CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING"

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING 2005

2 Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: Nørhaven Book Omslag: Nørhaven Book CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik... 5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter... 7 Ph.d.-projekter Nyhedsbrevet STOF tidsskrift for stofmisbrugsområdet...31 Undervisning og formidling Nationalt og internationalt udvalgsarbejde Konferencer Papers præsenteret ved symposier m.v Redaktionsarbejde...41 Publikationer Centrets medarbejdere

4

5 Å R E T D E R G I K 2005 bød som sædvanligt på en mængde interessante opgaver, men desværre også på en rystende oplevelse, som stadig er svær helt at fatte. Den 29/5 2005, natten mellem lørdag og søndag, døde lektor Lau Laursen pludseligt af et hjertetilfælde derhjemme, helt uventet og uforståeligt for os, der kendte ham. Lau s hovedforskningsområde var narkotikakontrolpolitik, primært politiindsats og studier af dansk og nordisk narkotikapolitik med hovedvægt på den offentlige narkotikadebat. Han beskæftigede sig tillige i perioder med alkoholforskning og gennemførte sammen med kollegaer flere landsdækkende surveyanalyser af voksne danskeres alkoholforbrug og holdninger til alkoholpolitik. Lau var som sædvanlig optaget af en række aktiviteter, fagligt såvel som personligt, og skulle netop have været til USA for at præsentere et paper ved en videnskabelig kongres. Hans død er et stort tab, både for dansk rusmiddelforskning og for os, der kendte ham personligt og arbejdede sammen med ham. Heldigvis har der også været mange positive oplevelser på centret i Fagligt har vi været optaget af mange interessante opgaver spændende fra gennemførelse af forskningsprojekter over undervisning til deltagelse i en række internationale aktiviteter af både nordisk og europæisk observans. Aldrig har vi publiceret så meget, aldrig har vi haft så mange ph.d.- studerende- og aldrig har vi haft så meget samarbejde udadtil, som vi havde i I 2005 afsluttede vi det såkaldte metadon-projekt. Resultaterne er at finde i flere rapporter, men også i løbet af 2006 i artikler i forskellige internationale tidsskrifter. I 2006 fik én af vores otte ph.d.-studerende positivt bedømt sin ph.d. afhandling om Indføring af monitorering og selvevaluering i døgnbehandling for stofmisbrugere - institutionelt belyst. Forfatteren til ph.d. afhandlingen, Leif Vind, fortsætter sit arbejde på CRF som adjunkt. I 2006 forventes det, at tre-fire af centrets medarbejdere indleverer deres færdige ph.d.-/doktorafhandlinger. I alt var der 28 projekter, som enten var fuldt i gang, lige ved at lukke eller lige ved at starte op. Projekterne fokuserer på så forskellige områder som Forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet i en brydningstid, Forebyggelse og unges brug af rusmidler, Behandling af dobbeltdiagnoser, Evaluering af kontraktafdelinger i Danmark, Alkohol og fodbold, Når politik bliver til praksis et antropologisk policy-studie af boformer til hjemløse, Effektevaluering af alkohol døgnbehandling og mange flere (se 5

6 Bladet STOF har været én af centrets væsentlige formidlingsopgaver. STOF vil udkomme uændret i På centret arbejder mange forskellige faggrupper ikke bare parallelt, men også på samme projekter med samme forskningsspørgsmål. Det er medvirkende til at vedligeholde en dynamik, en åbenhed overfor andre perspektiver og et aldrig svigtende engagement, som blandt andet kommer til udtryk i de mange konstruktive energiske diskussioner mellem faggrupperne. Det er således vores erfaring, at det hverken socialt eller fagligt er noget problem at være tværfaglige tværtimod. Vi ser frem til at arbejde med de mange spændende opgaver, der ligger foran os i Mads Uffe Pedersen Centerleder 6

7 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter En sammenlignende undersøgelse af stofmisbrugere i substitutionsbehandling i Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Århus Amt og Århus Kommune (Metadon-projektet) Vibeke Asmussen, Morten Hesse, Torsten Kolind & Mads Uffe Pedersen Evalueringen af forsøgsprojektet med udvidet psykosocial støtte til stofmisbrugere i metadonbehandling, der var sat op i hhv. Vestsjællands Amt, Århus Amt, Århus Kommune og Københavns Kommune, fra blev afsluttet i Formålet med forsøgsprojektet var bl.a. at kombinere substitutionsbehandlingen med et mere sammenhængende psykosocialt tilbud end det, der eksisterede i standardbehandlingen, og man ønskede især at få belyst, hvilken betydning den psykosociale del af behandlingen har for effekten af den samlede indsats. Evalueringen blev afsluttet med to rapporter: Pedersen, Mads Uffe (2005). Heroin-afhængige i metadonbehandling. Den medicinske og psykosociale indsats. Århus: Center for Rusmiddelforskning. Asmussen, Vibeke & Torsten Kolind (2005). Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. Århus: Center for Rusmiddelforskning. Den førstnævnte rapport er resultatet af den kvantitative evaluering, effektevalueringen af projektet. Den sidstnævnte indeholder resultaterne af den kvalitative evaluering, procesevalueringen af projektet. På Metadonkonferencen 25. april 2005, Nyborg Strand, arrangeret af Videns- & Formidlingscenter for socialt udsatte, blev resultaterne beskrevet i de to rapporter fremlagt. DanRIS Dansk Registrerings- og Informations-System Susanne Villumsen, Mads Uffe Pedersen & Carl Verner Skou I 2005 var 49 døgninstitutioner tilmeldt DanRIS (en stigning på 5 fra 2004). 38 institutioner indrapporterede data i 2004 (én mere end i 2005). De, der ikke indleverede data, var enten a) nye og forventes at indrapportere i 2005, b) på vej til at lukke i 2005 og fik i den forbindelse ikke indleveret data eller c) fik af forskellige andre årsager ikke indleveret data (enkelte institutioner). Disse døgninstitutioner dækker langt de fleste institutioner, 7

8 der behandler stofafhængige i Danmark (skønnet mere end 90% af de stofafhængige indskrevet i døgnbehandling). Tilbage er der enkelte meget små institutioner, som ikke modtager klienter fra det offentlige behandlingssystem. I foråret 2006 udkom årsrapporterne DanRIS 2005 Stof og DanRIS 2005 Alkohol. Udover at gennemgå hvor belastede de stofafhængige er, og hvor mange der gennemfører, indeholder årsrapporten også et komplet ydelseskatalog for hver institution (hvilke tilbud til hvem, hvor mange behandlere, deres anciennitet og uddannelse, priser med mere). Evaluering af kontraktafdelinger i Danmark Lisbeth Lodahl & Mads Uffe Pedersen Primo maj 2004 påbegyndte CRF en evaluering af indsatsen overfor stofmisbrugere, der afsoner straffe på henholdsvis kontraktafdelingerne ved Ringe og Nyborg Statsfængsel, den stoffri afdeling ved Horsens Statsfængsel, importafdelingen på Statsfængslet ved Sdr. Omme og Kontraktpensionen på Fyn (udslusning). Evalueringen omfatter: 130 semistrukturerede interview med indsatte (30 fra Sdr. Omme 25 fra hver af de andre afdelinger), struktureret spørgeskema til personale, 20 kvalitative interview med ansatte (to fængselsfunktionærer, en socialrådgiver og en supervisor/behandler/konsulent fra hver afdeling), kvalitative og semistrukturerede interview med lederne, journallæsning på indsatte samt geninterview med op til 130 indsatte et halvt år efter, de har forladt afdelingen. Dertil kommer registerforskning på de deltagende indsatte. Evalueringen forventes afsluttet september Effektevaluering af alkohol døgnbehandling Mads Uffe Pedersen & Jeanina Strömgren I februar 2004 påbegyndtes en kvantitativ effektevaluering/opfølgningsundersøgelse af behandlingen på seks alkoholdøgninstitutioner i Danmark. Institutionerne er Helios, Minnesotacenter Damgård, Ringgården, Sydgården, Taarup Behandlingscenter og Majorgården. I alt 573 har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne forventes publiceret sidst i Data, der er indsamlet, er bl.a. EuropASI, som primært fokuserer på de sidste 30 dage før interviewet (før behandlingen og seks måneder efter behandlingens afslutning ) og detaljerede data om månederne siden udskrivel- 8

9 sen mht. behandling, beskæftigelse, uddannelse, alkohol- og stofforbrug, graden af afhængighed mm.. Dertil kommer en analyse af personens kontakt indenfor de sidste 30 dage til såvel enkeltpersoner som grupper (herunder arbejde, sagsbehandlere, familie mm.). Endelig indgår kortlægning af personlighed, opvækstforhold samt skolegang. Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og motivationsprogrammer i arresthuse Vibeke Asmussen, Torsten Kolind & Bjarke Nielsen Satspuljerne for afsatte midler til opgradering af stofbrugsbehandling i fængsler og arresthuse, og flere projekter er allerede sat i værk med midler herfra. Kriminalforsorgen ønsker på længere sigt, at disse behandlingstilbud kvalitetssikres gennem selvevaluering og har derfor givet Center for Rusmiddelforskning til opgave at udarbejde en selvevalueringsmodel. To typer af institutioner indgår i forsøgsprojektet med selvevaluering: motivationsafdelinger i arresthuse og behandlingsafdelinger i fængsler. Meningen med selvevalueringen er både at dokumentere behandlingspraksis så vel som at skabe grundlag for at vurdere kvaliteten, omfanget og indholdet af behandlingsindsatsen. Projektet startede i maj 2005 og løber til efteråret Vi har i første del af projektet fokuseret på, hvilke betingelser stofmisbrugsbehandling i fængsler og motivationsprogrammer i arresthuse arbejder ud fra. På baggrund heraf har vi udarbejdet en selvevalueringsmodel, der tager udgangspunkt i de specifikke forhold som behandling i fængsler og arresthuse er underlagt. En rapport er udarbejdet i forlængelse heraf. Den udkom i november 2005 og ligger på CRFs hjemmeside (www.crfau.dk). Selvevalueringsmodellen fokuserer på udvalgte aspekter af behandlingen, fx metoder, mål og samarbejdsrelationer. Indenfor hvert område skal den enkelte institution beskrive, dokumentere og reflektere over det respektive område. Hvad angår dokumentationsdelen har CRF udarbejdet en række standardiserede dokumentationsværktøjer, som de enkelte institutioner kan gøre brug af, bl.a. et tilpasset ASI-skema og et klientvurderingsskema. Alle de medvirkende institutioner (fire fængsler og ni arresthuse) er i løbet af december startet med pilotperioden, der kører frem til 31. maj CRF har i den forbindelse besøgt hver institution og introduceret dem for modellen og de tilhørende dokumentationsværktøjer. I december 2005 afholdt CRF en superbrugerdag, hvor repræsentanter for de enkelte institutioner kunne få afklaret eventuelle problemstillinger relateret til de 9

10 medfølgende dokumentationsværktøjer. I efteråret 2006 udarbejder CRF den endelige rapport, hvor resultaterne med selvevalueringen vurderes. Evaluering af Projekt Menneskes motivations- og behandlingsindsats for kvindelige indsatte i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel Helle Vibeke Dahl & Mads Uffe Pedersen På baggrund af undersøgelser af brugen af rusmidler blandt Kriminalforsorgens klientel er der indenfor de seneste år iværksat en række initiativer, som sigter på at afvænne og behandle indsatte med stofmisbrugsproblemer. Blandt andet har den såkaldte importmodel, som bygger på, at eksisterende behandlingsinstitutioner får mulighed for at udføre behandling i fængselsregi, vundet udbredelse. Såvel internationale som danske undersøgelser har vist, at indsatte stofmisbrugende kvinder udgør en særdeles belastet gruppe med problemer, som på væsentlige punkter adskiller sig fra mandlige stofmisbrugeres. Det være sig socialt, misbrugs- og helbredsmæssigt. Med henvisning hertil valgte Kriminalforsorgen at prioritere et behandlingstilbud, som decideret tager højde for disse kvinders særlige problemstillinger. Den selvejende institution Projekt Menneske blev inviteret til varetage opgaven og har siden foråret 2003 i samarbejde med Kriminalforsorgen og Socialministeriet tilbudt afklarings- og motivationsforløb i Vestre Fængsel samt deciderede behandlingsforløb i en halvåben afdeling i Horserød Statsfængsel. Center for Rusmiddelforskning påbegyndte i september 2003 en evaluering, som baserer sig på såvel en kvantitativ og som en kvalitativ undersøgelsesdel. Fra september 2003 til november 2004 er 52 kvinder blevet interviewet ud fra et struktureret spørgeskema (ASI) med henblik på en opfølgningsundersøgelse, der blev afsluttet ved udgangen af I løbet af 2005 er der i forbindelse med jævnlige ophold i såvel Vestre Fængsel som Horserød fortsat indsamlet kvalitative interview og data med henblik på beskrivelse, analyse og erfaringsopsamling af 1) de indsatte kvinders sociale situation, deres erfaringer med og vurderede udbytte af de behandlingstilbud, de har fået, og 2) personalegruppens (en kombination af Projekt Menneske behandlere og fængselsbetjente) erfaringer med målgruppen, motivations- og behandlingsindsatsen samt samarbejdet med behandlingssystemer og diverse offentlige instanser. 10

11 Herudover har evalueringen løbende fulgt projektets klientregistreringer (handleplaner, behandlingsplaner, journaler, klientstatus samt anden skriftlig dokumentation). Dataindsamlingen afsluttedes ved udgangen af 2005 og vil blive fulgt op med en rapport i foråret Internationalt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling Torsten Kolind EU-projekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning deltager i et EU-projekt, hvis formål er at udbyde internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem flere forskellige europæiske universiteter (Stirling Universitet, Skotland, Deusto Universitet, Spanien, Maastricht Universitet, Holland, Stockholm Universitet, Sverige og Aarhus Universitet). Projektledelsen foretages af Universitetet i Ghent. Undervisningssproget er engelsk og omfatter kurser i: Community prevention, Diagnosis, Methods in substance abuse treatment, Drug policy, Research methodology, Social networks, The ecological approach, Evaluation of substance abuse treatment. Sidstnævnte kursus står Center for Rusmiddelforskning for. Alkohol, fester og unge Torsten Kolind Dette kvalitative forskningsprojektet ser på ungdom, alkohol og fester fra tre vinkler. For det første ønsker vi at vurdere alkoholforbrug og festpraksis i et bredere perspektiv og relatere det til de unges generelle praksisser, rationaliseringer og klassifikationer på områder som fritid, arbejdsliv, familie, og ikke mindst skoleliv. Forskelle i disse praksisser vil vi se i lyset af social klasse. Projektets anden vinkel ligger i forlængelse af den første. Her vil vi undersøge, hvordan og i hvilken grad unge gennem forskellige drikke- og festpraksisser konstituerer og bliver opmærksom på forskel i social klasse. Undersøgelsen foregår på en mindre skole uden synderlig social differentiering, det er vores antagelse at bevidstgørelse om social differentiering bl.a. sker gennem forskelle i alkohol- og festpraksis. Endelig ønsker vi at undersøge, i hvilken grad og på hvilke måder alkohol og festliv indgår i de unges transition fra børn til unge. Herunder hvilke alternative veje til modenhed der etableres. 11

12 Forskningsprojektet startede maj 2005 og forventes afsluttet maj Dataindsamlingen vil bestå af ca. 25 kvalitative semistrukturerede fokusgruppe-interviews med elever i 9. klasse, ca. 12 kvalitative semistrukturerede interview med udvalgte forældre, samt ca. to måneders deltagerobservation i skoletiden samt til fester. I 2005 har vi startet projektet, herunder taget kontakt til relevante skoler og forældre. Vi startede med ca. en måneds deltagerobservation, herefter foretog vi 14 elev-interview, sideløbende med den sidste måneds deltagerobservation. Alle de planlagte interviews for 2005 er således gennemført. I foråret 2006 skal opfølgningsinterview samt forældre interviews foretages. Undersøgelse af implementeringen af værktøjet Udredning & Plan i 94-boformerne i Århus Amt Leif Vind Driftsområdet Voksne Handicappede, Århus Amt, har i perioden , indenfor 94 boformerne, indført værktøjerne Udredningsskema og Opholdsplan, under et kaldet Udredning & Plan. Implementeringen af Udredning & Plan er forskningsmæssigt interessant af to årsager: Århus Amt er angiveligt et af de første steder i Danmark, måske det første, hvor man indfører sådanne værktøjer inden for forsorgsområdet. Da man må formode, at også andre amter, eller kommende regioner og storkommuner, på et tidspunkt vil forsøge at indføre lignende værktøjer, har erfaringerne fra Århus Amt derfor en generel værdi. Indføringen af Udredning & Plan beskrives at have været en succes. Det har derfor forskningsmæssig interesse såvel som interesse for administratorer og praktikere at undersøge, hvordan denne indføring har fundet sted, og hvad den betyder for det arbejde, der udføres i disse boformer. Undersøgelsen har tre hovedspørgsmål: Hvad er der gået forud for indføringen af de to værktøjer? Hvordan har man grebet selve indføringen an? Hvordan har anvendelsen af de nye værktøjer påvirket det daglige arbejde? I 2005 er der indsamlet kvalitative data i alle de 94 boformer i Århus Amt, der har indført Udredning & Plan. I sidste del af 2005 er der foretaget databearbejdning, og der forventes en afsluttende forskningsrapport i foråret

13 Behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer - før kommunalreformen Leif Vind, Katrine Finke & Mads Uffe Pedersen Der er i de offentlige systemer i de seneste år kommet en øget opmærksomhed på at udvikle behandlingstilbud til helt unge mennesker med et problematisk forhold til rusmidler. Samtidig kom der i 2005 en behandlingsgaranti til unge under 18 år, hvilket udløste endnu flere tilbud. I dette projekt kortlægges hvilke behandlingstilbud der i øjeblikket i Danmark tilbydes unge mellem 14 og 25 år med misbrugsrelaterede problemer. Undersøgelsen baseres på kvalitativ og kvantitativ dataindsamling i alle landets amtskommuner samt i de såkaldte delegationskommuner, dvs. de kommuner, der har fået uddelegeret misbrugsbehandlingen fra amtskommunen. Undersøgelsens resultater sammenholdes med internationale forskningsresultater vedrørende behandlingen af de helt unge. Projektet er påbegyndt i efteråret 2005, med den første dataindsamling i perioden november 2005 februar Der forventes en afsluttende forskningsrapport i foråret Udvikling af kompetencer til at håndtere unge med misbrug, på socialpædagogiske opholdssteder Leif Vind Videns - og Formidlingscenter for Socialt Udsatte har sammen med Landsforeningen for Opholdssteder (LOS) igangsat et forsøgsprojekt, der har som hovedformål at klæde de socialpædagogiske opholdsteder bedre på til at arbejde med de helt unge med misbrugsproblematikker. Projektets primære aktiviteter vil forløbe i hele Der bliver afholdt fire uddannelsesseminarer, heraf vil de to være landsdækkende. De andre to bliver afholdt lokalt i erfa-grupper. Indholdet i seminarerne bliver undervisning, vidensformidling og erfaringsudveksling. Erfa-grupperne får konsulentbistand fra LOS og VFC Socialt Udsatte i startfasen og har til formål at etablere bæredygtige netværk mellem opholdsstederne. Center for Rusmiddelforskning følger dette kompetenceudviklingsprojekt med henblik på at identificere, hvilke organisatoriske professionaliseringspotentialer der har mulighed for at blive aktiveret gennem denne form for udviklingsprojekt. Projektet er blevet indledt med en møderække, hvor VFC Socialt Udsatte og LOS etablerede et inspirationspanel bestående af fageksperter og forskningseksperter i relation til unge, misbrug og behandling. Der er foretaget 13

14 indledende dataindsamling på disse møder. Den øvrige dataindsamling vil foregå i hele 2006, og der forventes en afsluttende forskningsrapport i foråret Indføring af teknologi til udredning af personlighedsforstyrrelser i forbindelse med alkoholbehandling Leif Vind Alkoholrådgivningen i Århus og Randers har påbegyndt indføringen af et værktøj, MCMI, der er udviklet til udredning af personlighedsforstyrrelser. Tre psykologer i behandlergruppen er uddannet i anvendelsen af MCMI, og planen er, at hvis en behandler bliver opmærksom på en mulig personlighedsforstyrrelse i forbindelse med det ordinære behandlingsarbejde, skal man kunne bede MCMI-psykologen om en udredning i forhold til personlighedsforstyrrelser. Udover selve udredningen kan MCMI-psykologen efterfølgende yde løbende intern konsultation til de øvrige behandlere i afdelingen. Forskningsprojektet drejer sig overordnet om at undersøge, på hvilken måde indføringen af MCMI påvirker de eksisterende behandlingssystemer. Dette undersøges i forhold til tre delområder: Hvordan påvirker det behandlingsorganisationen, behandlerne og selve behandlingen, at man nu indfører blød teknologi og arbejdsprocesser, der er målrettet til en problematik, som man hidtil har manglet viden og teknologi til at arbejde med? Hvordan påvirker indføringen af teknologien MCMI fagligheden i behandlingsorganisationen udover de tre psykologer, der har uddannet sig i brugen af værktøjet? I nogle af afdelingerne har man hidtil opretholdt en forholdsvis fagligt flad struktur, hvor socialpædagoger, socialrådgivere og psykologer stort set har varetaget de samme opgavetyper. Indføringen af MCMI bidrager til en forskydning i retning af specialisering for psykologernes vedkommende, og det undersøges derfor, hvordan denne specialisering påvirker behandlingsorganisationen. Forskningsprojektet er aftalt og planlagt i november december Dataindsamlingen påbegyndes i marts 2006 og fortsætter så længe, det er relevant for undersøgelsen. Der forventes en afsluttende rapport i foråret

15 Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan Karen Elmeland Projektet omfatter en kvalitativ beskrivelse og analyse af alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan i tre forskellige kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. Der tale om et tre-kommuners projekt, hvor forskningsdelen fokuserer på forskellige forebyggelsesindsatser på forskellige forebyggelsesniveauer i de enkelte kommuner: I Ikast fokuseres på den primære og til dels sekundære forebyggelse, i Fredericia på den tertiære forebyggelse og i Randers Kommune på den skadesreducerende indsats. Med henblik på at kunne forsyne såvel de lokale forebyggere som øvrige aktører på alkoholområdet i de tre kommuner med en særlig lokalbaseret viden om de aktuelle forhold i relation til alkoholproblematikken, er der undervejs i projektet udarbejdet delrapporter med komparativt sigte: Analyse af rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune, analyse af sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde akut indbragt ved skadestuerne, analyse af sammenhæng mellem indtagelse af rusmidler og sager optaget i politiets døgnrapporter og en analyse af alkoholforbruget samt holdninger til alkohol- og narkotikapolitiske spørgsmål i de tre kommuner. Projektet er formelt afsluttet med udgangen af 2005, hvor den samlede afsluttende rapport er udgivet. Udskænkningssteder i Danmark kultur, regulering og praksis Karen Elmeland & Kim Møller I 2002 blev det i regi af Nordiska Nämnden för Alkohol- och Drogforskning (NAD) besluttet at iværksætte et fællesnordisk komparativt forskningsprojekt vedr. offentlig og foreningsbaseret udskænkningspraksis og - kultur i de enkelte nordiske lande. På trods af at antallet af offentlige udskænkningssteder er steget markant gennem de sidste år i alle de nordiske lande, er der kun meget begrænset samfundsvidenskabelig forskning her, der belyser såvel den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis generelt, som drikkekultur, adfærdsnormer og den sociale funktion mere specifikt i relation til de forskellige typer af udskænkningssteder. Det tilstræbes, at forskningsprojekterne i de enkelte nordiske lande som udgangspunkt centreres omkring tre del-basiselementer: 1) Udskænkningsstedets historiske udvikling. 15

16 2) Den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis. 3) En kvalitativ beskrivelse af forskellige nutidige typer af udskænkningssteder såvel offentlige som foreningsbaserede. Projekterne i Island, Finland og Sverige startede i 2003, mens projekterne i Norge og Danmark først blev iværksat i slutningen af Den danske del af det fællesnordiske restaurationsprojekt vil komme til at bestå af fem mindre del-projekter: a) En kulturhistorisk beskrivelse af alkoholudskænkningsstedet: Udskænkningsstedets sociale funktion og status i det omgivende samfund op gennem tiden. b) Lovgivning omkring og regulering af offentlig og foreningsbaseret udskænkning. Den lovmæssige regulering af udskænkningspraksis beskrives gennem bevillingssystemets udvikling. Siden 1912 har betingelsen for at drive beværtning været besiddelse af en bevilling med ret til udskænkning af stærke drikke. Udstedelse og bevarelse af bevillingen er betinget af overholdelsen af en række ædruelighedsmæssige hensyn, herunder bevillingshaverens personlige forhold. Op igennem det 20. århundrede er konflikter mellem beværtere og mere restriktivt orienterede interesser kommet til udtryk i en lovgivning, der på en gang skal tilgodese turist- og erhvervshensyn, men samtidig er forpligtet på befolkningens sundhed og moralske velbefindende. De vigtigste spørgsmål omhandlende koncentrationen af beværtninger i forhold til befolkningsantal, aldersgrænsebestemmelser, skattepolitiske foranstaltninger, lukketider og den offentlige orden beskrives. c) Offentlige, permanente udskænkningssteder. Det er formålet med dette delprojekt at beskrive forskellige nutidige udskænknings- og restaurationstyper. Det drejer sig om de permanente udskænkningssteder, f.eks. værtshuse, restauranter, diskoteker, caféer mm. d) Foreningsbaseret udskænkning. Der sigtes i dette delprojekt til såvel permanent som lejlighedsvis alkoholudskænkning indenfor rammer, hvor der enten er begrænset adgang for publikum, eller hvor alkoholsalg og -indtagelse er en del af et samlet kulturelt tilbud. Alkoholudskænkning i form af barer for de studerende på uddannelsessteder populært kaldet fredagsbarer er valgt som fokusområde i det første tilfælde, og udskænkningen ved fodboldkampe i SAS-ligaen er valgt som område i det andet tilfælde. 16

17 e) Udskænkningsstedet som arena for rusmiddelforebyggende virksomhed. En nylig gennemført undersøgelse ved to danske skadestuer (Elmeland & Villumsen, 2003)viser, at godt én ud af hver fjerde skade indbragt på skadestuen er sket på café/restaurant/værtshus, når alkohol har været involveret. Det synes således som om, udskænkningsstedet ville være et væsentligt indsatsområde i relation til forebyggende/skadesminimerende tiltag. I den internationale forebyggelsesforskning har der gennem de seneste årtier været et øget fokus på restaurationer som forebyggelsesarena, og resultaterne herfra viser, at det rent faktisk er muligt at reducere alkoholrelaterede skadestilfælde i restaurationslivet via en forebyggende indsats. Indsatsen betegnes som responsible beverage service. På trods af de internationale positive erfaringer med denne type indsats, synes metoden ikke at have vundet særlig indpas i Danmark. I denne del af projektet vil der dels blive givet en beskrivelse af de problemer, der traditionelt har været knyttet til (visse) udskænkningsmiljøer (herunder værtshusrelateret vold), og i forlængelse heraf en diskussion omkring, hvorledes disse fremover kan tænkes forebygget. Alkohol og fodbold Karen Elmeland & Kim Møller Projektet blev iværksat 2004 under ledelse af lektor Lau Laursen, Videreføres efter hans død sommeren 2005 af lektor Karen Elmeland. Alkohol (her tænkes primært på øl) har traditionelt haft en central plads i fodboldkulturen, siden fodbold blev en folkesport i begyndelsen af tallet. Forskningen i alkohols betydning i relation til fodbold har primært været centreret omkring supporterkulturen og har således mest interesseret sig for dens forhold til vold og hooliganisme, hvor alkoholforbrug og beruselse er et væsentligt delelement. Men der er ikke lavet meget forskning i alkoholens betydning for alle i den samlede tilskuerkultur, dvs. for også dem, som ikke deltager i volden og balladen. Det er dette projekts formål at undersøge alkohols betydning og rolle for flere relationer i den samlede fodboldverden. En række problemstillinger rejses i den forbindelse: 1) Hvordan fremtræder salg af alkohol og alkoholforbrug på fodboldstadioner, f.eks. i hvor høj grad er tilskuere berusede? 17

18 2) Hvilken betydning har alkoholforbrug for de forskellige tilskuergruppers deltagelse og oplevelse af en fodboldkamp? 3) Hvilken rolle spiller alkoholsalg for klubbernes økonomi, og i hvor høj grad forholder klubberne sig til konsekvenser af alkoholsalg/forbrug. Med andre ord har klubberne en alkoholpolitik? Forskellige aktørers syn på alkohols rolle i fodboldverdenen, herunder klubledelser, fanklubber, politi mm. Afhængighed og relationer Helle Lindgaard I 2004 startede projektet Relationsorienteret alkoholbehandling. Projektet forventes at fortsætte til Ifølge omfattende international forskning (f.eks. Miller & Wilbourne, 2002) er behandling, der involverer en social komponent blandt det mest effektive. Således ser det ud til, at inddragelse af familiemedlemmer og/eller andre i det sociale netværk, kan medvirke til at få den afhængige i behandling og vedligeholde deltagelse i behandling, forbedre såvel misbrugsrelateret outcome som familie-funktion, samt føre til reduktion af indvirkning og skade på familiemedlemmer og andre implicerede parter, herunder ikke mindst børn. I Danmark er det imidlertid snarere undtagelsen end reglen, når familiemedlemmer inddrages i og/eller tilbydes behandling. Projektets formål er derfor følgende: 1. Først og fremmest en belysning af betydningen af alkoholmisbrug i familien. Ikke kun hvordan misbruget påvirker den afhængige, men også dennes nærmeste pårørende, især ægtefælle og eventuelle børn. 2. Dernæst en belysning af betydningen af inddragelsen af familien eller andre pårørende i behandlingen. Dels for den afhængiges drikkeophør og tilbagefaldsprognose samt dennes psykiske tilstand. Dels for ægtefællens, børnenes og familiens velbefindende og ikke mindst livskvalitet som en helhed. 3. Og endelig en belysning af den relationsorienterede alkoholbehandling i Danmark. I hvilket omfang tilbydes en relationsorienteret alkoholbehandling, især familiebehandling. I hvilken grad og på hvilke områder inddrages familiemedlemmer eller andre nære pårørende i behandlingen af alkoholmisbrug (f.eks. familieuger, parsamtaler, børnegrupper etc.). Og hvilke tilbud gives separat til familiemedlemmer (især ægtefælle og børn), dvs. med den pårørendes velbefin- 18

19 dende som fokus og ikke blot som et led i behandlingen af den afhængige. Undersøgelsens resultater uddrages af data fra projektets spørgeskemaundersøgelse og suppleres med viden fra eksisterende forskning og litteratur (projekt Familiebehandling ved alkoholmisbrug familiebehandlingens effekter på de pårørende til alkoholmisbrugere, se nedenfor). Der indsamles data blandt afhængige og pårørende på henholdsvis Majorgården og MinnesotaGruppen Tjele-Taarup / Familiecenteret. Data suppleres så vidt det er muligt med data fra DanRIS. Spørgeskema udfyldes ved behandlingens start samt afslutning, ligesom der laves opfølgning 12 måneder efter endt behandling. De områder, der søges afdækket, er misbrugsprofil for såvel den afhængige som pårørende, den psykiske belastningsgrad, herunder bl.a. depression, angst og selvmordsadfærd, selvværdsfølelse, mestringsstrategier, oplevelser af meningsfuldhed og hjælpeløshed og ikke mindst afdækning af den afhængiges og de pårørendes relationelle tilstand, herunder familieinteraktion og funktion, nære relationer i det hele taget, oplevelse af social støtte, følelsesmæssige udtryk og kommunikation samt konfliktniveau. Den pårørende får endvidere mulighed for at vurdere sit udbytte og sin tilfredshed med de(-t) enkelte behandlingstilbud. Herunder også hvilke forandringer den pårørende har oplevet. Status for projektet december 2005: Der er lavet spørgeskemaer. Dataindsamling er færdig på Majorgården og fortsætter et stykke ind i foråret på MinnesotaGruppen Tjele-Taarup/Familiecenteret. Familiebehandling ved alkoholmisbrug familiebehandlingens effekter på de pårørende til alkoholmisbrugere Helle Lindgaard For Sundhedsstyrelsen udføres en MTV-rapport med følgende overordnede formål: 1. Dokumentation for effekter af familiebehandlingsmetoder for alkoholmisbrugers familie 2. Belysning af vanskeligheder blandt de pårørende som følge af misbruget 19

20 3. Familiebehandlingsindsatser i Danmark Rapportens resultater vedrørende effekten af familiebehandlingen for alkoholmisbrugers familie uddrages via systematisk søgning af eksisterende litteratur på området. Der tages så vidt muligt udgangspunkt i sekundær litteratur, dvs. allerede publicerede systematiske reviews, MTV-rapporter og lignende. Dette gøres ud fra følgende: - Effektmål i forhold til familiebehandling. - Organisering af familiebehandling: i. Arena (hvor foregår behandlingen) ii. Tidsforløb (hvor lange forløb er der tale om) iii. Faggrupper (hvilke faggrupper er involveret) iv. Indhold (behandlings-metoder) - Gennemgang af de inkluderede studier (dokumentation for effekten af de forskellige familiebehandlingsmetoder. Som bilag vedlægges studierne i tabelform, hvor der kort redegøres for metodologisk kvalitet, population, design, intervention, organisering, effektmål og resultater) - Særligt fokus på børn i misbrugsfamilier Vanskeligheder blandt familiemedlemmerne som følge af misbruget belyses på baggrund af udvalgt videnskabelig litteratur, medens familiebehandlingsindsatser i Danmark belyses ved eksempler. Med udgangspunkt i den afdækkede viden diskuteres og problematiseres der i forhold til følgende problemstillinger: - Metodiske forbehold og manglende viden ( gaps in evidence ) - Vurdering af studiernes overførbarhed til danske forhold - Til hvilken målgruppe er familiebehandling effektiv, i hvilke forebyggelsesmiljøer og til opnåelse af hvilke mål - Etiske overvejelser ift. anvendelse af familiebehandling - Barrierer ift. anvendelse af familiebehandling (tabuisering/stigmatisering, økonomi, manglende viden og erfaring etc.) Rapporten tænkes som en hjælp til praktikere og planlæggere, således at de i behandlings- og forebyggelsesøjemed kan have større forståelse for og fokus på misbrugsfamiliens mistrivsel og, især for børnene, ofte langsigtede skader. Man kan håbe på, at rapportens resultater vil afstedkomme en 20

21 ændring i praksis på området, således at familien i langt højere grad kan inddrages i behandlingen af misbrug, ikke blot for misbrugers skyld, men også for familiens, og ikke mindst børnenes trivsel. Status pr. december 2005: Projektet startede 1. december Der er lavet søgestrategi og litteratursøgningen er påbegyndt. 21

22 Ph.d.-projekter Forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet i en brydningstid Bagga Bjerge I projektet stilles skarpt på implementeringen af strukturreformen på rusmiddelområdet. På nuværende tidspunkt er amterne hovedansvarlige for behandlingen af stof- og alkoholmisbrugere. Med indførelsen af strukturreformen overgår dette ansvar dog pr. 1. januar 2007 til kommunerne ud fra et argument om, at offentlig service generelt skal rykke tættere på den enkelte borger, og at der kun skal være én adgang til systemet (Aftale om strukturreformen 2004). I praksis synes denne proces dog at indeholde en række ideologiske såvel som organisatoriske dilemmaer og brydninger, som vil være centrale for forståelsen af forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet. I projektet undersøges to analytiske niveauer, som er tæt sammenvævede i praksis: For det første et ideologisk niveau, hvor rationalet bag at ville reformere den offentlige sektor og dermed rusmiddelområdet. For det andet et organisatorisk, forvaltningsmæssigt niveau, hvor sociale processer og måder at tilskrive betydning i praksis analyseres i forhold til den overordnede reformproces. Konkret vil projektet have udgangspunkt i analyser af nøgledokumenter i relation til strukturreformen, interview med relevante personer i det politiske landskab og endelig forankres undersøgelsen i to amtslige misbrugsafdelinger, der står for at skulle omorganiseres. Her vil så vidt muligt blive udført interview, lavet observationer og i det hele taget fulgt med i processen frem til implementeringen af den nye reform. Projektet blev påbegyndt 1. juni 2005, og dataindsamlingsprocessen samt litteraturstudier er i fuld gang. Metadon og hverdagsliv en etnografisk undersøgelse af danske stofmisbrugeres erfaringer med længerevarende metadonbehandling Helle Vibeke Dahl Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med en bevilling over 2 1/2 år gjort det muligt at udføre et kvalitativt studie af metadonbehandling med henblik på at undersøge, hvordan behandlingen påvirker klienternes dagligdag og tilværelse. 22

23 Projektet, der startede i november 2002, er en udløber af og et kvalitativt supplement til CRF s kvantitativt baserede forløbsundersøgelse af metadonbehandlingens funktioner og effekter (Pedersen 2001). Sporadiske besøg og observationer på en række metadonklinikker, væresteder for stofmisbrugere og metadonklienter i løbet af 2003, fulgtes i perioden marts - medio juli 2004 op med et intensivt feltarbejde og løbende kvalitative interviews. Formålet er at belyse og forstå behandlingen og hverdagslivet ud fra metadonklienternes egne betingelser samt deres oplevelse af de betingelser og muligheder, som behandlingssystemet og det omgivende samfund opstiller. Der er desuden lavet interview med ansatte i behandlingssystemet med henblik på at inddrage og sætte deres holdninger og behandlingspraksis i spil med klienternes. Det empiriske materiale vil i den endelige afhandling blive brugt som fundament for en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem stofmisbruger og samfund, klient og behandlingssystem og klient og behandler. Psykopatologi hos misbrugere Morten Hesse Ph.d-projektet er afsluttet, og afhandlingen er nu skrevet færdig. Den falder i to dele: en metodisk indledning, og en række empiriske artikler. Den metodiske indledning består af en gennemgang af metodologiske forhold omkring kvantitativ forskning indenfor det psykologiske område, en gennemgang af misbrugsbegreberne og afhængighedsdiagnoserne, og et oversigtskapitel om sammenfaldet mellem misbrug og psykiske vanskeligheder. Desuden indeholder det en serie artikler, som gennemgår aspekter af psykiske vanskeligheder hos misbrugere: (1) en metaanalyse, det vil sige en systematisk oversigtsartikel, som gennemgår studier af effekten af antidepressiva hos deprimerede alkohol- og stofmisbrugeren (publiceret i Addictive Behaviors), (2) en empirisk undersøgelse af et spørgeskema til vurdering af depressioner (accepteret til publikation i British Journal of Clinical Psychology), (3) en Raschanalyse af ICD-10 kriterierne for depression hos misbrugere (submitted), (4) en undersøgelse af intersubjektiv enighed om personlighedsforstyrrelser hos misbrugere (publiceret i Addictive Behaviors), (5) en undersøgelse af faktorstrukturen i personlighedsforstyrrelser hos misbrugere (publiceret i BMC Psychiatry), og (6) en undersøgelse af sammenhængen mellem psykiatriske problemer og senere dødelighed 23

24 hos en kohorte af stofmisbrugere fra Sverige (accepteret til publikation i Addictive Behaviors). Stofmisbrug, metadon, subjektivering. Historiske og aktuelle fremstillinger af stofmisbrug Esben Houborg Afhandling indleveret til bedømmelse for ph.d.-graden ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet 11. maj Afhandlingen studerer den sociale konstruktion af stofmisbrug og stofmisbrugere historisk og aktuelt særligt hvordan stofmisbrugeres status som kompetente, selvbestemmende subjekter problematiseres og gøres til genstand for intervention. Afhandlingen fokuserer primært på metadonbehandling og gadeplansarbejde som interventionsformer og restgruppen som målgruppe særligt hvordan man forholder sig til aktive stofmisbrugere, som er i behandling. Afhandlingen består på den baggrund af følgende undersøgelser: En historisk undersøgelse af konstitueringen af den sociale behandlingsstrategi og det specialiserede behandlingssystem fra slutningen af 1960 erne til begyndelsen af 1970 erne, hvordan dets vigtigste konstitutive elementer blev skabt, og hvilke valg det indebar med hensyn til, hvordan narkotikaproblemet skulle forstås og behandles. En historisk undersøgelse af de forskellige roller metadon har spillet gennem tiden i de dominerende diskurser om narkotikaproblemet, samt hvordan man har fremstillet og behandlet stofmisbrugere, som ikke passede ind i behandlingssystemet. En aktuel undersøgelse af hvordan stofmisbrug og stofmisbrugere fremstilles, problematiseres og håndteres i forbindelse med metadonbehandling og gadeplansarbejde. En aktuel undersøgelse af hvordan stofmisbrug og stofmisbrugere fremstilles, problematiseres og håndteres, som det kommer til udtryk i klientjournaler. Afhandlingens analysestrategi er konstruktivistisk. Den tager udgangspunkt i begrebet politisk styringsrationalitet (governmentality), som er en særlig måde at forstå forholdet mellem viden og magt på, hvor magt ikke kun skal forstås negativt, som noget der forhindrer og begrænser, men også som noget positivt og produktivt. Med udgangspunkt i dette begreb studerer 24

25 man, hvordan bestemte videns- og erkendelsesformer forbindes med bestemte socialteknologier og selvteknologier samt med bestemte idealer om det sociale, den gode borger, det kompetente subjekt osv. Indenfor denne ramme benytter afhandlingen primært analyseredskaber fra materiel semiotik, hvor semiotiske redskaber i denne sammenhæng især hentet fra aktør-netværkteori tages i anvendelse i sociologiske analyser. Med denne analysestrategi studeres, hvordan stofmisbrug og stofmisbrugeres fremstilles, dvs. skildres og frembringes i de forskellige former for datamateriale, som afhandlingen bygger på, og hvordan forskellige fremstillinger er forbundet med bestemte måder at intervenere på og med bestemte idealer og målsætninger for behandlingen/interventionen. Terapi dagbogsprojektet: et kvalitativt forskningsprojekt, der undersøger samspillet mellem effekt og proces i psykoterapi med voksne børn af alkoholmisbrugere Thomas Mackrill Projektet fortsætter det fokus, Center for Rusmiddelforskning har haft på pårørende til alkoholmisbrugere gennem en årrække. Dagbogsprojektet undersøger effekt og proces i behandling af voksne børn af alkoholmisbrugere. Projektet undersøger terapi udført af terapeuter fra TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, Børn af Alkoholmisbrugere). TUBA er et projekt under Blå Kors Danmark. Projektet undersøger, hvordan psykoterapien med voksne børn af alkoholmisbrugere virker. Klientforløb undersøges under 10 sessioner. Forskningsmetoden gør brug af dagbogsskrivning. Retningslinjer er udviklet for, hvordan dagbøgerne skal skrives. Klienter og terapeuter skriver dagbøger om betydningsfulde begivenheder i det terapeutiske rum. Begge parter skal løbende gøre overvejelser over forbindelsen mellem sessionerne og hverdagslivet. Klienterne skriver derudover dagbog om forandringer, de oplever uden for det terapeutiske rum. Terapisessionerne optages auditivt. Projektet går ud på at analysere og beskrive samspillet mellem det, der sker i sessionerne, og det, der sker i hverdagslivet. Analysen har sit udgangspunkt i dagbøgerne. I løbet af projektets første år er redskabet til analyse af dagbøgerne blevet udviklet. Materiale fra to cases er foreløbigt blevet indhentet og analyseret ved brug af redskabet. Projektet vurderer samtidig brugen af dagbøger som kvalitativ forskningsmetode. 25

26 Ph.d.-projektet, som samfinansieres af Center for Rusmiddelforskning og Statens Humanistisk Forskningsråd, startede 1. februar 2005 og forventes afsluttet 31. januar Når politik bliver til praksis et antropologisk policy-studie af boformer til hjemløse Charlotte Siiger Formålet med projektet er at undersøge, hvordan en overordnet politik bliver omsat til konkret, organisatorisk praksis. Mere præcist lyder problemformuleringen: Hvordan bliver de intentioner, som ligger indlejret i lovgivningsmaterialet om botilbud til hjemløse, afspejlet i konkret, organisatorisk praksis? I løbet af efteråret 2005 er der skrevet projektbeskrivelse samt ansøgning, og projektet vil formentlig kunne påbegyndes i marts Undersøgelsen vil blive udført som et policy-studie, hvor policy studeres som et fænomen, der ligger indlejret i såvel officielle politikker som i konkret praksis. Udgangspunktet er en etnografisk undersøgelse af botilbud til hjemløse med fokus på de botilbud, der falder ind under servicelovens 94. Feltarbejdet vil finde sted på tre forskellige botilbud på Sjælland. Der vil blive inddraget tre aktørperspektiver lederes, medarbejderes og beboeres set i forhold til den organisatoriske ramme, som botilbuddene udgør. Analysen vil trække på den forståelse af policy, som antropologerne Cris Shore og Susan Wright repræsenterer, og på filosoffen Michel Foucaults teknologi-begreber, der viser hvordan sociale relationer og identiteter produceres. Botilbuddene til hjemløse er relevante for et policy-studie pga. den omfattende socialpolitiske styring området er underlagt. I forhold til rusmiddelforskningen er studiet relevant, fordi hjemløshed er uløseligt forbundet med et stort forbrug af alkohol og stoffer. Projektets resultater forventes at kunne bidrage til såvel den teoretiske forskning i policy som den konkrete refleksion over egen praksis blandt udøvere af socialt arbejde. Forebyggelse og unges brug af rusmidler Johanne Korsdal Sørensen Projektet Forebyggelse og unges brug af rusmidler - en etnografisk undersøgelse skal undersøge forholdet mellem unges brug af og viden om rusmidler og forebyggelse samt tematisere de videnspraksiser relateret til brug 26

27 af rusmidler, der er genereret i en social, materiel og idémæssig kontekst. Overordnet omhandler projektet to dimensioner: Et brugerperspektiv og et forebyggelsesperspektiv. I afhandlingen vejer brugerperspektivet tungest, og det er valgt for at producere viden om unges syn på, oplevelser og erfaringer med brug af rusmidler og med forebyggelse. Empirisk skal projektet tage afsæt i en etnografisk undersøgelse på musikfestivaler. Studiet skal på den ene side belyse unges rusmiddelforbrugsmønstre og risikohåndtering og på den anden side belyse forebyggelse i en festivalkontekst. Det empiriske materiale vil blive brugt som udgangspunkt for en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem unge stofbrugere, forebyggelsesformidling og sundhedspolitik. Projektet skal analysere samspillet mellem forebyggelse og unges brug af rusmidler med begreber som risiko, tillid og videnspraksis. I forebyggelsen fremstilles det at bruge rusmidler som forbundet med en række farmakologiske risici. De unge risikotagere søger at kontrollere risikoen for at noget går galt ved hjælp af tillidsrelationer, f.eks. til dem de køber stoffer af (Sørensen 2003). Vejleder: Professor, ph.d. og pol.dr. Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Behandling af dobbeltdiagnoser - En empirisk undersøgelse af relationsarbejdets betydning for behandlingsproces og behandlingsresultat Birgitte Thylstrup Januar 2005 påbegyndtes dataindsamling til ph.d.-projektet, der forventes afsluttet i Udgangspunkt for projektet er en undersøgelse af, hvordan mennesker med sammenfaldende problematikker engageres og motiveres til at indgå og deltage aktivt i behandlingen. Det tager afsæt i forskning, som har påvist, at relationerne i behandlingen udgør en central rolle for behandlingsproces og behandlingsresultat, og søger at gå et skridt videre gennem at identificere og konkretisere signifikante faktorer ved relationerne i behandlingen, som har påviselig betydning for samme. Centrale undersøgelsesområder er: Hvilke faktorer i relationsarbejdet opleves som signifikante for en positiv behandlingsproces og behandlingsresultat? Her lægges der særlig vægt på at undersøge a) forbindelsen mellem relationelle faktorer og behandlingsdeltagernes motivation for fortsættelse af be- 27

28 handling og b) hvordan relationelle faktorer opleves konkret i behandlingsprocessen. Er der sammenfald mellem behandlernes, brugernes og pårørendes selvrapporteringer hvad angår faktorer, der opleves som signifikante for behandlingsproces og behandlingsresultat? Hvorfor forlader nogle patienter behandlingen? og hvorfor ekskluderes nogle patienter fra behandlingen? Undersøgelsesmetoden er en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, og forløber over et halvt år med follow-up. Der anvendes en løbende monitorering af spørgeskemaer fra behandlingsstart, og der foretages semistrukturerede interview med de implicerede i behandlingen. Her et år efter nærmer dataindsamlingen sig sin afslutning, og en mere koncentreret fase vedrørende analysearbejde og artikelskrivning sin begyndelse. Som led i undersøgelsen af faktorer, der påvirker behandlingsmæssige relationer, anvendes nogle af projektets undersøgelsesredskaber i et samarbejde med Morten Hesse. Her undersøges for sammenhænge eller manglen på samme mellem behandleres følelsesmæssige reaktioner på stofmisbrugere og deres vurderede personlighedsforstyrrelser. Undersøgelsesredskaberne administreres til personalegrupper, hvor der er to, der har kontakt med samme stofmisbruger, og der gives feedback på data. Samarbejdet med Morten Hesse har endvidere resulteret i en foreløbig pilotundersøgelse af holdninger til misbrug af alkohol og stoffer hos faggrupper, som kan forventes at få kontakt med stof- og alkoholmisbrugere i deres fremtidige professionelle virke. Indføring af monitorering og selvevaluering i døgnbehandling for stofmisbrugere institutionelt belyst Leif Vind Projektet, der er en del af DanRIS-projektet, er afsluttet og formidlingen af projektets resultater er indleveret som ph.d.-afhandling ved Aalborg Universitet 21. januar 2005 og bedømt 14. oktober Følgende beskrivelse af forskningsprojektet er overført fra afhandlingens resumé: Forskningsopgaven Den første april 2000 indgik Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, en aftale med Socialministeriet om at udvikle registrerings-, monitorerings-, og selvevalueringsværktøjet DanRIS (Dansk Registrerings- og 28

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE RESSOURCEOPGØRELSE SOCIALFAGLIGT TILSYN Antal steder TIMEFORBRUG TIL SOCIALFAGLIGE TILSYNSBESØG 10 Opgørelse af ressourceforbrug

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere