Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling"

Transkript

1 Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling Et registerbaseret studie Karin Helweg-Larsen, Marianne Kastrup Armando Baez, Esben M Flachs Videnscenter for Transkulturel Psykiatri i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed 2007

2 ETNISKE FORSKELLE I KONTAKTMØNSTERET TIL DET DANSKE PSYKIATRISKE BEHANDLINGSSYSTEM ET REGISTERBASERET STUDIE KARIN HELWEG-LARSEN, MARIANNE KASTRUP, ARMANDO BAEZ OG ESBEN M FLACHS, VIDENSCENTER FOR TRANSKULTUREL PSYKIATRI, PSYKIATRISK KLINIK RIGSHOSPITALET I SAMARBEJDE MED STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 1

3 Etniske forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling. Et registerbaseret studie. Karin Helweg-Larsen, Marianne Kastrup, Armando Baez, Esben M Flachs Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet, Region Hovedstaden. Copyright Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. København, april Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet, Region Hovedstaden. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, København K Telefon: Fax eller Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Rigshospitalet afsnit 8121 Griffenfeldsgade København N ISBN Pris: 100 kr. 2

4 Forord Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet, Psykiatrivirksomheden Region Hovedstaden, ansøgte i 2004 Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet om økonomisk støtte til at belyse kontaktmønsteret til det psykiatriske behandlingssystem blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Ministeriet har bevilliget midler fra psykiatripuljen , til nærværende projekt, som er gennemført i perioden og er afrapporteret til Ministeriet i december 2006 i overensstemmelse med betingelserne for bevillingen. Der har ikke tidligere foreligget en samlet beskrivelse af kontaktmønsteret blandt forskellige etniske grupper i Danmark. Det vil sige, at der ikke har været viden om, i hvilket omfang og for hvilke psykiske lidelser de etniske minoritetsgrupper i Danmark indlægges eller behandles ambulant. Denne viden er en vigtig forudsætning for at kunne yde en hensigtsmæssig service og for planlægningen af forebyggelsestiltag. Der har derfor været behov for at vurdere kontaktmønsteret blandt indvandrere og efterkommer i forhold til mønsteret i den etnisk danske befolkning. Nærværende rapport præsenterer et overblik over kontaktmønsteret og relaterer resultaterne til en tidligere danske og udenlandske undersøgelser af forekomsten af psykisk sygdom i forskellige etniske grupper. Resultaterne peger på en række mulige årsager til, at flere psykiske lidelser forekommer relativt hyppigere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med etnisk danske. Det vil på basis af data indhentet til nærværende undersøgelse være muligt at gennemføre yderligere mhp at vurdere betydningen af bl.a. sociale faktorer på kontaktmønsteret. Rapporten omfatter derfor også forslag om fremtidige forskningsprojekter. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Videnscentret og Statens Institut for Folkesundhed. Over- med speciallæge Armando Baez planlagt undersøgelsen, tolket og sammenskrevet resultaterne. Etable- læge Marianne Kastrup og speciallæge Karin Helweg-Larsen er ansvarlige for rapporten og har sammen ringen af en database og dataanalyser er udført af cand.scient Esben M Flachs. Ole Schnor takkes for assistance til indhentning af data. Projektet er fulgt af en referencegruppe bestående af Johanne Bratbo, Mette Fjording, Marianne Jespersen, Allan Krasnik, Preben Bo Mortensen og med Anne Lindhardt som formand. Referencegruppen takkes for sin støtte til og interesse for projektet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet takkes for den økonomiske støtte, som har muliggjort projektet. Marianne Kastrup København,

5 1. SAMMENFATNING Hovedresultater Perspektiver BAGGRUND 17 Sammenfatning af litteraturgennemgang MATERIALE OG METODE Kriterier for dataudtræk Afgrænsning af kontaktmønster 25 Prioritering af aktionsdiagnoser Etnicitet; Datakilder og definitioner 27 Danmarks Statistiks definitioner 27 Undersøgelsens definition af etnicitet BAGGRUNDSPOPULATIONEN UNDERSØGELSENS POPULATION Kønsfordeling Aldersfordeling Etnisk gruppering Fødeland RESULTATER Kontaktrater Patientrater i Aldersforskelle i patientrate og kontakttype Kontaktrate, omfanget af kontakter i Aldersforskelle i kontaktrater 49 4

6 8. KONTAKTER TIL DET SOMATISKE SYGEHUSVÆSEN INDLÆGGELSESVILKÅR 55 Aldersforskelle i indlæggelsesvilkår INDLÆGGELSESTID INCIDENS I Aldersforskelle i incidens ETNISKE FORSKELLE I SPECIFIKKE PSYKISKE LIDELSER Patientantal i hver diagnostisk gruppe Populationens fordeling på prioriterede diagnoser KONTAKTRATER FOR UDVALGTE PSYKISKE LIDELSER I Misbrugsrelaterede lidelser Skizofreni og andre psykoser 77 Kontakthyppighed i Resultaterne relateret til andre studier Depressioner bipolare lidelser, affektive lidelser 85 Resultaterne relateret til andre studier Nervøse, stressrelaterede lidelser 89 PTSD 91 Resultaterne relateret til andre undersøgelser Personlighedsforstyrrelser 97 Resultaterne relateret til andre studier Selvdestruktiv adfærd/selvmordsforsøg 103 Resultaterne relateret til andre studier Z-koder KONKLUSIONER 109 REFERENCER 113 5

7 6

8 1. Sammenfatning Denne rapport er baseret på data om kontakter i 2003 til det danske sundhedsvæsen pga. en psykiatrisk lidelse eller en selvmordshandling. Ud fra Det Psykiatriske Centralregister, Landspatientregisteret og Danmarks Statistik er der etableret en database, som kan belyse kontaktmønsteret til psykiatrien blandt alle personer med dansk CPRnummer. Undersøgelsen omfatter dog ikke data om kontakter til psykiatrisk speciallægepraksis. Undersøgelsens formål har været at vurdere, hvorledes personer af forskellig etnisk herkomst anvender tilgængelig psykiatrisk service at beskrive etniske minoritetsgruppers kontaktmønster til det danske psykiatriske behandlingssystem sammenlignet med etniske danskers kontaktmønster. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er initiativtager til undersøgelsen. Videnscentret har til opgave at øge sundhedsvæsenets indsigt i, hvilken betydning kultur har for psykiske problemers udtryk eller manifestation. Undersøgelsens resultater er derfor væsentlige for dets videre arbejde, idet den belyser kontaktmønsteret blandt forskellige etniske grupper til det sekundære psykiatriske sundhedsvæsen og dermed også giver en indsigt i hvilke kompetencer, der kræves af sundhedspersonalet, når det skal betjene en etnisk blandet patientgruppe. Populationen omfatter i alt forskellige personer. For hver enkelt er der indhentet data om kontakttype (indlæggelse, ambulant kontakt og skadestuekontakt), diagnoser, indlæggelsesgrundlag og længde af indlæggelse i Fra Sundhedsstyrelsens tvangsregister indgår der data om foranstaltninger i henhold til psykiatriloven. Databasen rummer Danmarks Statistiks oplysninger om personens eget og forældres fødeland. Det har muliggjort en gruppering af populationen i fem etniske kategorier: Etnisk danske; begge forældre og personen er født i Danmark Adopterede; personen er født i andet land (eksklusive vesteuropæiske lande), og begge forældre er født i Danmark Indvandrere Efterkommere A; personen er født i Danmark, og begge forældre er født i andet land Efterkommere B; personen født i Danmark, den ene forældre er født i Danmark, den anden forælder er født i andet land. 7

9 Den anvendte definition af etnicitet adskiller sig fra Danmarks Statistiks inddeling af befolkningen i tre overordnede etniske kategorier: danske, indvandrere og efterkommere. Baggrunden for, at vi har valgt at inddele populationen i fem etniske kategorier er, at en række udenlandske undersøgelser har påvist markante forskelle i hyppigheden af forskellige psykiske problemer og sygdomme blandt voksne adoptivbørn og også blandt efterkommere med forældre af forskellig oprindelse, dvs. i etnisk heterogene familier, i forhold til majoritetsbefolkningen. Der er tidligere ud fra danske registerdata beskrevet en højere forekomst af skizofreni blandt indvandrergrupper, også blandt ind- til forekomsten blandt dansk fødte. Et par vandrere fra andre nordiske lande, i forhold danske spørgeskemaundersøgelser har påvist, at der er en relativ høj forekomst af forskellige psykiske problemer blandt ind- vandrere, og at forekomsten især er høj blandt unge med anden etnisk herkomst end dansk, dvs. både blandt unge indvandrere og efterkommere. Der er dog ikke tidligere gennemført en samlet beskrivelse af behandlingskrævende psykiske lidelser i forskellige etniske grupper i Danmark. Nærværende undersøgelse omfatter samtlige kontakter til det psykiatriske behandlingssystem i et enkelt år, og den perspektiverer, at der er forskellig risiko i forskellige etniske grupper i Danmark for at udvikle psykiske lidelser, som medfører kontakt til psykiatrien. Den påviser også, at der er forskel i arten af de psykiske lidelser, som medfører kontakterne til behandlingssystemet. De påviste markante etniske forskelle kan både skyldes forskelle i sygdomsforekomst, forskelle med hensyn til forløb af sygdommene og forskelle i tilbøjelighed til at søge behandling. Undersøgelsen er baseret på tværsnitsdata, dvs. omfanget og karakteren af alle kontakter til psykiatrien på et givent tidspunkt (2003), som ikke muliggør sikre konklusioner om årsagssammenhænge mellem forskellige typer af psykiske sygdomme og etnicitet. Undersøgelsen påviser dog så markante forskelle i de etniske gruppers kontaktmønster, at det giver anledning til overvejelser om, hvilke faktorer der kan have afgørende betydning herfor. En væsentlig faktor for forskellene kan være, at der eksisterer markante variationer i den diagnostiske afgrænsning inden for en række psykiske sygdomme knyttet til kulturelle og etniske forskelle i manifestationen af symptomer. De her anvendte data er udelukkende baseret på de indberettede diagnoser til de to registre, og der er ikke mulighed for direkte at validere diagnoserne. Betydningen af forskelle i diagnostik kan derfor ikke nærmere undersøges. En række andre undersøgelser har imidlertid påpeget betydelige variationer i diagnostisk praksis, som blandt andet betyder, at der er risiko for, at 8

10 der sker en overdiagnosticering af psykotiske lidelser blandt etniske minoriteter. Dette kan således også gøre sig gældende i den aktuelle undersøgelse. Undersøgelsens resultater genererer en række hypoteser om årsagssammenhænge mellem etnicitet og psykisk sygdom. En del af disse vil som beskrevet nedenfor kunne efterprøves i analyser af de data, der indgår i den aktuelle database. Det omfatter bl.a. oplysninger om populationens sociale forhold og om udskrivningen af lægemidler, specielt psykotrope lægemidler til behandling af specifikke psykiske lidelser. Det er velkendt, at socioøkonomiske forhold har betydning for kontaktmønsteret til psykiatrien, og at også lægemiddelbehandling influerer på indlæggelsesmønsteret ved forskellige psykiske lidelser. Det er håbet senere at udnytte disse data til at belyse sammenhænge mellem sociale vilkår, lægemiddelforbrug og kontaktmønsteret til psykiatrien blandt kvinder og mænd i populationens fem etniske kategorier. 9

11 1.1 Hovedresultater Undersøgelsen omfatter en population på forskellige personer i alderen år, der i 2003 er registreret i enten Det Psykiatriske Centralregister, i Landspatientregisteret eller i begge registre for en kontakt: pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. en undersøgelse for psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser for en selvskade/selvmordshandling mhp retspsykiatriske foranstaltninger. I alt er 83,3% af populationen etnisk danske, 0,5% er adopteret fra andet land, 9,5% er indvandrere, 0,9% er efterkommere A (begge forældre født i andet land), og 5,8% er efterkommere B (ene forældre født i andet land). I populationen er 49% mænd og 51% kvinder. Den unge aldersgruppe, årige, udgør 15%, 46% er årige og 39% er årige. Der er kun registreret få kontakter blandt de årige, hvorfor der som baggrundsgruppe for den yngste aldersgruppe kun indgår årige. I alt er af personerne født i Danmark, 505 i de øvrige nordiske lande og Grønland, 653 i andre vesteuropæiske lande og 922 i Østeuropa, inklusive det tidligere Jugoslavien. I alt personer er født uden for Europa, heraf 830 i et arabisk land, dvs. Nordafrika og Mellemøsten inklusive Irak, Saudi Arabien, Kuwait mm. I alt 344 personer er født i afrikanske lande syd for Sahara. I nedenstående opsummering af resultaterne anvendes der følgende definitioner: Patientraten, antal forskellige personer pr , der er registreret med en kontakt i Kontaktraten, samlet antal kontakter (indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter) pr i Etnisk danske, begge forældre og personen er født i Danmark. Adopterede, personen født i andet land (udvalgte landegrupper) og begge forældre født i Danmark. Indvandrere, personen født i andet land, ingen oplysninger om, at forældre er født i Danmark. Efterkommere A, personen født i Danmark og begge forældre født i andet land. Efterkommere B, personen født i Danmark, ene forældre født i Danmark, anden forælder født i andet land. 10

12 Der er markante forskelle i kontaktmønsteret mellem de fem etniske grupper, ligesom der er køns- og aldersforskelle grupperne i mellem: Patientraten er lavest blandt etnisk danske og højst blandt adopterede og efterkommere B. Patientraten er højere blandt kvinder end blandt mænd, undtagen i indvandrergruppen I indvandrergruppen er patientraten både for mænd og kvinder markant lavere end i grupperne af adopterede og af efterkommere B. Efterkommere B har et andet kontaktmønster end gruppen af etnisk danske (men forskelle i kontaktmønster afspejler ikke nødvendigvis forskelle i sygdomsfo- rekomst). Adopterede fra andet land end Danmark har for både kvinder og mænd markant højere kontaktrate end de øvrige etniske grupper. Indvandrere har pr. person et lavere gennemsnitligt antal kontakter end de fire andre etniske grupper. Personer med oprindelse i Mellemøsten har relativt lavt gennemsnitligt antal kontakter pr. person sammenlignet med personer fra andre lande, inklusive danske. Indvandrerkvinder har den laveste kontaktrate af alle ikke-danske etniske grupper. Kvinder har relativt hyppigere end mænd kun ambulante kontakter og skadestuekontakter. Mænd er relativt hyppigere end kvinder registreret som heldøgnspatienter. Den yngste aldersgruppe er relativt oftere end de ældre patienter registreret for kun skadestuekontakter. Dette kontaktmønster kan forklares ved en større hyppighed af kontakter pga. selvskade og akutte reaktioner. I de ikke-danske etniske grupper er der en større andel, der tvangsindlægges eller indlægges til retslige foranstaltninger (dom til behandling, mental undersøgelse, surrogat fængsling mm). Et ikke-frivilligt indlæggelsesgrundlag er markant hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Kontaktmønsteret for specifikke psykiske sygdomme er karakteriseret ved: Misbrug og skizofreni er samlet den hyppigste årsag til kontakter blandt mænd. Affektive og nervøse lidelser er de hyppigste årsager til kontakter blandt kvinder. Kontaktraten pga. misbrug er mindst dobbelt så høj blandt mænd i forhold til blandt kvinder. Det gælder i alle etniske grupper. Kontaktraten for misbrugsrelaterede lidelser er lavest blandt indvandrere og efterkommere A. Det gælder både mænd og kvinder. Kontaktraten for skizofreni er højst blandt årige mænd og højst blandt ikke-danske etniske grupper. 11

13 Kontakter for akutte psykoser forekommer især blandt yngre ikke-danske mænd. Kontaktraten for personlighedsforstyrrelser er mindst dobbelt så høj blandt kvinder end blandt mænd og højst blandt unge kvinder i adoptiv og efterkommer B grupperne. PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) er langt hyppigere blandt mandlige indvandrere end i de andre etniske grupper, men kontaktraten er også relativ høj blandt kvindelige indvandrere, ca. 20 gange højere end blandt danske kvinder. Kontakter pga. selvmordshandlinger (selvskade) er i alle etniske grupper højst blandt kvinder og højst blandt de unge. Blandt unge adopterede kvinder er raten ca. tre gange højere end blandt etnisk danske kvinder. Vi er opmærksomme på, at populationen omfatter en meget sammensat gruppe af indvandrere, efterkommere og adopterede. En stor andel har nordisk herkomst, andre er fra de øvrige europæiske lande, og atter andre kommer fra kulturer, der er mere fremmede. Nogle er højt uddannede, andre har ingen eller kun kort skoleuddannelse, nogle er kommet hertil som flygtninge, andre som arbejdstagere og nogle med henblik på giftermål eller familiesammenføring. Resultaterne er baseret på gennemsnit for de enkelte etniske grupper, der imidlertid kan rumme betydelige variationer, og det gælder alle fem etniske grupper. De enkelte grupper har inden for en række forskellige problemstillinger en meget begrænset størrelse, som ikke gør det muligt at underinddele gruppen mhp analyse af variationen inden for selve gruppen. Blandt de ikke-etnisk danske har indvandrere den laveste kontaktrate. Men inden for diagnosen, PTSD, har gruppen en markant højere kontaktrate end alle andre grupper. Behandling af PTSD har hidtil kun i begrænset omfang været en opgave for det danske psykiatriske behandlingssystem. Der har været en tendens til at betragte problemet som liggende uden for psykiatriens primære målgruppe. Dette indebærer, at herværende undersøgelse formentlig kun omfatter en vis andel af de traumatiserede personer, nemlig de, der har været henvist til det psykiatriske behandlingssystem, og som man må formode har særlige alvorlige symptomer. De observerede rater giver derfor næppe et validt billede af problemets fulde omfang. Undersøgelsens definition af etnicitet omfatter to grupper, der ikke adskilles fra danske i Danmarks Statistik, nemlig adopterede fra andet land end Danmark og efterkommere B, hvor den ene forælder er født i Danmark og den anden uden for Danmark. Særlig er adoptiv-gruppen kendetegnet ved en relativ høj kontaktrate og en relativ høj hyppighed af misbrugsrelaterede lidelser, akutte psykoser, personlighedsforstyrrelser og selvskade i forhold til de øvrige etniske grupper. 12

14 Det synes umiddelbart nærliggende at analysere hvilke faktorer, der kan forklare disse iagttagelser. Adopterede kan have været udsat for kontaktsvigt og understimulation tidligt i livet. Det beskrives som en stærk risikofaktor for senere psykisk lidelse. Efterkommer B gruppens ene forælder er dansk født, den anden født i andet land. Familiekonflikter begrundet i forskellige kulturelle normer kan være en medvirkende årsag til den relativt høje forekomst af psykiske lidelser specielt i gruppen af kvindelige efterkommere B. Undersøgelsen tyder på, at disse efterkommere og ligeledes adopterede har særlige identitetsproblemer afspejlet i selvskadende adfærd, nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser. Det er nærliggende at pege på, at marginalisering og kulturelle konflikter i familien kan have betydning. Sammenstillingen af disse faktorer kunne tyde på, at sociale faktorer spiller en større rolle end genetiske faktorer mht. at udvikle forskellige typer af psykiske lidelser. Den høje kontaktrate for efterkommere B overrasker endvidere, fordi det tilsyneladende strider imod den antagelse, at det at have en dansk forældre har en social beskyttende effekt. I stedet kunne tallene tyde på, at et kulturmøde, der finder sted inden for familiens rammer, er mere konfliktfyldt for individet, end det møde, der finder sted mellem en familie med etnisk ens baggrund og det omgivende samfund. For både efterkommere A s og B s vedkommende, må det forventes, at kulturmødet opleves stærkere i samfund, der er overvejende monokulturelle, som det danske, i forhold til mere multikulturelle samfund, hvor kendskabet til og tolerancen overfor andre kulturer er højere. Den relativt høje kontaktrate vedrørende bl.a. personlighedsforstyrrelser for efterkommere B overrasker dog af flere grunde. I teorier om den sunde indvandrer argumenteres for, at immigranter i gennemsnit er sundere end indbyggere i de lande, som de har forladt. Det forventes også, at immigranternes efterkommerne ikke vil blive udsat for de samme risikofaktorer, som immigranterne selv er blevet udsat for. Ikke desto mindre finder flere studier, at efterkommere har højere risiko end forældrene for at udvikle af forskellige psykiske lidelser. Samtidig tyder nærværende undersøgelse på, at der kunne ligge en højere beskyttelseseffekt i at vokse op i en familie med etnisk ens baggrund end i en etnisk sammensat familie. Det kan tolkes som, at den sociale kapital i form af gode familienetværk er stærkere for familier med etnisk ens baggrund end for etniske sammensatte. Andre undersøgelser har peget på, at forventninger til livet ikke overraskende spiller ind i en persons psykopatologi, og at individet så at sige kan beskytte sig selv ved ikke at opstille høje forventninger. Det er således 13

15 blevet påvist, at førstegenerationsindvandrere har lavere sociale forventninger (fx til ægteskab, uddannelse og job) end andengenerationsindvandrere, og det kan overvejes, hvorvidt specielt efterkommere B har relativt høje forventninger og dermed en dårligere selvbeskyttelse end efterkommere i homogene etniske minoritetsfamilier. Indfries forventningerne ikke, fx pga. udfordringer i kulturmødet, vil det kunne medføre en øget risiko for personlighedsforstyrrelser og andre psykiske lidelser. Men den relativt høje kontaktrate for specifikke psykiske lidelser blandt yngre kvinder i adoptiv-gruppen og blandt efterkommere B sammenlignet med kontaktraten blandt indvandrere og efterkommere A kunne også være betinget af, at danskfødte familiemedlemmer har større kendskab og tillid til det danske sundhedsvæsen, og at de dermed sikrer, at unge med psykiske problemer rettidigt henvises til undersøgelse og behandling. Genetiske forhold, fx nært beslægtede, og tidlige miljøfaktorer såvel som senere traumatiske oplevelser beskrives alle som vigtige risikofaktorer for at udvikle forskellige psykiske sygdomme. Nærværende undersøgelse tillader dog ikke at drage konklusioner om betydningen af sådanne faktorer på de påviste forskelle i kontaktmønsteret i de fem etniske grupper og mellem mænd og kvinder. 14

16 2.2 Perspektiver I den etablerede database findes der en række oplysninger om populationen, som ikke er medtaget i nærværende rapport. Dels indgår der data om civilstand, højeste gennemførte uddannelse og familietype (husstand) fra Danmarks Statistiks registre og dels oplysninger om lægemiddeludskrivning ud fra data i Lægemiddelregisteret. Der er desuden indhentet data om populationens kontakter til det psykiatriske behandlingssystem i perioden og data om tvangsforanstaltninger. Der er tidligere dokumenteret en sammenhæng mellem belastende sociale forhold og psykisk sygdom. Det er derfor oplagt at supplere nærværende undersøgelse med en analyse af sociale faktorers betydning for de påviste etniske forskelle i kontaktmønsteret. Databasens oplysninger om udskrivning af psykotrope lægemidler vil kunne belyse andre aspekter af behandlingskrævende psykisk sygdom end nærværende beskrivelse af kontaktmønsteret, der kun omfatter kontakter til sygehusvæsenet og distriktspsykiatrien. Der er ikke oplysninger om kontakter til primære sundhedstjeneste (almen praktiserende læger og speciallæger) pga. psykiske symptomer. Der findes ikke tilgængelige registerdata herom. Men det vil for eksempel være muligt at vurdere, hvorvidt forskelle i brugen (udskrivningen) af specifikke lægemidler, fx antipsykotika, har betydning for indlæggelsesmønsteret ved skizofreni og andre psykotiske tilstande, og hvorvidt der er etniske forskelle i udskrivningsmønsteret. Data fra Sundhedsstyrelsens register over anvendelse af tvang kan yderligere belyse de påviste etniske forskelle i tvangsindlæggelser og andre retslige foranstaltninger. Undersøgelsen dokumenterer en høj forekomst af lidelser inden for det skizofrene spektrum blandt de etniske minoriteter i forhold til etniske danskere. Akutte psykoser udgør en relativ stor andel af disse lidelser blandt yngre ikke etnisk danskere. I lyset af dette kan der være behov for en granskning af diagnostisk praksis. Der kan eksistere variationer i den diagnostiske afgrænsning inden for en række psykiske sygdomme knyttet til kulturelle og etniske forskelle. Det vil til en vis grad kunne belyses ud fra databasens oplysninger om populationens tidligere kontakter til det psykiatriske behandlingssystem, dvs. i perioden , og herudfra analysere konsistensen i diagnoserne over tid i de forskellige etniske grupper. 15

17 Genetiske faktorer har betydning for udviklingen af specifikke psykiske lidelser, specielt skizofreni. Data i de danske nationale sundhedsregistre vil kunne bidrage til at belyse denne sammenhæng. Der vil fx kunne gennemføres analyser af forekomsten af psykiske lidelser blandt den etnisk danske forælder til efterkommere B som en medvirkende forklaring på relativt høje kontaktrate i denne etniske gruppe. Andre undersøgelser har ud fra data om selvrapporteret helbred beskrevet en større forekomst af dårligt helbred blandt indvandrerkvinder. At vi i vores undersøgelse finder en lavere kontaktrate netop i denne gruppe er bemærkelsesværdigt. Den relativt lave kontaktrate kan måske skyldes, at kvindernes symptomer er ukarakteristiske eller somatiserende, men kan også skyldes, at disse kvinder i høj grad føler sig og lever isoleret, og at de afslår kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Data i Sygesikringsregisteret om ydelser (kontakter) blandt de forskellige etniske grupper vil kunne bidrage til at belyse, hvorvidt der også er etniske forskelle i kontaktraten til den primære sundhedstjeneste, dvs. almen praktiserende læger og psykiatrisk speciallægepraksis. Derved kan det bl.a. afklares om indvandrerkvinder generelt har en lav kontaktrate til sundhedsvæsenet, eller om de i mindre grad end andre etniske grupper henvises til det sekundære psykiatriske behandlingssystem. De unikke danske data, bl.a. data i Lægemiddelregisteret sammenkørt med data om ydelser i Sygesikringsregisteret vil yderligere kunne belyse sygdomsadfærd, dvs. lægekontakt og medicinforbrug, i forskellige etniske grupper. Som anført er de forskellige etniske grupper sammensat af personer med meget forskellige sociale og kulturelle forudsætninger. Demografisk er der regionale og lokale forskelle i indvandrerintensitet og indvandrergruppers sammensætning. Det er derfor også nærliggende at beskrive de mulige regionale/kommunale forskelle i kontakthyppighed til det psykiatriske behandlingssystem for dermed at give et vidensbaseret grundlag for videre planlægning af den kommunale og regionale service. Undersøgelsen påviser høje kontaktrater blandt unge ikke-etnisk danske inden for visse psykiske lidelser. Det bør vurderes, i hvilket omfang sociale forhold, særlige boligkvarterer og/eller forældres baggrund, fx. politisk betinget flugt, kan forklare denne større hyppighed og dermed bidrage til en målrettet forebyggelse fx i form af tidlig indgriben over for særligt sårbare børn og unge. Det er håbet, at det snarligt bliver muligt at gennemføre de ovenfor beskrevne analyser, og at vi derved får yderligere viden om etnisk relaterede faktorers betydning for udviklingen af psykisk sygdom og baggrunden for de etniske forskelle i kontaktmønsteret til det psykiatriske behandlingssystem. 16

18 2. Baggrund Videnscenter for Transkulturel Psykiatri blev etableret i 2002 ud fra en stigende erkendelse af, at der er behov for en systematisk vidensopsamling om psykiske lidelser blandt personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Danmark. Der har hidtil ikke foreligget et overblik over, i hvilket omfang disse personer gør brug af det psykiatriske behandlingstilbud, og hvilke psykiatriske lidelser, som er baggrunden for deres kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Psykiatripuljen ; pulje D, centrale supplerende initiativer, har derfor bevilliget finansiel støtte til at gennemføre nærværende undersøgelse, der som det overordnede formål har haft at analysere, hvorledes patienter af anden etnisk herkomst anvender tilgængelig psykiatrisk service sammenlignet med den danske befolkning, og hvorvidt der er forskelle i gruppernes kontaktmønster. afdelingerne. Uden skelnen mellem indvandrere og efterkommere blev det angivet, at andelen samlet var på 8%, men med store geografiske forskelle (Videnscenter 2002). Resultatet kan kun give et fingerpeg og det afdækkede ikke forekomsten af behandlingskrævende psykiatrisk sygdom blandt forskellige etniske grupper. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (Ingerslev 2000) omfattede en beskrivelse af ikke-vestlige og vestlige indvandreres og efterkommeres kontakt til sundhedsvæsenet i Der fandtes ikke nogen forskel i kontakthyppigheden til psy- forskellig kontakthyppighed i forskellige grupper af indvandrere. Undersøgelsen in- kiatrisk speciallægepraksis for danske og ikke-vestlige efterkommere, men en meget kluderede også en spørgeskemaundersø- gelse blandt indvandrere, som påviste at ikke-vestlige indvandrere fra flere forskel- helbred end lige landegrupper har et bedre selvvurderet danskere. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri gennemførte i 2002 en landsdækkende rundspørge blandt de psykiatriske afdelinger for at afdække, hvor stor en andel personer med anden etnisk herkomst på et givent tidspunkt udgjorde af kontakterne til Derimod har andre danske undersøgelser rapporteret, at kvinder i etniske minoriteter vurderer deres helbred ringere end etniske minoritetsmænd og danskfødte kvinder (Khan & Qassim 2002). 17

19 Det angives, at forskelle i sociale forhold kan forklare forskellene i selvvurderet helbred blandt etniske minoriteter og den danske befolkning (Mygind et al. 2002). En anden forklaring kan være etniske minoriteters anderledes opfattelse af sygdomsrisici. En nylig rapport fra Sundhedsstyrelsen gennemgår bl.a. den psykiske belastning, som er forbundet med migration og tilpasning til et nyt miljø (Mygind et al. 2006). Inden for de seneste 5-10 år er der gennemført undersøgelser af etniske forskelle i forekomsten og karakteren af psykiske lidelser (Bhugra 2006) med fokus på skizofreni og andre psykoser (Mortensen et al. 1997; Bhugra 2000; Cantor-Graae et al. 2003). De fleste undersøgelser har påvist en større forekomst af skizofreni blandt indvandrere og efterkommere i forhold til majoritetsbefolkningen (Cantor-Graae & Selten 2005), og der er opstillet en række forklaringsmodeller på disse forskelle, herunder forskelle i diagnosticering (Al Saffar et al. 2004) og i kontaktmønster til behandlingssystemet. Der er således påvist markante forskelle i benyttelsen af psykiatrisk service hos indvandrergrupper sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Det er bl.a. søgt forklaret ud fra indvandrergruppernes manglende viden om tilgængelig service og med, at service ikke er tilpasset disse gruppers specifikke behov (Baleydier et al. 2003; Commander et al. 2003; Morgan et al. 2005). Tvangsindlæggelser er relativt hyppigere blandt psykisk syge i etniske minoritetsgrupper og kan være begrundet i dårligere kontakt til praktiserende læger og ambulant psykiatrisk service og dermed større risiko for alvorlig forværrelse i psykiske sygdomme, inden en behandling startes (Burnett et al. 1999; Parkman et al. 1997; Tolmac & Hodes 2004). En undersøgelse af indlæggelsesmønsteret på en akutpsykiatrisk afdeling i Oslo fandt, at der samlet ikke var overvægt af indlæggelser blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, men at signifikant flere i denne gruppe var blevet tvangsindlagte, og dermed havde haft alvorligere psykiske symptomer inden indlæggelsen (Berg & Johnsen 2004). Det er beskrevet, at indvandrere hyppigere anvender alternative behandlingsformer over for psykiske sygdomme sammenlignet med den øvrige befolkning, og at det kan være en medvirkende forklaring på de etniske forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrien (Daumit et al. 2003; Whitley et al. 2006). I Danmark benytter indvandrere relativt oftere end etnisk danskere skadestuer i tilfælde af sygdomssymptomer. Det kan muligvis skyldes dårligere kontakt til den primære sundhedstjeneste blandt andet på grund af sprogbarrierer og utilfredshed med praktiserende lægers ydelser (Nørredam et al. 2004). 18

20 Som omtalt har en lang række undersøgelser rapporteret en større forekomst af specifikke psykiske sygdomme, specielt skizofreni, blandt indvandrere og i særlige etniske grupper (Cantor-Graae et al. 2003; Hutchinson & Haasen 2004; Mortensen et al. 1997), men årsagerne hertil og til en særlig høj forekomst blandt andengenerationsindvandrere er ikke afklaret (Cantor-Graae & Selten 2005; Saravanan et al. 2005; Zolkowska et al. 2001). Så vidt det er os bekendt, foreligger der ikke studier, der har vurderet forekomsten af disse psykiske lidelser blandt efterkommere i blandede ægteskaber, dvs. blandt efterkommere, hvor kun den ene af forældrene er indvandrer. Sammenlignet med den omfattende forskning om sammenhænge mellem etnicitet, indvandring og skizofreni er der relativt få tilsvarende studier om depression og andre psykiske lidelser. Det fremhæves også, at betydningen af indvandring på forekomsten af depression er mindre klar end for andre psykiske lidelser (Bhugra 2003; Bhugra 2004). En undersøgelse af forekomsten af psykiske trivselsproblemer blandt indvandrere i Norge påviste, at socioøkonomiske faktorer, inklusive sparsom social kontakt, kunne forklare den større forekomst af depressive lidelser i denne befolkningsgruppe sammenlignet med den etniske majoritetsgruppe (nordmænd). Andre skandinaviske undersøgelser beskriver en sammenhæng mellem manglende oplevelse af en meningsfuld og sammenhængende tilværelse ( sense of coherence ) og forekomst af depression blandt unge flygtninge (Roth & Ekblad 2006). Der findes ikke overraskende en høj forekomst af post-traumatisk stress syndrom, angst og specifikke depressive symptomer blandt flygtninge, der har oplevet vold og tortur (Ekblad et al. 2002; Carlsson et al. 2006a; Carlsson et al. 2006b). Det rapporteres, at kvinder hyppigere end mænd udvikler alvorlig lidelse/distress efter traumatiske oplevelser (Stuber et al. 2006). Men derudover har der været relativt lidt fokus på, hvorvidt der er kønsforskelle i forekomsten af psykiatriske lidelser i forskellige etniske grupper. Nogle studier har dog vurderet kønsforskelle i diagnosticering og behandling af depressive lidelser (Audini & Lelliott 2002; Cuffe et al. 1995; Harris 2004; Kales et al. 2005; Loring & Powell 1988; Fossion et al. 2004; Thapa & Hauff 2005). I en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt årige blev der påvist både etniske og kønsmæssige forskelle i unges psykiske trivsel, idet unge piger fra ikke-vestlige lande rapporterede flere psykiske problemer end danske piger, mens det ikke gjaldt drengene (Bennedsen et al. 2006). Det er velkendt, at skizofreni diagnosticeres hyppigere blandt unge mænd end blandt unge kvinder, men det fremhæves, at denne kønsforskel delvist kan være betinget af for- 19

Psykisk Trivsel Psykisk Sygdom Etniske forskelle blandt unge i Danmark

Psykisk Trivsel Psykisk Sygdom Etniske forskelle blandt unge i Danmark Psykisk Trivsel Psykisk Sygdom Etniske forskelle blandt unge i Danmark Karin Helweg-Larsen Esben M Flachs Marianne Kastrup April 2007 Psykisk Trivsel Psykisk Sygdom Etniske forskelle blandt unge i Danmark

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere