BilagKB_110531_pkt.08_01

Transkript

1 BilagKB_110531_pkt.08_01 Regnskab 2010

2

3 1

4 2

5 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 ÅRSBERETNING 2010 Generelle bemærkninger.. 5 Skoler m.v Social- og Sundhed 9 Kultur og Fritid Teknik Arbejdsmarked Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt.. 21 Balance. 22 Noter Nøgletal.. 26 Side ØVRIGE OVERSIGTER m.v. Hovedoversigt til regnskab 29 Regnskabsoversigt 30 Statusbalance. 34 Tværgående artsoversigt. 46 Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger. 47 Kautions- og Garantifortegnelse 48 Opgørelse over tilbagefaldsklausuler 49 Personaleoversigt Udførelse af opgaver for andre myndigheder 53 Omkostningskalkulation vedr. personlig og praktisk bistand.. 54 Anlægsoversigt Fysiske aktiver 55 Opgørelse 1, over igangværende arbejder. 56 Opgørelse 2, over afsluttede arbejder med regnskab. 60 Opgørelse 3, anvendte bevillinger, hvor der ikke skal aflægges regnskab 63 Opgørelse over overførsel af rådighedsbeløb fra 2010 til Ejendomsfortegnelse 65 SPECIELLE BEMÆRKNINGER, udvalgsopdelt Arbejdsmarkedsudvalget. 92 regnskab Ejendoms- og Arealudvalget 95 Kultur- og Fritidsudvalget. 99. Skoleudvalget 101. Social- og Sundhedsudvalget. 103 Social- og Sundhedsudvalget, adm. af Arbejdsmarkedsforvaltningen Teknik- og Miljøudvalget 108 Økonomiudvalget. 113

6 4

7 5 Beretning Generelle bemærkninger Regnskabsresultatet 2010 Regnskabsopgørelsen, side 21, viser følgende: Oprindeligt budget 2010, som det så ud ved budgetvedtagelsen i oktober 2009 Korrigeret budget, hvori tillægsbevillinger og overførsler fra 2009 indgår Regnskabet for 2010 Det samlede resultat udviser et overskud på 10,9 mio. kr. I det oprindelige budget var der forventet et underskud på 5,5 mio. kr. Altså en resultatforbedring på 16,4 mio. kr. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser et overskud på 124,5 mio. kr. Når resultatet af det samlede skattefinansierede område i 2010 udviser et overskud på 14,8 mio. kr., skyldes det afholdelse af anlægsudgifter for i alt 109,7 mio. kr. Resultatet af forsyningsvirksomhederne (renovationsområdet) udviser et forbrug på 3,9 mio. kr. Dette betyder, at kommunens gæld til renovationsområdets formindskes i I 2010 optog kommunen lån for i alt 51,6 mio. kr. Lånoptagelsen kan henføres til lånerammen for 2009 der udgjorde 49 mio. kr., samt 2,6 mio. kr. vedr. Strandmarkshave plejecenter. Afdrag på lån beløber sig til 39,5 mio. kr., og finansforskydninger (forskydninger i diverse tilgodehavender og udlån) udgjorde i alt 30,1 mio. kr. Likviditetens udvikling Overordnet set medførte aktiviteterne i 2010 et forbrug af kassebeholdningen på 7,1 mio. kr. samt kursregulering på 0,3 mio. kr. fra 194,0 primo 2010 til 187,2 ultimo I det oprindelige budget var der forventet et forbrug på 8,0 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning over 365 dage efter kassekreditreglen udgjorde ved årets start 219,5 mio. kr., og ved udgangen 271,3 mio. kr. Finansiering Kommunens væsentligste indtægtskilder er de kommunale skatter på indkomst og ejendomme samt generelle tilskud. Der er budgetteret med det garanterede udskrivningsgrundlag og den af staten fastsatte regulering af ejendomsværdierne. Kommunalbestyrelsen valgte statsgaranti for Skatteindtægten blev 10,1 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket primært skyldes mindreindtægter vedr. dækningsafgifter for erhvervsejendomme. Tilskud og udligning blev forøget med i alt 11,6 mio. kr., og kan primært henføres til midtvejsregulering af tilskud, der hovedsageligt er begrundet i stigende udgifter til overførselsindkomster og medfinansiering af sundhedsudgifterne, samt regulering/ tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud. Driftsudgifterne (excl. forsyning) Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede områder blev 9,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. I forhold til det korrigerede budget udviser nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område en mindreudgift på 52,8 mio. kr. Mindreudgiften kan primært henføres til overførslen fra 2009 til 2010, hvor der blev rullet ca. 40 mio. kr. Et tilsvarende beløb forventes overført til Serviceramme og overførsler De kommunale driftsudgifter indenfor det skattefinansierede område er opdelt i to hovedkategorier: Servicerammeudgifter og overførsler, hvor udgifter inden for servicerammen udgør den største udgiftspost. Servicerammeudgifterne Servicerammen er Regeringens reguleringsnøgle over for kommunerne, hvad angår den kommunale driftsvirksomhed eksklusive over-

8 6 Beretning førsler og forsyningsområdet. Rammen fastsættes overordnet i aftale mellem regeringen og KL. Ifølge økonomiaftalen havde Hvidovre Kommune en disponibel serviceramme på mio. kr., hvilket svarede til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Efterfølgende blev der ændret i funktionerne, der indgår i såvel serviceramme som servicebudget, hvorefter rammen kunne opgøres til mio. kr. Siden budgetvedtagelsen er servicerammen korrigeret for et rammeløft på 5 mio. kr., således at servicerammen i 2010 udgjorde mio. kr. Korrektionen skyldes primært merudgifter til medfinansiering på sundhedsvæsenet samt ældreområdet. Regnskabet udviser et forbrug på 2.399,8 mio. kr., således at servicerammen er overskredet med 3,8 mio. kr., svarende til 0,16 %, hvilket må siges at være marginalt. Forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomheder har siden 2007 kun omfattet renovationsområdet. Vand- og spildevandsområdet blev omdannet til selvstændige aktieselskaber fra 1. januar Regnskabsmæssigt udviser renovationsområdet i 2010 et merforbrug på 3,9 mio. kr. Resultatet formindsker kommunens gæld til renovationsområdet fra 8,0 mio. kr. til 4,1 mio. kr. Udgifter og indtægter på renovationsområdet skal hvile i sig selv. Likviditetsmæssige afvigelser føres på en mellemregningskonto mellem kommunen og renovationsområdet. Anlægsudgifterne og indtægter Anlægsaktiviteten fortsatte i 2010 med bygningsvedligeholdelse på kommunens bygninger, herunder energibesparende foranstaltninger, standardforbedringer på vejene, modernisering af vejbelysningen, indretning af fritidshjem på Præstemoseskolen, opførelse af plejeboliger Dybenskærhave, anskaffelse af IT m.v. I alt blev der anvendt netto 109,7 mio. kr. mod budgetteret 111,0 mio. kr. Fra 2009 blev der overført netto 20,5 mio. kr. til udførelse i Fra 2010 til 2011 overføres netto 25,2 mio. kr. til udførelse af anlægsarbejder. I 2010 modtog kommunen 35,9 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfonden. Dette betød at der skulle investeres i alt 71,8 mio. kr. på de borgernære serviceområder (skole- daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet). Der blev i alt udført arbejder for 71,7 mio. kr. Finansloven for 2010 indeholdt to lånepuljer til henholdsvis kvalitetsfondsområderne og investeringer på øvrige områder. Baggrunden herfor var at de kommunale budgetter for 2010 indeholdt et lavere anlægsniveau end forventet ved økonomiaftalen for Hvidovre Kommune ansøgte, og fik lånedispensation om lån til yderligere anlægsarbejder for i alt 23,9 mio. kr. til følgende projekter: Renovering af Langhøjbadet, 9,8 mio. kr. Renovering af 5. sal på Rådhuset, 7,6 mio. kr. Genopretning af veje, 4 mio. kr. Sorte pletter (systematisk uheldsbekæmpelse) 1 mio. kr. Busbaner ved Friheden Station, 1,5 mio. kr. I 2010 blev udført for i alt 15,2 mio. kr. Det resterende beløb overføres til Forrentning Forrentningen af kommunens likviditet har fundet sted gennem løbende indeståender og porteføljeaftaler, hvor to forskellige forvaltere placerer beløb i obligationer i investeringsforeninger indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen. Resultatet blev en nettorenteindtægt på 6,0 kr. mod en budgetteret nettorenteindtægt på 0,9 mio. kr. I alt en resultatforbedring på 5,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I 2010 er givet en tillægsbevilling til renteindtægter på 7,1 mio. kr., således at det korrigerede budget udviser en nettoindtægt på 8,0 mio. kr. Kommunens lån, langfristede gæld I 2010 havde Hvidovre Kommune mulighed for at optage lån til bl.a.:

9 7 Beretning Pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Energibesparende foranstaltninger. Særlige lånepulje til yderligere anlæg i 2010 Den samlede låneramme for 2010 er opgjort til 41,8 mio. kr. Lånet er optaget inden udgangen af marts Låneoptagelsen indgår i regnskab I 2010-regnskabet er der optaget lån på i alt 51,6 mio. kr. som vedrører lånerammen for 2009 med 49,0 mio. kr. samt 2,6 mio. kr. til Strandmarkshave plejecenter. Endvidere er der optaget leasingforpligtelse på to minibusser til 0,7 mio. kr. De samlede afdrag på den langfristede gæld var 39,5 mio. kr. I 2010 blev restgælden 29,6 mio. kr. vedr. lånerammen 2009, der var optaget i euro, konverteret til et lån i danske kroner. Den samlede langfristede gæld er i 2010 forøget med 55,1 mio. kr. til 675,8 mio. kr. Kursreguleringer m.v. i 2010 udgjorde 42,3 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af den meget lave kurs i CHF primo 2010 og kursstigningen i løbet af året. Langfristede tilgodehavender I 2010 steg kommunens langfristede tilgodehavender fra 1.251,7 mio. kr. til 1.330,2 mio. kr. Posterne indeholder diverse pantebreve, aktier og andelsbeviser, lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter samt deponerede beløb. Forøgelsen kan primært henføres til lån til betaling af ejendomsskatter, samt optaget aktiekapital vedrørende forsyningsselskaberne, der er reguleret fra 761 mio. kr. til 840 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsskat Antal pr. 1/ Nye låntagere Indfriede lån Antal pr. 31/ Lånebeløb mio. kr. 200,4 221,4 234,8 Befolkningen Det samlede befolkningstal i Hvidovre Kommune steg i løbet af 2010 med 357 personer og er pr. 1. januar 2011 på personer. I 2010 blev der født 613 børn, hvilket var 41 flere end i Der var et flytteoverskud fra indlandet på 139 personer og en nettoindvandring fra udlandet på 204. I løbet af 2010 steg antallet af 0 6 årige med 110 til 4.296, medens antallet af 7 16 årige faldt med 53 til Der blev 145 flere på 65 år og derover medens antallet i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år faldt med 4 til Udsigterne for de kommende år tyder på en mere afdæmpet vækst i antallet af ældre og et svagt faldende antal i de yngre aldersklasser. Det samlede befolkningstal forventes dog at ligge over frem til Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug har i 2010 været på årsværk. I 2009 udviste personaleoversigten årsværk og dermed har der været en forøgelse på 13 årsværk. Reelt har der ikke været en stigning, men skyldes, at den selvejende institution Hvidborg med 28 ansatte ikke indgik i beregningen i Rengøringsområdet blev i 2010 samlet under funktion , i modsætning til tidligere år hvor rengøringspersonalet var fordelt på de enkelte områder. Derfor er personaleudviklingen mellem årene ikke umiddelbart sammenlignelig. Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner stiger og forventes at stige yderligere i de kommende år. Dette skyldes, at et stort antal medarbejdere med tjenestemandsvilkår forventes at gå på pension indenfor en årrække.

10 8 SKOLER Sigtepunkter for skole, fritidshjem og klubber Vision og mål for for skolerne og for fritidshjem og klubber er blevet afløst af Sigtepunkter for skoler, fritidshjem og klubber. Indholdet i institutionernes opgaveløsning har ændret sig markant gennem de seneste år. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde et nyt og brugbart materiale, som både politikere, forvaltning, ledere og medarbejdere kan anvende i de kommende år. Med Sigtepunkterne for skoler, fritidshjem og klubber baserer institutionerne under Skoleudvalget sig grundlæggende på en inkluderende tænkning og praksis. Derudover er der formuleret en række sigtepunkter som institutionerne kan stile i mod og derfor er omsætningen lokalt særlig vigtig. Institutionerne får på denne måde mulighed for at lægge opgaven ind under deres målformuleringer, således at Skoleudvalget senere møder institutionernes omsætning af Sigtepunkterne i form af konkret mål. Analyse af de specialiserede undervisningstilbud i Hvidovre Kommune På baggrund af et betragteligt merforbrug i 2009 på det specialiserede undervisningsområde anmodede Hvidovre Kommune KL s konsulentvirksomhed (KLK) om en budgetanalyse af området specialiserede undervisningstilbud i Skole- og Kulturforvaltningen. Analysen resulterede i rapporten Analyse af de specialiserede undervisningstilbud på børne- og ungeområdet. Rapporten afsluttes med en række vurderinger og anbefalinger, som Hvidovre Kommune har arbejdet videre med. Her skal især nævnes etablering af et økonomiteam, månedlige økonomiopfølgning og tværkommunalt samarbejde vedr. ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU). I løbet af 2010 blev der vished for budgetoverholdelse i 2010 og generel budgetsikkerhed. På den baggrund blev visitationen til de specialiserede undervisningstilbud decentraliseret til PPR. Det er forvaltningens vurdering at en kombination af institutionernes inklusionsarbejde, en ændret visitationspraksis og en stram opfølgning på økonomi har medvirket til en nedbringelse af udgifterne på dette område. Udviklingsenheden har stået for en opfølgning af rapportens anbefalinger. Omlægning af Pædagogisk Center. Med budget 2010 blev det vedtaget at omlægge Pædagogisk Center. I den forbindelse blev konsulenterne samlet i Udviklingsenheden. Udviklingsenheden samler pædagogisk udvikling. Enheden har overordnet ansvar for en helhedsorienteret tilgang og opgaveløsning til gavn for alle de børn og unge, der er omfattet af SKFs område. Udviklingsenheden sætter retning for og bidrager til den faglige udvikling i decentrale enheder. Formålet med udviklingsenhedens arbejde er på forskellig vis at hjælpe og støtte kommunens folkeskoler, fritidshjem og klubber med implementering af Sigtepunkter for skoler og Sigtepunkter for fritidshjem og klubber. Sigtepunkterne tager sit udgangspunkt i inklusion og systemisk tænkning og er et fælles afsæt for det videre arbejde. Sigtepunkterne er det dynamiske grundlag, som skolerne og institutionerne årligt skal genfortolke og omsætte i praksis. Udviklingsenheden samler den pædagogiske udvikling og har det overordnede ansvar for en helhedsorienteret tilgang og opgaveløsning til gavn for såvel det pædagogiske personale som for de børn og unge, der er omfattet at Skole- og Kulturforvaltningens område. Udviklingsenhedens opgaver vil derfor dels bestå af større tiltag, der initieres i kommunale udvalg og dels af opgaver, der efterspørges direkte fra lederne fra de enkelte skoler og institutioner. Fællesledelse af fritidshjem Antallet af fritidshjem er i 2010 reduceret fra 22 til 18. Dette er sket ved, at der er indført fællesledelse mellem Baunevangen og Præstemosens fritidshjem, fritidshjemmene Stien, Bjerget og Alleen samt Fritidshjemmene Egevolden og Tusindfryd. Den fysiske ramme på institutionerne er ikke ændret.

11 9 SOCIAL- OG SUNDHED Ældre og Handicappede Hjemmeplejen i Hvidovre Kommune vandt i 2010 ArbejdsmiljøPrisen. Prisen uddeles til virksomheder eller institutioner, der har gjort en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. Hjemmeplejen fik prisen fordi den har gennemført en bemærkelsesværdig indsats mod muskelog skeletbesvær hos medarbejderne som følge af patientforflytning. Sygefraværet er efterfølgende faldet som en direkte konsekvens af, at hjemmeplejen har ændret arbejdsgange har også været brugt til at forberede Plejecenteret Dybenskærhave, der åbner den 1. august Beboere og medarbejdere på Dybenskærhave vil for en stor dels vedkommende være personer fra det private plejehjem Danske Handelsrejsende, der ophører som virksomhed i august For Ældre- og Handicapafdelingens vedkommende har det været vigtigt at få igangsat en god overdragelsesproces, så flytningen i 2011 bliver succesfuld. Plejehjemmet Strandmarkshave har sammen med bofællesskabet Torndagshave udarbejdet et Etisk Regnskab for året Regnskabet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Det Etiske Regnskab har vist, at der på stort set alle punkter er stor tilfredshed med pleje, omsorg og aktivitet fra beboernes og de pårørendes side, men at der også er nogle fokuspunkter, som eksempelvis aktiviteter, der skal arbejdes videre med. I samarbejde med Rødovre Kommune har Hvidovre Kommune fået puljemidler fra Socialministeriet for at kunne igangsætte et tværkommunalt projekt for psykisk udviklingshæmmede. Puljemidlerne anvendes til et kompetenceudviklingsprojekt, som skal give psykisk udviklingshæmmede borgere mere med- og selvbestemmelse på eget liv. Projektet løber over en treårig periode og afsluttes i Men allerede nu giver medarbejderne i begge kommuner tilbagemeldinger om, at borgerne har stort udbytte af projektet. Endelig var 2010 året hvor Aktivitetscenteret og Spurvegården smeltede sammen. Der har været en god proces omkring sammenlægningen, hvor ikke mindst medarbejderne har gjort et stort stykke arbejde for at sikre helheden i borgernes hverdag. Dagtilbud for 0-6 årige I 2010 var der flere 0-6 årige, der havde behov for et pasningstilbud, end prognoserne havde forudsagt. Da Hvidovre Kommune tilbage i 2009 fastsatte børnetallet for 2010, var der ellers stort fokus på, at få kommunens børnetalsprognoser til at ramme så præcist som muligt. Men prognoser er nu engang et forsøg på at se ind i fremtiden og den slags er vanskeligt. Så selvom prognoserne forudsagde flere børn i 2010 end i 2009, så kom der endnu flere. Daginstitutionsafdelingen har således skulle finde plads til ca. 50 ekstra vuggestue- og børnehavebørn i 2010 end der var afsat budget til. De fejlslagne prognoser har gjort, at Daginstitutionsafdelingen har haft en stor udfordring med at leve op til pasningsgarantien. For at få passet de ekstra børn er der bl.a. etableret en cykelgruppe. I cykelgruppen tager børnene dagligt på udflugt i lokalområdet i dertil indkøbte Christianiacykler. Udover cykelordningen har en række institutioner modtaget ekstra børn fordi de har været tilknyttet en busordning, hvor de dagligt tager på ture. I forbindelse med busordningen er der lejet to hytter, hvor institutionerne kan tage hen, hvis vejret ikke har tilladt andet var også året, hvor loven om frokostordning for alle 0-6 årige blev ændret. Daginstitutionsafdelingen havde brugt 2009 og 2010 på at forberede, at alle børn fra 1. januar 2011 skulle have et sundt frokostmåltid serveret i daginstitutionerne. Regeringen ændrede i begyndelsen af 2010 loven, sådan at ordningen blev fleksibel, og dermed kunne fravælges af forældrene. I efteråret 2010 stemte alle forældrebestyrelser/ forældre om den fleksible frokostordning. Afstemningerne viste, at kun en enkelt institutions forældre ønskede at tilslutte sig frokostordningen. Børn og Unge med særlige behov På Børne- og Familieområdet er Ungekontakten Portens arbejde blevet styrket, så unge med psykosociale problemer har bedre mu-

12 10 lighed for at få en faglig kvalificeret kontaktperson i Hvidovre. Det har betydet en opnormering på 1-2 medarbejdere i Opnormeringen skal ses i forlængelse af målsætningen om, at løse behovet for kontaktperson lokalt jf. en sammenhængende børnepolitik. Der har gennem en årrække været specielt fokus på støttet samvær og overvåget samvær i forbindelse med børns anbringelse. Opgaver som Børne- og Familieafdelingen hidtil har købt i privat regi, når det foregik i weekenden. I 2010 har Poppelgården overtaget nogle af samværsopgaverne, så Poppelgården i dag har en samværskapacitet på 10 samvær. Dette dækker over kategorierne støttet samvær, hvor familien frivilligt accepterer en professionel støtte under samværet. Ligeledes udføres egentlige overvågede samvær, hvor forældre og børn ikke må være uden opsyn, og hvor en central opgave for samværskonsulenten er sikring af barnets sikkerhed og trivsel under samværet. Poppelgården har endvidere fået kapacitet til årligt at gennemføre 16 individuelle psykologiske undersøgelser af børn og voksne. Dvs. undersøgelser af samspil og familiedynamik, samt egentlige forældreevneundersøgelser. Undersøgelserne har til formål at vejlede og rådgive vedr. relevante foranstaltninger/støtte til familien. Det betyder, at denne type opgaver ikke længere skal købes i privat regi. Familieplejekonsulenterne har i 2009 og 2010 hjemtaget de opgaver, der hidtil er blevet løst af plejehjemsforeninger. Det betyder, at der nu er et meget begrænset samarbejde med plejehjemsforeninger, og at opgaven løses af konsulenterne i familieplejeteamet, der sikrer at plejefamilierne får den nødvendige assistance og den faglige kvalitet. Strukturen i sundhedsplejen er blevet ændret med det formål at styrke det faglige miljø, samt sikre en større sammenhæng i opgaveløsningen. Det har betydet, at fra at sundhedsplejerskerne hidtil har været placeret rundt i kommunen, så har de nu fået en samlet base i Sundhedscenterbygningen. Sundhedsplejerskerne arbejder stadigvæk ude blandt borgerne. Eksempelvis på skolerne og ved hjemmebesøg. Der er derudover kommet nye elektroniske løsninger i forhold til at understøtte den daglige drift i sundhedsplejen. Det betyder faktisk, at sundhedsplejen sparer megen administrativ taste tid, der i stedet kan anvendes hos børn og forældre. Sundhedsområdet SundhedsCentret har i 2010 udviklet og søsat to nye projekter i indsatsen mod social ulighed i sundhed: Sundhed på dit sprog og Sundhed for socialt udsatte. Projekterne implementeres i første halvdel af Sundhed på dit sprog er et samarbejde mellem seks vestegnskommuner. Sammen har kommunerne i 2010 uddannet og skrevet kontrakt med 18 etniske sundhedsformidlere efter metoden peer-to-peer (fritidsjob). Sundhedsformidlerne taler tilsammen 14 sprog, og de kommer bl.a. fra Pakistan, Afghanistan, Tyrkiet, Thailand, Syrien. Hvidovre Kommune har ansat sundhedsformidlere af begge køn. De indgår i et fælles korps, der sætter kommunerne i stand til at dække mange målgrupper, hvad angår sprog, alder mv. De kan holde 1-2 timers oplæg for etniske minoriteter om konkrete emner inden for sundhed og forebyggelse, deltage i informationsmøder osv. Projektledelsen finansieres af kommunerne i fællesskab og er forankret i Hvidovre Kommune. SundhedsCentret blev i slutningen af 2010 tildelt 3,6 mio. kroner fordelt over fire år af den statslige SATS puljen til projektet, som har titlen Så kys det nu det satans liv - udskudt sundhedscenter på gadeplan. Projektet er en indsats rettet mod kommunens allermest socialt udsatte, som ikke kender/ikke benytter sundhedsvæsenet og som sundhedsvæsenet har svært ved at rumme. Sammen med tre andre kommuner skal Hvidovre Kommune udvikle modeller for en målrettet sundhedsindsats for socialt udsatte inden enten 1) den kommunale hjemmepleje, 2) sundheds- og forebyggelsescenter og 3) opsøgende indsats på gadeplan. Projektet i Hvidovre har fokus på somatisk sundhed og brobygning med det øvrige sundhedsvæsen, kommunal hjemmepleje, praktiserende læger, sygehus mv., dvs. en kombination af model 2 og 3.

13 11 KULTUR- OG FRITID Den Grønne Nøgle Avedøre Stadion fik i 2010 som den fjerde institution på Kultur- og Fritidsområdet i Hvidovre Kommune tildelt Den Grønne Nøgle. Den Grønne Nøgle overrækkes officielt til Avedøre Stadion i Avedøre Idrætscenter og Hvidovre Stadion fik overrakt Den Grønne Nøgle i 2008 og i 2009 modtog Frihedens Idrætscenter Den Grønne Nøgle. Den Grønne Nøgle har medført at personalet på idrætsanlæggene som en naturlig del tænker miljøet ind i hverdagen. Personalet er samlet om en fælles opgave og det er en stor gevinst både for miljøet og for trivslen på arbejdspladsen. Kontraktinstitutionerne Hvidovre/Avedøre Stadion, Frihedens idrætscenter og Avedøre Idrætscenter har via deres kontraktmål arbejdet målrettet med CO2 og energibesparende foranstaltninger. Eksempelvis affaldshåndtering, vandbesparende foranstaltninger og energimærkning af ejendomme. Udvikling i besøgstal Nedenfor ses de samlede besøgstal for Hvidovre Motionscenter, svømmehallerne i Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter samt Friluftsbadet. Besøgstal Hvidovre Motionscenter Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Friluftsbadet Besøgstallene for idrætscentrene påvirkes af, at idrætscentrene har lukket hvert andet år i skolesommerferien. Frihedens Idrætscenter i lige år og Avedøre Idrætscenter i ulige år. Besøgstallene for idrætscentrene viser en stigning i besøgstallet fra efterfulgt af et lille fald i 2010, dog er besøgstallet i Frihedens Idrætscenter i lukkeårene steget fra 2008 til Hvidovre Motionscenter har haft et stigende besøgstal i hele perioden fra Forstadsmuseet I 2010 blev Forstadsmuseet født. Det betød, at Historiens Hus blev lagt sammen med Brøndby Lokalarkiv for at varetage de kulturhistoriske interesser i de to kommuner under det nye navn, der er mere i trit med institutionens reelle arbejde og genstandsfelt. Forstadsmuseets formidlingsmetode er Historien i Gaden og i 2010 blev konceptet bredt ud til Brøndby, derudover kom den første udgivelse fra museets hånd, der behandlede byggerier i begge kommuner, nemlig bogen Velfærdsdrømme om Svenn Eske Kristensens arkitektur. Fremadrettet arbejdes der på at få profileret museet i de to kommuner både hos borgerne, forvaltningerne og politikerne. Det skal blandt andet ske via de metoder, der blev udviklet under kulturarvskommuneprojektet Kulturarv 2650 og som bringer kulturhistorien på banen som et aktiv i forhold til kommunernes fysiske planlægning. På Cirkusmuseet kom der i gæster, det højeste besøgstal i museets historie og et besøgstal, der var fuldt ud tilfredsstillende i forhold til museets målsætning. Søndagsworkshops, forestillinger og teambuilding for firmaer trak især mange til museet. Arbejdet med at videreudvikle museets tilbud fortsætter i 2011, hvor museet også kan fejre sit 10 års jubilæum. Biblioteksområdet HvidovreBibliotekerne havde bl.a. som mål, at skabe et mere levende børnebibliotek. Dette er bl.a. realiseret gennem etableringen af en hyggezone, spillezone (Playstation, Wii og bordfodbold), legezone samt en spiseplads i Børneudlånet. Brugerne har taget godt imod de nye initiativer og benyttet sig flittigt af tilbuddene.

14 12 TEKNIK Dybenskærhave plejeboliger Opførelse af de 72 plejeboliger med dertil hørende fællesarealer og festsal har pågået i hele 2010, og forventes som planlagt færdiggjort ca. medio Byggeriets omfang og haveanlæg med en lille sø er nu synligt for kommunens borgere når de passerer forbi på Byvej. Hvidovre Musikskole Etablering af den nye Musikskole på Sønderkærskolen blev efter 12 måneders byggeri indviet den 17. januar Musikskolen har nu fået en stor koncertsal, nye lydtætte øvelokaler og ny café, som giver mulighed for, at samle alle musikskoleaktiviteter ét sted. Rådhuset Renovering af taget og tagetagen på rådhusets hovedfløj, blev igangsat med projektering primo 2010, og selve renoveringen med opstart i oktober Taget udskiftes og efterisoleres, og tagetagen bliver renoveret og delvist ombygget med etablering af nye mødelokaler, toiletter og et anretter-køkken. Rådhushatten forventes færdig i foråret 2011, hvor de længe savnede mødelokaler igen kan tages i brug. Mad i børnehaver Ombygning og tilpasning af køkkener på kommunens institutioner opstartede i 2009, og er fortsat i hele 2010 og nu er alle institutioner på nær Frydenhøj, Myretuen, Solgården og Egevolden ombygget. De sidste 4 institutioner ombygges i første halvår af Fritidshjemmet Præstemosen I 2010 er der udarbejdet projekt for nyt fritidshjem, klub og indskoling på Præstemoseskolen, og byggearbejderne er gået i gang december En del af skolen er genhuset i pavilloner mens arbejdet står på og i august 2011 forventes alle byggearbejder afsluttet - og alle elever tilbage i deres klasser igen. Forebyggende vedligeholdelse I 2010 er der udført en del vedligeholdelsesopgaver med det formål, at sikre klimaskærmen på kommunens bygninger. Vinduesfacader på den gamle skøjtehal er udskiftet og de murede søjlepartier på svømmehallen Frihedens Idrætscenter er renoveret. Taget på børneinstitutionen Krebsen er renoveret og efterisoleret, og Vedbyholm børneindstitution har fået nye vindues- og dørpartier. Facadepartier, vinduer og døre på Dansborgskolen mod Idrætsvej og Sollenthuna Allé, samt nordfacade på Gungehusskolen er udskiftet. Utæt tag på Sønderkærskolen er oprettet, og Præstemoseskolen har fået skiftet vinduer, samt renoveret og efterisoleret taget på gymnastiksalen. Endvidere har arbejder med optimering og udskiftning af brugsvandsinstallationer på en del af kommunens idrætsanlæg og skoler været prioriteret, af hensyn til forbedring af vandkvaliteten og nedbringelse af forbruget. Dertil har etablering af de sidste lovkravsmæssige HPFIrelæer på kommunens bygninger også været prioriteret. Energi Kommunens ønske om at begrænse energiforbruget på kommunens bygninger af hensyn til både klima og økonomi er fortsat i 2010, og der har igen været afsat 10 mio.kr. til energi-renovering. Projekter med gode afkast/besparelser på el og varme. Etableringer af belysningsspændingsdæmpere på institutioner og skoler er gennemført, for at reducere elforbruget og forlænge levetiden på lyskilderne. Derudover er optimeret på CTS-anlæg for skoler og idrætsanlæg, som minimer unødigt brug af ventilation, varme og lys. Dermed mindskes bl.a. CO 2 -udledninger. Frihedens Idrætscenter, Isstadion, har fået etableret varmegenindvinding til opvarmning af skøjtehallen. Dansborghallen har fået ventilationsanlæg med varmegenindvinding til omklædningsrum, gangarealer, hvor der før kun var udsugning af luft. De flyvende varmemestre har haft et travlt år med gennemførelse af klimatjek, opretning af uhensigtsmæssigheder på mindre tekniske anlæg, samt med uddannelse og support til tekniske serviceledere på kommunens bygninger. Dertil også sparring med Klimaambassadører i kommunen. Fra 2011 er kommunens energibudget fordelt på en ny måde, der tager udgangspunkt i, hvad den enkelte institution bør bruge, set i lyset af bygningens energimæssige stand og

15 13 institutionens aktiviteter. Formålet med den nye fordeling er at give gode rammer for de institutioner, som er energibevidste, og motivere de øvrige institutioner til at tænke over deres energiforbrug og adfærd. Sorte pletter (systematisk uheldsbekæmpelse) I forbindelse med arbejdet med systematisk uheldsbekæmpelse er krydset Gammel Køge Landevej / Hvidovrevej blevet ombygget med såkaldte bundne venstresving. Desuden er der foretaget detailprojektering af forbedret skiltning og kørebaneafmærkning på Kystholmen, samt ved alle sidevejstilslutninger til Kystholmen, med gennemførelse i begyndelsen af Modernisering af vejbelysning Hvidovre Kommune og Dong Energy fortsatte i 2010 det gode samarbejde om kabellægning af luftledninger og modernisering af vejbelysning. Området nord for Holbækmotorvejen og den vestligste del af Avedøre omkring Gammel Køge Landevej blev færdiggjort. Dong Energy og Hvidovre Kommune påregner at færdiggøre kabellægningen og moderniseringen af vejbelysningen i Busbaner på Gammel Køge Landevej Hvidovre Kommune har sammen med Movia igangsat et projekt for at fremme bussernes fremkommelighed på Gammel Køge Landevej, og ved udkørsel fra Friheden Stationsplads. Ny asfalttype I 2010 blev der prøvet en ny type asfalt på Præstemosen og Byvej. Den produceres ved lavere temperatur end de sædvanlige typer og udleder derved mindre CO 2 og er arbejdsmiljøvenlig. Naturpleje Strandengens siv m.v. blev slået og fjernet fra arealet, hvorved der kommer mere lys og luft, som giver et mere varieret dyre- og planteliv. Tilsvarende er de 4 største 3-vandhuller blevet slået for siv 2 gange i løbet af året, hvilket giver optimale levevilkår for frøer og padder. Rottebekæmpelse Hvidovre Kommune har i 2010 yderligere intensiveret rottebekæmpelsen. De seneste år har antallet af rotteanmeldelser været stigende, og i 2010 fik vi over 1600 anmeldelser. Alle anmeldelser bliver fulgt op med de nødvendige undersøgelser for at sikre, at rotterne bekæmpes effektivt har været præget af en del rotteanmeldelser på børneinstitutioner, og disse sager følges særligt tæt. Vandplaner Statens vandplaner har været i høring Planerne målsætter vandforekomsterne, udpeger de indsatser, der skal til for at målet, god økologisk tilstand, opnås. Teknisk Forvaltning har udarbejdet omfattende høringssvar, idet de udpegede indsatser senere skal udmøntes i kommunale handleplaner. Ændrede erhvervsaffaldsgebyrer Ny lovgivning, og ny organisering af affaldssektoren, har medført en omlægning af affalds-gebyrer for erhvervsvirksomheder, herunder opkrævning af genbrugspladsgebyr fra virksom-heder. En omfattende opgave, der har medført mange henvendelser og megen sagsbehandling. Nedgravede renovationscontainere Der er gennemført pilotprojekt med nedgravede renovationscontainere til hhv. dagrenovation, glas, papir og pap i Avedøre Stationsby Nord og Syd. Efter evaluering af pilotprojektet tilbydes ordningen nu til øvrige boligselskaber. Genbrugshallen I samarbejde med foreningslivet i Hvidovre er genbrugsbutikken Hvidovreforeningernes Genbrugshal etableret i lejet hal. Lokale er godkendt som forsamlingslokale til 150 personer. Byggesagsaktiviteten Det samlede antal byggesager i 2010 ligger på et gennemsnitligt niveau, set over en længere årrække. I forhold til 2009 steg antal byggesager med 17 %. Denne stigning skyldes primært byggeri på parcelhuse og rækkehuse, hvor der umiddelbart vælges at udbygge og tilpasse boligen frem for at flytte til nybyggeri.

16 14 Arbejdsmarked 2010 var præget af en række nye tiltag på arbejdsmarkedsområdet. Arbejdet med de forsikrede ledige og aktiveringen af sygedagpengemodtagerne var nogle af de nye udfordringer. Ledigheden lå fortsat på et højt niveau i Derfor fortsatte Arbejdsmarkedsforvaltningen den offensive strategi med at få ledige og sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. Bruttoledighed 2009 og 2010 (fuldtidsledige) Kilde: Statistikbanken.dk I 2010 overtog kommunerne for alvor aktiveringsindsatsen overfor de forsikrede ledige. Aktiveringsindsatsen er typisk lagt hos anden leverandør, og består ofte af virksomhedsnære redskaber, så som virksomhedspraktik, voksenlæringe og løntilskud. Derudover anvendes en lang række målrettede vejlednings- og opkvalificeringsforløb, som f.eks. AMU-kurser og jobsøgningskurser. I 2010 var der særligt fokus på unge uden uddannelse samt langtidsledige. I 2010 har Hvidovre Kommune oplevet en kraftig tilgang af unge kontanthjælpsmodtagere. Det var især unge der, i højkonjunkturen havde taget et ufaglært job i stedet for at starte på en ungdomsuddannelse, der strømmede ind af døren i takt med at deres job nu blev sparet væk. Det var derfor et politisk ønske at den beskæftigelsesrettede og den uddanelsesrettede indsats overfor unge blev intensiveret, og at der blev udviklet metoder til at få de unge til at påbegynde og fastholde en uddannelse. Og i januar 2010 åbnede Arbejdsmarkedsforvaltningen en ungeindsats i eget regi, og i løbet af 2010 har der været ca. 240 unge i gennem projektet.

17 15 Bruttoledighed årige 2009 og 2010 (fuldtidsledige) Kilde: Statistikbanken.dk For langtidsledigheden har der dels været en tidlig og progressiv indsat for at begrænse tilgangen til langtidsledigheden og samtidig er der sat ind med en tilpasset indsats over de ledige, som er blevet langtidsledige. En del af indsatsen tilrettelægges i et samarbejde, som foregår blandt Jobcentre i Vestegnssamarbejdet Den stigende tilgang af sygemeldte borgere som satte ind i sidste del af 2009 har igennem 2010 haft et nogenlunde uændret niveau. Der blev i 2010 tilført personaleressourcer for at imødegå den øgede sagsmængde. Den fulde effekt er endnu ikke slået fuldt igennem. Antallet af sygedagpenge sager i 2009 og 2010 pr. uge Antal sager I alt 2009 uge 1 uge 3 uge 5 uge 7 uge 9 uge 11 uge 13 uge 15 uge 17 uge 19 uge 21 uge 23 uge 25 uge 27 uge 29 uge 31 uge 33 uge 35 uge 37 uge 39 uge 41 uge 43 uge 45 uge 47 uge 49 uge 51 I alt 2010 Kilde: KMD Aktiv Hvidovre Kommune deltager i det landsdækkende forsøgsprojekt Tilbage Til Arbejdet (TTA) under Forebyggelsesfonden. Med projektet skal en udvidet indsats overfor sygemelde borgere, skaffe erfaringer til en skærpet fremtidig indsats. Projektet fortsætter frem til medio 2012.

18 16 Anvendt regnskabspraksis Generelt Hvidovre Kommunes regnskab er aflagt i henhold til regnskabsbestemmelserne fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Udgifter og indtægter er henført til det relevante regnskabsår de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvori retten erhverves eller optjenes. For 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korrigeret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets ændrede krav til regnskabsaflæggelsen regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Regulativ for økonomistyring. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Feriepengeforpligtelse Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret, så feriepengeforpligtelsen ikke indgår i kommunens regnskabsaflæggelse for Der er foretaget tilpasning af kommunens balance ultimo Forholdet har ingen indvirkning på regnskabsopgørelsen for Bunkning af aktiver Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret, så registrering af aktiver under aktiveringsgrænsen håndteres således: Der foretages i 2010 og fremadrettet ikke bunkning af aktiver under aktiveringsgrænsen på kr. Aktiverne har tidligere været aktiveret som bunkning ud fra, om det var indkøbt til samme formål og når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Forholdet har ingen indvirkning på regnskabsopgørelsen for Bortset fra ovennævnte ændringer er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser som hovedregel til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Selvejende og private institutioner indregnes, hvis kommunen har indgået en driftsoverenskomst med pågældende institution, der medfører, at Kommunalbestyrelsen har en betydelig indflydelse på institutionens drift.

19 17 Immaterielle aktiver Hvidovre Kommune definerer immaterielle aktiver som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Det vil typisk være erhvervede ITsoftware programmer, større investeringer i IT-systemer, herunder opgradering af eksisterende standardsystemer. Et kriterium for at et immaterielt aktiv skal indregnes i status er, at det er identificerbart, hvilket betyder at aktivet udgør et separat aktiv, eller kommunen på anden måde kan opgøre de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale fra aktivet. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostprisen inkl. eventuelle afgifter (moms er undtaget) til told eller lignende i forbindelse med købet. Afskrivninger skal ske lineært over den forventede brugstid, dog må afskrivningsperioden max. være på 10 år. Aktiver med en kostpris på under kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til at blive taget i brug. Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger fra og med Grunde og bygninger i Avedøre Lejren, som Hvidovre kommune ejer, er dog optaget som anlægsaktiv til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør: Bygninger til administrative formål 50 år Bygninger til forskellige serviceydelser 30 år Indretning af lejede lokaler 10 år (10 år eller over kontraktperioden) Tekniske anlæg år Maskiner år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler *) 5-8 år IT-udstyr 3 år Inventar 3 5 år Driftsmateriel 10 år *) Biler til Vagt- og sikring afskrives over 2 år, da bilerne påregnes udskiftet hvert 2. år. Afskrivningerne på bygninger anskaffet før 1. januar 1999 opgøres på grundlag af forventede restlevetider pr. 1. januar 2004, der er baseret på bygningernes vedligeholdelsesmæssige standard. Ved vurderingen af restlevetiden til brug for åbningsbalancen tages udgangspunkt i de overfor anførte levetider, således at en administrationsbygning eksempelvis afskrives over 50 år (fra ) medmindre bygningens relativt dårlige vedligeholdelsesmæssige stand tilsiger en kortere afskrivningsperiode. På aktiver, hvor man på forhånd kender ejerperioden, fratrækkes scrapværdien (den forventede salgsværdi med fradrag af eventuelle salgsomkostninger m.v.) i afskrivningsgrundlaget og afskrivning foretages over brugstiden svarende til ejerperioden. Scrapværdi anvendes på biler, der påregnes udskiftet efter 2 år, og på tekniske maskiner, som der er en løbende udskiftning på. Grunde afskrives ikke. Aktiver med en kostpris på under kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Flere mindre aktiver købt på samme tidspunkt til samme formål, og som har en samlet værdi over kr. (f.eks. møbler til et klasselokale), er registreret som en gruppe. Aktiver anskaffet før 1. januar 1999, til samme formål, er registreret i større grupper/klumper, og aktiver, som på anskaffelsestidspunktet havde en værdi på 1 mio. kr. eller mere, er registreret særskilt.

20 18 Forbedringer Efterfølgende udgifter ved renovering m.v., der forøger et eksisterende aktivs værdi tillægges hovedaktivets regnskabsmæssige værdi. Forbedringer afskrives over hovedaktivets restlevetid. Hvis forbedringen forlænger hovedaktivets levetid eller er at sidestille med et nyt aktiv, fastsættes levetiden for forbedringen dog med udgangspunkt i ovennævnte levetidsperioder. Efterfølgende udgifter, der alene vedligeholder et eksisterende aktivs værdi, indregnes i resultatopgørelsen som vedligeholdelses- og reparationsudgifter. Opskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Der foretages ikke opskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Hvis aktivet som følge af en faktisk hændelse eller ændret lovgivning forringes betydeligt, og det skønnes, at denne ændring i aktivets værdi vil være permanent, foretages nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Der foretages nedskrivning til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Finansielle anlægsaktiver Børsnoterede aktier indregnes til kursværdi 31. december. Ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) indregnes efter den indre værdis metode. Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fælleskommunale selskaber. Langfristede tilgodehavender og udlån indregnes i balancen til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Endvidere indregnes mellemværender med forsyningsvirksomheder, d.v.s. renovationsområdet. På hvile-i-sig-selv-områderne opgøres mellemværenderne som forsyningsvirksomhedernes akkumulerede over- /underskud. Omsætningsaktiver Der afskrives ikke på omsætningsaktiver. Varebeholdninger/-lagre Varebeholdninger/-lagre, der omfatter alle typer lagre (produktionslagre, beredskabslagre og omkostningsvarer), dvs. lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art, måles ud fra kostprisen. Varebeholdninger/-lagre med en værdi på 1 mio. kr. og derover skal indregnes. Hvidovre Kommune har fastlagt, at varebeholdninger/-lagre med en værdi på kr. og derover skal indregnes, hvis der er tale om væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg måles ud fra ejendomsvurderingen, når grunden eller bygningen er anskaffet før 1999, og ud fra kostprisen ved anskaffelse efter Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til nominel værdi. Forudbetalte beløb, der er betalt, eller hvor faktura er modtaget efter starten af forsupplementsperioden (starten af december måned i regnskabsåret), men som vedrører året efter regnskabsåret, indregnes i balancen. Værdipapirer Omfatter pantebreve, der indregnes i balancen til nominel værdi. Likvide beholdninger Omfatter kontantbeholdninger, bankindskud og obligationer, der indregnes i balancen til nominel værdi. For obligationsbeholdninger i udenlandsk valuta foretages en kursregulering til valutakursen pr. 31. december. Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi / restgæld. For gæld i uden-

21 19 landsk valuta foretages en kursregulering til valutakursen pr. 31. december. Nettogæld vedr. fonde, legater, deposita m.v. I balancen indregnes aktiver og passiver tilhørende fonde, legater og deposita samt beløb til opkrævning eller udbetaling for andre kommuner, regioner eller staten. Den samlede nettoværdi er udtryk for mellemværende med fonde og legater m.v. samt beløb opkrævet for kommuner, regioner eller staten, som ikke er afregnet pr. 31. december. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi / restgæld. Der er foretaget indregning af skyldige feriepenge. Hensatte forpligtelser Hvidovre Kommune foretager som minimum foretager en beregning af kommunens pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd hvert 5. år. Der er udarbejdet en opgørelse af, hvilken pension hver enkelt er berettiget til pr. 1. januar 2010 og den pågældendes køn og alder. Pensionsforpligtelser er beregnet med udgangspunkt i hver enkelt tjenestemands og pensionists optjente pension, og med udgangspunkt i en pensionsalder på 62 og en rente på 2% (aktuarmæssig beregninger).

22 20

23 21 REGNSKABSOPGØRELSE Mio. kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Note 1 Skatter , , ,2 Note 2 Tilskud og udligning -816,5-827,4-828,1 Indtægter i alt , , ,3 Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, bolig og miljø 60,1 66,8 68,6 Transport og infrastruktur 94,7 95,6 96,6 Undervisning og kultur 575,9 574,1 569,8 Sundhedsområdet 165,1 182,0 175,2 Sociale opgaver og beskæftigelse 1.679, , ,8 Administration 354,3 384,7 350,8 I alt driftsudgifter 2.929, , ,8 Note 3 Renter -0,9-8,0-6,0 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -108,9-73,4-124,5 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, bolig og miljø 18,6-4,4 16,6 Transport og infrastruktur 17,9 23,9 18,1 Undervisning og kultur 32,9 49,4 42,1 Sundhedsområdet 1,3 3,3 3,8 Sociale opgaver og beskæftigelse 24,4 32,0 14,8 Administration 15,9 28,6 14,3 I alt anlægsudgifter 111,0 132,8 109,7 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 2,1 59,4-14,8 Note 4 B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Drift - Renovationsområdet 3,4 3,4 3,9 C. RESULTAT I ALT (A+B) 5,5 62,8-10,9 FINANSIERINGSOVERSIGT Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt 5,5 62,8-10,9 Note 5 Optagne lån -42,0-65,9-51,6 I alt -36,5-3,1-62,5 Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (langfristet gæld) 41,2 39,5 39,5 Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt Note 6 langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger) 3,3 26,7 30,1 diff. I alt 44,5 66,2 69,6 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER 8,0 63,1 7,1

24 22 Mio. kr. Ultimo 2009 Ultimo 2010 Aktiver Anlægsaktiver: Note 7 Materielle anlægsaktiver (funktion ) 1.772, ,3 Note 7 Immaterielle anlægsaktiver (funktion 9.85) 0,7 0,6 Note 8 Finansielle anlægsaktiver (funktion og ) 1.232, ,3 Anlægsaktiver i alt 3.006, ,2 Omsætningsaktiver: Varebeholdning (funktion 9.86) 0,2 0,0 Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) 0,0 24,2 Note 9 Tilgodehavender (funktion ) 61,9 157,0 Note 10 Værdipapirer (funktion 9.20) 11,0 10,9 Note 11 Likvide beholdninger (funktion ) 194,0 187,2 Omsætningsaktiver i alt 267,1 379,3 Aktiver i alt 3.273, ,5 Passiver Balance Egenkapital (funktion ) , ,3 Note 12 Hensatte forpligtelser (funktion 9.90) -995, ,5 Gældsforpligtelser: Note 13 Langfristede gældsforpligtelser (funktion ) -620,7-675,8 Note 14 Nettogæld vedrørende fonds, legater mv (funktion ) -5,5-7,5 Note 15 Kortfristede gældsforpligtelser (funktion ) -385,1-293,4 Gældsforpligtelser i alt ,3-976,7 Passiver i alt , ,5