Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Transkript

1 Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution: Camilla Celik Møller & Ermina Huskic 26. Maj 2015 Bjarne Rasmussen 12FA MODUL 13 UC Syddanmark Esbjerg Socialrådgiveruddannelsen Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis i sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resumé Vores bachelorprojekt tager udgangspunkt i forskningsmaterialer, som peger på, at borgere med en dobbeltdiagnose ofte falder mellem to stole i det misbrugs- og det psykiatriske behandlingssystem på tværs af sektoren. I Esbjerg kommune er der udarbejdet en samarbejdsaftale, 2014, som har til formål at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien for borgere med en dobbeltdiagnose. Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvordan der tilrettelægges en helhedsorienteret og koordineret behandlingsforløb for borgere med en dobbeltdiagnose, således at den enkelte borger bliver mere selvhjulpen og får en forbedring af deres livskvalitet. I udarbejdelsen af vores bachelorprojekt har vi igennem vores analyse af vores indsamlede empiri besvaret vores problemformulering ud fra en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Vi har i udarbejdelsen af vores analyse anvendt følgende teorier; det bio-psyko-sociale perspektiv, felt og doxa, helhedssyn i socialt arbejde, systemteori, empowerment og oplevelse af sammenhæng. Vi har anvendt forskningsmaterialer udgivet af bl.a. Socialstyrelsen, Servicestyrelsen, Socialt Udviklingscenter og Sundhedsstyrelsen. Derudover har vi anvendt indhentet interviewempiri fra kvalitative interviews, hvis formål var at forstå vores bacheloremne ud fra vores interviewpersoners livsverden. Vi er i udarbejdelsen af vores bachelorprojekt kommet frem til, at det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien har nogle faktorer, som påvirker tilrettelæggelsen af det helhedsorienteret og koordineret socialfaglig indsats for borgere med en dobbeltdiagnose. Vi er kommet frem til, at samarbejdsaftalen fra 2014, de individuelle koordinerede indsatsplaner, samt borgerinddragelsen spiller en væsentlig roller i tilrettelæggelsen af behandlingsforløbene i det tværesektorielle samarbejde, så borgere med en dobbeltdiagnose får en helhedsorienteret og koordineret indsats. Vi er kommet frem til, at samarbejdsaftalen fra 2014 har en stor betydning for, at borgere med en dobbeltdiagnose får hjælp til sine problematikker. På baggrund af vores interviewempiri er vi kommet frem til, at kommunikation, de organisatoriske- og lovgivningsmæssige rammer er med til, at der kan opstå samarbejdsvanskeligheder mellem instanserne, når de skal samarbejde om borgerens problemstillinger. Overordnet fungerer samarbejdet godt mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune for borgere med en dobbeltdiagnose. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Motivation for valg af emne... 6 Emnebeskrivelse og emneafgrænsning... 8 Problemstilling... 8 Problemformulering... 9 Begrebsafklaring Helhedssyn Det tværsektorielle samarbejde Inddragelse af borgeren Borgerperspektiv Borgere med en dobbeltdiagnose Falde mellem to stole Socialfagligindsats Sundhedsfagligindsats Videnskabsteoretisk metodetilgang Hermeneutik Den hermeneutiske spiral Forforståelse Fænomenologi Metodeafsnit Gantt-skema Fiskemodellen Kvalitativ forskningsinterview Kvantitativ forskningsinterview Kvales 7 faser af interviewundersøgelse Interviewguide Meningskondensering Teoriafsnit herunder valg af teori Søren Herz Bio-psyko-sociale

4 Pierre Bourdieu Felt og doxa Jens Guldager Helhedssyn i socialt arbejde Niklas Luhmann Systemteori Empowerment metode Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Præsentation af interviewpersoner/ organisationer Interviewperson 1 Center for Misbrug Interviewperson 2 Lokalpsykiatrien Interviewperson 3 Borger med en dobbeltdiagnose Center for Misbrug i Esbjerg kommune Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune Analyse og diskussion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Metodekritik Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Kildekritik Personlige refleksioner Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 Bilag 1 Gantt skema Bilag 2 Interviewguide til Center for Misbrug, Esbjerg kommune Bilag 3 Interviewguide til Lokalpsykiatrien, Esbjerg kommune Bilag 4 Interviewguide til borgere med en dobbeltdiagnose, Esbjerg kommune Bilag 5 Transskribering - Center for Misbrug, Esbjerg kommune Bilag 6 - Transskribering - Lokal Psykiatrien, Esbjerg kommune Bilag 7 Transskribering - Borgere med en dobbeltdiagnose, Esbjerg kommune Bilag 8 Dokumentation på fejl på organisationsdiagrammet Bilag 9 Samarbejdsaftale, Esbjerg kommune

6 Indledning På dette modul har vi valgt at beskæftige os med mennesker med en dobbeltdiagnose et misbrug og en psykisklidelse. Vi har valgt dette emne på baggrund af flere undersøgelser, som viser, at borgere med en dobbeltdiagnose ofte har komplekse problemstillinger, som kræver behandling på tværs af behandlingssystemet. 1. januar 2007 trådte en ny kommunalreformen i kraft i Danmark, som resulterede i omlægning af opgave- og byrdefordeling i den offentlige sektor mellem staten, de nuværende regioner og kommuner. Denne ændring fik betydning for misbrugsbehandling, som overgik fra de tidligere amter til den nuværende kommunale sektor og den psykiatriske behandling, som overgik fra de tidligere amter til den nuværende regionale sektor (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005, s. 22, 26). Undersøgelser viser, at disse ændringer har konsekvenser for det tværsektorielle samarbejde mellem misbrugscentret og psykiatrien for behandlingen af borgere med en dobbeltdiagnose. Det tværsektorielle samarbejde omkring målgruppen kan bl.a. resultere i, at borgeren falder mellem to stole, da samarbejdet kan have mangler på et helhedsorienteret og sammenhængende forløb. Dette kan føre til, at borgeren kommer i klemme i systemet og ikke modtager den nødvendige hjælp for behandling af sine problematikker (Hagensen, Henriksen & Christensen, 2011). På baggrund af læst litteratur om målgruppen samt vores erfaring fra praksis, syntes vi, at det er aktuelt at undersøge det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune, så målgruppen kan få en helhedsorienteret og koordineret socialfagligindsats samt hjælp til deres problematikker, så de kan blive mere selvhjulpne og få en forbedring af deres livskvalitet. Motivation for valg af emne Vores interesse for dette emne kommer af, at vi begge i vores praktikforløb blev bekendt med problematikken omkring det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose. Vi oplevede, at der var mangel på kommunikation og samarbejde blandt de involverede aktører i arbejdet med målgruppen. Vi oplevede derudover, at de forskellige instanser arbejdede ud fra eget kerneområde med fokus på deres egne tilbud, som kan tilbydes borgeren. Vi fik indtrykket af, at der er mangel på en samlet helhedsorienteret indsats for borgere med en dobbeltdiagnose, så de kan få en samlet indsats til deres problemstillinger. 6

7 I vores praktikforløb oplevede vi, at borgere med en dobbeltdiagnose ikke fik et sammenhængende behandlingsforløb. Ermina var i praktik på Center for Misbrug, hvor hun ofte samarbejdede med psykiatrien om borgere med et misbrug og en psykisk lidelse. Dette samarbejde havde ofte mangel på koordinering af behandlingsforløbene for borgere med en dobbeltdiagnose. Problematikken udfoldelse sig ofte i, at psykiatrien vurderede borgerne til at være for misbrugende til at få udarbejdet en udredning, samt få diagnosticeret og behandlet deres psykiske lidelse. Problematikken, hun ofte stod overfor på misbrugscentret var, at borgerne grundet deres ikkediagnosticerede og medicinerede psykiske lidelse ofte indtog stoffer som en del af selvmedicinering. Camilla var i praktik i Sygedagpengeafdelingen, hvor hun også oplevede den manglende helhedsorienterede indsats for borgere med en dobbeltdiagnose. Den problematik kom til udtryk i eksempelvis indhentelse af statusattest fra psykiatrien i forhold til deres afklaring på Sygedagpengeafdelingen. Indhentelse af denne statusattest kunne ofte tage flere måneder, idet psykiatrien havde svært ved at foretage status på borgerens psykiske lidelser grundet deres misbrug. Dette resulterede ofte i, at borgere blev lukket i Sygedagpengesystemet og overgik til Kontanthjælpeafdeling. Hun oplevede desuden ofte problematikker i forhold til lovgivningen, da samarbejdsinstanserne befinder sig under forskellige lovgivninger og derfor har forskellige tilgange til arbejdet med målgruppen og deres problemstillinger. I vores praktikforløb samarbejdede vi om en borger, som var tilknyttet Sygedagpengeafdelingen pga. af sit misbrug og psykiske problemer. Borgeren blev henvist til misbrugscentret for behandling af sit misbrug, men da misbrugscentret er et frivilligt tilbud, og borgeren ikke ønskede behandling for sit misbrug, opstod der problematikker i forhold til lovgivningen. Dette resulterede i, at borgeren blev tabt i systemet og ikke fik behandling for sit misbrug og sin psykiske lidelse. Vores interesse for dette emne er desuden blevet forstærket i vores studiejob, hvor vi er i kontakt med mennesker i denne målgruppe. Vi oplever ofte problematikken omkring det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose. Vi forventer, at vi igennem dette projekt vil få belyst det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien for borgere med en dobbeltdiagnose. Vi tænker ikke, at vi i dette projekt kan komme frem til en endelig løsning på problemstillingen, men vi ønsker blot at opnå en bredere viden og forståelse for problematikken for borgere med en dobbeltdiagnose. 7

8 Emnebeskrivelse og emneafgrænsning Vi ønsker at undersøge, hvordan Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune samarbejder på tværs af sektoren om borgere med en dobbeltdiagnose, så målgruppen kan få en helhedsorienteret og koordineret socialfaglig indsats. Vi ønsker at få belyst de indsatser, misbrugscentret og psykiatrien tilbyder målgruppen samt den tilgang, de har i arbejdet med borgere med en dobbeltdiagnose. Vi ønsker at undersøge de udfordringer, som kan opstå i det tværsektorielle samarbejde og betydningen af disse, for at målgruppen kan få en helhedsorienteret og koordineret indsats. Vi ønsker derudover at inddrage et borgerperspektiv for at få belyst, hvilken betydning inddragelsen har for borgere i et behandlingsforløb, samt hvordan borgeren oplever medinddragelsen. Derudover vil vi anvende interviews fra praksis, relevant litteratur og forskningsmaterialer omhandlede dette emne. Vi har valgt at have fokus på borgere med en dobbeltdiagnose et misbrug og en psykisk lidelse i alderen 18+. Vi er opmærksomme på, at dobbeltdiagnoserede borgere kan have mange sammensatte problemstilligner af misbrug og forskellige psykiske lidelser. Vi har valgt ikke at afgrænse målgruppen yderligere, da vores fokus er det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose. Vores afgrænsning skyldes, at vi ikke finder det relevant i forhold til vores emne at afgrænse målgruppen til et specifikt misbrug eller en psykisklidelse, da vores fokus er rettet mod det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune for borgere med en dobbeltdiagnose. Problemstilling Ifølge en rapport, som er udgivet af Socialt udviklingscenter SUS i 2011, skønnes der, at der på landsplan er dobbeltdiagnoserede borgere altså borgere med et misbrug og en psykisklidelse. Dette tal menes at være højere, da man antager, at mange borgere, som har et misbrug og en psykisklidelse, ikke er opdaget (Hagensen et. al., 2011). Siden slutningen af 1980 erne er borgere med en dobbeltdiagnose blevet beskrevet som værende nogle af de dårligst stillede mennesker i det danske samfund (Benjaminsen, Andersen & Sørensen, 2009, s. 327). En række undersøgelser peger på, at stigmatisering og social eksklusion af mennesker med en psykisklidelse, et misbrug eller hjemløshed er et stort problem i det danske samfund. Undersøgelserne viser, at denne problemstilling oftest er forbundet med tabu, fordomme og manglende viden om mennesker i denne målgruppe (Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen & Bengtsson, 2010, s. 3, 9). 8

9 Mennesker med en dobbeltdiagnose betegnes som en ikke-homogen gruppe, da de kan have forskellige og komplekse problemstillinger i form af økonomiske og sociale problemer, herunder kan der nævnes kriminalitet, ensomhed, arbejdsløshed og hjemløshed. Målgruppen udgør derfor en udfordring for kommuner og regioner i deres samarbejde med borgeren, som indgår i et eller flere behandlingsforløb på tværs af sektoren. Der opleves, at disse mennesker oftest falder mellem to stole, da de ikke passer ind i et behandlingstilbud. Denne problemstilling er yderst velkendt, når der tales om behandling af en borger med et misbrug og en psykisk lidelse, da borgeren er tilknyttet den kommunale misbrugsbehandling for sit misbrug og den regionale psykiatri for sin sindslidelse. Denne problemstilling udfolder sig, idet der er uenighed om, hvilken problematik borgeren skal behandles for først. Visse tilbud til mennesker med sindslidelse tillader ikke, at personen har et misbrug, hvis de skal i behandling for deres psykiske problematikker. På misbrugscentret tages der ikke hensyn til personer med en sindslidelse, da de mener, at der skal tages hånd om de psykiske problematikker, inden de kan behandles for deres misbrugsproblemer (Hagensen et. al., 2011). I rapporten Mennesker med en dobbeltdiagnose har ikke brug for en dobbelt indsats fra 2011 viser undersøgelser, som er lavet blandt kommunerne, at der er mangel på et helhedssyn på borgere med dobbeltdiagnose, idet mennesker med et misbrug og sindslidelse kræver et behandlingsforløb, som er afhængig af hinanden og tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov frem for de eksisterende tilbud. Derudover gives der udtryk for, at den tværsektorielle udfordring ligger i at styrke samarbejdet mellem misbrugsbehandling og den psykiatriske behandling, så borgere med en dobbeltdiagnose får et sammenhængende og helhedsorienteret behandlingsforløb (Hagensen et. al., 2011). Problemformulering Hvordan tilrettelægges en helhedsorienteret socialfaglig indsats mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune med henblik på at hjælpe borgere med en dobbeltdiagnose, således at den enkelte borger får mulighed for at blive mere selvhjulpen og få en forbedring af deres livskvalitet? Hvordan udredes den socialfaglige indsats i Center for Misbrug i Esbjerg kommune, så borgeren får en helhedsorienteret og koordineret indsats? Hvordan udredes den sundhedsfaglige indsats i Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune, så borgeren får en helhedsorienteret og koordineret indsats? 9

10 Hvilken betydning har det tværsektorielle samarbejde for, at der bliver tilrettelagt en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgere med en dobbeltdiagnose? Hvilken betydning har medinddragelse af borgere med en dobbeltdiagnose i et behandlingsforløb i Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune, og hvordan opleves medinddragelsen ud fra borgerperspektiv? Begrebsafklaring Helhedssyn Helhedssynet eller det helhedsorienterede arbejde handler ifølge Jens Guldager 1 om at forstå samspillet mellem det enkelte menneske, den enkelte families problemer, ressourcer og behov i sig selv. Helhedssynet handler om at forstå og medtænke de faktorer og forhold, som har sammenhæng og kan forklare problemer, ressourcer og behov ud fra den samlede livssituation (Guldager, 2011). Det tværsektorielle samarbejde Det tværsektorielle samarbejde er, når flere afdelinger, forvaltninger eller sektorer samarbejder om en kommunal indsats eller sammen udarbejder en strategi eller politik inden for et bestemt område ( Inddragelse af borgeren I Retssikkerhedsloven beskrives inddragelse af borgeren som: 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed ( Borgerperspektiv Et borgerperspektiv er, når man inddrager borgerens perspektiv i sagsbehandlingen. Dette perspektiv er en nødvendighed for at skabe holdbare løsninger for borgeren (Sundhedsstyrelsen, 2013, s. 38). 1 Jens Guldager lektor i sociologi ved den Sociale Højskole i København. 10

11 Borgere med en dobbeltdiagnose I Danmark i 1994 blev betegnelsen dobbeltdiagnose officielt introduceret af Birgit Jessen-Petersen 2 i hendes afhandling om de psykotiske misbrugere. Denne betegnelse kommer fra det amerikanske ord Dual-Diagnosis, som beskriver personer, som både har en misbrugs- og en psykiatriskdiagnose (Jessen-Petersen, 1994, s. 13). Falde mellem to stole Behandling af borgere med en dobbeltdiagnose ligger placeret i to forskellige behandlingssystemer misbrugs- og den psykiatriske behandlingssystem. Resultatet af dette har været, at borgeren med et dobbeltbehov ikke fik behandling. Denne problematik karakteriseres som, at borgeren falder mellem to stole i behandlingssystemet (Johansen, 2009, s. 22). Socialfagligindsats En socialfaglig indsats er en eller flere ydelser, som leveres til en borger med henblik på at forebygge eller tilgodese dennes behov. Denne indsats skal fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, forbedre livskvaliteten eller at lette den daglige tilværelse ( Sundhedsfagligindsats En sundhedsfaglig indsats er jf. Sundhedslovens 6, når autoriseret personer varetager sundhedsfaglig opgaver Videnskabsteoretisk metodetilgang Vi vil i dette afsnit redegøre for de videnskabstilgange, vi vil anvende i vores bachelorprojekt. Herefter vil vi give en begrundelse for vores valg af anvendelse af den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang i udarbejdelsen af vores opgave. Hermeneutik Vi har valgt at bygge vores bachelorprojekt op ud fra den hermeneutiske tilgang, som tager udgangspunkt i fortolkning. Hermeneutikken går ud på at forstå, hvordan de enkelte individer opfatter begivenheder og fænomener ud fra et konkret tid og sted (Egholm, 2014, s. 90). Hermeneutikken tager udgangspunkt i en erkendelseskilde - indføling eller empati - og går ud på at forstå og ikke bare forstandsmæssigt begribe. Hermeneutisk tolkning er et vigtigt element, idet det 2 Birgitte Jessen- Petersen uddannet læge og speciallæge i psykiatri. 11

12 handler om at forstå mennesket, dennes handlinger og resultatet af handlingerne (Thúren, 2008, s & s.116). Vi vil i udarbejdelsen af vores analyse arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang, hvor vi vil besvare vores problemformulering gennem den indsamlede empiri, som vi ønsker at få analyseret. Vi tænker, at den hermeneutiske tilgang er relevant, da vi ønsker at bruge fortolkning som et redskab til at analysere på vores kvalitative data, forskningsmaterialer samt faglitteratur. Vi vil analysere og fortolke besvarelserne fra interviewpersonerne, men vi er bevidste om, at det er socialrådgivernes og borgerens egne fortolkninger og oplevelser vi fortolker på, og at vi derved skal være opmærksomme på begreberne validitet og reliabilitet. Den hermeneutiske spiral Den hermeneutiske cirkel er en cirkel, som aldrig stopper og er et vekselspil mellem teori og praksis, forforståelse og erfaringer, og del og helhed. Den hermeneutisk cirkel omtales bedre som en spiral, hvilket vi også syntes beskriver den bedre, idet der hele tiden sker en udvikling (Thurén, 2008, s. 70). Vi syntes, at spiral er en bedre beskrivelse end cirkel i den måde vi arbejder på, idet vi i en cirkel arbejder os rundt og ender igen det samme sted, hvorimod vi i en spiral kontinuerligt hele tiden arbejder fremad og opnår ny viden. Den hermeneutiske spiral bygger på en forforståelse. I tilgang til dette bacheloremne besad vi en forforståelse om, at borgere med en dobbeltdiagnose ikke fik en helhedsorienteret og koordineret socialfaglig indsat og ofte faldt mellem to stole i behandlingssystemerne. For at få bekræftet eller afkræftet denne forforståelse søgte vi ny viden gennem forskningsmaterialer, faglitteratur, undersøgelser og gennem interviews med socialrådgivere i Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien og borgere med en dobbeltdiagnose i Esbjerg kommune. Denne nye viden fortolkede vi på, hvor vi herefter fik dannet os en ny forforståelse, som både bekræftede og afkræftede vores tidligere forforståelse. Vi har valgt at benytte os af den hermeneutiske spiral for at tydeligøre den lærings- og arbejdsproces, som vi vil have under hele vores bachelorprojekt. Figur 1 Den hermeneutiske spiral

13 Forforståelse Forforståelse er vores måde at opleve virkeligheden på i både dagliggaden og videnskaben og bygger på de erfaringer, vi gør os gennem livet. Forforståelse er en tolkning af de sanseindtryk, vi får gennem livet og præger den måde, vi tænker og ser virkeligheden på. Forforståelsen kan være vidt forskellig fra individ til individ, selvom der er tale om det samme begreb. En fejlagtig forforståelse kaldes en fordom, hvorimod en korrekt forforståelse er forhåndsviden. Vi ændrer vores forforståelse hele tiden dette kaldes den hermeneutik spiral (Thurén, 2008, s ). Det er vores forforståelse, at borgere med en dobbeltdiagnose ofte falder mellem to stole og ikke får den rette hjælp, de har brug for i behandlingssystemet. Borgere med en dobbeltdiagnose har en dobbeltproblematik et misbrug og en psykisk lidelse, som kræver behandling på tværs af sektoren. Det er vores forforståelse, at det tværsektorielle samarbejde mellem misbrugscentret og psykiatrien kan være en udfordring, idet borgere med et misbrug kan risikere at blive afvist i psykiatrien pga. sit misbrug og derfor ikke bliver udredt for sin psykiske lidelse. Borgere med en psykisk lidelse kan risikere at blive afvist i misbrugscentret, da der kræves, at man er udredt og er i behandling for sin psykiske lidelse, inden man påbegynder misbrugsbehandling. Det er vores forforståelse, at lovgivningen er en vigtig faktor i det tværsektorielle samarbejde mellem de to instanser. I psykiatrien arbejder man ud fra sundhedsloven, hvor man har en sundhedsfaglig tilgang til behandling af borgere med en psykisk lidelse, hvorimod man i misbrugscentret arbejder ud fra serviceloven, hvor man har en socialfaglig tilgang til behandling af borgere med et misbrug. Disse to lovgivninger har fokus på hver deres område samt forskellige formål for behandling af borgerens problematikker. Vores forforståelse bygger på vores egne erfaringer fra vores praktikforløb samt vores studiejob, hvor vi arbejde med målgruppen. Vi har derudover læst forskningsmaterialer omhandlende dette emne, som understøtter vores forforståelse. Fænomenologi Den hermeneutiske- og fænomenologisk videnskabstilgang har begge til formål at forstå den menneskelige erfaring og handling. Hermeneutikken har som tidligere nævnt en interesse i at beskrive og forstå fortolkninger, hvor fænomenologien har til formål at beskrive og forstå fænomener og praksisser (Egholm, 2014, s. 104). 13

14 Vi har valg at anvende den fænomenlogiske videnskabstilgang i vores bacheloropgave. Det fænomenlogiske perspektiv fokuserer på: hvordan verden (begivenheder og fænomener) fremstår for det enkelte individ, uden at forskerens forforståelse af fænomenet spiller ind på forforståelse (Egholm, 2014, s. 104). Genstandsfeltet for den fænomenlogiske videnskabsteori er menneskets erkendelse og bevidsthed. Den centrale genstand for fænomenologien er måden, fænomener fremtræder for mennesker på, idet fænomenerne kan opfattes på forskellige måde af forskellige mennesker i forskellige kontekster. Derfor må fænomenet forstås og fortolkes ud fra det enkelte individs egen opfattelse af fænomenet (Egholm, 2014, s. 105). Fænomenologien er et begreb, der anvendes i almindelighed i forbindelse med kvalitative forskning, som forsøger at forstå sociale fænomenerne ud fra aktøernes egen perspektiver og herigennem forsøger at beskrive verden, som den opleves af informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 44). Vi har valgt at gøre brug af den fænomenologiske videnskabsteori i forbindelse med vores kvalitative forskningsmateriale, idet vi ønsker at foretage interviews med henblik på at få vores interviewpersoners egne perspektiver på vores bacheloremne. I vores interviews med socialrådgiverne er vi stødt på den fænomenologiske tankegang, hvor vores interviewpersoner giver udtryk for, at de i arbejdet med målgruppen tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets opfattelse af den virkelighed, pågældende befinder sig i. I vores interview med borgeren havde vi en fænomenlogisk tilgang til interviewet, hvor vi oplevede, at den undervejs ændrede sig til en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang. Borgerens besvarelser var ikke uddybende, og vi havde derfor brug for at få mere uddybende besvarelser 4. Metodeafsnit Vi vil i dette afsnit give en beskrivelse af de metoder, vi har valgt at anvende i vores bachelorprojekt. Vi vil komme ind på valg af design, herunder Gantt-diagrammet og fiskemodellen. Herefter vil vi gøre rede for vores valg af den kvalitative metode frem for den kvantitative metode, og efterfølgende hvordan vi har anvendt Kvales 7 faser af interviewundersøgelse samt vores begrundelse for valg af interviewguide og meningskondensering. 4 Se bilag 7 Interview med borgere med en dobbeltdiagnose 14

15 Gantt-skema Et Gantt-skema 5 anvendes i forbindelse med udarbejdelse af projekter. Alle projekter har en institutionel ramme, der har indflydelse på projektets udformning, forløb og resultat. Et Ganttskema anvendes til illustration af arbejdsopgaver foretaget over en valgt tidsperiode og er med til at give et overblik over tidsplanen, samt om denne overholdes og forløber planmæssigt (Andersen, 2008, s ). Fiskemodellen Fiskemodellen er en model, der anvendes til at disponere et bachelorprojektet på og sikre, at bachelorprojektets forskellige dele fylder, hvad der er anbefalelsesværdigt. Dennes hovedtekst er bestående af; indledning, problemformulering, metode, teori, empiri, analyse, konklusion og perspektivering. Figur 2 Fiskemodellen 6 Den forreste del af fisken skal være begrænset og kun udgøre 10 % af den samlede bachelorprojekt. Den skal indeholde baggrunden for det arbejde, som vi har udført, en indledning om emnet og dets teoretiske tilhørsforhold. De næste to dele af fisken bør udgøre ca % af det samlede bachelorprojekt. De skal indeholde afsnit såsom undersøgelsens formål, problemformulering, analyse og fortolkning. Det er i disse afsnit, der skal angives teori, modeller etc. og præsentation af valgt empiri til udarbejdelsen af analysen. De sidste to dele af fisken bør udgøre ca % af den samlede bachelorprojekt. De omhandler undersøgelsens resultater, konklusioner og videre implikationer af disse for yderligere undersøgelser, initiativer og interventioner (Andersen, 2008, s ). 5 Se bilag 1 Gantt- skema over bachelorprojektets forløb. 6 Andersen, 2008, s

16 Kvalitativ forskningsinterview Vi har valgt at benytte os af den kvalitative metode, som et led i vores opgavebesvarelse. Den kvalitative metode er eksplorative, hvilket vil sige, at den er udforskende eller udfordrende og kendetegnes typisk ved blødedata livshistorie, feltobservationer, litteratur etc. (Harboe, 2006, s ). Den kvalitative metode beskrives ved, at man: [ ] forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale et. al., 2009, s. 17). Vi har valgt, at gøre brug af denne metode, da vi ønsker at forstå emnet ud fra vores interviewpersoners egne perspektiver, som kan ses i sammenhæng med den fænomenologiske videnskabsteori, som omhandler, at virkeligheden forstås ud fra subjektet (Kvale et. al., 2009, s ). Ved at anvende den kvalitative metode, ønsker vi at få belyst fagpersoners faglige tilgang og rolle i det tværsektorielle samarbejde med andre instanser for borgere med en dobbeltdiagnose samt inddrage et borgerperspektiv, da vi ønsker at få belyst borgerens oplevelse af tværesektorielle samarbejde. Til kvalitativ vidensindsamling vil vi gøre brug af et semistruktureret interview, idet denne interviewform forsøger at indhente interviewpersonernes beskrivelser af deres livsverden med henblik på at fortolke de beskrevne fænomener, som har betydning (Kvale et. al., 2009, s. 45) Vi vil i vores semistrukturereret interview anvende åbne spørgsmål, men samtidigt have fokus rettet mod bestemte temaer, som vi ønsker at få belyst. Denne interviewform vil give vores interviewpersoner mulighed for at bringe de dimensioner frem under interviewet, som de mener er vigtige for besvarelsen af vores emne (Kvale et.al., 2009, s. 49). Kvantitativ forskningsinterview Vi har valgt ikke at gøre brug af den kvantitative metode, som et led i vores opgavebesvarelsen. Den kvantitative metode er deskripitiv, hvilket vil sige, at den er beskrivende eller kortlæggende og kendetegnes typisk ved hårddata tal, statistiske beregninger, facts og svar (Harboe, 2006, s ). Vi har valgt ikke at gøre brug af den kvantitative metode fordi vi mener, at den ikke er tilstrækkelig til at besvare vores problemformulering. Vi har overvejet at lave en spørgerskemaundersøgelse til borgere med en dobbeltdiagnose med henblik på at afdække, hvor mange borgere, der har oplevet at falde mellem to stole i behandlingssystemet. Vi valgte ikke at foretage denne undersøgelse, da vores fokus primært er den koordinerede og helhedsorienterede indsats i det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg 16

17 kommune. Vi syntes derfor, at det vil være mere interessant, at sammenligne de indhentede interviews med hinanden og derved få afdækket, hvilke kriterier de har til hinanden, samt om disse bliver opfyldt, og om de arbejder hen imod samme mål. Vi finder det relevant at inddrage samarbejdsaftalen for at få afdækket interviewpersonernes oplevelse af deres samarbejde med hinanden, samt om denne samarbejdsaftale bliver anvendt i praksis. Kvales 7 faser af interviewundersøgelse Kvale og Brinkmann (2009) har udarbejdet en systematisk planlægning af en interviewundersøgelse, som er bestående af 7 faser. Nedenstående ses de 7 faser samt den måde, vi har valgt at benytte os af disse i vores udarbejdelse af vores interviewmateriale. Tematisering. På baggrund af vores problemstilling har vi udarbejdet en problemformulering med tilhørende undersøgelsesspørgsmål. Vi har herefter valgt de emner, vi ønsker at vores interviewguide skal indeholde dette kaldes for tematisering. Vores tema er det tværsektorielle samarbejde mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune for borgere med en dobbeltdiagnose. Design. Vi har valgt at anvende et kvalitativ forskningsinterview, som understøttes af en udarbejdet interviewguide. Vi har valgt at foretage interviews med ansatte i Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien, idet de arbejder indenfor vores bacheloremne. Derudover har vi valgt at foretage interview med en borger med en dobbeltdiagnose, idet vi ønske at inddrage et borgerperspektiv i vores bachelorprojekt. Interview. Vi har valgt at udføre vores interviews på baggrund af vores interviewguide. Vi vil under interviewerne være opmærksomme på, at vores valgte interviewpersoners meninger og holdninger kan være påvirket af de rammer, de arbejder under. Vores interviewpersoner har begge arbejdet inden for deres område i mange år og kan derfor være påvirket af de normer og værdier samt den kultur, der er på arbejdspladsen. Transskription. Vi har valgt at transskribere alt vores interviewmateriale, idet vi mener, at denne måde vil give et bedre overblik over interviewpersonernes besvarelser. Disse besvarelser vil vi anvende i udarbejdelsen af vores analyse. 17

18 Analyse. I udarbejdelsen af vores analyseafsnit har vi valgt at gøre brug af bl.a. meningskondensering i forbindelse med transskribering af vores interviewmateriale. Verifikation. Begreberne validitet, reliabilitet og generaliserbarhed uddybes under metodekritik. Rapportering. Vi har udarbejdet et fælles bachelorprojekt, som vi skal aflevere den 26. maj Vi skal herefter fælles forsvare vores bachelorprojekt til en mundtlig afprøvning, som finder sted i uge 24. Interviewguide Vi har foretaget interview med en socialrådgiver tilknyttet Center for Misbrug, samt en socialrådgiver tilknyttet Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune. Vi har valgt disse interviewpersoner grundet deres funktion og erfaring indenfor området, samt fordi vi ønsker at få et indblik på deres syn på samarbejdet mellem de to instanser. Vi har derudover fortaget interview med en borger med en dobbeltdiagnose, idet vi ønsker at inddrage et borgerperspektiv for at finde ud af, hvordan borgeren oplever samarbejdet og koordineringen af sit behandlingsforløb på tværs af sektoren. Vi har udarbejdet ens interviewguides til socialrådgiverne tilknyttet Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien, som er blevet sendt ud på forhånd og er blevet tilpasset, så de henvender sig til den pågældende instans 7. Begrundelsen, for at vi har valgt at anvende denne samme interviewguide, er, fordi vi ønsker at sammenligne de indhentede interviewbesvarelser. Vi har valgt at sende vores interviewguides ud på forhånd idet vi ønskede, at vores interviewpersoner havde mulighed for at danne sig et overblik over vores spørgsmål og emne, da vi mener, at vi derigennem vil kunne få mere dybdegående svar. Vi mener, at disse interviewpersoner kan gives os fyldestgørende svar til udarbejdelsen af vores analyse. Vi har udarbejdet en interviewguide målrettet borgeren med en dobbeltdiagnose omhandlende pågældendes oplevelser i samarbejdet mellem Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien, samt om den pågældende oplever/oplevede at blive medinddraget og hørt i sine behandlingsforløb 8. Vi har tilbudt at fremsende interviewguiden på forhånd, hvilket vores interviewperson ikke mente var nødvendigt. 7 Se bilag 2 & 3 interviewguides til Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien. 8 Se bilag 4 interviewguide til borgere med en dobbeltdiagnose. 18

19 Vi er bevidste om, at vi skal være opmærksom på, at interviewpersonerne har en subjektiv tilgang og holdning til vores emne, og at vi derfor skal tage validitets- og reliabilitets begrebet i betragtning (Kvale et. al., 2009, s ). Meningskondensering Vi har valgt at anvende meningskondensering i udarbejdelsen af vores interviewmateriale. Meningskondensering går ud på, at man omformulerer interviewpersonernes uddybende besvarelser til korte og præcise formuleringer, hvor hovedessensen af besvarelserne fremgår tydeligt. Denne metode har vi valgt at anvende, da meningskondensering kan bruges til at analysere og fortolke komplekse interviews, hvor man derigennem har fokus på meningsenheden og hovedtemaerne i interviewmaterialet. Vi vil gøre brug af transskribering, idet vi mener, at det vil gøre det mere overskueligt at fortolke og analysere vores interviewmateriale 9. Meningskondensering giver os et større overblik over vores interviewmateriale, og hovedtemaerne kan her anvendes til omfattende fortolkning og teoretisk analyse af interviewmaterialet (Kvale et. al., 2009, s ). Teoriafsnit herunder valg af teori Søren Herz Bio-psyko-sociale Søren Hertz 10 har en teori om det bio-psyko-sociale med udgangspunkt i et børne- og ungdoms perspektiv. Hertz ser, at det biologiske bliver formet i det psykologiske og sociale møde med omgivelserne, således at hjernen får mulighed for at udvikle sig afhængigt af samspillet. Han ser ikke udelukkende på adfærden ud fra et samsspil med enten det biologiske-, psykologiske- eller sociale perspektiv, men ser på de tre enkelte dele, som tilsammen udgør en helhed (Hertz, 2008, s ). Vi har valgt at anvende denne teori, da vi mener, at den giver en god beskrivelse af det hele menneske set ud fra et biologisk-, psykologisk- og socialt perspektiv. Denne teori vil vi anvende i forbindelse med vores analysespørgsmål omhandlende instansernes arbejdstilgang til borgere med en dobbeltdiagnose. Vi ønsker at analyse på, om borgeren får en helhedsorienteret- og koordineret indsats ud fra et socialfagligt perspektiv med udgangspunkt i det hele menneskets problemstillinger Se bilag 5, 6 & 7 transskribering af interviews med Center for Misbrug, Lokalpsykiatrien og borgere med en dobbeltdiagnose. 10 Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater i PsykCentrum i Hillerød. 11 Se undersøgelses spørgsål 1 & 2. 19

20 Pierre Bourdieu Felt og doxa Pierré Bourdieu 12 opererer med begrebet felt, som handler om, at samfundet er en enhed, som er bestående af mange mindre enheder, som betegnes som sociale arenaer også kaldt felter. Bourdieu anvender definitionen af et felt, som sociale relationer mellem forskellige positioner af aktører, der er fastlagt ift. deres fordeling af magt og kapital, der har indflydelse på det pågældende felt. Felterne kan ifølge Bourdieu ses som relativt autonome areaner, hvor hver deres love, regler og værdier er gældende og styrende for hvad der er rigtigt og forkert; alt dette bliver kaldt for dets doxa. Inden for hvert af disse felter er det forskellige typer af egenskaber og ressourcer, som anerkendes inden for det pågældende felt (Wilken, 2011, s ). Denne teori vil vi anvende til at analysere felterne; Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune. Her vil vi tage udgangspunkt i dets doxa det pågældende felt opererer ud fra med henblik på at afdække, hvordan den sociale- og sundhedsfaglige indsats udredes samt samarbejdet på tværs af sektoren mellem de to instanser, så borgeren får en helhedsorienteret og koordineret indsats 13. Jens Guldager Helhedssyn i socialt arbejde Jens Guldager 14 beskriver, at helhedssynet og det helhedsorienterede sociale arbejde handler om at man skal se det hele menneske den samlede livsituation. Guldager beskriver helhedssynet som et teoretisk model, hvor man på den ene side skal se det enkelte menneskets ressourcer, problemer og behov ud fra et samlet perspektiv og på den anden side handlemulighederne inden for de lovgivningsmæssige- og organisatoriske rammer (Harder & Nissen, 2012, s. 40). Vi vil anvende denne teori til at belyse, om de pågældende instanser arbejder ud fra et helhedssyn og har en helhedsorienteret tilgang til borgere med en dobbeltdiagnose. Vi vil se på det tværsektorielle samarbejde og dens betydning for, at der kan iværksættes en helhedsorienteret og koordineret behandlingsforløb for borgere med en dobbeltdiagnose. Vi mener, at begge instanser skal have et helhedssyn og en helhedsorienteret tilgang, for at det tværsektorielle samarbejde kan fungere, så borgeren får en helhedsorienteret og koordineret indsats og hjælp til sine problematikker 15. Niklas Luhmann Systemteori Nicklas Luhmann 16 skelner mellem tre typer af sociale systemer; interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Systemerne defineres som elementer, som er forbundet og som gensidigt påvirker hinanden. I samfundet består systemerne af en række 12 Pierré Bourdieu er en frank sociolog og antropolog. 13 Se undersøgelsesspørgsmål 1,2, 3 & 4 14 Jens Guldager er lektor ved Den Social Højskole i København. 15 Se undersøgelsesspørgsmål 3 16 Niklas Luhmann er en tysk sociolog. 20

21 forskellige elementer, som har forskellige roller og funktioner og er tæt forbundet. De sociale systemer består af kommunikationssystemer, som hele tiden tilslutter sig hinanden og holder systemet i gang. Det er samfundet, som udgør helheden af alle kommunikationerne (Christian, 2006, s. 32). Systemteori kan anvendes som et redskab til at analysere og overordnet belyse organisationernes kommunikationer mellem forskellige systemer i samfundet. Ifølge systemteori findes der i samfundet forskellige systemer med forskellige koder og funktioner, som udgør forskellige organisatoriske former (Christian, 2006, s. 33). Vi vil anvende denne teori til at få et helhedsorienteret analytisk perspektiv på organisationerne; Center for Misbrug og Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune, hvor vi vil belyse organisationernes interne virkemåde - love og regler og kommunikationen imellem dem som systemer 17. Empowerment metode Empowerment er et centralt begreb, som tager udgangspunkt i det konfliktteoretiske perspektiv. Begrebet anvendes indenfor socialt arbejde til at ændre problemskabende forhold i samfundet gennem mobilisering af kræfter hos det enkelte individ. Empowerment dækker over tre dele; mål, metode og proces. Målet er at øge det enkelte individets, gruppes eller den enkelte lokalsamfundets magt, således at de kan forebygge eller ændre de forhold, som er skyld i de problemer, de står overfor. Metoden lægger vægt på, partnerskab og samarbejde, ligeværd, brugermedvirken og en magtanalyse af borgerens situation og mobilisering af ressourcer. Tilgangen i empowerment er ressourceorienteret, hvilket betyder, at borgeren skal gøres bevidst om de ressourcer, de besidder, som gør det muligt at forebygge eller ændre problemer. Processen er en bevidstgørelsesproces, hvor borgeren får hjælp til at se udover sine problemer ud fra en individorienteret analyse og til at se, hvordan forholdene i samfundet kan være med til at påvirke eller skabe problemer (Hutchinson & Oltedal, 2006, s ). Vi ved på baggrund af lovgivningen retssikkerhedsloven 4, at borgeren skal inddrages i egen sag. Vi vil anvende empowerment til at få belyst vigtigheden af medinddragelse i eget behandlingsforløb og borgerinddragelse ud fra et borgerperspektiv 18. Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky 19 har en teori om oplevelse af sammenhæng, hvor de 3 kerne begreber er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Antonovsky siger, at oplevelse af sammenhæng opstår ikke af sig selv, men skal læres igennem livet og gerne i opvæksten. Denne proces udfolder 17 Se undersøgelsesspørgsmål 3 18 Se undersøgelsesspørgsmål 4 19 Aaron Antonovsky er israelsk- amerikansk professor i medicinsk sociologi. 21

22 sig bedst, når man har stor tillid til, at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld (Antonovsky, 2000, s ). Vi vil anvende denne teori til analysere borgens oplevelse af sammenhæng i behandlingsforløbene altså om borgeren oplever at være informeret, og hvad der foregår i behandlingsforløbene, samt hvordan de oplever at håndtere de krav, der stilles i tilværelsen, og om de iværksatte instanser giver mening og er værd at engagere sig i 20. Præsentation af interviewpersoner/ organisationer Interviewperson 1 Center for Misbrug Jørgen Dall er uddannet socialrådgiver i 1994 og har sidenhen arbejdet på Nykøbingmors Lokalpsykiatrien i Kolding kommune og Socialpsykiatrien i Varde kommune. Jørgen Dall er efterfølgende blevet ansat ved Center for Misbrug i Esbjerg kommune, hvor han har siddet som socialrådgiver i stoffriafdeling de seneste år. Han har derudover været projektleder og arbejdet med indsatser overfor dobbeltdiagnoseborgere kaldt screeningsprojektet, som blev afsluttet i marts Jørgen Dall arbejder med målgruppen 18+, som har et misbrugsproblem, hvor han bl.a. tilbyder råd og vejledning, laver socialudredninger og afholder samtaleforløb. Interviewperson 2 Lokalpsykiatrien Annette Horsbøl Beck er uddannet socialrådgiver i 1991 og har sidenhen arbejdet dels i det kommunale regi indenfor handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet. Annette H. Beck er efterfølgende blevet ansat ved Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune, hvor hun har siddet som socialrådgiver de seneste år. Anenette H. Beck arbejder med målgruppen 21+, som har en psykiskbelastning, hvor hun bl.a. tilbyder udredninger, terapiforløb, råd og vejledning til kollegaer i forhold til lovgivning, arbejder med hjemløshed og hjælper borgeren med at ansøge om for eksempel en enkeltydelse til medicin. Interviewperson 3 Borger med en dobbeltdiagnose I sammenråd med borgeren har vi valgt, at den pågældende borger i vores opgave skal fremgå som anonym og vil derfor blive betegnet som ED gennem bacheloropgaven. ED er en mand på 22 år, som er bor i Esbjerg. Han indgår på nuværende tidspunkt i et ressourceforløb, hvor han i løbet af ugen deltager i samtaleforløb og dyrker regelmæssigt motion. 20 Se undersøgelsesspørgsmål 4 22

23 ED startede sit misbrug i en alder af 17 år, men har altid haft en mistanke om en psykisklidelse. ED blev tilknyttet Center for Misbrug som 19-årig, hvor han i samarbejde med dem blev udredt og fik diagnosen skizofreni og maniodepressiv. I dag er det over et år siden, at ED er blevet udredt for sine psykiske lidelser og har sidenhen været tilknyttet Lokalpsykiatrien, hvor han indgår i samtaleforløb og medicinskbehandling. ED er ikke længere tilknyttet Center for Misbrug, da han er færdigbehandlet og nu stoffri. ED er derudover tilknyttet Kraftcentret, hvor han har fået tildelt en mentor, som han ugentligt mødes med. Center for Misbrug i Esbjerg kommune Center for Misbrug er en organisation, som tilbyder rådgivning og behandling af stof- og alkohol misbrug til personer over 18 år. Organisationen har beliggenhed i Esbjerg kommune og befinder sig organisatorisk under Borger & Arbejdsmarkedet og herunder Social & Tilbud. Center for Misbrug består af to afdelinger; substitutionsafdelingen og stoffriafdelingen. I disse afdelinger arbejdes der ud fra servicelovens misbrugsbehandling og sundhedslovens medicinskbehandling. Center for Misbrug tilbyder bl.a. rådgivning, medicinskbehandling, dag- og døgnbehandlingstilbud og ambulante samtaleforløb ( Figur 3 Organisationsdiagram for Social og Tilbud fra januar Bilag 8 - Der fremgår en fejl på organisationsdiagrammet Center for Misbrug arbejder ud fra SEL 101 og ikke SEL 102, som det fremgår på billedet. 22 Organisationsdiagram over Sociale og tilbud - Præsentation af Borger og Arbejdsmarked. 23

24 Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune Psykiatrisk afdeling Esbjerg og Ribe er bestående af en ambulantpsykiatri og en døgnfunktion samt en række støtte funktioner, som tilhører Region Syddanmark. Lokalpsykiatrien befinder sig organisatorisk under Psykiatrisk afdeling Esbjerg Ribe og består af tre enheder; Esbjerg og Fanø kommuner beliggende i Esbjerg Varde kommune beliggende i Varde Billund Vejen kommune beliggende i Brørup ( Lokalpsykiatrien i Esbjerg kommune består af tre funktioner: almen-, opsøgende- og akutfunktion, som tilbydes til voksne 21+ med psykotiske lidelser eller middelsvære til svære depressioner og manier, derudover modtager de i mindre omfang personer med angsttilstand og personlighedsforstyrrelser. Der tilbydes bl.a. afklaring, medicinsk behandling, støttende og indsigtsgivende samtaler, samtaler med pårørende, social færdighedstræning og støtte til sociale tiltag. Fagpersonerne tilknyttet organisationen er socialrådgivere, psykiatriske speciallæger/overlæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykologer og lægesekretær ( Figur 4 Organisationsdiagram for Region Syddanmark fra februar

25 Analyse og diskussion Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan udredes den socialfaglige indsats i Center for Misbrug i Esbjerg kommune, så borgeren får en helhedsorienteret og koordineret indsats? Vi vil i dette afsnit arbejde ud fra et analytisk perspektiv, hvor vores fokus vil være rettet mod den socialfaglige indsats samt de arbejdsmetoder, der anvendes i udredningen og i behandling af borgere med en dobbeltdiagnose, som er tilknyttet Center for Misbrug. I analysen vil vi benytte Søren Hertzs teori om det bio-psyko-sociale perspektiv med henblik på at se det hele menneskets livssituation og Pierre Bourdieus teori om felter og doxa med henblik på at belyse organisations specifikke regler. Vi vil derudover anvende forskningsmateriale omhandlende stofmisbrug ud fra et socialfagligt perspektiv, som er udgivet af Servicestyrelsen samt perspektivere til vores indsamlede interviewempiri fra vores interview med Jørgen Dall, Center for Misbrug. Vi er et frivilligt tilbud, og vi kan derfor ikke påtvinge folk noget [ ] og Vi tilbyder dag- og døgnbehandling og motivationsbehandling. I forhold til borgere med en dobbeltdiagnose skal der laves en kobling mellem den psykiatriske lidelse og behandlingstilbuddene, som skal tilpasses borgerens behov og ressourcer (Jørgen Dall, bilag 5, s. 57). Center for Misbrug er et frivillig tilbud, som tilbyder overstående behandlingsmuligheder. Ifølge Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv afdækkes borgerens behov på baggrund af den sociale handleplan, som er et redskab, der danner grundlaget for samarbejdet med borgeren. Socialt udsatte stofmisbrugere er jf. servicelovens 141 stk. 2 nr. 2, omfattet af tilbuddet om at få udarbejdet en social handleplan, som tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og ønsker. Den sociale handleplan er et styringsredskab for at finde frem til det rette tilbud, etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere, følge op på indgået mål for behandlingen og sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for målgruppen ( Lauridsen, Kronbæk & Lundsberg, 2010, s ). Forskning viser, at borgere med et stofmisbrug ofte har andre sociale- og psykiske vanskeligheder, som skal medtænkes i behandling af den enkeltes misbrugsproblematik. Denne tankegang kan ses i perspektiv til Søren Hertz teori om det bio-psyko-sociale. Hertz teori bygger på, at man skal tage udgangspunkt i det hele menneske og dennes samlede livsituation, og at det bio-psyko-sociale perspektiv skal ses som en helhed. Den sociale handleplan, som Center for Misbrug anvender, tager 25