Rapport om anmeldt tilsyn Center for døgn tilbud Den 27. februar 2013

Transkript

1 Rapport om anmeldt tilsyn Center for døgn tilbud Den 27. februar 2013 Udarbejdet af Sofie Lodahl Bai Velfærdsstaben, Vejle Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion på tilsynet Udviklingspotentiale Anbefalinger Opfølgning på tilsynet Grundlag for tilsynet Organisationen og dennes ledelse Målgruppe og pædagogik Dialog med borgere Medarbejdernes vilkår og trivsel Ændringer og/eller beskrivelser af de fysiske rammer siden sidste tilsyn Centerlederens kommentar

3 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Velfærdsstaben i Vejle Kommune på baggrund af anmeldt tilsyn på Center for døgntilbud. Tilsynet blev udført den 27. februar Center Døgns tre botilbud med døgnstøtte består af: Sukkertoppen, beliggende Sukkertoppen 2B, 7100 Vejle med 56 pladser. Det består af Centerboligerne 1 og Centerboligerne 2, med i alt 22 pladser samt akutpladser. Herudover er der kollegieboligerne, med i alt 20 pladser. Tilbuddet er opført efter almenbolig lovens 115, hvortil der ydes service efter serviceloven. Tinghøj er beliggende Tingvej 1 A +1 C i Egtved, med 34 døgnpladser efter SEL 115 og 8 pladser til misbrugsbehandling efter SEL 101. Boligerne Ved Sønderåen, ved Sønderåen 16, 7100 Vejle med 16 pladser efter SEL 115. Om Center for døgntilbud: Center for Døgntilbud er Vejle Kommunes tilbud om boliger med døgnstøtte til borgere med sindslidelse og massive sociale problemer. Center for døgntilbuds tre afdelinger, henvender sig til borgere med psykiatriske lidelser, sociale problemstillinger og borgere med dobbelt diagnoser. Herudover har Center for døgntilbud oprettet Misbrugscenter døgn. Dette er et tilbud til borgere, der visiteres til døgnbehandling for misbrugsproblemer. Afdelingen er beliggende på Tingvej i en særskilt afdeling. Tilbuddet har 8 døgnpladser. Der tilbydes både kortere og længerevarende ophold på alle centrets afdelinger. Sukkertoppen/Ved Sønderåen og Tinghøj er to tidligere selvstændige centre, der er blevet sammenlagt og organiseret til et samlet center. 3

4 1. Konklusion på tilsynet 2013 Tilsynet møder generelt meget tilfredse borgere på Center for døgntilbud. Borgerne oplever sig lyttet til og udtrykker stor tilfredshed med den tildelte støtte. Borgerne udtrykker ligeledes tilfredshed med måden hvorpå støtten ydes. Flere siger de er meget glade for at bo på Centret og to beboere siger uafhængigt af hinanden at indsatsen er 100 % i orden. En enkelt borger, der har boet på Sønderåen af flere omgange, oplever at personalet har mindre tid til at sidde og snakke end tidligere. Borgerens siger at hun kan mærke, at normeringen ikke er nok. Borgeren mener dog at hun får tilpas hjælp og at personalet yder hjælpen på tilfredsstillende vis. Hun nævner fx at hendes kontaktperson er god til at snakke om ting og at personalet er super. Borgeren fortæller at tilbuddet ikke længere disponerer over en bil, hvilket hun savner til at komme mere ud af huset. Tilsynet vurderer på baggrund af samtlige interviewede borgere, at borgerne generelt er tilfredse med deres ophold på Center for døgntilbud. Tilsynet vurderer på baggrund af borgerinterviews og ved gennemgang af 5 udvalgte indsatsplaner, at der pågår en systematisk indsats i forhold til den enkelte borger. Tilsynet finder der er overensstemmelse mellem det visiterede, den konkrete indsats og de af centret beskrevne faglige metoder. Flere af beboerne udtrykker overfor tilsynet en usikkerhed omkring hvorvidt de har en indsatsplan, og usikkerhed omkring deres egne individuelle mål med opholdet. Enkelte borgere kender til deres indsatsplan og egne mål i forbindelse med ophold på Center for døgntilbud. Tilsynet vurderer, at borgernes bevidsthed omkring egen indsatsplan kan være et udviklingsfokus. Som organisation er Center for døgntilbud i gang med en forandringsproces. Der er gennemført organisationssammenlægning og der er sket ressourcetilpasninger grundet kortere indskrivningsforløb og fald i efterspørgsel på pladser. Dette har konkret betydet nedskrivning af pladser. Centerleder bemærker, at den økonomiske styring af tilbuddet stiller krav om fleksibilitet i ansættelserne. Medarbejderne indenfor organisationen hjælper således hinanden på tværs af afdelinger, og der opleves generel en stor fleksibilitet fra medarbejdersiden. Ledelse og medarbejderne fortæller at ledelsesspændet er øget for afdelingsledelsen, med afdelingsledelse på flere matrikler. Den enkelte medarbejder har således større beslutningskompetence og mere ansvar tildelt end tidligere. Det kræver at medarbejderne skal tillære sig en arbejdsform, hvor ledelsessparring i større grad afløses af faglig sparring med kollegaer. Det er fortsat tilgængelig ledelse, og de enkelte afdelinger kan også kontakte afdelingsledelsen på tværs. På en afdeling skal medarbejdere indgå mere i det skriftlige arbejde med fx indsatsplaner. På de øvrige afdelinger varetager medarbejderne allerede den funktion. Centerleder fortæller, at der er planlagt en indsats kaldet skriveværkstedet, som skal kvalificerede det skriftlige arbejde yderligere. Tilsynet vurderer, at trods et større ledelsesspænd, har ledelsen formået at være tilgængelige og tilpas synlige. Medarbejderne understøtter dette i spørgeskemaundersøgelsen. 4

5 Tilsynet anerkender de initiativer ledelsen har igangsat, for at skabe en samlet organisation. Det vurderes endvidere, at såvel ledelsen som medarbejderne er motiverede og engagerede i den videre udvikling af centeret. Det er tilsynets oplevelse at identificerede udfordringer italesættes via MED-systemet, og at de håndteres. Tilsynet vurderer i forhold til kompetenceudvikling, at centeret besidder tværfaglige kompetencer i overensstemmelse med målgruppens behov. Herudover konstaterer tilsynet, at relevante planer for kompetenceudvikling foreligger. Borgerudtalelser understøtter tilsynets vurdering og borgerne siger om medarbejderne: de er dygtige til at hjælpe og at de er professionelle. Tilsynet vurderer, at sikkerhedsarbejdet på centeret er velorganiseret. Tilsynet konstaterer, at der er gennemført APV og trivselsmåling. Endvidere konstaterer tilsynet, at der ikke er gennemført MUS-samtaler på alle afdelinger indenfor de seneste to år. Tilsynet anbefaler, at der gennemføres MUS-samtaler eller GRUSsamtaler. 1.2 Udviklingspotentiale Tilsynet finder, at der vil være udviklingspotentialer i: At udvikle på borgernes bevidsthed omkring egen indsatsplan, herunder hvilke mål der arbejdet med i dagligdagen. 1.3 Anbefalinger Tilsynet anbefaler: At gennemføre MUS og/eller GRUS samtaler på alle afdelinger, der ikke har afholdt dette indenfor de seneste to år. 1.4 Opfølgning på tilsynet Tilsynet giver ikke anledning til at skærpe Vejle Kommunes tilsynsforpligtigelse og opfølgningen på dette tilsyn er dækket af Vejle Kommunes tilsynskoncept for Grundlag for tilsynet Under besøget har Tilsynet gennemført: Opstartmøde med Centerleder og afdelingsledere Interview med MED-udvalget, bestående af centerleder, alle afdelingsledere og medarbejderrepræsentanter (herunder AMR og TR) med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelse besvaret af 35 medarbejdere og 6 ledere. 9 strukturerede individuelle interviews med borgere 5

6 Samtaler individuelt og i grupper under besøget Tilsynet tager stikprøver som belyser en lang række forhold. Disse forhold belyses gennem det fremsendte materiale og interviews. Såfremt punkterne ikke er beskrevet i rapporten, har de stikprøver som Tilsynet foretog ikke givet anledning til kommentarer. Der kan være andre områder, som Tilsynet ikke har undersøgt ved dette tilsyn. Tilsynet omfatter generelle fokuspunkter som: Organisationen og dennes ledelse: Særlige ledelsesmæssige udfordringer i det forløbne år Driftsforhold som f.eks. APV, MUS-samtaler, trivselsmåling Instruktion af nyt personale Forskellige politikker og retningslinjer Det pædagogiske indhold i tilbuddet, herunder: Målgruppen Indsatsplaner Borgernes indflydelse og inddragelse Hverdagen og aktiviteter Borgernes oplevelse af tilbuddet Medarbejdernes vilkår og trivsel: Efter- og videreuddannelse Supervision Sygefravær Vold Øvrige personaleforhold Evt. anbefalinger og andre punkter drøftet ved forudgående tilsyn: Inddragelse af borgere, hvor borgerne selv peger på ønske om indflydelse bl.a. ved indretning og ansættelse af personale. Revidere pårørendepolitik på centrets hjemmeside i overensstemmelse med Vejle kommunes netværkspolitik Undersøge om medarbejdernes ønske om nye uddannelsestilbud kan begrundes i fokus på ny målgruppe Tilsynet vurderer, at Center for døgntilbud har handlet på anbefalingerne fra seneste tilsyn. Generelt Tilsynet har på forhånd modtaget eller anvendt: Medicinhåndteringsinstrukser Beskrivelse af den socialpsykiatriske indsats i Center for døgntilbud 6

7 5 indsatsplaner Tilbuddets hjemmeside Vejle Kommunes tilsynsrapporter fra 2010 Voldsforebyggelsespolitik Uddannelses og kompetenceudviklingsplaner Metodekatalog Sygefraværsstatistik Voldsopgørelse for Center for døgntilbud Organisationen og dennes ledelse Det har været en tid præget at forandring på Center for døgntilbud. Det skyldes at Tinghøj og Sukkertoppen/Ved Sønderåen er sammenlagt til en organisation. I praksis har dette betydet et væsentligt arbejde med at samstemme arbejdet på en række punkter. I den forbindelse er et fælles Med-udvalg blevet sammensat og her løses en stor del de tværgående arbejdsopgaver såsom organisering af arbejdsmiljøgruppen, udvikling af fælles personalehåndbog, udarbejdelse af fælles medicininstruks m.m. Centerleder fortæller at medarbejderne generelt har håndteret og løst udfordringen om sammenlægningen flot. Hun anerkender de mange forandringer som især medarbejderne på Tinghøj har gennemgået de sidste år, forandringer som dels drejer sig om omorganiseringer men også forandringer i ledelseslaget grundet ledelseskift og ledelsesreduktion. Afdelingsledelsesspænddet på Center for døgntilbud beskrives af både centerleder, afdelingsledere og medarbejdere som forandret. Den enkelte afdelingsleder har nu ledelse på flere matrikler. Det stiller andre krav til medarbejdernes ageren. Konkret kræves det at medarbejderne i højere grad end tidligere skal sparre med kollegaer i stedet for en afdelingsleder, samtidig med at afdelingsledelsen i højere grad end tidligere skal uddelegere ansvar til medarbejderne. Ligeledes betyder det at afdelingsledelsen også går på tværs af afdelinger, således tilgængelig ledelse hele tiden sikres mulig. Generelt er det tilsynets vurdering, at den nye organisering på ledelsessiden opleves som positiv og nødvendig. Der synes i hele organisationen en forståelse for, at denne fordeling kræver øget fokus på hvilken beslutningskompetence medarbejderne har, samt fokus på hvordan nødvendig kommunikation mellem ledelse og medarbejdere praktiseres bedst mulig. Centerlederen fortæller, at organisationen hele tiden skal være omstillingsparat i forhold til korte frister for fraflytning af pladser. Der er gennemført pladsreduktion på baggrund af færre efterspørgsler på pladserne. Det stiller udfordringer i forhold til den økonomiske styring af tilbuddet. Det løses generelt ved fleksibilitet i forhold til medarbejdernes ansættelse og ved vakante stillinger. Ledelsen oplever at medarbejderne er villige til at hjælpe på andre afdelinger, når der fx er langtidssygdom. Udfordringen kan være, at medarbejderne ikke når at få det individuelle borgerkendskab, inden rokeringsperioden slutter. Der kan være udfordringer i arbejdstidstilrettelæggelsen, fortæller en afdelingsleder. 7

8 3.2.1 Målgruppe og pædagogik Målgruppen på Center for døgntilbud er voksne med psykiatriske lidelser og/eller massive sociale problemer. Center for døgntilbuds metoder tager afsæt i en fælles faglig referenceramme i Social- og Psykiatriafdelingen. Gennemgående arbejdes der med recovery-tanken, hvor borgere med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Det gøres ved at skabe de bedst mulige forudsætninger, for at borgeren kan komme sig gennem en personlig udviklingsproces. Sideløbende anvendes psykosocial rehabilitering. Metoden relaterer sig til hvordan tilbuddet yder støtten i forhold til en borgers recovery-proces. Indsatsen omkring rehabilitering drejer sig dels om borgerens egen indsats, men også om planlagte mål med tæt tværfagligt samarbejde mellem forskellige sektorer og indsatser. Samtidig er der fokus på at tilgangen i samspillet med borgeren tager sit afsæt i en systemisk tankegang samt at der anvendes etiske principper til stadig refleksion i forhold til den praktiserede indsats. På ledelsesniveau arbejdes der på udvikling af et fundament for indsatsen i form af HOFmodellen. Denne skal udgøre en helhedsorienteret forandringsmodel, der skal danne grundlaget for den socialfaglige indsats. Modellen bygger på systemisk tilgang og kognitive metoder, såsom psykoedukation og samtaler og skal skabe en systematik for rehabilitering og recovery. Den enkeltes borgers indsats tager afsæt i borgerens 141 handleplan. Herudfra udarbejdes indsatsplanen, som er udslagsgivende for valget af metode/tilgang. Indsatsplanen indeholder delmål til opfyldelse af de overordnede mål. Delmålene relaterer sig til konkrete indsatser i dagligdagen. Der er fx. tilbud om Nada-behandling, Nordlys-massage, miljøterapi, samtaler m.m. Tilsynet har udvalgt og gennemgået 5 indsatsplaner, alle indsatsplaner tilhørende borgere, som tilsynet interviewede på dagen. Alle indsatsplaner konstateres at være udarbejdet i overensstemmelse med 141 handleplanen. Ydermere kan tilsynet konstatere, at anvendelse af fx samtaler og Nada-behandling i flere indsatsplaner, fremgår som anvendt metode. Tilsynet vurderer at der pågår en systematisk indsats i forhold til den enkelte borger, hvor der er overensstemmelse mellem det visiterede, den konkrete indsats og de af centret beskrevne faglige metoder. Tilsynet hører fra flere borgere eksempler på at medarbejdere opleves som professionelle og dygtige til deres arbejde, og at den leverede indsats på centret har gjort en markant og vigtig forskel for borgerne. Ligeledes oplever borgerne at de bliver inddraget i dagligdagen, i den udstrækning, de selv ønsker det. På spørgsmål om den enkeltes borgers kendskab til egen indsatsplan, kan flere borgere tilsyneladende ikke genkende ordet indsatsplan eller beskrive nærmere hvad målet for deres ophold er. Det indikerer et udviklingspotentiale i forhold til at skabe en bevidsthed hos borgeren omkring egne udviklingsmål. Enkelte borgere kan adspurgt om formålet med opholdet beskrive egne mål, herunder berette om de indsatser der skal bidrage til at opnå målene som 8

9 relaterer sig til fortsat at blive i behandling, at udvikle en sundere livsstil og for en: at komme ud i egen lejlighed. Generelt ser tilsynet rundt i fællesrummene indikationer på, at der arbejdes aktivt med rehabilitering i form af deltagelse af pligter, planlægning af fællesaktiviteter m.m. Det ses ved skemaer der beskriver ansvarsfordeling på huslige gøremål, som udtryk for at borgere hjælper med praktiske opgaver i det omfang de magter det. Herudover ses flere steder sedler med aktivitetstilbud til borgerne, det være sig biografture og idrætstilbud. Borgerne udtrykker generel tilfredshed med udvalget af muligheder og fortæller, at de udvalgte aktiviteter er både personalets og borgernes forslag. Tilsynet vurderer at aktiviteterne er planlagt med udgangspunkt i borgernes behov, et eksempel er idræt for psykisk sårbare. Ved sidste tilsyn gav mange borgere udtryk for utryghed ved en stigende målgruppe af borgere med et aktivt misbrug. Dette nævner hverken borgere eller medarbejdere som en problematik, selvom målgruppen fortsat er til stede på centret. Tilsynet finder dette som en positiv udvikling, og vurderer at centret har håndteret indsatsen i forhold til målgruppen på kompetent vis Dialog med borgere De borgere på Center for døgntilbud, som Tilsynet taler med, giver næsten alle udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet. De nævner tilfredshed med omfanget af den hjælp de får og tilfredshed med måden hjælpen ydes på. Adspurgte beboere fortæller at de oplever sig respekteret af personalet og at personalet altid er tilgængeligt. Personalet beskrives som omsorgfulde og flere beboere siger de er dygtige og professionelle, til at yde lige netop den indsats, som den enkelte har brug for. En borger har oplevet stor støtte og praktisk hjælp til behandling igennem et længere varende sygdomsforløb, en anden fortæller om hjælp til at tømme de sorte tanker ud af hovedet. En beboer siger, at det er et dejligt sted og bo og at personalet de gør meget for det sociale. Han afslutter og siger; de er her 100 %. En anden udtaler: Personalet er dygtige og arbejder professionelt. Man skal kun sige tingene en gang, og så gør de det. Jeg er godt tilfreds. En anden borger siger samstemmende; Jeg er blevet bedre i forhold til da jeg kom.. de har været så søde ved mig hernede og har ydet omsorg, jeg får noget ud af opholdet og de bakker mig op. Han forsætter i forhold til sin indsatsplan; jeg skal passe på i trafikken og vaske op. Samme borger fortæller at han tidligere var bekymret for oprettelse af et misbrugstilbud. Til det siger han: det er gået så godt, og her er sådan en god stemning. 9

10 Støtten fra personalet opleves af beboerne som tilstrækkelig. En siger: vi tager en snak hver dag, hvor personalet spørger ind til mig og hjælper med det jeg har brug for. En anden siger at jeg bliver lyttet til af personalet. Et konkret eksempel gives, hvor borgeren har ønsket flytning og hvor der efterfølgende er etableret et møde med sagsbehandleren herom. En borger, der har boet på Ved Sønderåen af flere omgange oplever, at personalet har mindre tid til at sidde og snakke end tidligere. Borgerens siger endvidere at hun kan mærke, at normeringen ikke er nok. Borgeren siger hun får tilpas hjælp og at personalet yder hjælpen på tilfredsstillende vis. Hendes kontaktperson er god til at snakke om ting og personalet er super. Borgere der anvender det nye misbrugstilbud fortæller, at atmosfæren er omsorgsfuld og varm. De fortæller hvor glade de er for at være på stedet, om det de har lært, om den store støtte de får, samt hvorledes de oplever sig som en del af et vigtigt fællesskab. Det bliver fremhævet, at en ikke-konfronterende tilgang, afføder et respektfuldt miljø. Der udtrykkes stor tilfredshed med at det er muligt at få besøg af børn, kærester mv. i weekenden. En af de interviewede siger at opholdet på tilbuddet har reddet mit liv. Der gives samstemmende på hele Center for døgntilbud udtryk for at man kan få gode udfordringer såvel i botilbuddet som i fritiden. I weekenden tilbydes forskellige aktiviteter, som foregår rundt omkring i organisationen, ligesom der kan være aktiviteter ud af huset. Borgerne fortæller om konkrete planer i form af biografture, idrætsaktiviteter, tilbud om madlavning, fysisk træning, maleværksted og fitnessboksning. En borger fortæller at tilbuddet ikke længere disponerer over en bil, hvilket hun savner til at komme mere ud af huset. Ikke alle borgere kender til deres indsatsplaner, adspurgt kan de ikke fortælle hvad de skal lære under opholdet på centeret, og de kan ikke genkende ordet indsatsplan. Enkelte borgere fortæller om egne mål og har viden om formålet med indsatsen. Alle borgere oplever sig tilpas inddraget i beslutninger vedrørende eget liv. En borger mener at maden ikke altid er lige god. Adspurgt hvad der kan forbedres, siger borgeren: det er ikke lige så godt som mors mad. Andre borgere giver udtryk for de er tilfredse med kosten. Ledelsen fortæller, at der er blevet ændret i serviceniveauet i forhold til kosten, hvorfor det er forståeligt at borgerne kan opleve en serviceforringelse. Tilsynet har undersøgt borgernes tilfredshed med indflydelsen på eget liv. Flere borgere har husdyr boende i lejligheden under ophold på centeret, og tilsynet møder en borger der har en hund. Borgerne fortæller at de har beboermøder, hvor de drøfter mad, planlægger fælles rengøring, aftaler aktiviteter mv. På baggrund af de interviewede borgeres udtalelser vurderer tilsynet, at der er en stor grad af tilfredshed med støtten på centeret. Endvidere vurderes det at den tildelte støtte ydes i samarbejde med den enkelte borger og med afsæt i borgerens ret til selvbestemmelse. 10

11 Alle adspurgte borgere fortæller at de er trygge i fællesrummene. En borger siger: det går godt med at være sammen med de andre, folk er gode til at tage hensyn til hinanden. En borger fortæller Tilsynet, at han har været bekymret med etablering af det nye Misbrugsafdeling. Til det siger han: det er gået så godt, det er gået stille og roligt Medarbejdernes vilkår og trivsel Medarbejderne giver gennem spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at være tilfredse med deres arbejde. De oplever sig fagligt kompetente og oplever også overordnet at de yder den tilstrækkelige hjælp til borgerne. Ligeledes mener medarbejderne, at tilgangen til borgerne i høj grad er anerkendende og at der lægges vægt på borgerens selvbestemmelsesret. Der er blandt medarbejderne en oplevelse af at man er gode til at hjælpe hinanden i organisationen, og der er en villighed til at tilpasse sig organisationens behov. Medarbejderne fortæller om interne rokeringer der er sket i forbindelse med langtidssygdom. Medarbejderne udtrykker villighed til at være fleksible, når der er et konkret problem. Omrokeringer fra en afdeling til en anden, giver medarbejderne inspiration og beriger det faste personale. Der ses med nye øjne, fortæller de. Omvendt giver det udfordringer i forbindelse med arbejdstidsplanlægning og samtidig udfordres borgerne af ukendte medarbejdere. Tilsynet oplever en motivation blandt medarbejderne for sammen med ledelsen at videreudvikle Center for døgntilbud. Ledelsen nævner forandring som et vilkår på det sociale område. En medarbejder bemærker, at det at rumme forandring kræver en tryghed i den enkelte afdeling. Medarbejderen fortæller at skiftende afdelingsledelse kan udfordre trygheden. Centerlederen siger, at medarbejderne har klaret de konstante forandringsprocesser utrolig flot og anerkender deres håndtering og indsats igennem de senere års organisationsændringer. Tilsynet vurderer, at ledelsen fortsat skal have fokus på at yde medarbejderne den tilpasse tryghed, så medarbejderne fortsat kan leverede den fornødne fleksibilitet. Der gives samstemmende udtryk for, at der er kendskab til procedure for introduktion af nye medarbejdere, medicininstruks, magtanvendelsesregler og at disse efterleves. I 2012 kan tilsynet konstatere, at der har været 7 magtanvendelser i form af fastholdelser på centeret, alle vurderet med hjemmel i Serviceloven. Møder: Der er tilfredshed med antal og indhold af møder på afdelingsniveau. 11

12 Omfanget og indholdet på fællesmøder opleves af medarbejderne tilfredsstillende, dog er der en mindre del der oplever tilfredsheden i mindre grad. Servicemedarbejdere fortæller, at det skyldes at de grundet et andet arbejdsfelt, ikke har den store interesse i alle temaer på fællesmøderne, men at de fortsat mener det er væsentligt at deltage. Supervision: Et antal af medarbejdere oplever ikke at have fået tildelt supervision, som beskrevet i centerets uddannelses- og kompetetencestrategi, hvor tilbud om supervision gives 6 gange årligt. MED-udvalget fortæller at en mulig forklaring kan være, at man har valgt at uddanne og benyttet interne medarbejdere til intern supervision. Datoer for supervision i de enkelte afdelinger er netop planlagt. Herudover fortæller MED-udvalget, at medarbejdere fra servicefunktioner også deltager i undersøgelsen, for hvem supervisionstilbud ikke er relevant. Sygefravær: Tilsynet har ved gennemgang af centrets sygefraværsstatistik bemærket, at sygefraværet på centret er steget fra 3,42 % i februar 2012 til 7,27 % i februar Der er 3 arbejdsrelaterede sygemeldinger, ledelsen fortæller at disse er håndteret med individuelle aftaler for tilbagevenden på arbejdspladsen. Det oplyses af medarbejderne, at der afholdes opfølgningssamtaler ved sygdom. Kompetenceudvikling: Der er udarbejdet en plan for kompetenceudvikling, og alle medarbejdere der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen siger, at de i høj grad, eller meget høj grad, mener at have kompetente kollegaer. En del mener at de mangler efteruddannelse og kurser på det individuelle niveau, men adspurgt mener medarbejderne at der er nødvendige kompetence tilstede i organisationen. Det er tilsynets vurdering at medarbejderne er veluddannede og engagerede, hvorfor ønske om mere efteruddannelse ses som positivt. Vold mod medarbejdere: Der er udarbejdet instruks for håndtering af vold mod medarbejdere, de registreres og indsendes til velfærdsstaben kvartalsvis. Indberetninger håndteres på afdelingslederniveau, og alle er derfor uddannet som sikkerhedsledere og er med i sikkerhedsgruppen. Der arbejdes med individuelle risikovurderinger, hvor dette vurderes som aktuelt. AMR-gruppen og sikkerhedsgruppen gennemgår alle voldsindberetningerne sammen. Vold mod medarbejdere er stigende, det behøver ikke udelukkende være negativt, fortæller ledelsen, fordi det kan være et udtryk for at der arbejdes aktivt med vold som tema. Voldsindberetning går direkte til afdelingslederne og der pågår herefter en faglig stillingtagen til forebyggende initiativer fremadrettet. Medarbejderne fortæller, at de dagligt mødes, så der foretages løbende risikovurderinger sammen i forhold til den enkelte borger. Medarbejderne fortæller samtidig, at de har et øget fokus på om de fx skal køre en eller to medarbejdere med en borger. Herudover testes overfaldsalarmer ugentligt. Centerlederen fortæller, at sikkerheden på centret er gennemgået og fundet velorganiseret. 12

13 Tilsynet konstaterer at der i 2011 i alt er indberettet 62 episoder med vold mod medarbejdere. I 2012 er der indberettet 94 episoder. Tilsynet vurderer at centrets sikkerhedsarbejde er velorganiseret. Overlap: Medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen fortæller, at der er mulighed for overlap, hvor dagens hændelser kan bearbejdes med en kollega. APV: Der foreligger krav om udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger i såvel bolig som beskæftigelse i loven om arbejdsmiljø. Der er gennemført APV i overensstemmelse hermed. Trivselsmåling: Der er netop gennemført en trivselsmåling, resultatet er endnu ikke udkommet. Mus: Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at ikke alle medarbejdere har gennemført MUSsamtale indenfor de seneste to år. Ledelsen fortæller at årsagen skal findes i at de nyorganiserede afdelinger har prioriteret forventningsafstemmningssamtaler, men at MUS-samtaler generelt gennemføres en gang årligt. Centerleder fortæller at det fremadrettet bliver arbejdet struktureret således, at hvert andet år afholdes der MUS-samtaler og hvert andet år GRUS-samtaler. Pauser: Generelt er der mulighed for at holde pause, og medarbejderne fortæller, at de skal være til rådighed for borgerne under pauserne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne overordnet er tilfredse med praksis på området. 4. Ændringer og/eller beskrivelser af de fysiske rammer siden sidste tilsyn Det har ikke været væsentlige ændringer af de fysiske rammer på Center for døgntilbud siden sidste tilsyn. Borgerne klagede ved sidste tilsyn over terrasserne var så åbne ved lejlighederne. Der er nu opsat skærmende hegn og ingen borgere nævner dette fortsat som problematisk. På Tinghøj er en afdeling lavet om til misbrugsbehandling. Tilbuddet er skærmet fra resten af Tinghøj, så man naturligt ikke anvender samme udgang. Tilsynet vurderer at de fysiske rammer er anvendelige til formålet og velindrettede. 5. Centerlederens kommentar Bemærkninger til tilsynsrapporten: Tilsynet nævner at personalet på en enkelt afdeling oplever at de i højere grad end tidligere har ansvar for den skriftlige udformning af indsatsplaner. Vi har i forhold til dette netop planlagt en indsats vi kalder skriveværkstedet som skal kvalificere det skriftlige arbejde med indsatsplanerne. 13

14 Desuden bemærkes at flere af borgerne udtrykker usikkerhed omkring deres egen indsatsplan. Det et kontinuerligt fokus - ikke kun at inddrage borgerne, det bliver alle der er i stand til det, men fokus er at gøre den formulerede indsatsplan bevidst for borgeren som et af udgangspunkterne for samarbejdet. Vi afprøver lige nu at arbejde mere visuelt med indsatsplanen i samarbejde med borgeren ved brug af vores lokale til videokonferencer. I forbindelse med den interne omorganisering har flere medarbejdere fået ny afdelingsleder. MUS-samtaler er derfor, i de afdelinger, erstattet af forventningssamtaler og MUS- eller GRUSsamtalerne gennemføres i løbet af 2013, når medarbejdere og ledere har et bredere kendskab til hinanden og opgaverne. Det registrerede sygefravær for februar 2013 på 7,27 % forventes ikke være svarende til årsresultatet. Jeg forventer at sygefraværet i 2013 vil være svingende over året, lige som det var I 2012 hvor den månedsvise opgørelse lå mellem 1,89 % - 6,53 %. Det gennemsnitlige sygefravær i 2012 var på 4,32 %. 14