Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet"

Transkript

1 ProjektGruppeEksamen Delrapport 6: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006 og individuelle projekteksaminer 2008 Sidse Høyrup Clemmensen, Jette Egelund Holgaard og Anette Kolmos 1

2 Dansk Center for Ingeniøruddannelse Centre for Engineering Education Research and Development Sidse Høyrup Clemmensen, Jette E. Holgaard og Anette Kolmos Delrapport 4: Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og vinter 2008 ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet ISBN Online publikation The Research Group PBL-ARTES (Advanced Research in Technology, Engineering Education and Science) Tidligere Forskningsgruppen Videnskabsteori, Ingeniørdidaktik og Organisatorisk Læring, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Tilknyttet: Dansk Center for Ingeniøruddannelse Att. Marianne Nyborg Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø UNESCO Chair in Problem Based Learning in Engineering Education Att. Marianne Nyborg Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø Fra dette forskningsprojekt er yderligere publiceret: Anette Kolmos og Jette Holgaard: Delrapport 1: Sammenligning af gruppebaseret og individuel eksamen sommer 2006 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab, ISBN , Anette Kolmos og Jette Holgaard: Delrapport 2: Individuel og gruppebaseret projekt-eksamen sommer 2006 og 2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab, ISBN , Jette Egelund Holgaard, Anette Kolmos og Sidse Høyrup Clemmensen: Projekteksaminer ved Ingeniørhøjskolen, Odense Teknikum, Ingeniørhøjskolen i København og Vitus Bering, ISBN pdf Jette Egelund Holgaard, Sidse Høyrup Clemmensen og Anette Kolmos: Delrapport 4: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet. ISBN Anette Kolmos, Jette Egelund Holgaard og Sidse Høyrup Clemmensen: Delrapport 5: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. ISBN

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med ProjektGruppeEksamen, hvor gruppeeksamen versus den individuelle eksamensform analyseres. Rapporten rummer den sjette delanalyse, hvor der fokuseres på data fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. I forbindelse med ministeriernes forbud af gruppeeksamen (LBEK 280 of 21/03/2006) blev ProjektGruppeEksamen etableret med henblik på at sammenligne den gruppebaserede projekteksamen med individuel bedømmelse og den nye individuelle eksamensform. Styregruppen for etablering og gennemførelse af ProjektGruppeEksamen består af professor Erik Laursen, professor Lone Dirckinck-Holmfeld og professor Anette Kolmos. Denne sjette delrapport omhandler spørgeskemaundersøgelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor data fra den individuelle projekteksamen vinter 2008 sammenlignes med den gruppebaserede eksamen med individuel bedømmelse sommer Delrapporten er en del af en serie på tre rapporter, som med henblik på sammenligning er udarbejdet meget tilsvarende. Det er derfor kun nødvendigt at læse indledningen fra en af de tre rapporter, da de tilnærmelsesvist er ens. Vi vil gerne takke teamet i ProjektGruppeEksamen for respons til spørgeskemaerne i første fase, Erik Jensen for tålmodig teknisk support. AAU, juni, 2008 Sidse Høyrup Clemmensen, Jette Holgaard og Anette Kolmos 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Eksamensformerne Rapportstruktur Sammenfatning, konklusion og perspektivering Baggrundsfaktorer Generel vurdering af individuel og gruppebaseret projekteksamen Kompetencer testet i eksamenssituationen Betydning af eksamensformen for projektarbejdsprocessen Baggrundsoplysninger Størrelse, svarprocent og projekteksamensformer Deltagelse i projekteksamen Kønsfordeling Beskæftigelse Erfaring inden for uddannelsessystemet Sammenfatning Generel vurdering af eksamensformerne Præferencer i forhold til eksamensformer Vurdering af de to eksamensformer Giver individuel projekteksamen en større differentiering? Sammenfatning Test af kompetencer i de forskellige eksamensformer Test af faglig forståelse Tid Færdigheder eksamineret til projekteksamen Sammenfatning Eksamensformernes indflydelse på arbejdsprocessen Eksamensformens indflydelse på arbejdsprocessen Eksamensformens betydning for vejledningen Sammenfatning Referencer 56 Appendiks A: Uddybende kommentarer 58 Appendiks B: Test af kompetencer (censor/eksaminator) 82 5

6 6

7 1. Indledning I forbindelse med ministeriernes afskaffelse af gruppeeksamen (LBEK 280 of 21/03/2006) blev ProjektGruppeEksamen etableret. Hovedformålet er at gennemføre komparative analyser af en række udvalgte parametre i forbindelse med forskellige typer af projekteksaminer. Der er p.t. indsamlet forskelligartede data fra sommereksamen 2006 og vintereksamen Det primære formål er at belyse fordele og ulemper ved den individuelle eksamensform versus den gruppebaserede eksamensform med individuel bedømmelse. Som fremhævet af Kolmos & Holgaard, 2007, så er det ikke nogen hemmelighed indenfor didaktisk forskning, at eksamensformerne er styrende for læreprocessen (Gibbs,1999; Biggs, 2003; Hiim og Hippe, 1997; Graaff, 2004). Det er også en fundamental didaktisk tilgang, at der bør være variation i undervisnings-, lærings- og eksamensformer med henblik på at opnå variation i en række typer af proceskompetencer. Grundlæggende bliver valget af eksamensformen derfor et spørgsmål om, hvilken form for læring eksamensformen skal understøtte og belønne i forhold til de specifikke læringsmål for forløbet. I dette tilfælde adresseres læringsmålene for et videnskabeligt projektarbejde, som omfatter både fagspecifikke, metodiske og procesorienterede mål, hvor de procesorienterede kompetencer rummer evnen til samarbejde, projektledelse og kollektiv vidensudvikling. Spørgsmålet er, hvor god henholdsvis den gruppebaserede og den individuelle eksamen er til at understøtte målene i det problembaserede projektarbejde. I delrapport 1 og 2 blev dette undersøgt på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet (se Kolmos & Holgaard, 2007a og 2007b), og i delrapport 3 blev det belyst ved de danske ingeniørhøjskoler (Holgaard et al, 2008). Disse undersøgelser var tæt knyttet til teknologisk innovation, og her viste gruppeeksamen sit værd i forhold til at indfange kompleksiteten i det innovative projektarbejde. Da alle fakulteter ved vintereksamen 2008 havde implementeret den individuelle eksamensform, er det nu blevet muligt at sammenligne den individuelle projekteksamen med den gruppebaserede på alle tre fakulteter. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er fokus for delrapport Metode Det samlede projektdesign omhandler både kvalitative og kvantitative metoder, herunder observationer og interviews. Denne rapport formidler dog udelukkende resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget i henholdsvis sommeren 2006 og vinteren Spørgeskemaet, som ligger til grund for undersøgelsen vinteren 2008, er distribueret via mails til eksaminatorer, censorer og studerende tilknyttet alle tre fakulteter på Aalborg Universitet i alt personer. I tabel 3.1 ses respondentfordelingen af henholdsvis eksaminatorer, censorer og studerende og svarprocenterne for de tre grupper i både 2006 og

8 Tabel 3.1: Svarfordelingen for de tre grupper for Aalborg Universitet i henholdsvis 2006 og Udsendelser Antal svar Svarprocent Udsendelser Antal svar Svarprocent Eksaminatorer , ,8 Censorer , ,7 Studerende i alt , ,0 Danske studerende , ,7 Udenlandske stud , ,3 I alt , ,3 Som det ses, er den samlede svarprocent på Aalborg Universitet i ,3, og svarprocenterne for de tre respondentgrupper er nogenlunde ens. Indenfor gruppen af studerende er svarprocenten for de udenlandske studerende noget lavere (23,3). Svarprocenten for undersøgelsen i 2006 er en smule højere med 34,. På grund af udsendelsesprocedurer har det ikke været muligt at beregne specifikke svarprocenter på fakultetsniveau. Spørgeskemaundersøgelsen indfanger respondenternes holdninger og selvforståelse igennem en lang række spørgsmål åbne som lukkede. Igennem de åbne spørgsmål indfanges et udpluk af de årsager, som ligger bag svarene til de lukkede spørgsmål. Dette bibringer undersøgelsen et kvalitativt element, hvorved argumenterne for henholdsvist den individuelle og den gruppebaserede eksamen kan belyses. Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at danske og internationale studerende generelt er slået sammen i analysen. De internationale studerende er mere positive overfor den individuelle eksamensform sammenlignet med danske studerende. Endelig har 1. års studerende ikke erfaringer med gruppebaseret eksamen med individuel bedømmelse ved Aalborg Universitet. I forhold til spørgsmål, som indebærer en direkte sammenligning imellem den gruppebaserede og individuelle eksamensform, indgår denne gruppe derfor ikke. Bemærk at de respondenter, som ikke har oplevet individuel projekteksamen eller som slet ikke har haft projekteksamen vinteren 2008 er blevet omdirigeret til slutningen af spørgeskemaet, hvor de blev bedt om at tilkendegive deres præference i forhold til individuel eller gruppebaseret projekteksamen, når alt tages i betragtning. 1.2 Eksamensformerne Den gruppebaserede eksamen med individuel bedømmelse har været traditionel på Aalborg Universitet. Tabel 1.2 viser en oversigt over denne eksamensform. Tidsangivelsen gælder for en gruppe på 6 personer. Det er klart, at der er variationer, men det er grundlæggende indenfor samme ramme. Det er vigtigt at fremhæve, at der i enkelte projektrapporter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal angives, hvilke dele af projektet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Tilsvarende fremgår forløbet af den individuelle eksamen vinteren 2008 af tabel 1.3. Den individuelle eksamensform rummer formelt ikke nogen præsentation af projektet. 8

9 Tabel 1.2: Oversigt over den gruppebaserede eksamensform med individuel bedømmelse. Faser i eksamensforløbet Mundtlig præsentation af projektet: 40 min. Pause 15 min. Generel diskussion af projektet: 1½ time Pause 15 min. Specifikke individuelle spørgsmål 1½ time Votering 15 min. Mundtlig respons og karaktergivning 15 min. De studerende Eksaminator og ekstern censor Individuel bedømmelse Byder velkommen Mundtlig præsentation af projektet, max. 10 min. pr studerende. De studerende svarer ved at markere. De studerende svarer ved at markere. Hvis der er nogle der ikke aktivt rækker hånden op, bliver der stillet spørgsmål direkte De studerende svarer individuelt. Tager en runde med forståelsesspørgsmål og kommentarer til de mundtlige præsentationer både hvad angår form og indhold. Stiller en række spørgsmål vedr. problemstilling, valg af metode, fordele og ulemper ved valg af metode, Vurderer om der er nogle af de studerende, som der skal fokuseres yderligere på? Stiller dybere spørgsmål til individuelle studerende. Enten kommer disse spørgsmål ind imellem de generelle spørgsmål eller der er reelt tale om en fase i eksamen, hvor de studerende enkeltvis kommer til tavlen. Giver mundtlig respons til det samlede projekt og begrunder de individuelle karakterer. Første indtryk af de studerende med individuelle markeringer Løbende vurdering af de enkelte studerende. Løbende votering Løbende vurdering af de enkelte studerende Løbende votering Løbende vurdering af de enkelte studerende. Endelig votering Tabel 1.3: Oversigt over individuel eksamen Faser i eksamensforløbet Individuel eksamen af studerende min. Individuel eksamen af studerende min. Individuel eksamen af studerende min. Individuel eksamen af studerende min. Individuel eksamen af studerende n min. De studerende Trækker spørgsmål i projektet og besvarer Trækker spørgsmål i projektet og besvarer Trækker spørgsmål i projektet og besvarer Trækker spørgsmål i projektet og besvarer Trækker spørgsmål i projektet og besvarer Eksaminator og ekstern censor Stiller uddybende spørgsmål til den 1. Studerende Stiller uddybende spørgsmål til den 2. studerende Stiller uddybende spørgsmål til den 3. studerende Stiller uddybende spørgsmål til den 4. studerende Stiller uddybende spørgsmål til den n. studerende Individuel bedømmelse Voterer og giver karakter Voterer og giver karakter Voterer og giver karakter Voterer og giver karakter Voterer og giver karakter 9

10 1.3 Rapportstruktur I det følgende gennemgås resultaterne fra undersøgelsen ud fra følgende hovedpunkter: Sammenfatning og konklusion Baggrundsoplysninger Generel vurdering af eksamensformerne Kompetencer testet i de forskellige eksamensformer Eksamensformernes betydning for processen Løbende gives der endvidere referencer til uddybende data, som fremgår af appendiks. 10

11 2. Sammenfatning, konklusion og perspektivering I projektet omkring ProjektGruppeEksamen har vi i de tidligere tre rapporter haft fokus på sammenligningen imellem den gruppebaserede eksamensform og individuel eksamen på De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet (delrapport 1 og 2) samt tre ingeniørhøjskoler i Danmark (delrapport 3). Det var dog først i januar 2008, at den individuelle projekteksamensform trådte i kraft ved det Humanistiske - og Samfundsvidenskabelige Fakultet, og en samlet sammenligning af projekteksamensformerne på Aalborg Universitet er mulig. Denne sjette delrapport omhandler en komparativ analyse af studerendes, eksaminatorers og censorers opfattelse af den gruppebaserede eksamen sommer 2006 og den individuelle eksamen vinter 2008 ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. I undersøgelsen har vi fokus på følgende områder: Generel vurdering af individuel gruppebaseret eksamen Differentiering af karakterer Faglig forståelse og kompetencer i eksamenssituationen Betydning af eksamensformen for projektarbejdsprocessen Hovedkonklusionen af denne rapport er meget tilsvarende delrapport 4 og 5. Der er også blandt de fleste på Samfundsvidenskabelig Fakultet et ønske om en gruppebaseret eksamensform, om end der på dette fakultet er en anelse flere fortalere for den individuelle projekteksamen, end det var tilfældet på de andre fakulteter. Der er også flere, der mener, at den individuelle eksamen har været en forringelse frem for en forbedring på en lang række parametre som at få respons på det faglige, få respons på projektmanagement, få testet projektrelateret viden, håndtere nervøsitet og få lært noget nyt. Endvidere synes den individuelle projekteksamen at bevirke, at de studerende holder deres viden lidt tættere inde på kroppen i projektarbejdsprocessen. Den individuelle eksamen synes dog at give flest studerende en følelse af, at de bedre kan få udfoldet deres viden, og efter citaterne at dømme kan dette skyldes, at flere opfatter det som svært at komme til orde ved en gruppebaseret eksamen. En betydelig andel af de studerende bedømmer endvidere, at der er fundet en større differentiering sted ved den individuelle eksamination. Spørgsmålet er dog på hvilket grundlag. Den gruppebaserede projekteksamen viser sig nemlig også på Samfundsvidenskabelig Fakultet at teste et langt bredere spekter af færdigheder, som er dækkende for den kompleksitet, et projekt favner herunder færdigheder relateret til problembearbejdning, transfer og kommunikation. Disse færdigheder er centrale i et livslangt læringsforløb. I det følgende er resultaterne bag denne konklusion sammenfattet. 2.1 Baggrundsfaktorer Spørgeskemaundersøgelsen fra 2008 er en del af en større spørgeskemaundersøgelse på Aalborg Universitet med i alt respondenter og en svarprocent på 31,3%. Fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er i fokus i denne delundersøgelse, er der 1432 respondenter, fordelt på 90 eksaminatorer, 63 censorer og 1279 studerende. I undersøgelsen fra 2006 deltog i alt 1006 personer 11

12 fordelt på 92 eksaminatorer, 18 censorer og 896 studerende, hvoraf 75 personer er udenlandske studerende. Kønsfordelingen i undersøgelsen 2008 afviger ikke meget fra resultatet for 2006, om end der var en anelse færre kvindelige studerende, der deltog i Blandt de studerende var knap 6 kvinder i 2008, hvorimod det tilsvarende tal i 2006 var 56,2%. For eksaminatorerne og censorerne var kønsfordelingen både i 2006 og 2008 lige modsats, da der var flest mænd. For både eksaminatorer og censorer var mere end 7 af respondenterne mænd. I 2006 var under halvdelen af eksaminatorerne uddannet ved AAU (45,7%). I 2008 var andelen noget større (57,5%). Mere end 6 af eksaminatorerne fra 2008 undersøgelsen havde 5 års erfaring eller mere med projekteksamen på AAU, hvor det tilsvarende tal for 2006 var noget højere (knap 75%). Endvidere var der i gruppen af både eksaminatorer og studerende fra både 2006 og 2008 en bred erfaring med projekteksamen fra semester men de første semestre er overrepræsenterede med omkring af de studerende og 25% af eksaminatorerne. Derved er der en væsentlig del af de studerende fra 2008 undersøgelsen, der aldrig har prøvet gruppeeksamen. Overordnet kan vi konkludere, at der kun er mindre afvigelser i baggrundsfaktorer for respondentgrupperne i 2006 og Generel vurdering af individuel og gruppebaseret projekteksamen. På spørgsmål om hvilke eksamensformer flest respondenterne ville foretrække, er der ingen tvivl om konklusionen. Der er også på Samfundsvidenskabeligt Fakultet et signifikant ønske om en gruppebaseret eksamensform, om end der på dette fakultet er omkring 5 procentpoint flere, der foretrækker den individuelle projekteksamen, end på de andre fakulteter undersøgt i Der er endvidere ca. dobbelt så mange studerende fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet anno 2008, der foretrækker den individuelle eksamen end i Halvdelen foretrækker dog stadig en gruppebaseret projekteksamen, mens omkring 35% foretrækker en individuel eksamen. I 2006 ville omtrent 2 ud af 10 foretrække en 20 minutters individuel projekteksamen, mens 7 ud af 10 ville foretrække en gruppebaseret eksamen. I 2008 ville knap 4 ud af 10 foretrække individuel projekteksamen, mens 5 ud af 10 ville foretrække en gruppebaseret eksamen. Hos eksaminatorer og censorer er der dog langt mindre tvivl, da kun 1 ud af 10 ville foretrække en individuel projekteksamen, mens omtrent 8 ud af 10 ville foretrække en gruppebaseret projekteksamen. Generelt er der ved måling på en lang række parametre (som at få respons på det faglige, få respons på projektmanagement, få testet projektrelateret viden, og få lært noget nyt), flere blandt både studerende samt eksaminatorer/censorer, der mener, at den individuelle eksamen har været en forringelse frem for en forbedring. Forskellen er dog, med undtagelse af at få respons på projektmanagement, ikke markant. Der er flere eksaminatorer/censorer, der mener, at individuel eksamen er en forringelse snarere end en forbedring for parameteret give en retfærdig karakter, mens der er lidt flere studerende, der mener, at det har givet forbedringer på dette punkt. Der er også flere studerende, der mener, at den individuelle eksamen har været en forbedring i forhold til at få udfoldet sin viden, mens der er flere af de studerende, som mener, at det har været en forringelse, når det kommer til at håndtere stress/nervøsitet og, som forventet, vise evnen til holdspil. En overordnet vurdering af, om der er givet tilfredsstillende respons på gruppens arbejde viste endvidere, at langt flere 12

13 studerende, der havde været til gruppeeksamen i 2006, mente, at de havde fået en tilfredsstillende respons på deres gruppearbejde, end det var tilfældet i Respondenternes kvalitative argumenter for gruppeeksamen går på at gruppeeksamen: er en naturlig og logisk afslutning på et gruppearbejde giver bedre mulighed for en dybdegående diskussion er i tråd med erhvervslivets krav dækker pensum bedre dæmper nervøsiteten bibringer de studerende ny lærdom afspejler evnen til kommunikation og innovation i samarbejde giver mulighed for synergi og dynamik ved at de studerende kan supplere hinanden Endvidere er der flere udsagn, der underbygger, at karaktererne lige så vel kan differentieres til en gruppebaseret eksamen. Derimod kritiseres den individuelle eksamen for at give for lidt tid til udfoldelse, ikke at komme så dybt i stoffet, være overfladisk, være ressourcekrævende og stille urimelige krav til, at alle skal være lige meget inde i alt. Desuden påpeges det fra censorerne, at deres faglige udbytte ved at deltage i eksamen er forringet. Argumenterne for den individuelle projekteksamen går primært på: at en stille personlighed har sværere ved at komme til orde ved en gruppebaseret projekteksamen at man bedre kan blive individuelt bedømt til en individuel eksamen at hver enkelt bedre får vist hvad de kan og får sagt hvad de vil at de studerende godt kan lide at have kontrol over situationen ved ikke at skulle tage hensyn til andre og selv at stå til regnskab for deres præstation Flere mener endvidere, at den individuelle eksamen giver mere realistiske karakterer, hvorimod den gruppebaserede eksamen kritiseres for, at svage studerende bedre kan gemme sig til en gruppebaseret eksamen, og at andres præstation har indflydelse på hver enkelt karakter til en gruppebaseret eksamen. Det er i undersøgelsen belyst, hvorvidt respondenterne mener, at der sker en større differentiering ved en individuel projekteksamen frem for en gruppebaseret. Omkring 7 af de studerende mener, at der i et eller andet omfang finder en større differentiering sted, når eksamen er individuel, modsat mener omtrent af de studerende, at det slet ikke er tilfældet, hvilket også gælder for lidt over 4 af eksaminatorerne/censorerne. Spørges de studerende til, hvorvidt de rent faktisk oplevede en karaktermæssig differentiering i projektgruppen ved den individuelle eksamen vinter 2008, har omkring 30 % af de studerende stadigt ikke oplevet en differentiering i karaktererne, så det lader ikke til at den individuelle eksamen kommer dette problem helt til livs. Som tidligere påpeget (se delrapport 4 og 5), så er en øget differentiering dog heller ikke et mål i sig selv, hvorfor der skal yderligere undersøgelser til for at få kortlagt, om den individuelle eksamensform reelt fører til øget differentiering, og på hvilket grundlag dette sker. 13

14 2.3 Kompetencer testet i eksamenssituationen Tilsvarende undersøgelsen fra 2006 blev der i undersøgelsen 2008 spurgt til, hvorvidt de studerende oplevede, at der blev spurgt ind til deres faglige forståelse ved deres sidste projekteksamen. Resultatet på Samfundsvidenskabeligt Fakultet var, at der var en tilnærmelsesvis tilsvarende gruppe af studerende, der havde været til gruppebaseret projekteksamen i 2006, som følte, at der blev spurgt ind til den faglige forståelse, som det var tilfældet ved individuel eksamen i Eksaminatorer og censorer var dog her mere kritiske overfor den individuelle eksamensform, da omtrent to ud af tre eksaminatorer/censorer mener, at muligheden for at teste faglig forståelse er blevet ringere eller markant ringere ved den individuelle projekteksamen frem for gruppebaseret projekteksamen. Derimod mener flere eksaminatorerne og censorerne, at grundlaget for at vurdere den enkelte er blevet bedre ved den individuelle projekteksamen, om end forskellen ikke er markant (7,8 procentpoint). I spørgsmål om hvilke færdigheder de studerende, eksaminatorer og censorerne havde oplevet blev testet i henholdsvis den gruppebaserede eksamen 2006 og den individuelle eksamen 2008, viser eksamensformerne sig omtrent lige gode til at teste paratviden såsom at svare hurtigt og kunne begreber og definitioner. Anderledes forholder det sig dog i forhold til færdigheder knyttet til problembehandling i projektarbejdet, herunder relatere forskellige begreber til hinanden, argumentere for de metodiske valg, vise teoretisk overblik, vise analytiske færdigheder samt diskutere for og imod en problemløsning. Her viser undersøgelsen, at signifikant flere vurderer, at disse færdigheder i høj grad blev testet til en gruppebaseret eksamen, end det er tilfældet ved en individuel eksamen. Samme billede, om end endnu mere udpræget, kan uddrages i undersøgelsen af de to eksamensformers evne til at teste transfer og kommunikative færdigheder. En gennemgående kommentar er, at der til en individuel eksamen ikke er tid til at komme så dybt i diskussionen, hvilket påvirker grundlaget for at teste ud over paratviden. Ser vi på det reelle tidsforbrug til eksaminationen eksklusiv votering og karaktergivning, så vurderer over halvdelen af de studerende, at de blev eksamineret i mindre end 25 minutter. Flere studerende, der havde haft en kort eksamination, oplevede i højere grad, at der var tidspres i forhold til at udfolde hele sin viden, end tilfældet var for studerende, der havde en lidt længere eksamination, om end sammenhængen er svag. Set i sammenligning med gruppeeksamen i 2006, så var der signifikant flere eksaminatorer og censorer, der mente, at de havde tid til at spørge ind til de studerendes faglige forståelse ved en gruppebaseret projekteksamen. 2.4 Betydning af eksamensformen for projektarbejdsprocessen Langt den største gruppe af både studerende og eksaminatorer er uenige i, at konkurrencen om de vigtigste opgaver i projektarbejdet er øget med den individuelle eksamensform. Der er heller ikke belæg for at sige, at de studerende fokuserer mere på deres eget udbytte, når de deltager i en individuel eksamen eller stiller mindre krav til deres medstuderende. Dog er der også en stor gruppe studerende, der er uenige i at lysten til at informere de andre i gruppen er større, når eksamen er individuel. Det tyder således på, at de studerende holder deres viden tættere til kroppen. Endvidere har den individuelle eksamen givet hver fjerde studerende mindre lyst til at arbejde i grupper. Langt de fleste studerende og eksaminatorer er dog enige eller delvis enige i, at det er mere vigtigt at være inde i hele projektet, når eksamen er individuel. På den positive side fører en øget eksamensforberedelse til en øget viden indenfor feltet. Man kan dog frygte, at ambitionerne i gruppen mindskes, da alle studerende har et ønske om at være inde i alle dele i stedet for at koncentrere sig om enkelte områder. 14

15 61 studerende har kommenteret på hvilke færdigheder, der blev testet til den individuelle eksamen, og knap halvdelen anfører, at den individuelle eksamensform ikke har haft en indflydelse på projektarbejdet, mens de resterende mener, at det er tilfældet. Den mest gennemgående kommentar, som underbygges af i alt 19 udsagn, er, at den individuelle eksamen har ført til en øget konkurrence i gruppen, primært ved at gruppemedlemmerne gemmer nogle guldkorn til dem selv med henblik på eksamen. Dette underbygger, at de studerende holder deres viden tættere til kroppen end tidligere. Kun omkring tre ud af 10 eksaminatorer finder, at deres vejledning i nogen eller høj grad afhænger af eksamensformen, mens en tilsvarende gruppe slet ikke mener, at det er tilfældet. Resultaterne fra 2006 understøtter denne fordeling. Der var meget få kommentarer (8) til vejledningens påvirkning af eksamensform, men den mest gennemgående kommentar var, at eksamensforberedelsen var blevet mere krævende. 15

16 3. Baggrundsoplysninger I dette afsnit karakteriseres undersøgelsens population i forhold til Størrelse Deltagelse i projekteksamensformerne Kønsfordeling Beskæftigelse Erfaring med uddannelsessystemet Ved udvalgte variable sammenlignes resultaterne med resultater fra undersøgelsen 2006, hvorfor baggrundsvariable fra 2006 også præsenteres Størrelse, svarprocent og projekteksamensformer I nærværende undersøgelse med fokus på Samfundsvidenskabeligt Fakultet på AAU deltager i alt 1432 personer. Respondenterne fordeler sig således, at der indgår 90 eksaminatorer, 63 censorer og 1279 studerende i undersøgelsen, hvoraf de 88 er udenlandske studerende. I undersøgelsen fra 2006 deltog i alt 1006 personer fordelt på 92 eksaminatorer, 18 censorer og 896 studerende, hvoraf 75 personer er udenlandske studerende. 3.2 Deltagelse i projekteksamen Til vintereksamen 2008 skulle alle studerende forsvare deres projektopgave individuelt. Dette var på Samfundsvidenskabeligt Fakultet tilfældet for 71,6% (i alt 897 personer), mens 24, ikke havde projekteksamen på det pågældende semester. I 2006 forsvarede 78,2% (2117 personer) af de studerende deres projekt ved gruppebaseret eksamen, mens 21,8% (591 personer) forsvarede individuelt. Samtlige af de eksaminatorer, der har deltaget i undersøgelsen, var aktive ved vintereksamen 2008 på Samfundsvidenskabeligt Fakultet. I 2006-undersøgelsen var 59 ud af de 92 deltagende eksaminatorer aktive ved eksamen. Af dem var 35,6% aktive udelukkende ved gruppebaserede eksaminer, mens 57,6% eksaminerede til både individuelle og gruppebaserede eksaminer. Af de deltagende censorer var 49, aktive ved vintereksamen 2008 (n=51). I 2006 deltog 18 censorer tilknyttet Samfundsvidenskabeligt Fakultet, og alle var aktive ved eksamen ,4% var censorer udelukkende ved gruppebaserede projekteksaminer, 11,1% udelukkende ved individuelle projekteksaminer og 44,4% var censorer ved både gruppebaserede og individuelle eksaminer. Tidspunktet for implementeringen af den individuelle projekteksamensform har varieret, og det er vigtigt at påpege, at visse studier altid har haft individuel eksamen. Af figuren nedenfor fremgår det derfor, hvor megen erfaring de studerende samt eksaminatorer og censorer har med eksamensformen i Når der sammenlignes mellem data fra 2006 og 2008 er det valgt udelukkende at sammenligne mellem besvarelser fra respondenter til gruppeeksamen i 2006 og besvarelser fra respondenter til individuel eksamen i Dette skyldes, at de fleste spørgsmål i undersøgelsen 2008 udelukkende er stillet til respondenter, der har forsvaret deres projektarbejde individuelt. 16

17 Hvor mange gange har du oplevet individuelle projekteksaminer? Kun én gang To gange Tre gange eller flere Studerende (n=884) Eksaminatorer og censorer (n=104) Figur 3.1: Erfaring med den individuelle projekteksamensform, ud af 4 studerende (75,1%) på Samfundsvidenskabeligt Fakultet har kun oplevet én individuel projekteksamen, mens hver 10. studerende (10,3%) har været til to individuelle projekteksaminer. 14,6% har mere erfaring, da de har prøvet den individuelle eksamensform tre gange eller flere. Blandt eksaminatorerne og censorerne har flere en større erfaring med den individuelle eksamensform, da halvdelen (50,) har prøvet denne tre gange eller flere. Hver 10. eksaminator og censor (9,6%) har prøvet eksamensformen to gange, mens 40,4% kun har eksamineret ved individuelle eksaminer én gang. 3.3 Kønsfordeling Samlet set er kønsfordelingen i nærværende undersøgelse nogenlunde lige, da 44,2% af de deltagende er mænd, og 55,8% er kvinder. Der er dog store forskelle inden for de tre respondentgrupper, hvilket figur 3.2 illustrerer. 17

18 Kønsfordeling Studerende (n=1274) Eksaminatorer (n=89) Censorer (n=61) Mænd Kvinder Figur 3.2 Kønsfordelingen fordelt på respondentgrupper, 2008 Blandt de studerende er der 18,6 procentpoint flere kvinder, der har deltaget i undersøgelsen, end mænd 2. Det modsatte er tilfældet i forhold til eksaminatorer og censorer på Samfundsvidenskabeligt Fakultet, hvor langt de fleste respondenter er mænd. For eksaminatorernes vedkommende er forskellen mellem mænd og kvinder på 41,6 procentpoint 3, mens forskellen er 57,4 procentpoint i gruppen af censorer. I 2006 var der færre kvindelige respondenter. 56,2% af de studerende var kvinder 4, 34,5% af eksaminatorerne var kvinder 5, mens de kvindelige censorer kun udgjorde16,7%. Man kan dog sige, at kønsfordelingen i de to undersøgelser er forholdsvis ens på den måde, at der blandt de studerende er flest kvindelige respondenter, mens de mandlige respondenter dominerer både i gruppen af eksaminatorer og gruppen af censorer. 3.4 Beskæftigelse Af de danske studerende tilknyttet Samfundsvidenskabeligt Fakultet, der deltager i undersøgelsen, er 85,3% fuldtidsstuderende. Ni af fakultetets uddannelser er repræsenteret i undersøgelsen med flere end 25 studerende, hvilket er illustreret i tabel Kønsfordelingen blandt de studerende på Samfundsvidenskabeligt Fakultet var i ,2% kvinder og 45.8% mænd. Der er således være en overrepræsentation af kvindelige studerende i denne undersøgelse. 3 Dette stemmer godt overens med kønsfordelingen blandt videnskabeligt ansatte på Samfundsvidenskabeligt Fakultet. I 2005 var fordelingen blandt de ansatte 71,1% mænd og 28,9% kvinder. 4 Kønsfordelingen blandt de studerende stemmer nogenlunde overens med kønsfordelingen blandt studerende på Samfundsvidenskabeligt Fakultet. I 2006 var 52,4% af de studerende kvinder. 5 Eksaminatorernes kønsfordeling i undersøgelsen fra 2006 stemmer nogenlunde overnes med kønsfordelingen blandt videnskabeligt personale i 2005, hvor 71,1% var mænd og 28,9% var kvinder. 18

19 Tabel 3.1 De ni mest fremtrædende uddannelser i 2008 Erhvervsøkonomi (176) Sociologi (165) Politik og Administration (142) Socialrådgiver (101) Erhvervsjura (84) Historie (60) Jura (59) Økonomi/Samfundsøkonomi (58) Samfundsfag (31) Blandt eksaminatorer er Politik og Administration bedst repræsenteret med 24 respondenter. Resten af eksaminatorer fordeler sig på de øvrige uddannelser med 1-20 respondenter. Det samme gør sig gældende i undersøgelsen fra 2006, da det her er de samme uddannelser, der er bedst repræsenteret. I forhold til eksaminatorernes stillingsbetegnelse er de største grupper med hver over af respondenterne lektorer (48,9%), Ph. D- studerende (15,), eksterne lektorer (13,3%) og adjunkter (11,1%). I undersøgelsen fra 2006 er de fleste respondenter lektorer, Ph. D-studerende, professorer og adjunkter. Flere end halvdelen af eksaminatorerne (57,5%) er selv uddannet ved AAU, mens 42,5% er uddannet ved end anden uddannelsesinstitution end AAU (n=87). Det omvendte var tilfældet i 2006, hvor 45,7% var uddannet ved AAU, mens 54,3% var uddannet ved anden uddannelsesinstitution. For censorernes vedkommende er op mod 9 ud af ti (87,3%) uddannet ved en anden uddannelsesinstitution, mens 12,7% er uddannet ved AAU. I 2006 var lidt flere censorer uddannet ved AAU; nemlig 27,8%. Hvad angår censorernes beskæftigelse i undersøgelsen 2008 er 36,7% ansat ved en uddannelsesinstitution, mens 28,3% er ansat ved den offentlige administration. 23,3% er ansat i en privat virksomhed og 11,7% markerer anden arbejdsplads end ovenfor nævnte. I figur 3.3 ses, på hvilke semestre eksaminatorerne og censorerne har været aktive ved vintereksamen Figuren viser, at de fleste af eksaminatorerne og censorerne har praktiseret ved de ulige semestre. De ulige semestre er også de semestre, som typisk gennemføres i vinterhalvåret. Relativt mange har dog også været aktive på 10. semester, hvilket skyldes, at det typisk er specialesemestret, og det følger ikke altid skolekalenderen. At nogle har praktiseret på de lige semestre kan enten skyldes reeksamen eller udskydelse af eksamen. Det omvendte gør sig gældende i undersøgelsen, da denne blev gennemført på forårssemestret. 19

20 Figur 3.3 Fordelingen af eksaminatorer og censorer på de forskellige semestre, 2006 og Erfaring inden for uddannelsessystemet I de to følgende figurer er henholdsvis eksaminatorer og censorers samt de studerendes erfaring indenfor uddannelsesområdet illustreret. Antal års erfaring som eksaminator eller censor 45% 4 35% 25% 15% 5% 0-4 år 5-9 år år år år 25 år eller flere Eksaminatorer og censorer 2006 (n=101) Eksaminatorer og censorer 2008 (n=) Figur 3.4 Erfaring inden for uddannelsessystemet, 2006 og

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet ProjektGruppeEksamen Delrapport 5: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede

Læs mere

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet ProjektGruppeEksamen Delrapport 4: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006 og individuelle

Læs mere

Delrapport 2: Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og 2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab

Delrapport 2: Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og 2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab ProjektGruppeEksamen Delrapport 2: Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og 2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab Anette Kolmos og Jette Egelund Holgaard 1 Dansk

Læs mere

Delrapport 3: Projekteksaminer ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Ingeniørhøjskolen i København

Delrapport 3: Projekteksaminer ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Ingeniørhøjskolen i København ProjektGruppeEksamen Delrapport 3: Projekteksaminer ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Ingeniørhøjskolen i København og Vitus Bering. Jette Egelund Holgaard, Anette Kolmos og Sidse Høyrup Clemmensen

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Delrapport 1: Sammenligning af gruppebaseret og individuel eksamen sommer 2006 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab Kolmos, Anette; Holgaard, Jette Egelund Publication

Læs mere

ProjektGruppeEksamen Clemmensen, Sidse Høyrup; Holgaard, Jette Egelund; Kolmos, Anette

ProjektGruppeEksamen Clemmensen, Sidse Høyrup; Holgaard, Jette Egelund; Kolmos, Anette Aalborg Universitet ProjektGruppeEksamen Clemmensen, Sidse Høyrup; Holgaard, Jette Egelund; Kolmos, Anette Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Gruppebaseret eller individuel projekteksamen fordele og ulemper

Gruppebaseret eller individuel projekteksamen fordele og ulemper Gruppebaseret eller individuel projekteksamen fordele og ulemper Anette Kolmos, professor og Jette Holgaard, lektor, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Anette Kolmos, ph.d.,

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Hvad sagde censorerne i 2008 da de ikke måtte afholde den gamle gruppeeksamen mere?

Hvad sagde censorerne i 2008 da de ikke måtte afholde den gamle gruppeeksamen mere? Hvad sagde censorerne i 2008 da de ikke måtte afholde den gamle gruppeeksamen mere? Denne række af citater er taget fra undersøgelser af hvordan censorerne opfattede overgangen fra gruppeeksamen med individuel

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.

Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Karakterdifferentiering på danske universiteter - fordelt på hovedområder. Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Spørgsmålet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense

Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense Nedenstående er en redegørelse for, hvordan vi på Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense har valgt

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé Beretning fra censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014 Resumé Censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

28 23 2 28 29 24 27 2 26 3 29 35 83% 3 3 3 3 3 3 3 3 4 75% 4 4 3 1 4 4 3 4 4 5 80% 2 2 2 2 2 2 1 2 2 100% 6 6 6 6 6 6 6 6 6 100%

28 23 2 28 29 24 27 2 26 3 29 35 83% 3 3 3 3 3 3 3 3 4 75% 4 4 3 1 4 4 3 4 4 5 80% 2 2 2 2 2 2 1 2 2 100% 6 6 6 6 6 6 6 6 6 100% Vinter 09-10 Fag/Kurser 1 2 3 4 5 6 7 Besvarelser Studieordningen Opgaven Eksamensspørgsmålenadministration Eksaminator Fagligt niveau Eksamens- Faglig I alt information Tilfredsstillende Tilfredsstillende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt

Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer inden for ingeniørcensorkorpsene Ingeniørcensorformandskaberne December

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere