STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Særlige prøvevilkår 6.2 Faglige udvælgelseskriterier 6.3 Frist for afslutning af uddannelse 6.4 Tilmelding til 3. forsøg i et forudsætningsfag 6.5 Tilmelding/framelding og omprøve 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler Bilag 1. Automatisk administrativ tilmelding til studieaktiviteter 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Internationale udviklingsstudier udgør fag 1 og Socialvidenskab udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for en dybdegående teoretisk og anvendt forståelse af sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer relateret til uligheder og udviklingsprocesser i forbindelse med det Globale Syd. Desuden får de studerende avancerede færdigheder i at analysere og forklare centrale samfundsmæssige forandringsprocesser. Der lægges vægt på forståelsen af udvikling på tværs af lokale, nationale, regionale og internationale sammenhænge. De studerende opfordres til at udforske udviklingsprocessernes forankring i værdier, socio-økonomiske uligheder, magtrelationer samt i international og lokal politik. Kombinationsuddannelsen er tværfaglig, baseret på samfundsvidenskab, politisk økonomi, geografi, sociologi, antropologi, område- og miljømæssige studier. De studerende lærer at analysere udvikling, politik og samfundsmæssige forandringsprocesser både ud fra disse faglige perspektiver samt hvordan de kan kombinere disse perspektiver til at forstå, forske i og analysere udviklingsprocesser og udfordringer og mulige fremtidige veje. Efter endt uddannelse vil de studerende forstå udvikling samfundsmæssige forandringer på nye måder og have erhvervet sig de nødvendige problemløsningsværktøjer for at kunne arbejde med, forstå og kommunikerer om den stadig mere komplekse verden, vi lever i. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udviklingsorganisationer (nationale og NGO'er), den private sektor, konsulentvirksomheder, universiteter, ministerier og andre international miljøer." istedet for "internationale miljøer og mange studerende finde arbejde i udviklingsorganisationer (nationale og ngo'er), den private sektor, konsulentvirksomheder, universiteter og ministerier. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer relateret til ulighed og udviklingsprocesser i det Globale Syd. Viden om sociale og samfundsmæssige mekanismer, der skaber social lagdeling, marginalisering og stigmatisering samt viden om magtforholdet mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på køn, klasse og etnicitet. Tværfaglig viden om, hvordan relationerne til ulighed er konstrueret og udfordret og i, hvordan den internationale politiske økonomi fungerer samt dens samspil med lokale, nationale og regionale udviklinger i det Globale Syd Teoretisk og anvendt forståelse af de sammenhængende politiske, økonomiske og kulturelle processer, der karakteriserer særlige udviklingsveje og interventioner. 3

5 Viden om dynamik, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser med fokus på velfærdssamfundet Færdigheder: Færdigheder i at identificere de teoretiske og metodiske tilgange benyttet til et bestemt akademisk arbejde inden for internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab for at sammenligne og udpege deres underliggende forudsætninger og konceptuelle rammer samt at forstå deres betydning. Færdigheder i at gennemføre komplekse opgaver (fx ledelse og policy analysis) og vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaverne Færdigheder i at vælge og anvende passende kommunikation og formidlingsstrategier til videnbaseret kommunikation til forsknings og praksisfællesskaber (f.eks. klar og præcis mundtlig og skriftlig kommunikation) Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at planlægge og gennemføre avancerede opgaver indenfor bestemte tidsrammer Kompetencer til at arbejde effektivt med andre i et team Kompetencer til at anvende specialiseret faglig viden til at forstå udvikling og samfundsmæssige forandringsudfordringer Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum samt fagfæller Kompetencer til at tage ansvar for egen læring og specialisering inden for Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab samt evnen til, kritisk, at reflektere over egen professionelle stilling og rolle. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Socialvidenskab hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab Master of Science (MSc) in Social sciences in International Development Studies and Social Science 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Internationale studier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale udviklingsstudier. Uddannelseselementer for Socialvidenskab hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 4

6 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge merit for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

7 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester på Internationale Udviklingsstudier Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 2. semester i Socialvidenskab (Kurserne er på dansk) Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Grundkursus i kvantitativ metode. Hvis dette ikke skal tages, vælges valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS) Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 6

8 3. semester på Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab Internationale Udviklingsstudier Obligatorisk videregående metodekursus (10 ECTS) Fagligt seminar (5 ECTS) Socialvidenskab (Kurserne er på dansk) Specialiseringskursus SV (10 ECTS) Metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med det første semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabelige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med uligheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser, et fagligt seminar og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviklingsstudiers faglige område og deres fortsættelse i de aktuelle udviklingstilgange. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser af udviklingsproblematikker. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse inden for et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (Course in Theory in International Development Studies) (Internationale Udviklingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt Færdigheder Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning af originale tekster Færdigheder i at udarbejde fokuserede synopser baseret på udvalgte temaer i kurset (og dermed demonstrere færdighed i at sammenligne 7

9 tekster og relatere dem til deres oprindelige kontekst, argumentation og faglige relevans) Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden af, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetencer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læringsmiljøet Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse af de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det til formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og relaterede emner med særlig fokus på teori og dens operationalisering; typer af argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. Desuden skal de studerende skrive tre synopser i mindre grupper, som tilsammen udgør en skriftlig opgave, der skal drøftes ved den mundtlige eksamen. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international udvikling svarende til det der undervises I på bacheloruddannelsen Internationale Studier Eksamen er todelt og består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige opgave er en sammenskrivning af de tre synopser skrevet i løbet af kurset (se ovenfor). På baggrund af den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Den studerende har 24 timer til at mindske omfanget. Den skriftlige eksamen udgør sammen med den mundtlige eksamen den overordnede vurdering af den studerendes præstation. Den mundtlige eksamen er individuel og har en varighed på 20 minutter inklusive votering. Der gives én samlet karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlige opgave og den mundtlige prøve her 50%. Omprøve: Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. De studerende har mulighed for at revidere den skriftlige besvarelse og komme til mundtlig eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Ingen 7-trins-skalaen 8

10 Censur Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Udviklingspraksis og udfordringer (Course in Development Practices and Challenges)(Internationale Udviklingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse af de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsrelaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdigheder Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende strategier benyttet af både udviklingsaktører og målgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne af udviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globale udviklingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Kurset i udviklingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståelser af aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmål og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicys og projekter. Policy Analysis består af en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, målsætning, policy- og projektformulering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse af styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen af forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeøvelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra 9

11 forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse Prøveform Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale udvikling svarende til det der undervises i på bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen er todelt og består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Eksamensformen består af en praktisk skriftlig opgave og en mundtlig prøve baseret på de studerendes præsentation af opgaven. De studerende gennemfører en policy analyse. De studerende skal skrive opgaven i grupper. De studerende kan vælge fra en liste, som udarbejdes af den kursusansvarlige underviser, eller de kan vælge deres eget emne, der relaterer til læseplanen og som godkendes af den kursusansvarlige underviser. De studerende vælger deres grupper og emner efter lektionerne, hvor policy analyse introduceres. De afleverer deres opgave efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til ti normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang.den studerende har 24 timer til at mindske omfanget. Den mundtlige prøve er en gruppeprøve. De studerende eksamineres på grundlag af den skriftlige opgave på en måde, så det er muligt at bedømme de studerende individuelt. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander: 30 minutter 3 eksaminander: 40 minutter 4 eksaminander: 50 minutter 5 eksaminander: 60 minutter Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. De studerende har mulighed for at revidere den skriftlige besvarelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Fagligt seminar (Internationale Udviklingsstudier) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningsområde indenfor Internationale Udviklingsstudier Indgående kendskab til faglige diskussioner på området Færdigheder Færdigheder i at identificere, beskrive og forklare kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med et konkret forskningsfelt indenfor Internationale Udviklingsstudier. Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder til at studere et udvalgt område indenfor det overordnede tema for seminaret. 10

12 Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med seminaret. Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og mundtlige diskussioner. Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en problemstilling. Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at identificere og formulere en kort skriftelig opgave indenfor temaet for seminaret. Det faglige seminar giver de studerende specialiseret viden om et konkret forskningsområde indenfor Internationale Udviklingsstudier. Der udbydes mindst to faglige seminarer hvert semester. Temaerne for seminarerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskabs dynamikker Policys og praksisser i global sundhed Sociale og politiske dimensioner af klimaændringer Seminarets form er en kombination af forelæsninger knyttet til det overordnede tema for seminaret og interaktive sessioner, hvor de studerende bidrager aktivt gennem gruppearbejde, diskussioner, læsninger og mundtlige og skriftlige præsentationer Det forventes, at de studerende har en grundlæggende viden om international udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et godkendt analytisk spørgsmål knyttet til det overordnede tema for seminaret. Mindst halvdelen af litteraturen skal være taget fra seminarets litteraturliste. Den studerende har en uge til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til ti normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Prøveform Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Temaet for opgaven skal forhåndsgodkendes af underviserne. Hvis den skriftlige opgave overskrider det maksimale antal anslag, vil besvarelsen blive afvist, hvilket betyder, at de studerende ikke kan deltage eksamen og de vil blive registreret for et eksamensforsøg. Alt undtagen standardforsiden og bilag indgår i antal anslag. Til den mundtlige prøve vil der blive stillet spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøvens varighed er 25 minutter inklusiv votering. 11

13 Omprøve: Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. De studerende har mulighed for at revidere den skriftlige besvarelse og komme til mundtlig eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Redigeret bogprojekt (Edited book project - IU) (Internationale Udviklingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. Kendskab til kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forskningstemaet. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om delemnet, der skal undersøges. Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. Færdigheder i at vurdere relevansen og pålideligheden af den valgte empiri. Færdigheder i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. Kompetencer Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af delemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen af viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitler om et fælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden 12

14 form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinkel på temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skal bidrag med deres del til en fælles indledning. En lille gruppe af vejledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter af bogprojektet, som f.eks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation af en selvvalgt problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Afvisning af ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed for eksamen. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander : 45 min 3 eksaminander : 60 min 4 eksaminander : 75 min 5 eksaminander : 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 13

15 Det andet semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser.. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS)*. Såfremt dette kursus ikke skal tages, vælges et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantatitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenksabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantatitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). Øvrige studerende tager et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantatitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser /Social and societal transformations (Socialvidenskab) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Viden om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. Færdigheder Færdigheder i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. Færdigheder til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. Færdigheder til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Færdigheder i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetencer Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder i relation til det socialvidenskabelige område. 14

16 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabelige forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer. I relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I relation til kursets anden dimension fokuseres der på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammenhængskraft. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøveform De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven af f.eks. teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter hver med 50 % af karakteren. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern 15

17 Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Grundkursus i kvantitativ metode / Quantitative methods (Socialvidenskab) Obligatorisk jf. afsnit 5.1 "Uddannelseselementer i 1. semester" når faget læses som fag 1 og afsnit 5.2 "Uddannelseselementer" i 2. semester, når faget læses som fag 2. 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. Færdigheder At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund af kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk til eksisterende kvantitative analyser. Kompetencer Udarbejde kvantitative undersøgelsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende bliver fortrolige med indsamling af kvantitative data, analysere kvantitative data, forholde sig til signifikans og statistiske test. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Ingen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen. Prøven består af to dele: 1. Skriftlig opgave udarbejdet i løbet af kurset 2. Mundtlig prøve Skriftlig prøve: Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en mindre undersøgelse foretaget af de studerende selv. Den skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Gruppestørrelsen er 2-6 studerende. Omfanget af den skriftlige opgave er: Gruppe på 2 deltagere: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Gruppe på 3 5 deltagere: inkl. mellemrum svarende til normalsider Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Mundtlig prøve: Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Der eksamineres i opgaven såvel som i pensum. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 2 eksaminander: 30 minutter 3 eksaminander: 40 minutter 16

18 4 eksaminander: 50 minutter 5 eksaminander: 60 minutter Der gives én samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Reeksamen består af en individuel 48-timers opgave med besvarelse af et spørgsmål stillet af underviseren. Opgaven må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Opgaven bedømmes af underviseren. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Studienævnet udbyder hvert semester mindst ét kursus i videregående kvantitative metoder. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Der vil i løbet af kurset blive stillet et antal øvelsesopgaver til rådighed, som de studerende opfordres til at løse i grupper. Der faciliteres gruppedannelse i forbindelse med første kursusgang. Prøveform Bedømmelse af skriftlig opgave. 17

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning. Kurser bygger videre på metodeundervisningen på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Studienævnet udbyder hvert semester mindst ét kursus i videregående kvalitative metoder. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Der vil i løbet af kurset blive stillet et antal øvelsesopgaver til rådighed, som de studerende opfordres til at løse i grupper. Der faciliteres gruppedannelse i forbindelse med første kursusgang. 18

20 Prøveform Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvalitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Metodekursus, Praksisrettede metoder Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Studienævnet udbyder hvert semester mindst ét kursus i praksisrettede metoder. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. 48-timers skriftlig hjemmeopgave. Den studerende skal svare på tre stillede spørgsmål. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven 19

21 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Problemorienteret formidlingsprojekt /Problem-Oriented Dissemination Project (Socialvidenskab) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation af socialvidenskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdigheder i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundligt ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og empiriske analyser indenfor socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem identificering og igangsættelse af tværfaglig læring og tværfaglig formidling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. 20

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Grundkursus i kvantitativ ativ metode (Praktisk Statistik) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Forvaltning

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.adm. i Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus; Grundkursus i kvantitative metoder (Praktisk statistik) (FORV,, PA, Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.scient.adm. i Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.scient.adm. i Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus

Læs mere

STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier

STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier STUDIEORDNING for Politik og administration og Globale studier CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Specialiseringskursus: Sociale patologier Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus Dansk Tilmelding sker

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus)

F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus) F17 SVK: Sommerskole: Magt, medier og politisk kommunikation (specialiseringskursus) Om kurset kurset udbydes også til studerende på gamle studieordninger. skriv til ise-studieadministration@ruc.dk. Uddannelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning

STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning STUDIEORDNING for Erhvervskandidat i Forvaltning CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagmodul i Psykologi (Engelsk)

Fagmodul i Psykologi (Engelsk) Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Specialiseringskursus: Markedsgørelse else i den offentlige sektor - samspil mellem den offentlige og private sektor (FORV,, PA) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc. i Politik og International Forvaltning

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc. i Politik og International Forvaltning Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Politik og International Forvaltning af 1. september 2015 med ændringer af 1. september 2016 og 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i

Læs mere