Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv."

Transkript

1 Studieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) 1. Præambel Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. februar 2012, og ændringer er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2014 med virkning fra 1. september Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. BEK nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn. 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Tilvalgsuddannelsen i erhvervsøkonomi er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, der har til formål at 1. indføre den studerende i basal økonomi med vægten lagt på erhvervsøkonomiske discipliner og disse anvendelser. 2. udvikle de studerendes økonomiske intuition og logiske sans. 3. og på denne baggrund give de studerende mulighed for at undervise i erhvervsøkonomiske emner. 2.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi er at give de studerende en solid indføring i økonomi med vægten lagt på erhvervsøkonomiske emner og anvendelser. Uddannelsen i erhvervsøkonomi indeholder obligatoriske grundfag og et antal valgfag som kan tone uddannelsen i bestemte retninger. Uddannelsen er akademisk udfordrende og sikrer, at den studerende erhverver kompetence til at erkende, strukturere og formidle erhvervsøkonomisk spørgsmål. 1

2 Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig videndeling fremmes. Uddannelsen er tilrettelagt således, at der kan opnås kompetence til at undervise i erhvervsøkonomi på de gymnasiale uddannelser. 2.3 Normering og gennemførselstid Tilvalgsuddannelsen udgøres af to delelementer: Bachelortilvalg og kandidattilvalg. Bachelortilvalget udgør 45 ECTS. Kandidattilvalget udgør 75 ECTS for studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område og 45 ECTS for studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab. For studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område sker der en studietidsforlængelse på ½ år. Studietidsforlængelsen er knyttet til kandidattilvalget, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, så kandidattilvalget udvides med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Det betyder, at en bachelor og kandidatuddannelse med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område og med tilvalg i erhvervsøkonomi samlet set skal udgøre 330 ECTS, svarende til 5 ½ års studier. Ønsker man ikke kompetence til at undervise i erhvervsøkonomi på de gymnasiale uddannelser, kan man optages på kandidattilvalget til 45 ECTS. Den studerende skal overholde eventuelle aktivitetskrav på det centrale fag. 2.4 Optagelseskrav Der optages studerende på tilvalgsuddannelsen, efter der er givet forhåndsgodkendelse til optag på tilvalg af udbyderen af det centrale fag og efter, Økonomisk Institut har godkendt, at det faglige adgangskrav er opfyldt og sikret, at der er plads på tilvalgsuddannelsen. Studerende kan i udgangspunktet senest søge optagelse på tilvalget på kandidatniveau, når tilvalget på bachelorniveau er fem år gammelt. Adgangskrav for optagelse på bachelortilvalget: Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie, eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau. På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A- niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og Matematik på A-niveau. Adgangskrav for optagelse på kandidattilvalg: 2

3 Adgangskravet til en tilvalgsuddannelse på kandidatniveau er en bestået bacheloruddannelse inklusive et bestået bachelortilvalg i erhvervsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Studerende optaget på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet, og som har en bestået bacheloruddannelse inklusive et bachelortilvalg i erhvervsøkonomi kan optages, såfremt der er ledige pladser. En forudsætning for at blive optaget på kandidattilvalg med henblik på undervisningskompetence i gymnasieskolen er endvidere, at man har centralt fag i et fag inden for det naturvidenskabelige, humanistiske eller samfundsvidenskabelige område, der kan føre til undervisningskompetence i gymnasieskolen. Adgangskravet for optagelse på kandidattilvalget til 45 ECTS for studerende, der ikke ønsker at opnå undervisningskompetence i erhvervsøkonomi er kun, at man har bestået en bacheloruddannelse inklusiv bachelortilvalget i erhvervsøkonomi ved Økonomisk Institut eller en tilsvarende bacheloruddannelse med bachelortilvalg på Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet. Universitetet kan optage ansøgere på tilvalgsuddannelsen, selv om ovenstående adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen, jf. adgangsbekendtgørelsen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse inden studiestart eller umiddelbart derefter opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. 2.5 Beståelseskrav For at bestå en tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02 og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. 2.6 Uddannelsens indhold og faglige profil Tilvalgsuddannelsen består af et bachelortilvalg på 45 ECTS og at kandidattilvalg på 75 ECTS. Dog er kandidattilvalget dog kun 45 ECTS for studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab, se afsnit 2.3. De obligatoriske fag på bachelorniveau udbydes hvert semester. De obligatoriske fag på kandidatniveau udbydes kun hvert andet semester, og dertil kommer at enkelte af de obligatoriske fag kun udbydes i sommerperioden, og man skal derfor påregne at 1-2 fag skal gennemføres som sommerskolefag på Økonomisk Institut. 2.7 Tilvalgsuddannelsernes opbygning Der henvises i øvrigt til afsnit 5 Fagkatalog, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet. 3

