Teknologi i virkeligheden: Hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis?

Transkript

1 Tema # SocialIT Nyt Fredericia Kommune: En ny vej til varme hænder Mariagerfjord Kommune: Opkvalificering af it-understøttelsen på misbrugsområdet Teknologi i virkeligheden: Hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis? Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

2 Teknologi i virkeligheden: hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis? 6 Fredericia Kommune: En ny vej til varme hænder 8 Online omsorg med CareTV 10 Mariagerfjord Kommune: Opkvalificering af it-understøttelsen på misbrugsområdet 12 Tilbudsportalen: Overblik over det sociale Danmark 14 Fra skammekrog til højbord: En PC taler ud! Bagside Ny film om udviklingshæmmede med epilepsi KL sætter fokus på forandring: Nye vilkår nye veje til velfærd Social IT-NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor. Ansvarshavende redaktør: Direktør Michael Sandal Redaktion: Per Roholt Sidsel Lynggaard Sørensen Tekst: Bureau4 Team Online Eksterne skribenter Layout: Katrine Dyreborg Strauch Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Colourbox Tryk: PR Offset Aps Social IT-NYT udkommer 2 gange om året i et oplag på eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Team Online A/S Edisonsvej Odense C Telefon Fax info@teamonline.dk Abonnement: Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: bestil ling@socialit-nyt.dk. ISSN

3 Dette nummer På KLs sociale temamøde i Aalborg den 12. og 13. maj er politikere og embedsmænd samlet om en vigtig dagsorden, der handler om at finde nye veje til velfærd midt i en tid, hvor knappe ressourcer ændrer de økonomiske og styringsmæssige vilkår for den sociale sektor. Derfor har vi i dette nummer af Social IT NYT valgt at sætte fokus på velfærdsteknologien, som er et af flere bud på, hvordan vi på én og samme tid kan bevare det bedste af det nuværende velfærdssamfund og samtidig gøre kolde hænder varme. Velfærdsteknologi er naturligvis både indbegrebet af den smarte selvkørende robot, der kan give hjemmehjælperen tid til at tale med fru Hansen, mens nullermændene bliver fjernet. Men det omfatter også langt mere avancerede løsninger. Fx Care TV s kommunikationsløsning, hvor en ældre eller handicappet borger via to-vejskommunikation gennem TV et kan blive og have det bedre og føle sig mere tryg i eget hjem. Velfærdsteknologi omfatter også digitalisering af hverdagens dokumentationsarbejde, så opdateret viden om den enkelte borger aldrig er længere væk end den nærmeste håndholdte computer. Udviklingen i den sociale sektor, både hvad angår digitalisering og velfærdsteknologiske løsninger, går rasende stærkt i disse år. Landets største kommuner er i færd med at opgradere deres itfaglige systemer og selv om der for mange stadig er tale om en investering, så er der ingen tvivl om, at netop investeringen i it og teknologi vil være med til at sikre fremtidens velfærdssamfund. I dette nummer af Social IT NYT kan du derfor også læse om et spændende projekt i Fredericia Kommune, hvor en digitaliseringsstrategi skal frigive flere ressourcer til en voksende tilgang af borgere med handicap i kommunen. Den demografiske udvikling tvinger Fredericia Kommune til at gå nye veje, hvis de skal være i stand til at servicere dobbelt så mange borgere med samme ressourcer og medarbejdere. Derfor arbejder de med projektet En ny vej, der bl.a. indeholder en aggressiv digitaliseringsstrategi som det primære redskab til at sikre effektivitet. Et meget spændende projekt, der blandt andet omfatter håndholdte terminaler, hvor socialfaglige systemer skal kunne afvikles på. Fra Mariagerfjord Kommune kan du desuden læse om kommunens bestræbelser for at forny it-systemet på misbrugsområdet, da kommunen overtog opgaven fra regionen. For selv om it er it, og en computer bare er god til at beregne tal, så handler digitalisering også om at skabe sammenhæng og effektivisere arbejdsgangene internt og på tværs i de kommunale forvaltninger, hvis de teknologiske muligheder skal udnyttes til at kompensere for stram økonomi og mangel på varme hænder. God fornøjelse med læsningen Direktør Michael Sandal 3

4 Tema Af Jane Jegind (V), rådmand i Odense Kommune Velfærdsteknologi udfolder først for alvor sit potentiale, når vi får implementeret teknologier, der på én gang sætter borgerne mere fri og sparer på vores medarbejderressourcer. Velfærdsteknologi har været på manges læber de seneste år. Også i Odense Kommune, hvor vi har ambitionen om at være med helt i front. Det har ført til afprøvning af mange forskellige teknologier, men det har også vist sig svært at gå fra vision til praksis. Robotstøvsugeren er det gode eksempel på, at det kan lade sig gøre at implementere velfærdsteknologi på en enkel måde til glæde for både borgere og medarbejdere. Men hvordan kommer vi videre fra robotstøvsugeren? Jane Jegind (V) Teknologi i virkeligheden: Hvordan får vi velfærdsteknologi til at virke i praksis? I tider, hvor midlerne er knappe, og hvor udfordringen med mangel på hænder er lige om hjørnet, har vi hverken tid eller penge til at afprøve teknologier uden et betydeligt potentiale. Derfor har vi i Odense Kommune sat fokus på teknologier med relativ kort vej til drift. Det skal med andre ord være slut med sandkasseprojekter. I stedet for går vi primært efter projekter, der skal kunne gå i drift efter en relativ koncentreret testfase og projekter med en klar bundlinjefordel uden dog at miste fokus på livskvaliteten hos den enkelte. Sidst men ikke mindst har vi valgt at gå fra at være reaktive til offensive over for erhvervslivet. Digitale muligheder Et af de steder, hvor potentialet er stort, er de mange digitale løsninger, som allerede er udviklet i dag. Mobiltelefon, videokommunikation, sensorer, gps-trackere mv. teknologier, der relativt enkelt kan videreudvikles og målrettes forskellige brugergrupper, som fx demente eller kronikere. 4

5 Velfærdsteknologi med potentiale I Odense har vi bl.a. testet video-telekommunikation til genoptræning og kameramobiltelefon til fjernbehandling/diagnostik af diabetessår, ligesom syv borgere i en af vores hjemmeplejegrupper netop har afsluttet test af en videotelefon, også kaldet en omsorgstelefon, til kontakt med hjemmeplejens personale. Vores erfaringer fra de tre forsøg er bl.a., at borgerne oplever en frihed ved fx ikke at skulle vente på besøg eller bruge tid på transport til og fra træningscenter eller sygehus. Forsøgene har vist os, at en tydelig business case med økonomisk fokus er nødvendig, ikke mindst fordi forsøgene udfordrer os på den kendte organisationsindretning. Økonomisk potentiale kan forudsætte, at vi ændrer vores hidtidige organisation. Det er dog afgørende, at vi holder fokus også på livskvalitet, så livskvalitet og økonomisk potentiale kan gå hånd i hånd. Kommunerne skal føre an Selvom vi har skærpet vores fokus på teknologier med klart driftspotentiale, betyder det ikke, at vi helt afskriver projekter, hvor vi ikke på forhånd kan sige, om produktet kan implementeres. Vi vil stadig i et vist omfang medudvikle med virksomheder eller teste teknologioverførsel, inden vi træffer beslutning om implementering. Men hvor vi tidligere i høj grad har reageret på henvendelser fra eksterne parter, der er kommet med en god idé, er det i dag os, der definerer behovene og er klare på, hvad et produkt skal kunne for at opfylde vores behov. Det er med andre ord os, der viser vejen til endemålet til gavn for både borgerne, kommunen og virksomhederne; Jo klarere formulerede vi som kommune er på behovene hos borgerne og os selv, jo lettere er det for virksomhederne at udvikle de rigtige produkter. Kommunerne kan og skal altså hjælpe erhvervslivet med at være innovative og finde løsninger, som ikke bare lyder smarte, men hvor der også er mulighed for at få produkterne afsat, fordi de er udviklet til kommunernes virkelighed. Det tror vi på, er vejen til at få teknologierne i drift. Det betyder altså også et fravalg af de projekter, hvor vi ikke kan se et klart potentiale. Omvendt er vi stadig klar på at med- og videreudvikle produkter, der fx virker i andre brancher langt fra vores, men hvor vi kan se potentialet i, at produktet kan tilpasses og skabe værdi i vores virkelighed. Organisationen på hovedet Vores erfaringer med afprøvning af velfærdsteknologi har altså gjort os mere systematiske i vores valg af projekter. Men vi er også blevet udfordret på vores organisation og vores evne til at tænke den på hovedet, hvis det er nødvendigt. Her er vores forsøg med omsorgstelefonen et godt eksempel. Omsorgstelefonen har potentiale som hjælpemiddel i forhold til nogle af de borgere, hvor medarbejderne i dag kigger ind for at sikre sig, at hr. Hansen har husket sin medicin/væske og har det godt. Ser vi på de ca borgere, der i dag får besøg af hjemmeplejen, så er det alene en mindre andel af besøg, der i dag kan erstattes af et videotelefonopkald men da vi har mange besøg, vil den lille andel alligevel ikke være uvæsentlig. Men det kræver, at vi tænker os om og finder frem til den mest rentable organisering og ikke lader os begrænse af den organisation, vi har i dag - så omsorgstelefonen kan skabe værdi både for borgerne og kommunens bundlinje. Velfærdsteknologi kræver altså også, at vi ser både kulturelle og organisatoriske barrierer i øjnene, når vi skal implementere de nye løsninger. Næste kapitel i historien om velfærdsteknologi i social- og sundhedssektoren handler derfor om, at vi holder sindet åbent, tager skridtet fuldt ud og får implementeret eller videreudviklet de teknologier, der giver umiddelbar merværdi for både borgerne og kommunerne. Det er afgørende, at vi holder fokus på livskvalitet, så livskvalitet og økonomisk potentiale kan gå hånd i hånd 5

6 Bosted på håndholdte terminaler En ny vej til varme hænder Håndholdte enheder, der samarbejder med Bosted System, kan blive et nyt initiativ i Fredericia Kommune hvis en 7,5 mio. kroners projektansøgning bliver godkendt hos Fornyelsesfonden. Af Britt Andersen Fredericia Kommune er sammen med Team Online på vej til at bruge Bosted System på en ny måde. Ud over at introducere et system, hvor borgeren kun skal oprettes ét sted i kommunen, er det også planen, at håndholdte terminaler skal være en del af fremtiden. Årsagen til de ønskede ændringer er, at voksen afdelingen i Fredericia Kommune har en øget tilgang af borgere med handicap, og samtidig er ressourcerne ikke tilsvarende stigende, så der skal tænkes i alternative baner for at få økonomien til at hænge sammen. Vi har 167 borgere på vej fra børneområdet inden for de næste 4 år, uden at vi har den samme afgang, og derfor skal vi have optimeret vores processer i det daglige arbejde, for vi kan ikke spare os ud af det. Vi bliver nødt til at udvikle os ud af det, siger Tom E. Hansen, der er Voksenservicechef og ansvarlig for handicapområdet i Fredericia Kommune. Forvaltningen kigger derfor i øjeblikket på, hvad de kan gøre for at optimere de arbejdsprocesser, der er i dokumentationen og administrationen omkring den enkelte borger. Én af de nye veje er planen om at få fagsystemet Det er planen, at de håndholdte enheder og Bosted System løbende skal rulles ud i hele kommunen Bosted System udbredt til flere tilbud i kommunen og få håndholdte enheder til at arbejde sammen med systemet. På den måde kan den enkelte medarbejder skrive journal hos eller sammen med borgeren, så borgerens data bliver opdateret hele tiden til gavn for alle, der har fået godkendelse til at være på systemet. Det er planen, at de håndholdte enheder og Bosted System løbende skal rulles ud i hele kommunen, men nu begynder vi med noget af handicapområdet, og så forventer vi, resten kommer på senere, forklarer Tom E. Hansen. Den håndholdte løsning er endnu ikke udviklet, og det koster penge at få gang i den nye arbejdsproces. I marts 2011 søgte Fredericia Kommune derfor Fornyelsesfonden, der administreres af Erhvervs- og Bygge styrelsen, om 7,5 mio. kr. for i samarbejde med Team Online, at udvikle og udbrede Bosted System til 5-7 andre tilbud i kommunen. Vi ved endnu ikke præcist, hvilke håndholdte enheder vi ender med at anvende. Det kommer an på om ansøgningen godkendes, og hvad vores leverandører kan anbefale, når vi når længere hen i processen, påpeger Tom E. Hansen. Tove Tørnes er udviklingskonsulent i Fredericia Kommune. Hun har været med til at undersøge it-udviklingsmulighederne inden for handicapområdet. Hun siger om valget af Bosted System til den håndholdte løsning: Det er meget vigtigt for os, at Team Online er villig til at udvikle snitflader til Bosted System, og at de er åbne over for udvikling af systemet efter vores ønsker, så vi kan samkøre med andre systemer. Men i det hele taget er Team Online meget fleksible. Det er også nyt for Team Online, at vi har valgt en grundmodel, der er dækkende for hele kommunen, og hvor borgeren kun oprettes ét sted, supplerer Tom E. Hansen. Medarbejdereffektivitet giver mere tid til den enkelte borger Der er store forventninger til, at kvaliteten af dokumentationen i Fredericia Kommune bliver forbedret ved udbredelsen af Bosted System til flere tilbud. Medarbejderne på de enkelte tilbud får bedre mulighed for at evaluere og udarbejde handleplaner ud fra evidens og fakta. Vi skal væk fra synes, tror og mener, som man nemt kan komme til at basere beslutninger på, fordi meget få kan huske 6 måneder tilbage, siger Tom E. Hansen, der også påpeger at kinabøger og andre håndskrevne dokumentationsmetoder ikke er nemme at arbejde med. 6

7 Bosted på håndholdte terminaler Forventningen til det håndholdte system er, at medarbejderne yderligere kan spare tid på dokumentationsarbejdet, og derfor får mere tid, som de kan bruge på den enkelte borger i stedet for. Der er ingen tvivl om, at kommunikationsdelen bliver lettere, hvis vores planer gennemføres. For medarbejderne skal ikke længere gå hen et sted for at sætte sig ved computeren og taste oplysninger ind. De kan gå ind i systemet med det samme, og for eksempel notere at Fru Jensen har fået medicin, og så er de ude af systemet igen. Så er der ingen tvivl om, at det håndholdte system vil frigive tid til borgerne, påpeger Tom E. Hansen. I Fredericia Kommune håber medarbejderne, at de inden for et års tid har et system, der er en velkendt arbejdsmetode til gavn for borgerne, medarbejderne og kommunens økonomi. Fredericia Kommune Fredericia Kommune har på Voksenområdet udarbejdet en handle- og udviklingsplan kaldet En ny vej, da de økonomiske udfordringer gør det nødvendigt at gå nye veje. Voksenservice tænkes derfor anderledes og en af løsningerne er ønsket om at implementere Bosted System sammen med mindre håndholdte enheder. Visionen for voksenområdet: I Fredericia skal vi have friheden til at være anderledes, og uanset livsvilkår kunne opnå et godt liv med sit eget liv. Kilde: En ny vej. Handle- og udviklingsplan for Voksenområdet, Fredericia Kommune, side 11. faktabox Tove Tørnes, Udviklingskonsulent Tom E. Hansen, Voksenservicechef 7

8 Tryg ved teknologi Online omsorg med CareTV Antallet af ældre borgere vokser eksplosivt, og den offentlige sektor skal spare. Samtidig går mange offentlige ansatte snart på pension, og der vil ikke være nok plejepersonale til at hjælpe de ældre i fremtiden. Innovativ teknologi som CareTV kan gøre ældre mere uafhængige, lette plejepersonalets arbejde og effektivisere hjemmeplejen. Af Charlotte Ene Billeschou, CareTV Solutions Online omsorg CareTV er et brugervenligt koncept, der sætter borgeren i stand til at kommunikere med andre i lyd, billede og tekst gennem tv et. CareTV fungerer som en integration af Skype og tv og er en tovejs kommunikation, der udnytter internettets mange muligheder. Når systemet er installeret, har brugeren fået en ekstra tv-kanal, CareTV, som betjenes med tv-fjernbetjeningen via farve kodede knapper. På kanal CareTV kan brugeren tale online med familie og venner og ikke mindst med plejepersonale, som har systemet installeret på deres arbejdscomputer. Omvendt kan plejepersonalet også kontakte borgeren i hjemmet, der kan vælge at modtage eller afvise opkaldet, når det automatisk vises på den nye kanal. Hensigten med konceptet er også at styrke og fastholde borgerens kontakt til netværk, familie og venner. Den interaktive kommunikation via det velkendte tv gør, at brugeren bliver mere uafhængig og selvhjulpen, fordi den nye kanal åbner for hurtig kontakt med fx hjemmehjælper og sygeplejerske, som nemt kan læse et brev op, minde brugeren om at tage sin medicin eller bare få en hurtig snak. Plejepersonalet kan samtidig spare tid på transport og selve besøgene i hjemmet og derved frigøre tid til andre opgaver. CareTV i Horsens I februar 2011 indgik Horsens Kommune et samarbejde med CareTV om at afprøve konceptet i samarbejde med en udvalgt gruppe borgere fra Specialvejledningen, som hjælper borgere med psykiske lidelser. Når vi bruger TV og fjernbetjening, holder vi os til en velkendt platform. Det, mener vi, er vejen til succes, fordi borgerne ikke behøver at blive teknologiforskrækkede. Til tovejs-videokommunikation bruger vi Skype, som gør det let også at inddrage venner og familie. Når borgeren modtager et opkald, tændes tv et helt automatisk, og borgeren kan vælge at acceptere opkaldet med et enkelt tryk på fjernbetjeningen. Så her kan alle være med, siger Jesper Jørgensen, salgsdirektør i CareTV Solutions. For personalet i Specialvejledningen betyder installeringen af CareTV helt konkret, at der kan flyttes tid fra kørsel over til andre opgaver, fordi det i visse situationer bliver muligt at hjælpe borgeren direkte fra medarbejderens egen arbejdscomputer til brugerens tv i hjemmet. En del besøg er enten af tryghedsmæssig fakta CareTV Solutions ApS er en dansk virksomhed, der udvikler løsninger til let tilgængelig kommunikation i omsorgssektoren. Et af virksomhedens produkter, CareTV, er en kombination af TV, som vi kender det, og de mange muligheder, som internettet har at tilbyde. CareTV kan anvendes til afhjælp af situationer som fx: ATA-kontakt til plejecenter og sosumedarbejdere ATA-rådgivning fra hjemmeplejen og sosu-medarbejdere ATA-kontakt til familie og venner Genoptræning og motion i hjemmet Daglige påmindelser via kalenderen Information om madplaner, rengøring, kostplaner eller sociale arrangementer Til- og frameldinger af madservice Online indkøbsservice Information om sociale ydelser Information om kommunale arrangementer Indberetning af helbredsmålinger Nødopkaldskontakt Aftalt overvågning Læs mere om CareTV Solutions på 8

9 Tryg ved teknologi art, eller hvor der skal gives en lille instruktion, og der forventer vi, at CareTV kan være en hjælp. Det er ikke kun en hjælp i forhold til personalet, det er også en glimrende måde at etablere og fastholde kontakten til pårørende og andet netværk på, siger Dorthe Rask, leder af Special vejledningen. Udfordringer på plejeområdet For at leve et godt og værdigt liv har mange ældre behov for velfungerende hjælp i hjemmet. Ifølge KMD Analyse modtog omkring danske borgere varig hjemmepleje i Det svarer i snit til 3,7 timers ugentlig personlig pleje eller praktisk hjælp per bruger, som ansatte i den kommunale ældreomsorg tager sig af. På grund af de store efterkrigsårgange og stigende levealder vil gruppen af pleje krævende ældre vokse voldsomt i løbet af de næste ti år. Velfærdskommissionen skønner, at udgifterne på det kommunale ældreområde vil betyde en årlig merudgift på 11 milliarder kroner frem mod I årene fremover er der således lagt op til udfordringer i den offentlige sektor, når fremtiden byder på en stigende gruppe ældre borgere, færre plejende hænder, fordi mange offentlige ansatte går på pension, samt en anseelig merudgift på det kommunale ældreområde, som vil veje tungt på de offentlige budgetter. Innovative, digitale tiltag i hjemmeplejen som eksempelvis CareTV, som de ældre nemt kan finde ud af, er derfor nødvendige for at løse de fremtidige udfordringer i ældreplejen og øvrige dele af social- og sundhedsområdet. SmartLet under udvikling CareTV s nye skud på stammen af innovative, digitale redskaber til ældre og plejekrævende borgere er en såkaldt SmartLet en håndholdt computer, som med styresystemet Android 3.0 skal give ældre adgang til det digitale Danmark på en simpel og intuitiv måde. Der er netop indgået samarbejde med fire kommuner i Region Syddanmark omkring udvikling af specifikke applikationer, der kan optimere kommunikationen mellem kommunerne og deres borgere. De specialdesignede applikationer er fx kommunal selvbetjening, til- og fravalg af madudbringning, indkøb, nødopkald med indbygget GPS samt en medicin assistent med påmindelse og mulighed for at forny recepter. 9

10 Helhedsorienteret misbrugsbehandling Mariagerfjord Kommune: Opkvalificering af it-understøttelsen på misbrugsområdet Behandlingsmetoderne for misbrugere i Mariagerfjord Kommune kan inden for ganske kort tid undergå store forandringer. Kommunen har trukket området hjem fra Region Nordjylland for at udrette en mere helhedsorienteret og dokumenteret indsats. HOSPITAL Af Britt Andersen I 2007 valgte Mariagerfjord Kommune at købe sig til behandling af personer med misbrugsproblemer hos Region Nordjylland, men 1. maj 2011 overgik området igen til kommunalt regi. Erik Sander Jensen, der var behandlingsleder i Region Nordjylland, flyttede med over i Misbrugscenter Mariagerfjord, da skæringsdatoen faldt. Vi tilbyder ambulant behandling og dagbehandling og tager os af visiteringen inden for området. Døgnbehandlingen lader vi de private aktører om, da de i forvejen er rigtig gode til at løfte opgaven, siger Erik Sander Jensen. Til at dokumentere og styre borgerregistreringen i det nye kommunale misbrugscenter har Mariagerfjord Kommune valgt at bruge Bosted System. Derfor har alle medarbejdere været på kursus i systemet, og det gav store forventninger til den fremtidige dokumentation af indsatsen. Vi gik fra et program i regionen, der nærmest bare var en avanceret skrivemaskine. Det var ikke ret godt, for vi kunne ikke trække statistikker i det. Så når vi skulle finde oplysninger frem til politikerne, der ville vide, hvor mange vi behandlede med hash- eller ecstasymisbrug, skulle vi ind og læse os frem til oplysningerne i hver enkelt patientinformation. Det var meget tungt at arbejde med. Bosted System er meget mere brugervenligt, og her kan vi trække generelle statistikker, som vi selv designer, forklarer Erik Sander Jensen. Med statistikkerne har behandlerne også mulighed for at blive klogere på egne behandlingsresultater, hvilket Erik Sander Jensen ser som en stor fordel. Da vi havde det gamle system, sad vi og behandlede efter metoder, som vi troede virkede, men som vi ingen lettilgængelig dokumentation havde for. Det har vi med Bosted System, så også rent fagligt, ser jeg meget frem til at arbejde i et system, der kan være med til at kvalitetssikre vores daglige arbejde med borgerne, siger han. Lettere arbejdsgange Mariagerfjord Kommunes handicapchef Peer Heitmann var i 2007 ansvarlig for, at Bosted System også kunne understøtte misbrugsområdet. Hans erfaring med Bosted System på handicapområdet gjorde, at forvaltningen kontaktede leverandøren Team Online for at høre, om systemet også kunne anvendes til misbrugsområdet. Det kunne det ikke på daværende tidspunkt. Så Team Online gik i gang med at udvikle på Bosted System, så det i dag også understøtter misbrugsområdet lige 10

11 Helhedsorienteret misbrugsbehandling fra medicinudleveringer og recepter til indberetninger i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetning og Servicestyrelsens Stofmisbrugsdatabase. Der er væsentlig flere indberetninger inden for misbrugsområdet end inden for andre områder. Jeg ser derfor en fordel i, at vi får systematiseret alt det papirnusseri, der er om den enkelte borger, så arbejdsgangen bliver lettere, i stedet for at skulle læse i kinabøger og kardekssystemer for at finde de oplysninger, der skulle indberettes, forklarer Peer Heitmann, der ser frem til, at behandlerne nu kan indberette alle oplysninger ved bare få klik i systemet. Kommunal tværfaglighed Inden for det kommunale område så fagkonsulent Debbie Roede også frem til at få misbrugsområdet hjem til kommunen, da det gav mulighed for en hel anden helhedsorienteret behandling af borgeren. Som kommune har vi meget større mulighed for at lave en koordineret indsats i samarbejde med den enkelte borger, da vi i det kommunale system kan få nogle mere fleksible løsninger og lave nogle mere tværfaglige tilbud, forklarer hun. Tværfaglige tilbud kan fx være samarbejde med borgerens netværk, arbejdsmarkedsafdelingen, handicapafdelingen og børne- og familieafdelingen, hvor man også kan tilbyde borgeren hjælp til den situation, de står i, samtidig med at selve misbrugsbehandlingen er i gang. At vi kan se behandlingen som en helhed gør, at vi kan tage fat i de væsentligste problemstillinger først. Måske er borgeren ikke modtagelig for behandling, fordi der er nogle økonomiske problemer, der presser sig på, og så skal vi have styr på det, inden vi begynder at behandle selve misbruget, siger Debbie Roed. Bosted System kan helt klart lette vores arbejde, da det er dynamisk og funktionelt. Og vi kan både bruge de mål og delmål, som vi har sat op for behandlingen, og nemt ændre på det, hvis det viser sig at være nødvendigt, konkluderer Debbie Roed. Bosted System til misbrugsområdet Behandlingshistorik I forbindelse med behandlinger og samtaler kan man oprette journalnotater i Bosted System, hvilket sikrer at alle medarbejdere kan få overblik over borgerens hidtidige forløb. Mange af borgerne er i længerevarende forløb eller kommer igen, og derfor er historikken et godt redskab i hverdagen. Statistiske udtræk Bosted System giver sikkerhed for, at man altid kan dokumentere sin behandlingsindsats. Det er fx muligt at trække statistiske data ved hjælp af Bosted System. Det kan være relevant i forhold til henvendelser fra kommuner, der vil vide, hvor mange borgere, de har haft indskrevet i behandling, men også til internt brug i forbind else med kvalitetssikring og løbende udvikling af de forskellige behandlingstilbud. Medicin Medicinmodulet hjælper sundhedsfagligt personale til administration og overblik over den enkelte borgers medicinske behandling. Det er også muligt at forny recepter og få et ordinationsoverblik via medicinmodulet. Hold Man kan med fordel anvende muligheden for at oprette hold tilknyttet gruppeorienterede behandlingstilbud det letter overblikket over de enkelte hold, at man kan lave samlede journalnotater, oprette ventelister og lave fremmødestatistik. Indberetning til Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen Man kan automatisk indberette SIB/NAB skemaer via Bosted System til Sundhedsstyrelsen samt VBGS stamdata og EuropASI skemaer til Service styrelsen. Den automatiske indberetning letter den administrative arbejdsbyrde med manuel og dobbelt indtastning. faktabox Bosted System understøtter behovene på misbrugsområdet Indberetning til Sundhedsstyrelsen af SIB/NAB skemaer Indberetning af VBGS stamdata og EuropASI skema til Servicestyrelsens Stofmisbrugsdatabase (DANRIS) Journalnotater Statistiske udtræk Fremmøderegistrering Medicinhåndtering - Edifact, elektronisk recept til apoteker - Ordinationsoverblik - Udleveringsregistrering - Opslag til Lægemiddelkataloget - Urinprøvekontrol Få en gratis og uforpligtende demonstration af Bosted Systems mange muligheder ved at ringe på tlf

12 Nyt på tilbudsportalen Tilbudsportalen: Overblik over det sociale Danmark Tilbudsportalen indeholder den aktuelt bedste viden om leverandører på socialområdet og ældreområdet. I år styrkes portalen, så sagsbehandlere får endnu lettere ved at finde de bedste tilbud til billigste pris. Af Lene I. T. Thomsen, Projektleder for Tilbudsportalen Tilbudsportalen kom til verden i 2007 i forlængelse af strukturreformen og var dengang alene tænkt som et sagsbehandlerværktøj. Fire år senere har Socialministeriet, KL og Danske Regioner besluttet, at Tilbudsportalen ikke længere kun skal være et sagsbehandlerværktøj, men også en central datakilde på socialområdet. Siden lanceringen er der gjort en række erfaringer med brugen og indholdet af Tilbudsportalen. Samtidig er holdningen til Tilbudsportalen blandt brugere og interessenter gået fra Tilbudsportalen er mere et lovkrav end fagbehov til Tilbudsportalen er mere et fagbehov end et lovkrav. I dag er der således et fælles ønske og mål om at styrke Tilbudsportalen som sagsbehandlerværktøj og central datakilde på socialområdet. Derfor har Servicestyrelsen sat en række styrkende udviklingsinitiativer i gang under titlen Tilbudsportalen version 2.0, som løber i perioden Bedst egnede tilbud til bedste pris I 2011 styrkes Tilbudsportalen med oplysning om kvaliteten af de enkelte tilbuds resultatdokumentation, så sagsbehandlerne ikke alene kan finde det bedst egnede tilbud til den bedste pris men også af den bedste kvalitet. Tilbudsportalen giver samtidig mellemlederen mulighed for hurtigt og let at skabe sig overblik over, hvorvidt visiterede tilbud faktisk er de bedst egnede til den billigste pris. Resultatdokumentation et konkurrenceparameter Med oplysningerne om resultatdokumen tation motiverer Tilbudsportalen ikke alene til bedre dokumentation af indsatsers resultater, men også til positiv kvalitetsudvikling blandt tilbuddene på socialområdet. Inden offentliggørelse på Tilbudsportalen bedømmer Servicestyrelsen kvaliteten af samtlige tilbuds resultatdokumentation. Kvalitetsniveauet for et tilbuds resultatdokumentation synliggøres på Tilbudsportalen og de bedste tilbud fremhæves som gode eksempler. Bedre datakvalitet gennem intuitiv indberetning Tilbudsportalen blev i efteråret 2010 styrket med et nyt og brugervenligt indberetningssystem for at sikre mere intuitiv indberetning og derigennem højne datakvaliteten. Med udviklingen af indberetningssystemet blev den automatiske dataudveksling med andre itsystemer tilsvarende gjort nemmere. Potentialet ved automatisk indberetning er dermed blevet endnu mere attraktivt for kommuner og tilbud. Optimering af søgefunktion En mere fleksibel søgefunktion, der blandt andet foreslår alternativer til de tilbud, man søger, er også med til at styrke Tilbudsportalen. Desuden bliver der ud over den offentlige tilgang til portalen etableret en særskilt indgang til sagsbehandlerne, som gør det muligt for den 12

13 enkelte sagsbehandler at tilpasse visningen på Tilbudsportalen, så man på startsiden kun får vist tilbud, som er relevante for et bestemt geografiske område. Først med begreber Tilbudsportalen er det første projekt, hvis faglige struktur er bygget på en standardiseret begrebsafklaring, og det projekt, som mest effektivt har bidraget til udbredelsen af det tværgående begrebsarbejde på socialområdet. Med Tilbudsportalen version 2.0 gennemfører Servicestyrelsen et begrebsarbejde, der skal differentiere ydelseskategorierne på portalen, så sagsbehandlerne bedre kan gennemskue, hvad der ligger til grund for en takst. Styrkelsen af sammenligningsgrundlaget mellem ydelser og takster vil have positiv effekt både for Tilbudsportalen som sagsbehandlerværktøj og som central datakilde. Ledelsesinformation Med Tilbudsportalens data kan man se udviklingen på socialområdet over tid. Det gælder såvel lokalt som nationalt. I løbet af 2011 vil interesserede via en offentlig tilgængelig databank få mulighed for frit at arbejde med Tilbudsportalens data. Her har man mulighed faktabox for at få et overblik over tilgangen eller nedgangen i antallet af tilbud, om fordelingen mellem kommunalt, regionalt og privatejede tilbud ændrer sig, samt hvorvidt ydelserne bliver billigere eller dyrere over en given periode. På samme tid kan portalen anvendes til benchmarking på tilbud, kommuner og regioner. Tilbudsportalen er derfor en relevant datakilde til ledelsesinformation, når ledere lokalt og nationalt skal træffe beslutninger omkring behandling af det kommunale serviceniveau. Tema Om Tilbudsportalen Tilbudsportalen indeholder oplysninger på registrerede tilbud og ydelser 10 % af data indberettes automatisk fra system til system Tilbudsportalen har administrative brugere, der indberetter og godkender oplysninger Tilbudsportalen har unikke brugere om ugen, som tilsammen foretager opslag Tilbudsportalens data genanvendes af bl.a. Danmarks Statistik, Stofmisbrugsdatabasen og Sammenlignelig Brugerinformation. Se incorp Portal Fagsystem til sagsbehandlere og centerledere Systemet er direkte integreret med Tilbudsportalen Systemet kan tilpasses individuelle workflows og sagsmodeller og giver overblik - over borgersager Læs mere på Holdningen til Tilbudsportalen blandt brugere og interessenter er gået fra Tilbudsportalen er mere et lovkrav end fagbehov til Tilbudsportalen er mere et fagbehov end et lovkrav. 13

14 Bosted System Fra skammekrog til højbord: En PC taler ud! Af Henrik Christensen I dette nummer af Social IT Nyt har vi lidt utraditionelt valgt at give ordet til en computer på en pædagogisk arbejdsplads et sted i Danmark. For en kort bemærkning, naturligvis. For den har faktisk slet ikke tid. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere stod computeren i husets mørkeste rum, men med indførelsen af Bosted System blev computeren pludselig selveste omdrejningspunktet for hverdagen på arbejdspladsen, da arbejdsprocesserne blev digitaliseret og automatiseret. En ganske almindelig computer med internetadgang Nu kommer der en pædagog igen. Det er nummer fem eller seks i dag. Og så er formiddagen endda slet ikke slut endnu. Pyha, der skal en god fysik til at være computer i vore dage. Jeg får ikke lov at hvile tasterne ret længe ad gangen. Nå, det er nu også meget rart at blive rørt. Det er trods alt det, jeg er skabt til. Og rørt det skal jeg lige love for, at jeg bliver nu. Inden pædagogen logger sig på, må jeg hellere lige præsentere mig selv: Jeg er i virkeligheden en ganske almindelig computer med internetadgang. De fleste kalder mig Bosted System. Eller bare Bostedet efter det program, der har gjort mig til husets mest eftertragtede værktøj. Den kære familie og de gode gamle dage Langt ude er systemet og jeg faktisk begge i familie med den gode gamle kinabog. Den er jo næsten uddød, den stakkel. I hvert fald i pædagog kredse. I øvrigt skrantede den i flere år før sin langsomme død. Den blev f.eks. slet ikke brugt nær så meget, som jeg gør. Det meste af dagen lå den bare under nogle papirer på et hjørne af skrivebordet og dovnede. Først et par minutter i fyraften skete der noget. Så skal jeg love for, at den blev revet ud af sine drømmes blanke sider, og der blev kradset ned i den. Pædagogerne kunne lige frem stå i kø for at krusedulle på de tomme linjer med blyanten. Det var dog hurtigt overstået igen. Ja, for hvor meget orker man lige at skrive, når det foregår med blyant og papir. Det blev mest til nogle generelle konstateringer; god dag, svær dag, alle har været glade, konfliktfyldt vagt eller den slags. Eller måske en lille bøn om hjælp med noget praktisk arbejde til holdet, der kom bag efter. Ikke specielt ophidsende. At det sjældent var særligt uddybende, var dog ikke den gamle kinabogs eneste problem. Det var værre, at kinabogen stort set kun kunne bruges på den arbejdsplads, hvor den boede. Pædagogerne havde faktisk kun rigtig gavn af den, når de skulle fortælle hinanden noget. Hvis man ikke var ansat på tilbuddet eller blot befandt sig et andet sted, så kunne man ikke rigtigt bruge den til noget. Det var jo et kæmpe problem, og som årene gik, blev flere og flere klar over, at tiden var løbet fra kinabogen. Så meget jeg dog kan og jeg finder hele tiden på nyt Men hvad er det så jeg kan i forening med Bosted System? Hvad får pædagogerne til at flokkes om mig? Jo, dels kan jeg bruges nøjagtigt som den gamle kinabog. Altså til at dokumentere helt generelle observationer om de mennesker, der bor på den samme tilbud som mig. Systemet har faktisk en speciel markør til dette. Den 14

15 Bosted System faktabox Bosted System er et socialfagligt standardsystem til understøttelse af den pædagogiske og ledelsesmæssige indsats over for den enkelte borger. Bosted System anvendes på tilbud og centre i 68 kommuner og 4 regioner. Samlet er der ca aktive brugere i Danmark på Bosted System på nuværende tidspunkt. Bosted System indeholder de nødvendige og væsentlige redskaber til beskrivelse af en borgers hverdag og gennemførelse af individuelle pædagogiske planer, herunder kvalitetssikring, observationer, aktiviteter, kalender, medicin, dokument- og informations deling på udførerniveau. Bosted System er udviklet specielt til at håndtere individuelle behov på alle tilbudstyper i den sociale sektor. Bosted System kan f.eks. håndtere beboerøkonomi, sikre opfølgning på behandlingsgarantier, foranledige automatisk indberetning af utilsigtede hændelser og magtanvendelser, gennemføre effektmålinger, opfølgning mv. hedder logisk nok "alment". Det giver rigtig god mening inde i min harddisk. Pædagogerne har oven i købet meget lettere ved at uddybe og strukturere beskrivelserne nu end i kinabogens tid. Almene beskrivelser er dog kun en meget lille del at det, de bruger mig til. Når personalet arbejder med en konkret opgave i forhold til en af beboerne på tilbuddet, så træder jeg hjælpende til. Hvis personalet f.eks. vil styrke en beboers evne til at gå på toilettet, så hjælper jeg dem med at komme rigtigt ud over rampen. Ja, i det praktiske arbejde kan jeg jo ikke træde til. Det må de stadig selv klare sammen med beboeren. Men jeg kan sikre, at deres arbejde og opgaver bliver mere overskuelige og nemmere at udføre og evaluere. Det foregår typisk ved, at kontaktpædagogen skriver et delmål ned i mig, beskriver hvordan der skal arbejdes med det, gør det klart, hvilken pædagogisk metode der skal anvendes og fastlægger, hvad arbejdet skal munde ud i, før man kan kalde det en succes. På den måde kan alle i personalegruppen hele tiden se, hvad de skal arbejde med, hvorfor og hvordan de skal gøre det. Pædagogerne nedfælder også alle deres observationer her i Bosted System. Når arbejdet er slut, sætter de sig sammen og kigger på beskrivelserne og udarbejder den endelige evaluering af arbejdet. Se, det er en hjælp, der vil noget. Og noget, det vil jeg. Faktisk temmelig meget. Og jeg kan rigtig meget. I virkeligheden spænder mit samarbejde med pædagogerne stadig mere vidt; fra daglige beskrivelser, valgte delmål, medicinudlevering, indberetninger, statistikker, fora, adviser og meget meget mere. Faktisk er jeg i dag så smart, at jeg kan fås i flere modeller. Jeg kan tilpasses helt efter behovene på det enkelte tilbud! Jeg deler min viden med dem, der skal vide noget om den Der hvor jeg har allermest at byde på, er nok inden for det, nogen kalder vidensdeling. Medarbejderne her i huset har allerede opdaget, at det er blevet lettere at dele deres viden om beboerne. Jeg har i hvert fald hørt en del pædagoger tale om, at her har jeg hjulpet dem meget. Men én ting er, at pædagogerne har lettere adgang til denne viden. Noget helt andet er verden udenfor tilbuddet. Sådan en findes faktisk. Det har ikke altid været let at vise denne verden, hvad det pædagogiske arbejde konkret går ud på og hvilke resultater det skaber. Det er jeg ærligt talt noget af en mester til. Sagsbehandlere, forældre, pårørende og andre får nu en helt anden indsigt i, hvad pædagogerne arbejder med sammen med beboerne. Og dét betyder virkeligt noget. En kamp mere er vundet Jeg kunne blive ved med at prale, men min tid er som sagt knap. Så jeg skal spare jer for mine historier om kampen med bordkalenderen, lomme regneren, sejren over den ulæselige håndskrift osv. For nu er der bud efter mig igen. Så du får bare lige en hurtig ctrl-alt-delete fra mig! 15

16 Ny film om udviklingshæmmede med epilepsi I en ny film kan du som medarbejder i den sociale sektor hente ny viden om, hvordan man kan håndtere epilepsi hos mennesker med udviklingshæmning. Filmen "Arbejd trygt med epilepsi og udviklingshæmning" er produceret af Videncenter om Epilepsi, der er en del af Videncenter for handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen. Når man arbejder med personer med udviklingshæmning støder man ofte på epilepsi, og de epileptiske anfald kan medføre stor utryghed. Filmen, der er produceret med støtte fra TrygFonden, giver praktiske råd som en hjælp i hverdagen til håndteringen af de godt udviklingshæmmede i Danmark, der lider af epilepsi. Filmen kan ses og downloades gratis på epilepsi.dk og YouTube. Personer, der arbejder med udviklingshæmning på dag- og døgntilbud, kan desuden bestille filmen på DVD via epilepsi.dk. Sammen med filmen har Videnscenteret udarbejdet en pjece og et hæfte om udviklingshæmning og epilepsi. KL sætter fokus på forandring: Nye vilkår nye veje til velfærd På KL's sociale temamøde den maj 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center sætter op imod 1200 kommunalpolitikere og ledende embedsmænd fokus på forandringerne i den sociale sektor under overskriften Nye vilkår nye veje til velfærd. Baggrunden er naturligvis de særlige udfordringer i social- og sundhedspolitikken, som kommunerne står over for i en tid med mange ønsker og begrænsede resurser. På konferencen vil politikere og embedsmænd derfor få højaktuelle bud på en række centrale punkter som: Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Træf de rigtige valg indsatser der virker! Er vi på vej mod et diagnosesamfund? Unge og rusmidler - hvad kan kommunerne gøre? Hvad sker der med psykiatrien? Den ældre medicinske patient et fælles ansvar Frivilligt arbejde hvordan får vi et partnerskab?