KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/28/EF af 11. juni 1997 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/756/EØF vedrørende montering af

Transkript

1 KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/28/EF af 11. juni 1997 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 76/756/EØF vedrørende montering af lygter og lyssignaler på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/79/EF (2), særlig artikel 13, stk. 2, under henvisning til Rådets direktiv 76/756/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering af lygter og lyssignaler på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 91/663/EØF (4), særlig artikel 5, og ud fra følgende betragtninger: Direktiv 76/756/EØF er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt ved direktiv 70/156/EØF; følgelig finder bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF vedrørende køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder også anvendelse på nærværende direktiv; i direktiv 70/156/EØF, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, kræves det, at der til hvert særdirektiv knyttes et oplysningsskema og en typegodkendelsesattest, der er baseret på bilag VI til nævnte direktiv, således at typegodkendelser kan edb-registreres; typegodkendelsesattesten i direktiv 76/756/EØF må ændres i overensstemmelse hermed; der er behov for at forenkle procedurerne, således at visse særdirektiver og de dertil svarende regulativer fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa forbliver ækvivalente, som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF, når de nævnte regulativer ændres; som første skridt bør de tekniske forskrifter i direktiv 76/756/EØF afløses af forskrifterne i regulativ nr. 48 ved krydshenvisning; for at forbedre færdselssikkerheden er det bl.a. besluttet at påbyde montering af en tredje stoplygte på køretøjer i klasse M1 og at tillade montering af kørelyslygter på motorkøretøjer; der er behov for en yderligere undersøgelse af de valgfrie forskrifter vedrørende de enkelte lygters og lyssignalers præstationskrav og deres montering på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil; det er afgørende, at det påkrævede tekniske arbejde afsluttes, således at yderligere ændringer af direktiv 76/756/EØF kan foretages hurtigt; der bør henvises til Rådets direktiv 76/757/EØF (5), senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/29/EF (6); de i dette direktiv fastsatte bestemmelser er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved direktiv 70/156/EØF - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 76/756/EØF foretages følgende ændringer: 1) Artikel 4, første punktum, affattes således:

2 »Medlemsstater, som har udstedt EF-typegodkendelse, træffer de nødvendige foranstaltninger til at holde sig underrettet om enhver ændring af de dele og kendetegn, som er anført i definitionen af køretøjstypen, for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler.«2) Bilagene til direktiv 76/756/EØF affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv. Artikel 2 1. Fra den 1. januar eller seks måneder efter offentliggørelsen af de tekster, der henvises til i artikel 3, hvis den faktiske dato for offentliggørelsen finder sted efter den 1. juli kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører montering af lygter og lyssignaler: - nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af en type motorkøretøj, eller - forbyde registrering, salg eller første ibrugtagning af motorkøretøjer, hvis køretøjerne opfylder kravene i direktiv 76/756/EØF, som ændret ved nærværende direktiv. 2. Fra den 1. oktober 1998 har medlemsstaterne: - ikke ret til at meddele EF-typegodkendelse - mulighed for at nægte national typegodkendelse af en motorkøretøjstype med begrundelse i monteringen af lygter og lyssignaler, hvis kravene i direktiv 76/756/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, ikke er opfyldt. 3. Fra den 1. oktober 2000: - anser medlemsstaterne typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, for ugyldige ved anvendelse af artikel 7, stk. 1, i nævnte direktiv - kan medlemsstaterne nægte registrering, salg og ibrugtagning af fabriksnye køretøjer, hvis de ikke er ledsaget af en typeattest som omhandlet i direktiv 70/156/EØF med begrundelse i monteringen af lygter og lyssignaler, hvis kravene i direktiv 76/756/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, ikke er opfyldt. Artikel 3 De i bilag II, punkt 1, omhandlede dele af og bilag til FN/ECE-regulativ nr. 48 offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden 1. juli Artikel 4 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1998; hvis de i artikel 3 omhandlede tekster ikke er offentliggjort 1. juli 1997, opfylder medlemsstaterne førnævnte forpligtelse seks måneder efter den faktiske dato for offentliggørelse af nævnte tekster. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1998; hvis de i artikel 3 omhandlede tekster ikke er offentliggjort 1. juli 1997, anvender medlemsstaterne bestemmelserne seks måneder efter den faktiske dato for offentliggørelse af nævnte tekster.

3 Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 5 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 6 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 42 af , s. 1. (2) EFT nr. L 18 af , s. 7. (3) EFT nr. L 262 af , s. 1. (4) EFT nr. L 366 af , s. 17. (5) EFT nr. L 262 af , s. 32. (6) Se side 11 i denne Tidende. BILAG»BILAGSFORTEGNELSE BILAG I Administrative bestemmelser om typegodkendelse Tillæg 1 Oplysningsskema Tillæg 2 EF-typegodkendelsesattest BILAG II Tekniske forskrifter BILAG I ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM TYPEGODKENDELSE 1. ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE 1.1. Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype i henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 3, stk. 4, for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler indgives af fabrikanten Tillæg 1 indeholder en model for oplysningsskemaet Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et køretøj, der er repræsentativt for den type, der søges godkendt. 2. MEDDELELSE AF EF-TYPEGODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE

4 2.1. Hvis de relevante krav er opfyldt, meddeles der EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF En model for EF-typegodkendelsesattesten findes i tillæg Hver godkendt køretøjstype tildeles et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med bilag VII til direktiv 70/156/EØF. En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper. 3. ÆNDRING AF TYPE OG TYPEGODKENDELSE 3.1. Ved ændring af den type, der er godkendt i henhold til dette direktiv, finder artikel 5 i direktiv 70/156/EØF anvendelse. 4. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 4.1. Produktionens overensstemmelse sikres som hovedregel ved de foranstaltninger, der er fastlagt i direktiv 70/156/EØF, artikel Specifikke krav, der skal opfyldes ved den udførte prøvning, er fastsat i bilag 9 i de dokumenter, der henvises til i bilag II, punkt 1. Tillæg 1 Oplysningsskema nr.... i henhold til bilag I til Rådets direktiv 70/156/EØF vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler (direktiv 76/756/EØF, senest ændret ved direktiv.../.../ef) (*) >START GRAFIK> Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i passende målestok i A4- format eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkelig detaljerede. Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer. 0. ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (b): Mærkets anbringelsessted: Køretøjets klasse (c): Fabrikantens navn og adresse: Adresse på samlefabrik(ker):. 1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER 1.1. Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: Højre- eller venstrestyring (1): Køretøjet er udstyret til højrekørsel/venstrekørsel (1):. 2. MASSE OG DIMENSIONER (e) (i kg og mm)

5 2.1. Akselafstand(e) (ved fuld last) (f): Køretøjets hoveddimensioner (udvendige mål): For chassis uden karrosseri: Længde (j): Bredde (k): Største bredde: Mindste bredde: Højde (ubelastet) (1) (ved ophæng med niveauregulering, angiv normal køreposition): For chassis med karrosseri: Længde (j): Bredde (k): Højde (ubelastet) (1) (ved ophæng med niveauregulering, angiv normal køreposition):.. (*) Numre og noter i dette oplysningsskema svarer til dem, der er anvendt i bilag I til direktiv 70/156/EØF. Numre, som er uden betydning for dette direktiv, er udeladt.2.6. Masse af køretøj med karrosseri - og for trækkende køretøjer (i andre klasser end M1) koblingsanordningen - i køreklar stand, eller masse af chassis med førerhus, når karrosseriet og/eller koblingsanordningen ikke leveres af fabrikanten (med kølervæske, smøremidler, brændstof, alle øvrige væsker bortset fra spildevand, værktøj, reservehjul og fører samt for busser massen af medfølgende personale (75 kg), hvis der forefindes et dertil beregnet sæde i køretøjet (o) (største og mindste for hver variant): Denne masses fordeling på akslerne og for kærre og sættevogn belastningen på koblingsanordningen (største og mindste): Teknisk tilladt totalmasse som oplyst af fabrikanten (y) (største og mindste): Denne masses fordeling på akslerne og for kærre og sættevogn belastningen på koblingsanordningen (største og mindste):. 3. MOTOR (q) Elektrisk system Nominel spænding:... V, positiv/negativ tilslutning til stel (1) 6. HJULOPHÆNG Niveauregulering: ja/nej (1) 6.6. Dæk og hjul Øvre og nedre grænse for rulleradius Aksel 1: Aksel 2:.

6 Aksel 3: Aksel 4:. osv. 9. KARROSSERI Sæder Antal: Placering og arrangement:. 10. LYGTER OG LYSSIGNALER Oversigt over alle anordninger: med angivelse af antal, fabrikant, model, typegodkendelsesmærke, maksimal lysstyrke for fjernlyslygter, farve, kontrollampe: Tegning af lygters og lyssignalers anbringelse: For hver lygte og refleksanordning, der er specificeret i direktiv 76/756/EØF (med ændringer), gives følgende oplysninger (i skriftlig form og/eller i diagramform) Tegning, der viser størrelsen af lysfladen: Metode til bestemmelse af den synlige overflade (punkt 2.10 i de dokumenter, der henvises til i bilag II, punkt 1, i direktiv 76/756/EØF): Referenceakse og referencecentrum: Funktionsmåde for nedklappelige lygter: Specifikke monterings- og kabelføringsforskrifter: Nærlyslygter: grundindstilling som fastsat i punkt i de dokumenter, der henvises til i bilag II, punkt 1, i direktiv 76/756/EØF Værdi for oprindelig indstilling: Placering af indikationen af denne værdi: Beskrivelse/skitse (1) af forlygteniveauindstillingsanordning og art (f.eks. automatisk, manuel trinvis indstillelig, trinløs indstillelig): Betjeningsanordning: Referencemærker: Lastafhængige indstillingsmærker:. gælder kun for køretøjer med forlygteniveauindstillingsanordning >SLUT GRAFIK> Tillæg 2 MODEL (største format: A4 ( mm)) EF-TYPEGODKENDELSESATTEST >START GRAFIK> Myndighedens stempel Meddelelse om

7 - typegodkendelse (1) - udvidelse af typegodkendelse (1) - nægtelse af typegodkendelse (1) - inddragelse af typegodkendelse (1) af køretøj/komponent/separat teknisk enhed (1) i henhold til direktiv 76/756/EØF, senest ændret ved direktiv.../.../ef. Typegodkendelse nr.:. Begrundelse for udvidelse:. DEL I 0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): Type og almindelig(e) handelsbetegnelse(r): Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed (1) (2): Mærkets anbringelsessted: Køretøjets klasse (1) (3): Fabrikantens navn og adresse: For komponenter og separate tekniske enheder, EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og -måde: Adresse(r) på samlefabrik(ker):. DEL II 1. Eventuelle supplerende oplysninger: se tillæg 2. Teknisk tjeneste, der forestår prøvningen:. 3. Prøvningsrapportens dato:. 4. Prøvningsrapportens nummer:. 5. Eventuelle bemærkninger: se tillæg 6. Sted:. 7. Dato:. 8. Underskrift:. 9. Indholdsfortegnelsen til den informationspakke, der er indgivet til den godkendende myndighed, og som kan fås ved henvendelse dertil, er vedlagt. (1) Det ikke gældende overstreges.(2) Hvis typeidentifikationsmærkerne består af tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, separate tekniske enheder eller komponenter, der er omfattet af dette oplysningsskema, skal disse tegn i følgedokumenterne markeres med symbolet»?«(f.eks. ABC??123??).(3) Angivelse i henhold til definitionerne i direktiv 70/156/EØF, bilag II, del A.Tillæg til EF-typegodkendelsesattest nr....

8 om typegodkendelse af køretøj i henhold til direktiv 76/756/EØF, senest ændret ved direktiv.../.../ef 1. SUPPLERENDE OPLYSNINGER 1.1. Liste over lygter, som det er tilladt at montere på køretøjstypen:. 5. BEMÆRKNINGER 5.1. Bemærkninger vedrørende bevægelige komponenter:. >SLUT GRAFIK> BILAG II TEKNISKE FORSKRIFTER 1. De tekniske forskrifter er de forskrifter, der findes i punkt 2., , 5. og 6. og i bilag 3-9 i FN/ECE-regulativ nr. 48, som er en kodificering af følgende dokumenter: - ændringsserie 01, herunder rettelser (1) - korrigendum 2 til ændringsserie 01 (2) - supplement 1 til ændringsserie 01, herunder rettelser til ændringsserie 01 og korrigendum 1 til revision 1 af regulativ nr. 48 (3) - korrigendum 4 til ændringsserie 01 (4) dog således, at: 1.1. punkt 2.4 skal fortolkes således:»ved ulastet køretøj forstås et køretøj i køreklar stand som defineret i punkt 2.6 i tillæg 1 til bilag I, dog uden fører.«1.2. henvisningen til fodnote 2 i punkt og den tilhørende fodnote udgår 1.3. udtrykket»meddelelsesformular (punkt 10.1 i bilag 1)«i punkt skal fortolkes som»typegodkendelsesattest (punkt 5.1 i tillægget til bilag I, tillæg 2, til nærværende direktiv)«1.4. udtrykket»kontraherende parter til de pågældende regulativer«i fodnote 4 til punkt 6.2.9, indført ved referencedokument (3), skal fortolkes som»medlemsstaterne«1.5. udtrykket»regulativ nr. 3«i punkt , , og skal fortolkes som»direktiv 76/757/EØF«1.6. henvisningen til fodnote 5 i punkt 6.19 og den tilhørende fodnote udgår 1.7. fodnote 1 i bilag 5 skal fortolkes således:»hvad angår definitionerne af klasserne henvises der til bilag IIA til direktiv 70/156/EØF.«2. Uden at anvendelsen af forskrifterne i direktiv 70/156/EØF, bilag 8, særlig punkt 2a, 2c og 3, forskrifterne i nærværende bilag og forskrifterne i særdirektiverne derved indskrænkes, er det forbudt at montere andre lygter og lyssignaler end dem, der er nævnt i punkt i de i punkt 1 nævnte dokumenter.>tabelposition> Tekniske forskrifter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 48, der er omhandlet i artikel 3 og bilag II, punkt 1, i Kommissionens direktiv 97/28/EF (1) om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv

9 76/756/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering af lygter og lyssignaler på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil 2. DEFINITIONER I dette regulativ forstås ved 2.2.»Køretøjstype, for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på de i punkt til nævnte væsentlige områder. Følgende betragtes ikke som»andre køretøjstyper«: køretøjer, der adskiller sig fra hinanden på de i punkt til nævnte områder, uden at dette medfører ændringer af de for den pågældende køretøjstype foreskrevne lygters art, antal, placering, geometriske synlighed og nærlysfald, samt køretøjer med eller uden tilladte ekstralygter køretøjets ydre dimensioner og form; lygternes/lyssignalernes antal og placering; lygteindstillingssystem; affjedringssystem. 2.3.»Tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen. 2.4.»Ulastet køretøj«: et køretøj uden fører, mandskab, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, reservehjul og værktøj, der normalt medføres. 2.5.»Belastet køretøj«: køretøjet belastet til den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalvægt; fabrikanten fastsætter også fordelingen af vægten på akslerne i henhold til den i tillæg 5 beskrevne fremgangsmåde. 2.6.»Anordning«: et element eller kompleks af elementer, som skal udføre en eller flere funktioner. 2.7.»Lygte«: en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal; også nummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter »Lyskilde, for så vidt angår glødelamper«: selve glødetråden. Er en lygte forsynet med flere glødetråde, udgør hver af disse en lyskilde »Tilsvarende lygter«: lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er indregistreret; sådanne lygter kan have andre egenskaber end de lygter, der ved godkendelsen er påmonteret køretøjet, forudsat de opfylder kravene i dette regulativ »Uafhængige lygter«: anordninger med særskilt lysflade (2), særskilt lyskilde og særskilt lygtehus »Sammenbyggede lygter«: anordninger med særskilt lysflade (3) og særskilt lyskilde, men fælles lygtehus »Kombinerede lygter«: anordninger med særskilt lysflade (4), men fælles lyskilde og fælles lygtehus »Lygter, som er indbygget i hinanden«: anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, hvis funktionsbetingelser er forskellige (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles lysflader (5) og fælles lygtehus.

10 2.7.7.»Enkeltlygte«: en del af en anordning, som udfører en enkelt belysnings- eller signaleringsfunktion »Lygte, som kan skjules«: en lygte, der kan skjules helt eller delvis, når den ikke er i brug; dette kan ske ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens stilling eller på andre måder; Betegnelsen»indtrækkelig«benyttes mere specielt om en lygte, som ændrer stilling ved at blive trukket ind i karrosseriet »Fjernlyslygte«: en lygte, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet »Nærlyslygte«: en lygte, der belyser vejstrækningen foran køretøjet uden at blænde eller genere modgående bilister eller trafikanter unødigt »Retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre. En retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr.»x«(6*) »Stoplygte«: en lygte, som skal advare trafikanter bag køretøjet om, at driftsbremsen benyttes. Stoplygterne kan også aktiveres ved, at retarder eller lignende anordning benyttes »Nummerpladelygte«: en anordning, der skal belyse den bageste nummerplades anbringelsessted; den kan bestå af forskellige optiske elementer »Positionslygte fortil«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra »Baglygte«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra »Refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren. I dette regulativ betragtes følgende ikke som refleksanordninger: refleksnummerplader de i ADR (den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej) nævnte refleksskilte andre refleksplader og refleksskilte, som ifølge medlemsstaternes forskrifter skal benyttes i forbindelse med bestemte køretøjsklasser eller bestemte former for virksomhed »Havariblink«: alle køretøjets retningsviserblinklygter i samtidig funktion for at vise, at køretøjet udgør en midlertidig fare »Tågeforlygte«: en lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer »Tågebaglygte«: en lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt bagfra i tæt tåge »Baklygte«: en lygte, der skal belyse vejstrækningen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke.

11 »Parkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på et parkeret køretøj i bebygget område. Den erstatter under disse omstændigheder positionslygterne fortil og baglygterne »Markeringslygte«: en lygte, som er anbragt ved køretøjets yderkant så nær dets overkant som muligt for tydeligt at angive køretøjets totalbredde. For visse køretøjer og påhængskøretøjer skal den sammen med positionslygterne fortil og baglygterne gøre opmærksom på køretøjets størrelse »Sidemarkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse set fra siden »Kørelyslygte«: en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel uden for lygtetændingstiden (7). 2.8.»Lysemitterende flade«: på en lygte, et lyssignal eller en refleksanordning hele den udvendige overflade af det gennemskinnelige materiale eller en del af den, som anført på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse (se bilag 3). 2.9.»Lysflade«(se bilag 3) »Lygtens lysflade«(punkt , , og ): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog projektionsglassets projektion. Har lygten ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning. Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen »Lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade«(punkt , , og ): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %. Til bestemmelse af signallysets under-, over- og siderande tages kun lodrette eller vandrette planer i betragtning »Refleksanordningers lysflade«(punkt ): refleksanordningens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem yderkanterne på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer »Synlig overflade«: i en bestemt iagttagelsesretning - efter fabrikantens eller dennes bemyndigede repræsentants valg - enten projektionen af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside (a-b) eller projektionen af den lysemitterende flade (c-d) vinkelret på et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt (jf. bilag 3) »Referenceakse«: lygtens særegne akse, der bestemmes af (lygte)fabrikanten og benyttes som retningsreference (H = 0, V = 0 ) for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet.

12 2.12.»Referencecentrum«: skæringspunktet mellem referenceaksen og den lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten »Vinkler for geometrisk synlighed«: de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og ækvator parallel med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler, â, modsvarer længden, de lodrette, á, bredden. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed tages der ikke hensyn til hindringer, som blev påvist, allerede da lygten blev typegodkendt. Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det bevises, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes som optisk enhed (se bilag 3). Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5 (refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden), kan de fotometriske målinger af den monterede optisk enhed reduceres til 5 under vandret »Yderste kant«: på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning: dæk i nærheden af deres berøringspunkt med vejbanen samt tilslutninger til dæktrykmålere eventuelle anordninger mod udskridning på hjulene førerspejle sideblinklygter, markeringslygter, positionslygter fortil, baglygter, parkeringslygter, refleksanordninger og sidemarkeringslygter toldplomber på køretøjet og fastgørelses- og beskyttelsesanordninger til dem »Totalbredde«: afstanden mellem de to i punkt 2.14 definerede lodrette planer Desuden forstås ved »Lygteenhed«: en anordning eller del af en anordning, som har én funktion, én synlig overflade i referenceaksens retning (jf. punkt 2.10.) og en eller flere lyskilder. I forbindelse med montering på et køretøj betyder»lygteenhed«også en kombination af to uafhængige eller sammenbyggede lygter med samme funktion, uanset om de er ens eller ikke, hvis de er monteret således, at lygternes synlige overflade i referenceaksens retning dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed de nævnte synlige overflader i referenceaksens retning kan omskrives. Hvis godkendelse er påkrævet, godkendes disse lygter i så fald hver for sig som type»d«-lygter. Fjernlyslygter, nærlyslygter og tågeforlygter kan ikke kombineres på denne måde.

13 »Lygtepar«eller»et lige antal lygter«: forudsat lygterne er anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen, en enkelt, båndformet lysemitterende flade, som er mindst 800 mm lang og i begge sider højst 400 mm fra køretøjets yderste kant. Fladen oplyses af mindst to lyskilder, anbragt så tæt ved dens yderpunkter som muligt. Den lysemitterende flade kan bestå af en række elementer, som er anbragt ved siden af hinanden, forudsat at de enkelte lysemitterende fladers projektion på samme tværplan dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed den kan omskrives »Afstanden mellem to lygter«, som vender i samme retning: den korteste afstand mellem de to synlige overflader i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at afstanden mellem lygterne opfylder regulativets krav, behøver de synlige overfladers kanter ikke at bestemmes nøjagtigt »Tilslutningskontrol«: et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tilsluttet, og om den fungerer korrekt eller ikke »Tilslutningskontrol«: et lyssignal (eller tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tilsluttet, men ikke, om den fungerer korrekt »Tilladt lygte«: en lygte, som bilfabrikanten kan montere efter eget valg »Jorden«: den flade, køretøjet står på. Den skal stort set være vandret »Bevægelige komponenter«: karrosseripaneler eller andre vogndele, der kan ændre stilling ved at vippes, drejes eller forskydes uden brug af værktøj. De omfatter ikke førerhuse, som kan vippes fremover »Bevægelige komponenters normale brugsstilling«: den bevægelige komponents af fabrikanten angivne stilling(er) i forbindelse med køretøjets normale brugs- og parkeringstilstand »Køretøjets normale brugstilstand«: for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i køreklar stand med motoren i gang og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er) for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er) »Køretøjets parkeringstilstand«: for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i holdende stilling med motoren slukket og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er) for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er). 5. ALMINDELIGE FORSKRIFTER 5.1. Lygter og lyssignaler skal monteres således, at de i den i punkt 2.24, og definerede normale brugstilstand bevarer de i dette bilag beskrevne egenskaber på trods af eventuelle vibrationer og sætter køretøjet i stand til at opfylde regulativets forskrifter. Navnlig skal enhver utilsigtet forstyrrelse af lygteindstillingen være udelukket.

14 5.2. De i punkt 2.7.9, og beskrevne lygter skal monteres således, at de uden vanskelighed kan indstilles korrekt For alle lyssignaler, også dem på sidepanelerne, skal referenceaksen efter lygtens montering på køretøjet være parallel med køretøjets standflade på vejbanen; siderefleksanordningers og sidemarkeringslygters referenceakse skal desuden være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og for alle andre lyssignalers vedkommende parallel hermed. En tolerance på ± 3 er tilladt i hver retning. Har fabrikanten angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige iagttages Medmindre der er fastsat særlige forskrifter, kontrolleres lygternes højde og indstilling med det ulastede køretøj i den i punkt 2.24, og beskrevne tilstand anbragt på en vandret flade Foreligger der ikke særlige forskrifter, skal lygterne i samme lygtepar: være anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen (bestemt efter lygtens geometriske form, ikke efter den i punkt 2.9. definerede lysflades kant) være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen; dette krav gælder ikke lygtens indre opbygning opfylde samme kolorimetriske krav og have stort set samme fotometriske egenskaber Er køretøjets ydre form asymmetrisk, opfyldes ovenstående krav i videst muligt omfang Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter for de enkelte lygter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle»andre forskrifter«er opfyldt Den største højde over jorden måles fra det højeste punkt af den synlige overflade i referenceaksens retning, og den mindste højde over jorden fra dens laveste punkt. Nærlyslygters mindste højde i forhold til jorden måles fra det nederste punkt i det optiske systems faktiske åbning (f.eks. reflektoren, lygteglasset eller projektionsglasset), uanset om den benyttes. Er det åbenbart, at (største og mindste) højde over jorden opfylder regulativets krav, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt. Lygternes placering i bredden bestemmes i forhold til køretøjets totalbredde ud fra den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, og når det drejer sig om afstanden mellem lygterne, ud fra inderkanten af den synlige overflade i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at placeringen i bredden opfylder regulativets krav, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt Medmindre der er fastsat særlige forskrifter, må blinklys kun benyttes til retningsviserlygter og havariblink De i punkt 2.7 definerede lygter må ikke udsende fremadrettet rødt lys, som kan give anledning til forveksling, og bortset fra baklygter, heller ikke bagudrettet hvidt lys,

15 som kan give anledning til forveksling. Der tages ikke hensyn til belysningsanordninger til køretøjets indre belysning. I tvivlstilfælde kontrolleres disse forskrifter således: synlighed af rød lygte/rødt lyssignal fremad: intet af en rød lygtes lysemitterende flade må være direkte synligt, når køretøjet iagttages, medens man bevæger sig inden for zone 1 i et tværplan 25 m foran køretøjets forreste ende (jf. bilag 4) synlighed af hvid lygte/hvidt lyssignal bagud: intet af en hvid lygtes lysemitterende flade må være direkte synligt når køretøjet iagttages, medens man bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste ende (jf. bilag 4) set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer: i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 2,2 m over jorden i bredden af to lodrette planer, som henholdsvis foran og bag køretøjet danner en vinkel på 15 udad i forhold til dets midterplan i længderetningen og passerer gennem berøringspunktet (eller berøringspunkterne) med de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som afgrænser dets totalbredde; er der flere berøringspunkter, svarer det forreste til det forreste plan og det bageste til det bageste plan De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionslygter fortil, baglygter, eventuelle markeringslygter, eventuelle sidemarkeringslygter og nummerpladelygten kun kan tændes og slukkes samtidig. Dette gælder dog ikke, når positionslygter fortil, baglygter samt sidemarkeringslygter, der er kombineret med eller indbygget i dem, benyttes som parkeringslygter De elektriske forbindelser skal være således udført, at fjernlyslygterne, nærlyslygterne og tågeforlygterne ikke kan tændes, medmindre de i punkt 5.11 omtalte lygter også er tændt. Dette gælder dog ikke fjernlyslygter og nærlyslygter, der benyttes som advarselssignal ved hjælp af korte nær- eller fjernlysblink eller ved skiftevis tænding af nærlys og fjernlys Kontrolanordning Er der i dette bilag foreskrevet en tilslutningskontrol, kan den erstattes af en funktionskontrol Lygter, som kan skjules Bortset fra fjernlyslygter, nærlyslygter og tågeforlygter, der kan være således indrettet, at de skjules, når de ikke er i brug, må lygter ikke kunne skjules Svigter skjulemekanismen, skal lygterne forblive i brugsstilling, hvis de allerede er i brug, eller skal kunne anbringes i brugsstilling uden brug af værktøj Lygterne skal kunne bringes i brugsstilling og tændes ved hjælp af et enkelt betjeningsorgan, dog skal der være mulighed for at bringe dem i brugsstilling uden samtidig at tænde dem. Er der tale om sammenbyggede fjernlys- og nærlyslygter, skal det omtalte betjeningsorgan dog kun kunne aktivere nærlyslygterne.

16 De tændte lygters bevægelse må ikke forsætligt kunne standses fra førersædet, før brugsstillingen er nået. Er der fare for, at lygterne under deres bevægelse blænder andre trafikanter, må de først tændes, når de har nået brugsstillingen Når skjulemekanismen har en temperatur på mellem - 30 C og + 50 C, skal forlygterne kunne nå deres brugsstilling senest 3 sekunder efter, at betjeningsanordningen er blevet aktiveret Lyset fra de forskellige lygter skal have følgende farver: >TABELPOSITION> Lygternes antal Antallet af lygter på køretøjet skal svare til det i underpunkt 2 til punkt 6.1 til 6.19 angivne antal Med undtagelse af de i punkt 5.18, 5.19 og 5.21 nævnte tilfælde kan lygter monteres på bevægelige komponenter Baglygter, bagblinklygter og bagudvendende refleksanordninger, trekantede eller ikke, må ikke monteres på bevægelige komponenter, medmindre lygterne herpå opfylder alle krav med hensyn til placering, geometrisk synlighed og fotometriske egenskaber ved alle den bevægelige komponents faste positioner. Skal en af ovennævnte funktioner udføres af en kombination af to lygter mærket»d«(se punkt ), behøver kun en af dem at opfylde ovennævnte krav Bevægelige komponenter, med eller uden påmonterede lyssignaler, må ikke i fast position kunne skjule mere end 50 % af den synlige overflade på positionslygterne fortil, baglygterne, for- og bagblinklygterne og de bagudvendende refleksanordninger, når disse anordninger betragtes langs deres referenceakse. Er dette ikke muligt, skal andre myndigheder ved en bemærkning i meddelelsesskemaet i bilag 1, punkt 10.1, underrettes om, at mere end 50 % af den synlige overflade i referenceaksens retning kan blive dækket af bevægelige komponenter og finder punkt anvendelse, skal brugeren ved et skilt i køretøjet gøres opmærksom på, at andre trafikanter, når de bevægelige komponenter befinder sig i bestemte stillinger, skal advares om køretøjets tilstedeværelse, f.eks. ved hjælp af en advarselstrekant eller andre anordninger, som opfylder de nationale færdselsforskrifter Når de bevægelige komponenter befinder sig i andre stillinger end den i punkt 2.23 definerede»normale stilling«, må påmonterede anordninger ikke være til unødig gene for andre trafikanter En lygte, som er påmonteret en bevægelig komponent, skal altid vende tilbage til den (de) af fabrikanten i overensstemmelse med dette regulativ angivne stilling(er), når den bevægelige komponent befinder sig i sin(e) normal(e) brugsstilling(er) (se punkt 2.23). For nærlyslygters og tågeforlygters vedkommende anses dette krav for opfyldt, hvis disse lygters hældningsvinkel i forhold til støttepunktet, når de bevægelige komponenter bevæges og bringes tilbage til normal stilling ti gange, ved måling efter hver bevægelse ikke afviger mere end 0,15 % fra de ti målte værdiers gennemsnit. Overskrides denne værdi, nedsættes hver enkelt af grænserne i punkt med overskridelsen, således at det tilladte interval for hældningsvinklen ved kontrol ifølge bilag 6 bliver mindre.

17 5.22. Med undtagelse af refleksanordninger anses selv lygter med godkendelsesmærke for at mangle, hvis de ikke kan bringes til at fungere ved montering af en glødelampe. 6. SÆRLIGE FORSKRIFTER 6.1. Fjernlyslygter Montering Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer Antal To eller fire. Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, er montering af yderligere to forlygter kun tilladt, hvis de skal benyttes til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12.) i dagslys Arrangement Ingen særlige forskrifter Placering I bredden: ingen særlige forskrifter I højden: ingen særlige forskrifter I længden: Foran på køretøjet og monteret således, at lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader Geometrisk synlighed Lysfladens synlighed, herunder dens synlighed i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af frembringere, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5 med lygtens referenceakse. Udgangspunktet for de geometriske synlighedsvinkler er omkredsen af lysfladens projektion på et tværplan, der tangerer lygteglassets forreste del Retning Fremadrettet. Bortset fra de dertil bestemte anordningers sikring af den korrekte indstilling kan det ene af to lygtepar, når dette lygtepar udelukkende fungerer som fjernlyslygter, være indrettet til at kunne dreje omkring en næsten lodret akse i overensstemmelse med styrevinklen Elektriske forbindelser Fjernlyslygterne kan tændes enten samtidig eller parvis. Ved skifte fra nærlys til fjernlys skal mindst et par fjernlyslygter tændes. Ved skifte fra fjernlys til nærlys skal alle fjernlyslygter slukkes samtidig Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

18 Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, skal disse lygters brugsstilling forhindre samtidig anvendelse af eventuelle supplerende forlygter, som er påmonteret af hensyn til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12) i dagslys Kontrolanordning Tilslutningskontrol obligatorisk Andre forskrifter Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidig, må ikke være over cd, hvilket svarer til en referenceværdi på Denne maksimale lysstyrke er summen af de enkelte lygters referencemærker. Til de forlygter, der er mærket»r«eller»cr«, gives referencemærket»10« Nærlyslygter Montering Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer Antal To Arrangement Ingen særlige forskrifter Placering I bredden: den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. De inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under mm I højden: mindst 500 mm og højst mm over jorden I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader Geometrisk synlighed Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler á og â. á = 15 opad og 10 nedad, â = 45 udad og 10 indad. Da de foreskrevne fotometriske værdier for nærlyslygter ikke dækker hele det geometriske synlighedsfelt, kræves der til typegodkendelsen en mindsteværdi på 1 cd i det øvrige område. Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af forlygterne må ikke skabe bivirkninger til gene for andre trafikanter Retning Fremadrettet.

19 Lodret indstilling Den oprindelige indstilling af nærlysets fald for det ulastede køretøj med en person i førersædet opgives af bilfabrikanten med en nøjagtighed på 0,1 % og angives tydeligt på alle køretøjer ved hjælp af det i bilag 7 viste symbol, enten ved siden af lygterne eller fabrikantmærket, hvorfra det ikke må kunne fjernes. Det således angivne nærlysfalds værdi fastslås i henhold til punkt Afhængigt af den højde (h), målt i meter på det ulastede køretøj, som den underste kant af nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning befinder sig i, skal nærlysets fald i alle de i bilag 5 beskrevne tilstande holde sig mellem følgende grænser og det oprindelige sigte have følgende værdier: h < 0,8 grænser: mellem - 0,5 % og - 2,5 % oprindeligt sigte: mellem - 1,0 % og - 1,5 % 0,8 h 1,0 grænser: mellem - 0,5 % og - 2,5 % oprindeligt sigte: mellem - 1,0 % og - 1,5 % eller efter bilfabrikantens valg grænser: mellem - 1,0 % og - 3,0 % oprindeligt sigte: mellem - 1,5 % og - 2,0 % Ansøgningen om typegodkendelse af køretøjet skal i så fald indeholde oplysninger om, hvilke af de to alternativer der skal benyttes. h > 1,0 grænser: mellem - 1,0 % og - 3,0 % oprindeligt sigte: mellem - 1,5 % og - 2,0 % En sammenfatning af disse grænser og oprindelige sigteværdier findes i følgende diagram: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Lygteindstillingssystem Hvis kravene i punkt og kun kan opfyldes ved hjælp af et lygteindstillingssystem, skal systemet fungere automatisk Manuelle indstillingsanordninger af såvel kontinuerlig som ikke-kontinuerlig type tillades dog, såfremt der forefindes en neutral stilling, ud for hvilken lygterne under anvendelse af de sædvanlige indstillingsskruer eller lignende kan indstilles i den i punkt anførte udgangsstilling. Disse manuelle indstillingsanordninger skal kunne betjenes fra førersædet. Kontinuerlige indstillingsanordninger skal være forsynet med en mærkning, som angiver de belastningstilstande, der kræver indstilling af nærlyset.

20 Anordninger, som ikke indstilles kontinuerligt, skal have et tilstrækkeligt antal stillinger til at sikre, at de i punkt foreskrevne værdier overholdes i alle de i bilag 5 definerede belastningstilstande. Også i forbindelse med disse anordninger skal de af belastningstilstandene i bilag 5, som kræver indstilling af nærlyset, være klart markeret ved betjeningsanordningen (se bilag 8) Måleprocedure Når nærlysets oprindelige fald er indstillet, måles dets fald i procent under statiske forhold i alle de i bilag 5 definerede belastningstilstande I tilfælde af at de i punkt og beskrevne anordninger svigter, må nærlyset ikke være mindre nedadrettet end, da fejlen indtraf Elektriske forbindelser Den betjeningsanordning, hvormed der skiftes til nærlys, skal slukke alle fjernlyslygter samtidig. Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne. Hvad angår nærlyslygter ifølge regulativ nr.»x«(8*) skal gasudladningslyskilder være tændt samtidig med fjernlyslygterne Kontrolanordning Kontrolanordning tilladt Andre forskrifter Kravene i punkt gælder ikke nærlyslygter. Nærlyslygter må ikke dreje i overensstemmelse med styrevinklen. Nærlyslygter med gasudladningslyskilder tillades kun, hvis der er monteret en forlygtevasker i henhold til regulativ nr. 45 (9). Hvad angår faldet anvendes bestemmelserne i punkt ikke, hvis sådanne lygter er monterede Tågeforlygter Montering Tilladt på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer Antal To Arrangement Ingen særlige forskrifter Placering I bredden: det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant I højden: mindst 250 mm over jorden. Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.

21 I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis lyset hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader Geometrisk synlighed Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler á og â. á = 5 opad og nedad â = 45 udad og 10 indad Retning Fremadrettet. Tågeforlygternes retning må ikke variere i overensstemmelse med styrevinklen. De skal være fremadrettede uden at blænde eller genere modgående trafik eller andre trafikanter unødigt Elektriske forbindelser Tågeforlygterne skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af fjernlyslygterne, nærlyslygterne eller eventuelle kombinationer af fjern- og nærlyslygterne Kontrolanordning Kontrolanordning tilladt Andre forskrifter Ingen 6.4. Baklygter Montering Obligatorisk på motorkøretøjer. Tilladt på påhængskøretøjer Antal En eller to Arrangement Ingen særlige forskrifter Placering I bredden: ingen særlige forskrifter I højden: mindst 250 mm og højst mm over jorden I længden: bag på køretøjet Geometrisk synlighed Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler á og â. >TABELPOSITION> Retning Bagudrettet.

22 Elektriske forbindelser Lygterne må kun kunne tændes, hvis køretøjet er i bakgear, og motorens start- og stoporganer er stillet således, at motoren kan gå. Er et af disse to krav ikke opfyldt, må lygten ikke kunne tændes eller forblive tændt Kontrolanordning Kontrolanordning tilladt Andre forskrifter Ingen 6.5. Retningsviserblinklygter Montering (se nedenstående diagram) Obligatorisk. Retningsviserblinklygter inddeles efter type i kategorier (1, 1a, 1b, 2a, 2b, 5 og 6), som, når de kombineres på samme køretøj, udgør et arrangement (»A«og»B«). Arrangement»A«gælder for alle motorkøretøjer. Arrangement»B«gælder kun for påhængskøretøjer Antal Efter arrangement Arrangement (se nedenstående diagram) A: to forblinklygter af følgende kategorier: - 1 eller 1a eller 1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er mindst 40 mm - 1a eller 1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er over 20 mm, men under 40 mm - 1b, hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er under eller lig med 20 mm to bagblinklygter (kategori 2a eller 2b); to sideblinklygter af kategori 5 eller 6 (mindstekrav): 5: for alle køretøjer i klasse M1 og for køretøjer i klasse N1, M2 og M3 på højst 6 m i længden 6: for alle køretøjer i klasse N2 og N3 og for køretøjer i klasse N1, M2 og M3 på over 6 m i længden. Det er altid tilladt at montere sideblinklygter af kategori 6 i stedet for sideblinklygter af kategori 5. Er der monteret forblinklygter (kategori 1, 1a og 1b), der ligeledes fungerer som sideblinklygter (kategori 5 eller 6), kan der monteres yderligere to sideblinklygter (kategori 5 eller 6) for at opfylde synlighedskravene i punkt B: to bagblinklygter (kategori 2a eller 2b).