SERVICEDESIGN I ET ORGANISATORISK PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SERVICEDESIGN I ET ORGANISATORISK PERSPEKTIV"

Transkript

1 SPECIALE: SERVICEDESIGN I ET ORGANISATORISK PERSPEKTIV Nina Skøtt Dalsgaard & Frederik Christen Hedelin Dalum Kandidatuddannelse i Informationsvidenskab Institut for Æstestik og Kommunikation Aarhus Universitet, juli 2014

2 ABSTRACT! The focus of this thesis is on service design and the possibilities and challenges that follow its implementation in an organisation. In the current experience economy a growing demand for a study of the development and execution of services as a differentiation mechanism can be identified. This is the background for our initial interest in service design. The paper consists of two parts; a theoretical synthesis and an empirical case study. These are referred to as the first part and the second part, and the overall approach for this thesis is a qualitative research methodology.! The first part is a mainly theoretical part where we synthesise service design and organisational theory. Because service design is a multidisciplinary discipline, we identified a possible missing understanding of how to operationalise the principles of service design. For this purpose we suggest a synthesis of service design and organisational study on the basis of combining the multidisciplinary approach to a well researched and tested theoretical and practical study. The nature of service design is multidisciplinary and is therefore connected to many theories at the same time. But in the current theoretical landscape these relations can only be seen as suggestions. In this paper a selective focus has been put on the internal organisational part of implementing service design and more specifically on the employees. The result of this is a suggestion that in order to implement service design it can be advantageous to initiate the process with the employees and to facilitate a cultural adaption of the principles of service design. As an example service design requires a change of mind for the employees in order to live by the principles. This is a well studied element within organisational change and strategy which supports the synthesis. The finding of this initial theoretical work was a constructive synthesis which we actualise through an empirical study consisting of interviews with chosen experts within service design and organisational change. In the first part of this thesis we therefore conclude that there is a potential constructive outcome of a synthesis of service design and organisational theory.!!

3 The second part of the thesis is based on our findings during our empirical case study at The Good Kitchen. 1 The approach to this part of the thesis is based on a qualitative angle where we set out to study and understand the theme in its context. The Good Kitchen implemented service design in 2007 and has since then worked with the principles in their work approach. The Good Kitchen is a production company but has been successful in partly changing the idea of what they are selling. They are not only selling ready-made meals but are trying to provide the customers with extra services such as a nutritionist and specific meals for family gatherings. These initiatives can be considered additional work for the kitchen but create value for the elderly. Through a series of interviews and observations along with related publications, we studied the daily routine and working model of The Good Kitchen, but more importantly we studied the thoughts and experiences related to service design in its context. Through the empirical study we found a shared awareness of the customers experiences. This awareness has been developed along with the implementation of service design and has been adopted as a cultural asset. By conducting this case study we have found an overall pragmatic approach to service design and to customer experience. The implementation of service design has heightened the job satisfaction for the employees and this has resulted in a larger degree of flexibility and efficiency. The end result of this has led to improved products and services for the customers and a better work environment.! The findings of the first study is a potential constructive synthesis of service design and organisational theory coupled with pragmatic experiences. This synthesis is supported by the findings in the second study where the implementation and adaption of the principles of service design have changed the The Good Kitchen on an organisational level and an individual level. Therefore, we have found a constructive use of organisational theory for change, strategy and structure to implement and operationalise service design and to secure a sustainable business model afterwards. This can be achieved by empowering the employees to provide the best service for their customers and at the same time make their work meaningful by giving the customers a better experience. The final result of this can potentially be an improved organisational economy and a long term competitive advantage. The findings of this thesis suggest one angle to service design and can be said to have paved the way for multiple potential studies. 1 In Danish: Det Gode Køkken!

4 DEL 1: INTRODUKTION INDLEDNING SERVICEDESIGN ORGANISATIONSARBEJDE PROBLEMSTILLING LÆSEVEJLEDNING RELATERET ARBEJDE DEL 2: METODE METODISKE OVERVEJELSER KVALITATIV FORSKNINGSMETODIK TODELT UNDERSØGELSESKOMPOSITION DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSESPROCES SPECIALETS OBJEKTIVITET BEHANDLING AF DATA AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING DEL 3: SPECIALETS FØRSTE UNDERSØGELSE SERVICEDESIGN DIVERGERENDE DEFINITIONER IDEOLOGISK TANKESÆT DESIGNTÆNKNING BRUGERINDDRAGELSE DIFFERENTIERING VÆRKTØJER OPSUMMERING ORGANISATIONSARBEJDE BEGREBSAFKLARING EN ORGANISATIONS VIRKE ORGANISATIONSFORANDRINGER OPSUMMERING TEORETISK SAMMENSTILLING PRAGMATISK AKTUALISERING DEN AKTUELLE ØKONOMI AKTUALISERING AF SERVICEDESIGN AKTØRERS INTERAKTION OG RELATIONER SIDE 1

5 INTERNT RETTEDE HANDLINGER EKSTERNT RETTEDE HANDLINGER OPSUMMERING DEL 4: SPECIALETS ANDEN UNDERSØGELSE CASEBESKRIVELSE PROCESSEN INDLEDENDE OVERVEJELSER FRA MADORDNING TIL SERVICEDESIGN KONKRETE TILTAG STRUKTURELLE ÆNDRINGER OPSUMMERING INVOLVEREDE AKTØRER KUNDERELATIONEN MEDARBEJDERNES ARBEJDSMILJØ RELATIONERS INDVIRKEN LEDELSENS ROLLE EKSTERNT SAMARBEJDE OPSUMMERING AKTUEL ARBEJDSMODEL DET GODE KØKKENS TANKESÆT EFFEKTIVITET ØKONOMI OPSUMMERING FORANDRINGSPROCESSEN SYNERGIEFFEKT KULTURELLE IMPLIKATIONER STATUS OVER PROJEKTET FREMTID OPSUMMERING DEL 5: AFSLUTNING SERVICEDESIGNS FREMTID HVORNÅR ER DET SERVICEDESIGN MULIGHEDEN FOR TRANSLATION DET OFFENTLIGE KONTRA DET PRIVATE OPSUMMERING SIDE 2

6 REFLEKSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE ARTIKLER BØGER ØVRIGE 176 ANSVARSFORDELING Jævnfør gældende studieordning er vi pålagt at anføre en ansvarsfordeling i specialet, hvor minimum 40 sider skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal nævnes, at specialet er udarbejdet i tæt samarbejde. Frederik Christen Hedelin Dalum: Pragmatisk aktualisering (ca anslag) Aktuel arbejdsmodel (ca anslag) Forandringsprocessen (ca anslag) Nina Skøtt Dalsgaard: Processen (ca anslag) Involverede aktører (ca anslag) Servicedesigns fremtid (ca anslag) Resterende kapitler er fælles ansvar SIDE 3

7 DEL I INTRODUKTION Servicedesign er nøglen til at skabe fremtidens velfærdssektor (Strand, 2011b)

8 INDLEDNING Danmark er en servicenation; vi producerer i mindre grad fysiske produkter end tidligere, og vores eksport er hovedsagligt koncentreret om viden, innovation og service (Bechmann, 2012). Den danske velfærdsstat presses af demografiske udfordringer som eksempelvis det stigende antal ældre, og at udfordringer som disse skal imødekommes for færre ressourcer (Mandag Morgen, 2013). Hertil kommer, at sådanne udfordringer hovedsagligt beror på service, hvilket skaber et voksende behov for at forstå tilblivelsen, implementeringen og udviklingen af serviceydelser. Vi omgås dagligt serviceydelser alt fra ventetid hos tandlægen til åbningstider på det kommunale biblioteket. Adskillige undersøgelser peger på, at danskerne på flere områder er utilfredse med serviceniveauet. Der foreligger ikke en samlet analyse af det danske serviceniveau, hvilket antageligt skyldes kompleksiteten ved en sådan analyse. Separate undersøgelser peger dog på, at serviceniveauet inden for flere brancher generelt er utilfredsstillende (e.g. Epinion, 2012; Anneberg, 2014). Hertil vokser servicesektoren i omfang dels ved en øget procentdel af vores samlede BNP, som beror på serviceydelser og dels ved stigende udgifter til serviceydelser (Pedersen & Hansen, 2009). Ud fra et økonomisk perspektiv understøtter dette vigtigheden af, at vi nationalt holder os ajour og herfra løbende udvikler og forbedrer vores serviceydelser. Den teknologiske udvikling og tiltagende digitalisering spiller ind på ovenstående problematik, da de giver en række udfordringer såvel som muligheder for udviklingen af serviceydelser. Den teknologiske udvikling har betydet, at kopiering af radikal innovation er blevet lettere, hvilket forkorter forspringet for de organisationer, der opererer som first movers. 1 Ændringen gør, at en organisations differentieringsmulighed i højere grad er relateret til dens serviceudbud. Samtidigt vinder anmeldersider som Mangospot og Trustpilot frem på det digitale marked, hvor almindelige forbrugere kan anmelde en given service. Det ændrer den klassiske tre-trins købsbeslutningsmodel, der har fået tilføjet det fjerde element zero moment of true. Her søger potentielle kunder på internettet efter anbefalinger, råd og advarsler i forhold til et muligt køb (Lecinski, 2012). 2 En kundeoplevelse kan herved spredes i et større omfang og med en 1 First mover er den organisation, der er først til at lancere ny innovation på et marked 2 Den klassiske købsbeslutningsmodel består af stimulis, first moment of true (købet) og second moment of true (erfaring) SIDE 5

9 dertilhørende påvirkning, hvilket presser organisationer til altid at levere en optimal service (Søndergaard, 2012). 3 Ovenstående understreger den centrale betydning, service har i dag; det generelle serviceniveau kritiseres inden for flere områder, omend Danmark kan karakteriseres som en servicenation. Hertil har den teknologiske udvikling bevirket, at organisationers vej til differentiering i dag primært tager afsæt i deres service, mens den stigende digitalisering gør det nemmere for forbrugere at dele serviceoplevelser. SERVICEDESIGN Årvågenhed på udvikling af service er efterhånden begyndt at vise sig i kraft af disciplinen servicedesign. I 2010 udkom den første danske bog om servicedesign af Søren Bechmann, og bureauer som eksempelvis 3Part, 1508 og MindLab beskæftiger sig i dag med servicedesign (Bechmann, 2010). Disciplinen beskrives stadig med varierende definitioner, men overordnet set er den baseret på designtænkning med et gennemgående fokus på brugerinvolvering som middel til at udvikle nye og forbedre eksisterende serviceydelser. 4 Omdrejningspunktet er herved placeret eksternt i relationen mellem organisationen og dens brugere, men arbejdet med de eksterne relationer forudsætter ligeledes et internt fokus, hvis forbrugernes tilfredshed og loyalitet betragtes som gensidigt forbundet til medarbejdernes (Heskett et al., 1994). Grundet feltets unge alder, og dets udspring i designtænknings brugercentrerede fokus, er relationen mellem servicedesign og de organisatoriske interne ændringer, det kan give at implementere servicedesign, kun berørt sporadisk. Fokus har primært været at skabe resultater på bundlinjen gennem optimering af brugernes oplevelse, og det er på trods af, at Danmarks Vækstråd tilbage i 2009 anbefalede servicedesign som en metode til at optimere arbejdsgange (Johansen, 2009). På et nationalt plan begyndte arbejdet med servicedesign i den offentlige sektor at vinde frem i 2007, da Erhvervs- og Byggestyrelsen indgik et samarbejde med Servicestyrelsen og Danske Regioner. Ønsket var, gennem seks støttede projekter med servicedesign, at udforske, hvordan det er muligt, at skabe bedre serviceforløb i det offentlige til gavn for både borgere og personale. Samarbejdet har såvel økonomisk som ressourcemæssigt hjulpet servicedesign på vej i den offentlige sektor (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Internationalt set er udviklingen inden for 3 Fra word of mouth til word of mouse 4 Designtænkning er oversat fra det engelske begreb design thinking, og er en disciplin, hvor der tænkes som en designer ; disciplinen vil blive uddybet i specialets første undersøgelse SIDE 6

10 det private marked langt fremme, og det klassiske eksempel herpå er Apple, hvor servicedesign i udbredt grad ligger til grund for deres forretningsmodel. Erfaringer fra den private sektor peger på, at det med servicedesign er muligt at løfte produktiviteten med op til 2 % årligt (Strand, 2011b). ORGANISATIONSARBEJDE Organisationsarbejde og herunder organisationsforandringer er modsat servicedesign et solidt funderet felt, med teorier der trækker tråde tilbage til 1920 erne, hvor organisationer blev betragtet som maskiner, og begreber som styring, kontrol og belønning var centrale. Sidenhen har motivation, magt, læring, kultur etc. på skift stået som omdrejningspunkt for organisationer. De forskellige former for organisationsforandringer har haft divergerende indflydelse på organisationers udvikling samt det teoretiske felt. Organisationsteori er et defineret felt med en bred dybde (Jacobsen & Thorsvik, 2008). Modsat står servicedesign som en åben konstellation, hvor flere teoretiske retninger inddrages. Servicedesigns styrke er at fordre et åbent perspektiv for at udvikle den bedst mulige løsning men tillige dets svaghed, da det potentielt gør arbejdet diffust og uhåndterligt. Her opstår et behov for et teoretisk rammesæt til servicedesign og herunder udviklingen af service. Der foreligger en potentiel gevinst ved at koble udvalgt organisationsteori omkring forandring med servicedesign. Servicedesign Organisationsarbejde Vores undren udspringer således i krydsfeltet mellem organisationsarbejde og servicedesign; hvilke mekanismer der aktiveres, når en organisation sætter servicedesign ind som strategisk parameter for at udvikle bedre service til dens kunder. Herved ligger vores undren ved udviklingen af de interne organisatoriske mekanismer, der skal være til stede, for at en organisation succesfuldt kan arbejde med servicedesign. Formålet med at koble de to felter er at SIDE 7

11 tilføre servicedesign yderligere teoretisk tyngde, samtidig med at det organisationsteoretiske felt holdes opdateret. PROBLEMSTILLING Specialets arbejde vil tage afsæt i ovenstående spændingsfelt mellem servicedesign og organisationsarbejde. Vi vil undersøge denne kobling i forhold til hvilke organisatoriske udfordringer og muligheder, det kan medføre at implementere servicedesign. Dette gøres ud fra to overordnede undersøgelser; i den første undersøgelse vil vi betragte spændingsfeltet i en bred kontekst med et teoretisk afsæt, mens specialets anden undersøgelse vil bero på et casestudie, for herved at anskue koblingen mellem servicedesign og organisationsarbejde i et enkelt tilfælde. Undersøgelsernes opbygning og tilrettelæggelse vil vi uddybe nærmere i den efterfølgende del om vores metodiske overvejelser. Med afsæt i denne problemstilling og nærværende to undersøgelser antager vi, at der foreligger relevante organisatoriske effekter ved implementeringen af servicedesign, hvorfor nedenstående underspørgsmål er opstillet. Udarbejdelsen af disse underspørgsmål er dels valgt, da vi finder dem særligt interessante at belyse ud fra problemstillingen og dels for at konkretisere og uddybe problemstillingen med intentionen om at anskueliggøre specialets fokuspunkter. 1. Hvordan relateres servicedesign og organisationsarbejde i en teoretisk kontekst, og hvorledes kan det betragtes i et aktuelt perspektiv? 2. Hvilke implikationer har relationen mellem medarbejderstaben og ledelsen for implementeringsprocessen, og hvilken betydning har det for den efterfølgende relation? 3. Hvordan indvirker servicedesign på de menneskelige værdier i en organisatorisk kontekst? 4. Hvorledes har implementeringen af servicedesign betydning for henholdsvist en organisations effektivitet og økonomi? 5. Hvilke organisatoriske tendenser kan der anskues ved servicedesign i et fremtidigt perspektiv? SIDE 8

12 LÆSEVEJLEDNING Specialet er opbygget i fem dele, som er illustreret på næste side. De to første dele danner fundamentet for de efterfølgende tre dele, da de på hver sin vis bygger op til de følgende dele. Specialets to undersøgelser udgør del tre og fire, som omfatter henholdsvis fire og fem kapitler. Den sidste del er specialets afsluttende del, hvor fire kapitler vil fremgå. Specialets fem dele består tilsammen af 16 kapitler, hvoraf syv af dem er analysekapitler. Disse vil blive opsummeret med udvalgte indsigter, der udgør grundlaget for specialets konklusion. Som vist på næste side består hver del er en særskilt farve, som vil være gennemgående for den pågældende del. Dette er valgt som et overbliksinstrument til specialets indhold samt for at skabe en rød tråd og helhedsorienteret ramme. SIDE 9

13 Del 1: Introduktion Indledning Relateret arbejde Del 2 Metode Servicedesign Del 3: Første undersøgelse Organisationsarbejde Teoretisk sammenstilling Pragmatisk aktualisering Casebeskrivelse Del 4: Anden undersøgelse Processen Involverede aktører Aktuel arbejdsmodel Forandringsprocessen Servicedesigns fremtid Del 5: Afslutning Konklusion Perspektivering SIDE 10

14 RELATERET ARBEJDE Da vi med specialet vil undersøge de organisatoriske muligheder og udfordringer forbundet med at implementere servicedesign, vil dette kapitel behandle det arbejde, som allerede er foretaget i relation til vores problemstilling. Servicedesign udgør en disciplin, hvor der i kraft af dens multidisciplinære natur trækkes på en bred vifte af andre teorier. Som udgangspunkt udgør servicedesigns teoretiske bagland en relativ simpel konstellation, der hovedsagligt trækker på designtænkning og metoder appliceret til udviklingen af serviceydelser. Design og designtænkning arbejder med problemfyldte opgaver og heraf iboende begrænsninger, der løses i kraft af brugerinddragelse og en kobling mellem divergent og konvergent tænkning i dynamiske processer (e.g. Löwgren & Stolterman, 2007; Norman, 2002; Buchanan, 1992; Christensen, 2011; Dunne & Martin, 2006). Her behandles en kobling mellem at arbejde med og i komplekse situationer, at løse udfordringer ved at acceptere problematikkers iboende begrænsninger og igennem en høj grad af kontinuerlig brugerinddragelse. Udvalgte teoretikere inden for design behandler tillige en kobling til service men ikke specifikt servicedesign (e.g. Brown, 2009; Vianna et al. 2011). Der arbejdes her med at applicere designtænkning og metoder til udviklingsprocessen. Fra denne tankegang udspringer servicedesign, hvor arven fra industrielt design appliceres til udvikling af service, samt fokus flyttes fra produktudvikling til en holistisk forståelse for en aktørs interaktion med en organisation. Det bevirker, at servicedesign udvikles fra design til potentielt at omfatte organisationsarbejde, markedsføring, økonomi etc. (Bechmann, ; Moritz, 2005, Polaine et al., 2013; Stickdorn & Schneider, 2012; Betton, 2013). Teoretikere inden for servicedesign arbejder med den multidisciplinære tilgang, hvor de kobler servicedesign til en række relevante felter og teoretiske redskaber. De fastholder en bevidsthed om ikke at begrænse feltets bredde og udvikling, hvor der fordres en kontinuerlig revurdering af relevans undervejs. Gennemgående for disse teoretikeres arbejde kan siges at være en tendens til at antyde koblinger til andre teorier, fremfor en reel kobling til servicedesign, hvorfor arbejdet kan beskrives som angivende og beskrivende fremfor operationaliserende. Hertil ses Stickdorn og Schneider, der bebuder et fælles sprog fremfor teoretiske rammer, hvilket kan udgøre en måde at håndtere servicedesigns potentielt omfattende tilgang. SIDE 11

15 Ovenstående teoretiske arbejde understøtter servicedesigns kontekstafhængige struktur, men efterlader en manglende operationaliserbarhed. Moritz belyser at servicedesign er en disciplin, der anvender de mest relevante og brugbare elementer fra andre teorier, og som felt forbinder en ny ekspertprofil med en multidisciplinær arbejdsmodel (Moritz, 2005). En servicedesigner skal således være ekspert inden for designtænkning og endvidere have indblik i relevante teorier. Dette bevirker en række udfordringer i arbejdet med servicedesign, og som led i at undersøge specialets problemstilling har vi fundet en kobling mellem servicedesign og organisationsarbejde konstruktiv. Der foreligger en række teoretisk arbejde, som inden for organisationsarbejde har behandlet emner, der kan relateres til servicedesign. Indledningsvist er det relevant at forstå Michael E. Porters generiske strategier og værdikæde, da disse behandler væsentlige organisatoriske mekanismer som led i at skabe værdi for kunden. De indeholder en række interessante aspekter, hvilket James L. Heskett et al. supplerer i form af serviceværdikæden og herved vigtigheden af medarbejdernes tilfredshed med at levere god service (Heskett et al., 1994). Hertil arbejder Mintzberg med at forstå en organisations struktur og indbyrdes relationer, hvilket er relevant som led i at implementere organisationsforandringer. Flere teoretikere har berørt koblingen mellem design og dets udviklingspotentiale for organisationer og den aktuelle økonomi (e.g. Cook et al., 2002; Denning, 2013; Hermann et al., 1998; Jeppesen, 2012). De angiver, at designs metoder kan bevirke konkurrenceparametre og differentieringsmekanismer for organisationer, såfremt tankegangen får indvirke i organisationen. Servicedesign breder sig yderligere over i den forretningsmæssige sfære, hvor designtænkning og iterativ udvikling bruges som strategisk differentieringsværktøj til at skabe loyalitet igennem kvalitetsoplevelser for kunden og herved øge organisationens konkurrenceevne (Patniak, 2009; Gramstrup, 2009). Vi har i dette speciale syntetiseret servicedesign og organisationsarbejde som led i at operationalisere servicedesign, der fordrer et holistisk perspektiv koblet med pragmatisk udvikling. Denne syntese er antydet men ikke undersøgt i ovenstående teoretiske værker, hvortil vi har fundet et manglende blik på de interne processer i en organisation og dens medarbejdere. Den aktuelle diskurs for servicedesign fordrer en åbenhed over for andre teorier, hvor dette speciale adskiller sig ved at foretage et nøgternt studie, af hvorledes en organisations interne processer udgør et centralt aspekt i arbejdet med servicedesign. Specialet adskiller sig ved at SIDE 12

16 koble elementer fra organisationsarbejde og forandringsledelse med servicedesign, hvor vi i dette krydsfelt vil undersøge forestående muligheder og udfordringer. SIDE 13

17 METODE DEL II Qualitative research begins with questions; its ultimate purpose is use (Rossman & Rallis,1998)

18 METODISKE OVERVEJELSER Udgangspunktet for specialet er som nævnt en undersøgelse af hvilke organisatoriske udfordringer og muligheder, der foreligger ved at implementere servicedesign. Undersøgelsen rummer flere metodiske overvejelser forbundet med håndteringen af processen, hvilket vil være omdrejningspunktet for nærværende kapitel. Den tidsmæssige ramme for arbejdet med specialet og studieordningens krav om en tekstmæssig begrænsning har medført en række forudsætninger for udvælgelse og indsamling af data, hvilket vi i nærværende kapitel løbende vil reflektere over. Vi har opdelt kapitlet i syv afsnit, som tilsammen udgør vores metodiske overvejelser for specialets proces og tekstmæssige tilvejebringelse. Første afsnit vil tage udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetodik og de dertilhørende udfordringer. Specialet tager sit afsæt i den kvalitative forskning, hvorfor vi finder afsnittet særlig relevant som fundament for hele processen. Kapitlets andet afsnit rummer en gennemgang af specialets to undersøgelser, hvilket er valgt for at præsentere overvejelserne bag og til at give et overblik over opbygningen. I tredje afsnit behandler vi den empiriske undersøgelsesproces herunder vores interviews, observationer og andet anvendt materiale. Herefter vil vi i de to næste afsnit forholde os til specialets objektivitet og behandlingen af vores indsamlede data. Det gøres for at præsentere vores bagvedliggende refleksioner i forhold til undersøgelsen samt vores overvejelser om dens præsentationen. Afslutningsvis vil vi i kapitlets sidste to afsnit dels skitsere specialets afgrænsning og dels præsentere en begrebsafklaring. KVALITATIV FORSKNINGSMETODIK Med et ønske om at forstå de sociale og menneskelige aspekter ved arbejdet med servicedesign har vi fundet, at den kvalitative forskningsmetodik udgør et velfunderet udgangspunkt, idet metoden omhandler forståelsen af et fænomen gennem arbejdet med tilrettelæggelse af spørgsmål. Vores empiriske metodik og grundlaget for studiet er baseret ud fra et ønske om at forstå de menneskelige handlinger og praksis fremfor kvantificerbare data. Der foreligger forskellige definitioner på hvad kvalitativ forskning er, og hvordan den udføres, men gennemgående involverer den flere metoder kombineret med, at forskeren sideløbende med observationer i de naturlige omgivelser indtager en refleksiv position. Den kvalitative forskning fordrer rum til, at processen kan udvikle sig afhængigt af de nye opdagelser og erkendelser, SIDE 15

19 forskeren gør sig. I takt med at undersøgelsen foretages, flyttes tilgangen fra nysgerrighed og undren til forståelse og opbygning af viden, hvorved forskerens rolle ofte ændres. Den kvalitative forskning kan beskrives som en forståelsesorienteret undersøgelsesproces, der trækker på forskellige metodologiske undersøgelsestraditioner, for herved at tegne et komplekst og holistisk billede af det sociale aspekt (Elsass & Lauritsen, 2006). Den kvalitative forskning har som nævnt ikke til formål at klarlægge en objektiv sandhed men i stedet at forstå og gå i dybden med et afgrænset felt. En sådan dybdegående tilgang til et afgrænset studie gør forskningsmetoden problematisk at udføre på større mængder data. Bricolagens force ligger i stedet ved dens fleksibilitet, hvor vi har kunnet tilpasse vores metodiske tilgang, hvorfor vores proces metaforisk kan betragtes som en tragt, hvilket vil blive illustreret i efterfølgende afsnit (ibid.). Med baggrund i den kvalitative forskning har vi fundet det givtigt for specialets casestudie at foretage vores undersøgelse i de naturlige omgivelser for at opbygge en forståelse for de rammer, som medarbejderen arbejder inden for, deres kultur og indbyrdes relationer. Herved har vi fundet det givende for vores proces at tage udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetodik og således sammenstykke flere metodikker, med det formål at kunne bevæge os på forskellige abstraktionsniveauer undervejs i processen. UDFORDRINGER VED KVALITATIV FORSKNING Der foreligger en række udfordringer forbundet med den kvalitative forskning, hvilket vi som forskere skal være bevidste om og tage højde for. En udfordring er, som ovenfor berørt, objektiviteten. Modsat den kvantitative forskning, hvor der kan eksistere objektiv og sand viden, som opnås igennem en række metoder uafhængige af forskeren, arbejder den kvalitative forskning i stedet ud fra en overbevisning om, at den eneste virkelighed der findes, er en fortolket virkelighed (ibid.). Fortolkningen af virkeligheden sker ikke kun i forskerens relation til emnet, men tillige i aktørernes relation til verdenen, og ligeledes af de der læser forskerens arbejde. Det har bevirket, at vi gennem vores undersøgelse har været opmærksomme på, at den virkelighed vi forstår er en fortolket virkelighed. Det er ikke en objektiv sandhed, men i stedet de interviewedes virkelighed; vi fortolker således en virkelighed ud fra deres udsagn. En sådan udfordring og håndteringen heraf vil blive uddybet i afsnittet om specialets objektivitet. SIDE 16

20 Hvor den kvantitative forsker bevidst udelader egne værdier og indvirke for i stedet at fokusere på objektiv fakta, da går den kvalitative forsker til studiet med fordybelse og interaktion, hvorfor det studerede påvirkes. Dette skel gør sig gældende i forskerens retoriske tilgang, hvor sproget spiller en betydelig rolle ved den kvalitative forskningsmetodik. Her indeholder begreber ikke fastlåste definitioner, men tillader i stedet rum til at undersøge hvordan de fortolkes i aktørernes virkelighed. Det har betydet, at vores undersøgelsesproces primært er bygget op omkring interviews, og at vi undervejs har ladet dem udvikle sig afhængigt af aktørens respons. Inden for kvalitativ forskning arbejdes der med en induktiv tilgang, som fordrer at forskeren ikke på forhånd fastlægger teorier og metoder, men i stedet lader dem udvikle sig i takt med interaktionen (ibid.). Derfor kan et fastdefineret begrebsapparat fungere blændende for forskningens udvikling. Det har været vigtigt for os at udvælge en række åbne teoretiske tilgange til vores kvalitative empiriindsamling for at undgå at blænde for studiets udvikling. Opsummerende har vi fundet det givtigt at anvende og indtage en kvalitativ forskningsmetodisk position i vores undersøgelsesproces, hvor ønsket er at udforske de organisatoriske omstændigheder, der gør sig gældende ved arbejdet med servicedesign. Med udgangspunkt i specialets problemstilling og vores undren hertil, tilbyder den kvalitative forskning metoder til at undersøge de involverede aktørers verden samtidigt med, at metodikken giver rum til refleksion. Specialets udgangspunkt har været et ønske om at forstå den teoretiske viden i den virkelige verden ikke at bekræfte den. Servicedesign som felt, såvel teoretisk som praktisk, er nyt, hvorfor vores studie hverken kan eller vil bekræfte teorien, men i stedet undersøge udviklingen. TODELT UNDERSØGELSESKOMPOSITION Specialet er som nævnt i indledningen bygget op omkring to undersøgelser; en teoretiskbaseret undersøgelse med et bredt perspektiv og en casebaseret undersøgelse, hvor kontekst flyttes til det enkelte tilfælde. De to undersøgelser vil blive gennemgået yderligere i nedenstående to delafsnit. Den todelte undersøgelseskomposition er valgt med intention og forhåbning til, at konstellationen genererer et tilstrækkeligt udgangspunkt for en dækkende besvarelse af problemstillingen. Specialets to undersøgelser tager som illustreret nedenfor afsæt i den brede kontekst, for herefter og gennem casestudiet at specificeres i konkrete eksempler: SIDE 17

21 Første undersøgelse: teoretisk syntetisering og aktualisering Anden undersøgelse: casestudie Servicedesigns fremtid Efter de to undersøgelser følger den afsluttende del for specialet, som vil indledes med et kapitel om servicedesigns fremtid. Kapitlet tager, som ovenstående model belyser, udgangspunkt i de to foregående undersøgelser, hvor der rettes et fremadrettet perspektiv på servicedesign i en organisatorisk kontekst med flere paralleller til det foregående casestudie. DET TEORETISKE STUDIE Den teoretiske undersøgelse har med dens brede perspektiv til formål at belyse en indsigt og et helhedsorienteret billede af spændingsfeltet mellem servicedesign og organisationsarbejde. Denne forståelse finder vi nødvendig for at belyse det organisatoriske arbejde med servicedesign i en specifik kontekst, hvorfor den teoretiske undersøgelse ligeledes agerer grobund for specialets efterfølgende casebaseret undersøgelse. Den teoretiske undersøgelse omfatter fire kapitler, hvoraf de første to vil være teoretisk funderet i henholdsvis servicedesign og organisationsarbejde. Herefter følger en teoretisk sammenstilling, og afslutningsvis vil undersøgelsen rumme et aktualiserende kapitel med afsæt i den gennemgåede teori og med supplement fra vores empiriske undersøgelsesproces. Det aktualiserende kapitel baseres til dels på interviewpersoners erfaringer med servicedesign, hvortil vi har anvendt en kvalitativ induktiv tilgang til at forstå deres verdenssyn. Hertil har den kvalitative undersøgelsesmetodik givet os en bevidsthed om vores rolle og relation til interviewpersonerne samt en opmærksomhed på at forstå deres udsagn ud fra deres individuelle kontekst. De interviewpersoner som her inddrages vil bliver gennemgået i efterfølgende afsnit om vores empiriske undersøgelsesproces. SIDE 18

22 DET CASEBASEREDE STUDIE Vi har som berørt valgt at besvare specialets anden undersøgelse gennem et casebaseret studie. Et casestudie kan betragtes som en metode, hvor fremgangmåden er, gennem detaljeret og dybdegående dataindsamling, at undersøge udviklingen i en virkelig case over tid. Casestudiet kan tage sit afsæt i en enkel case, et single-casestudie, eller flere tilfælde, hvor der foretages et komparativt casestudie. Ved valideringen af et casestudie er det vigtigt, at der er en klar beskrivelse af den valgte case, og at den er anvendt til at forså et forskningsanliggende, ligesom forskerens refleksion over egen position i casestudiet er væsentlig (Creswell, 2013). Vi har valgt den casebaseret metode i form af et single casestudie, idet der jævnfør specialets problemstilling søges ny viden inden for servicedesign. Den induktive tilgang, hvor et enkelt tilfælde undersøges, appellerer til vores studie, da vi undersøger et område inden for servicedesign, som der endnu kun er forsket begrænset i. Som anført ovenfor er det her vigtigt at pointere, at induktiv logik vægter fænomenet i dens kontekst højere end at kunne opstille en generel teori (Elsass og Lauritsen 2006). Vi er bevidste om, at den valgte case er et enkelt tilfælde, som har haft nogle specifikke forudsætninger, hvilket udelukker muligheden for at konkludere noget generaliserende. Casestudiet er af Det Gode Køkken, som er Holstebros kommunale madordning. Valget af denne case rejste et spørgsmål om betydningen af, at vi her opererer inden for den offentlige sektor. Qua vores induktive metode er hovedformålet med specialet som nævnt at se på det enkelte tilfælde, men grundet specialets omfang vil vi afslutningsvis i kapitlet om servicedesigns fremtid trække nogle tråde fra den valgte case til potentielle generelle tendenser herunder inden for det private marked. Vi er dog bevidste om de mulige forskelle, det kan give at implementere servicedesign inden for den offentlige sektor sammenlignet med den private. DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSESPROCES Med den kvalitative forskningsmetodik er vi gået til feltet og dets aktører med en åbenhed, hvorfor det ikke har været ønskværdigt at tilrettelægge hele undersøgelsesprocessen fra begyndelsen (Rossman & Rallis, 1998). Trods den umiddelbare åbenhed havde vi allerede i opstartsfasen forestillinger om, hvordan vores foreliggende undersøgelse ville forme sig. Vi vidste på forhånd, at Det Gode Køkken i samarbejde med et designbureau havde arbejdet med servicedesign, og at det havde resulteret i en række forbedringer for deres kunder. Herved tegnede SIDE 19

23 der sig en teoretisk konstellation, ligesom rammerne til den præsenterede problemstilling blev sat. Vi var dog påpasselige med ikke at fastlåse os selv men bevare en åbenhed for processens udvikling, hvorfor vi kontinuerligt har ændret processens retning i takt med, at vi fik en større forståelse og indsigt i organisationen. Vi har herved bestræbt os på at indrette vores arbejde så åbent og modtageligt som muligt, så der har været plads til nye informationer og overraskende aspekter samtidig med, at vi med et teoretisk perspektiv in mente har forsøgt at mindske alle forudindtagede holdninger. Vores første kontakt til Det Gode Køkken var til den ene af deres to teamledere, som efterfølgende har vist sig at agere gatekeeper for os (Elsass & Lauritsen, 2006). Hun har blandt andet været behjælpelig med iværksættelsen af de interviews, som er foretaget inden for Det Gode Køkkens rammer samt tilrettelagt tidspunkter, hvor vi kunne foretage observationer. Vores undersøgelsesproces tager sit afsæt i tre forskellige metoder, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Billeddokumentation af processen er vedlagt som bilag 80 til 87. INTERVIEWS Interviews er qua vores kvalitative tilgang valgt som primær kilde til at indsamle viden og information til besvarelse af specialets problemstilling. Vi har hovedsagligt anvendt det uformelle konversationsinterview kendt inden for kvalitativ forskning som det semi-strukturerede forskningsinterview (ibid.). Som navnet antyder, er det løst struktureret med fokus på, at interviewet skal foregå som en samtale om nogle på forhånd fastlagte temaer. Formålet er at danne sig en dybdegående forståelse af interviewpersonens verdensbillede for herigennem at opbygge en forståelse af et fænomen i dets kontekst. Vi har derfor gjort brug af interviewguides med temaer, som var vigtige for os at komme omkring i løbet af interviewet. Disse interviewguides er vedlagt som bilag 5 til 14. Hertil har vi gjort brug af fortolkende spørgsmål for at sikre, at informantens beretning var forstået korrekt, hvilket vi betragter som medvirkende til at styrke validiteten i vores interviews (ibid.). Vi har foretaget 19 interviews med informanter, der hver især repræsenterer vores interessefelt på forskellig vis. De gennemførte interviews har varieret i varighed fra 10 minutter til en time og 45 minutter. Inden iværksættelsen af disse interviews fremsendte vi et introduktionsbrev til SIDE 20

24 interviewpersonerne, hvor vi præsenterede vores undersøgelse. Introduktionsbrevene er vedlagt som bilag 1 til 4. Denne præsentation blev efterfølgende fulgt op af en telefonsamtale, hvor undersøgelsen og dets omfang blev uddybet. For at give et overblik over det empiriske materiale, som specialet primært beror på, samt hvorfor interviewpersonerne er udvalgt, vil de kort blive præsenteret her. Det første interview vi foretog var med Søren Bechmann der med speciale inden for servicedesign, arbejder som konsulent, foredragsholder og forfatter. Dels udvidende han vores forståelse for servicedesign, og dels har han en indsigt i den valgte case, hvortil han bidrog med supplerende information. Dernæst interviewede vi Louise Laustsen, selvstændig proceskonsulent, i forhold til den organisatoriske vinkel for specialet. Proceskonsultation behandler forandringer herunder forandringsledelse, og da implementeringen af servicedesign fordrer forandring, har vi fundet det givende at inddrage dette perspektiv. Med baggrund i specialets første undersøgelse og det fremtidsrettet kapitel har vi funder det relevant at belyse arbejde med servicedesign inden for den private sektor, hvorfor vi har interviewet Jacob Hage, som for nyligt er blevet ansat som servicedesigner ved Nordea. Foruden at give et indblik i servicedesign inden for den private sfære, er her tale om en case, som stadig befinder sig i sin opstartsfase, hvilket giver et modpol til Det Gode Køkken, som har arbejdet med servicedesign siden De ovenfor nævnte tre interviewpersoner har primært fungeret som materiale for den første undersøgelse samt kapitlet om servicedesigns fremtid. Vi er bevidste om, at de tre nævnte interviews er af enkeltpersoner, som i et vis omfang repræsenterer dem selv og herigennem egne subjektive opfattelser. Deres på forskellig vis brede erfaringer inden for området gør dog, at vi har fundet dem egnet til ligeledes at trække nogle generelle tendenser ud fra deres arbejde. Det casebaserede studie er specialets anden og største undersøgelse, hvorfor hovedparten af vores interviews er fortaget internt hos Det Gode Køkken. Som nævnt har den ene teamleder ved Det Gode Køkken været behjælpelig med at udvælge medarbejdere, vi kunne interviewe. Det har vi anset som værende til vores fordel, da hun kender de forskellige ansatte. Vores ønske forud for udvælgelse af medarbejdere var at ramme bredt, forstået på den måde at repræsentationen af interviewpersoner gerne skulle indbefatte forskellige arbejdsområder, hvorfor de seks medarbejdere som vi har interviewet både tæller produktion og pakkeri i deres køkken samt chauffører og kontorpersonale. Vi har foretaget fem interviews med den ovenfor omtalte teamleder; fire interviews under selve empiriindsamlingen og ét interview efter endt indsamlingsproces. Det sidste interview blev foretaget med afsæt i vores analytiske hypoteser SIDE 21

25 med det formål at gennemarbejde vores forståelse af det undersøgte for herigennem at øge validiteten. Herudover har vi foretaget et interview med Det Gode Køkkens anden teamleder, et fælles interview med begge teamledere, et interview med afdelingslederen, et fælles interview med den føromtalte teamleder og afdelingslederen samt et interview med sekretariatschefen ved Kultur og Sundhed i Holstebro Kommune. Sidstnævnte interview er gennemført, fordi hun har en central andel i, at Det Gode Køkken begyndte at arbejde med servicedesign, og at de stadig gør det i dag. Foruden de nævnte fastlagte interviews har vi hos Det Gode Køkken foretaget en del uformelle samtaler, som ligeledes har bidraget til specialets indsamlede materiale. Disse interviews kan betragtes, som det Michael Ouinn Patton betegner den uformelle konversation; den mindst strukturerede interviewform som mest af alt minder om en samtale (Patton, 1990). 5 Samtalen opstår spontant, og spørgsmålene falder i et naturligt flow, hvilket er et godt supplement til de ovenstående mere fastlagte interviews. De interviews som er foretaget hos Det Gode Køkken er alle anonyme, hvorfor deres navne ikke er oplyst i bilagene. Det skyldes, at vi har vurderet, at deres identifikation ikke har betydning for analysens konklusion. Hertil skal medregnes, at ved at love dem anonymitet skabes der antageligt et mere åbent rum for interviewet. Deres jobfunktion kan dog have en betydning, hvorfor den fremgår af de vedlagte bilag. Vi betragter samtlige af vores interviews som personlige samtaler, hvorfor ingen af dem vil fremgå i offentliggjorte eksemplarer. De tre interviews med Søren Bechmann, Louise Laustsen og Jacob Hage har vi foretaget sideløbende med vores interviews med de ansatte ved Det Gode Køkken. De to sidstnævnte interviews er foretaget henholdsvist via Skype og per telefon grundet geografiske afstand. Denne opsætning gør, at interviewet ofte vil finde sted i mere bekvemme forhold for de deltagende, hvilket kan påvirke deres fokus gennem interviewet. De uofficielle rammer kan i kraft af deres tryghed på den ene side skabe et øget fokus og på den anden side virke som et forstyrrende element (Janghorban et al., 2014). Med udgangspunkt heri har vi foretaget disse interviews på vores specialekontor, en placering vi anser som fordelagtigt taget de to ovenstående kontraster i betragtning. Vi har naturligvis ikke haft indflydelse på, hvor interviewpersonerne har opholdt sig under interviewet. 5 Oversat fra det engelske begreb the informal conversational SIDE 22

26 Vi har valgt at transskribere samtlige af de interviews, som vi har optaget, da vi betragter det som en proces, der kan bidrage til et samlet overblik til gavn for undersøgelsen. Vi har foretaget transskriberingerne løbende mellem de forskellige interviews, da denne proces herigennem har givet os mulighed for at optimere vores interviewguides til de efterfølgende interviews. Transskriberingerne af vores gennemførte interviews er vedlagt som bilag 15 til 33. Hertil skal nævnes, at en enkel medarbejder ved Det Gode Køkken ikke ønskede, at vi optog interviewet, hvilket vi naturligvis respekterede og derfor skrev noter undervejs, som i stedet er vedlagt som bilag. OBSERVATIONER Vi har som en del af vores undersøgelsesproces foretaget det, der inden for kvalitativ forskning betegnes struktureret observation, da vi har udført vores observeringer i aktørernes naturlige miljø men med udvalgte interesseområder for øje (Elsass & Lauritsen, 2006). Vores observationer er foretaget af to omgange; først i køkkenet både i produktionen og pakkeriet og dernæst ved at følge en chauffør på hans rute. Observationens rene form er kendetegnet ved, at der tilstræbes en rolle som fluen på væggen, idet der herigennem eksisterer en forhåbning om, at de observerede aktører handler, som de ville have gjort uden forskerens tilstedeværelse (Elsass & Lauritsen, 2006). Begge vores observeringer er foretaget som deltagende observationer grundet den givne kontekst; i køkkenet fandt vi det ikke muligt at være til stede uden at vække opsigt, hvorfor vi hurtigt faldt i tale med de ansatte, ligesom vi på ruten med chaufføren måtte præsentere os for de kunder, han var ude ved. Vi anser ikke den deltagende observation som et forstyrrende element for observeringen qua vores kvalitative tilgang, hvor forståelse for det undersøgte udspringer gennem aktiv deltagelse (Emerson et al., 1995). Ved at agere fluen på væggen udelukkes en interaktion med de observerede aktører, hvilket kan vanskeliggøre forståelse af det observerede, hvorfor vi betragter deltagende observation som en fordelagtig metode til at højne vores indsigt og forståelse. MATERIALE Vi har af Det Gode Køkken fået udleveret diverse materiale fra 2006 og frem til i dag omkring deres arbejde med servicedesign. Her er både tale om kvalitativ og kvantitativ data, da det udleverede materiale eksempelvis på den ene side er nyhedsbreve, dagsordner og invitationer, og SIDE 23

27 på den anden side er trivselsundersøgelser og sygefraværsprocenter. Vi betragter det udleverede materiale som et godt supplement til ovenstående data, da vi herigennem får adgang til informationer fra før processens begyndelse, og idet den ligger nogle år tilbage, anser vi materialet som et godt supplement til interviewpersonernes erindringer. Herudover giver det kvantitative datamateriale undersøgelsesprocessen et modstykke til den ellers kvalitative metodik, som specialet tager sit afsæt i. Materialet udleveret fra Det Gode Køkken ligger som bilag 37 til 79. Herudover har vi vedlagt andet materiale, som ikke dateres til Det Gode Køkken. Dette materiale er vedlagt grundet den mulige kompleksitet forbundet med at finde det refererede materialet, da der er tale om dokumenter, som ikke er offentliggjorte og hjemmesider, som kan være i konstant forandring. SPECIALETS OBJEKTIVITET Med afsæt i vores kvalitative metodik søger vi at sikre objektivitet i vores empiriske undersøgelsesproces gennem krydsning af forskellige metoder som belyst ovenfor. Foruden de nævnte overvejelser, som eksempelvis at stille fortolkende spørgsmål og at få undersøgt vores analytiske hypoteser gennem et interview efter formelt endt indsamlingsproces, er et overordnet perspektiv på specialets samlede objektivitet relevant at anlægge. Undersøgelser baseret på kvalitative interviews har vist, at denne form sjældent er metodologisk transparent, da der ses en tendens til, at de ofte i højere grad bygger på overvejelser baseret på almindelig sund fornuft fremfor metodologiske refleksioner og motiverende dispositioner (Olsen, 2002). Det begrænser læserens mulighed for at vurdere det undersøgte, hvilket understreger vigtigheden af at have objektiviteten in mente kontinuerligt gennem processen. Overvejelser herom har været afgørende for, at vi i vores undersøgelse refererer til de eksakte transskriberings-tidspunkter, da det gør det nemmere for læseren at finde det præcise citat, som det analyserede beror på. Herved lettes muligheden for at vurdere det analyserede, hvilket derfor kan højne objektiviteten. Objektivitet kan betragtes som den samlede realisering af validitet og reliabilitet, uden at de to fænomener må ligestilles, idet validitet vægtes højere inden for kvalitativ metode, og modsat prioriteres reliabilitet højere inden for kvantitativ metode. Her skal validiteten forstås som hvorvidt det indsamlede data er fortolket korrekt, og reliabiliteten i forhold til om resultaterne er uafhængige af tilfældige omstændigheder ved forskningen (Kirk og Miller, 1988). Qua vores kvalitative tilgang har vi hovedsagligt været optaget af validiteten af vores undersøgelse; i hvilket omfang SIDE 24

28 får vi svar på det, som vi ønsker, og er der en korrekt fortolkning. Som nævnt har vi, for at øge validiteten gjort brug af fortolkende spørgsmål ved vores interviews, for herved at højne sandsynligheden for at informantens beretning er korrekt forstået, og at vi hermed får svar på det, som vi ønsker. Al data har dog en vis subjektiv herkomst, idet enhver iagttagelse er begrebsafhængig med afsæt i en række kontekstuelle, kontingente betingelser (Dahler-Larsen, 2002). Med bevidstheden om at tolkning i sidste instans har subjektivt afstamning, har vi forsøgt at tage nogle forholdsregler. Vi har i vores undersøgelsesproces søgt efter en forståelse på det individuelle, personlige niveau, hvor tolkningen her bruges til at finde frem til en forståelse af den pågældendes livsverden. For at højne validiteten bør tolkningsmulighederne derfor diskuteres sideløbende med tolkningen (Andersen, 2010). Med det in mente skal tolkning ikke udelukkende finde sted efter endt undersøgelse men i stedet kontinuerligt gennem processen. Det har bekræftet os i vigtigheden af løbende gennem et interview at stille afklarende spørgsmål samt efter formel endt undersøgelsesproces at interviewe den ene teamleder hos Det Gode Køkken igen for herved at teste validiteten af vores analytiske hypoteser (Bilag 24). Dette kan beskrives som et af Steiner Kvales tre tolkningsniveauer; tolkning af den udforskedes selvforståelse, som kan illustreres således (Andersen, 2010, s. 196): Forståelse Dialog Fortolkning Ny fortolkningsramme Ny fortolkning Illustrationen betegnes ligeledes den hermeneutiske cirkel, hvor dialog er det centrale arbejdsinstrument, hvilket placerer sproget som et betydningsfuldt redskab i processen. Vi har særligt været bevidste om vores sprog og begrebsvalg ved interviewene med de ansatte hos Det Gode Køkken, da vi undervejs i processen fik indsigt i, at deres brug af fagtermer inden for servicedesign adskiller sig fra vores. 6 6 Dette vil bliver uddybet i specialets anden undersøgelse SIDE 25

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement Specialemodul og International Sommerskole Ikrafttrædelse: 15. august 2019 Indhold 1.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Overbygning: Den menneskelige faktor II

Overbygning: Den menneskelige faktor II Dato: 22-05-2018 Int.: MR Overbygning: Den menneskelige faktor II Projektbeskrivelse af overbygning af lederudviklingsforløb med beskæftigelsesreformen som omdrejningspunkt Danske A-kasser har i fortsættelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

KundeCenter Privat FRA KPI TIL FORMÅL

KundeCenter Privat FRA KPI TIL FORMÅL KundeCenter Privat FRA KPI TIL FORMÅL IF KUNDECENTER PRIVAT DANMARK Stamholmen / Hvidovre Kolding Hvorfor Eksisterer If? Rolig, vi hjælper dig Vores formål: Sikre at vores kunder Er korrekt forsikret og:

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019 PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt

Læs mere

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD?

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? 12 TEMA: STRATEGI ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? ARTIKEL AF MIKAEL VEST Oplever I som virksomhed ofte, at dagligdagens udfordringer overskygger langsigtet tænkning? Hvis ja, så er her en række tips

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests

Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Generelt om Multiple Choice Tests: Multiple Choice Tests indeholder som hovedregel et spørgsmål (stem), hvilket i nogle tilfælde kan have en anden form,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten Indledning en del af PLUS Erfarne ledere i staten er en del af det samlede Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS), der har som mål at øge ledelseskvaliteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve

Læs mere