønsker fra Ejendomme og omfanget af forandringen. Forandringen vedr. SFO, kan kræve udbud p.g.a. omfanget, men det afventer vi svar på, når SFO en har set på mulighederne på Jespervej. (Citat: Ledelsen) 9.2 Menneskelige Ansatte Efteruddannelse? Tidsforbrug til tiltag i forbindelse med implementering? Der er i år ( ) afsat 5 timer pr. Lærer til forandringen til møder m.m. Det vil angiveligt være det samme over de næste par år. Vi kalder det udviklingstid for lærerne og for pædagogerne. Der foretages løbende vurderinger af staben behov for efteruddannelse, og nogle af disse aktiviteter kan målretttes kulturforandringer. Vi vil over de næste par år fortsat arbejde med udvikling af lærergruppens udvikling bl.a. arbejdes med LP-modellen, Hillerøduddanelsen samt en fortsættelse af tiltaget med at tage hele medarbejderstaben på en årlig tur med såvel fagligt som et socialt indhold. (Citat: Ledelsen) Elever, herunder tabt indlæring i transitionsfasen I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Umiddelbart ingen ændringer, udover enkelte klassesammenlægninger. (Citat: Ledelsen) I forhold til at have indskoling på den ene matrikel (hvilken er underordnet), udskoling på den anden matrikel. Flytning af elever og ændring af klassesammensætningerne sker i samme moment. (Citat: Ledelsen) 7 Kommunens checkliste 17

18 Lollands erfaringer, hvad kan vi lære af dem? Hvordan håndterer vi det? Det er ikke vores opfattelse, at der tabes indlæring i en sådan fase, men vi er naturligvis opmærksomme på fænomenet. Det er tillige klart, at vi vil være meget opmærksomme på de trivselsmæssige forhold under etableringen, da vi er sikre på at børn der trives lærer bedst. Hele forandringen skal også have fokus på, at børn skal trives, og have optimale skolemæssige udfordringer. (Citat: Ledelsen) Forældre Nye trafikveje og transportordninger Andet Adresseres løbende, se i øvrigt andet sted i dette dokument. Skolepatrulje i indskolingen kommer fra udskolingen. I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Uændret. I forhold til at have indskoling på den ene matrikel (hvilken er underordnet), udskoling på den anden matrikel. Endnu uløst 10 Infrastruktur Nuværende struktur kræver ingen ændringer Citat fra ledelsens møde med Forvaltningen 8 : Kommunens trafikansvarlige finder ikke anledning til anmærkninger i anledning af vores mulige ændringer ved at etablere en indskolingsmatrikel og en udskolingsmatrikel. Selve området, hvor skolen er placeret er der ikke grund til bekymring, da der er tale om et villakvarter, der er karakteriseret som trafiksikkert. Han vil anmode politiet om deres vurdering, der gerne skulle foreligge i løbet af to til tre uger. Vi drøftede tilkørselsforhold til hhv. Østervang og Jespervej. Begge matrikler har sikre veje og gode tilkørselsforhold, der ikke gav anledning til anmærkninger. 8 Mail af Michael den 30/ klokken

19 Der er et godt og trafiksikkert stisystem i området, hvor børn og voksne kan cykle og gå sikkert. At der er bussluser sikrer kun vejene endnu bedre, og det vil være uhensigtsmæssigt at åbne disse. Vi drøftede kapaciteten på veje foran skolerne, og heller ikke her er der grund til bekymring idet vejene vil kunne klare et evt. større pres ved en indskolingsskole på Jespervej. Det blev foreslået, at forældre kunne etablere såkaldte "gåbusser" eller "cykelbusser". Der vil ikke blive flere kørselsberettigede med en indskoling på Jespervej og en udskoling på Østervang. I øvrigt heller ikke hvis det gøres omvendt. Det skyldes at aktuelle afstandskriterier er opfyldt. Der vil blive udarbejdet en endelig analyse, når der er foretaget skoleindskrivning i januar / februar Endvidere fortæller Michael: der er de bedste tilkørselsmuligheder for biler til Jespervej-matriklen, hvilket for os indikerer, at dette den bedste løsning for en indskoling, hvor forældre kører børnene til skolen oftere end til udskolingen Besked fra Forvaltningen Fra: Anders Mygind Christensen Sendt: 24. november :44 Til: Michael Schmidt Emne: SV: trafik Grønnevang Skole Hej Michael Efter samråd med politiet, vurderer Hillerød Kommune, at der ikke er trafiksikkerheds forhold der gør sig gældende, så der kan konkluderes at der ikke er mulighed for trafiksikkerskolevej mellem Grønnevang skolens to afdelinger. Med venlig hilsen Anders Mygind Christensen Projektleder Civilingeniør Hillerød Kommune Trafik, Vej og Park Trollesmindealle Hillerød Tlf. nr E mail: 19

20 10.1 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Hvordan sikres det, at Nødebos elever enten når bussen fra den anden matrikel eller sikres venteværelse ved større ventetider? Drejer det sig om skolebussen, vil vi foreslå, at bussen har afgang fra Østervang og stop på Jespervej. Den ordinære rutebus har sine afgangstider, og vi vil forsøge, at få dem tilpasset vores ringetider bedre, men det er en stor sag, der ikke lige alder sig ordne, da bussen indgår i hele Movias trafikplanlægning for Nordsjælland. (Citat: Ledelsen) Trafikkens indvirkning på lokalsamfundet Skal eventuelle ændringer i høring før de kan implementeres? Som nævnt ser kommunen ikke, at det vil kræve store ændringer, men kræves der større vejomlægninger m.m. vil det kræve en høringsfase jf. Planlovgivning m.m. (Citat: Ledelsen) 11 SFO Årsagen til, at SFO erne forandres senere skyldes aftalemæssige forhold mellem kommune og BUPL I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler Uændret struktur og derfor ingen flytteomkostninger Er det ressourcemæssigt muligt at bevare status quo? Da SFO erne ikke er medtaget som økonomisk spareobjekt i den aktuelle strukturdiskussion, berøres SFO-normering m.m. ikke af ændringer, hvorfor det vil være logisk at svare, at det vil være muligt at bevare status quo. (Citat: Ledelsen) 11.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Er det planlagt at anvende nuværende SFO lokaler til udskolingselever på udskolingsmatriklen? Ja men vi har ikke foretaget det endelige design. (Citat: Ledelsen) I så fald skal der flyttes en SFO Stordriftsfordele ved at samle SFO erne på samme matrikel. Bedre integration af det samlede distrikts elever. 20

21 Skal der flyttes SFO? Ja. Vi finder mest hensigtsmæssigt at samle SFO aktiviteter på indskolingsmatriklen. (Citat: Ledelsen) Hvad koster en flytning af en SFO? Vi er ved at foretage de nødvendige sonderinger med inddragelse af SFOledere og personale. Derfor har vi pt. ingen aktuelle priser på dette. (Citat: Ledelsen) Hvad er modellen for den fremtidige SFO en? Er den klasseopdelt eller skal alle gå samlet uafhængig af alder? Det vil vi i løbet af de næste par måneder drøfte med SFO eren dvs. ledelse og personale. Vi har et dagsmøde med lederne 2/ SFO-lederne har deltaget i et skolebestyrelsesmøde, hvor de fortæller om deres forskelle i forhold til organiseringen af institutionerne. Disse forskelle forventes umiddelbart bevaret ved evt. sammenlægning på Jespervej. I øvrigt er lederne enige om pædagogikken. Tiden i før-sfo og 0-klasse bruges til at danne overblik til optimal klassesammensætning. Hvilke fordele henholdsvis ulemper opstår ved at den ikke flyttes. Der er vel ingen fordel i at have en SFO på en skole, hvor der kun er elever fra 6. til 9.klasse. Det er klart en fordel at have samlet SFO erne på indskolingsdelen. (Citat: Ledelsen) Vil nuværende SFO-legeplads være tilstrækkelig eller kræves der udbygning nu eller på det længere sigt? Der vil være behov for yderligere udendørsfaciliteter til leg 12 Kompetencecentret Vil det give problemer at opdele KC på alderssvarende trin på de to matrikler? Ledelsen forventer ikke problemer med en opdeling af KC elever på de to matrikler. Der arbejdes løbende med en plan for de udfordringer, der eventuelt vil opstå undervejs såvel i omstillingsforløbet som efterfølgende i dagligdagen. 13 Udvælgelse af scenarie En enig bestyrelse stillede sig, ved mødet den 12. december 2011, positiv overfor, at ledelsen kan beslutte, at Grønnevang skole, fra sommeren 2012, indfører indskolingsafsnit på matrikel Jespervej og udskolingsafsnit på matrikel Østervang. Bestyrelsen er ligeledes positiv overfor et komplet indskolingsafsnit i Nødebo så snart forudsætningerne er til stede. 21

22 14 Bilag: 14.1 Resultat af skolebestyrelsens arbejdslørdag 1. oktober 2011 Scenarie 1 2 x 0.-9.kl + Nødebo Scenarie kl(J) kl(Ø) + Nødebo Scenarie kl(Ø) kl(J) + Nødebo Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Overordnet TYDELIG skitsering af hvordan ressourcetildelings modellen ændre sig fra klasseantaltil elevtalsbaseret, og hvilke udfordringer det giver. Hvilke konsekvenser er der helt konkret ved at forsætte uforandet? Flyt af enkelt elever? Helt specifikke fordele som KUN gør sig gældende i dette scenarie? OBS: ledelsens egen scenariesammenligningsdokument. Flere timer til børnene, og bedre kendskab til eleverne set med lærerøjne, Lærerens viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt. Hvordan imødegåes dette? Det opfattes ikke nødvendigvis som en ulempe, da det forventes at der løbende afholdes møder mellem alle lærere omkring fag og fagens udvikling. Helt specifikke fordele som KUN gør sig gældende i dette scenarie? OBS: ledelsens egen scenariesammenligningsdokument. Ikke aktuelt. Jf. vores anbefaling. Lærerens viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt. Hvordan imødegåes dette? 22

23 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Matrikel Kapacitet Uudnyttet kapacitet? Lokalemæssigt. Ledelsen: der være en mindre overkapacitet, således, at vi ved stort rykind ville kunne klare presset (incl. Nødebo 3./4./5.kl på J). Forudsætning - Nødebo skal kunne rumme 0.-5.kl. Konsekvens for driftsudgifter og anlægsudgifter med Nødebo i kl 23

24 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Trafik / logistik Ingen ændring ifht. nuværende struktur Ledsagning af kl elever fra Ø -> J. Gå-bus Forslag: klasses elever følger de små elever til J. Eller lærer/pædagogordning / SFO- gå-bus Ledelsen: der er de bedste tilkørselsmulighed er for biler til Jespervejmatriklen, hvilket for os indikere, at dette den bedste løsning for en indskoling, hvor forældre kører børene til skolen oftere end til udskolingen - Jf. møde imellem ledelsen og trafikafdeling, alle forhold ok, dog afventes politiet vurdering, senest ultimo oktober. 24 Nødebo-elevers mulighed for at nå samme bus, som forventes at afgå fra afdeling J.? J- Indskolingseleverne skal have et sted at være i ventetiden på bussen. Ledsagning af 0.-5.kl Nødebo-elevers elever fra J -> Ø. mulighed for at nå Gå-bus samme bus, som Forslag: 6.-9.klasses forventes at afgå fra elever følger de små afdeling J.? elever til Ø. Eller lærerpædagog-ordning / SFO- gå-bus

25 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Timetal Ikke de samme holdmuligheder som i scenarie 2 og 3 Holdmuligheder ved flere klasser, end kun ved 2 spor. Større mulighed for at danne indviduelle hold for enkelt elever. Flexibilitet. Differentiering af undervisning. Holdmuligheder ved flere klasser, end kun ved 2 spor. Større mulighed for at danne indviduelle hold for enkelt elever. Flexibilitet. Differentiering af undervisning. Klassedannelse, optimering, imødekommelse af besparelseskravet. Bevarelse af nuværende klassser. Spørgsmål: er det økonomisk muligt at bevare nuværende klasseantal? Kan sparekravet opfyldes ved optimering af klasserne på hver sin matrikel. Hvilke konsekvenser ved optimering kun på hver matrikel: minus lejrskoler mv.? Skal ske ved flytning af enkelte elever på tværs af matriklerne Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. 25

26 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper 2-lærerordning Er der mulighed for dette? Hvordan er mulighederne ifht. scenarie 2 og 3? Rollemodel elever imellem 0.-9.kl samlet, dog ser 0.-3./4.kl ikke meget til 7.-9.kl alligevel Nødebo: større dynamik i en gruppe fra 0.-5.kl iso /3.kl. Fokus på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Fokus på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan måske imødegåes ved ikke at placere alle 7.klasserne dør om dør. Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan måske imødegåes ved ikke at placere alle 7.klasserne dør om dør. 26

27 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Miljøer / fysiske rammer (legepladser) (Faglokaler) Tidshorisont for at bringe ny fysisk struktur på plads? Hvornår skal anlæg sendes i udbud, for at kunne være klar til 2012/13? Kræver ikke yderligere investeringer. Hvad koster etablering af nødvendige faglokaler, herunder fysik/kemi på Ø.? Samt evt. linjefags-lokaler? Tidshorisonten for en flytning og etablering (udsugning mv.)? Ledelsen: Jespervej har også mere fri plads til ar organisere udendørsaktiviteter herunder etablering af de forskellige aktiviteter, der kan være tilknyttet en indskolingsskole. Større omkostninger ved at etablere nødvendige faglokaler for udskolingen på J.? 27

28 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Udfordringer omkring hjemkundskab og fysik/kemi. Menes dog at kunne løses dem uden de store inverteringer. Hvad er størrelsen på de nødvendige investeringer? 28

29 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Faglokale, forsat Hjemkundskab kan flyttes til 5.årgang, måske ikke den bedsteløsning, og den vil kræve dispensation, og i den forbindelse vil vi skabe en udfordring i forbindelse med Nødebo, hvis de kommer til 5.klassetrin. Vi tænker for nuværende, at hjemkundskab lægges som ydertimer, og de store elever tager på Jespervej-matriklen, for at få hjemkundskab. Hvem skal give denne dispensation? 29

30 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Linjefag - Hvilken model? 1. stamkl. + linje 2. Linjeklasse? Hvor mange linjetimer pr. uge? Risiko for at eleven prioriterer matrikel frem for linje. Eleverne får selv maksimal indflydelse på klassedannelse. Ikke alle elever kan få deres 1. prioritet opfyldt. - vil der være mulighed for at vælge om i løbet af 7., 8. el. 9.kl? Eleverne får selv maksimal indflydelse på klassedannelse. Ikke alle elever kan få deres 1. prioritet opfyldt. - vil der være mulighed for at vælge om? Tabt indlæring Umiddelbart ingen ændringer, udover enkelte klassesammenlægn inger. Flyt af elever + klassesammenlægninger i samme bevægelse. Lollands erfaringer, hvad kan vi lærer af dem? Flyt af elever + klassesammenlægninger i samme bevægelse. Lollands erfaringer, hvad kan vi lærer af dem? Læringsmotivation Linjefagsmodellen fremmer motivation. Implementeres linjefag i den uforandrede struktur? Linjefagsmodellen fremmer motivation. Linjefagsmodellen fremmer motivation. 30

31 Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Dem vs. Os - integration af 3 matrikler. Svært at gennemføre integration. Bevarelse af venskabsklasse på tværs af matriklerne Bevarelse af venskabsklasse på tværs af matriklerne Elevindskrivning, år for år. Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? Nødebo som en alternativ mulighed for distriktets samlede elever Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? Nødebo som en alternativ mulighed for distriktets samlede elever Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? SFO (indgår SFO ens lokaler til brug for udskolingseleverne? Konklusion: Ø- SFO en SKAL flyttes? Uændret struktur - ingen flytteomkostninger Ressourcer? Kán status que bevares? Samles på 2 matrikler Stordriftsfordele Integration af det samlede distrikts elever Flytning af SFO? (Skal SFO en flyttes? Hvad koster en flytning af SFO en? Modellen for SFO en, klasseopdelt el. skal alle gå samlet uafhængig af alder? Samles på 2 matrikler Stordriftsfordele Integration af det samlede distrikts elever Flytning af SFO? (Skal SFO en flyttes? Hvad koster en flytning af SFO en? Modellen for SFO en, klasseopdelt el. skal alle gå samlet uafhængig af alder? Fordele/ulemper ved at den ikke flyttes. Fordele/ulemper ved at den ikke flyttes. SFO-legeplads? SFO-legeplads? 31

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 6. marts 2012 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 6. marts 2012 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 6. marts 2012 kl. 19.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere

Læring, leg og fællesskab

Læring, leg og fællesskab Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Brøndby Strand Skole Læring, leg og fællesskab En skole for fremtiden i Brøndby Kommune En folkeskole i topklasse I august 2010 får Brøndby Kommune tre nye skoler,

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01 Til: Sagen om skolestruktur Dato: 29. marts 2011 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021

SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere

Mødet ml. skole og menighedsråd er udsat. Punktet drøftes således ikke i dag.

Mødet ml. skole og menighedsråd er udsat. Punktet drøftes således ikke i dag. REFERAT Emne: Skolebestyrelsesmøde Mødedato Mødested/lokale Mødetidspunkt kl. Forventet sluttidspunkt kl. 15.9.2014 Personalerummet 18.00 21.00 Deltagere Skolebestyrelsen Evt. afbud bedes meddelt til Direkte

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Klassedannelsesprincip Byskovskolen Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00 Sted: NSS, lærerværelset Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Jesper Daugaard, Per

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Gældende fra 1. marts 2014

Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Gældende fra 1. marts 2014 Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen Gældende fra 1. marts 2014 Vedtaget i Hillerød Byråd den 26. februar 2014 Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg...

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en fastholdt implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en fastholdt implementeringsplan Bilag 4 Fremtidens Fritidstilbud ved Amager Fælled Skole Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud anbefaler forvaltningen, at den oprindelige

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar

ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar Om mødet ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar Skolebestyrelsens og ledelsens mål med mødet var at redegøre for beslutning og proces omkring Issø-skolens

Læs mere

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød Mødedato Onsdag den 5. oktober 2011 Mødetidspunkt Kl. 9.00 Medlemmer Fra forvaltningen Daniel E. Hansen (V), Kristine

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Dagsorden for skolebestyrelsens møde Mandag den 24. september 2012 Kl. 18.30 21.00

Dagsorden for skolebestyrelsens møde Mandag den 24. september 2012 Kl. 18.30 21.00 referat Dagsorden for skolebestyrelsens møde Mandag den 24. september 2012 Kl. 18.30 21.00 Møde med chefen for tandplejen i Middelfart tandlæge Jens Køstner 42-12 Godkendelse af referat Der er nu sammenlagt

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

HORSLUNDE REALSKOLE BESTRYELSENS BERETNING FOR ÅRET 2012

HORSLUNDE REALSKOLE BESTRYELSENS BERETNING FOR ÅRET 2012 HORSLUNDE REALSKOLE BESTRYELSENS BERETNING FOR ÅRET 2012 Det er mig en glæde, at jeg i dag på bestyrelsens vegne kan aflægge beretning for regnskabsåret 2012. Horslunde Realskole har igen i 2012 fortsat

Læs mere

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00 Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...

Læs mere

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet

Læs mere

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 4. december 2013 Tidspunkt Sted 18.00: Skolebestyrelsesmøde start 20.30: Spisning i anledningen af sidste møde inden jul. 21.30: Møde slut Afdelingen

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune. 21. juni 2010

Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune. 21. juni 2010 Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune 21. juni 2010 2/23 Indhold: Indledning... 4 En folkeskole i overmorgen - Visioner og mål...4 Hvorfor en ny skolestruktur...4 Konkrete målsætninger

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

November I gammel tid også kaldet for slagtemåned

November I gammel tid også kaldet for slagtemåned November I gammel tid også kaldet for slagtemåned Intet vejrvarsel dækker denne, sædvanligvis mørke og triste, efterårsmåned i sin helhed. Men, hvis man slagter på denne tid, er det klogt at holde øje

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Distriktsskole Smørum

Distriktsskole Smørum Referat D. 02.03.2015 på Afd. Boesagerskolen Forum: Skolebestyrelsesmøde Afdeling: Boesagerskolen Møde nr.:4/2015 Mødedeltagere: Forældrevalgte: Martin Kaag, Jeppe Krag, Jens Skov, Hag, Peter Egemose Grib,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Forudsætningerne for arbejdet

Forudsætningerne for arbejdet SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD SKOLESTRUKTUR MODELLER Notat: 4. april 2011 Forudsætningerne for arbejdet Byrådet besluttede den 13. december 2010, at der blev nedsat to arbejdsgrupper på skoleområdet.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet møder fra 8 14 hver dag

Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet møder fra 8 14 hver dag Kilde Initiativ Beskrivelse Pejlemærke Prioritet Skolestruktur og organisation BUK, FSB, SL, forældre, GMED, PSB, HOSB, SAKMED, GSB, SAKSB, LF En skole i balance Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere