danske studier C. A. Reitzels Forlag København Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danske studier C. A. Reitzels Forlag København Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen"

Transkript

1 danske studier 1987 Udgivet C. A. Reitzels Forlag København af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen

2 Danske Studier 1987, 82. bind, syvende række 10. bind Universitets-Jubilæets danske Samfund nr. 504 Omslag og typografi: Knud A. Knudsen Printed in Denmark by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISSN ISBN Udgivet med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd

3 Indhold Karl Martin Nielsen t, professor, dr.phil., København. Nørre Nærå-stenens niaut kubls 5 John T. Lauridsen, arkivar, mag.art., Vejle kulturhistoriske Museum. Adelsreaktion og politisk satire under den tidlige enevælde 9 Gordon Albøge, lektor, cand.mag., Københavns Universitet.»Som Rygtet siger«. Om nogle formodede Blicher-tekster Lars Kruse-Blinkenberg, lektor, lic.phil., Københavns Universitet. Goldschmidts formål med miljøtegningen i En Jøde Peter Brask, professor, dr.phil., Roskilde universitetscenter. Den diskrete charmetrold. Kritiske bemærkninger over et Paludan-citat 79 Ljudmila Moieevna LokStanova, docent, Heling., Moskvas Statsuniversitet. Om moduskategoriens struktur i dansk 93 FORSKNINGSOVERSIGT Thorkil Damsgaard Olsen, lektor, mag.art., Københavns Universitet. Dansk middelalderlitteratur ca MINDRE BIDRAG Harry Andersen, lektor, dr.phil., København. Sven H. Rossel om Johannes V. Jensen 141 Aage Jørgensen, lektor, cand.art., Langkær Gymnasium. Om 'forpulet' 144 ANMELDELSER Lars Boje Mortensen, kandidatstipendiat, cand.mag., Københavns Universitet. Anders Sunesen, Hexaémeron; gengivet på danske vers af H. D. Schepelern 146 Elisabeth Møller Jensen, kandidatstipendiat, cand.mag., København Universitet. Charlotta Dorothea Biehl: Mit ubetydelige Levnets Løb, udgivet af Marianne Alenius 152

4 Poul Houe, professor, cand.mag., University of Minnesota. Else Brundbjerg: Kvinden Kætteren Kunstneren Karen Blixen. Hans Holmberg: Glæde over Danmark II. Om Karen Blixen. 156 Mogens Løj, lektor, cand.mag., Københavns Universitet. Retskrivningsordbogen 170 Niels Haastrup, professor, dr.phil., Roskilde Universitetscenter. Ole Togeby:»STEDER«i bevidsthedens landskab - grene på ideernes træ, om at finde stof til belysning af en sag 178

5 Nørre Nærå-stenens niaut kubls Af Karl Martin Nielsen t Nørre Nærå-stenens indskrift )urmutr niaut kubls oversættes af Wimmer DRM II s. 368»Tormund nyd højen! (hvil i fred i gravhøjen!)«. Paa Gørlev-stenen, der blev fremdraget i 1921, findes en tilsvarende formel niut ual kums. Den oversættes af Brøndum-Nielsen i Fra Holbæk Amt 1923 s. 39»nyd vel højen«, det er»hvil i fred i graven«. Indskriften indeholder tillige futharken, der skal værne den døde (smst.), og >mk-formlen (pistil mistil kistil), der kendes fra Ledbergstenen, Ostergotland, og som af Brøndum-Nielsen opfattes som»en magisk værneformel, der skal skaffe den døde fred i graven, binde den døde til graven, vie og værne gravmindesmærket«(s. 44). Gørlev-stenens gravmagi er behandlet af Erik Moltke i»runetrolddom«, Nordisk Tidskrift 1934 s.429f. Han tolker futharken som en værneformel og ^nik-formlen som indeholdende forbandelsen mod gravbrydere. Moltke tolker niut kumbls saaledes:»kumbl betyder gravhøjen, her vel selve graven; verbet njota er vort 'nyde', men den oprindelige betydning er 'gribe' og 'bruge', altså uden meliorativ betydning; ordene skal altså oversættes 'brug, nytt graven'«. Formlen opfattes som en gravbindingsformel:»ved den bandt man den døde til hans grav og hindrede ham i at gøre skade blandt de levende«. Wimmers oversættelse afvises med den begrundelse, at det ikke gaar an»at lægge en så moderne (kristelig) betydning ind i denne ægte hedenske indskrift«, og han henviser til Marstrander i Norsk Tidsskrift for Sprogvidenskap III (1929) s. 163, der tillægger ordet betydningen 'possidere, uti'. Wimmer har næppe lagt noget kristeligt ind i sin oversættelse, og Brøndum-Nielsen har betonet Gørlev-indskriftens hedenske karakter. Forfatterne af de etymologiske ordbøger (Falk & Torp, Hellquist, Niels Åge Nielsen) er enige om at ansætte en grundbetydning 'gribe, fange', men med hensyn til betydningsudviklingen er de noget afvigende. Betydningen af oldn. njota er imidlertid klar nok 'besidde', ikke 'bruge' (det udtrykkes ved nyta eller neyta). Ordet defineres saaledes i LexPoet.: 1) 'nyde, især om den glade, uforstyrrede besiddelse af noget', 2) 'nyde godt (af noget), nyde ens hjælp'. Som bet. 3 ansættes 'bruge, benytte'; men denne betydning er tvivlsom, se Acta Phil. Scand. XXIX s. 60 note. Moltkes tolkning af niut kumbls som en grav-

6 6 Karl Martin Nielsen bindingsformel (DR sp. 811) afvises af L. J. og K. M. N. DR sp. 256 anm.3, jf. DSt s. 46f., og af Anders Bæksted, Målruner og Troldruner (1952) s. 148f. Moltke, Runerne i Danmark og deres oprindelse (1976) s. 132 fastholder sin opfattelse og skriver:»njota... betød dengang ikke nyde, men nytte, bruge«. Den faktiske betydning var imidlertid 'besidde', og det er den, man maa lægge til grund for tolkningen. Axel Olrik, Dania IV (1897) s. 31 oversætter»tormund, hav din grav i fred«, og denne oversættelse stemmer paa det smukkeste med Finnur Jénssons definition i LexPoet. I glda. er niuta og nyta lydligt faldet sammen i præsens, men det er muligt at adskille de to ord i lovsproget, se Acta Phil. Scand. XXIX (1971) s.58ff. Moltkes tolkning af niut kumbls byggede paa Wimmers opfattelse af ordet kumbl:»i den ældste tid synes ental særlig at være brugt om en enkelt del af mindesmærket, nemlig gravhøjen... Derimod bruges flertal, når der menes hele mindesmærket eller i hvert fald flere af de væsentlige dele, hvoraf det bestod, først og fremmest dog vistnok højen«(drm IV, 2 s. xii). I DSt s har jeg foreslaaet at opfatte sing. som betegnelse for runestenen, pi. som betegnelse for et mindesmærke, bestaaende af flere rejste stene. Som argumenter anføres, at de bevarede anlæg, Glavendrup og Bække, bestaar af en runesten og en stensætning uden tilknytning til en grav (jf. Mediaeval Scandinavia VII, 1974, s. 170), at kumbl pi. kan være objekt for reisa, sætia ligesom stein, og at yngre indskrifter har pi. steina. Imod denne tolkning er blevet indvendt, at begge Jelling-stene har kumbl jjausi, men der er kun een stensætning; jf. Ole Thamdrup i Kuml 1981 s. 10. Iflg. Moltke, Runerne s. 173 bestaar Gorms kumbl af»1. Den lille runesten, 2. Nordhøjen med gravkammeret og 3. En stensætning«. Haralds kumbl»har i hvert fald bestået af to ting: 1. Den store runesten og 2. Den tomme nordhøj - kenotaph med et fremmedord - i syd«. Desuden er det muligt, at ogsaa den ældste kirke har indgaaet i Haralds kumbl.»hvis det har været tilfældet, vil det sige, at kumbl, når det bruges i flertal, hverken betyder grav eller stensætning, men et dødeminde bestående af flere enheder, runesten, stensætning, grav- eller tomhøj, gravgærde (indhegning), kirke m.m., ikke alle på én gang, naturligvis, men nogle af dem, tilstrækkeligt til at markere grav eller monument (dersom de døde, som på den skånske Valleberga-sten, var omkommet og begravet fjernt fra hjemlandet), markere det og indvie det med de tilhørende ritualer, således at det samtidig var beskyttet og kunne, som det hedder i Gørlev-Nærå-indskrifterne, tjene til brug og nytte for afdøde«.

7 Nørre Nærå-stenens niqut kubls 7 Det kan kun blive hypotetisk, at kumbl i Jelling-indskrifterne omfatter alt det, som Moltke mener. Dertil kommer, at Jelling-anlægget er enestaaende, og rent metodisk maa det afvises, at man ud fra det kan slutte til ordets betydning i andre indskrifter. Det dødeminde, han forestiller sig, er en konstruktion, og der er ikke noget grundlag for hans antagelse, at kumbl hører til en gravritus. De bevarede anlæg, Glavendrup og Bække, har ikke en grav, og de to eneste danske runestene, der muligvis hører sammen med en grav, 40 Randbøl og 3 Haddeby 3 (j f. D R sp. 911 anm. 1), har stein, ikke kumbl. Moltkes tolkning rejser ogsaa spørgsmaalet om runestenenes karakter. Wimmers opfattelse i DRM.I.l s. iii er denne:»runestenene fra denne tid (d.v.s. den egentlige runestensperiode) kan nemlig ingenlunde kaldes gravstene i egentlig forstand. Det er mindestene, hvis hensigt det var at bringe den dødes navn til efterverdenen«. Og Johs. Steenstrup skriver i Festskr. Erslev (1927) s. 61:»I alt Fald fra Midten af det 10. Aarhundrede er ikke Nærhed ved Gravstedet, saa lidt som ved Boligen, det væsentlig bestemmende. De (d.v.s. runestenene) sattes fremfor alt ved Ve/e»eller paa Højder, hvorfra de saas viden om, idet de havde et Hovedformaal at hædre den afdøde ved at tale til Befolkningen om hans Værd og Fortjenester«. Jf. ogsaa Otto von Friesen, Nordisk Kultur VI, Runorna (1933) s. 167f., DR sp Ud fra sin opfattelse af kumbl pi. giver Moltke følgende forklaring af niut kumbls:»står kumbl derimod i ental som på Gørlev-Nærå (og vel også Starup), må det betegne et dødeminde, der kun består af én ting, d.e. den runestcnsmærkede grav(høj), hvor runestenen er det synlige mærke for de ritualer, som har gjort gravhøjen tjenlig for den døde - grav og sten opfattet som en enhed«(s. 174). For at komme til denne forklaring har Moltke maattet antage, at kumbl pi. var mere end to dele (runesten og gravhøj eller stensætning), og at kumbl sing. var betegnelse for et mindesmærke af to dele, opfattet som en enhed: runesten og grav. Det vil sige, at han tillægger kumbl sing. den betydning, som Wimmer lagde i pi. Det hele er en konstruktion, som af sproglige og reale grunde maa afvises. I mit forslag hed det:»pluralisformen maa antages meget tidlig at have faaet kollektiv betydning og være blevet betegnelse for mindesmærket, betragtet som en enhed. Herpaa tyder ikke blot den konstante anvendelse af pluralis, men ogsaa den gennemgaaende brug af verbet gørwa«(s. 45). Moltke afviser min forklaring som»anderledes, men ikke fyldestgørende«(s. 180 anm. 11), og han har ikke taget hensyn til Nils-Gustaf

8 8 Karl Martin Nielsen Stahres undersøgelse af ordet i svenske indskrifter i Stångskåret, Kåksna och Kummelberget (1952) s. 180ff. Hans konklusion er, at ordet betegner»en rest sten eller, då ordet står i pi. flera resta stenar«(s. 194), og s. 197 hedder det:»det finns - så vitt jag kunnat finna - ingen runristning, innehållande pi. kumbl, av vilken det entydigt framgår, att ordet åsyftar en rest sten och en gravhog. Det saknas dåremot inte exempel, som gora en sådan tolkning mojlig«. Moltkes tolkning af niut kumbls er fra et sprogligt synspunkt utilfredsstillende, og det reale grundlag er tvivlsomt; niuta havde ikke i oldsproget den betydning, som han tillægger det, og der er ikke noget grundlag for at knytte ordet kumbl til gravanlæg og gravritus. Hvis vi ændrer Axel Olriks oversættelse til»hav dit mindesmærke (d.v.s. runestenen) i fred«, faar vi en tolkning, hvorved indskriftens ønske for den døde kan sidestilles med forbandelsesformlerne, der er rettet mod den, der vil forstyrre mindesmærket. Klaus Diiwel har i et bidrag ved et kolloqium»zum Grabfrevel in vor- und fruhgeschichtlicher Zeit«, Abhandlungen der Akademie der Wissenschaften in Gottingen. Phil.-hist. Kl. 3. Folge, Nr. 115 (1978) s. 237 foretaget en sammenstilling af niut kumbls med forbandelsesformlerne. Diiwel betoner, at formlerne retter sig mod forstyrrelse af runestenen (s. 232), og paapeger, at en tolkning af formlerne som rettet mod gravrøvere i flere tilfælde maa afvises, idet der ikke findes et gravanlæg (s. 233). Han sammenfatter:»wir haben gesehen, dass die Fluchformeln, wenn sie iiberhaupt im Kontext einer Grabanlage vorkommen, in erster Linie der Bewahrung des Grabfriedens und damit dem Schutz gegen Wiedergånger dienten. In dieser Funktion stimmen sie mit anderen runeninschriftlich belegten Formeln iiberein wie der Grabbannungsformel (vgl. gravbindingsformler DR sp. 811), die sich in adhortativer Form direkt an den Toten wendet:»gebrauche (nutze, geniesse) das Grabdenkmal (kumbl)«(gørlev und Nørre Nærå)«(s. 237). Diiwels opfattelse af forbandelsesformlerne kan diskuteres, og tolkningen af niut kumbls som gravbindingsformel kan ikke opretholdes. Men de to formeltyper kan sammenlignes: De tager begge sigte paa mindesmærkets uforstyrrede bestaaen.

9 Adelsreaktion og politisk satire under den tidlige enevælde Af John T. Lauridsen Frataget sin enerådende privilegerede magtstilling med statskuppet i 1660, havde adelen i tiårene derefter kun få muligheder for under et enevældigt diktatur med våbenmonopol og altomfattende censur at manifestere nogen utilfredshed eller modstand mod den ændrede tingenes tilstand. Enhver opposition måtte udfolde sig inden for meget snævre rammer, hvis ikke statsmagtens knusende hånd skulle ramme den, der ytrede kritik eller fornærmede den af guds nåde udvalgte kongelige familie. Det kom en række selvbevidste såvel borgerlige 1 som adelige undersåtter hurtigt til at føle. For adelens vedkommende statueredes der helt i tidens retspraksis' ånd skræmmende eksempler på, hvordan det kunne gå dem, der var letsindige i omtalen af enevælden og den kongelige familie, ved domfældelserne af Kaj Lykke og Oluf Rosenkrantz. Kaj Lykke havde 1656 været så letsindig i et brev til en elskerinde at skrive, at dronningen lå i med sine lakajer, hvilket senere kom den enevældige konge for øre med det resultat, at Lykke dømtes fra både liv og gods. Da den dømte havde absenteret sig opførtes i stedet i september 1661 et rent skuespil på Københavns slotsplads, hvor en legemsstor dukke i Lykkes fravær»henrettedes«. Sært er det ikke, at Lykkes skæbne vakte»stor forfærdelse i gemytterne«hos adelen. Lykkes henrettelse in absentia var den første af sin slags under enevælden, og skuespillet skulle klart over for adelen og andre demonstrere, at der var meget snævre grænser for, hvad selv de rigeste adelsmænd - til hvilken gruppe Lykke havde hørt - kunne tillade sig. 2 Oluf Rosenkrantzs forseelse mod enevælden var af en mere politisk karakter. Han vovede i skrift efter skrift at tage adelen i forsvar over for de angreb og insinuationer, den blev udsat for fra det nye regimes side. Første gang var det i et anonymt skrift i 1663, hvis indhold af kredse ved hoffet takseredes til at være af en sådan karakter, at skriftet burde brændes af bøddelen. Dertil kom det ikke, men muligvis har man på rette sted kunnet gætte, hvem den anonyme forfatter var, for Rosenkrantz fik ikke noget embede. Han havde ellers kvalifikationer-

10 10 John T. Lauridsen ne dertil. Et muligt eksempel på et enevældigt berufsverbot, som selvfølgelig blev praktiseret for at dæmpe oppositionslysten. Da Rosenkrantz i en længere årrække ikke offentligt havde givet udtryk for den adelige reaktions synspunkter, fik han omsider under den nye konge, Christian V, både embede og titel. Fremkomsten af to bøger med nye angreb på adelen blev ham alligevel for meget udsendte han i Liibeck et modskrift med et forsvar for adelen, og det skete i hans eget navn. Tilskyndet til det sidste var han blevet ved, at der var bidraget ham det indtryk, at han kunne gøre det uden at frygte kongens unåde. Her forregnede han sig. Det var for hård kost for magthaverne at skulle sluge angrebene på det udanske hofslæng og dets rænker og på de indvandrede tyskeres utaknemmelighed, valgriget som den oprindelige tilstand m.m. Det hjalp ikke, at modskriftet havde karakter af et lærd værk. Forseelsen takseredes til tab af alle titler, embeder og hele formuen. 3 Dette var ydertilfælde, adelsreaktionen manifesterede sig i reglen langt mere indirekte, men alligevel på en sådan måde, at kongemagten ikke kunne være i tvivl om meningen. Da dokumentet om arvehyldingen af Frederik III blev rundsendt i riget i 1661, var det således et påfaldende stort antal adelige underskrifter, der under det ene og det andet påskud manglede. 4 At den egentlige årsag var politisk, kunne der ikke for selv den sløveste hof junker være tvivl om. Til udenlandske diplomater gav danske adelige deres utilfredshed med enevælden mere frit løb, nogle enkelte var som Corfitz Ulfeldt villige til at gå i forbund med udenlandske magter for at få enevælden omstyrtet, men flertallet af de oppositionelle adelige lod det blive ved en kritik i sluttede kredse. Som den franske diplomat Terlon sagde om adelen, den talte mere, end den var at frygte. Økonomisk var adelen i tilbagegang og som officerer til hær og flåde blev den i realiteten så godt som ikke længere antaget. 5 Statens magtmidler hvilede sikkert i den enevældige konges hånd. Når der derfor blev fortalt om forræderiske planer og konspirationer mod kongen, som f.eks. i 1668, 6 tjente det mere som en retfærdiggørelse af regimets stramme greb om magten, end det rummede en reel trussel. Tværtimod var det kongemagten, der havde alle kortene på hånden og kunne spille offensivt ud over for adelen, ikke kun når det gjaldt antagelsen af de pålidelige og loyale ved embedsbesættelser, men også ved at angribe adelens standsbevidsthed og hidtidige sociale status. Bortset fra statskuppet i 1660 var der næppe noget, der kunne vække

11 Adelsreaktion og politisk satire 11 den slagne adels vrede og modvilje mere end oprettelsen af de nye rangklasser af grever og friherrer med særlige privilegier i Med Griffenfelds ord var det med de nye rangklasser hensigten»at dele adelen«, 8 nemlig mellem dem, der antog de nye titler, indgik i kredsen af den nye loyale hofadel, og de andre. Splittelsen lykkedes i første omgang for så vidt kun delvist, som et mindretal af de gamle adelige familier, der havde midler dertil, lod sig optage i den nye herrestand; heller ikke alle i øvrigt kongen loyale adelige embedsmænd antog en af de nye titler, nogle afslog åbent. 9 Her trådtes adelsstanden for nær selv for nogle af dem, der aktivt havde deltaget i det nye styre. Paradoksalt nok var den ovennævnte Oluf Rosenkrantz en af de få og tilmed oppositionelle adelige blandt de gamle familier, der antog den nye rang. Hans politiske indstilling havde ikke kunnet modstå presset fra hustruen Birgitte Krabbes stærkt udviklede honette ambition. På bare lidt længere sigt opnåede kongemagten det med det nye rangsystem tilsigtede, at splitte adelen, at lægge en daglig gift ud for forholdet mellem den gamle adel og den nye adel af adelig eller borgerlig herkomst, der antog de nye titler. Hvor giftigt, ja hadsk dette forhold i nogle hoveder kunne udvikle sig, har vi et enestående eksempel på i den såkaldte»grevens og friherrens Komedie«, 10 der er skrevet mindre end ti år efter de nye privilegiers udstedelse engang i 1670'ernes slutning. 11 Komedien blev aldrig trykt og kan aldrig have været beregnet for hverken opførelse eller trykning. Det var et håndskrevet læsestykke, der var beregnet på i afskrift at gå fra hånd til hånd og øve sin indflydelse i de oppositionelle og andre kredse, der ikke på anden måde kunne udtrykke eller få afløb for deres meninger. Den dramatiske form blev antaget for at stykkets hovedpersoner kunne udlevere sig selv til satiren, latteren og hånen, men stykkets karakter var i bund og grund politisk. Det skal der ikke tages fejl af, og det gjorde stykkets forfatter eller forfattere heller ikke selv, for han/de foretrak at forblive anonyme. I kraft af den kritik komedien rettede mod privilegiesystemet af 1671, ville det aldrig kunne gå gennem censuren, ja de udtrykte holdninger var direkte farlige for forfatteren, om han havde givet sig til kende. Den mest udbredte antagelse er, at komediens anonyme forfatter er Mogens Skeel ( ), der også på anden måde har vist skønlitterære tilbøjeligheder; men afgjort er det ikke, og senest er det i efter min mening lidet overbevisende - blevet anfægtet af Erik Sønderholm. 12 Uden i øvrigt at ville gå nærmere ind i diskussionen af, hvem

12 12 John T. Lauridsen der er stykkets ophavsmand, denne artikels sigte er et andet, vil jeg påpege et forhold, der kan tale for Mogens Skeel som forfatter til stykket, og som pudsigt nok fandtes betænkeligt af en af stykkets udgivere, Sophus Birket Smith, og talende imod Skeel som pennefører. 13 Det er det forhold, at Skeel i 1679 giftede sig med en af baronesserne efter det nye rangsystem, Helle Helene Rosenkrantz. Hvordan kunne Skeel på en gang være en ædende ond kritiker af grevernes og friherrernes titler og rang og selv gifte sig med en datter af en af dem, oven i købet med en af dem fra den gamle adel, som var faldet for fristelsen til den nye rang? Spørgsmålet besvarer Birket Smith ikke, men det er måske ikke så betænkelig en sag endda. Baronessens far var nemlig den allerede to gange nævnte Oluf Rosenkrantz, der nok havde ladet sig baronisere, men ikke desto mindre fortsat var en levende forsvarer af og fortaler for den gamle adel over for både de nye adelige og enevælden. Hvad er mere oplagt, end at Skeel har ladet sig inspirere af på én gang svigerfaderens oppositionelle holdninger og hans ægteskab med Birgitte Krabbe, hvis ambitioner om titel og rang pressede ham til at lade sig baronisere? Skeel har haft rig lejlighed til at lære disse forhold at kende ved omgang med familien Rosenkrantz, da han blev forlovet med Helle Helene i 1675, 14 før komedien er blevet forfattet. Tilmed har svigerfaderen måske bidraget med noget af det stof til komedien, som Skeel nødvendigvis måtte have på anden hånd, da han selv var for ung til at have samtidigt kendskab til det. 15 Stykkets forfatters identitet er for så vidt her underordnet, som»grevens og friherrens Komedie«under alle omstændigheder er et åbenbart udslag afstrømninger i den reaktionære adel. Den mulighed, at stykkets ophavsmand skulle være borgerlig, anser jeg for ganske minimal. Dertil er den nedladende og foragtende holdning over for personer af borgerlig herkomst, der gennemsyrer stykket, alt for kraftig. 16 Det er nogle af de reaktionære adelige strømninger, der optræder i komedien, der her skal ses nærmere på. De hidtidige undersøgelser og udpræget den seneste af Erik Sønderholm har næsten alle samlet opmærksomheden omkring komediens kritik af det nye rangsystem og baggrunden herfor, foruden diskussionen af forfatterens identitet. Jeg har valgt at forskyde focus til et hidtil knapt berørt eller i værste fald noget misforstået element i komedien: Fremstillingen af komediens hovedoffer eller hovedskurk, baron Klingenbeutel med familie, og ikke mindst den anonyme forfatters baggrund for og hensigt med denne karakteristik.

13 Adelsreaktion og politisk satire 13 Indledningsvis skal jeg med Birket Smith henlede opmærksomheden på»grevens og friherrens Komedie«s nære slægtskab med den samtidige nyere franske komedie, som stykkets forfatter må have været bekendt med. Et karakteristikon ved tidens nyere franske komedie var, at indholdet, det anvendte stof, var hentet umiddelbart ud af det omgivende samfund. Sådan mener Birket Smith også, at det forholder sig med»grevens og friherrens Komedie«, 17 hvilket jeg kun kan tilslutte mig. Oprettelsen af de nye rangklasser 1671 er så klart et af de omgivende samfundsforhold, der har sat forfatteren igang, og flere vil blive fremdraget i det følgende, specielt hvad angår figuren baron Klingenbeutel. Denne figur Klingenbeutel, der optræder som stykkets kæltring, er han blot»die Halluzination eines von Hass verzehrten Menschen«, som Erik Sønderholm mener, 18 eller var han at finde lyslevende i 1670'ernes København? For sin meget klare afvisning af, at en virkelig person har tjent som forbillede for baron Klingenbeutel gennemgår Sønderholm en række af de personer, der havde de nødvendige karakteristika: Adlede borgerlige, der var kommet frem ved bedragerier over for staten. To kommer i betragtning: Henrik Muller og Poul Klingenberg og begges kandidatur afvises:»diese burgerlichen Kaufleute waren, soweit wir das heute erkennen konnen, tuchtig, energisch, effektiv und vermutlich auch hart, vielleicht sogar brutal, aber Betriiger waren sie nicht; im Gegenteil. Die Mustergiiltigkeit seiner Rechenschaftslegung rettete z. B. Henrich Muller immer wieder im politischen Machtkampf, wåhrend die beiden Spitzenfiguren des Adels, Ulfeld und Sehested, wegen ihrer Unordnung und vermutlichen Betrugs bei Lieferungen an den Staat zu Fall kamen«. Dette opsigtsvækkende synspunkt fører ham til følgende slutning:»die Darstellung im Stiick scheint demnach so gut wie keinen realen Hintergrund zu haben, sie ist dem monomanen Hass des Autors entsprungen, der wiederum dadurch bedingt ist, dass dergleichen hatte vorkommen konnen«. 19 Grundlaget for denne slutning er mere end tyndt, og i bedste fald er der tale om en meget overfladisk læsning af den litteratur, der henvises til i fodnoterne - Johan Jørgensens arbejder og Dansk biografisk leksikons anden udgave. Ikke mindst i Johan Jørgensens arbejder ville Sønderholm have kunnet overbevise sig om, at det var så som så med det»mønstergyldige«i Mullers og Klingenbergs regnskabsaflæggelse, hvis man da ikke tager det i den helt tekniske forstand, at regnskaberne for det meste formelt var i orden og dog heller ikke altid: Væsentlige

14 14 John T. Lauridsen bilag kunne mangle, så det ikke var til at afgøre, om en påstået statsleverance faktisk var foretaget. Heller ikke holder det, at Muller (og Klingenberg som repræsentant for Marselis-konsortiet) overlevede den politiske magtkamp gang på gang på grund af den rene uskyld, mens alene Ulfeldt og Sehested var bedragerne og de skyldige. Muller var rent faktisk i fængsel i en periode omkring Ulfeldts fald for sin andel i svindelen med statsleverancer, der var nemlig to parter - nogle af statsadministrationens topfolk og storleverandørerne - om bedragerierne, og det kan dokumenteres, at de begunstigede storleverandører fik i det mindste flere hundrede tusinde rdl. i ekstraprofit. 20 Det var af en helt anden grund, at magthaverne kom på bedre tanker med hensyn til de bedrageriske leverandører og slap Henrik Muller ud af fængslet så hurtigt igen: Der var fortsat og mere end nogen sinde brug for deres kredit og administrative indsigt. Derfor overlevede de gentagne politiske magtkampe. Helt så hallucineret og forblindet af had, som Sønderholm har villet gøre den anonyme forfatter, har han ikke været. Tværtimod var der i høj grad en reel historisk baggrund for de beskyldninger, som i stykket rettes mod den nobiliterede borgerlige opkomling, der bl.a. havde betjent sig af bedragerier. Når Sønderholm yderligere udtaler en vis forsigtighed med hensyn til, om de borgerlige købmænd var hårde i deres fremfærd, ja måske endda brutale, kan den forsigtighed fejes til side allerede på grundlag af den foreliggende forskning: De var hårde, de var brutale og i en vis periode bedragere tilmed. Når dette er fastslået, vil det nok være et nyt forsøg værd nærmere at kaste lys over Klingenbeutel-figurens mulige forbillede i den tidlige enevældes København. Hvad er mere nærliggende end først at forsøge ud fra den oplagte navnelighed mellem Klingenbeutel og Klingenberg? I komedien er baron Klingenbeutel en giftefærdig ung mand. Var der i slutningen af 1670'erne en giftefærdig ung baron Klingenberg i København? Ja, det var der faktisk: Poul Klingenberg den yngre, født 1659, var endnu ugift i den periode, men havde den alder, hvor man begyndte at se sig om efter en passende brud. Hans far var købmand og statsleverandør, generalpostmester, fhv. admiralitetsråd, accessor m.m. Poul Klingenberg ( ), hvis karriere nærmere skal sammenlignes med den levnedstegning, som den unge baron Klingenbeutel så relativt udførligt giver af sin far i komediens 4. akt, scene 2. Forud skal det understreges, at sammenligningen vil rumme et element af tolkning fra min side, men at tolkningen mest vil være i detaljerne, hovedlinjen er klart dokumenterbar. 21

15 Adelsreaktion og politisk satire 15 Forholdet mellem fiktion og virkelighed i»grevens og friherrens komedie«fiktion brudgommen baron Klingenbeutel hans far tatere springe gennem tøndebånd, lyde som fugle (gøgleri) foged husbond stor herregård krigen ankom godsudlæg efter krigen baronens far nobiliteret baronen begiver sig til hove sidste krig krigskommissarie amt Virkelighed baron Poul Klingenberg d.y. ( ) Poul Klingenberg d.æ. ( ) købmandskonsortiet Marselis og Berns handel, købmandsskab rigshofmester Corfitz Ulfeldt Christian IV - Frederik III Danmark ? ? 9 Listen over de mulige forbilleder for de fiktive forhold og personer i komedien kunne let forøges, f.eks. med spekulationer over, hvem bruden, hendes forældre og hendes kæreste er, men det vil jeg afstå fra her. I stedet har jeg markeret en række i komedien nævnte forhold med?, da det ikke har været muligt at eftervise deres virkelige pendant. Baron Klingenbeutel fortæller, at hans far blev opdraget blandt tatere. Denne i stykket ondsindede påstand skal understrege, at Klingenbeutel havde den dårligst tænkelige og uærlige baggrund. Taterne var bortset fra natmænd, rakkere o.lign. den tids mest ildesete samfundsgruppe. Poul Klingenberg d.æ. var af borgerlig herkomst, født og opvokset i Hamborg. De»kunster«, som Poul Klingenberg lærte, var heller ikke at springe igennem en tøndegjord og at efterligne alle slags dyr med munden som den unge baron Klingenbeutels far; nej, han oplærtes i handelens og beregningens kunst hos købmændene Gabriel Marselis og Albert Bakser Berns i Hamborg. Hermed være det klart, hvordan stykkets forfatter ser på en borgerlig håndtering som handel og købmandsskab: Det er at sammenligne med gøgl og tøjeri. Og det

16 16 John T. Lauridsen var netop disse kunster, der i komedien fik en foged til at kaste sine øjne på Klingenbeutel d.æ. og tage ham til sig på en stor herregård. Denne»foged«har rimeligvis været Corfitz Ulfeldt, som Poul Klingenberg d.æ. stod i nær forbindelse med gennem Marselis-konsortiet. Dermed passer også hele den følgende fremstilling af forløbet i stykket: Fogeden udlærer Klingenbeutel i småtyverier og han bliver så god dertil, at hvad fogeden stjal fra husbonden (= Christian IV), stjal Klingenbeutel fra fogeden. Stykkets indirekte fremstilling af forholdet mellem statsleverandørerne og Ulfeldt er for så vidt korrekt, som det var Ulfeldt, der som den første praktiserede systemet med»begunstigede«leverandører, men om det direkte var ham, der oplærte dem til tyveri er mere tvivlsomt og underordnet. Hvordan kunne nu alt dette gå for sig? Komedien har en forklaring parat: fogedens husbond (= Christian IV) gav ikke meget agt på fogedens dont, så han havde ret så frit spillerum, hvilket passer fint med Ulfeldts selvstændige stilling og dispositioner over for Christian IV i 1640'erne, hvor besvigelserne med statsleverancerne fandt sted. Da fogeden opdager, at han bliver bestjålet, vil han straks af med Klingenbeutel, men så let går det ikke, for Klingenbeutel fortæller herremanden alt om fogedens»stykker«(i.e. tyverier, numre), hvorved Klingenbeutel opnår at blive sat i fogedens sted. Dette kommenteres snertende i stykket, at hvor herremanden kom af med fanden, fik han hans oldemor i stedet! Dette er på flere måder en præcis beskrivelse af, hvad der blev resultatet af Ulfeldts fald omkring 1650; blot var der ikke tale om, at de af ham begunstigede leverandører talte ud til kongen om bedragerierne eller Ulfeldts aktivitet. Havde det været tilfældet, kunne det have været brugt i anklagerne mod Ulfeldt, og det skete ikke. Hvad der er hovedpointen i stykket, at herremanden fik fandens oldemor i stedet for fanden selv, stemmer derimod på det smukkeste: Mens Ulfeldt mistede al magt og indflydelse, mistede de bedrageriske leverandører, der havde samarbejdet med ham, intet. Der blev heller ikke tale om tilbagebetaling af den modtagne»overprofit«, tværtimod øgedes deres indflydelse, og skal der køres hårdt på parallellen kan det tilføjes, at nok blev Poul Klingenberg ikke formelt indsat som f.eks. rigshofmester efter Ulfeldt, men efterhånden opnåede han alligevel nogle af administrationens allerhøjeste poster, bl.a. blev han 1654 admiralitetsråd med indflydelse på indkøbene til flåden. Det var noget, Ulfeldt tidligere havde taget sig af.

17 Adebreaktion og politisk satire 17 At herremanden på den måde tog en tyv af ringe herkomst i sin tjeneste, kunne kun føre til en ting: Ruin, og det på kort tid. Det klarede herremanden sig kun ud af ved at låne penge af Klingenbeutel, de penge, som Klingenbeutel havde stjålet fra ham selv, idet Klingenbeutel sørgede for ikke at lide tab. Det gik til på den måde, at Klingenbeutel vidste, at husbond måtte gøre opbud, d.v.s. overlade jordegods som betaling til kreditorerne. Da havde Klingenbeutel orienteret sine»interesserede«, der gjorde krav på husbond, som måtte stille dem tilfreds for at klare sig. Frederik III's finansielle situation var meget dårlig lige fra tronbestigelsen og forværredes i 1650'erne, store summer blev lånt af statsleverandørerne i rede penge eller i form af varer var det nødvendigt at udlægge en del af krongodset som betaling til kreditorerne, bl.a. Marselis-konsortiet, hvorigennem Klingenberg 1654 kom i besiddelse af det tidligere krongods Bustrup og Lund på Mors. Marselis-konsortiet har helt oplagt været Klingenbergs»interesserede«, som pressede på over for kronen med deres krav. Herefter lader komediens forfatter Klingenbeutel d.æ. begynde at optræde som købmand, der undertiden vandt noget ved forskellige smågreb, men ikke så meget. Først svenskekrigene gav den store profit ved salg af proviant til flåden og soldaterne. Det lykkedes ham at sælge fordærvet proviant dyrt og at få givet andre skylden derfor p.g.a. dårligt opsyn. Efter krigen måtte han som betaling have det bedste gods i riget med rente og rentes rente. Dermed var han en holden mand, og noget derefter blev han adlet ved en»skjænkads«. Også for denne fase er parallellen mellem Klingenbeutels og Klingenbergs løbebane slående: Poul Klingenbergs forretninger med kronen i 1650'erne havde som for de øvrige storleverandørers vedkommende været stagnerende indtil starten af krigen mod Sverige i Da vendte billedet, og Klingenberg var som repræsentant for Marseliskonsortiet specielt med til at sørge for provianteringen af den danske hær og flåde. En enkelt kontrakt, hvor Henrik Muller også medvirkede, drejede sig om forsyningen af hele den danske hær for et halvt år. Om priserne i denne kontrakt bemærkede de adelige, der forhandlede på statens vegne, at priserne rigtignok var højt opskrevne. 22 Krigssituationen gav storkøbmændene muligheder for at gøre ekstra gode forretninger. Som de øvrige storleverandører modtog Klingenberg i årene et omfattende krongodskompleks som betaling for sine tilgodehavender og adledes»noget derefter«i 1669.

18 18 John T. Lauridsen Dette er ligetil. Mere interessant er det, at da komediens forfatter omsider åbent omtaler Klingenbeutels forbindelse til kronen og staten i kraft af hans stilling som leverandør, sker det uden, at kongens person på nogen måde direkte eller indirekte omtales. Kun Klingenbeutels svindel og opskruede priser trækkes frem, derimod ikke, at der kunne være dadel værdige forhold hos kongemagten, når noget sådant kunne forekomme. Det overlades helt til læseren at slutte det. Stykkets forfatter søger hermed at undgå, at han lastes for nogen form for majestætsfornærmelse. Af samme grund foretrækker han at tale om foged og herremand i afsnittet, hvor det drejer sig om forholdene under Ulfeldts og Christian IV's magtperiode. Her er der tale om så graverende og kritisable ting, at forfatteren foretrækker at tilsløre de reelle forhold, der hentydes til endnu mere, men dog ikke mere end at den vidende læser kan erkende, hvad det drejer sig om. Når forfatteren udviser denne forsigtighed for at undgå majestætsfornærmelse behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at han har frygtet konsekvenserne i det tilfælde, at hans anonymitet skulle blive afsløret. Da var det i sig selv alvorligt nok, at han havde vovet at lave en grov og kritisk satire over en af den enevældige konges foranstaltninger, rangordningen af Snarere ser jeg denne tilbageholdenhed som udtryk for en respekt for kongemagten, der trods alt var til stede hos forfatteren, og at netop dette forhold har øget stykkets udbredelsesmuligheder, er der næppe tvivl om. Det var nu engang ikke så slemt at drive satire på en kongelig foranstaltning, hvor offeret var en borgerlig opkomling, som på kongemagten selv. I sidstnævnte tilfælde havde komedien trods alt nok fundet vej til færre slotte og herregårde. Og endnu en ting om forfatteren viser denne tilbageholdenhed med at hænge kongemagten ud: Han har ikke været helt så forblindet af had og hallucinationer under udarbejdelsen af stykket, som Sønderholm gerne vil gøre ham til. Om så havde været, kunne kongemagten være hængt meget mere ud. Det er slet ikke komediens ærinde, men heller ikke, hvor det gælder stykkets centrale tema - kritikken af rangordningen og af de borgerlige opkomlinge, som udnytter den - er der tale om en af had forblindet forfatter. Foranstående gennemgang, der ganske vist bygger på et element af tolkning, viser med al tydelighed, at forfatteren har haft et nøje kendskab til forholdet mellem statsmagten og storkøbmændene fra 1640'erne og fremefter. Han laver en satire derover, pakker lidt ind, men mange steder bliver det til en ren gengivelse af reelle forhold, der i sig selv var groteske og kritisable nok til, at et ekstra satirisk element for forfatteren bliver unødvendigt.

19 Adelsreaktion og politisk satire 19 Hadet og raseriet kommer først op i forfatteren, når han må konstatere, at personer som Klingenbeutel med hans borgerlige baggrund og svindleriske løbebane kan nå rang og sæde før gode adelsmænd. Det udløser al hans harme, det er skændigt, hvorimod den adelsmand, i stykket grev Skovsgaard, der har antaget den nye titel, kun er til grin og i komediens slutning bliver klogere. Det er standsrelationerne før 1660, den anonyme forfatter med al sin kraft slås for. Nu kunne man måske tro, at den anonyme forfatter kunne nøjes med at lade sin bidende satire gå ud over de borgerlige opkomlinge af første generation. Den unge baron Klingenbeutel havde ikke andel i faderens bedragerier og havde ikke fået en borgerlig opdragelse. Det er imidlertid ikke formildende omstændigheder, for allerede i den unge Klingenbeutels fremstilling af sin fars livsforløb, lader forfatteren ham udlevere sig selv: Dels tager Klingenbeutel ikke afstand fra sin fars gerninger, tværtimod omtaler sønnen med stolthed faderens snuhed og kunster, dels vil han i sin fremstilling af sig selv ikke stå tilbage for faderen, men beretter om, hvordan han sleskede sig ind ved hoffet og opførte sig som en vejrhane, indtil han under sidste krig (d.v.s fra 1675) blev krigskommissær og så sin chance for at lave bedrageri. 23 Selv anser han det kun for klogskab. Forfatterens budskab er med andre ord klart, at sønnen er som faderen. De deler værdier og er fortsat nogle beregnende kæltringe. Derfor er det også en skændsel, at sønnen er baron og kan få sæde endda foran ansete gamle adelige familier. Den sociale orden er helt af lave. Det vil være rimeligt at stille spørgsmålet, hvorfor komediens forfatter vælger at sætte et så ædende ondt og ærerørende satirisk angreb ind lige på familien Klingenberg. Hertil kan være flere grunde: For det første den meget ligefremme og oplagte mulighed, som navnet Klingenberg gav. Ved at kalde stykkets borgerlige opkomling for Klingenbeutel opnåedes på en gang det, at ingen kunne være i tvivl om, hvem der hentydedes til allerede på grund af navnet; og der fremkom som et ekstra raffinement et ordspil (Beutel = pung, pose) ledende tanken hen på klingende mønt, der mere end antydede, hvad det hele drejede sig om for den familie: De penge, hvormed de mente at kunne købe sig alt, også rang og stand. Af de øvrige endnu levende af statens borgerlige storkreditorer, der var blevet godsejere og adlede, var i 1670'ernes anden halvdel kun Henrik Muller tilbage. Kun han havde som Klingenberg været med helt fra tiden under Ulfeldts finansstyrelse i 1640'erne, men hans navn rummede ikke de samme muligheder for et ordspil som

20 20 John T. Lauridsen Klingenbergs. Det kan have været en medvirkende grund til, at Klingenberg blev valgt som hovedskurk i komedien, men hovedårsagen ligger nok andetsteds. Stykkets forfatter har ikke valgt sin skurkefigur i flæng. Bevidst har han valgt en person ud med en løbebane som statsleverandør helt tilbage til Ulfeldts dage for at kunne få bedragerierne fra dengang med, en person der senere var blevet adlet og nok så væsentligt: Som stadig i 1670'erne var særdeles magtfuld, ja vel blandt den snes af enevældens administratorer, der havde mest indflydelse og kongens fortrolighed. Poul Klingenberg havde med Marselis-konsortiet overlevet Ulfeldts fald. Senere knyttede han nær forbindelse til den under Frederik III magtfulde Christoffer Gabel, nævnes som en af Gabels yndlinge, 24 men undgår at blive fældet med Gabel ved Christian V's tronbestigelse. I tide havde han satset på den nye opkommende stjerne, Peder Schumacher, senere Griffenfeld, men var nær røget ud i kulden med ham i Rygterne svirrede da om også Klingenbergs forestående fængsling, men det blev ved rygterne. 25 Endnu engang svømmede Klingenberg ovenpå, benyttedes fortsat som embedsmand og diplomat. Komediens forfatter kan derfor tillægges et klart politisk motiv til at sværte den Klingenberg af borgerlig herkomst, der atter og atter formåede at undgå at blive fældet sammen med sine protegéer, ved at minde om hans lange bedrageriske karriere, hvordan han er kommet til velstand og adelsskab og hans kæltringekarakter, egenskaber der genfindes hos sønnen. Hvor optaget forfatteren er af at få Klingenberg sværtet til fremgår også af selve stykkets komposition: Første halvdel er letløbende med hurtige og korte dialoger og monologer, mens sidste del er langt tungere, og der indsættes en lang og særdeles detaljeret monolog - komediens længste - hvor den unge baron Klingenbeutel fortæller om faderens og sit eget liv. Hvorfor dette brud på kompositionen og den undtagelsesvis store mængde detaljer, hvis ikke netop for at ramme Klingenberg-familien og det, den står for? Nok hånes de adelige i komedien, der lod sig ophøje som grever og baroner, men hovedadressaten for hån, latter og spot afslører selve kompositionen og stofvægtningen som den borgerlige opkomling repræsenteret ved Klingenbeutel/Klingenberg. Den anonyme forfatter til»grevens og friherrens Komedie«har næppe forestillet sig, at han med sit stykke skulle kunne fravriste familien Klingenberg dens samfundsmæssige position. Derimod har komedien kunnet udsætte familien Klingenberg for spot, latter og hviskerier

21 Adelsreaktion og politisk satire 21 i de kredse, hvor den selv færdedes - det kunne gøre ondt - og så kunne det være, at en og anden familie i den gamle adel tog hånligt afstand fra familien Klingenberg. Dermed kan forfatteren have søgt at opnå et andet mål med sin komedie: at sætte en stopper for familien Klingenbergs indgiften i den gamle adel. I komedien er det den unge baron Klingenbeutels agt at blive gift ind i en gammel adelsfamilie, nu grevelig, hvilket mislykkes, da han må ile til sine godser for at hindre, at fiskalen konfiskerer dem. Den udkårne jomfru får herved tid og lejlighed til at gifte sig med sin elskede, selvfølgelig en junker af den gamle adel. Da baron Klingenbeutel viser sig igen efter at have opdaget, at han er blevet narret bort, er jomfruens far, den ældre adelsmand, blevet klogere og byder kun nogle bemærkninger og et farvel, der fortæller, at dette var den rette og lykkelige løsning: Godt at de elskende fik hinanden og at det hindredes, at det kom til ægteskab mellem opkomlingen og en repræsentant for den gamle adel. I slutningen af 1670'erne omkring komediens affattelsestidspunkt var det ved at være tiden for den unge Poul Klingenberg at overveje et passende ægteskab - måske har den anonyme forfatter haft kendskab til»følere«herom. Det har været en aktuel anledning til at sætte hele komedien sammen: Forfatteren har ikke været spor ubekendt med familie- og slægtsforbindelsernes store betydning, når det drejede sig om etableringen eller konsolideringen af den sociale position på den tid; ej heller Poul Klingenberg d.æ.s målbevidste udnyttelse heraf for at udbygge sin sociale position. Tre af sine søsterbørn havde han på standsmæssig vis fået gift ind i den københavnske overklasse, den ene med Griffenfelds bror, adlet Gyldensparre. 26 Spredt i de rette kredse kunne komedien være med til at lægge gift for Klingenbergs fortsatte bestræbelser i den retning. Med komediens satire, udleveren og hån, har forfatteren gerne villet gøre familien Klingenberg og med den de øvrige borgerlige opkomlinge uantagelige som familieforbindelse i den gamle adel. Om det lykkedes? I tilfældet Klingenberg er svaret nej. I 1683 giftede Poul Klingenberg d.y. sig med Edel Elisabeth, datter af rigsadmiral Henrik Bielke, en af Poul Klingenberg d.æ.s mangeårige bekendte fra bl.a. arbejdet i Admiralitetskollegiet, hvor de begge havde siddet. 27 Bielke var en af de gamle adelsfamilier, hvem den anonyme komedieforfatter havde villet advare, men forgæves. Når det drejede sig om rigdom, magt og position betød en noget betænkelig fortid mindre, og den borgerlige herkomst blev snart af mindre og mindre betydning.

22 22 John T. Lauridsen Såvel i tilfældet Klingenberg som i mange andre, opgav den gamle adel sin reservation og indgifte blev mere og mere almindeligt. Endnu en omstændighed skal med når det overvejes, hvorfor Poul Klingenberg d.æ. og hans familie blev komediens udvalgte syndebukke. Misundelsen over Klingenbergs magt og rigdom var én ting, noget andet om Klingenberg i sin personlige gøren og laden gjorde en sådan stads af sin nyvundne stand, at det selv i hans samtid kunne fremkalde andet end misundelsen, at han kunne fremkalde smilet, var ufrivilligt komisk i en overdreven fremstilling af f.eks. synlige beviser for sin høje rang? Led han kort sagt af et særligt ondartet tilfælde af den ikke ukendte rangsyge? Noget sådant er i dag svært påviseligt og meget vil kunne henføres til den løsagtige sladders overdrev. I sit store hus i Østergade i København, et af byens fornemste strøg, havde Klingenberg ansat tjenestefolk i et antal, der oversteg de fleste omkringboende standspersoners. Tjenestefolkenes antal var en af måderne at demonstrere rigdom og rang på. Tillige havde han en af byens fineste og mest præsentable karosser, der blev benyttet ved modtagelsen af fremmede diplomater. I St. Petri kirke havde han meget omhyggeligt sørget for at købe sig en lukket plads lige under kongens. 28 Jo nærmere kongen i forhold til menigheden jo bedre og et synligt tegn på fremtrædende rang og en rig pung. Da Klingenberg i 1660'erne lod sin hustru og sig selv male, benyttedes selvsagt landets bedste maler, Karel van Mander, der ellers mest tog sig af kongelige og adelige personer. 29 Disse spredte træk er ikke nok til at fastslå, at Klingenberg har været særlig rangsyg, men vi ser, at han på den anden side heller ikke har været tilbageholdende med at omgive sig med tegnene på den sociale status og indflydelse, han havde opnået. Det har givetvis været mere end tilstrækkeligt for en repræsentant for den reaktionære adel, der ønskede adelsvældet tilbage og de borgerlige holdt ved deres egen stand. Til belysning af den adelige reaktions karakter, som den udfolder sig i»grevens og friherrens Komedie«, er det værd at medtage nogle centrale forhold i tiden, som den anonyme skribent helt udelader. Når det kunne lade sig gøre for en person med den sletteste herkomst at erhverve sig rigdom og komme frem i samfundet, fremgår det af komedien, at det skyldes bedrageri, tyveri, andre personers medvirken eller slendrian. Dette er for stykkets forfatter den vej, som opkomlingen følger for at nå rigdom og indflydelse. Den borgerlige købmands virksomhed ringeagtes stærkt. Denne kraftige ensidighed i fremstillingen er nødvendig for, at forfatteren med størst mulig effekt kan underbygge

23 Adelsreaktion og politisk satire 23 det helt urimelige i det nye rangssystem. Hvad der helt udelades er, at de borgerlige opkomlinge som Poul Klingenberg d.æ. nok havde kunnet betjene sig af hårde forretningsmetoder og i enkelte tilfælde være med til bedrageri, men at de først og fremmest kom frem takket være fremragende administrative og organisatoriske evner. Med disse havde de først etableret sig som storkøbmænd, før kongemagten fandt anvendelse for de samme evner inden for den statsadministration, der-hidtil domineret af adelige - ikke længere på tidssvarende måde løste sine opgaver. Med de borgerlige købmænds og embedsmænds inddragelse i administrationen på ledende poster kom en del af den effektivisering og fornyelse, som havde været så bydende nødvendig, hvis landet fortsat skulle leve op til indre og ydre udfordringer. 30 Denne side af sagen er af letforståelige grunde ikke at finde hos den anonyme forfatter, for da havde han ikke haft så meget at have sin satire i. De interesser, han i komediens form varetog, fandtes netop i den samfundsgruppe, der havde spillet fallit i spørgsmålet om løsningen af væsentlige samfundsproblemer, og som derfor var blevet udsat for et kup. Satiren ville da alt for let kunne få en anden retning end tilsigtet.»grevens og friherrens Komedie«har i visse især reaktionære adelige kredse kunnet fremkalde latter over den naragtige Klingenbeutel og harme over det rangsystem, der gav sådanne personer titel og stand; men rangsystemet bestod. Figurer som Klingenbeutel blev ved med at have rigdom og indflydelse, og ægteskaber mellem den gamle adel og rige, og i nogle tilfælde adlede borgere, tog til. På den måde skrev den anonyme forfatter forgæves. Adelsvældets dage kom ikke igen, men på et bestemt område må forfatteren have set med stor tilfredshed på udviklingen under Christian V. Det var i spørgsmålet om de bedragerier, som ifølge komedien blev begået af de borgerlige opkomlinge personificeret i baron Klingenbeutel. Dem blev der- for den anonyme forfatter omsider - gjort noget ved. Flere tilløb blev taget til at få en gennemgribende revision i gang af de tidligere stats-leverandørers regnskaber, men først kom den i gang for så at gå i stå på grund af den skånske krig. Først 1680 blev den sat i gang på ny. Forinden var den anonyme komedie blevet affattet, men jeg skal ikke gå så vidt som til at antyde, at der kom gang i revisionsarbejdet igen af den grund. Højst kan den have været en påmindelse om, at der var et arbejde, der burde gennemføres til tops. Og det blev det. Den adelige reaktion kunne glæde sig over, at en række af de tidligere borgerlige storkreditorer (og nogle adelige) blev

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 754 Se, nu stiger solen 448 Fyldt af glæde 163 Fuglen har rede 1 Guds menighed syng Nadververs 412 v. 56 af som vintergrene 583, v. 5 af af Falder

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Niende Søndag efter Trinitatis

Niende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere