Projektbeskrivelse for ErhvervsPhD-projekt

Transkript

1 Projektbeskrivelse for ErhvervsPhD-projekt Denne skabelon skal benyttes i den foreliggende form. Grundoplysninger Projekttitel Virksomhed Universitet og center/institut ErhvervsPhD-kandidat Evt. tilskudsberettiget tredjepart Evt. ikke-tilskudsberettiget tredjepart Økonomistyring på de specialiserede socialområder: Modstridende mål og omskiftelige betingelser Randers Kommune Aalborg Universitet/Institut for Økonomi og Ledelse Anne Kirstine Svanholt A. State-of-the-art (maks. 1 side ekskl. litteraturhenvisninger/referencer) Kommunernes aktuelle økonomiske situation bringer de udgiftspolitiske prioriteringer i fokus (jf. Houlberg & Jensen 2010), idet en stor del af kommunerne er pressede af manglende likviditet og/eller negative driftsresultater (KREVI 2010; Holberg & Jensen 2010). Med den seneste økonomiaftale mellem Regeringen og KL (Regeringen & KL) samt den såkaldte sanktionslovgivning, der blev introduceret som en del af Regeringens 2020-plan (Regeringen 2010) og med opbakning fra De Økonomiske Vismænd (De Økonomiske Råd 2010) er den effektive økonomistyring blevet et fokusområde, som ikke hidtil har været set i den offentlige sektor. Dette understeges desuden af Regeringens nye Reformpakke 2020, hvor der indgår forslag til en Lov om udgiftslofter og samtidig lægges vægt på behovet for bedre økonomistyring i den offentlige sektor (Regeringen 2011). Specielt har det været markant, at udgiftsudviklingen på de specialiserede socialområder har været problematisk (Finansministeriet 2009; Regeringen & KL 2009 & 2010), og flere rapporter og analyser (Deloitte 2010; Finansministeriet 2010; KL 2009) har påpeget, at der specielt på disse områder er behov for forbedring af økonomistyringen. Udfordringen er grundlæggende, at kommunerne skal efterleve servicelovens krav om at imødekomme behov hos områdernes målgrupper (SEL 2011) og sikre kvalitet og udvikling i opgaveløsningen indenfor en fastlagt økonomisk ramme. Den nyere økonomistyringslitteratur (F.eks. Frow et. al 2010; Mundy 2010; Cuganesen & Donovan 2011; Ferreira & Otley 2010; Malagueño & Bisbe 2010; Batac & Carassus 2009) sætter fokus på økonomistyringens evne til at styre i komplekse organisatoriske sammenhænge, hvor modstridende hensyn skal balanceres. På de specialiserede socialområder er det faglighed og holdninger til socialt arbejde, der dominerer i opgaveløsningen og derved har stor betydning for udgiftsniveauet (Llewellyn 1998a & 1998b; Kraus & Lindholm 2010). Økonomistyringen skal derfor medvirke til, at økonomiske hensyn inkluderes i de faglige vurderinger og samtidig skabe balance, som sikrer, at det ikke sker på bekostning af kvalitet og mulighed for udvikling i opgaveløsningen. Økonomistyring i organisationer med omskiftelige betingelser og modstridende mål er vel belyst i den videnskabelige litteratur om management control systems (MCS) indenfor contingency teori (Chenhall 2007). Her er økonomistyring traditionelt blevet defineret som adskilt fra den strategiske styring (Anthony 1965) samtidig med, at de fleste tidligere studier havde et snævret fokus på at belyse enkelte dele af styringen, som f.eks. betydningen af budgetstyring (Merchant & Otley 2009). Med Simons (1995) Levers of Control framework blev der i 1990 erne sat fokus på hvordan forskellige styringsmodeller kombineres frem for på deres tekniske attributter eller den rolle de traditionelt er designet til at have (Simons 1995 & 2005). Det banede vej for nye måder at forstå og belyse økonomistyring på, der i dag defineres bredere og f.eks. anskues som en pakke, hvor de forskellige dele ikke betragtes som isoleret fra deres kontekst (Malmi & Brown 2008; Berry et. al. 2009; Ferreira & Otley 2009). I disse studier er der fokus på at 1

2 studere hvordan forskellige redskaber kombineres i økonomistyringsmodellen og på deres roller og formål i forhold til at påvirke adfærd, sikre målopfyldelse og effektiv implementering af strategier (Abernethy & Brownell 1999; Bisbe & Otley 2004; Tuomela 2005; Widener 2007; Mundy 2008; Mundy 2010; Frow et. al 2010). Af den grund defineres økonomistyring også til at omfatte mere end den traditionelle styring, da der ligeledes er fokus på at belyse styring, som retter sig imod organisationsdesign, politikker og procedurer, governance struktur, værdier, symboler og klaner, som f.eks. professioner (Malmi & Brown 2008). Forskningen inden for denne tilgang har typisk fokus på styring i private virksomheder, og derfor efterspørges studier, som i højere grad belyser styring i non-profit organisationer, som offentlige organisationer (Chenhall 2007). Litteratur med fokus på økonomistyring i den offentlige sektor henter ofte inspiration fra sociologiske teorier, og belyser hvordan introduktionen af regnskabsteknologi, som led i New Public Management, påvirker adfærden hos professionelle aktører (Kurunmäki 2009; Ahrens & Chapman 2008; Kurunmäki 2004; Blomgren 2003; Kurunmäki 2003). Studier indenfor denne tilgang viser, at social orden er langt mere komplekst end den simple reproduktion af handlinger og værdier. Social orden opstår i stedet gennem aktørernes løbende forsøg på at udvikle deres handlinger med reference til en bredere forståelse af regler og engagement (Sinclair 2005; Ahrens 1996; Munro 1993; Roberts 1991; Roberts & Scapens 1985). Der findes i den sammenhæng enkelte studier, som specifikt har fokus på det sociale område ved at belyse hvordan økonomistyringens praksis påvirker konstruktionen af accountability hos professionelle aktører (Llewellyn 1998a og 1998b; Kraus & Lindholm 2010). Disse studier tager udgangspunkt i aktør-perspektivet og har ikke som deres primære formål at belyse hvordan designet og brugen af styringsmodeller kan imødekomme organisationens styringsbehov for at opfylde mål og implementere strategier på området. B. Projektets idé og målsætning (maks. 1 side) Forskningsfaglig målsætning Dette projekt tager udgangspunkt i en situationsbetinget forståelse af økonomistyring som en integreret model. Her vil Simons Levers of control framework blive anvendt som analyseramme i casestudier med fokus på hvordan kommuner kombinerer forskellige styringssystemer med henblik på at imødekomme de udfordringer organisationen står overfor. Til forståelse af de sociale processer i et fagligt og professionelt miljø inddrages accountability som forklaringsteori med henblik på at forstå hvordan økonomistyringsmodeller påvirker konstruktionen af accountability på aktør-niveau. Projektet skal bidrage til litteraturen ved at undersøge hvordan offentlige organisationer balancerer mellem behovet for stram styring, der skal sikre forudsigelig målopfyldelse og behovet for fleksibilitet og innovation, der skal medvirke til, at organisationen kan identificere og handle i takt med at præmisserne ændres, og på den måde foretage nødvendige prioriteringer og omprioriteringer med det formål at opfylde mål og sikre effektiv strategi implementering. Kompleksiteten i kravene til styringen øges desuden af den organisatoriske kontekst og de sociale processer, som kendetegner områderne, eftersom det stiller krav til styringen om balance mellem faglighed og økonomiske hensyn. Dette projekts særlige mulighed for at bidrage til litteraturen ligger derfor i at studere spændingsfeltet mellem stram styring og behovet for fleksibilitet og innovation på et område i den offentlige sektor, der er kendetegnet ved en fagprofessionel tilgang i opgaveløsningen og modstridende mål. Udviklingsmæssig målsætning Projektet er igangsat på initiativ af Økonomidirektørforeningen, der organiserer de kommunale økonomidirektører og chefer, KMD samt COK Center for Offentlige Kompetenceudvikling for at imødekomme behovet for udvikling af nye økonomistyringsmodeller i kommunerne. Projektets målsætninger skal derfor ses bredt i forhold til kommunerne og ikke alene i relation til Randers Kommune. Den empiriske del af forskningen vil til dels foregå i Randers Kommune, men der vil ligeledes blive foretaget studier i andre kommuner. De specialiserede socialområder har traditionelt været opfattet som ikke-styrbare og den nuværende landspolitiske dagsorden med sit fokus på budgetoverholdelse er derfor forholdsvis ny for kommunerne. På nuværende tidspunkt er man i gang med at udvikle og designe økonomistyringsmodeller og har af den grund begrænset viden om hvordan forskellige modeller, redskaber og principper kan understøtte styringen af området. Formålet er derfor at producere forskning, som kan skabe mere viden i kommunerne om hvordan 2

3 styringssystemer kombineres og interagerer med hinanden på de specialiserede socialområder med henblik på at imødekomme de styringsmæssige udfordringer. Projektet skal på den måde bidrage til, at kommunerne får mere viden om hvordan styringsmodeller: - skaber ansvar for og commitment til at opfylde fastlagte budgetmål og implementere overordnede strategier - påvirker handlinger på aktør-niveau, så der skabes sammenhæng mellem faglighed og økonomiske hensyn med henblik på omkostningsbevidsthed og omkostningseffektivitet i opgaveløsningen. - understøtter behovet for fleksibilitet og innovation i forhold til at tænke nyt og imødekomme ændrede betingelser for opgaveløsningen, der i sidste ende kan have betydning for organisationens mulighed for at opfylde både budgetmål og lovgivningskrav. Kommercielle perspektiver Formålet med projektet er, at kommunerne får viden om design og brugen af økonomistyring på et komplekst område, der i mange år har været kendetegnet ved en markant udgiftsvækst. Projektet skal derfor bidrage til, at kommunerne bliver i stand til at få udgifterne under kontrol indenfor lovgivningens krav og sikre, at den fremtidige udvikling holdes indenfor rammerne af de økonomiske aftaler mellem Regeringen og KL. C. Projektbeskrivelse (maks. 4 sider) Styringsmæssige udfordringer på de specialiserede socialområder I disse år er styring af udgifterne på de specialiserede socialområder kommet på dagsordnen i kommunerne (KL 2009). Områderne omfatter tilbud og ydelser efter Lov om social service (SEL 2011) til samfundets allermest udsatte grupper og handicappede, såvel børn og unge som voksne. Med et samlet budget på ca. 42 mia. kr. på landsplan udgør områderne omkring 20 % af den kommunale drift. Det øgede fokus på styring af området hænger tæt sammen med det generelle økonomiske pres som kommunerne oplever, hvor Regeringens krav om nulvækst i de kommende år har medført, at effektiviseringspotentialer, servicetilpasninger og besparelser har fået en central placering i kommunernes budgetlægning. I den forbindelse udgør de specialiserede socialområder en stor udfordring for kommunerne, da den gennemsnitlige vækst siden 2004 har udgjort ca. 1 mia. kr. årligt på landsplan (Finansministeriet 2009). Det øgede fokus på en stram styring af udgifterne betyder, at kommunerne skal imødekomme modstridende krav på de specialiserede socialområder. Budgetmål og effektivitetskrav skal opfyldes indenfor rammerne af lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for at imødekomme målgruppens behov for tilbud og ydelser og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. Kommunerne skal derfor være i stand til at balancere mellem behovet for fagligt arbejde af høj kvalitet og hensynet til økonomiske begrænsninger i den daglige drift. Det kræver, at områdets aktører tager økonomiske hensyn i opgaveløsningen uden, at det sker på bekostning af kvalitetskrav og behovet for faglige vurderinger og nye tiltag. Kommunerne skal derudover forholde sig til omskiftelige betingelser, der kan have afgørende betydning for opgaveløsningen på de specialiserede socialområder, og som kan påvirke strategien og i sidste ende muligheden for at overholde budgettet. Det kan f.eks. være ændringer i behov hos målgruppen, brugersammensætningen eller ny faglig viden, som har betydning for opgaveløsningen (Buse & Aarup 2011). Det kræver, at kommunerne styrer ressourcerne i retning af de rigtige prioriteringer, foretager nødvendige omprioriteringer og tilpasninger i strategien i overensstemmelse med lovgivningen og indenfor den økonomiske ramme. Samtidig skal kommunerne være i stand til at tænke i nye løsninger og skabe innovation i opgaveløsningen, der både kan sikre kvalitet og imødekomme behovet for omkostningseffektivitet i opgaveløsningen. Kommunerne er desuden underlagt politisk styring. På det lokale niveau betyder det, at kommunalpolitikere spiller en rolle i forhold til prioriteringer vedrørende den daglige drift, f.eks. gennem vedtagelse af budgetter og serviceniveauer for de forskellige områder, der har indflydelse på opgaveløsningen. På det nationale niveau er kommunerne er underlagt en central styring, hvor de løbende skal forholde sig til krav fra Regeringen. Det drejer sig f.eks. om stigende fokus på kvalitet i indsatsen, dokumentationskrav og øget fokus på måling af effekter. Ligeledes skal kommunerne forholde sig til Regeringens ønske om, at brugeren skal sættes i centrum, hvilket medfører krav om økonomisk gennemsigtighed, klare valgmuligheder og rationel forbrugeradfærd, f.eks. gennem fritvalgsordninger og behandlingsgarantier, der trækker i retning af øget konkurrence og 3

4 markedsstyring (Pedersen 2008). I den sammenhæng er der skabt nye forudsætninger for samarbejdet omkring køb og salg af pladser i sociale tilbud, da kommunerne er afhængige af at købe pladser hos hinanden, hos regionerne eller hos private leverandører for at sikre behovet for specialisering i ydelser og tilbud (Finansministeriet 2009). Dermed bliver udvikling af samarbejde, metoder og procedurer, f.eks. i forbindelse med visitation, bestilling af tilbud og opfølgning i indsatsen vigtigt for kommunerne, da det har betydning for både kvaliteten i indsatsen og for udgiftsniveauet. Den økonomiske styring på det specialiserede område handler derfor om mere end budgetoverholdelse. Det drejer sig om at kunne nå flere forskellige mål, at kunne prioritere og omprioritere og navigere under omskiftelige forretningsbetingelser og strategiske usikkerheder indenfor en fastlagt økonomisk ramme. De budgetansvarlige ledere i fagafdelinger eller på sociale tilbud skal agere indenfor disse rammer og har ansvar for at opfylde mål og implementere strategier. Lederne skal derfor være i stand til at styre ressourcerne i retning af de rigtige prioriteringer og etablere den rette balance mellem modstridende krav og ønsker. Det kræver, at lederne understøttes gennem økonomistyringsmodeller, som kan medvirke til at skabe balance imellem kravet om stram styring og behovet for fleksibilitet og innovation. Analytisk framework og problemstilling Projektet tager afsæt i contingency teori og definitionen på økonomistyring som en pakke, hvor styringsmodellen i sin helhed belyses frem for enkelte dele i styringen. Dette er vigtigt i et studie af hvordan kommunerne håndterer de styringsmæssige udfordringer på de specialiserede socialområder, da det fordrer et fokus på hvordan økonomistyringsmodeller bruges og hvordan de forskellige styringssystemer kombineres og interagerer med hinanden i forhold til at opnå balance i styringen og opfylde modstridende mål i omskiftelige betingelser. Simons (1995) Levers of Control (LOC) framework er derfor velegnet som analyseramme i projektet, da der her er fokus på hvordan organisationer skaber balance i styringen gennem kombinationer af 4 forskellige styringssystemer. Holdnings- og værdistyring skal fremme, at organisationen opsøger nye løsninger og muligheder ved at kommunikere værdier, formål og retning samt at skabe commitment til organisationens målsætninger. Grænsesættende styring skal tydeliggøre rammer og begrænse mulighederne for at gå nye veje ved at etablere spilleregler i forhold til hvad der er acceptabelt og ved at identificere handlinger og faldgruber, som medarbejdere skal undgå. Diagnostisk styring benyttes til at koordinere og monitorere målopfyldelse og implementering af den overordnede og vedtagne strategi, og Interaktiv styring skal stimulere og guide fremspirende strategier ved at anspore til fokus på strategiske usikkerheder samt til at lære om og respondere på ændringer i betingelserne. Betydningen af at skabe balance mellem stram styring og behovet for fleksibilitet og innovation er belyst i nyere litteratur, der anvender Simons LOC framework som analyseramme (Bisbe & Otley 2004; Tuomela 2005; Widener 2007; Mundy 2008; Mundy 2010; Frow et. al 2010). Gennem casestudier bidrager denne litteratur med indsigt i hvordan organisationer benytter de forskellige styringssystemer, hvor f.eks. Frow et. al. (2010) viser, at budgetstyring, der indgår som en integreret del af en økonomistyringsmodel, som også omfatter de øvrige styringssystemer, både kan bidrage til finansiel disciplin i forhold til at opnå fastlagte budgetmål samtidig med, at det kan understøtte den enkelte lederes evne og mulighed for at identificere og respondere hurtigt og kreativt på uforudsete situationer. Mundy (2010) viser hvordan balance i styringen påvirkes i situationer, hvor organisationer undlader brugen af et styringssystem i den samlede styringsmodel og ved at styringssystemerne bruges uhensigtsmæssigt. Desuden fremhæver Mundy (2010), at komplekse organisatoriske forhold hæmmer ledere i at skabe balance i styringen, som følge af, at de løbende skal forholde sig til skiftende prioriteringer, komplekse problemer og ny information. Forståelsen af den organisatoriske kontekst har afgørende betydning på de specialiserede socialområder, hvor faglighed spiller en vigtig rolle i opgaveløsningen og dermed har indflydelse på udgiftsniveauet i den enkelte afdeling. Projektet inddrager derfor accountability som forklaringsteori med fokus på konstruktionen af professionel accountability i den offentlige sektor (Llewellyn 1998a og 1998b; Kurunmäki 2009; Kraus & Lindholm 2010). I den forbindelse viser Kraus & Lindholm (2010) i et nyere studie, at sammenhængen mellem at forstå konstruktionen af professionel accountability og muligheden for at styre aktiviteter i en professionel kontekst har afgørende betydning. Det hænger sammen med, at der mellem den professionelle aktør og styringssystemerne ligger potentielle konflikter, da den professionelle aktør skal træffe faglige beslutninger under hensyntagen til styringssystemets regler og reguleringer og i en kontekst af økonomiske begrænsninger. Styringssystemerne er typisk designet og implementeret med det formål at opnå effektivitetsmål og har derfor ikke nødvendigvis megen omtanke for de unikke aspekter af de professionelle karakteristika og pligter aktørerne har igennem deres professioner. 4

5 Med udgangspunkt i LOC frameworket skal projektet undersøge hvordan økonomistyringsmodeller designes og anvendes med fokus på hvordan de forskellige styringssystemer kombineres og interagerer med hinanden i en kompleks organisatorisk og professionel kontekst med henblik på at opfylde mål og implementere strategier. Det gøres ved at belyse hvordan styringsmodellerne omsættes til daglige handlinger hos de budgetansvarlige ledere i fagafdelinger og sociale tilbud, som skal imødekomme modstridende krav og ønsker under omskiftelige betingelser i den professionelle kontekst. Med udgangspunkt heri skal projektet undersøge: 1. Hvordan kombinationer og brug af styringssystemer på den ene side skaber ansvar for og commitment til opfyldelse af budgetmål og effektiv strategiimplementering i fagafdelinger og sociale tilbud, og på den anden side skaber mulighed for, at lederen identificerer og responderer på omskiftelige betingelser, herunder at organisationen opsøger og forfølger nye ideer og tiltag, som f.eks. medvirker til at skabe mere omkostningseffektive løsninger. 2. Hvordan styringen understøtter lederne i forhold til at opfylde modstridende mål og skabe sammenhæng mellem faglighed og omkostningsbevidsthed i opgaveløsningen. 3. Hvilken betydning den organisatoriske og professionelle kontekst har i forhold til ledernes muligheder for at skabe balance i brugen af styringssystemerne med henblik på at opfylde mål og strategier. Forskningsdesign Projektets undersøgelse gennemføres ved kvalitative studier i 4 udvalgte kommuner, idet der tages udgangspunkt i interviewundersøgelse, primært på lederniveau i fagafdelinger og sociale tilbud. Brugen af kvalitative teknikker er valgt, da de er velegnede til at undersøge komplekse relationer, som f.eks. mellem brugen af økonomistyringssystemer og handlinger i organisationen, der er omdrejningspunktet i dette projekt (Ahrens & Chapman 2007; Mundy 2010). Interviewundersøgelsen suppleres med et studie af dokumenter mv., der beskriver de enkelte kommuners økonomistyring og de udfordringer, krav og betingelser som styringen er designet til at imødekomme. Hensigten er dels at tilvejebringe overblik og indsigt i kommunernes styring og organisation, dels at benytte denne viden til validering af udsagn og konklusioner, som genereres under interviewene. Interviewpersoner Interviewene i de udvalgte kommuner gennemføres på forskellige niveauer i organisationen, primært på forvaltningsniveau i de relevante fagafdelinger og på institutionsniveau hos sociale tilbud. Derudover gennemføres interview på centralt niveau i budgetfunktionen. De relevante interviewpersoner på forvaltningsniveau og det decentrale niveau er udvalgte budgetansvarlige ledere og antallet af interviewpersoner i den enkelte case afhænger derfor af kommunens størrelse og organisering. De budgetansvarlige ledere udgør kernen i undersøgelsen, da en belysning af hvordan styringen påvirker deres handlinger og beslutninger har afgørende betydning for hvordan den pågældende kommune opfylder og balancerer mellem modstridende krav under omskiftelige betingelser. De relevante interviewpersoner på det centrale niveau er økonomifunktionens leder og nøglemedarbejdere, der arbejder med design og udvikling af økonomistyring inden for det specialiserede område. Alt efter organisering kan det være økonomimedarbejdere i kommunens centrale økonomifunktion eller som er tilknyttet fagforvaltningen/center. Gennemførelse af casestudierne I første omgang gennemføres et casestudie i en udvalgt kommune, hvor undersøgelsen også vil have karakter af et pilotstudie, der skal give mulighed for at reflektere over og evaluere på den valgte tilgang og interviewmetode i forhold til validitet, pålidelighed og relevans. Interviewguiden udarbejdes med udgangspunkt i det valgte framework og vil derfor være semi-struktureret, således at den valgte problemstilling afdækkes samtidig med, at der åbnes op for at opdage nye dimensioner af emnet og forfølge udsagn og konklusioner, der opstår undervejs, og som kan have relevans for næste del af projektets undersøgelse. Dette første casestudie gennemføres som en selvstændig undersøgelse, der har til formål at komme i dybden i belysningen af problemstillingen for at forstå kompleksiteten i styringen og hvordan det kommer til udtryk gennem handlinger hos den budgetansvarlige leder. Det betyder, at analysen af data udføres inden de næste 5

6 casestudier gennemføres. På den måde kan analysen med sit delvise eksplorative sigte danne udgangspunkt for hypotesegenerering, som kan indgå i en mere struktureret interviewundersøgelse i yderligere 3 kommuner. I de næste 3 case-kommuner tages ligeledes udgangspunkt i det teoretiske framework, som suppleres med hypoteser på baggrund af resultaterne fra det første casestudie. På den måde sikres sammenhæng mellem de 4 casestudier, således at der i analysen kan sammenlignes og drages parallel mellem brugen og virkningerne af styringsmodellerne. Kommunerne er forskellige i deres organisering, kultur og tilgang, og derfor skal interviewundersøgelsen generelt tilrettelægges med udgangspunkt i et behov for åbenhed, der muliggør opdagelsen af nye dimensioner og uddybningen af forskellige udsagn og konklusioner, som opstår undervejs. Dette er vigtigt for validiteten i undersøgelsen, da problemstillingen først og fremmest fordrer et behov for at komme i dybden, for at kunne belyse problemstillingen og forstå kompleksiteten imellem økonomistyringsmodeller og handlinger i den kontekst som de indgår i. De specialiserede socialområder er samtidig kendetegnet ved en række fælles karakteristika. F.eks. de betingelser, som opgaveløsningen er underlagt i form af lovgivning og kvalitetskrav, kravet om budgetoverholdelse, den professionelle kontekst og behovet for inter-organisatorisk samarbejde i forbindelse med køb og salg af pladser i sociale tilbud. Fælles for kommunerne er derfor, at økonomistyringen skal sikre målopfyldelse og strategi implementering i omskiftelige betingelser, hvor der samtidig er behov for at skabe balance mellem modstridende krav og ønsker i en professionel kontekst. Gennem sammenligning af resultaterne fra de 4 case-kommuner er hensigten derfor også at løfte undersøgelsen op på et mere generelt kommuneniveau med henblik på at drage konklusioner, der må antages at gælde i størstedelen af kommunerne. Der er således ikke tale om, at undersøgelsen kan danne grundlag for det som Kvale (1997) betegner som en statistisk generalisering, da denne er formel og eksplicit. Der er i stedet tale om en analytisk generalisering, som indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra undersøgelsen kan være vejledende for hvad der kan ske i en anden situation. En analytisk generalisering kræver en sammenligning af ligheder og forskelle mellem mindst to situationer, og det vil derfor være et af formålene i analysen af dataene fra de 4 case-kommuner. På den måde kan forskningsresultaterne gøres relevante for andre kommuner ved, at resultaterne anvendes som vejledende. Parternes rolle Der er nedsat en styregruppe, som har en afgørende rolle i at sikre koblingen mellem forskning og praksis. Social og arbejdsmarkedsdirektør Knud Aarup fra Randers Kommune er formand for styregruppen, som derudover består af Økonomidirektør Klaus Christiansen fra Viborg Kommune og Økonomichef Dorthe Randeris fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der begge repræsenterer Økonomidirektørforeningen. Derudover omfatter styregruppen Udviklingskonsulent Klaus Akselsen fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), Business Manager Niels Birger Krogsgaard fra KMD, Professor og vejleder Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet og kandidaten. Styregruppen mødes hver 4. mdr. med henblik på at gøre status for projektet og sætte fokus på den generelle fremdrift og udvikling i forløbet. Derudover udvælges til hvert enkelt møde et relevant emne, f.eks. projektets problemstilling eller forskningsdesign, som drøftes med henblik på feedback fra styregruppen. På den måde skal styregruppen fungere som led i valideringen af projektets forskellige dele. Styregruppens opgave er endvidere at være behjælpelige med at skabe kontakter til relevante case-kommuner og til kommunerne generelt med henblik på formidlingsaktiviteterne i projektet. I den forbindelse er der på Økonomidirektørforeningens hjemmeside oprettet en særskilt side for projektet, hvor interesserede kan læse om projektet og finde kontaktoplysninger m.v. Formålet er desuden at artikler m.v. skal formidles gennem hjemmesiden og på den måde medvirke til synliggørelse af projektet. I Randers Kommune er der indgået aftale om løbende kontakt mellem virksomhedsvejleder Knud Aarup og kandidaten gennem møder og planlægning af aktiviteter. Derudover er der etableret fast arbejdsplads i kommunens centrale budgetkontor, hvor kandidaten desuden har tilknyttet en af afdelingens økonomiske konsulenter som fast kontaktperson med henblik på kontakter til fagafdelinger og institutioner i kommunen. På Aalborg Universitet er der ligeledes etableret fast arbejdsplads på Institut for Økonomi og Ledelse samtidig med, at projektet er tilknyttet instituttets Management Accounting & Control (MAC) gruppe, som ledes af professor Per Nikolaj Bukh, der er projektets vejleder. Her er der desuden snitflader til flere af MAC-gruppens øvrige projekter om offentlig økonomistyring, og derfor også et fokus på at skabe synergi mellem de forskellige projekter gennem relevante fælles aktiviteter. Inden for disse rammer foregår vejledningen af projektet vedr. problemstilling, teori, metode, dataindsamling og analyse. 6

7 D. Faseopdeling af projektet Samlet plan for uddannelses- og projektforløb, opdelt i faser 1. halvår: 1. juli december 2011 (Ophold fordeles ligeligt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Indledende litteraturstudie vedrørende økonomistyring, de specialiserede socialområder og kommunale udfordringer. o Litteraturstudie af MCS litteraturen og accountability litteraturen med henblik på udarbejdelse af afhandlingens teorikapitler. o Fastlæggelse af metodologi og teori for Casestudie A. o Tilrettelæggelse af interview og dataindsamling, hvor R. Simons (1995) Levers of Control benyttes som framework, herunder udvælgelse og rekruttering af case-kommune 1. o Casestudie A i kommune 1 gennemføres. o Analyse og databearbejdning af interview og dataindsamling fra casestudie A. o Deltagelse i Ph.D-kursus: Planlægning, gennemførelse og analyse af interview (Dome/Fiol). o Formidling/undervisning på COK kursus i fremtidens økonomistyring i kommunerne og på Master i Public Governance på AAU. 2. halvår: 1. januar juni 2012 (Ophold fordeles ligeligt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Artikel 1 påbegyndes og færdiggøres med udgangspunkt i resultaterne fra casestudie A med fokus på hvordan case-kommunen gennem design af økonomistyring balancere hensynet til en stram styring og behovet for fleksibilitet og innovation i en professionel kontekst, hvor modsatrettede mål skal opfyldes. o Artikel 2 påbegyndes med særligt fokus på økonomistyring i en professionel kontekst med udgangspunkt i litteraturstudie og resultaterne fra casestudie A. o Fastlæggelse af metodologi og teori for casestudie B. o Tilrettelæggelse af interview og dataindsamling i forbindelse med casestudie B i kommune 2,3 og 4 med udgangspunkt i resultaterne fra casestudie A. o Udarbejdelse af mindre artikler og debatindlæg med udgangspunkt i casestudie A i f.eks. Danske Kommuner, DKnyt og andre medier henvendt til kommunerne. o o Indlæg på seminar, kurser og konferencer i regi af ØDF og Socialdirektørforeningen m.v. Deltagelse i Ph.D kurser: Case-study in Management Accounting (Nordic ph.d. program) og Producing and Evaluating Knowledge in Management Accounting (EIASM). 3. halvår: 1. juli december 2012 (Ophold fordeles ligeligt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Færdiggørelse af artikel 2. o Udvælgelse og rekruttering af case-kommuner 2,3 og 4. o Gennemførelse af casestudie B med fokus på sammenligning af økonomistyringen i de udvalgte kommuner. o o Indlæg på seminar, kurser og konferencer i regi af ØDF og Socialdirektørforeningen m.v. Deltagelse i Ph.D kurser: Quantitative Empirical Research on Management Accounting (EIASM) & Qualitative Business Research (EIASM). 4. halvår: 1. januar juni 2013 (Mellem 1/3 og 1/2 af tiden på forskningsinstitution i udlandet og den resterende tid ligeligt fordelt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Udlandsophold afvikles. o Analyse og databearbejdning af interview og dataindsamling fra casestudie B. o Artikel 3 påbegyndes og færdiggøres med udgangspunkt i resultaterne fra casestudie B med særligt fokus på hvordan den økonomiske styring påvirker den budgetansvarlige leders daglige handlinger i forhold til, at ressourcerne styres i retning af de rigtige prioriteringer og med henblik på at etablere den rette balance mellem modstridende krav og ønsker. o Artikel 4 påbegyndes med udgangspunkt i en sammenligning af resultaterne fra casestudie A og casestudie B. 7

8 5. halvår: 1. juli december 2013 (Ophold fordeles ligeligt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Artikel 4 færdiggøres. o Deltagelse i Erhvervskurset for erhvervs-phd studerende. o Udarbejdelse og aflevering af Erhvervs-PhD rapporten. o Udarbejdelse af mindre artikler og debatindlæg med udgangspunkt i casestudie B i Danske Kommuner, DKnyt og andre medier henvendt til kommunerne. o Indlæg på seminar og konferencer i regi af ØDF m.v. 6. halvår: 1. januar juni 2014 (Ophold fordeles ligeligt mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet) o Indlæg på seminar og konferencer i regi af ØDF m.v. o Projekt færdiggøres med henblik på at udarbejde afhandlingens indledning og afslutning, der skal sammenholde projektets artikler og medvirke til at afhandlingen fremstår som en helhed. E. Ph.d.-kurser, projektrelevante kurser og konferencer, selvstudium samt formidling Ph.d.-kurser i Danmark og i udlandet 2011: 1. Interviewing: How to Plan for, Execute and Analyse Series of Research Interviews, DOME/FIOL, AU ( november 2011) 5 ECTS. 2012: 2. Qualitative Research and Case-study in Accounting, Nordic PhD program in Management Accounting, AU (2012) 5 ECTS. 3. Quantitative Empirical Research on Management Accounting, European Institute for Advanced Studies in Management (EIASM), Bruxelles, Belgien 4 ECTS. 4. Producing and Evaluating Knowledge in Management Accounting, European Institute for Advanced Studies in Management (EIASM), Bruxelles, Belgien 4 ECTS. 5. Qualitative Business Research, European Institute for Advanced Studies in Management (EIASM), Bruxelles, Belgien 4 ECTS. 2013: 6. Erhvervskurset for erhvervs-phd studerende 7,5 ECTS. Andre kurser og konferencer 7. Grundkursus for universitetsundervisere, udbydes ved AAU 2-3 gange årligt 2 ECTS. Det er planen at deltage i forskningsbaserede konferencer og workshops undervejs i forløbet, således at projektets forskningsresultater kan diskuteres med kolleger fra andre forskningsmiljøer. Den endelige plan for dette vil afhænge af projektets konkrete resultater og hvilke konferencer der findes aktuelle i forhold til dette. Nedenfor er angivet konferencer, som det kan være aktuelt at deltage i: 8. 35th EAA Annual Congress Ljubljana, maj th European Network for Research in Organisational and Accounting Change (ENROAC) Conference EIASM: 8th Conference: New Directions in Management Accounting, december Nordic Acadamy of Management, sommer Litteraturliste I forbindelse med ph.d.-kurserne som fremgår ovenfor er den litteratur, der er angivet i kursusbeskrivelsen anført under Foreløbigt pensum til ph.d.-kurser. Der forventes at være litteratur af et tilsvarende omfang til de øvrige kurser. Der vil i løbet af ph.d.-forløbet blive læst større mængde litteratur. Under Foreløbigt pensum til selvstudie er anført litteratur, som indtil videre er identificeret som relevant. 8

9 Foreløbigt pensum til ph.d.-kurser: Abernethy, M. A. & P. Brownell The role of budgets in organizations facing strategic change: an exploratory study. Accounting, Organizations and Society. Vol. 24, No. 3, pp (4) Ahrens, T., & Chapman, C.S Doing Qualitative Accounting Research: Positioning Data to Contribute to Theory. Accounting, Organizations and Society. Vol. 31, pp (4) Baxter, J., & Chua, W.F Doing Field Research: Practice and Meta-Theory in Counterpoint. Journal of Management Accounting Research. Vol. 10, pp (4) Birnberg, J., Luft, J., & Shields, M Psychology Theory in Management Accounting Research. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research. pp Oxford: Elsevier. (3) Bisbe, J., Batista-Foguet, J.-M., & Chenhall, R Defining Management Accounting Constructs: A Methodological Note on the Risks of Conceptual Misspecification. Accounting, Organizations and Society,Vol. 32. No. 7/8, pp (3) Baxter, J., & Chua, W.F The field researcher as author-writer. Qualitative Research in Accounting and Management. Vol. 5, pp (4) Brown, L.D The importance of circulating and presenting manuscripts: Evidence from the accounting literature. The Accounting Review. Vol. 80, pp (4) Campbell, D., & Stanley, J Experimental and Quasi-Experimental Designs for Research. Boston: Houghton Mifflin Co. (3) Chapman, C.S Not because they are new: Developing the contribution of Enterprise Resource Planning systems to Management Control research. Accounting, Organizations and Society. Vol. 30, pp (4) Chenhall, R., & Chapman, C Theorising and Testing Fit in Contingency Research on Management Control Systems. In Z. Hocque (Ed.), Methodological Issues in Accounting Research: Theories and Methods pp London: Spiramus. (3) Chenhall, R., & Moers, F The Issue of Endogeneity within Theory-Based, Quantitative Management Accounting Research. European Accounting Review, Vol. 16, No. 1, pp (3) Davies, B. & Harré, R 'Positioning: the discursive production of selves'. Journal for the Theory of Social Behaviour. Vol. 20, No. 1, pp (1) Flick, Uwe An Introduction to Qualitative Research. Sage, 4th edition. (2) Gerdin, J. 2005a. The impact of departmental interdependencies and management accounting system use on subunit performance. European Accounting Review. Vol. 14, pp (4) Gerdin, J. 2005b. The impact of departmental interdependencies and management accounting system use on subunit performance: A second look. European Accounting Review. Vol. 14, pp (4) Gerdin, J., & Greve, J Forms of Contingency Fit in Management Accounting Research A Critical Review. Accounting, Organizations and Society, Vol. 29, No. 3/4, pp (3) Goffman, E The Presentation of Self in Everyday Life. Harmondsworth: Penguin. (1) Golden-Biddle, K., & Locke, K Appealing work: An investigation of how Ethnographic Texts Convince. Organization Science. Vol. 4, pp (4) Golden-Biddle, K., & Locke, K Composing Qualitative Research. Sage Publications. (4) Hartmann, F The impact of departmental interdependencies and management accounting system use on subunit performance: A comment. European Accounting Review. Vol. 14, pp (4) Hartmann, F., & Moers, F Testing contingency hypotheses in budgetary research: an evaluation of the use of moderated regression analysis. Accounting, Organizations and Society. Vol. 24, pp (4) Holstein & Gubrium, J.F 'Active Interviewing' in Silverman, D., Qualitative Research.. London: Sage. (1) Holmstrom, B., & Milgrom, P The Firm as an Incentive System. American Economic Review, Vol. 84, No. 4, pp (3) 9

10 Hopwood, A 'If only there were simple solutions, but there aren't': some reflections on Zimmerman's critique of empirical management accounting research. European Accounting Review. Vol. 11, pp (4) Ittner, C., & Larcker, D Assessing empirical research in managerial accounting: a value-based management perspective. Journal of Accounting and Economics. Vol. 32, pp (4) Ittner, C., & Larcker, D Empirical managerial accounting research: are we just describing management consulting practice? European Accounting Review. Vol. 11, pp (4) Jacobsen, M. Hviid & S. Kristiansen Farligt feltarbejde. Aalborg Universitetsforlag. (1) Kure, N Organizational change as discursive change - a project on narrative practices as tools for organizational change, PhD dissertation, Aarhus School of Business, Aarhus University. (1) Kvale, Steiner Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag. (1) Lambert, R Agency Theory and Management Accounting. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research (pp ). Oxford: Elsevier (3) Lillis, A., & Mundy, J Cross-Sectional Field Studies in Management Accounting Research: Closing the Gaps between Surveys and Case Studies. Journal of Management Accounting Research..Vol. 17, pp (4) Lofland, J. & L.H. Lofland Analyzing Social Settings (3rd edition). Belmont, CA. (1) Luft, J., & Shields, M Zimmerman's contentious conjectures: describing the present and prescribing the future of empirical management accounting research. European Accounting Review. Vol. 11, pp (4) Luft, J., & Shields, M Mapping management accounting: graphics and guidelines for theory-consistent empirical research. Accounting, Organizations and Society. Vol. 28, pp (4) Luft, J., & Shields, M Mapping Management Accounting: Graphics and Guidelines for Theory- Consistent Empirical Research. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research. pp Oxford: Elsevier. (3) Lukka, K., & Mouritsen, J Homogeneity or heterogeneity of research in management accounting? European Accounting Review. Vol. 11, pp (4) Maaløe, E Casestudier af og om mennesker i organisationer. Akademisk Forlag, primarily pp (1) Maaløe, E Coming to Terms. Book 1 & 2, Dept. of Management, Aarhus School of Business, Aarhus University. Primarily chapter 4 (book 1) on Interpretation, and chapter 6 (book 2) on Understanding. (1) Mason, Jennifer Qualitative Researching. Sage, 2nd edition. (2) Merchant, K.A., & Riccaboni, A Performance-based Management Incentives in the Fiat Group: A Field Study. Management Accounting Research. Vol. 1 No. 4, pp (2) Moers, F Doing Archival Research in Management Accounting. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research. pp Oxford: Elsevier. (3) Moustakas, C Phenomenological Research Methods. Sage. (1) Miller, P The margins of accounting. European Accounting Review. Vol. 7, pp (4) Naranjo-Gil, D., & Hartmann, F Management accounting systems, top management team heterogeneity and strategic change. Accounting, Organizations and Society. Vol. 32. (4) Rogers, C.B Client Centered Therapy (1951). London: Constable. (1) Scapens, R.W. & Roberts, J Accounting and Control: A Case Study of Resistance to Accounting and Change. Management Accounting Research. Vol. 4, No. 1, pp (2) Scapens, R. W "Doing Case Study Research", I The Real Life Guide to Accounting Research, Humphrey, C. & B Lee (Eds). Elsevier. (2) Seale, C., Gobo, G., Gubrium, J.F. & Silverman, D. (eds.) Qualitative Research Practice. London: Sage. (1) Silverman, D. (ed.) Qualitative Research: Theory, method and practice. London: Sage. (1) 10

11 Sprinkle, G., & Williamson, M. (2007). Experimental Research in Managerial Accounting. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research (pp ). Oxford: Elsevier. (3) Van der Stede, W., Young, M., & Chen, C Doing Management Accounting Survey Research. In C. Chapman, A. Hopwood, & M. Shields (Eds.), Handbook of Management Accounting Research. pp Oxford: Elsevier. (3) Williamson, O The Theory of the Firm as Governance Structure: From Choice to Contract. Journal of Economic Perspectives, Vol. 16, No. 3, pp (3) Zimmerman, J Conjectures regarding empirical managerial accounting research. Journal of Accounting and Economics. Vol. 32, pp (4) Foreløbigt pensum til selvstudium: Abbott, A The system of professions: an essay on the division of expert labor. Chicago. University of Chicago Press. Ahrens, T Styles of accountability. Accounting, Organization and Society. Vol. 21, No. 2-3, pp Ahrens, T. & C. S. Chapman Theorizing Practice in Management Accounting Research. I Handbook of Management Accounting Research, Vol. 1, C.S. Chapman, A. G. Hopwood & M.D. Shields (eds.). Amsterdam: Elsevier. Ahrens, T. & C. S. Chapman Accounting for Flexibility and Efficiency: A Field Study of Management Control Systems in a Restaurant Chain. Contemporary Accounting Research. Vol. 21, No. 2, pp Andersen, M. & C. Rohde Virksomhedens økonomistyring. 3. udgave. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Anthony, R Planning and Control Systems: A Framework for Analysis. Boston: Harvard University Press. Batac, J & D. Carassus Interactions between control and organizational learning in the case of a municipality. A comparative study with Kloot (1997). Management Accounting Research. Vol. 20, No. 2, pp Berry, A. J., A. F. Coad, E. P. Harris, D. T. Otley & C. Stringer Emerging Themes in management control: A review of recent litterature. The British Accounting Review. Vol. 41, No. 1, pp Bevan, G. & C. Hood What s measured is what matters: Targets and gaming in the English public health care system. Public Administration. Vol. 84, No. 3, pp Bisbe, J. & D. Otley The effects of the interactive use of management control systems on product innovation. Accounting, Organizations and Society. Vol. 29, No. 8, pp Blomgren, M Ordering a profession: Swedish nurses encounter new public management reforms. Financial Accountability & Management. Vol. 19, No. 1, pp Bukh, P. N. & I. J. Kjærgaard Modernization through Benchmarking: An Analysis of Three Utility Companies. Working Paper Series. Department of Business Studies. No. 10. Bukh, P. N. & I. J. Kjærgaard Intellectual capital statements in the Danish utility sector: materialisation and enactment. Journal of Human Resource Costing & Accounting. Vol. 12, No. 3, pp Buse, T. & K. Aarup Det specialiserede område er svært at styre men det er ikke ustyrligt. Administrativ Debat. Car-Hill, R., N. Rice & P. C. Smith Capitation Funding in the Public Sector. Journal of the Royal Statistical Society. Vol. 164, No. 2, pp Chenhall, R. H., M. Hall & D. Smith Social capital and management control systems: A study of a nongovernment organization. Accounting, Organizations and Society. Vol. 35, No. 1, pp Chenhall, R. H Theorising Contingencies in Management Control Systems Research. I Handbook of Management Accounting Research, Vol. 1, C.S. Chapman, A. G. Hopwood & M.D. Shields (eds.). Amsterdam: Elsevier. 11

12 Cooper, R. & R. S. Kaplan Activity Based Systems: Measuring the Costs of Ressource Usage. Accounting Horizons. pp Cuganesen, S & J. Donovan Investigating the links between management control approaches and performance measurement systems. Advances in management accounting. Vol. 19. pp Deloitte. Maj Analyse af udvalgte tilbud på det specialiserede socialområde. De Økonomiske Råd Vismandsrapport. Dansk økonomi efterår Dubnick, M. J. & B. S. Romzek Accountability in the Public Sector: Lessons from the Challenger Tradegy. Public Administration Review. Vol. 47, No. 3, pp Dhuey, E. & S. Lipscomb The Effects of Fiscal Incentives in Special Education: Evidence from Capitation Finance Reforms. Working Paper, Public Policy, Institute of California. Ebrahim, A. S. & V. K. Rangan The Limits of Nonprofit Impact: A Contingency Framework for measuring social performance. Working Paper Series. Harvard Business School. Ferreira, A. & D. Otley Design and use of management control systems: An analyses of the interactions between design misfit and intensity of use. Working paper. Kobe University of Commerce. Institute of economic Research. Ferreira, A. & D. Otley The design and use of performance management systems: An extended framework for analyses. Management accounting research. Vol. 20, No. 4, pp Finansministeriet. Juni Det specialiserede socialområde redskaber til styring og prioritering. Finansministeriet. Juni Analyse af takstudviklingen og incitamentsstrukturer på det specialiserede socialområde. Frow, N, D. Margisson & S. Ogden Continuous budgetting: Reconciling budget flexibility with budgetary control. Accounting, Organizations and Society. Vol. 35, No. 4, pp Garfinkel, H Studies in Ethnomethodology. Prentice-Hall. Malden. Grant, G, S. McKnight, A. Uruthirapathy & A. Brown Designing governance for shared services organizations in the public sector. Government Information Quarterly, Vol. 24, pp Greve, C. 2008a. Reguleret konkurrence gennem reformer institutionalisering af markedsmekanismer over tid. I Genopfindelsen af den offentlige sektor: ledelsesudfordringer i reformernes tegn, D. Pedersen, H. Højlund & C. Greve (eds.). København: Børsen. Greve, C. 2008b. New Public Management en kort oversigt over begrebets historie og udvikling. I Offentlig ledelse. Teorier og temaer i et politologisk perspektiv, C. Greve (ed). København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Hansen, S. C., D. T. Otley & W. A. Van der Stede Practice Developments in Budgeting: An Overview and research Perspective. Journal of Management Accounting Research. Vol. 15, pp Heald, D. & N. Geaughan Formula Funding of UK Higher Education: Rationales, Design and Probable Consequences. Financial Accountability and Management. Vol. 10, No. 4, pp Hood, C A public management for all seasons. Public Administration, Vol. 69, No. 1, pp Houlberg, K & K. B. Jensen Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer. AKF Rapport. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Aftale om strukturreform. Kaplan, R.S. & S. Anderson Time-Driven Activity-Based Costing: A Simpler and More Powerful Path to Higher Profit. Boston: Harvard Business School Press. Kaplan, R. S Flexible Budgeting in an Activity-Based Costing Framework. Accounting Horizons. Vol. 8, No.2, pp Kaplan, R. S. & D. P Norton The Execution Premium: Linking Strategy to Operations for Competitive Advantage. Boston: Harvard Business School Press. KL Styring af sociale institutioner. Nye udfordringer og muligheder med de sociale institutioner. KL Budgettet som styringsredskab realistiske og målbare budgetforudsætninger på det specialiserede socialområde. KL s Økonomiske Sekretariat. 12

13 Kraus, K Sven, Inter-Organisational Relationships and Control. A case study of domestic care of the elderly. Ph.d. afhandling. Handelshögskolen i Stockholm. Kraus, K. & C. Lindholm Accounting in Inter-Organisational Relationships within the Public Sector. I Accounting in Networks. Kraus, K. & H. Håkansson (eds.). London: Routledge. Krevi Kommunernes økonomiske styring Kurunmäki, L Management Accounting, Economic Reasoning and the New Public Management Reforms. I Handbook of Management Accounting Research, Vol. 3, C.S. Chapman, A. G. Hopwood & M.D. Shields (eds.). Amsterdam: Elsevier. Kurunmäki, L A hybrid profession the acquisition of management accounting expertise by medical professionals. Accounting, Organizations & Society. Vol. 29, No. 3-4, pp Kurunmäki, L., I. Lapsley & K. Melia Accountingization v. legitimation: a comparative study of the use of accounting information in intensive care. Management Accounting Research. Vol. 14, No. 2, pp Lindholm, C Ansvarighet och redovisning I nätverk. En longitudinell studie om synliggörande och osynliggörande I offentlig verksamhet. Ph.d. afhandling. Uppsala Universitet. Llewellyn, S. 1998a. Boundary work: costing and caring in the social services, Accounting, Organizations and Society. Vol. 1, No. 23, pp Llewellyn, S. 1998b. Pushing budgets down the line: ascribing financial responsibility in the UK social services, Accounting, Auditing & Accountability Journal. Vol. 11, No. 3, pp Lov om social service LBK nr. 81, 4. Februar Socialministeriet. Malagueño, R. & J. Bisbe The Role of Management Accounting and Control Systems as Antecedents of Organizational Creativity and Innovations Competencies. Preliminary draft. Malmi, T & D. A. Brown Management control systems as a package Opportunities, challanges and research directions. Management Accounting Research. Vol. 19. No. 4, pp Majgaard, K. 2008/2009. Slip paradokserne løs! Laboratorier for ny offentlig styring. Økonomistyring & Informatik. Vol. 24, No. 3, pp Marginson, D. & S. Ogden Coping with ambiguity through the budget: the positive effects of budgetary targets on managers budgeting behaviours. Accounting, Organizations and Society. Vol. 30, No. 5, pp Mayston, D. J Devolved budgeting, formula funding and equity. Management Accounting Research. Vol. 9, pp Meier, K. J. & G. C. Hill Bureaucracy in the twenty-first century. I The Oxford Handbook of Public Management, E. Ferlie, L. E. Lynn Jr. & C. Pollitt (eds.). New York: Oxford University Press. Merchant, K. A. & D. T. Otley A Review of the Literature on Control and Accountability. I Handbook of Management Accounting Research, Vol. 2, C.S. Chapman, A. G. Hopwood & M.D. Shields (eds.). Amsterdam: Elsevier. Micheli, P. & A. Neely Performance Measurement in the Public Sector in England: Searching for the Golden Thread. Public administration review. Vol. 70, No. 4, pp Mulgan, R Accountability, An ever-expanding concept? Public Administration. Vol. 78, No. 3, pp Mundy, Julia When Goals Conflict: The Use of Management Control Systems to Facilitate Dialogue and Debate. 1. draft. Department of Accounting and Finance, Business School. University of Greenwich. Mundy, Julia Creating dynamic tensions through a balanced use of management control systems. Accounting, Organizations and Society. Vol. 35. No. 5, pp Munro, R Just when you thought it safe to enter the water: Accountability, language, games and the multiple control technologies. Accounting, Management & Information Technologies. Vol. 3, No. 4, pp Näsi, S. & C. Rohde Development of Cost and Management Accounting ideas in the Nordic Countries. I Handbook of Management Accounting Research, Vol. 2, C.S. Chapman, A. G. Hopwood & M.D. Shields (eds.). Amsterdam: Elsevier. 13

14 Otley, D Performance management: A framework for management control systems research. Management Accounting Research. Vol. 10, No. 4, pp Pallesen, T Virker økonomiske incitamenter på offentlige myndigheder? Dansk socialfinansiering som case. Paper fremlagt ved den XIV Nordiske kommunalforskerkonference i Göteborg. Pedersen, D Strukturreformens styringspolitik en overskridende dynamik. I Genopfindelsen af den offentlige sektor: ledelsesudfordringer i reformernes tegn, D. Pedersen, H. Højlund & C. Greve (eds.). København: Børsen. Regeringen Bedre udgiftsstyring. Udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. Finansministeriet. Regeringen Danmark Viden > Vækst > Velstand > Velfærd. Statsministeriet. Regeringen & KL. Juni Aftale om kommunernes økonomi for Regeringen & KL. Juni Aftale om kommunernes økonomi for Roberts, J. & R. W, Scapens Accounting systems and systems of accountability understanding accounting practices in their organisational contexts. Accounting, Organizations and Society. Vol. 10, No. 4, pp Roberts, J The possibilities of accountability. Accounting, Organizations and Society. Vol. 16, No. 4, pp Rice, N., R. Silvana & P. C. Smith International Comparison of Public Sector Performance: The Use of Anchoring Vignettes to Adjust Self-Reported Data, Evaluation. Vol. 16, No. 1, pp Simons, R Levers of Control. How Managers Use Innovative Control Systems to Drive Strategic Renewal. Boston: Harvard Business School Press. Simons, R Levers of Organization Design. How Managers Use Accountability Systems for Greater Performance and Commitment. Boston: Harvard Business School Press. Sinclair, A The chameleon of accountability: forms and discourses. Accounting, Organizations and Society. Vol. 20. No. 2-3, pp Sundin, H., M. Granlund & D. A. Brown Balancing Multiple Competing Objectives with a Balanced Scorecard. European Accounting Review. Vol. 19, No. 2, pp Tuomela, T. S The interplay of different levers of control: A Case-study of introducing a new performance measurement system. Management Accounting Research. Vol. 16, No. 3, pp Van Berkel, R Organising professionalism in activating welfare agencies in Denmark and the Netherlands. Working paper. Van der Stede, W. A Measuring tight budgetary control. Management Accounting Research. Vol. 12, No. 1, pp Vosselman, E & R. Minnaar Shared service centers and governance structure change: A transaction cost economics approach. Nice Working Paper Wagenaar, R. W Governance of Shared Service Centers in Public Administration: Dilemma s and Trade-offs. Working paper. Delft University of Technology. Widener, S. K An empirical analysis of the levers of control framework. Accounting, Organizations and Society. Vol. 32, No. 7-8, pp Yin, R. K Case Study Research. Design and Methods. London: Sage Publications, 3. edition. Videnformidlingsaktiviteter Der vil i regi af Økonomidirektørforeningen, Socialdirektørforeningen og COK Center for offentlig kompetenceudvikling blive holdt indlæg på seminar, konferencer og kurser henvendt til forskellige målgrupper i den kommunale sektor, f.eks. økonomimedarbejdere i såvel centrale kontorer som i decentrale økonomifunktioner, personale som specifikt arbejder på de specialiserede socialområder, økonomichefer og direktører. I Randers Kommune vil der løbende blive holdt indlæg for medarbejdere og ledere, blandt andet på gå-hjem møder, på sekretariatschefmøder og i det centrale budgetkontor og i socialforvaltningen. 14

15 Det er ikke hensigten at deltage i ordinære undervisningsopgaver på AAU, men der er mulighed for, med udgangspunkt i projektets resultater, løbende at formidle resultater til relevante målgrupper. Det vil særligt dreje sig om universitets masteruddannelser indenfor offentlig ledelse. Desuden er det planen at deltage i forskningsbaserede konferencer, hvor der er mulighed for at præsentere projektets resultater ved indlæg og samtidig få forskningsrelevant feedback. Resultaterne vil løbende blive formidlet i mindre artikler og debatindlæg f.eks. på ØDFs hjemmeside eller gennem medier som Danske Kommuner og DKnyt m.v. Herudover vil projektets forskningsmæssige resultater danne grundlag for videnskabelige artikler, som dels vil indgå i afhandlingen og for enkeltes vedkommende søges publiceret undervejs. Endelig vil der blive udarbejdet en erhvervsrapport i henhold til de gældende bestemmelser ( 120 timer). F. Udlandsophold Studieophold i udlandet af to måneders varighed eller derover. Studieophold i udlandet af ca. 3 måneders varighed påtænkes afholdt i foråret Der er endnu ikke taget stilling til hvor dette ophold skal foregå, men det forventes at blive afklaret i løbet af efteråret G. Fordeling af tid Udfyld skema: ErhvervsPhD-kandidatens tidsfordeling i måneder, ud af i alt 36 % af projekttid I dansk afdeling af værtsvirksomhed % I udenlandske afdelinger af værtsvirksomhed 0 0 % På værtsuniversitet % På andre forskningsinstitutioner 3 19 % Hos andre virksomheder eller organisationer 1 3 % Der forventes studieophold i udlandet svarende til 3 måneder samt at omkring 1 måned vil medgå med empirisk arbejde i danske kommuner. Den resterende tid er fordelt mellem Aalborg Universitet og Randers Kommune. 15