4 Supplerende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes. Bachelortilvalg på 45 ECTS: Fagenes betegnelser ECT S- point 1. årsprøve: e/f Økonomiske principper A Obligatoriske opgaver* Eksamen 10 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler Bedøm dømmelse Censur Reeksamen Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Økonomiske principper B e/f Samfundsbeskrivelse A e/f Samfundsbeskrivelse B 7,5 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler 10 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler 5 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Erhvervsøkonomi 10 Ja 24 timers taghjem i gruppe op til 5 personer med hjælpemidler Karakter 20% Mundtlig med synopsis 2,5* Ja Aflevering af opgaven e/f/s Overbygningsopgave Bestået/ej bestået Nej Samme *) Studerende med centralt fag på Statskundskab skal IKKE tage de to fag Økonomiske Principper A og B, da det emnemæssigt er dækket af økonomifaget på Statskundskab. I stedet for Økonomiske Principper A og B samt opgaven til 2,5 ECTS skal studerende med centralt fag på Statskundskab tage valgfag i et samlet omfang på 20 ECTS. Valgfagene kan vælges ud fra listen over tilgængelige valgfag på kandidattilvalget. Kandidattilvalg på 75 ECTS Kandidattilvalget på 75 ECTS er for studerende med centralt fag udenfor samfundsvidenskab. 4

5 Valgfagenes betegnelser ECT S- point Obligatoriske opgaver* Eksamen Bedøm dømmelse s Entrepreneurship 7,5 Ja Paper Bestået / Ej bestået Cen sur Nej Reeksamen Samme f Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 100 % Samme, evt. mundtlig med synopsis s Organization Theory 7,5 Nej 24 timers taghjemeksamen med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e Strategic Management 7,5 Nej 48 timers taghjemeksamen Karakter 100 % Samme, evt. mundtlig med synopsis e Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Nej 24 timers taghjemeksamen med hjælpemidler Karakter 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis e/f Valgfag 37,5 Varierer Varierer Varierer Varierer De mulige valgfag kan ses i kapitel 5. Fagkatalog. Varierer Kandidattilvalg på 45 ECTS Kandidattilvalget på 45 ECTS er for studerende med centralt fag indenfor samfundsvidenskab. Tilvalget er identisk med kandidattilvalget på 75 ECTS bortset fra, at der kun er 7,5 ECTS til rådighed til valgfag i stedet for 37,5 ECTS. 5

6 Oversigt over mulige valgfag på kandidattilvalgene (vejledende): e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes. (F) angiver om faget er inden for finansieringsområdet, hvilken ingen praktisk betydning har for tilvalgsstuderende. ECTS - point Valgfagenes betegnelser Obligatoriske opga- Eksamen f Economic Sociology 7,5 Nej 24 timers taghjem med hjælpemidler e Economics of Education f Managerial Accounting (F) Karakter e Corporate Finance and 7,5 ver* Ja 3 timers skriftlig Incentives (F) uden hjæl- pemidler e/f/s Datamatik 7,5 Nej 4-5 obligatoriske opgaver samt individuelle opgavetests, hertil kommer evt. samtaler med underviser (løbende evaluering) Bestået/Ej bestået Karakter 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter f Erhvervsret (F) 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler f Forvaltningslære 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler e Forvaltningsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter Karakter Karakter 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Bedømmelse Censur Reeksamen 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis Nej Genaflevering af opgaver 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 20% Samme, evt. mundtlig med synopsis 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Private Equity From Venture Capital to Buyouts (F) 10 Nej Projekt Karakter 100% Samme, evt. mundtlig med synopsis f Skatteret (F) 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter 20% Mundtlig med synopsis 6

7 Højst 7,5 Ja s Videregående Statistik 7,5 Nej Aktiv undervisningsdeltagelse og aflevering af opgaver (løben- Aflevering de evaluering) af opgaven Bestået / ej bestået e/f/s Overbygningsopgave Bestået/ej bestået** Nej Nej** Samme Samme **) Overbygningsopgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og karakter. Læs mere under afsnit Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, ligeledes jf. eksamensbekendtgørelsen. 3.1 Generelt om eksamen Obligatorisk tilmelding Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1. september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne. Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ECTS. Kun nye tilmeldinger tæller med i de 30 ECTS. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere semestre, tæller ikke med i de 30 ECTS. Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen bruges et prøveforsøg. Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget. Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til den førstkommende re-eksamen. 7

8 Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i eksamen, vil man ikke blive tilmeldt re-eksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at forudsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af re-eksamen. Man vil dog bruge ét prøveforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan opfyldes forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden re-eksamen. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden re-eksamen, vil man automatisk blive tilmeldt re-eksamen og dermed sit 2. prøveforsøg. Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden re-eksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de 30 ects man i øvrigt skal være tilmeldt.hvis man ikke består 1. og 2. prøveforsøg, er man forpligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt har man dog ikke pligt til at tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil man automatisk blive tilmeldt næste ordinære eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg. Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ECTS (inkl. tilmeldinger til summer school), er det tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at tilmelde sig færre end 30 ECTS mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder sig tilsvarende flere ects. Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. For studerende som er optaget på bacheloruddannelsen før 1. september 2014 gælder dog følgende indtil 1. september 2015: Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og dermed eksamen inden for den fastsatte tidsfrist. Afmelding For studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2014 og senere, er det ikke tilladt at afmelde undervisning og eksamen. Se nærmere under afsnittet om obligatorisk tilmelding. For studerende som er optaget på bacheloruddannelsen før 1. september 2014 gælder dog følgende indtil 1. september 2015: Studerende kan efter tilmeldingen til undervisning og eksamen efterfølgende afmelde sig eksamen inden for nærmere fastsatte regler. Afmelder en studerende sig efter den fastsatte frist er brugt et eksamensforsøg med mindre den studerende sygemelder sig, jf. eksamensbekendtgørelsen og nedenfor. Sygeeksamen/ reeksamen På økonomiuddannelsen afholdes syge-/reeksamen i samme semester, som de pågældende fag har været udbudt i, jf. eksamensbekendtgørelsen. Om sommeren afholdes syge- 8

9 /reeksamen i august, og om vinteren afholdes syge-/reeksamen i februar. Som udgangspunkt holdes der ikke eksamen i forlængelse af et semester, hvor et fag ikke har været udbudt, men studienævnet kan dog bestemme, at der alligevel afholdes syge-/reeksamen. Ved syge-/reeksamener anvendes som udgangspunkt samme eksamensform som ved den ordinære eksamen, men studienævnet kan bestemme, at reeksamenen skal være mundtlig, selvom eksamensformen efter denne studieordning er skriftlig. I sådanne situationer skal eksaminanderne indsende en synopsis senest på en af universitetet fastlagt dato, der ligger ca. 14 dage før afholdelsen af første mundtlige eksamen. En synopsis skal være på 2 3 normalsider og beskrive centrale problemstillinger i det pensum, hvori den studerende skal eksamineres. Synopsen skal godkendes, for at den studerende kan gå til den mundtlige eksamen, men den indgår ikke i eksamen. Studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2014 og senere vil automatisk blive tilmeldt re-eksamen, hvis de dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnittet om obligatorisk tilmelding. Studerende optaget før 1. september 2014 skal indtil 1. september 2015 selv tilmelde sig reeksamen. For studerende optaget på en bacheloruddannelsen før 1. september 2014 gælder det endvidere indtil 1. september 2015, at syge/reeksamen er forbeholdt studerende, der har deltaget i en prøve uden at bestå denne, og studerende, der er fraværende pga. dokumenteret sygdom. Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte studieelementer (fag), hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se afsnit 2.7. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. i eksamensbekendtgørelsen. Der forekommer eksterne prøver, hvor kun en stikprøve blandt besvarelser udtages til censur ligesom der efter eksamensbekendtgørelsens regler er prøver uden medvirken af censor. Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, jf. eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk. I nogle til- 9

10 fælde vil der være mulighed for, at prøve kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset. Eksamensforsøg Den studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan undtagelsesvist dispensere og tillade flere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. eksamensbekendtgørelsen. 3.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, ved aflevering af skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Regler om eventuel adgang til brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen på Sprog-ordbøger kan altid benyttes, selv om eksamen i øvrigt er uden hjælpemidler. Prøverne skal tilrettelægges som individuelle prøver, jf. eksamensbekendtgørelsen. Aflevering af en eller flere skriftlig opgaver kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Eventuelle krav til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagbeskrivelser. Omfanget opgøres i antal normalsider og skal anføres på forsiden af opgaven. Overstiger omfanget det angivne antal normalsider, vil opgaven blive afvist. Når en opgave afvises, kan den ikke indleveres igen i samme eksamenstermin, og der er anvendt et eksamensforsøg. Universitetet (studienævnet) kan dispensere, når der foreligger usædvanlige forhold. Begrebet en normalside og øvrige formkrav er defineret i i afsnit 3.6. Øvrige formkrav er defineret på studiets uddannelsessider. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved 10

11 citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 3.7 nedenfor om eksamenssnyd. I henhold til eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlige eksamen. Alle skriftlige eksamener på Økonomistudiet afvikles som PC eksamener i lokalerne på Peter Bangsvej 36. De nærmere regler for PC eksamen er beskrevet på uddannelsessiderne i KUnet. 3.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser for nærmere oplysninger. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser og ovenfor under pkt om skriftlige opgaver. 3.4 Skriftlige opgaver der inddrager tredjepart Studerende, der i forbindelse med skriftlige opgaver inddrager en tredjepart f.eks. en virksomhed eller organisation der stiller oplysninger eller data til rådighed, skal indgå en tredjepartsaftale, som regulerer forholdet mellem studerende, tredjepart og Universitetet jf eksamensbekendtgørelsen. Regler og aftaletekst findes på studiets uddannelsessider. 3.5 Censur Uddannelsen hører under censorkorpset for Økonomi. Der er ekstern censur på alle obligatoriske fag med undtagelse af overbygningsopgaven på bachelortilvalget. Graden af ekstern censur er angivet under afsnit 2.7. Der er ekstern censur på valgfagene med enkelte undtagelser. En nærmere angivelse af censur findes for hvert enkelt fag i kursuskataloget på Overbygningsopgaver underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover. Der forekommer intet sted intern censur. 3.6 Normalside Ved en normalside forstås følgende: tekstbehandlet A4-format punktstørrelse: 12 11

12 linjeafstand: 1½ højre- og venstremargin: mindst 2,5 cm top og bundmargin: mindst 2,5 cm Den studerende kan anvende andre tekstbehandlingssystemer f.eks. Scientific Workplace eller en form for Tex - hvor en sådan formatering ikke er naturlig. I så fald er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig, at sidetalskravet opfyldes. 3.7 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 3.8 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, ligeledes jf. eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. eksamensbekendtgørelsen klages over: Retlige spørgsmål, Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), Prøveforløbet, Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. eksamensbekendtgørelsen, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det samfundsvidenskabelige fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrun- 12

13 det. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, ligeledes jf. eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter fastholdes, forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan dog klages over retlige forhold. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsen. 3.9 Overbygningsopgaver En overbygningsopgave skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for emner, der dækkes af et eller flere bachelorfag. Overbygningsopgaver på tilvalgsuddannelserne er normalt af et omfang svarende til enten 2½ eller 5 ECTS points. Opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med censur og med karakter. Regler vedr. omfang, tidsfrister og formkrav og afleveringsfrister fremgår af studiets uddannelsessider i KUnet. Opgaverne kan skrives til erstatning for ECTS normeret til valgfag. 4.0 Øvrige bestemmelser 4.1 Indskrivning Studerende, der har udskrevet sig fra tilvalgsuddannelsen under denne studieordning, bevarer i fem år retten til at blive genindskrevet. Det er dog en forudsætning for genindskrivning, at den studerende er godkendt til genindskrivning på sit centrale fag, hvorefter der kan søges om genindskrivning på tilvalgsuddannelsen. 4.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller førsteårsprøven ikke er bestået. Når studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. punkt. 2.3 ovenfor og eventuelle studieaktivitetskrav fastsat af universitetet. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Hvis den studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af interne regler. Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetsloven. 13

14 Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Ved ansøgning om optagelse/indskrivning på ny kan uddannelseselementer blive vurderede som forældet. Det er som udgangspunkt den studerendes centrale fag, der bærer ansvaret for, at regler om ophør af indskrivning følges. 4.3 Orlov Orlov fra uddannelsen skal ansøges fra den studerendes centrale fag. En studerende, der har orlov fra sit centrale fag, vil samtidig have orlov fra tilvalgsuddannelsen. 4.4 Merit Generelt om merit Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau jf. uddannelsesbekendtgørelsen (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Det er muligt at afløse valgfag på tilvalgsuddannelserne med fag gennemført uden for Økonomisk Institut. Det er dog ikke muligt at meritoverføre fagelementer der allerede er bestået som en del af den studerendes centrale fag. Det er maksimalt halvdelen af fagelementerne på det enkelte tilvalg, der kan meritoverføres udefra. Dvs. at der maksimalt kan meritoverføres 22,5 ECTS til bachelortilvalget, mens der maksimalt kan meritoverføres 37,5 ECTS til kandidattilvalget for studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område. For studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab kan der maksimalt meritoverføres 22,5 ECTS til kandidattilvalget. En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er bindende, og de skal derfor indgå i uddannelsen på Københavns Universitet. Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgodkendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågældende semester. Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive tilmeldt det krævede antal ECTS. 14

15 Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte faget er bestået, vil det bliver endelig meritoverført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres senest tre måneder efter studieopholdets afslutning. Har et studienævn godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. er bedømt efter 7-skalaen, skal bedømmelsen overføres med karakter. Der henvises til eksamensbekendtgørelsen. Klage over merit Studerende kan til Meritankenævnet klage over studienævnets afgørelser om Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af udenlandske fagelementer Afslag på endelig meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser Det er studienævnets faglige vurdering, som kan indbringes for meritankenævn. Hvis man vil klage over retlige spørgsmål i studienævnets afgørelse, kan det ske til dekan (fakultet). Klagefristen er 2 uger fra klager er gjort bekendt med studienævnets afgørelse. En evt. klage skal være skriftlig og begrundet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K eller til fra den studerendes KUmailadresse. Se nærmere regler om meritankenævn i bekendtgørelse nr.102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Afslag på endelig meritoverførsel af udenlandske fagelementer kan ikke indbringes for ankenævnet, men kan fortsat rettes til Kvalifikationsnævnet, jf. 5a, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 371 af 13.april 2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er 4 uger fra klager har modtaget meddelelse om afgørelsen. En evt. klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K eller til fra den studerendes KU-mailadresse. Når studerendes aktivitet opgøres i relation til overholdelse af aktivitetskravet, så henregnes meriterede fag til det semester, når undervisningen er gennemført. 15

16 4.5 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 4.6 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne, jf. universitetsloven. Regler er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, i bacheloradgangsbekendtgørelsen og i eksamensbekendtgørelsen. 4.7 Eksamensbevis Sammen med et central fag kan man med en bestået tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi opnå en to-fags kandidatuddannelse. Som altovervejende hovedregel udstedes eksamensbeviset på det centrale fag for den samlede bachelor- eller kandidatuddannelse, herunder bachelortilvalg og kandidattilvalg i erhvervsøkonomi. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet kan udstede bevis for gennemført tilvalgsuddannelse i det tilfælde, hvor man har centralt fag på en anden uddannelsesinstitution end Københavns Universitet. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS point, jf. eksamensbekendtgørelsen. 4.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan besluttes, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret. 4.9 Kommunikation til studerende Økonomisk Instituts kontakt til studerende i forhold til aktivitetskrav, opbrugte eksamensforsøg, førsteårsprøve, fejl ved tilmeldinger mv. foregår primært ved henvendelse til de studerendes KU- adresse, enten via personligt rettede henvendelser eller via nyhedsmail. Den studerende har derfor pligt til at holde sig orienteret på sin KU-mailadresse. 16

17 5. Fagkatalog I det følgende gennemgås de fag, der udbydes til tilvalgsstuderende på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Fagenes semesterplacering og forventede udbudstidspunkt kan ses i kursuskataloget på 17

18 Fagbeskrivelser obligatoriske fag Økonomiske Principper A Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt om fagets emner. Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder: Markedets funktionsmåde Virksomheder og forbrugeres adfærd Fordelene ved international handel Begrebet elasticitet Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence Arbejdsmarkedets funktionsmåde Adfærdsøkonomi Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. 18

19 Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi. Det er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx HF, HTX, HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den økonomiske teori. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 19

20 Økonomiske Principper B Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik. De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve. De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsagsvirkningssammenhænge i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og anvender den til komparativt-statisk analyse. Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime. Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne såvel som i lukkede økonomier. Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers gyldighed. Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A. Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele. Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik. I kurset behandles spørgsmål såsom: Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid? 20

21 Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge produktionen ad denne vej? På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af pengemængden økonomien? Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union? Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A.. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 21

22 Samfundsbeskrivelse A Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner nedenstående: Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk). Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt forklare sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. 22

23 Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve. Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem søjlerne, herunder placering af væsentlige politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner: Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk). Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Derudover sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller. Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. 23

24 Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve. Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel. Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Søjlerne i samarbejdet, herunder placering af væsentlige politikområder, opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU- budgettets væsentligste poster samt formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen. Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 24

25 Samfundsbeskrivelse B Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse B er med udgangspunkt i Samfundsbeskrivelse A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område Bearbejde og fremstille data til nye statistikker Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne Analysere og forklare årsagen til den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan analysere og forklare årsagen for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale f.eks. statistikbanken.dk med udgangspunkt i den samfunds beskrivelse metode. Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner: Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede PC?ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks beregninger og real beregninger. Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel. Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger. Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen. Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper. Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen. 25

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1 Indledning... 3 2 Varighed og omfang... 3 2.1 Beståelseskrav... 3 2.2 Studieaktivitetskrav... 4 3 Uddannelsernes struktur... 4 3.1 Bacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

2 Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.

2 Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 1 Præambel Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. februar 2012. Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv....

Læs mere

Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi

Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi Fagstudieordning for bachelorstudieordningen i Økonomi 1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en uddannelsesspecifik fagstudieordning.

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6. 1. Præambel... 6. 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv...

Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6. 1. Præambel... 6. 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv... 1 Indhold Studieordning for kandidatuddannelsen i økonomi (2008-ordning)... 6 1. Præambel... 6 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Kompetenceprofil... 7 2.3 Normering

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. september 2013 Indhold 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning Kandidatuddannelsen af 2013 INDHOLD 1. PRÆAMBEL... 3 1.1 Godkendelse... 3 1.2 Hjemmel... 3 2 UDDANNELSENS

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDLEDNING... 2 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 REGLER OG FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER... 9 1. DEL - UNDERVISNING... 10 1. DEL - PRØVER...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015)

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i nedenstående love, bekendtgørelser

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012

KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Kompetenceprofil...

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Studieordning for kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Prøveformer Kapitel 3 Afholdelse af prøver m.v. Kapitel 4 Bedømmelsen m.v. Kapitel 5 Krav til studieordningen Kapitel 6 Eksamensbevis m.v. Kapitel

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet

Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet Gældende pr. 1. oktober 2015. Godkendt af Dekanatet for Det Humanistiske Fakultet 30. september 2015.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. juli 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. juli 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. juli 2010 1. juli 2010. Nr. 857. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34,

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere