Didaktiske hovedretninger og aktuelle strømninger. Progressivismen (beg. af 20.årh.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktiske hovedretninger og aktuelle strømninger. Progressivismen (beg. af 20.årh.)"

Transkript

1 B-SEMINAR Didaktiske hovedretninger og aktuelle strømninger Birgitte Simonsen Dannelsesteorien (helt tilbage fra antikken) Progressivismen (beg. af 20.årh.) Undervisningsteknologie n (slutning af 1950 erne) Teoretikere Centrale ideer Skoleform/ Uddannelse Psykologisk opfattelse/ Forskning Grækere, Romere, Herbart, Humboldt, Montaigne, Rabelaise, Locke De syv frie tanker. Udg.punkt i stoffet. Formal og material dannelse. Det menneskelige er ikke medfødt. Gymnasiet. Basisudd. (RUC) Intelligensforskning Racer Køn Key, Dewey, Grundtvig, Nakarenko, Montessorie, Rosseau, Frøbel, Neill (Summerhillskolen) Udg.punkt i eleven. Det menneskelige er medfødt. Vækstpædagogik (planten og gartneren). Folkeskolen Lilleskoler Højskoler RUC Psykoanalysen Naturlig straf (%undertrykkelse -> %krig) Tyler, Taylor, Skinner, Bruner, H-planer, P-planer, Udd.økonomer Produktionsproces, Efffektivisering, Rationalisering, Videnskabeliggørelse. Handels- og erhversskoler. AMU RUC Læringspsykologi Dyreforsøg Behaviorisme Cost/benefit Testpsykologi Socialkonstruktivisme ligger tæt op af undervisningsteknologien. Kan teorier være innovative? Vi skal placere os selv ift. de forskellige teorier. At sætte det refleksive som et positivt princip er i grunden også en magtpåførsel. Er alt lige godt når bare man reflekterer over det? Der eksisterer et iboende samfundsmæssigt krav om rationelle begrundelser af værdier. Teknologisk! (Marstrict University) % Learning by failing. Side 1 af 5

2 Læring, udvikling og didaktik Knud Illeris Læringsteorietisk e hovedpositioner Vigtige navne vedr. læring Centralt læringsprincip Pædagogiske stikord Pædagogisk retning eller tendens BEHAVIORISME PSYKOANALYSE HUMANISME Pragmatisme Pavlov Skinner Freud Erikson Dewey betingning psukodynamik vækst stimulering feedback fri udvikling konfliktbearbejdelse handling (doing) undervisningsteknologi fri opdragelse Gestaltpsykologi Levin Kolb Schön/Argyris helhed sammenhæng refleksion Humanistiskpsykologi KONSTRUKTION Konstruktivisme Maslow Rogers Piaget motivation adaptation selvrealisering selvudvikling udfordring Socialkonstruktionisme Gergen socialitet fællesskab Systemteori MARXISME Virksomhedsteori Bateson Luhmann Campbell Vygotsky Leontjev Engeström selvopretholdelse genspejling konfrontation virksomhed aktivitet handling arbejdspædagogik Socialisationsteori Lorenzer Negt Ziehe Leithäuser socialisering erfaring kritik erfaringspædagogik Pavloxs savlende hunde isolation af hund, fodring giver klokke til at ringe klokken ringer hund lærer at der er mad (selvom der ikke er det). Behaviorismen ville finde grundlæggende læringsmekanisme isolering af læringselementer. Skinner eksperimenterede med duer (dressur) I dag bruges behaviorismen til bl.a. rygeafvænning, behandling af retarderede og uheldsofre. Behaviorismen udpræget i Amerika (modstand i Tyskland) fra årh.skiftet til 1980 erne. Ekstrem positivistisk. Psykoanalysen har aldrig været opfattet som en læringsteori (pånær af Illeris). Psykologisk udvikling hos det enkelte individ i fokus. Progressivismens tro på de iboende ressourcer hos det enkelte individ. Dewey har ikke direkte sammenhæng mellem gestalt- og humanistisk psykologi men har dog lagt nogle spirer. Maslows motiv (behovs)pyramiden med selvrealisering i toppen. Bruner er sværere at placere (startede i 1957 som moderne behaviorist og er i dag en moderne kulturteoretiker). Børns egen kulturproduktion er det der skaber læring. Bruner mener at Piaget og Side 2 af 5

3 Vygotski virkelig var dem der kom med nogle fornuftige bud på læring. Bruner modstander af traditionel intelligensforskning. Piaget: Adaptation (aktiv tilpasningsproces) er dobbelt: assimilation og akkomodation (vekselvirkende ligevægtsstrukturer). Der opstår divergens ved mødet med fordommen nedbrydelse af assimilative kognitive strukturer genskabelse af nye. Typisk kortslutning: Vi skal have en masse akomodationer, men har man ikke assimilative processer er der ikke noget at akkomoderer. De kognitive strukturer skal restruktureres! Vygotski: Børn lærer gennem aktiviteter men det er lærerne der kan se hvilke aktiviteter der er bedst for den enkelte. Jf. den nærmestliggende udviklingszone (men lærerstyret barnet ved ikke hvor zonen ligger). Konstruktivisme: Vi konstruerer selv vores kognitive strukturer med det vi har med os (ass. ako.) Socialkonstruktionisme: Denne konstruktion finder ikke sted i den enkelte men i det sociale. Udfordring: Sammentænkning af konstruktivistiske og socialkonstruktionistiske læringsstrategier. Man kan ikke lærer nogen noget, men man kan gøre sig nogle kvalificerede overvejelser over hvilke læringsbetingelser der er hensigtsmæssige for den lærende. Skabe et rum hvor der kan lærer. Men disse overvejelser skal ske indenfor spændingsfeltet mellem kognition, psykodynamik og samfundsmæssighed. Figur 1. Aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. (Knud Illeris) Side 3 af 5

4 Kvalifikationsteori og didaktik Leif Hansen Ændringer i forestillinger om kvalitet og kvantitet: evighedsstudent livslang læring Måske kan kravet eller de samfundsskabte forventninger om livslang læring skabe barrierer hos individet til hele tiden at lære. Hvad skal indholdet i det nye være og medfører det en bortkastelse af den allerede lærte viden? Eller drejer det sig mere om at lære at lære hvor selve det at bryde ned og bryde op er det centrale. Mobil karakterfasthed indeholder to modsatrettede elementer i den personlige struktur. Før: faste determinerende livsvilkår i en nødvendighedssammenhæng. Nu: Valg af livsstile i en mulighedssammenhæng (Ziehe) der dog stadig er forstruktureret. socialkonstruktionisme Er det en spændende udfordring eller en lammende trussel? Når forandringens vinde blæser er der nogen der bygger vindmøller og andre der bygger læhegn! Det psykosociale spiller en større og større rolle for det enkelte individ. Vi skal leve med forandringens vilkår fremfor uforanderlighedens forudsætning. Før: Der gik mange generationer på én forandring. Nu: Der går mange forandringer på én generation. Idag ved man alt om hvordan verden er før man selv har erfaret den qua den medieformidlede videnstransaktion. Men denne viden er fragmenteret og overfladisk og fremfor alt ikke objektiv. Før var det praktisk umuligt at leve alene, og i dag er det mentalt umuligt at leve sammen (Søren Mørk) 3 mill. arbejdsstyrke i Danmark. ca. 1 mill. af dem er ufaglærte. Den ældste del af disse ufaglærte har gennemlevet tre forskellige samfundsforandringer og har næsten ingen almene kvalifikationer. Det er et problem fordi kvalifikationsefterspørgslen er større end kvalifikationsudbuddet. Dette søges kompenseret gennem uddannelse. Industri Postindustri Ford/Taylor Nye produktionskoncepter Masseproduktion Lean production Hierarki Flad struktur Det udførende arbejde Det udviklende arbejde Stærk arbejdsdeling Svag arbejdsdeling Reaktiv arbejder Proaktiv arbejder Lydighedsultur Selvstændighedskultur Lønarbejderlivsform Karrierelivsform Adskillese af livssfærer Integration af livssfærer Arbejderkultur Virksomhedskultur Hånden Ånden Ydre autoritet Indre (selv-)autoritet 2/3-samfundet 4/5-samfundet (de 20% er vindmøllebyggere, resten bygger læhegn!) Kan uddannelsessystemet udbedre denne skævvridning eller er den med til at reproducerer? (svaret kunne være ja, men så skal uddannelsen tage mere højde for de multiple intelligenser. Den relative vækst i uddannelsesaktivitet er ikke steget for de ufaglærte men for alle andre socialgrupper. Hvad er grunden til dette? Der er ikke de samme uddannelsesmuligheder (manglende personalepolitik for ufaglærte. Det der tilbydes de ufaglærte er instrumental). Side 4 af 5

5 Den subjektive motivation er ikke til stede hos ufaglærte i samme grad som hos andre grupper. Managementkulturens proklamering om at vi er et postindustrielt samfund er på mange måder en fiktion, når 50% af den samlede arbejdsstyrke ikke er på kant med denne globaliseringsrationelle (eget ord) retorik.der er stærke dikotomi-opfattelselser mellem den industrielle og postindustrielle arbejder. Etnocentrisk opfattelse: De andre må have nogle barrierer for uddannelse og forandring; dem må vi hjælpe med at nedbryde ( nedbryde læskurene symbolsk vold). Men er det ikke i lige så høj grad vindmøllebyggerne der har barrierer overfor de ufaglærtes intelligensformer. I virkeligheden bygger de ikke læskure men slotte! Placering af Gardner s læringsteori Teoretikere Bruner Gardner elev af Bruner, elever skal lære begreber og metoder, ikke fakta og formelle færdigheder børns egen kulturproduktion skaber læring, intelligensteori, uddannelsesteknologisk. Dewey Progessivisme, vækstpædagogik, handleorienteret opfattelse af vidensbegrebet, stimulere elevernes motivation, udg.pkt i elevens forskelligheder/derfor anvendelse af undervisning der lægger op til brug af forskellige videns repræsentationer. Piaget Kognition, det konstruktivistiske syn på kognitiv udvikling, gradvis opbygning af et verdensbillede, som udvikles gennem forskellige faser. Freud Uskolede bevidsthed fortsætter i voksenlivet/ den barnlige verdensopfattelse vil stadig gøre sig gældende i voksenlivet, men Gardner har ikke en psykoanalaytisk tilgang. Dannelsestraditioner Dannelsesteori Kulturens mest fremtrædende produkter skal være indhold i undervisningen, som anerkendes som de store (implicit reproduktion af eksisterende forhold, formal dannelse: metoder i forhold til de 8 ½ intelligenser, materiel: kanon/ forståelse af kulturens vigtigste fagområder ). Progressivisme Skolen som værksted, vækstpædagogik, undervisningsdifferentiering, udg.pkt i elevens forskelligheder/derfor anvendelse af undervisning der lægger op til brug af forskellige videns repræsentationer. Undervisningsteknologien videnskabscentrerede lærerplaner (Bruner). Psykologiske opfattelser tager afstand for intelligensforskning, men ligger måske stadig under for denne diskurs i og med han anvender intelligensbegrebet? Lærings- og Undervisningsformer Kontekstuel læring, /evaluering, undervisningsdifferentiering/ udg.pkt. i elevernes forskelligheder, projektarbejde, principper for mesterlære, skolen som værksted, viden er noget man gør, opgør med parallellæring; undervisning må i aktiv dialog med elevens uskolede bevidsthed. Side 5 af 5

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF og VUC Hfe Psykologi C Emil Lindeløv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF(2-årig) Psykologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 12 Maj 13 Institution Roskilde Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi C Uddannelse Lærer(e) Hold

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet Overblik Introduktion til m-læring: Hvad er det? Definitioner Hvad kan det? Eksempler Hvad er relationen

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg?

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? PRÆSENTATION AF DE TO DAGE Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? KOLLEGIAL OBSERVATION OG RESPONS Åbner undervisningsrummet for kollegaer og giver mulighed for samarbejde i teamet, videndeling og vidensopbygning.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Svend Brinkmann Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, 2011/2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Læring og undervisning

Læring og undervisning Læring og undervisning Mads Hermansen I denne artikel vil jeg forsøge at give et overblik over det nødvendige og tilstrækkelige grundlag for at forstå forskellige læringsprocessers betydning for den vellykkede

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VAF Psykologi B Johan Poulsen

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

En konstruktivistisk forståelse

En konstruktivistisk forståelse Indledning Socialudvalget i XXX Kommune ønsker at sætte fokus på unge mødre (defineret som mødre under 22 år), da statistikken viser, at disse mødre ofte ender som sager i kommunen, samt at deres børn

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Til startsiden: klik på billedfrisen. Friluftsliv i en pædagogisk kontekst. Morten Hjort Ingwersen, Lars Lærkesen Holm og Jesper Homann. Hold 22.7.

Til startsiden: klik på billedfrisen. Friluftsliv i en pædagogisk kontekst. Morten Hjort Ingwersen, Lars Lærkesen Holm og Jesper Homann. Hold 22.7. Til startsiden: klik på billedfrisen Friluftsliv i en pædagogisk kontekst Morten Hjort Ingwersen, Lars Lærkesen Holm og Jesper Homann. Hold 22.7. Eksamensopgave i pædagogik. Silkeborg Seminarium, 2004

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager (Amagerafd.) Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Psykologi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi B Claus Peer Bækby

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal

Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal Modstand som meningsfuld handling en voksenpædagogisk udfordring af Hanne Nørlem-Sørensen og Helle Marstal Sigtet med denne artikel er at bidrage til refleksion over voksenpædagogisk praksis og undersøge

Læs mere

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis Bachelor 7. semester Gruppe 17 Studienumre: PV09123, PV0126 REFLEKTÉR! - En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis - En handleorienteret belysning af

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014/2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf enkeltfag Psykologi

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF og VUC HFe Psykologi C-B Emil Lindeløv (ELV)/Camilla Munthe (CMU) PsB2 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tema Læring: Arbejdsmønstre

Tema Læring: Arbejdsmønstre Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 13 VUC Viborg Hf Psykologi C (Lene Rank Andersen,)

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Register til årgang 47/1999. Akademisering af de praktiske fag er vi på rette vej?

Register til årgang 47/1999. Akademisering af de praktiske fag er vi på rette vej? Register til årgang 47/1999 Registeret er et forfatter-, titel- og stikordsregister. For anmeldte bøgers vedkommende er medtaget forfattere, titler og anmelderes navne. Bogens forfatter er angivet i kursiv.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere